L 71 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 26: Tillægsbetænkning afgivet 15. december

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunaludligning og generelle tilskud til kommuner(Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.)[af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)]1. ÆndringsforslagBeskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag tillovforslaget efter 2. behandling.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og vartil 1. behandling den 30. november 2010 Lovforslaget blevefter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkeds-udvalget. Udvalget afgav betænkning den 8. december 2010.Lovforslaget var til 2. behandling den 14. december 2010,hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejds-markedsudvalget.MøderUdvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyetudvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:Daghøjskoleforeningen,HK Kommunal,Randers Kommune ogAalborg Kommune.Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-teret de skriftlige henvendelser fra Daghøjskoleforeningen,Randers Kommune og Aalborg Kommune.SpørgsmålUdvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-get stillet 8 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftligbesvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 20-22. Spørgs-mål 19 og 23-26 forventes besvaret inden 3. behandling.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovfor-slaget tilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lov-forslaget tilforkastelse.Mindretallet vil stemme for de stilledeændringsforslag.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, RadikaleVenstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler:Med lovforslaget indføres en omlægning af statsrefusions-systemet på beskæftigelsesområdet og et fælles driftsloft tilaktivering. Lovforslaget vil medføre, at aktiveringsindsatsenfremover vil være præget af et ensidigt fokus på virksom-hedsrettet aktivering, uden at det nødvendige fokus på denenkelte lediges behov tilgodeses.Den umiddelbare konsekvens af lovforslaget vil være envoldsom stigning i anvendelsen af virksomhedsrettet aktive-ring. Virksomhedspraktik og løntilskudsjob er redskaber, derkan være både relevante og gavnlige for visse grupper af le-dige, men som langt fra passer til alle ledige. Et overforbrugaf disse redskaber vil primært generere gratis eller billig ar-bejdskraft, men i mange tilfælde ikke bringe de ledige nær-mere ordinær beskæftigelse.Partierne mener, at regeringen, Dansk Folkeparti, LiberalAlliance og Kristendemokraterne med lovforslaget fortsat gørdet økonomisk nødvendigt for byrådene og de kommunalejobcentre i højere grad at fokusere på den økonomiske refusionend på de arbejdsløses behov. Derfor forudser og frygter par-tierne, at alt for mange aktiveringstilbud også fremover vilmangle et egentligt jobperspektiv, fordi der i mange tilfældedesværre kun vil være tale om »opbevaring« af de ledige ikommunal virksomhedspraktik.Allerede i dag kan vi se, at virksomhedsrettet aktivering ien del tilfælde misbruges til at erstatte rigtige job. Det sker,

når den arbejdsløse, nyudlærte tømrer sendes i virksomheds-praktik som tømrer, eller når en sosu-assistent fyres på etplejehjem, hvorefter pladsen besættes af en anden assistentmed løntilskud. Partierne forudser, at det ændrede refusions-system vil få misbruget af ordningen til at eksplodere, hvilketer helt uacceptabelt.Det er partiernes opfattelse, at løntilskudsjob og virksom-hedspraktik kan være gode redskaber, hvis de bruges gen-nemtænkt og konkret i forhold til arbejdsløse, der har behovfor den indsats, eventuelt i kombination med andre tiltag, så-dan som forskning har påvist. Men den negative udvikling iledigheden vendes først og fremmest ved at gennemføre enpolitik, der skaber nye ordinære job, såvel i den private som iden offentlige sektor.I den nuværende situation, hvor ledigheden er stigende, oghvor Danmark står med et akut behov for at løfte uddannel-sesniveauet i arbejdsstyrken over de kommende år, er det heltcentralt, at ledige i højere grad tilbydes efteruddannelseskur-ser og hele uddannelser, herunder at ufaglærte får mulighedfor at erhverve sig en faglært uddannelse. Det er partiernesopfattelse, at de lediges uddannelsesmuligheder hidtil har væ-ret for begrænsede, og at mulighederne nu forringes yderli-gere, idet der indføres et fælles driftsloft for alle aktiverings-former på 13.700 kr. per helårsperson. For dagpengemodta-gere har loftet hidtil været 19.232 kr., så for ledigedagpengemodtagere er der tale om en væsentlig forringelse afbl.a. uddannelsesmulighederne, idet jobcentrene skal betaleuddannelse af dette beløb.Dette er en af grundene til, at staten nu sparer omkring 525millioner kroner årligt på aktiveringsområdet midler, som ef-ter partiernes opfattelse burde anvendes til at forbedre delediges uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder.Med lovforslaget fastholder regeringen, Dansk Folkeparti,Liberal Alliance og Kristendemokraterne et system, hvor sta-ten tvinger kommunerne til i langt overvejende grad at tilret-telægge beskæftigelsesindsatsen efter økonomiske hensyn ogikke ud fra en vurdering af, hvad den enkelte ledige har behovfor, og hvad der skaber varig beskæftigelse. Med lovforslagetvidereføres således en kassetænkning, som oppositionen ad-varede kraftigt imod allerede inden indførelsen af det kom-munaliserede, enstrengede beskæftigelsessystem.Regeringen og Dansk Folkeparti lyttede ikke til advarsler-ne tilbage i 2008, men erfaringerne frem til i dag har med altydelighed vist, at systemer med store incitamenter til kasset-ænkning fjerner opmærksomheden fra, hvad der gavner denenkelte arbejdsløse. Resultatet er blevet alt for firkantede løs-ninger, hvor arbejdsløse typisk er blevet tilmeldt billige job-søgningskurser per automatik af jobcentrene, udelukkendefordi kurserne har udløst høj refusion af forsørgelsesudgiftenfra staten til kommunerne, hvorimod perioder uden aktiveringkun har givet lav statsrefusion.På en række af disse jobsøgningskurser er de ledige blevetsat til at kaste med æg, finde deres indre fugl, efterligne kendtemenneskers underskrifter, bygge tårne af spaghetti m.v. Derhar i mange tilfælde været tale om meningsløse og direkteydmygende aktiviteter, hvilket oppositionen vedvarende harkritiseret i over halvandet år. Partierne har blandt andet fore-slået øget kvalitetskontrol gennem en autorisationsordning af

andre aktører, bedre løbende kontrol og inddragelse af til-fredshedsundersøgelser blandt de ledige. Ministeren har tid-ligere afvist kritikken, blandt andet på et åbent samråd iArbejdsmarkedsudvalget den 9. september 2009, hvor mini-steren benægtede, at der var problemer med systemet, somministeren fandt var indrettet godt.Siden har ministeren skiftet holdning og erkendt de omfat-tende problemer med meningsløse kursustilbud til ledige.Med lovforslaget fastholdes imidlertid en kassetænkning,hvor der fortsat ikke sættes fokus på, hvad den enkelte ledigehar brug for. Fra nytår får kommunen 50 pct. refusion på for-sørgelsesudgiften til ledige, hvis den ledige er i virksomheds-praktik, løntilskudsjob eller ordinær uddannelse, men kun 30pct. refusion ved al anden aktivitet.Løsningen indebærer, at de fleste af de dårlige jobsøg-ningskurser forsvinder, hvilket er positivt. Men samtidig re-duceres brugen af meningsfulde og individuelt tilrettedekurser, som har været nyttige for visse grupper af ledige, her-under især kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3(tidligere matchgruppe 4 og 5). Disse grupper ledige er ken-detegnet ved at have andre problemer end ledighed som f.eks.psykiske lidelser eller misbrug. I mange tilfælde er ledige imatchgruppe 2 og 3 mennesker, der ikke er klar til at kommei virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. For mange af deressourcesvage ledige gælder det, at de har brug for en andentype hjælp, hvilket kommunerne imidlertid per 1. januar 2011får et markant økonomisk incitament til ikke at tilvejebringe,idet alle andre former for aktivitet end virksomhedsrettet ak-tivering og ordinær uddannelse fremover kun vil udløse refu-sion til den laveste sats på 30 pct.Kommunerne har således intet økonomisk incitament til atgå i gang med det ofte nødvendige psykosociale arbejde, derpå et senere tidspunkt kan føre til virksomhedspraktik, løntil-skudsjob eller arbejde på almindelige betingelser. Såvel de-putationer i Arbejdsmarkedsudvalget som en række af deindkomne høringssvar har peget på denne problemstilling.Partierne er bekymret for, at det foreslåede refusionssystemvil medføre en så omfattende brug af hhv. virksomhedspraktikog job med løntilskud, at det vil føre til øget misbrug af ord-ningerne, hvilket strider med lovens intentioner, jf. bestem-melserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11og 12, hvori det er beskrevet, hvad formålet med virksom-hedspraktikken og løntilskudsjob skal være, for at de kanetableres.Partierne finder det ydermere kritisabelt, at regeringen,Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraternegennemfører en så omfattende omlægning med så kort varsel,at kommunerne har under en måned til at omstille deres akti-viteter og økonomi til de nye forhold. Det gælder bl.a. i forholdtil opsigelse af aftaler med eksterne kursusleverandører.For en række kommuner betyder omlægningen voldsommemerudgifter i millionklassen, som kommunerne ikke har haftmulighed for at budgettere med.Partierne finder det i forlængelse heraf særlig kritisabelt,at omlægningen gennemføres således, at kommuner medmange ledige og/eller en høj aktiveringsgrad vil opleve envoldsom forøgelse af den samlede udgift til forsørgelse af le-

dige. Det gælder f.eks. for Aalborg Kommune eller RandersKommune, jf. lovforslagets bilag 19 og 23.Graden af ledighed i en given kommune skyldes ikke aleneden førte politik i kommunen, men er et samlet udtryk for er-hvervsstrukturen og den demografiske sammensætning afkommunens borgere i forhold til uddannelsesniveau, alderm.v. Derfor er det ikke rimeligt, at kommuner med høj ledig-hed straffes økonomisk. Tilsvarende forekommer det partier-ne urimeligt, at de kommuner, der har efterlevet intentionernei det hidtidige beskæftigelsessystem og har haft en høj akti-veringsgrad, ligeledes skal straffes økonomisk. Endelig viserden opgørelse, som ministeren har udarbejdet i forbindelsemed lovforslagets bilag 24, at det i særlig grad er udkantsdan-mark, der rammes økonomisk, mens en række nordsjælland-ske kommuner med relativt få ledige overkompenseres medadskillige millioner.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-stre og Enhedslisten indstiller på den baggrund lovforslaget tilforkastelse.Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðvel-disflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet fortillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med med-lemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at kommemed indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænknin-gen.4. Ændringsforslag med bemærkninger

af beskæftigelsestilskuddet for 2011, jf. § 23 a, stk. 2, ilov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-muner som følge af denne lov og det af Folketinget den17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændringaf lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6ugers selvvalgt uddannelse).2) En foreløbig beregning af en midtvejsregulering af denkommunale budgetgaranti som følge af denne lov, jf. §14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og gene-relle tilskud til kommuner.3) En foreløbig beregning af midtvejsreguleringen af sta-tens tilskud til kommunerne som følge af denne lov ogdet af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne for-slag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Æn-dring af refusionssatser), jf. § 14, stk. 2, nr. 4, i lov omkommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.Stk. 6.Den foreløbige kompensation opgøres af indenrigs-og sundhedsministeren.«[Fremrykning af kompensationen til kommunerne]BemærkningerTil nr. 1Den foreslåede ændring af lovforslagets § 6, stk. 4, vedrø-rer den foreslåede overgangsordning. Der foreslås to ændrin-ger.Den første ændring indebærer, at de beregnede økonomi-ske konsekvenser ud over dette lovforslag også skal omfattekonsekvenserne af to lovforslag, der er fremsat samtidig meddette og har en tæt sammenhæng hermed. Det drejer sig omdet af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag tillov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af refu-sionssatser) og det af Folketinget den 17. december 2010vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannel-se). De vedtagne lovforslag har en tæt sammenhæng med dettelovforslag, og de har begge betydning for beregningen af desamlede økonomiske konsekvenser af dette lovforslag. Disseskal derfor ses i en sammenhæng, og overgangsordningen skalomfatte de samlede økonomiske konsekvenser for kommu-nerne.Den anden ændring indebærer, at overgangsordningen for2011 skal omfatte kommuner med et byrdefordelingsmæssigttab på mere end 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget i stedet for0,1 pct. som foreslået i det oprindelige lovforslag. Endvidereforeslås det, at overgangsordningen forlænges til 2012, såle-des at der i 2012 ydes et overgangstilskud til kommuner medtab på mere end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget.Baggrunden er, at KL i sit høringssvar har anført, at ord-ningen er gennemført efter kommunernes budgetlægning, ogat en overgangsordning på den baggrund bør sikre, at kom-munernes tab begrænses yderligere. Da refusionsomlægnin-gen desuden omfatter et betydeligt beløb på ca. 8,4 mia. kr.,er der tale om en ekstraordinær situation for kommunerne.Med dette ændringsforslag imødekommes KL's ønske, såle-des at kommunernes tab i 2011 begrænses til højst 0,05 pct.af beskatningsgrundlaget.

ÆndringsforslagTil § 6Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt afudvalget:1)Stk. 4affattes således:»Stk. 4.Indenrigs- og sundhedsministeren yder i 2011 og2012 et særligt tilskud til de kommuner, der som følge af æn-dringer i refusion og tilskud, jf. denne lovs §§ 1, 2, 4 og 5 samtdet af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag tillov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af refu-sionssatser) og det af Folketinget den 17. december 2010vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse)samlet har et byrdefordelingsmæssigt tab, som af Indenrigs-og Sundhedsministeriet er beregnet til at overstige 0,05 pct. afkommunens beskatningsgrundlag for 2011 og 0,1 pct. af kom-munens beskatningsgrundlag for 2012.«[Ændring og forlængelse af overgangsordningen]2)Somstk. 5og6indsættes:»Stk. 5.Indenrigs- og sundhedsministeren udbetaler i 2011en foreløbig kompensation til kommunerne for kommunalemerudgifter som følge af denne lov. Kompensationen udbe-tales i månedlige rater, dog således at raterne for januar,februar og marts 2011 udbetales den 1. april 2011. Den fore-løbige kompensation opgøres som:1) Forskellen mellem det beregnede beskæftigelsestilskudfor 2011 efter de hidtidige regler og en fornyet beregning

Det bemærkes, at de byrdefordelingsmæssige konsekven-ser af de foreslåede refusionsomlægninger vil indgå i Finan-sieringsudvalgets arbejde med det kommunale tilskuds- ogudligningssystem.Den foreslåede overgangsordning kompenserer de kom-muner, der efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bereg-ning på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministerietvil få et byrdefordelingsmæssigt tab på mere end 0,05 pct. afderes beskatningsgrundlag i 2011 og et tab på mere end 0,1pct. af beskatningsgrundlaget i 2012. De pågældende kom-muner kompenseres for den del af de beregnede virkninger,der overstiger de nævnte grænser. Overgangstilskuddet finan-sieres af det generelle statstilskud til kommunerne. Over-gangstilskuddet er beregnet endeligt af Indenrigs- og Sund-hedsministeriet.Overgangstilskuddet for 2011 og 2012 fremgår af bilag-stabellen, jf. bilag 2 til tillægsbetænkningen.Til nr. 2Kommunerne vil efter de gældende regler blive kompen-seret for de økonomiske virkninger af de ændrede regler viabeskæftigelsestilskuddet, budgetgarantiordningen og en ge-nerel bloktilskudskompensation.Efter normal fremgangsmåde vil kompensationerne bliveopgjort medio 2011 med udbetaling af midler i årets tre sidstemåneder. Dette vil give en likviditetsvirkning i kommunerne,som vil mærke virkningen af lavere refusioner m.v. allerede istarten af året, idet virkningen i 1. kvartal dog vil være be-grænset, da kommunerne allerede, for så vidt angår udgifternetil den aktive beskæftigelsesindsats og alle forsørgelsesudgif-ter undtagen arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse ogbefordringsgodtgørelse, har forskudsanmeldt refusionerne for1. kvartal 2011 efter de hidtil gældende regler.KL har også i sit høringssvar anført, at det bør sikres, atkommunernes likviditet ikke belastes væsentligt som følgeheraf.Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, indebærer, at deri 2011 udbetales en foreløbig kompensation til kommunernei månedlige rater, dog således, at raterne for de første tre må-neder udbetales som et engangsbeløb den 1. april 2011. Der-med sikres det, at omlægningen ikke medfører en likviditets-mæssig belastning for kommunerne i løbet af 2011.Den foreløbige kompensation beregnes – på samme mådesom den endelige kompensation – for så vidt angår budget-garantiordningen og en generel bloktilskudskompensation.Den foreløbige kompensation vedrørende beskæftigelses-tilskuddet beregnes ud fra en fornyet beregning af beskæfti-gelsestilskuddet for 2011, således som beskæftigelsestilskud-det for 2011 ville have været beregnet, hvis de ændrede reglersom følge af denne lov og det af Folketinget den 17. december2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddan-nelse) havde været kendt ved den oprindelige beregning i

sommeren 2010. Det gælder for både grundtilskuddet og mer-udgiftsbehovet, som tilsammen udgør beskæftigelsestilskud-det, jf. § 23 a, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelletilskud til kommuner. Den foreløbige kompensation udgørforskellen mellem den oprindelige beregning og den fornyedeberegning af beskæftigelsestilskuddet.Det skal endvidere bemærkes, at der i henhold til de gæl-dende regler i sommeren 2011 vil blive opgjort en midtvejs-regulering af beskæftigelsestilskuddet. Ved opgørelsen afmidtvejsreguleringen vil den foreløbige kompensation indgåi beregningen.Med hensyn til den foreløbige kompensation vedrørendebudgetgarantien skal det bemærkes, at praksis på det budget-garanterede område har været, at der i forbindelse med størreregelændringer gennemført efter kommunernes budgetlæg-ning foretages en midtvejsregulering af budgetgarantien ibudgetåret. Dette ændringsforslag indebærer, at udbetalingenaf denne midtvejsregulering for 2011 fremrykkes, således atden sker i månedlige rater i stedet for i de sidste tre månederaf året, dog således, at raterne for de første tre måneder udbe-tales som et engangsbeløb den 1. april 2011. En kompensationvia budgetgarantien fordeles på kommunerne i forhold til ind-byggertallet pr. 1. januar 2011.Med hensyn til foreløbig midtvejsregulering af statens til-skud til kommunerne som følge af disse love skal det bemær-kes, at kommunerne efter de generelle regler kompenseres forde økonomiske virkninger af ændret lovgivning. Når lovæn-dringerne – som i dette tilfælde – gennemføres efter kommu-nernes budgetlægning, vil kompensationen efter de generelleregler blive afregnet ved midtvejsreguleringen, dvs. i de sidstetre måneder af budgetåret. Den foreslåede bestemmelse inde-bærer, at afregningen fremrykkes, således at den sker i må-nedlige rater i stedet for i de sidste tre måneder af året, dogsåledes, at raterne for de første tre måneder udbetales som etengangsbeløb den 1. april 2011. Kompensationen fordeles ef-ter de gældende regler på kommunerne i forhold til indbyg-gertallet pr. 1. januar 2011.Udbetaling af den foreløbige kompensation indebærer, atde beregnede økonomiske konsekvenser for kommunernesøkonomi skal overføres fra finanslovens § 17 Beskæftigelses-ministeriet til § 16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Samlet set indebærer refusionsomlægningen, at kommu-nernes udgifter forøges med 8.430,9 mio. kr. i 2011, med8.617,2 mio. kr. i 2012, med 8.276,4 mio. kr. i 2013 og med8.111,0 mio. kr. i 2014.Den samlede kommunale merudgift fordeler sig på stats-tilskud og beskæftigelsestilskud som angivet i tabel 1. Belø-bene overføres til finanslovskontiene for henholdsvis statstil-skud til kommuner og beskæftigelsestilskud til kommunerunder finanslovens § 16 Indenrigs- og Sundhedsministerietsåledes, at den foreløbige kompensation til kommunerne kanudbetales til kommunerne fra 1. april 2011.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 71 efter afgivelse af betænkningSpm.nr.1920TitelSpm. om kommentar på henvendelsen L 71 - bilag 19Spm. om, at en undersøgelse fra AKF fra 2006 under højkonjunkturen har vist,at 40 pct. af de personer, der ansættes i løntilskudsjob, får ansættelse i virksom-heden i et ordinært job bagefter. Mener ministeren, at det samme har værettilfældet i 2008 og 2009, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-10 fra Daghøjskoleforeningen,og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 10/12-10 fra Randers Kommune, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at inkludere ordblindeundervisning, specialundervisning for voksne ogdanskuddannelse for voksne udlændinge og andre uddannelsesformer målrettetsærligt udsatte ledige (ex daghøjskoletilbud) på listen over uddannelser, somudløser høj refusion, til beskæftigelsesministerenSpm. om kommentar til artiklen »Inger Støjberg undsiges af sine egne forskere«i Information den 14. december 2010, til beskæftigelsesministerenSpm. om den forskning, der viser, at virksomhedspraktik alene og uden andensideløbende indsats er den bedste indsats over for arbejdsløse, til beskæftigel-sesministerenSpm. om, at der med lovforslaget faktuelt sker en omfordeling mellem kommu-nerne, der betyder, at 7 af de 27 kommuner, der får overgangstilskud, i virkelig-heden rammes hårdere end uden overgangsordningen, fordi deres bidrag tilomfordelingen er større end deres overgangstilskud, til beskæftigelsesministeren