Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 3. behandling af lovforslag nr. L 8:

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.10.2010. 1. behandling 12.10.2010. Betænkning 17.11.2010. 2. behandling 10.12.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen beder om ordet. Værsgo

Med det her lovforslag demonstrerer regeringen så endnu en gang, at man ikke tager den sociale ulighed alvorligt. Igen ser vi, hvordan regeringen og Dansk Folkeparti bidrager til en dyb social kløft i befolkningen – en kløft, som kun er blevet gravet dybere de seneste 9 år.

Vi Socialdemokrater kan ikke stemme for et forslag, som er blottet for solidaritet og medmenneskelighed. Lovforslaget fordobler nemlig beskæftigelseskravet til sygedagpenge fra 13 uger til 26 uger, og man afskaffer retten til sygedagpenge på søgnehelligdage.

Regeringen og Dansk Folkeparti rammer endnu en gang de svageste i samfundet. Endnu en gang er det lønmodtageren, ungarbejderen og den ufaglærte, som må bøde for regeringens skattelettelser, og endnu en gang må den svageste del af befolkningen se Dansk Folkeparti i rollen som dem, der tager fra de fattige og giver til de rige.

Skammen må efterhånden være svær at bære for Dansk Folkeparti. Det var i hvert fald en noget tynget hr. Bent Bøgsted, som stod her på talerstolen ved førstebehandlingen med armene bundet godt op på ryggen og ude af stand til at se os og befolkningen i øjnene. Han måtte indrømme, at regeringen har kigget dybt i rodekassen for at finde dette lovforslag.

Så jeg er nødt til at spørge Dansk Folkeparti med jer her i salen og tv-seerne som vidne: Hvor langt er Dansk Folkeparti villige til at gå for magten på de svages bekostning? Jeg kan se, at hr. Bent Bøgsted ikke er til stede og ikke kan komme her op. Så kan jeg spørge, om der er en anden, der vil komme herop og forklare – jo, hr. Bent Bøgsted er her alligevel: Hvor langt vil Dansk Folkeparti gå for magten?

Det er en skandale, at de svageste i samfundet endnu en gang får regningen for regeringens skattelettelser og forfejlede arbejdsmarkedspolitik. Og det er nok ved at gå op for de fleste, at de aftaler, der handles af mellem regeringen og Dansk Folkeparti, berører menneskeskæbner, som i forvejen har minus på kontoen, og som intet har at handle med. Regeringen og Dansk Folkeparti vælger bevidst at sende regningen videre til de syge i stedet for selv at tage ansvar for deres gerninger og aflevere regningen hos os her i salen og de andre, der har levet fedt af regeringens uansvarlige politik.

Det er sjældent, at jeg får lov til at bruge min håndværksmæssige baggrund som tømrer her i Folketinget, men efter min vurdering er det hus, som regeringen og Dansk Folkeparti har bygget op gennem de sidste 9 år ved magten, fuldstændig faldefærdigt: vand i kælderen, svamp i væggene og hul i taget. Det her lovforslag ændrer ikke ved tilstandsrapporten, og det ændrer desværre heller ikke ved den udvikling, vi har set på det seneste, hvor regeringen og Dansk Folkeparti går efter struben på almindelige danskere med en halvering af dagpengeperioden, øgede krav til optagelse i a-kassen og nu en fordobling af beskæftigelseskravet til sygedagpenge.

Regeringen og Dansk Folkeparti skaber et samfund bestående af A- og B-mennesker. A-menneskene er regeringens velbjærgede rygrad i toppen af dansk erhvervsliv, og B-menneskene er dem, der har svært ved at bide sig fast i tilværelsen og skabe sig et godt arbejdsliv. Vi er heldigvis mange, som befinder os midt imellem, og det er vores ansvar, at velfærden er for alle, og at den ikke bare flyder ovenpå, hvor det kun er de rigeste, der kan nå den.

I Socialdemokratiet vil vi arbejde for en fair løsning, som bygger bro over den kløft af uretfærdighed, som regeringen og Dansk Folkeparti har skabt. Og det ville klæde Dansk Folkeparti at komme herop og tage ansvar for deres politik i stedet for at fortsætte med at bilde vælgerne ind, at de er de svages beskyttere.

Tak. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører.

I det høringssvar, som LO og FTF har afgivet til det her lovforslag, skriver man, at lovforslaget er helt uacceptabelt – helt uacceptabelt. Og jeg må sige, at det også efter SF's mening er helt uacceptabelt.

Dansk Folkeparti har ganske rigtigt, som den socialdemokratiske ordfører siger, et enormt forklaringsproblem, for hvad er det, Dansk Folkeparti prøver at bilde danskerne ind? Man prøver at bilde danskerne ind, at man forsvarer de syge og de svage i samfundet, men man gør jo det stik modsatte i praksis. Det ser vi hvert eneste år, når oppositionen fremsætter forslaget om, at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal ophæves.

Der er 6.000 mennesker i Danmark, som mister sygedagpengene hvert år, ikke fordi de er blevet raske, ikke fordi deres fremtid på arbejdsmarkedet eller i pensionssystemet er afklaret, nej, de er fortsat syge, men de 6.000 mennesker mister altså sygedagpenge, fordi der er en varighedsbegrænsning på sygedagpengene. Så står de der, og enten får de kontanthjælp, eller også – og det gælder en hel del af dem – havner de i det sorte hul, hvor man ikke engang har ret til kontanthjælp, fordi kontanthjælpen er 0,0 kr.

Det forslag, som oppositionen har fremsat hvert eneste år i den her valgperiode, om at afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge stemmer Dansk Folkeparti konsekvent imod. Det er ufattelig ringe, og det er ren dobbeltmoral i forhold til det, som man bilder befolkningen ind at man står for. Det her lovforslag, som også forringer forholdene for syge, fordi det bliver sværere at få ret til sygedagpenge, er nøjagtig det samme. Dansk Folkeparti kører et dobbeltspil. Man foregiver én ting over for offentligheden, og man gør noget andet, når man sidder herinde i Folketinget og stemmer. Det er simpelt hen falsk reklame af værste slags, som man kunne håbe på at Forbrugerombudsmanden ville gribe ind over for, men det ligger vist uden for hans område.

Så vil jeg til sidst sige: Hvad betyder det her lovforslag? Der er forskellige virkninger af det, men én virkning af det er, at det menneske, som er sygt i april måned, hvis påsken falder i april, fremover vil opleve at få 2.250 kr. mindre. Hvorfor det? Jo, fordi man her afskaffer retten til sygedagpenge på de såkaldte søgnehelligdage, de skæve helligdage, dvs. skærtorsdag, langfredag og anden påskedag. Der er altså tre skæve helligdage i påsken.

Nu er der i hvert fald dele af Dansk Folkeparti, som også interesserer sig for kristendommen, og der kan man sige, at vi her har en højtid, som også giver fridage, og hvor man så straffer folk økonomisk. Og hvem straffer man? Man straffer de mennesker, som har de laveste indtægter. Det er bl.a. folk på sygedagpenge. Men de kan altså se frem til, at når de fremover får deres penge for påskemåneden, mangler der 2.250 kr. for de her søgnehelligdage, og det synes man i Dansk Folkeparti er en rigtig god idé, altså at de syge skal rammes på den måde.

Jeg må sige, at jeg ligesom den socialdemokratiske ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen, er meget forarget over det her, og jeg er forarget over, at Dansk Folkeparti og Venstre og Konservative altså mener, at syge mennesker i Danmark skal være med til at betale for ufinansierede skattelettelser til de rigeste. Det hører ingen steder hjemme.

Tak. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Regeringen har en målsætning om, at man skal nedbringe sygefraværet, og alle kan vel blive enige om, at det er fint nok, men problemet er, når den metode, man vælger, er at sige: Fyr de syge. Jeg synes jo, det er en noget besynderlig fremgangsmåde, og jeg synes også, det er besynderligt, at Dansk Folkeparti vælger at støtte, at den løsning, vi skal have for at nedbringe sygefraværet i Danmark, er, at man skal gøre alt for, at de syge bliver fyret.

Det synes jeg er virkelig umenneskeligt og hårdt over for nogle af dem, der har allersværest ved at klare sig på arbejdsmarkedet, og det er jo dem, der bliver ramt. Det er folk, der får psykiske lidelser, folk, der får forskellige handicap eller andet, og som alligevel prøver at holde sig i gang, prøver at gå på arbejde. Men fremover bliver det altså meget, meget sværere for dem, fordi det bliver ekstremt dyrt for arbejdsgiveren, når man i den grad skærer refusionen fra staten væk. Så skal man som arbejdsgiver virkelig både have et meget stort hjerte og et meget stort økonomisk overskud, hvis man skal have råd til at blive ved med at have syge mennesker ansat, når man ikke længere får den refusion, man fik før.

Derfor kommer det altså til i den grad at ramme nogle af dem, der har det sværest, og jeg synes faktisk, det er et problem, at Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative ikke går på talerstolen og forsvarer, at det er de her mennesker, der skal rammes, at det er dem, der skal være med til at betale. Og det nytter altså ikke noget at blive ved med at sige, at det er, fordi vi mangler penge, så længe man stadig lægger stemmer til at give store skattelettelser til de allerrigeste her i samfundet, som vi har set med finansloven. Man mener altså, at det er de syge, der skal betale, ved at det ikke længere bliver muligt for dem at være på arbejdsmarkedet.

Så er resultatet jo for mange af dem, at de ender på kontanthjælp, og så har man altså ikke mange penge at leve for, og derfor er der en meget stor risiko for, at man kommer ud i en stor social nedtur, at det kommer til at gå rigtig galt. Det kommer så på længere sigt til at koste samfundet mange flere penge, men jeg er godt klar over, at spørgsmålet om, hvor store byrder man pålægger samfundet fremover, overhovedet ikke er noget, hverken Dansk Folkeparti, Venstre eller De Konservative er optaget af. Man synes bare, det er vigtigt, at man lige her og nu får skåret ned over for dem, der har det sværest i forvejen.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi går til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For lovforslaget stemte 59 (V, DF, KF og LA), imod stemte 50 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.