Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 83:

Forslag til lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love. (Revision af dødsboskifteloven).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse (Omtrykt) 24.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Jespersen som ordfører for Venstre.

Lovforslaget er en revision af dødsboskifteloven, der blev vedtaget i 1997. Dengang skete der jo en meget gennemgribende ændring af loven, og den har for så vidt fungeret ganske udmærket. Men da den havde været i kraft i 10 år, blev der truffet beslutning om at gennemgå den for at se, om der var erfaringer, der tilsagde, at man lavede nogle ændringer. Det var Ægtefælleskifteudvalget, der blev bedt om at gennemgå loven. Der kom en rapport fra udvalget, og de ændringer, der blev foreslået der, er dem, der i meget vidt omfang er omsat til lovforslaget her.

Der er mange forskellige mindre ændringer, men som hovedregel har de den funktion, at de forbedrer retssikkerheden og skaber mere klare og enklere regler. For at nævne et par punkter kan det dreje sig om, at det vil være muligt for arvingerne at vælge en anden end den autoriserede bobestyrer og også en advokat, der ikke er autoriseret, hvis alle er enige om det. Det kan typisk være en, der kender afdødes bo og derfor nemmere og hurtigere vil kunne afvikle det. Et andet vigtigt punkt er legatarer, altså at foreninger, der er indstillet til et legat, hurtigere vil kunne få udbetalt pengene. Og der har da også været meget stor tilfredshed blandt organisationer som Kræftens Bekæmpelse og andre, der ser det her som en klar forbedring.

Så Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Lise von Seelen som socialdemokratisk ordfører.

Lovforslaget tager udgangspunkt i dødsboskifteloven fra 1997, som fru Karen Jespersen ganske rigtigt refererede til. Vi synes, det er godt, at loven nu er blevet gennemgået, for selv om den jo i store træk har fungeret fornuftigt i en årrække, er det rigtig, rigtig vigtigt, at man følger op på et område som det her og har et system, som er så stabilt, og som er så sikkert, at mennesker, der er kommet i den situation, at de skal have et bo opgjort, kan finde ud af, hvordan systemet virker, ved at det har en sikker og god struktur.

Vi ved jo, at det er en situation, hvor der er mange følelser og også kan være mange praktiske ting i spil, så derfor er vi meget tilfredse med, at de præciseringer og justeringer, der sker af den lov, som har fungeret, ser ud til at kunne skabe mere enkelhed og bedre overblik. Vi synes, der ligger mange fornuftige delelementer i det her forslag.

Der er mange administrative ting i forslaget, og det, vi især lægger vægt på, er den måde, man administrerer det her på, så det sikres, at der ikke er meget lange ventetider i forbindelse med en boopgørelse. For vi ved, at i de tilfælde, hvor familier ikke er helt enige, er ventetiden simpelt hen en gift, fordi der kan konflikter udvikle sig, og det er der ingen, der kan være tjent med. Så derfor håber vi, at en højere grad af enkelhed vil udmønte sig i, at ventetiden bliver gjort minimal, sådan at en boopgørelse kan blive gennemført og afsluttet.

Desuden er der i bemærkningerne til forslaget peget på, at den nye elektronik også vil være en hjælp, så det her kan komme til at foregå mere effektivt. Vi er meget optaget af, at elektronikken kan hjælpe os med at gennemføre tingene mere effektivt, men vi er også optaget af, at den del af befolkningen, som ikke mestrer elektronikken, ikke må føle sig hægtet af, heller ikke i forbindelse med en boopgørelse. Så det vil sige, at møder kun kan gennemføres elektronisk, hvis alle parter er enige om, at det er en god måde at gøre det på, og at den kommunikation, som skal foregå i forbindelse med en boopgørelse, også kun kan foregå elektronisk, såfremt alle efterladte arvinger er indforstået med, at det er en god måde at kommunikere med hinanden på.

Et langt stykke hen ad vejen er det nogle administrative ændringer, der foreslås, men det er forbedringer, og det er meget vigtigt, at vi forsøger at gøre tingene enkle med en fast struktur, så folk kan komme godt ud af en bodeling, for det ved vi er meget vigtigt. Så vi Socialdemokrater kan godt støtte de ændringer, der er i forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

L 83 er et forslag til lov om ændring af dødsboskifteloven og andre love på området. Formålet med lovforslaget er at tage et eftersyn på dødsboskifteloven med baggrund i de erfaringer med lovens anvendelse, der er blevet gjort gennem de sidste 13 år.

Med dødsboskifteloven, som trådte i kraft i 1997, skete der en gennemgribende renovation og et eftersyn af danske regler på området vedrørende skifte af dødsboer med henblik på at forenkle og modernisere dødsbobehandlingen. I 2007 blev Ægtefælleskifteudvalget bedt om at se nærmere på og overveje, i hvilket omfang der bør ske justeringer af loven ud fra de erfaringer, der er kommet ved brug af lovgivningen.

Lovforslaget bygger således på udvalgets betænkning om revision af dødsboskifteloven. Her udtaler udvalget, at dødsboskifteloven generelt fungerer godt og efter hensigten, men der er dog enkelte mindre justeringer og præciseringer af loven, som der lægges op til her.

Dette positive syn på den nuværende lovgivning går jo også igen i langt de fleste af høringssvarene, men ligesom udvalget har også flere høringsberettigede givet udtryk for, at der er et behov for mindre ændringer og justeringer. Bl.a. har Danske Advokater anført, at kommunikations- og mødekulturen har ændret sig, siden dødsboskifteloven trådte i kraft i 1997, og at lovens forudsætninger om at møde hos bostyreren med personlig deltagelse og fremmøde af arvinger ikke er tidssvarende og ikke afspejler arvingernes ønske om en smidig sagsbehandling. Der bør derfor ligesom i civilprocessen indføres en hjemmel til, at bomøder kan afholdes elektronisk, eksempelvis i form af telefonmøder, anfører Danske Advokater. Og her er Dansk Folkeparti og jeg meget enige.

Vi er også meget enige i det, som tidligere ordførere har sagt, nemlig at det her selvfølgelig er på betingelse af, at alle er enige om, at det er den måde, man ønsker at holde møde på. Men vi skal også på områder som dette tage de nye tekniske muligheder i brug. Jeg kan også forstå på det svar, som er kommet, at det skulle være muligt, som lovforslaget netop nu er udformet, og jeg forventer selvfølgelig også, at dette kommer til at fremstå tydeligt i det endelige lovforslag.

Set i lyset af de høringssvar, som er kommet i forbindelse med lovforslaget, og de svar, der er givet, mener vi faktisk, at lovforslaget også er i tråd med udvalgets anbefalinger, og derfor kan Dansk Folkeparti med disse bemærkninger støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Meta Fuglsang som SF's ordfører.

Forslaget her er, som det er blevet nævnt af de forrige ordførere, et resultat af de praktiske erfaringer, man har fået med dødsboskifteloven. Da dødsboskifteloven nu har været anvendt i lidt over 10 år, er det helt relevant at kigge på, om den fungerer efter hensigten, da der dengang, loven blev vedtaget, var tale om en gennemgribende ændring.

Erfaringerne kan sammenfattes i, at loven som udgangspunkt fungerer godt, og at der er tale om et behov for mindre justeringer. Forslaget her omfatter en række ændringer, der bl.a. stiller legatarer bedre og giver øgede muligheder for at udpege en bobestyrer.

I de høringssvar, der ligger til sagen, som den ligger her, skiller høringssvaret fra Danske Advokater sig ud ved at være en grundigere gennemgang af forslaget. Det er vel ikke så underligt med den indgang, de har til det som professionelle. Det er i meget begrænset omfang, dette har påvirket udformningen af det lovforslag, der ligger her til behandling – især for så vidt angår bobestyrerordningen, hvor man fra ministerens side har sagt, at man vil tage Danske Advokaters bemærkninger med ind.

Der vil være grund til at kigge på de problemstillinger, der er blevet rejst i høringssvarene, i det arbejde i udvalget, der kommer nu, særlig for så vidt angår bobestyrers kompetence ved tvister. Det er klart, at hvis der er problemer med at få overblik over klagereglerne, når man som arving eller legatar skal finde rundt i bobehandlingen, skal der kigges på det, fordi det er vigtigt, at det er enkelt og overskueligt. Det skal være muligt for almindelige borgere, der står i den situation, at de har brug for de her regler, at finde rundt i reglerne.

Dertil kommer også ønsket om en rimelig hurtig behandling af boer, og derfor vil vi kigge på forslaget og på høringssvarene med det formål at se på, hvordan man fremmer sagsbehandlingen også på det punkt.

Så vi vil kigge på de problemstillinger under arbejdet med lovforslaget, men jeg ser ikke problemer med at støtte forslaget, som det ligger her, med de forbedringer, som det giver – forbedringer, som tydeligt fremgår af det lovforslag, som ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Også De Konservative kan støtte lovforslaget her. Som andre ordførere har været inde på allerede, er det jo et lovforslag, som forbedrer retssikkerheden, og som laver nogle forenklinger, som lovfæster den praksis, der meget naturligt udvikler sig over årene, nemlig at man finder den mest hensigtsmæssige måde at gøre tingene på. Det er der jo ikke nogen, der skal have kritik for. Tværtimod har vi jo noteret os, at ægtefælleskifteudvalget i forhold til dødsboskifteloven også her har vurderet, at der var nogle ting, som kunne trænge til, at de blev justeret og præciseret. Det støtter vi.

Særlig har jeg hæftet mig ved tre ting, som jeg synes er godt ved lovforslaget her. Den ene er, at bobestyreren, inden man går i gang, skal oplyse om de forventede omkostninger. Det synes jeg egentlig er meget hensigtsmæssigt, for så kan arvinger eventuelt gøre indsigelse og sige: Hov, hov, så dyrt behøver det vel heller ikke at være. Man kan måske pege på en anden eller bede om, at der bliver peget på en anden. Det vil være hensigtsmæssigt, så man har en idé om, hvor det her bærer henad.

Det andet er, at der også bliver givet en mulighed for, at arvingerne kan udpege en ikkeautoriseret bobestyrer. Det vil jo være hensigtsmæssigt f.eks. i de tilfælde, hvor der er tale om virksomheder osv., altså hvis det er større boer, hvor arvingerne samlet set har bedre tillid til eller kender en, der i forvejen har taget sig af familiens juridiske ting, som bedre eller nemmere vil kunne få indsigt i, hvad det egentlig er, der skal tages hånd om her, og som på den måde vil kunne ekspedere det pågældende bo noget hurtigere. Så altså en god mulighed for, at man kan udpege en ikkeautoriseret bobestyrer.

Endelig som det tredje og sidste er det jo ikke nogen hemmelighed, at nogle gange kan sådan noget bobestyring trække ud. Det kan tage tid, inden man får gjort det hele op, og der er det godt, at det nu bliver lovfæstet, at man naturligvis kan udlevere det indbo og de personlige effekter af beskeden værdi, der er, til arvingerne, så de ligesom kan få lov til at gøre den del af boet færdigt. Så må man slås om det, hvis det er sådan, at der er større beløb, der skal fordeles.

Så altså alt i alt er det et ganske udmærket lovforslag, hvor vi lige får justeret paragrafferne og får moderniseret lovforslaget, om jeg så må sige. Som jeg startede med at sige i indledningen, kan Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Lone Dybkjær som radikal ordfører.

Hvis ikke det var tilfældet, ville vi pludselig have stået i en anden situation, og dagen ville have udviklet sig lidt anderledes.

Også Det Radikale Venstre kan støtte forslaget. Vi synes, at det var nogle relevante problemstillinger, SF's ordfører rejste, og dem vil vi selvfølgelig også kigge på i udvalget.

Der er en enkelt ting, som jeg vil benytte lejligheden til at spørge ind til, da vi nu har det her forslag om skifteretten oppe. Det er med hensyn til lukning af konti, i det øjeblik den ene af to parter, f.eks. i et giftermål, dør. Jeg kan helt forstå, hvorfor den afdødes konti skal lukkes. Men det kan jo rent konkret godt betyde, at den anden – den efterlevende – kan sidde i en situation, hvor vedkommende ikke kan betale de fordringer, der f.eks. er i forbindelse med en lejlighed, et hus, eller hvad det nu kan være af faste udgifter, som den anden måske har taget sig af, eller som parterne i fællesskab har taget sig af, hvilket jo er meget almindeligt i vore dage. Der er det mit indtryk, at den der lukning af konti er ret firkantet, sådan at man kan tvinge den tilbageblevne til at skulle optage om ikke andet et midlertidigt lån i banken. Så vidt jeg kan se, er den eneste, der tjener på det, banken, for der er sådan set penge. Nu forudsætter jeg, at der er penge i boet, og at der er en dispositionsret over det. Det vil der jo typisk være, i tilfælde af at den ene ægtefælle dør, hvis ikke der er komplicerede forhold til børnene.

Det vil jeg sådan set godt spørge ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet. Det kan også være, at ministeren allerede kan sige, at jeg er helt galt på den, og at det ikke er et problem. Jeg har bare oplevet det som et problem, men det kan være, at det er blevet løst siden den oplevelse, jeg havde.

Jeg synes i hvert fald, at det er relevant at spørge, om det kan være rigtigt, at man tvinges til at optage lån, hvis boet i øvrigt, om jeg så må sige, er solvent, så den tilbageblevne kan leve videre på det, der måtte være af fællesskabets midler.

Tak til ordføreren. Nu er det justitsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for en positiv modtagelse af lovforslaget. Jeg synes, det er godt, at der er den her brede opbakning til at få gennemført de ændringer og justeringer, som vi foreslår af dødsboskiftelovens bestemmelser.

Det er sådan, at det her lovforslag bygger på en betænkning fra Ægtefælleskifteudvalget, og udvalget konkluderer, at det generelt er sådan, at dødsboskifteloven egentlig har fungeret godt – og fungerer godt og efter hensigten – siden den trådte i kraft i 1997, og derfor er det kun mindre justeringer, som der er behov for. Derfor lægger jeg jo heller ikke op til markante ændringer af dødsboskifteloven, men der er ikke desto mindre en række forslag, som vil gøre livet lidt lettere for arvinger og for legatarer, som flere af ordførerne har været inde på.

Eksempelvis kan jeg nævne, at vi indsætter en udtrykkelig bestemmelse om, at den afdødes indbo, hvis det er af beskeden værdi, kan udleveres til arvingerne i insolvente dødsboer, hvor dødsboets aktiver ellers går til dækning af afdødes gæld. Retsstillingen for legatarer forbedres, bl.a. også fordi legatarer får et krav på at få legater udleveret på et tidligere tidspunkt end i dag. Hvis forslaget vedtages, vil legatarer, som jo ofte er godgørende foreninger, ikke skulle afvente bobehandlingens afslutning, inden de kan få legatet udleveret eller udbetalt, hvis der er kontante midler i boet til at udlodde legatet på et tidligere tidspunkt.

Hr. René Christensen var inde på bemærkningerne fra Danske Advokater, som jo gik på formkravene. Det er sådan, at der ikke egentlig er nogen formkrav i den forbindelse, som Danske Advokater har været inde på, men jeg forstod på hr. René Christensen, at det ville man egentlig godt have specificeret eller præciseret noget mere under udvalgsbehandlingen, og det kan vi formentlig sagtens finde ud af at gøre, så der ikke er nogen tvivl om det.

Fru Meta Fuglsang var også inde på nogle af Danske Advokaters ganske indgående bemærkninger og nævnte, at dem kunne vi så behandle yderligere under udvalgsbehandlingen. Det er jeg naturligvis meget indstillet på at vi gør. Man skal dog huske, at Danske Advokater jo generelt er positive over for lovforslaget, men de har ganske rigtigt en række betragtninger yderligere. Men lad os se på det under udvalgsbehandlingen.

Med hensyn til fru Lone Dybkjærs bemærkning om den situation, der kan opstå, hvor den ene part i et ægteskab typisk afgår ved døden og der så er en fælles konto, der bliver lukket under skiftet af den pågældendes bo, mener jeg sådan set, at det er rigtigt, at der kan være et problem, men i det omfang der er likvider på fælleskontoen, er det jo som regel sådan, at banken vil være samarbejdsvillig med hensyn til at finde en løsning. Man kan også disponere sådan på forhånd, at der er midler, som den enkelte kan disponere over, så ægtefællerne kan disponere hver for sig. Men vi kan også få lejlighed til under udvalgsbehandlingen måske at komme lidt nærmere ind på de muligheder, der måtte foreligge af løsninger på en sådan situation.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.