Betænkningen har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-ganisationer mv.:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Tinglysningsretten, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Danske Advokater, DanskeBedemænd, Danske Dødsboadvokater, Danske Familieadvokater, DanskRetspolitisk Forening, Datatilsynet, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Familiens Forening, Foreningen af advokater og advokatfuldmæg-tige, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningen af Offentlige Che-fer i Statsforvaltningerne, Foreningen af Registrerede Revisorer, For-eningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsju-rister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Institut for Menneske-rettigheder, Retssikkerhedsfonden, KL, Finansrådet, Forsikring & Pensi-on, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Funktionærernes og Tjene-stemændenes Fællesråd, Handels- og Kontorfunktionærernes forbund iDanmark, ISOBRO, Kræftens Bekæmpelse, Rigsombudsmanden i Grøn-land, Rigsombudsmanden på Færøerne og Ældre Sagen.

1. Generelt

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Procesbe-

villingsnævnet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsy-

net, Domstolenes Tjenestemandsforening, Foreningen af Registrere-

de Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Funktionæ-

rernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Institut for Menneskerettig-

heder, KL, Grønlands Selvstyre og Ældre Sagen

har ikke bemærknin-ger til lovudkastet.

Danske Advokater

er enige med Ægtefælleskifteudvalget i, at dødsbo-skifteloven overordnet set fungerer tilfredsstillende og må anses for enklar forbedring af retstilstanden, hvorfor der alene er behov for enkeltemindre justeringer og præciseringer. Danske Advokater er meget tilfred-se med Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast og ser frem til en vedtagelseaf de justeringer og tilpasninger, der foreslås.

Kræftens Bekæmpelse

anfører, at foreningen generelt synes, at betænk-ningen indeholder gode forslag til præciseringer og ændringer.Justitsministeriet er enig med Ægtefælleskifteudvalget og høringsparter-ne i, at dødsboskifteloven generelt fungerer godt og efter hensigten, menat der er behov for enkelte mindre justeringer og præciseringer. Detfremsatte lovforslag svarer i meget vidt omfang til det af Ægtefælleskif-teudvalget udarbejdede udkast i betænkningen. Der er redegjort for, påhvilke punkter det fremsatte lovforslag adskiller sig fra Ægtefælleskifte-udvalgets forslag i betænkningen i punkt III nedenfor.

2. Bobestyrerbehandling

Danske Advokater

anfører, at der bør indbygges et passende varsel påeksempelvis 1 år i en eventuel ordning med tidsbegrænsede autorisatio-2

ner, således at en autoriseret bobestyrer, som ikke opnår en ønsket genau-torisation, kan foretage de nødvendige omstruktureringer, herunder even-tuelt afskedigelse af personale. Der bør ligeledes etableres en overgangs-ordning, således at de bobestyrere, der er autoriserede under de gældenderegler, fortsætter under samme regelsæt uden tidsbegrænsning af autori-sationerne.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærk-ninger pkt. 2.1.1.2.4, er Justitsministeriet enig med Danske Advokater i,at afslag på ansøgninger om genautorisation først bør få virkning efteren passende periode, således at en bobestyrer, der ikke bliver genautori-seret, kan tilpasse sin virksomhed, ligesom der skal fastsættes en over-gangsordning for så vidt angår de bobestyrere, der allerede er og fortsatskal være autoriserede. Justitsministeriet vil tage højde herfor ved ud-formning af og administration af regler efter bemyndigelsesbestemmel-sen i dødsboskiftelovens § 11, stk. 3.

Danske Advokater

anfører, at kommunikations- og mødekulturen harændret sig siden dødsboskiftelovens ikrafttrædelse i 1997, og at lovensforudsætning om møder hos bobestyreren med personlig deltagelse afarvingerne ikke er tidssvarende og ikke afspejler arvingernes ønske omen smidig sagsbehandling. Der bør derfor som i civilprocessen indføresen hjemmel til, at bomøder kan afholdes elektronisk eksempelvis i formaf telefonmøder. Det bør endvidere overvejes at indføre en udtrykkeligbestemmelse om, at bobestyreren kan afgive en indstilling til arvingerneom en beslutning med den retsvirkning, at en manglende tilbagemeldingom en arvings stillingtagen inden en bestemt frist af bobestyreren vil bli-ve anset for en stiltiende accept. Denne fremgangsmåde anvendes i vidtomfang i praksis.Det følger af den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 53, at deter bobestyrerens opgave at træffe bestemmelse i boets anliggender, og atvæsentlige spørgsmål forinden skal forelægges for arvingerne. Hvis ar-vingerne ikke er enige om, hvordan et væsentligt spørgsmål skal afgøres,skal spørgsmålet drøftes på et bomøde, som bobestyreren skal indkaldealle arvingerne til. Hvis der ikke opnås enighed på mødet og forlangesafstemning, stemmer de mødte arvinger efter deres ret til at tage arv ogboslod. Hvis stemmerne står lige, afgør bobestyreren spørgsmålet. Detfølger endvidere af § 53, at bobestyreren kan tilsidesætte arvingernesbeslutning og afgøre et spørgsmål, hvis arvingernes beslutning er åben-3

bart uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret. Bobestyreren skalvejlede arvingerne om deres mulighed for at klage efter §§ 96 og 97.Dødsboskifteloven stiller således ingen formkrav til, hvordan forelæggel-se for arvingerne finder sted, men overlader det til bobestyreren at tilret-telægge bobehandlingen på den måde, der anses for mest hensigtsmæssigi det pågældende bo. Bobestyrerens forelæggelse for arvingerne kan somnævnt af Danske Advokater bl.a. ske ved, at bobestyreren sender en ind-stilling til arvingerne med oplysning om, at bobestyreren kun indkaldertil et bomøde, hvis bobestyreren inden en vis frist modtager en meddelel-se fra en eller flere arvinger om, at den eller de pågældende ikke kan til-slutte sig bobestyrerens indstilling. Skulle der undtagelsesvist opståspørgsmål om retsvirkningen af, at en arving ikke har meddelt bobestyre-ren, at arvingen er uenig i indstillingen, bør spørgsmålet efter Justitsmi-nisteriets opfattelse afgøres af skifteretten efter en konkret vurdering afomstændighederne i den pågældende sag, hvor bl.a. arvingens begrun-delse for ikke at have tilkendegivet uenighed indgår. Det bemærkes i denforbindelse, at arvinger kan klage til skifteretten over bobestyrerens af-gørelser efter de gældende regler i §§ 96 og 97, uanset om arvingen tid-ligere har tilkendegivet uenighed i bobestyrerens indstilling. Efter Ju-stitsministeriets opfattelse bør der derfor ikke indsættes en bestemmelseom retsvirkningen af, at en arving ikke tilkendegiver uenighed i bobesty-rerens indstilling.For så vidt angår afholdelse af bomøder følger det af den gældende be-stemmelse i dødsboskiftelovens § 55, stk. 2, at bobestyreren, der lederforhandlingerne på bomødet, fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden formødet. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L120, Folketingssamling 1995/96, at bomøder normalt forudsættes afholdtpå bobestyrerens kontor, men også kan afholdes andre steder, f.eks. påafdødes bopæl. Det er herved tydeliggjort, at bomøder ikke afholdes iskifteretten, men det er efter Justitsministeriets opfattelse ikke forudsat,at bomøder ikke kan afholdes uden arvingernes fysiske tilstedeværelse.Finder bobestyreren det hensigtsmæssigt og forsvarligt, vil bobestyrerenderfor kunne tillade, at en arving deltager i et bomøde uden at være fy-sisk til stede, f.eks. via telefon. Justitsministeriet finder på den baggrundikke behov for at foreslå en udtrykkelig bestemmelse om afholdelse afbomøder i dødsboskifteloven.

Hjerteforeningen

tilslutter sig Ægtefælleskifteudvalgets forslag om atindsætte en udtrykkelig bestemmelse om, at bobestyreren ved uenighed4

om arveforholdene skal opfordre til sagsanlæg og redegøre for sin be-dømmelse af tvisten, som bliver lagt til grund, hvis sag ikke anlægges.

Byretterne og Danske Advokater

anfører derimod, at der bør indføjesen frist for sagsanlæg i dødsboskiftelovens § 89. Efter bestemmelsen i §89 er det skifterettens kompetence at afgøre tvister, der opstår i forbin-delse med dødsboernes behandling. Byretterne har anført, at det vil sikrefremdrift i sagsbehandlingen, hvis der indsættes en sådan frist for sagsan-læg. Retten i Aalborg har endvidere anført, at arvinger, der har støtte hosbobestyreren i opfattelsen af arvespørgsmål, må have krav på at få sat enfrist for sagsanlæg. Danske Advokater har bl.a. peget på, at uenighed el-ler uklarhed om arveforholdene er en væsentlig årsag til, at et bo behand-les ved bobestyrer. Det er derfor vigtigt, at lovgivningen lige netop i dis-se sager er klar og gennemskuelig for arvingerne. Ifølge Danske Advoka-ter vil Ægtefælleskifteudvalgets forslag blive opfattet som stridende modretssikkerheden, fordi forslaget opretholder en retstilstand uden klare fri-ster og en uklar praksis om, hvornår et manglende sagsanlæg medførerpassivitet. Danske Advokater har derfor foreslået, at der indføjes en be-stemmelse i dødsboskifteloven, hvorefter en bobestyrer kan afgive enindstilling, som skal betragtes som endelig, medmindre én eller flere ar-vinger anlægger retssag inden 3 måneder fra bobestyrerens meddelelse afindstillingen. Til støtte for en sådan bestemmelse har Danske Advokaterendvidere henvist til, at bobestyreren allerede har en sådan kompetence itvister om fordringers prøvelse. Hvis alle arvinger i et dødsbo ikke aner-kender et krav mod boet, skal bobestyreren efter dødsboskiftelovens § 56således udarbejde en indstilling om, hvorvidt et krav mod boet bør aner-kendes. Indstillingen skal forelægges for arvingerne og for den kreditor,som gør kravet gældende. Hvis der ikke anlægges sag inden 4 uger eftermodtagelsen af indstillingen, er indstillingen endelig.Som der også er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger,pkt. 2.1.2.2.4, er Justitsministeriet enig med Ægtefælleskifteudvalget i, attvister om retten til at arve bør afgøres af domstolene med de retssikker-hedsgarantier, som bl.a. følger af retsplejelovens regler om betryggendesagsbehandling, herunder vidneafhøringer under strafansvar, kontradik-tion og mulighed for appel. Det er således også forudsat i dødsboskifte-loven, at afgørelse af tvister om retten til at arve er et af skifterettenskerneområder. Efter Justitsministeriets opfattelse bør der i almindelig-hed ikke indføres frister, som afskærer parterne i en tvist fra at indbringetvisten for domstolene, medmindre væsentlige hensyn taler for det.5

For så vidt angår spørgsmålet om at sikre fremdrift ved behandlingen afdødsboer er det Justitsministeriets opfattelse, at den af Ægtefælleskifte-udvalget anbefalede håndtering af tvister, hvorefter bobestyreren – efterat have forsøgt at mægle forlig og opfordret til sagsanlæg – forpligtes tilat redegøre for sin bedømmelse af tvisten overfor arvingerne, er hen-sigtsmæssig. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at bobestyre-ren samtidig bør tilkendegive, at bobestyreren vil fortsætte bobehandlin-gen på grundlag af bobestyrerens vurdering af tvisten, medmindre deranlægges retssag inden et givent tidspunkt. Ved en sådan fremgangsmå-de vil bobehandlingen kun blive forsinket, hvis en eller flere arvinger ef-terfølgende faktisk anlægger en retssag. Efter Justitsministeriets opfattel-se kan hensynet til en effektiv behandling af dødsboer under offentligtskifte ikke i sig selv begrunde mere vidtgående tiltag.Hensynet til de arvinger, som måtte være enige i bobestyrerens bedøm-melse af tvisten, bør heller ikke medføre, at andre arvinger efter en visfrist afskæres fra at indbringe det omtvistede arveretlige spørgsmål forskifteretten.Som anført af Danske Advokater afskæres arvinger og kreditorer der-imod allerede efter den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 56fra at indbringe tvister om anmeldte krav mod boet senere end 4 ugerefter meddelelse om bobestyrerens indstilling til, hvorvidt og i hvilketomfang kravet bør anerkendes. For så vidt angår den afdødes gældsfor-pligtelser gælder der dog det forhold, at kreditorerne heller ikke uden ensådan fastsat frist ville kunne forfølge deres krav efter bobehandlingensafslutning og udlodning af boets eventuelle aktiver, da arvingerne ikkehæfter for afdødes gældsforpligtelser. Hertil kommer, at det efter Ju-stitsministeriets opfattelse er af grundlæggende betydning for boets be-handling at få fastslået, hvilke passiver der skal medtages i boet, bl.a. forat afgøre, om boet er insolvent og derfor skal behandles efter dødsboskif-telovens bestemmelser i §§ 69-73 om insolvente boer. Det bemærkes iden forbindelse, at bestemmelsen i § 56 svarer til konkurslovens § 133,hvorefter kurators indstilling om, hvorvidt et anmeldt krav mod konkurs-boet bør anerkendes, bliver endelig, medmindre kreditorer, der har ind-sigelser mod indstillingen, anlægger sag ved skifteretten inden 4 uger.Efter Justitsministeriets opfattelse foreligger der ikke tilsvarende væsent-lige hensyn, som kan begrunde indførelse af en frist for arvingers ind-bringelse af tvister om arveforholdene under skiftesagens behandling,således som foreslået af Danske Advokater og byretterne.6

Lovforslaget er på den baggrund udformet i overensstemmelse med Æg-tefælleskifteudvalgets lovudkast, hvorefter der foreslås en udtrykkeligbestemmelse om, at bobestyreren ved uenighed mellem arvingerne skalredegøre for sin bedømmelse af tvisten, men uden at der indføjes en fristfor at indbringe tvisten for skifteretten, jf. forslaget til ændring af døds-boskiftelovens § 54, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 37).

Danske Advokater

anfører bl.a., at de i betænkningen anbefalede æn-dringer af dødsboskiftelovens bestemmelser om insolvente boer rummertiltrængte og relevante ændringer, men at der om muligt bør ske en tyde-liggørelse af status for krav mod boet, som med bobestyrerens samtykkeopstår under bobehandlingen, men inden skifterettens afgørelse om in-solvensbehandling – eventuelt svarende til krav i henhold til konkurslo-vens § 94 – og for krav, der i samme periode opstår uden bobestyrerensgodkendelse eller samtykke.Det følger af den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 72, atvisse krav ifølge gensidigt bebyrdende aftaler fra tiden mellem dødsfaldetog skifterettens afgørelse om insolvensbehandling stilles efter konkurslo-vens § 93, nr. 3. Ifølge § 72, nr. 4, får bl.a. krav, som er godkendt af enmidlertidig bobestyrer, status som massekrav. Ifølge forarbejderne til §72 er bestemmelsen udtryk for, at der kun bør opstå massekrav, før etbostyre er etableret, hvis ydelsen har været til gavn for boet. Aftaler ind-gået af en længstlevende ægtefælle eller af en arving vil dog efter om-stændighederne efterfølgende kunne godkendes af bobestyreren med denvirkning, at kravet stilles efter konkurslovens § 93. Krav, der ikke omfat-tes af § 72, opnår derimod ikke stilling som massekrav.Ifølge Ægtefælleskifteudvalgets betænkning har reglerne udvalget be-kendt ikke givet anledning til væsentlige problemer i praksis, hvortilkommer, at Konkursrådet eller anden konkursretlig ekspertise i givet faldbør inddrages i overvejelserne om ændring af dødsboskiftelovens § 72.Justitsministeriet finder derfor ikke anledning til at foreslå en ændring afreglerne på det foreliggende grundlag. Der henvises til betænkningensafsnit 2.4.2.

3. De øvrige skifteformer

Til Ægtefælleskifteudvalgets forslag om, at 6-månedersfristen for ind-sendelse af åbningsstatus ved privat skifte fremover bør regnes fra døds-7

dagen, dog således at arvingerne altid har en frist på 2 måneder fra boetsudlevering, anfører

Danske Advokater,

at 2-månedersfristen ikke erhensigtsmæssig og vil give anledning til mange problemer i praksis.Danske Advokater henviser til, at proklama først indrykkes i forbindelsemed boets udlevering til privat skifte. Da proklamafristen er 8 uger, ogindrykning i Statstidende ikke altid kan påregnes at ske fra ”dag til dag”,vil en 2-månedersfrist som den foreslåede indebære, at åbningsstatus skaludarbejdes samtidig med eller før proklamafristens udløb, hvilket vil giveanledning til ekstra arbejde for skifteretterne, som skal behandle ansøg-ninger om fristforlængelser. Danske Advokater foreslår derfor, at åb-ningsstatus skal indleveres til skifteretten senest 3 måneder fra boets ud-levering, såfremt boet er udleveret senere end 4 måneder efter dødsda-gen.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærk-ninger pkt. 2.2.2.2, er baggrunden for den forslåede ændring af dødsbo-skiftelovens § 25, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, bl.a. at an-spore arvingerne til at gå hurtigere i gang med bobehandlingen, såledesat bobehandlingen fremmes mest muligt. Justitsministeriet bemærker iden forbindelse, at Ægtefælleskifteudvalgets forslag svarer til det for-slag, som er anført i rapporten ”Forslag til ændringer af dødsboskiftelo-vens regler” fra januar 2006, der er udarbejdet af en arbejdsgruppenedsat af Advokatrådet i 2003.De foreslåede frister for aflevering af åbningsstatus på henholdsvis 6måneder fra dødsdagen eller 2 måneder fra boets udlevering svarer end-videre til fristerne for dødsboets fremsættelse af krav om afsluttendeskatteansættelse i henhold til dødsboskattelovens § 13, stk. 2.Lovforslaget er på den baggrund udformet i overensstemmelse med Æg-tefælleskifteudvalgets forslag i betænkningen, jf. forslaget til ændring afdødsboskiftelovens § 25, stk. 5, 1. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 12).

Danske Advokater

anfører, at det kan overvejes, om det udtrykkeligtbør fremgå af loven, at pligten til at indgive åbningsstatus i boer, der erudleveret til privat skifte, bortfalder, hvis der forinden indgivelsesfristensudløb indleveres endelig boopgørelse opgjort med dødsdagen som skæ-ringsdag.Indgives der inden udløbet af fristen i dødsboskiftelovens § 25, stk. 5, en-delig boopgørelse opgjort med dødsdagen som skæringsdag, vil boopgø-8

relsen indeholde de oplysninger, der ifølge bestemmelsen også skalfremgå af en åbningsstatus. Det er derfor ikke nødvendigt at indlevereåbningsstatus ud over boopgørelsen. Efter Justitsministeriets opfattelseer der ikke behov for at indsætte en udtrykkelig bestemmelse herom i lo-ven.

Danske Advokater

anfører, at forslaget om, at boet altid kan indlevereboopgørelse 15 måneder efter dødsfaldet, giver arvingerne det bedst mu-lige udgangspunkt for at tilrettelægge boets skæringsdag på det for boetog arvingerne mest hensigtsmæssige tidspunkt. Danske Advokater forud-sætter dog, at ændringen samtidig indebærer de relevante ændringer i deskattemæssige regler, således at der fortsat er en koordinering mellem deskattemæssige og skifteretlige frister for aflevering.Der ses ikke at være skattemæssige regler, der er knyttet til selve fristenfor indlevering af boopgørelsen. Der er derfor ikke foretaget konse-kvensændringer i dødsboskattereglerne.

4. Legatarer

Kræftens Bekæmpelse

Hjerteforeningen

støtter forslaget om, at etbo fremover skal kunne udleveres til forenklet privat skifte, selv om derer legatarer i boet, hvis boet i øvrigt opfylder betingelserne herfor. For-slaget vil indebære, at boer, hvor en organisation, som er fritaget for atbetale boafgift, er enearving, fremover kan behandles ved forenklet pri-vat skifte, selv om afdøde har testamenteret indbogenstande af beskedenværdi til én eller flere personer. Foreningerne bifalder også forslageneom at indføre en pligt til at underrette legatarer i forbindelse med udleve-ring af et bo til privat skifte og til at udbetale legater, når proklamafristener udløbet, hvis boet utvivlsomt er solvent og har tilstrækkelige likvidemidler.Ifølge

Kræftens Bekæmpelse

vil det dog være hensigtsmæssigt, hvisandelslegatarer får ret til at modtage en kopi af åbningsstatus, således atlegataren får bedre mulighed for at vurdere, om der eventuelt er behovfor at anmode om bobestyrerbehandling efter dødsboskiftelovens § 30,stk. 1, nr. 2.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærk-ninger pkt. 2.5.2.2, er Justitsministeriet enig i, at det kan have betydningfor såvel kreditorer som legatarer at have kendskab til boets aktiver og9

passiver. Justitsministeriet foreslår derfor, at kreditorer og legatarer, derhar en retlig interesse deri, kan forlange at blive gjort bekendt med åb-ningsstatus, jf. forslaget til ændringer af dødsboskiftelovens § 25, stk. 5,og § 33, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 13 og 18). I bobestyrerboer har kre-ditorer og legatarer en tilsvarende adgang efter de gældende regler.Ifølge

Danske Advokater

er forslagene om ændringer af legatarers rets-stilling særdeles relevante. Danske Advokater forudsætter dog, at boaf-giftslovens § 5, stk. 4, ligeledes ændres, så der også efter legaters opfyl-delse kan gives arveafkald uden afgiftsmæssige konsekvenser.Lovforslagets § 6, nr. 2, indeholder et forslag til den nødvendige konse-kvensændring af boafgiftslovens § 5, stk. 4. Der er redegjort nærmere forspørgsmålet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2 ogpkt. 2.5.2.2.

Danske Advokater

anfører, at det kunne overvejes, om manglende op-fyldelse af et legat skal være belagt med morarenter, da arvekrav ikke eromfattet af rentelovens bestemmelser.Ifølge dødsboskiftelovens § 88, stk. 1, har en legatar, der skal modtageen bestemt angivet pengesum, ret til sædvanlig morarente efter rentelo-vens bestemmelser, hvis legataren ikke fyldestgøres rettidigt, jf. lovens §14. Bestemmelsen foreslås ikke ændret.

5. Andre spørgsmål

Vestre Landsret

anfører, at der kan være anledning til at tydeliggøredødsboskiftelovens processuelle regler f.eks. med hensyn til appel.Efter den gældende bestemmelse i § 105, stk. 1, i dødsboskifteloven fin-der reglerne i retsplejeloven om anke og kære tilsvarende anvendelse påskifterettens afgørelser. I stk. 2 er fastsat, hvilke af skifterettens afgørel-ser der ikke kan indbringes for en højere ret. Ægtefælleskifteudvalget harikke fundet anledning til at overveje ændringer af dødsboskiftelovensprocessuelle regler, og Justitsministeriet er ikke bekendt med, at reglerneskulle have givet anledning til problemer i praksis. Justitsministeriet fin-der på den baggrund ikke grundlag for at foreslå ændringer af de gæl-dende bestemmelser.

Forsikring & Pension

opfordrer til, at den betydelige kommunikation,der i dag er mellem skifteretterne og pensionsselskaberne i forbindelsemed sagsbehandlingen, formaliseres – gerne via en elektronisk løsning.Dødsboskifteloven indeholder ikke regler om skifteretternes kommunika-tion med pensionsselskaber eller andre. Efter Justitsministeriets opfattel-se bør spørgsmålet om formen for skifterettens kommunikation med f.eks.pensionsselskaber ikke reguleres i dødsboskifteloven. Justitsministerietvil orientere Domstolsstyrelsen om Forsikring & Pensions opfordring.

III. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra Ægtefælle-skifteudvalgets forslag i betænkningen:1. Det foreslås at præcisere dødsboskiftelovens § 11, stk. 3, så detudtrykkeligt fremgår, at justitsministeren kan fastsætte regler omtidsbegrænsning af autorisationer, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.2. Det foreslås, at kreditorer og legatarer, som har retlig interessederi, også i boer, der udleveres til privat skifte eller forenklet pri-vat skifte, skal kunne forlange at blive gjort bekendt med åb-ningsstatus, jf. de foreslåede ændringer af dødsboskiftelovens §25, stk. 5, og § 33, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 13 og 18). Æn-dringerne er foretaget i lyset af høringssvaret fra Kræftens Be-kæmpelse.3. For så vidt angår Ægtefælleskifteudvalgets forslag om, at bobe-styrere fremover skal kunne antage revisor eller forretningskyn-dig bistand uden skifterettens samtykke, foreslås det at begrænsebestemmelsen til kun at omfatte autoriserede bobestyrere, jf. for-slaget til dødsboskiftelovens § 50 (lovforslagets § 1, nr. 34).4. Der er foretaget redaktionelle ændringer af flere af lovforslagetsbestemmelser.5. Der er tilføjet konsekvensændringer i dødsboskifteloven, jf. lov-forslagets § 1, nr. 29, 42 og 50.6. Der er tilføjet konsekvensændringer af anden lovgivning, jf. lov-forslagets §§ 4-14.11

KOMMENTERET

over

OVERSIGT

høringssvar vedrørende Ægtefælleskifteudvalgets

betænkning nr. 1519/2010 om revision af dødsboskifteloven

I.

Høringen

II.

Høringssvarene

1. Generelt

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Procesbe-

villingsnævnet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsy-

net, Domstolenes Tjenestemandsforening, Foreningen af Registrere-

de Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Funktionæ-

rernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Institut for Menneskerettig-

heder, KL, Grønlands Selvstyre og Ældre Sagen

Danske Advokater

Kræftens Bekæmpelse

2. Bobestyrerbehandling

Danske Advokater

Danske Advokater

Hjerteforeningen

Byretterne og Danske Advokater

Danske Advokater

3. De øvrige skifteformer

Danske Advokater,

Danske Advokater

Danske Advokater

4. Legatarer

Kræftens Bekæmpelse

Hjerteforeningen

Kræftens Bekæmpelse

Danske Advokater

Danske Advokater

5. Andre spørgsmål

Vestre Landsret

Forsikring & Pension

III.

Lovforslaget