Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
L 84 Bilag 11
Offentligt
953221_0001.png
953221_0002.png
953221_0003.png
953221_0004.png
953221_0005.png
953221_0006.png
953221_0007.png
953221_0008.png
953221_0009.png
953221_0010.png
953221_0011.png
953221_0012.png
953221_0013.png
953221_0014.png
953221_0015.png
953221_0016.png
953221_0017.png
953221_0018.png
953221_0019.png
953221_0020.png
953221_0021.png
J.nr. 2010-511-0045Dato: 7. februar 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 84– Forslag til lov om ændring afaktieavancebeskatningsloven,selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opfølgning på har-moniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.)
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. be-handlingen af ovennævnte lovforslag.
Troels Lund Poulsen
/Lise Bo Nielsen
ÆndringsforslagtilForslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og for-skellige andre love (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatningm.v.)
Til § 1
1)Før nr. 1 indsættes som nye numre:”01.I§ 2, stk. 3, nr. 6,ændres ”aktierne” til: ”aktier omfattet af § 17”.[Manglende konsekvensændring som følge af harmoniseringen af selskabers aktieafkast]
02.Efter § 2 indsættes:”Definition af omsættelige investeringsforeningsbeviser§ 3.Omsættelige investeringsforeningsbeviser anses altid for investeringsforeningsbeviser,der er optaget til handel på et reguleret marked.”[Omsættelige investeringsforeningsbeviser omfattes i enhver henseende af reglerne forværdipapirer optaget til handel på et reguleret marked]
03.I§ 4 A, stk. 1,ændres ”jf. dog stk. 2-4” til: ”jf. dog stk. 2, 3 og 7”.”[Manglende konsekvensændring som følge af indsættelse af nye stk. 4-6 i aktieavancebe-skatningslovens § 4 A]
2)Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:”04.§ 13, stk. 3,ophæves.”[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 – definition af omsættelige inve-steringsforeningsbeviser]
3)Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:”05. I§ 28, stk. 2,indsættes som3. pkt.:Side 2
”Uanset 1. og 2. pkt. finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis de aktier, der er erhvervet i forbin-delse med kapitalindskuddet, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst, jf. § 8.””[Justering af aktieavancebeskatningslovens § 28 - nedsættelse af anskaffelsessummen vedindfrielse af gæld]
4)Nr. 8affattes således:”8. Efter § 28 indsættes:”§28 A.Nedskrives en fordring på en kapitalejer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital,jf. selskabslovens § 33, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er tegnet i forbin-delse med stiftelsen af fordringen, med et beløb svarende til det, fordringen er nedskrevetmed.Stk. 2.Anvendes lagerprincippet på de aktier, hvor anskaffelsessummen skal nedsættesefter stk. 1, nedskrives aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse i det år, hvor fordrin-gen nedskrives. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelses-summen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.””[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3]
Til § 4
5)Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:”01.I§ 8, stk. 4,ændres ”§ 17, stk. 2” til: ”§ 5 A”.”[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af aktieavancebeskatningslovens §17, stk. 2]
6)Nr. 5affattes således:”5.I§ 15, stk. 4,indsættes som4.-7. pkt.:”Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier i det indskydende sel-skab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, som udbytte, når det modta-gende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab og når udbyt-tebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskelligemedlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland el-ler den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Tilsvarende beskattes udlodningenved annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende sel-skab ved fusionen, som udbytte i det tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3,Side 3
nr. 1, litra b. Det er uanset 1.-3. pkt. en betingelse for anvendelsen af reglerne i kapitel 1, atder er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis en person eller et sel-skab, som har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2,og som ikke omfattes af 4. eller 5. pkt., hverken er hjemmehørende i EU eller i en stat, somhar en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Told- og skatteforvaltningen kanfastsætte særlige vilkår for tilladelsen.””[ Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15, stk. 4, begrænses til selskaber ogpersoner uden for EU og EØS]
7)Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:”02.I§ 15c, stk. 1, 4. pkt.,ændres ”5.-8. pkt.” til: ”5.-7. pkt.”.”[Manglende konsekvensændring som følge af ophævelse af fusionsskattelovens § 15c, stk.1, 8. pkt.]
Til § 5
8)Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:”01. I§ 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,ændres ”ligningslovens § 16 B” til: ”ligningslovens § 16 B,stk. 1”.”[Henvisning til ligningslovens § 16 B ændres til en henvisning til ligningslovens § 16 B,stk. 1]Til § 6
9)Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:”01.Efter § 25 indsættes:”§ 25 A.Ved opgørelse af gevinst og tab på koncerninterne fordringer omfattet af § 4, stk.1, anvendes lagerprincippet på den enkelte fordring. Værdien ved indkomstårets udløb ogafståelsessummen kan ikke være mindre end den skattemæssige anskaffelsessum.””[Regulering af lagerprincippet på fordringer, hvor der ikke er fradrag for tab]
10)I det undernr. 23foreslåede§ 43, stk. 6,ændres ”1002 af 26. oktober 2009” til:”140 af 5. februar 2008”.[Rettelse af forkert henvisning]
Side 4
Til § 7
11)Nr. 3og6udgår.[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12 og 13]
12)Nr. 4affattes således:”4.§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra aogb,ophæves, og i stedet indsættes:”a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvide-res, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af ud-bytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det sel-skab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjem-mehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle værefrafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabs-aktier.c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestem-mende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.””[Anvendelsesområdet for de foreslåede bestemmelser begrænses til selskaber og personeruden for EU og EØS]
13)Nr. 7affattes således:”7.§ 16 B, stk. 2, nr. 2, litra aogb,ophæves, og i stedet indsættes:”a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres,og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbyt-ter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det sel-skab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjem-mehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle værefrafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabs-aktier.c) Den afstående fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmendeindflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.””[Anvendelsesområdet for de foreslåede bestemmelser begrænses til selskaber og personeruden for EU og EØS]Side 5
14)Efter nr. 9 indsættes som nye numre:”01. I§ 16 C, stk. 5, nr. 1,ændres ”1. og 2. pkt.” til: 1.-3. pkt.”02.I§ 16 C, stk. 5, nr. 2,ændres ”stk. 4, 3. pkt.” til: ”stk. 4, 4. pkt.”03.I§ 16 C, stk. 5, nr. 3,ændres ”stk. 4, 4. pkt.” til: ”stk. 4, 5. pkt.”04.I§ 16 C, stk. 5, nr. 4,ændres ”stk. 4, 5. pkt.” til: ”stk. 4, 6. pkt.””[Manglende konsekvensændringer som følge af indsættelse af nyt 2. pkt. i ligningslovens §16 C, stk. 4]
Til § 8
15)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:”01. I§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.,ændres ”ligningslovens § 16 B” til: ”ligningslovens § 16 B,stk. 1”.”[Henvisning til ligningslovens § 16 B ændres til en henvisning til ligningslovens § 16 B,stk. 1]
16)Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:”02. I§ 2 C, stk. 4, 10. pkt.,ændres ”§ 17, stk. 2” til: ”§ 5 A”.”[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af aktieavancebeskatningslovens §17, stk. 2]
17)Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:”03. I§ 11 B, stk. 4, nr. 3,indsættes efter 4. pkt., der bliver 5. pkt.:”Urealiserede kursgevinster på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendommedregnes ikke, men kan fremføres ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinan-sieringsudgifter til modregning i urealiserede kurstab på samme kontrakt og i realiseredekurstab på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører.””[Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i forhold til visse renteswaps]
18)Efter nr. 13 indsættes som nye numre:”04.I§ 11 B, stk. 5, 8. pkt.,ændres ”stk. 4, nr. 3, 4.-5. pkt.” til: ” stk. 4, nr. 3, 5. og 6. pkt.”Side 6
[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af selskabsskattelovens § 11 B, stk.4, nr. 3]05.I§ 11 B, stk. 8, 3. pkt.,ændres ”stk. 3, 4. pkt.” til: ”stk. 3, 2. pkt.”.”[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af selskabsskattelovens § 11 B, stk.3, ved lov nr. 525 af 12. juni 2009]
19)Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:”06. I§ 11 B, stk. 10,indsættes efter 1. pkt.:”Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sik-kerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinsterpå samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i detindkomstår, hvor kontrakten ophører.””[Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i forhold til visse renteswaps]
20)Nr. 15affattes således:”15. I§ 13, stk. 1, nr. 2,indsættes efter 3. pkt.:”Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et la-vere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen uden, at fradraget er modsvaret afbeskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og kildebeskatningen afudbytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller ned-sættes efter direktiv 90/435/EØF.””[Det sikres, at der er symmetri i beskatningen, når der i tilfælde af fradrag i udlandet forudbytteudlodninger sker beskatning af udlodningen til et mellemliggende selskab]
21)Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:”07. I§ 21, 3. pkt.,ændres ”§ 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt.” til: ”§ 13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt.”.”[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af selskabsskattelovens § 13, stk. 1,nr. 2]
22)Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:”08.§ 32, stk. 5, nr. 2, 4. pkt.,ophæves.”[Kursgevinster og -tab på finansielle valutaterminskontrakter, som tjener til sikring af drif-ten, medregnes ikke i CFC-indkomsten]
Side 7
Til § 14
23)Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:”Stk. 3.§ 1, nr. 02 og 04, har virkning fra og med den 1. januar 2010.”Stk. 3-15 bliver herefter stk. 4-16.[Virkningstidspunkt for ændringen vedrørende definitionen af investeringsforeningsbevi-ser]
24)Istk. 3,der bliver stk. 4, ændres ”§ 1, nr. 1-3, og § 8, nr. 7-8, 11, 14 og 16” til: ” §1, nr. 01, 03, 1-3, og § 8, nr. 7-8, 11, 03, 14, 16 og 08”.[Virkningstidspunkt for dele af ændringsforslag nr. 1 og ændringsforslagene nr. 17 og 22foreslås at være indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden]
25)Stk. 4,der bliver stk. 5, affattes således:“Stk. 5.§ 1, nr. 4, 5 og 7, § 4, nr. 01, og § 8, nr. 02, har virkning for afståelser, der findersted den 24. november 2010 eller senere.”[Konsekvensændring]
26)Stk. 6,der bliver stk. 7, affattes således:”Stk. 7.§ 1, nr. 05, fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 10. pkt., som affattet ved denne lovs§ 3, nr. 1, og § 6, nr. 01, 13-15 og 23, har virkning fra og med indkomståret 2010.”[Konsekvensændring]
27)Stk. 7,der bliver stk. 8, affattes således:”Stk. 8.§ 1, nr. 9, § 4, nr. 1, 2, 5-8 og 02, og § 7, nr. 4 og 7, har virkning for omstrukture-ringer og likvidationer, der vedtages den 24. november eller senere.”[Konsekvensændring]
28)Stk. 13,der bliver stk. 14, affattes således:”Stk.14.§ 7, nr. 8, 9, 01, 02, 03 og 04, har virkning for udlodninger fra investeringsfor-eninger, der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere.”[Konsekvensændring]Side 8
29)Efter stk. 15, der bliver stk. 16, indsættes som nyt stykke:”Stk.17.§ 8, nr. 06, har virkning for beskårne urealiserede nettokurstab på renteswaps ved-rørende lån med sikkerhed i fast ejendom, der den 7. februar 2011 kan fradrages i kursge-vinster i indeværende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10.”Stk. 16 bliver herefter stk. 18.[Virkningstidspunkt for den foreslåede bestemmelse om fremførsel af beskårne urealiseredenettokurstab på renteswaps i rentefradragsbegrænsningsreglerne]
Side 9
Bemærkninger
Til nr. 1Ad nr. 01Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev ligningslovens § 16 B ændret således, at den hidtidigeomkvalificering af udbytteudlodninger til aktieavancebeskatning i den dagældende lig-ningslovs § 16 B, stk. 3, 3. pkt., blev begrænset til tilfælde, hvor aktierne i det udbyttegi-vende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 (næringsbeskatning), jf.ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 3. Ændringen skyldes den generelle harmonisering af be-skatningen af selskabers aktieafkast.Ved en fejl blev der ikke foretaget en konsekvensændring i aktieavancebeskatningslovens §2, stk. 3, nr. 6. Denne konsekvensændring foreslås med dette ændringsforslag.
Ad nr. 02Det foreslås, at omsættelige investeringsforeningsbeviser defineres således, at de altid ansesfor investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked. Forslagetindebærer, at omsættelige investeringsforeningsbeviser i forhold til beskatning m.v. altidomfattes af reglerne for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, uan-set om de reelt er optaget til handel på et reguleret marked eller ej.Forslaget har kun betydning for personer, der har omsættelige investeringsforeningsbeviser.For selskaber sondres der allerede efter gældende regler ikke mellem omsættelige beviseroptaget til handel på et reguleret marked og beviser, der ikke er optaget til handel på et re-guleret marked – samme regler gælder for begge typer.Efter de gældende regler for personer afhænger den skattemæssige behandling af gevinst ogtab på omsættelige beviser principielt af, om beviset er optaget til handel på et reguleretmarked eller ej. Reelt har sondringen dog kun betydning i forhold til beviser i udloddendeaktiebaserede investeringsforeninger.For beviser i disse investeringsforeninger, der er optaget til handel på et reguleret marked,er gevinst skattepligtig (aktieindkomst), mens adgangen til fradrag for tab er kildearts-begrænset. Dvs. at tab kan fradrages i gevinster og udbytter vedrørende beviser og andreværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.For beviser i disse investeringsforeninger, der ikke er optaget til handel på et reguleret mar-ked, gælder ligeledes, at gevinst er skattepligtig (aktieindkomst) – som gevinst på et værdi-papir, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. I forhold til tab er det specifiktfastsat, at disse omfattes af reglerne for tab på værdipapirer, der er optaget til handel på etreguleret marked. Det vil sige, at fradrag for tab er kildeartsbegrænset, så tab kun kan fra-drages i gevinster og udbytter vedrørende beviser og andre værdipapirer, der er optaget tilhandel på et reguleret marked.Side 10
Det betyder, at personer, der har omsættelige beviser i udloddende aktiebaserede investe-ringsforeninger, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke kan modregnegevinst og tab på beviserne. Hvis en person i samme indkomstår udelukkende har solgt be-viser i en sådan investeringsforening, hvor nogle er solgt med gevinst og nogle med tab, såbeskattes vedkommende af hele gevinsten i salgsåret. Tabet kan ikke modregnes i gevin-sten, men må fremføres til et senere indkomstår, og kan så fradrages, hvis personen får ud-bytter eller gevinster fra værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.Den manglende modregningsadgang inden for samme bevistype er ikke hensigtsmæssig.Med forslaget indføres der en modregningsadgang, i og med at gevinsterne ændrer karakterfra en gevinst på et bevis, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til en ge-vinst på et bevis, der er optaget til handel på et reguleret marked.Med forslaget genindføres det princip for definition af omsættelige investeringsforenings-beviser, der var gældende indtil 1. januar 2010. Frem til dette tidspunkt omfattede definiti-onen af børsnoterede aktier m.v. omsættelige investeringsforeningsbeviser. Begrebet ”børs-noteret” svarer i vidt omfang til det gældende begreb ”optaget til handel på et reguleretmarked”.Provenumæssigt indebærer forslaget, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu i formaf en rentefordel.
Ad nr. 03I lovforslaget indsættes nye stk. 4-6 i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, hvorved detgældende stk. 4 bliver til stk. 7. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1,til stk. 2-4 skal derfor ændres til stk. 2, 3 og 7.
Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 – den ændring,hvor der indsættes en definition af omsættelige investeringsforeningsbeviser.Da omsættelige investeringsforeningsbeviser defineres som beviser, der er optaget til han-del på et reguleret marked, er den gældende regel om, at tab på omsættelige beviser, der ik-ke er optaget til handel på et reguleret marked, behandles efter reglerne for tab på værdipa-pirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, overflødig.
Til nr. 3I lovforslaget er det foreslået, at aktieavancebeskatningslovens § 28 tilpasses i forhold til debetydelige ændringer, der er gennemført vedrørende personers adgang til fradrag for tab påfordringer, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010, og selskabers adgang til fradrag for tab på aktier,jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009.Side 11
Forslaget indebærer, at anskaffelsessummen ikke skal nedsættes i tilfælde, hvor kreditor eren person, der ikke er hovedaktionær i debitorselskabet. Derimod er tilfælde, hvor tab påfordringen ikke er fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, vedrørende hoved-aktionærer fortsat ifølge forslaget omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 28.For så vidt angår tilfælde, hvor kreditor er et selskab, er der heller ikke længere behov for,at aktieavancebeskatningslovens § 28 skal omfatte tilfælde, hvor kreditors aktier i debitor-selskabet er datter- eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og4 B, da tab på aktierne i disse tilfælde ikke kan fradrages, jf. aktieavancebeskatningslovens§ 8.Der er imidlertid fortsat behov for at sikre, at personer ikke kan konvertere et tab, der ikkeer fradragsberettiget efter udenlandske regler, til et fradragsberettiget tab på aktier. Endvi-dere er der behov for at sikre, at et selskabs tab på en koncernintern fordring, der efterkursgevinstlovens § 4, stk. 2, ikke er fradragsberettiget, ikke kan konverteres til et fra-dragsberettiget tab på aktier i tilfælde, hvor aktierne falder udenfor aktieavancebeskatnings-lovens §§ 4 A og 4 B. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor mellemholdingreglen medfører, atdatterselskabsaktierne anses for direkte ejet af moderselskabets aktionærer, hvorefter tab påaktierne vil være fradragsberettiget efter reglerne for porteføljeaktier.Det foreslås på denne baggrund, at aktieavancebeskatningslovens § 28 alene justeres såle-des, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis de aktier, der er erhvervet i forbindelsemed kapitalindskuddet, ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8, hvorefter tabikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 5Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter reg-lerne i den gældende § 17, stk. 2, flyttes til aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Fusions-skattelovens § 8, stk. 4, henviser til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2. Henvisnin-gen skal derfor ændres til aktieavancebeskatningslovens § 5 A.
Til nr. 6Det følger af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, at hvis et dansk hjemmehørende selskab op-hører ved fusion med et udenlandsk selskab, og såvel det indskydende som det modtagendeselskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsskattedirektivetog ikke ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder, finder regler-ne i fusionsskattelovens kapital 1 tilsvarende anvendelse.Side 12
Af fusionsskattelovens § 10 fremgår det, at fortjeneste eller tab på aktier, der annulleres afet modtagende selskab ved fusionen, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis detmodtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i det indskydende selskab.Hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab(porteføljeaktier), vil gevinst og tab skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst. Hvis det modtagende selskab er et udenlandsk selskab, vil der imidlertid ikkevære begrænset skattepligt ved afståelse af aktier.I lovforslaget er det derfor foreslået, at udlodningen ved annullering af aktier i det indsky-dende selskab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusion, beskattes som udbytte,når det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende sel-skab, men har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2. Dette svarer til de tilfælde,der er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b.Det foreslås, at dette ikke skal gælde i de tilfælde, hvor det modtagende selskab er hjem-mehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle værefrafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatnings-overenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsakti-er.
Til nr. 7Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 9, hvor fusions-skattelovens § 15c, stk. 1, 8. pkt., ophæves.
Til nr. 8Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer hjemmehørende i udlandet begrænsetskattepligtige af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessum-mer omfattet af ligningslovens § 16 B. Henvisningen til ligningslovens § 16 B bør imidler-tid være til ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet den begrænsede skattepligt alene omfatter deafståelsessummer, der beskattes som udbytteudlodninger – og ikke de afståelsessummer,der beskattes efter aktieavancebeskatningsreglerne.
Til nr. 9Det foreslås at indsætte en bestemmelse for opgørelse af gevinst og tab på koncerninternefordringer under lagerprincippet. Der er behov for en særlig regulering, da der ikke er fra-drag for tab på koncerninterne fordringer. Det foreslås samtidig præciseret, at den skatte-pligtige ved opgørelsen af gevinst og tab efter lagerprincippet på koncerninterne fordringeromfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, skal anvende lagerprincippet på den enkelte for-dring.Side 13
For at sikre, at tab på en sådan fordring kan fradrages og kun kan fradrages, i det omfang,der sker beskatning af gevinst på fordringen, foreslås det, at værdien ved indkomstårets ud-løb henholdsvis afståelsessummen ikke kan være mindre end den skattemæssige anskaffel-sessum for den koncerninterne fordring. Det er således muligt under lagerbeskatningen atopnå fradrag for tab på en koncernintern fordring, i det omfang der tidligere har været enskattepligtig gevinst på fordringen. Der kan blot ikke opnås fradrag for et samlet tab overhele ejertiden.Reglen om, at værdien ved indkomstårets udløb henholdsvis afståelsessummen ikke kanvære mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, betyder endvidere, at der tages højdefor den situation, hvor der er tale om en efterfølgende gevinst, der modsvarer et tidligereikke fradragsberettiget tab på fordringen.Bestemmelsen svarer i princippet til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 23 A.
Til nr. 10Der foreslås en rettelse af henvisningen til den lovbekendtgørelse til kursgevinstloven, derhenvises til. Den udgave af kursgevinstlovens § 31, der skal henvises til, er kursgevinstlo-vens § 31, før den ændring af bestemmelsen, der blev gennemført ved lov nr. 525 af 12. ju-ni 2009. Den relevante udgave af kursgevinstlovens § 31 er indeholdt i lovbekendtgørelsenr. 140 af 5. februar 2008.
Til nr. 11Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1,litra, a, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra a, nyaffattes med henholdsvis ændringsforslag nr. 11 og12.
Til nr. 12 og 13Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i detkalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte, når:a) Det modtagende moderselskab er skattepligtigt af udbytteudlodninger, selvom detejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skalfrafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbe-skatningsoverenskomst.b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncern-forbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses.Tilsvarende regler findes i ligningslovens § 16 B, når aktier sælges til det udstedende sel-skab i det kalenderår, hvor det udstedende selskab opløses.Side 14
I lovforslaget er det foreslået, at situation b begrænses til tilfælde, hvor det modtagende sel-skab er hjemmehørende i udlandet (dvs. skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,litra c). Med ændringsforslaget foreslås det, at bestemmelsen begrænses yderligere, såledesat den ikke skal gælde i de tilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende i enstat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet ellernedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskom-sten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.Endvidere foreslås det i lovforslaget, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i etlikvideret selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likvideredeselskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskatte-lovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med dette ændringsforslag foreslås det, at dette kun gælder, når denfysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS.Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser vil finde tilsvarende anvendelse på det kon-tantvederlag, som aktionærerne i det indskydende selskab måtte modtage som vederlag i enskattefri fusion efter fusionsskatteloven (fusionsskattelovens § 9), og ved skattefrie fusionermed modtagende selskaber, der ikke er omfattet af fusionsskattedirektivet (fusionsskattelo-vens § 15, stk. 5).
Til nr. 14Der er tale om manglende konsekvensændringer i ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 1-4,som følge af lovforslagets § 7, nr. 9, hvorefter der i § 16 C, stk. 4, indsættes et nyt punktumefter 1. pkt.
Til nr. 15Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber (med visse undtagel-ser) begrænset skattepligtige af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, ogafståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Henvisningen til ligningslovens § 16 Bbør imidlertid være til ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet den begrænsede skattepligt aleneomfatter de afståelsessummer, der beskattes som udbytteudlodninger – og ikke de afståel-sessummer, der beskattes efter aktieavancebeskatningsreglerne.
Til nr. 16Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter reg-lerne i den gældende § 17, stk. 2, flyttes til aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Selskabs-skattelovens § 2 C, stk. 4, 10. pkt., henviser til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2.Henvisningen skal derfor ændres til aktieavancebeskatningslovens § 5 A.
Side 15
Til nr. 17 og 19Efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B kan selskaber maksimalt få fradrag for finan-sieringsudgifter svarende til standardforrentning af den skattemæssige værdi af deres akti-ver. Der kan dog altid opnås fradrag for nettofinansieringsudgifter på 21,3 mio. kr. (2011-niveau). Sambeskattede selskaber opgør nettofinansieringsudgifter og eventuelle fradrags-beskæringer samlet.I beregningen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a. visse gevinster og tab på finansiellekontrakter omfattet af kursgevinstloven.Hovedreglen er, at alle beskårne fradrag bortfalder. Der er dog en enkelt undtagelse, idetbeskårne kurstab på gæld og finansielle kontrakter kan fremføres til modregning i tilsva-rende bruttogevinster i de efterfølgende tre indkomstår. Undtagelsen er indført for at tagehøjde for udsving i kurserne på finansielle kontrakter, f.eks. som følge af ændringer af ren-teniveauet, og samtidigt sikre at rentebegrænsningsreglerne ikke omgås.En renteswap er en finansiel kontrakt, hvorved to parter de facto aftaler at bytte rentebeta-linger i en aftalt periode. Renteswaps anvendes bl.a. til afdækning af rentekursrisici, ek-sempelvis hvis selskabet har et lån med variabel rente og ønsker fast rente i stedet. I givetfald indgås en swapaftale med f.eks. et pengeinstitut, hvor det aftales, at pengeinstituttet be-taler den variable rente, mens selskabet betaler den faste rente.Den aktuelle dagsværdi af en swapaftale fremkommer i princippet ved, at de forventede re-sterende fremtidige betalinger i aftalen tilbagediskonteres. Dagsværdiopgørelsen anvendesved værdiopgørelsen efter lagerprincippet.Sædvanlige renteswapaftaler vil være omfattet af kursgevinstslovens regler om finansiellekontrakter, hvorved swapaftalen lagerbeskattes, jf. kursgevinstlovens § 29, og hvorved ge-vinster og tab på aftalerne indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne i rentefra-dragsbegrænsningsreglerne.Velkonsoliderede selskaber kan som følge af det meget lave renteniveau være blevet ramtaf rentefradragsbegrænsningen i selskabsskattelovens § 11 B, hvis de har afdækket deresrisiko på et variabelt forrentet lån i fast ejendom med en renteswap. Værdien af swapaftalener faldet meget, hvorved der ved lagerbeskatningen konstateres store kurstab. Disse kurstabfortabes som nævnt ovenfor efter tre indkomstår.Det foreslås, at de fradragsbeskårne urealiserede tab og de urealiserede gevinster på swa-paftalen fordeles til modregning i kursgevinster henholdsvis kurstab over aftalens løbetid.Dette opnås ved, at der kan ske fremførsel af fradragsbeskårne urealiserede tab på en ren-teswapaftale vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom til modregning i urealiserede ge-vinster på samme kontrakt i hele kontraktens løbetid og i kursgevinster, der realiseres i kon-traktens ophørsår. Når et urealiseret tab er modregnet i en urealiseret gevinst, medregnesgevinsten ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (og derfor heller ikke ved op-gørelsen af nettofinansieringsudgifterne).
Side 16
Det skal bemærkes, at beskårne kurstab på renteswaps fortsat kan fremføres til modregningi bruttogevinster på gæld og andre finansielle kontrakter i de første tre indkomstår efter detår, hvor fradraget beskæres. Det bemærkes, at det er frivilligt, om selskabet vælger at mod-regne efter tre års reglen eller ej. Selskabet kan således vælge at undlade modregning eftertre års reglen, og i stedet fremføre det urealiserede tab på renteswapaftalen til modregning igevinst på samme kontrakt i et senere indkomstår.Samtidig skal urealiserede gevinster på en renteswap ikke medregnes i nettofinansierings-udgifterne, men kan fremføres ved beregningen af nettofinansieringsudgifterne til modreg-ning i urealiserede tab på den samme kontrakt i hele kontraktens løbetid samt realiseredekurstab i kontraktens ophørår. Det bemærkes, at dette alene har betydning for opgørelsen afnettofinansieringsudgifterne. De lagerbeskattede gevinster skal således medregnes ved ind-komstopgørelsen, og de lagerbeskattede tab kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglenbevirker alene, at gevinsterne og tabene holdes ude af nettofinansieringsudgifterne. Det sik-res således, at fradragene for de efterfølgende urealiserede tab ikke kan blive beskåret.Eksempel på lagerbeskatningen af en renteswap (stærkt simplificeret og uden tilbage-diskontering):Et selskab har afdækket af 5-årigt ejendomslån på 100 mio. kr. med variabelrente. Afdækningen (renteswapaftalen) giver en fast rente på 5 pct. Aftalenindgås på markedsvilkår. Markedsværdien ved indgåelsen er 0. Umiddelbartefter aftalens indgåelse falder den variable markedsrente uventet til 4 pct., ogrenten forventes herefter ikke at blive ændret i aftalens løbetid (hvilket hellerikke sker).Selskabet har som følge af swapaftalen hvert år en ekstra renteudgift på 1mio. kr. (1 pct. af 100), idet selskabet betaler en rente på 5 mio. kr., mens det– uden swapaftalen – ville have betalt en rente på 4 mio. kr.. Samlet er derekstra renteudgifter på 5 mio. kr.Selskabet har andre nettofinansieringsudgifter på 20,3 mio. kr. i alle fem år.Der er ikke tilstrækkeligt med aktiver til at begrunde yderligere fradrag.År 1:Markedsværdien ultimo vil være -4 svarende til de forventede ekstrarenteudgifter på 4 mio. kr. i de resterende 4 år. Der vil samtidig være betalt enekstra renteudgifter på 1 (svarende til årets renteforskel). Når swapaftalen la-gerbeskattes er der således et urealiseret tab på 4 mio. kr. og en realiseret ren-teudgift på 1 mio. kr.Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B medfører,at hele det urealiserede kurstab bliver fradragsbeskåret. Dette tab kan – medændringsforslaget – fremføres til modregning i urealiserede gevinster påsamme kontrakt i senere indkomstår. Renteudgiften på 1 mio. kr. kan fradra-ges inden for renteloftet på 21,3 mio. kr.År 2:Markedsværdien ultimo vil være -3 svarende til de forventede tab på 3mio. kr. i de sidste 3 år, dvs. selskabet opnår en urealiseret kursgevinst på 1.Side 17
Der vil samtidig være en ekstra renteudgift på 1 mio. kr. (svarende til åretsrenteforskel). Tabet fra år 1 kan fremføres til modregning i den urealiseredekursgevinst i år 2. Renteudgiften på 1 mio. kr. kan fradrages inden for rente-loftet på 21,3 mio. kr.Resultatet i år 3-5 vil svare til år 2.ProvenuDe gældende regler, hvorefter fradragsbeskårne urealiserede tab på renteswaps vedrørendelån i fast ejendom alene kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på finansiellekontrakter i de følgende 3 år, kan medføre, at tabene bortfalder, såfremt der ikke er gevin-ster, som de kan modregnes i inden for 3-årsperioden. Den foreslåede ændring medfører, atet sådant bortfald af tab ikke længere vil kunne forekomme, hvilket som sådant indebæreret provenutab. Det må dog lægges til grund, at det ikke har været hensigten, at der nettoskulle ske en beskatning af en renteswap med en løbetid ud over 3 år, hvor der som ud-gangspunkt samlet set hverken er gevinst eller tab over løbetiden. Lovforslaget indebærerderfor, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu.
Til nr. 18Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev § 11 B, stk. 3, 1.-3. pkt., ophævet og erstattet af et nyt1. pkt. Der blev imidlertid ikke lavet en konsekvensændring i selskabsskattelovens § 11 B,stk. 8, hvor der henvises til paragraffens stk. 3, 4. pkt.Der foreslås en konsekvensændring i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, således at henvis-ningen bliver til stk. 3, 2. pkt.Der foreslås ligeledes en konsekvensændring i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5.
Til nr. 19I lovforslaget er det foreslået, at der indsættes et ekstra punktum i selskabsskattelovens§ 13, stk. 1, nr. 2, hvorefter udbytteudlodninger ikke er skattefrie, i det omfang et dattersel-skab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen. Udbyttet vil dog væreskattefrit, hvis en udenlandsk kildebeskatning på et mellemliggende ejerniveau har skulletfrafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet.Forslaget er en fravigelse fra udgangspunktet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,hvorefter udbytter af datterselskabsaktier er skattefrie. Et dansk moderselskab kan såledessom udgangspunkt skattefrit modtage udbytter fra udlandet, når det danske moderselskabejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, og når den udenlandske kildebeskat-ning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbe-skatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land.
Side 18
Udgangspunktet er allerede fraveget, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbyt-teudlodningen. I givet fald er udbyttet kun skattefrit, hvis kildebeskatningen i udlandet fra-faldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet. Denne undtagelse kan imidler-tid omgås ved at indskyde et selskab mellem det udenlandske selskab, der har fradrag forudlodningen, og det danske selskab, hvorved det umiddelbart udbyttegivende selskab ikkehar haft fradrag for udlodningen.EksempelEt dansk selskab indskyder 1 mio. kr. i et udenlandsk mellemholdingselskab.Mellemholdingselskabet videreindskyder kapitalen som hybrid kapital i et au-stralsk datterselskab. Mellemholdingselskabets hjemland anser den indskudtehybride kapital for at være egenkapital for det australske selskab, hvorfor be-talinger vedrørende kapitalen vil være udbytte. Hvis Australien anser den hy-bride kapital for at være gæld for det australske selskab, vil betalingerne værefradragsberettigede renter (samt evt. afdrag). Australien vil med andre ord gi-ve fradrag for rentebetalinger, mens Danmark – uden lovforslagets bestem-melse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. - anser videreudlodnin-gen til det danske selskab for at være skattefrit udbytte.Det foreslås, at den foreslåede udvidelse af undtagelsen i lovforslaget ikke skal finde an-vendelse, hvis der er sket beskatning af indkomsten i mellemholdingselskabet. Det vil f.eks.kunne være tilfældet, hvis mellemholdingselskabets hjemland har værnsregler svarende dennuværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og derfor beskat-ter udbyttet, eller hvis det danske selskab beskattes af indkomsten i mellemholdingselska-bet efter selskabsskattelovens § 32 (CFC-beskatning).Det foreslås således, at udbyttet skal være skattepligtigt for det danske selskab, i det om-fang fradraget for udbytteudlodningen ikke er modsvaret af en beskatning af udbytteudlod-ningen til et mellemliggende selskab.
Til nr. 21Der foreslås en konsekvensændring af selskabsskattelovens § 21 som følge af, at der medlovforslaget indsættes et nyt 4. pkt. i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 22Det foreslås, at kursgevinster og –tab på finansielle valutaterminskontrakter omfattet afkursgevinstloven, som tjener til sikring af driftsindkomsten i datterselskabet, ikke anses forat være CFC-indkomst. Dette medfører, at valutaterminskontrakter sidestilles med andre fi-nansielle kontrakter, der indgås til sikring af driftsindkomsten i datterselskabet. Dette med-fører, at gevinst og tab på valutaterminskontrakter, der f.eks. indgås som sikring mod sti-gende priser som følge af valutakursudsving på datterselskabets egne varekøb, ikke ansesfor at være CFC-indkomst.Side 19
Til nr. 23Det foreslås, at den nye definition af omsættelige investeringsforeningsbeviser og ophævel-sen af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3, som en konsekvens heraf skal have virk-ning fra og med den 1. januar 2010.Herved sikres, at personer, der i 2010 har både gevinst og tab på omsættelige investerings-foreningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke er optaget tilhandel på et reguleret marked, får mulighed for at modregne gevinst og tab.
Til nr. 24Det foreslås, at ændringerne i ændringsforslag nr. 1 om konsekvensrettelser i aktieavance-beskatningslovens § 2, stk. 3, og § 4 A, stk. 1, i ændringsforslag nr. 17 om behandlingen afurealiserede gevinster på renteswapaftaler i rentefradragsbegrænsningsreglerne og i æn-dringsforslag nr. 22 vedrørende CFC-beskatning af valutaterminskontrakter har virkningfor indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 25Lovforslagets § 1, nr. 4, overfører de eksisterende tabsbegrænsningsregler for selskabersnæringsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2, til aktieavancebeskatningslovens§ 5 A. Forslagets § 1, nr. 4, har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget. De ændrede hen-visninger som foreslået under nr. 5 og nr. 16, foreslås derfor tilsvarende at have virkningfra fremsættelsen af lovforslaget for at sikre kontinuitet.
Til nr. 26Det forslås, at bestemmelsen om regulering af gevinst og tab på koncerninterne fordringerunder lagerprincippet, skal have virkning fra indkomståret 2010.Der er tale om en begunstigende bestemmelse, idet det med bestemmelsen sikres, at deropnås fradrag for tab, i det omfang der sker beskatning af gevinst på fordringen. Undergældende regler er der ikke fradrag for sådanne tab.
Til nr. 27Ophævelse af 8. pkt. i fusionsskattelovens § 15c, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, har virk-ning for omstruktureringer og likvidationer, der vedtages den 24. november 2010 eller se-nere. Det foreslås, at konsekvensændringen som følge heraf tillægges samme virknings-tidspunkt.Til nr. 28Side 20
Indsættelsen af et nyt 2. pkt. i ligningslovens § 16 C, stk. 4, jf. lovforslagets § 7, nr. 9, dergiver anledning de foreslåede konsekvensændringer i ligningslovens§ 16 C, stk. 5, harvirkning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i investeringsforeningensindkomstår 2011 og senere. Det foreslås, at konsekvensændringerne som følge heraf tillæg-ges samme virkningstidspunkt.
Til nr. 29Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse om fremførsel af beskårne urealiserede netto-kurstab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom har virkning for netto-kurstab, der den 7. februar 2011 kan fradrages i kursgevinster i indeværende indkomstår, jf.selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10. Den foreslåede bestemmelse har således virkning forbeskårne kurstab, der ikke er forældet på nuværende tidspunkt.
Side 21