Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 71 Bilag 5
Offentligt
NOTAT
26. november 2010
Resumé af og kommentarer til høringssvar vedrø-rende forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsik-ring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kom-munal udligning og generelle tilskud til kommunerne(Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusions-systemet m.v.)
J.nr. 2010-00179961. kt./Hen
1. Indledning
Udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal ud-ligning og generelle tilskud til kommunerne (Virksomhedsrettet aktivering, æn-dring af refusionssystemet m.v.) blev sendt i høring til organisationer mv., jf. bilag1, onsdag den 17. november 2010 med frist til onsdag den 24. november 2010.Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen.Der er modtaget høringssvar fra DA, Lederne, SALA, LO, FTF, ASE, KristeligFagbevægelse, Kommunernes Landsforening (KL), PROSA, Jobrådgivernes Bran-cheforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Rådet for Socialt Udsatte,Dansk Socialrådgiverforening, Sundhedskartellet, KTO, Datatilsynet og Rigsrevi-sionen.Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Rigsrevisionen, ASE, Kriste-lig Fagbevægelse, Sundhedskartellet, KTO.De modtagne høringssvar vedlægges.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt på hovedtemaer med angi-velse af afgivne hovedsynspunkter med et kort referat af høringssvarene og kom-mentar hertil.2. En ny og effektiv refusionsmodel - forsørgelsesudgifter2.1. Afgrænsning af ordinær uddannelse
PROSA finder det uhensigtsmæssigt, at kun uddannelsestilbud, der har hjemmel ilov, skal indebære, at der ydes 50 pct. refusion for ydelsen. PROSA henviser her-ved til, at der på it-området er opbygget et stort certificeringssystem inden for allegængse teknologier. PROSA finder, at lovforslaget reelt fjerner muligheden for atetablere seriøse tilbud som fx certificeringsforløb inden for de af arbejdsgiverne ef-
terspurgte teknologier. Derfor foreslår PROSA, at certificeringsforløb, der ergængse og anerkendte på det enkelte delarbejdsmarked, sidestilles med uddannel-ser, der har hjemmel i lov og er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.Kommentar:Det indgår i lovforslaget, at der kan ydes høj refusion for forsørgelsesydelsen, nårtilbuddet omfatter ordinær uddannelse. Da tilbuddet har betydning for den refusi-on, som kommunen kan få, er det vigtigt, at begrebet ordinær uddannelse afgræn-ses præcist. Derfor indgår det i forslaget, at det er et krav, at uddannelsen harhjemmel i lov, at den udbydes generelt til alle, og at den som hovedregel direkte errettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.PROSA’s forslag kan ikke imødekommes, da det ikke vil være muligt entydigt at af-grænse de nævnte certificeringsforløb.Det skal fremhæves, at jobcentrene fortsat vil kunne give sådanne forløb som til-bud, idet der ikke ændres ved, hvilke former for tilbud de ledige kan få. Der vil der-for fremover – på samme måde som i dag – kunne ske aktivering i alle de formerfor tilbud om uddannelse og opkvalificering, som tilfældet er i dag. Det vil uændretgælde, at jobcentrene skal give den enkelte ledige det tilbud, som bedst muligt bi-drager til at personen hurtigst muligt kommer ud af ledigheden.
2.2. Virksomhedsrettet aktivering - fortrængning af ordinære medarbejdere, refusi-on for kombinerede forløb, tilbud uden jobperspektiv mv.
LO mener, at lovforslaget vil betyde, at der vil komme endnu flere personer i løn-tilskud hos offentlige arbejdsgivere og i virksomhedspraktik uden hensyntagen til,om dette er det rigtige redskab til at bringe den arbejdsløse i ordinær beskæftigelse.Konsekvensen bliver, at de arbejdsløse bliver brugt som erstatning for ordinæremedarbejdere, der fyres som følge af besparelser.LO finder, at de økonomiske incitamenter i L 71 er så stærke, at kriterier i lovenom formålet med virksomhedspraktik i stort omfang vil blive overskredet, såledesat virksomhedspraktik vil blive det foretrukne aktiveringsredskab. Da omfanget afaktiveringen i virksomhedspraktik for dagpengeberettigede arbejdsløse allerede harnået et omfang svarende til knapt 5.000 helårspersoner, anser LO det som dybtproblematisk at øge denne form for gratis arbejdskraft til arbejdsgiverne.Endelig er LO bekymret for, at der vil ske et større misbrug i anvendelsen af ansæt-telse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Dette skyldes efter LO’s opfattel-se bl.a., at merbeskæftigelseskravet på det offentlige område vurderes i forhold tilbudgettet for den enkelte offentlige virksomhed.Kommentar:Sigtet med lovforslaget er, at ledige i højere grad skal have virksomhedsrettede til-bud. Aftaleparterne bag aftalen om en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker eropmærksomme på, at dette ikke må føre til uhensigtsmæssig brug. Derfor er par-terne enige om, at det i 2011 på ny skal evalueres, om rammerne for de virksom-hedsrettede tilbud, herunder løntilskud og virksomhedspraktik, fungerer optimalt.2
Det er vigtigt, at redskaberne virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskudbruges på en rimelig måde. Med henblik på yderligere at sikre dette vil reglerneblive strammet op, således at det ikke længere er muligt i særlige tilfælde at se bortfra kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antal personer i virk-somhedspraktik og personer ansat med løntilskud og ordinært ansatte.
DA, Lederne og SALA bemærker vedrørende refusion for forsørgerydelsen, at denstramme opdeling mellem ordinære uddannelser og andre tilbud om vejledning ogopkvalificering indebærer en risiko for, at elementer i den tænkning, der ligger bagved trappemodellen, sættes over styr.Den foreslåede model for refusion for forsørgerydelsen betyder, at der bliver for-skellig refusion for de forskellige tilbud i de enkelte trin på trappen. Det vil alt an-det lige tilskynde jobcentrene til i mindre omfang at bruge de elementer, hvor derydes den laveste refusion. Det betyder f.eks., at et afklarende forløb forud for et til-bud om virksomhedspraktik eller løntilskud med stor sandsynlighed vil falde bort.Hermed er der risiko for, at især ledige med de svageste forudsætninger vil kommeud på virksomhederne uden, at der på forhånd er fastsat et klart endemål for ophol-det på virksomheden.DA, Lederne og SALA finder, at det næppe vil være befordrende for et større en-gagement fra virksomhederne for at deltage i beskæftigelsesindsatsen, hvis virk-somhederne oplever at få ledige i praktik eller løntilskud, uden at forventningerneer gensidigt afstemt mellem virksomhed, den enkelte ledige og jobcentret.DA, Lederne og SALA anbefaler på den baggrund, at et kombineret forløb med etklart jobmål, svarende til jobpakkerne, i refusionsmæssig sammenhæng bliver be-tragtet som et samlet virksomhedsrettet forløb, der udløser den forhøjede refusionfor forsørgerydelser. Der kan eventuelt fastsættes en begrænsning på varigheden afet afklarende forløb, der kan medgå til den høje refusion for forsørgerydelsen.Kommentar:For så vidt angår bemærkningerne om trappemodellen henvises til kommentaren tilpunkt 2.3.Efter de gældende regler skal jobcenteret og virksomheden aftale formålet med,indholdet i, varigheden og omfanget af virksomhedspraktik. Formålet med disseregler er at sikre et konstruktivt og udbytterigt forløb, som alle parter kan være til-fredse med. Dette ændrer lovforslaget ikke ved. Således ændrer lovforslaget ikkeved de materielle regler, herunder muligheden for at bevilge mentor. En mentorkan ligeledes være med til at sikre et godt forløb på virksomheden.Måtte der være tilfælde, hvor det undervejs i forløbet viser sig, at virksomhedensforventninger ikke stemmer overens med det egentlige forløb, er der stadig mulig-hed for dialog mellem jobcenteret, virksomheden og den ledige, hvilket kan medfø-re en tilpasning af forløbet.For så vidt angår forslaget om jobpakker bestående af forskellige former for til-bud, der i refusionsmæssig sammenhæng bliver betragtet som et samlet virksom-3
hedsrettet forløb, vil dette komplicere reglerne unødigt og åbne for uhensigtsmæs-sig adfærd.Der henvises i øvrigt til kommentaren til afsnit 2.1. og 2.3.PROSA finder, at den foreslåede refusionsmodel vil give jobcentrene incitament tilat etablere virksomhedsrettede tilbud uden jobperspektiv, fortrængning af ordinærarbejdskraft og udnyttelse af dagpengemodtagere som billig arbejdskraft. PROSAmener, at mulighederne for privat løntilskud allerede er udtømte, og at der vil skeen kraftig forøgelse af offentlige løntilskudsjob, hvor ledige vil udføre helt normalejobfunktioner.PROSA finder, at vejledning og opkvalificering og selvvalgt uddannelse kan havestørre jobperspektiver end ukritiske virksomhedsnær aktivering i offentlige virk-somheder. Det samme gælder opkvalificerende forløb kombineret med et praktik-forløb.Kommentar:Der henvises til bemærkningerne til LO’s høringssvar.Jobrådgivernes Brancheforening mener, at det er en god idé at fokusere på denvirksomhedsnære aktivering. Jobrådgivernes Brancheforening bemærker, at detover for nogle målgrupper kan være nødvendigt med klargørende forforløb.Jobrådgivernes Brancheforening foreslår at sidestille praktik under et særligt tilret-telagt uddannelsesforløb med virksomhedspraktik refusionsmæssigt.Kommentar:Efter lovforslaget skal kommunerne fremover hjemtage 50 pct. refusion af forsør-gelsesudgifter i perioder med virksomhedsrettet aktivering samt ordinær uddannel-se og 30 pct. i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering, 6 ugers selvvalgtuddannelse eller passiv forsørgelse.Det bemærkes, at hvis et forforløb er en forudsætning for bagefter at kunne tilbydeet virksomhedsrettet forløb, eller for at borgeren kommer i job, så vil det fortsatvære rentabelt at give den ledige et sådant forløb. Hvis den ledige efter et forforløbkommer i job, så får kommunen bl.a. øget skatteindtægter, og hvis den ledige i ste-det kommer i et virksomhedsrettet tilbud, modtages den høje refusion. Refusions-omlægningen ændrer ikke på de muligheder, der findes i reglerne i dag. Det, somer muligt i dag, er også muligt efter den 1. januar næste år.
2.3. Visse gruppers manglende mulighed for deltagelse i virksomhedsrettet aktive-ring
DH, Dansk Socialrådgiverforening, Rådet for socialt udsatte samt DA, SALA ogLederne peger på, at de svageste ledige måske ikke har mulighed for at deltage ivirksomhedsrettede tilbud men har brug for længerevarende forløb med fx vejled-nings- og opkvalificerings, og at dette nu bliver mindre attraktivt for kommunerne,da refusionen er lavere ved sådanne forløb.Kommentar:Med forslaget øges fokus på de virksomhedsrettede tilbud, da erfaringerne viser, atdet typisk er disse tilbud, der virker bedst. Der er imidlertid samme vifte af tilbud,
4
som der hidtil har været, og hvis kommunen vurderer, at den ledige har behov forfx opkvalificering inden et virksomhedsrettet tilbud, skal kommunen som hidtil til-byde dette.Hvis et vejlednings- eller opkvalificeringsforløb er forudsætningen for bagefter atkunne tilbyde et virksomhedsrettet forløb, giver det fortsat god mening for kommu-nen at starte med et sådant forløb – uanset at refusionen er lavere. Det vil indebæ-re, at kommunen fremadrettet kan tilbyde personen virksomhedsrettet aktivering,med høj refusion. Og det virksomhedsrettede tilbud vil øge muligheden for, at per-sonen kan blive selvforsørgende og dermed ikke vil være en udgift for kommunen.Erfaringerne med fx virksomhedscentre viser, at selv personer med få resurser kanhave gavn et virksomhedsrettet tilbud, hvor der tages de fornødne hensyn til denenkeltes situation.Der er allerede i dag og fremover mulighed for, at kravet om 25 timers aktiveringaf kontanthjælpsmodtagere og 10 timers aktivering af sygedagpengemodtagere ogledighedsydelsesmodtagere for at opnå den høje refusion, kan nedskrives, hviskommunen vurderer, at personen ikke på nuværende tidspunkt kan klare så megenaktivering. Det kan fx være begrundet i, at personen har andre problemer end le-dighed eller har begrænsninger i arbejdsevnen af kortere eller længere varighed.Det betyder, at kommunen også vil kunne hjemtage den høje refusion ved virksom-hedsrettet aktivering med et lavere timetal om ugen – fx i et virksomhedscenter el-ler en virksomhedspraktik med en tilknyttet mentor. Og det kan så evt. kombineresmed andre tilbud, der støtter og hjælper personen i forhold til at nærme sig ar-bejdsmarkedet.Der vurderes derfor fortsat at være gode muligheder for at etablere fx forløb ellerkombinationsforløb, hvor der tilbydes vejlednings- og opkvalificering eller andreformer for tilbud, der understøtter den enkeltes mulighed for at deltage i et virk-somhedsrettet tilbud, som på sigt vil forbedre den enkeltes muligheder for at kom-me i job eller uddannelse.
2.4. Effekten af den aktive beskæftigelsesindsats
DA, Lederne og SALA støtter overordnet set de foreslåede tiltag og anbefaler, atder tages initiativ til at afdække effekterne af de forskellige aktive indsatser overfor forskellige målgrupper. DA, Lederne og SALA mener, at det skal være en cen-tral opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne at formidleviden om effekter af den aktive indsats.Kommentar:Det er vigtigt at få opsamlet viden om den aktive beskæftigelsesindsats. I den for-bindelse bemærkes det, at der løbende igangsættes forsøg og indsamles viden, hvorformålet er at få belyst, hvordan de forskellige dele af den aktive indsats virkerover for forskellige målgrupper.
5
Det er en vigtig opgave at videreformidle viden om den aktive indsats til jobcentre-ne. I dag rådgiver beskæftigelsesregionerne løbende jobcentrene med udgangs-punkt i effekter om den aktive indsats.LO påpeger, at der ikke er nogen gavnlig beskæftigelseseffekt af virksomhedsprak-tik og offentlig løntilskud.FTF bemærker, at privat løntilskud er et effektivt instrument, mens der ikke er desamme positive erfaringer med offentligt løntilskud. FTF finder dog, at offentligeløntilskud ved rigtig brug kan virke for nogle ledige. FTF mener desuden, at der errisiko for at der i gangsættes meningsløse offentlige løntilskudsjob og virksom-hedspraktikker.Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er en misforståelse, at aktive tilbud iform af vejledning og opkvalificering generelt ikke virker, fordi det ikke kan regi-streres, at de aktiverede kommer direkte i job efter endt aktivering. Dansk Social-rådgiverforening mener desuden, at der er risiko for, at der i gangsættes meningslø-se offentlige løntilskudsjob og virksomhedspraktikker. Dansk Socialrådgiverfor-ening påpeger desuden, at virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud er go-de redskaber, men det er ikke nogen universalløsning.Kommentar:Arbejdsmarkedsstyrelsen vil løbende følge udviklingen og jobcentrenes brug afvirksomhedsrettede tilbud. Brug af virksomhedspraktik og løntilskud skal tage ud-gangspunkt i den enkelte borger. Refusionsomlægningen ændrer ikke på de mulig-heder, der findes i reglerne i dag. Det, som er muligt i dag, er også muligt efter den1. januar 2011.Det bemærkes videre, at studier typisk viser, at der er en motivationseffekt ved ak-tivering. Flere analyser (fx effektanalysen fra Arbejdsmarkedskommissionen i 2009og den seneste fra Det Økonomiske Råd (forår 2007)) viser, at det eneste redskab,som giver negative effekter, er opkvalificering og vejledning. Det samme billedegiver de to kontrollerede forsøg ”Alle i gang” og ”Hurtigt i gang 2”, der indikere-de, at vejledning og opkvalificering (primært særligt tilrettelagte forløb) hverkenhjælper nye forsikrede ledige eller langvarigt ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere i job. Der henvises endvidere til Rigsrevisionens effektundersø-gelse fra 2010, der viser, at ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagereblev fastholdt af en indsats, der primært bestod af særligt tilrettelagte projektersamt korte vejlednings- og afklaringsforløb.Resultaterne fra DISCUS’ evaluering af virksomhedscentrene viste, at flere res-sourcesvage borgere skiftede et forløb på et virksomhedscenter ud med et job.Offentlige løntilskud kan være et effektivt redskab ved rigtig anvendelse. Det un-derstøttes bl.a. af resultater fra det kontrollerede forsøg ’Hurtigt i gang1’, hvormange deltagere tidligt fik et tilbud om offentlig løntilskud kombineret med intensi-ve og tidlige jobsamtaler. Det gav gode beskæftigelseseffekter.
6
3. Et fælles driftsloft
Dansk Socialrådgiverforening mener, at indførelsen af det driftsloft på 13.700 kr.pr. ledig pr. år vil betyde, at mange kommuner skal spare.PROSA mener, at driftsloftet vil have implikationer for kvaliteten i aktiveringen,som vil blive betinget af laveste fællesnævner, og at de ledige derfor vil blive til-budt ”kend din indre fugl”-kurser eller andre typer af kurser, der ikke bringer denledige nærmere et job, men som alene har til formål, at skaffe en højere refusion tilkommunekassen.Kommentar:Der er ved beregningen og fastlæggelsen af det nye driftsloft over udgifterne til ak-tivering taget udgangspunkt i, at kommunerne under ét vil kunne få lige så meget irefusion som under de nuværende regler. Det vil sige, at beregningerne er baseretpå det seneste skøn over statens udgifter til refusion til kommunerne med nugæl-dende regler. Der er således ikke tale om en besparelse, men om en administrativlettelse, som betyder, at kommunerne får et større overblik over økonomien i be-skæftigelsesindsatsen og dermed nemmere ved at tilrettelægge en indsats, der er tilstørst mulig gavn for den enkelte arbejdsløse.Med hensyn til kvaliteten i indsatsen er sigtet med reformen jo netop at give kom-munerne forbedrede incitamenter til at tilbyde de arbejdsløse en meningsfuld akti-vering, det vil sige virksomhedsrettede tilbud eller ordinær uddannelse, der bringerde ledige godt på vej mod beskæftigelse igen.
4. Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktører
Dansk Socialrådgiverforening udtrykker tilfredshed med, at finansieringsmulighe-derne nu bliver de samme, uanset om det er kommunen eller anden aktør, der vare-tager opgaven.Dansk Socialrådgiverforening stiller dog – ligesom til lovforslaget i helhed -spørgsmål til de omkostningsmæssige konsekvenser for kommunerne som følge af,at lovforslaget træder i kraft med kort varsel, og de foreslår, at ikrafttrædelsesdato-en flyttes frem til maj 2011.Kommentar:Kommunerne kompenseres for de skønnede merudgifter til de administrative udgif-ter hos anden aktør, som de hidtil har kunnet hjemtage refusion for, via en tilsva-rende forøgelse af det særlige beskæftigelsestilskud. I udgangspunktet er finansie-ringsomlægningen således udgiftsneutral for såvel staten som kommunerne.Der henvises i øvrigt til kommentarerne til punkt 5 og 7.PROSA støtter forslagetom, at der fremover ikke skal være refusion for administrative udgifter til andre ak-tører.
7
5. Besparelsen og de økonomiske incitamenter i modellen
KL har haft bemærkninger til overgangsordningen, likviditet og kommunal medfi-nansiering af selvvalgt uddannelse.Overgangsordningen
KL mener ikke, at den foreslåede overgangsordning, hvor kommunerne kompense-res for et tab på mere end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget er god nok.1) Overgangsordningen bør opgøres eksklusiv langsigtede udligningseffekterpå baggrund af den kompensation, der rent faktisk udbetales i 2011.2) Grænsen ved et tab på op til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget er ikke ac-ceptabelt og bør reduceres yderligere.3) Overgangsordningen skal have virkning, indtil der gennemføres en udlig-ningsreform.Kommentar:Ad. 1)I det konkrete arbejde med udmøntning af bestemmelserne om overgangsordningentages der udgangspunkt i, at overgangsordningen vil tage udgangspunkt i denkompensation, som forventes at blive udbetalt i 2011.Ad. 2)Refusionsomlægningen har til formål - gennem de økonomiske incitamenter i helerefusions- og udligningssystemet - at påvirke kommunernes adfærd i retning af enmere effektiv og virksomhedsrettet aktiveringsindsats. I lyset af omlægningens om-fang og med den korte tid, som kommunerne gives til at indstille deres indsats påde nye regler, er det hensigtsmæssigt at lave en overgangsordning for de kommu-ner, der på den baggrund ser ud til at komme til at lide et umiddelbart tab. Over-gangsordningen skal, i lyset af at omlægningen er relativ stor og ikke har væretkendt i budgetlægningen, give en forholdsvis tæt opfølgning på de byrdeforde-lingsmæssige virkninger. Regeringen er opmærksom på KL’s synspunkt.Ad. 3)Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vil Indenrigs- og Sundhedsmi-nisteriets Finansieringsudvalg foretage en analyse af de byrdefordelingsmæssigevirkninger af refusions- og tilskudsomlægningerne vedrørende kommunernes ind-sats på beskæftigelsesområdet med henblik på en vurdering af behovet for eventu-elle tilpasninger af udligningssystemet. Analysen vil indgå i Finansieringsudval-gets igangværende arbejde med det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Veden eventuel forlængelse af dette arbejde vil der blive taget stilling til en eventuelforlængelse af overgangsordningen.Likviditet
KL påpeger, at det bør sikres, at kommunernes likviditet ikke belastes væsentligtsom følge af, at finansieringen af refusionsomlægningen først afregnes som en al-mindelig midtvejsregulering i de sidste tre måneder af 2011.
8
Kommentar:Der vil i forbindelse med det konkrete udmøntningsarbejde blive taget stilling tildette spørgsmål, således at kommunernes likviditet ikke belastes væsentligt i for-bindelse med omlægningen.Kommunal medfinansiering af selvvalgt uddannelse
KL finder det ubegrundet, at kommunerne pålægges at medfinansiere udgifterne til(uddannelsesydelse under) seks ugers selvvalgt uddannelse, når kommunerne ikkehar nogen adgang til at regulere anvendelsen af ordningen. KL finder, at dette er istrid med grundlæggende principper om sammenhæng mellem kompetence ogøkonomisk ansvar. Tilsvarende finder KL det stærkt uhensigtsmæssigt, at driftsud-gifterne til seks ugers selvvalgt uddannelse underlægges det nye fælles driftsloft,fordi kommunernes muligheder for at tilvejebringe finansiering til en effektiv akti-veringsindsats påvirkes af, hvor mange ledige der vælger at benytte seks ugersselvvalgt uddannelse og til hvilken pris.Kommentar:Kommunerne medfinansierer i dag også udgifter til dagpenge og kontanthjælpm.v., som de ikke umiddelbart kan styre, men som de gennem en effektiv beskæfti-gelsesindsats, der hjælper de ledige tilbage i job, vil kunne reducere. Det sammegør sig gældende for udgifterne til seks ugers selvvalgt uddannelse. Endelig bør detnævnes, at partierne bag finanslovsaftalen har givet tilslutning til at lægge et loftover uddannelsesprisen, der understøtter, at der fremover kommer mere ansvarligeøkonomiske rammer for indsatsen på ordningen.LO, Dansk Socialrådgiverforening og FTF kritiserer regeringen for at have brugtden aktuelle diskussion om aktiveringsindsatsen til at gennemføre en milliardbe-sparelse. FTF mener, at der i stedet er behov for at forbedre kvaliteten i beskæfti-gelsesindsatsen gennem en større og mere målrettet uddannelsesindsats i forhold tilledige og sygemeldte. LO mener, at den nye økonomistyring og den knappe øko-nomi vil betyde, at anvendelsen af uddannelsesaktivering i beskæftigelsesindsatsenvil blive endnu mindre end nu.Kommentar:Det er rigtigt, at udmøntningen af aftalen om en aktiv beskæftigelsesindsats, dervirker, medfører en forventet besparelse på lidt mere end en halv milliard kronerårligt. Der er dog ikke tale om, at ændringerne vil gå ud over kvaliteten aktive-ringsindsatsen eller underminere uddannelsesindsatsen. Tværtimod vil den nye ogeffektive refusionsmodel sikre, at jobcentrene fremover har større fokus på at sendearbejdsløse i virksomhedsrettede tilbud og ordinære uddannelsesforløb frem for atsende dem på kurser og projekter uden tilstrækkeligt jobfokus.PROSA finder det stærkt betænkeligt, at jobcentret ikke længere får 100 % refusi-on på selvvalgt uddannelse, da det er en ret for den ledige, og fordi kommunen der-for ikke har eller skal have mulighed for at styre brugen heraf. PROSA mener, atkommunerne derfor får et økonomisk incitament til at stille den ledige, der ønskerat gøre brug af sin ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, hindringer i vejen.
9
Kommentar:Da der fortsat er tale om en lovsikret ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, kankommunerne ikke stille de ledige hindringer i vejen. Der henvises i øvrigt til kom-mentaren til KL’s høringssvar om kommunal medfinansiering af selvvalgt uddan-nelse.
6. IT-understøtning
KL påpeger, at det er betydelig udfordring at sikre, at it-systemerne kan håndterede nye regler allerede med virkning fra 1. januar.Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at eventuel IT-understøtning bør væreklar, og at medarbejderne bør have modtaget instruktion før lovens ikrafttrædelseden 1. januar 2011, samt at ikrafttrædelsen bør udskydes, hvis dette ikke er muligt.Kommentar:Tilpasning af såvel it- som økonomi-systemer, herunder det autoriserede kommu-nale budget- og regnskabssystem står meget højt på dagsordenen i forhold til atsikre en fornuftig implementering af reformen, og KL og de kommunale it-leverandører vil efter sædvanlig praksis og meget snart blive inddraget i dette ar-bejde.
7. Høringsfrist og ikrafttræden
Jobrådgivernes Brancheforening og Sundhedskartellet udtrykker utilfredshed medden korte høringsfrist på kun én uge.Jobrådgivernes Brancheforening mener, at ikrafttrædelsen den 1. januar 2011 givesen alt for kort periode til, at offentlige organisationer og private virksomheder kantilpasse sig de nye vilkår. En rimelig tilpasningsperiode ville være 6 måneder.Dansk Socialrådgiverforening stiller spørgsmål til de omkostningsmæssige konse-kvenser for kommunerne som følge af, at lovforslaget træder i kraft med kort var-sel, og de foreslår, at ikrafttrædelsesdatoen flyttes frem til maj 2011.Kommentar:Aftalen om en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker, er en del af den samlede afta-le om finansloven for 2011. Som følger heraf er det nødvendigt, at udmøntningen afaftalen vedtages ved lov i indeværende folketingssamling og træder i kraft i forbin-delse med det ny finansår 1. januar 2011.
8. Andre bemærkninger
Datatilsynet har ikke fundet anledning til et detaljeret høringssvar, da lov-forslaget er fremsat, inden tilsynet har modtaget det i høring. Tilsynet læg-ger til grund, at der vil ske en behandling, herunder en udveksling af per-sonoplysninger. Tilsynet forudsætter, at persondatalovens bestemmelser vilblive iagttaget i forbindelse med en eventuel behandling af personoplysnin-
10
ger, og at tilsynet vil blive hørt ved en eventuel udmøntning af bemyndigel-sesbestemmelserne.Kommentar:Efter de gældende regler, herunder gældende bemyndigelsesbestemmelser, sombliver ændret/tilpasset som følge af lovforslaget, foretages der allerede udvekslingaf personoplysninger. Datatilsynet vil i overensstemmelse med normal praksis om-kring udmøntning af hjemmelsbestemmelser – nye som gamle - hvorefter der kanudveksles personoplysninger, blive hørt.
11
Bilag 1. Ekstern høring - Høringsliste
Ankestyrelsen,ATP,Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE),Beskæftigelsesrådet,Business Danmark,Center for Ligebehandling af Handicappede,Danmarks Frie Fagforening,Dansk Socialrådgiverforening,Danske Handicaporganisationer,Datatilsynet,Det Centrale Handicapråd,Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,Foreningen af statsforvaltningsjurister,Frie Funktionærer,Jobrådgivernes Brancheforening,Kommunernes Landsforening,Kooperationen,Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Kristelig Arbejdsgiverforening,Kristelig Fagbevægelse,Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere,Rigsrevisionen,Rådet for frivilligt Socialt arbejde,Rådet for Socialt Udsatte,Statsforvaltningerne,Sundhedskartellet.
12
