”Hvorfor skal sygemeldte, psykisk syge og misbrugere rammes”?

Det er desværre konsekvensen af regeringens aktiveringsudspil. Når man uden videre omlæggerrefusionsøkonomien i forbindelse med aktivering af ledige, er det endnu engang den ressourcesvagegruppe af borgere, der bliver overset. I finanslovsforliget, der træder i kraft den 1.1. 2011, skalkommunerne aktivere borgerne på det ordinære arbejdsmarked, for at få samme refusion fra staten, sompå nuværende tidspunkt. Men hvad med de borgere, der har andre problemer end ledighed? Denne gruppeskal kunne begå sig på det ordinære arbejdsmarked – da kommunen ellers vil miste anseeligerefusionsmidler, såfremt denne gruppe borgere placeres i særligt tilpassede aktiveringstilbud. Penge, somvi alle godt ved kommunen ikke har.De nye refusionsregler har udelukkende fokus på, at ledige skal have en indsats på det ordinærearbejdsmarked. Dette omfatter aktivering i virksomhedspraktikker og løntilskudsjob. Hertil skal detbemærkes, at vi deler regeringens tanker om, at såfremt borgeren er ledig og samtidig rask ogvelfungerende, er den korteste vej til(bage) til arbejdsmarkedet gennem deltagelse i eksempelvisvirksomhedspraktik eller et løntilskudsjob. Tilsyneladende har de overset den kendsgerning, at der findesen stor gruppe borgere, der ikke er i stand til at modtage denne form for aktiveringstilbud. Aktivemisbrugere, psykisk syge og mennesker med fysiske helbredsproblemer har brug for noget andet.Som vi ser det, resulterer denne ændring i lovgivningen i en yderligere marginalisering af denressourcesvage borgergruppe. Regeringen tager ikke de langsigtede konsekvenser af lovændringen ibetragtning. Denne gruppe bliver, efter vores overbevisning, tabt i systemet med store omkostninger forsamfundet og for den enkelte. Det betyder rent faktisk, at de ressourcesvage borgere varigt udelukkes fraarbejdsmarkedet, og bliver opgivet af samfundet.En fremadrettet løsning er at undersøge, hvilke muligheder, der rent faktisk allerede er til stede i detmålrettede aktiveringsarbejde, der udføres for denne udsatte borgergruppe; et gedigent stykke arbejde,som tilbydes i forskellige aktiveringstilbud, der findes i kommunerne. Samtidig er det vigtigt, at inddrageborgernes oplevelser og den betydning, det har for dem at deltage i aktivering. Det er en type af aktivering,der rent faktisk tilbyder borgerne nye muligheder for aktiv deltagelse i samfundet, og for at føle sig som endel af et fællesskab. Netop værdier som fællesskab, forståelse og anerkendelse er noget som borgere idenne gruppe har manglet, og det mener vi, formidles igennem det psykosociale arbejde, der udføres iaktiveringstilbud målrettet denne gruppe. I stærk kontrast hertil står de værdier, som kommer til udtryk idet konkrete lovforslag. For denne gruppe af borgere, vil det være lig med isolation og afmagt overfor etsystem, hvor de som gruppe bliver glemt.Vi frygter, at de nye refusionsregler gør det meget vanskeligt for landets kommuner at imødekommeudsatte borgeres behov for en aktiv beskæftigelsesindsats. Det set i lyset af, at erfaringen viser, at dennegruppe som oftest kræver en individuel tilrettelagt indsats. Vi undrer os over, at man i regeringen ser bortfra, at der findes borgere, der har særlige behov i forhold til en målrettet beskæftigelsesindsats. Det vidnerom, at det sociale område har en meget lav prioritet, i det man ved for lidt om denne udsatte målgruppe.Politikerne har overset, hvad der skal til for at forebygge, at denne gruppe bliver yderligeremarginaliserede.

Vores opfordring lyder: En regering skal være indstillet på at lytte til de professionelle, inden en sågennemgribende ændring vedtages. Vi har viden om og stor erfaring for arbejdet med denne borgergruppe.I den helhedsorienterede, psykosociale tilgang til borgeren, arbejder vi ud fra et værdisæt og etmenneskesyn, som handler om, at relationen til andre mennesker er afgørende for at den enkelte kanudvikle sig, og blive en aktiv del af arbejdsstyrken. I arbejdet med denne gruppe, tager det tid at opbyggeen god og tillidsfuld relation, og det er denne tilgang til arbejdet, som vi mener, kan danne grobund for etfremadrettet motivationsarbejde for at opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.Det er således vores håb, at politikerne vil rette blikket mod de aktiveringstilbud i kommunerne, der rentfaktisk har afgørende betydning for den enkelte borger. Det er også denne virkelighed, der skal dannefundamentet for at lovgive og videreudvikle indenfor aktiveringsområdet - og det med tanke på kvalitetfrem for kvantitet!

”Hvorfor skal sygemeldte, psykisk syge og misbrugere rammes”?

Pia Dahl, Rikke Mørch Boesen, Anne Rimme Larsen, Ulla Severinsen og Iben Bundgaard

”Socialfaglige konsulenter i virkeligheden”