Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven ogforskellige andre love(Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.)§1I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tabved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010, som ændret ved§ 3 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 4 A, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af deaf moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og in-direkte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens§ 1, § 2, stk. 1, litra a, §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens§ 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellemaktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. afaktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dogkun, hvis følgende betingelser alle er opfyldte:1) Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskabaf datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4B.2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomiskvirksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen idatterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer heleaktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er skatteplig-tigt i Danmark, og hvor udbytter fra datterselskabet veddirekte ejerskab ikke ville skulle nedsættes eller frafaldesefter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fællesbeskatningsordning for moder- og datterselskaber fraforskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller denstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.4) Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget tilhandel på et reguleret marked eller en multilateral han-delsfacilitet.5) Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingsel-skabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. somnævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytterskattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkeltedatterselskab.«2.I§ 4 Aindsættes efter stk. 3 som nye stykker:»Stk. 4.Hvis de samme aktier som følge af stk. 3 ejes direkteaf flere selskabsaktionærer omfattet af stk. 3, 1. pkt., ansesaktierne for ejet direkte af den øverste aktionær.Stk. 5.Hvis aktierne ejet af selskabsaktionærer som nævnti stk. 3, nr. 5, er tillagt udbyttepræference, medregnes følgendeaktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen istk. 3, nr. 5:1) Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer medbestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H,stk. 6, i selskabsaktionæren.2) Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtståendetil de personlige aktionærer, jf. ligningslovens § 16 H.3) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber m.v.,hvorover personkredsen nævnt i nr. 1 og 2 har bestem-mende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.4) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde m.v. stiftet afpersonkredsen nævnt i nr. 1 og 2, jf. ligningslovens § 16H, stk. 6.Stk. 6.Ved indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelo-vens § 65 i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter stk. 3 ansesfor at eje aktier i underliggende selskaber direkte, forpligtesselskabsaktionæren til betaling af et beløb svarende til skat-teværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede ud-bytte til mellemholdingselskabet. Betalingen har ingenskattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.«Stk. 4 bliver herefter stk. 7.3.§ 4 B, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af deaf det ejende koncernselskabs (mellemholdingselskabets) ak-tionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2,

stk. 1, litra a, §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1eller ligningslovens § 16 H, og som ejer mindst 10 pct. af ak-tiekapitalen i det underliggende selskab i ethvert led mellemaktionæren og mellemholdingselskabet. Det gælder dog kun,hvis alle betingelserne i § 4 A, stk. 3, nr. 1-5, er opfyldte. § 4A, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.«4.Efter § 5 indsættes i kapitel 1:»Tab§ 5 A.Tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages, i detomfang tabet overstiger summen af modtagne udbytter af depågældende aktier, som den skattepligtige i ejertiden har væretfritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.Stk. 2.Hvis den skattepligtige har opnået lempelse efter endobbeltbeskatningsoverenskomst med et større beløb end denskat, der er betalt til den fremmede stat, forhøjes summen afmodtagne udbytter i stk. 1 med et beløb, der modsvarer denforøgede lempelse.Stk. 3.Selskaber, der er skattepligtige efter § 17, skal tiludbytte fra et aktietabsgivende koncernselskab medregne et-hvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af detaktietabsgivende koncernselskab og koncernselskaber, somdet aktietabsgivende koncernselskab direkte eller indirektehar bestemmende indflydelse over, til andre koncernselska-ber, som det aktietabsgivende koncernselskab ikke har direkteeller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncern-selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabs-skattelovens § 31 C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse forpersoner, der er skattepligtige efter § 7, hvis denne direkte ellerindirekte har bestemmende indflydelse over såvel det tilskud-sydende som det tilskudsmodtagende selskab.«5.§ 17, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Uanset stk. 1 kan tab ved afståelse af koncerninternekonvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konver-tible obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst. Ved koncerninterne konvertible obliga-tioner forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf.selskabsskattelovens § 31 C.«6.I§ 22, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:»1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinsteller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab påfordringer og gæld omfattet af kursgevinstlovens §§ 14 og 23overstiger 2.000 kr.«7.I§ 23 A, 1. pkt.,indsættes efter »§ 9«: »og § 17«.8.§ 28 ophæves, og i stedet indsættes:»§ 28.Indfries eller nedbringes en fordring eller sikker-hedsstillelse for en fordring i forbindelse med et kapitalind-skud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldnerenejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, nedsættesanskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbin-delse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed denindfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kurs-værdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af nedsættel-

sen ses bort fra kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, hvis eteventuelt tab på den indfriede fordring ikke ville være fra-dragsberettiget for kreditor, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2,og kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:1) Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle.2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle di-rekte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- elleranpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder overmere end 50 pct. af stemmerne.3) Af en tidligere kreditor for fordringen eller af personerog selskaber m.v., der har en tilknytning til den tidligerekreditor som nævnt i nr. 1 eller 2. Det er dog en betin-gelse, at fordringens overdragelse må anses for at væresket i forbindelse med kapitalindskuddet.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en kautio-nist eller en tidligere kautionist for fordringen ikke kan fra-drage et eventuelt tab på fordringen, jf. kursgevinstlovens§ 14, stk. 2, og kapitalindskuddet direkte eller indirekte fore-tages af kautionisten henholdsvis den tidligere kautionist elleraf personer eller selskaber m.v., der har en tilknytning til den-ne, som nævnt i stk. 1, nr. 1-3.§ 28 A.Nedskrives en fordring på en kapitalejer vedrørendeikke indbetalt selskabskapital, jf. selskabslovens § 33, ned-sættes anskaffelsessummen for de aktier, der er tegnet i for-bindelse med stiftelsen af fordringen, med et beløb svarendetil det, fordringen er nedskrevet med.Stk. 2.Anvendes lagerprincippet på de aktier, hvor anskaf-felsessummen skal nedsættes efter stk. 1, nedskrives aktiernesværdi ved indkomstårets begyndelse i det år, hvor fordringennedskrives. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb,anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi vedindkomstårets begyndelse.«9.I§ 33 A, stk. 2, nr. 2,ændres »§ 8« til: »§§ 8 eller 10«.10.I§ 33 Aindsættes som stk. 5:»Stk. 5.Hvis et selskabs anskaffelsessum for aktier anskaf-fet i perioden 23. april 2006 til 22. april 2009 overstigeraktiernes handelsværdi på tidspunktet for skift af skattemæs-sig status efter stk. 2, nr. 1, til at være omfattet af § 9, kan tabetfradrages i indkomstårets gevinster på de samme aktier. Skiftaf skattemæssig status skal ske senest i det fjerde indkomstårefter indkomståret, hvor aktierne er anskaffet. Det opgjorte tabefter 1. pkt. fradrages i de efterfølgende indkomstår efter deprincipper, der gælder for tab omfattet af aktieavancebeskat-ningslovens § 9, stk. 4, idet tabet alene kan fradrages i gevin-ster på de samme aktier. Tabet bortfalder, hvis aktierneefterfølgende skifter skattemæssig status efter stk. 2, nr. 2, tilat være omfattet af § 8. Livsforsikringsselskaber kan ikke op-gøre tab efter 1. pkt.«11.I§ 38, stk. 4, 3. pkt.,ændres »§§ 13, 14« til: »§§ 13-14«.12.I§ 39, stk. 3, 1. pkt.,ændres »76/308/EØF af 15. marts1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. de-cember 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001« til:»2008/55/EF af 26. maj 2008«.

13.I§ 39, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.»Er personens fraflytning sket til et land, der er omfattet afden i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævntedirektiv, og flytter personen efterfølgende videre til et land,der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller detnævnte direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stillesbetryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning skettil et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte over-enskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personenefterfølgende videre til et land, der er omfattet af den nævnteoverenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stilledesikkerhed efter anmodning.«14.I§ 39 A, stk. 4,indsættes efter 4. pkt.:»Der skal dog højst betales et beløb, der svarer til den ne-gative skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag afreglerne i personskattelovens § 8 a.«15.I§ 39 A, stk. 11,indsættes efter 1. pkt.:»Samtidigt med indsendelsen af denne selvangivelse skalder gives oplysning om adressen på indsendelsestidspunktet.«16.I§ 39 Aindsættes somstk. 13:»Stk. 13.Told- og skatteforvaltningen kan anmode perso-nen om inden for en rimelig frist at indsende dokumentationtil brug for fastsættelsen af henstandsbeløb, der forfalder tilbetaling efter reglerne i stk. 2-10. Indsendes dokumentationenikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står påhenstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skattefor-valtningen kan se bort fra overskridelsen af den fastsatte frist.Fristen for betaling af beløb omfattet af 2. pkt. er den andenmåned efter fremsendelse af betalingskravet med sidste retti-dige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Stk. 12, 2. og 3.pkt., finder tilsvarende anvendelse.«§2I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fastejendom(ejendomsavancebeskatningsloven),jf.lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret bl.a.ved § 5 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 i lovnr. 725 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:1.§ 6 A, stk. 5, 1. pkt.,affattes således:»Uanset stk. 1, 4. pkt., anses udlejning af fast ejendom tilet selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægte-fælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, forerhvervsmæssig virksomhed.«§3I lov om beskatning af fonde og visse foreninger(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 2.november 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 3, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan anvende rea-lisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porte-føljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Fonden kan

dog ikke anvende realisationsprincippet på investeringsfor-eningsbeviser som nævnt i aktieavancebeskatningslovens§ 20, stk. 1, og investeringsforeningsbeviser som nævnt i ak-tieavancebeskatningslovens § 20 A, hvis investeringsforenin-gen er omfattet af definitionen i aktieavancebeskatningslo-vens § 22, stk. 2 og 3. Endvidere kan fonden ikke anvenderealisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget tilhandel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfa-cilitet, hvis fonden i et indkomstår har anvendt lagerprincippetpå sådanne aktier. Det er en betingelse, at fonden anvenderrealisationsprincippet på alle porteføljeaktier med de undta-gelser, der følger af 2. og 3. pkt. Hvis fonden i et indkomstårhar anvendt lagerprincippet på porteføljeaktier, der ikke eroptaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet, bortfalder fondens adgang efter 1. pkt. til atanvende realisationsprincippet på porteføljeaktier. Adgangenefter 1. pkt. til at anvende realisationsprincippet på porteføl-jeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked elleren multilateral handelsfacilitet, er betinget af, at der sker ud-delinger for et beløb svarende til summen af den skattepligtigeindkomst før fradrag efter §§ 4 og 5 og indtægter, som i hen-hold til stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtigeindkomst. Hensættelser omfattet af § 4, stk. 4, 8 og 9, og § 5,stk. 1 og 2, sidestilles med uddelinger. Uddelinger, hvor hen-sættelser benyttes, medregnes dog ikke. Det er ikke et kravefter 6. pkt., at uddelingerne er fradragsberettigede. Betingel-sen i 6. pkt. anses for opfyldt, selv om fonden har anvendt endel af indkomsten for det pågældende indkomstår til betalingaf indkomstskat, jf. § 11, eller har anvendt en del af indkom-sten for det pågældende indkomstår til betaling af skat til enfremmed stat, Færøerne eller Grønland som følge af, at denfremmede stat, Færøerne eller Grønland har indeholdt skat afudbytte af aktier, renter eller royalty fra kilder dér. Hvis fon-den i et indkomstår ikke opfylder betingelsen i 6. pkt., ellerhvis der i et indkomstår udløses beskatning efter § 4, stk. 6eller 8, af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med detpågældende indkomstår på sådanne aktier. Aktieavancebe-skatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., finder anvendelse vedskift fra realisationsprincippet til lagerprincippet.«2.I§ 3, stk. 6,ændres »lov om fonde« til: »lov om fonde ogvisse foreninger«.§4I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3.november 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 9, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Uanset 1. pkt. behandles det kontante vederlag som ud-bytte i de tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3,nr. 1.«2.I§ 10indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Fortjeneste og tab på egne aktier, som det modta-gende selskab erhverver ved fusionen ved overtagelse af ak-tiver og passiver fra det indskydende selskab, og som

annulleres ved fusionen eller senere, medregnes ikke ved ind-komstopgørelsen, hvis det indskydende selskab ejer 10 pct.eller mere af kapitalen i det modtagende selskab.«3.I§ 12, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.:»Til udlodninger m.v. medregnes ethvert tilskud ydet afselskabet eller foreningen og af koncernselskaber, jf. § 31 C,som selskabet eller foreningen direkte eller indirekte har be-stemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som sel-skabet eller foreningen ikke har bestemmende indflydelseover.«4.I§ 12, stk. 7, 1.og2. pkt.,ændres »2. -4. pkt.« til: »2. -5.pkt.«5.I§ 15, stk. 4,indsættes efter 3. pkt.:»Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved annulleringen afdatterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A,i det indskydende datterselskab, der annulleres af et modta-gende moderselskab ved fusionen, som udbytte, når dette ikkeskal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- ogdatterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter endobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønlandeller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Til-svarende beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier idet indskydende selskab, der annulleres af et modtagende sel-skab ved fusionen, som udbytte, når det modtagende selskabejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydendeselskab, men har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens§ 2. Det er uanset 1. -3. pkt. en betingelse for anvendelsen afreglerne i kapitel 1, at der er opnået tilladelse hertil fra told-og skatteforvaltningen, hvis en person eller et selskab, somhar bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf.ligningslovens § 2, og som ikke omfattes af 4. eller 5. pkt.,hverken er hjemmehørende i EU eller i en stat, som har endobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Told- ogskatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladel-sen.«6.I§ 15, stk. 5,indsættes efter 2. pkt.:»Aktionærerne i det indskydende selskab beskattes i de til-fælde, som er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, afudlodningen ved ophøret af det indskydende selskab som ud-bytte.«7.§ 15a, stk. 1, 10. pkt.,affattes således:»4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en person elleret selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydendeselskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende iEU eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomstmed Danmark.«8.I§ 15a, stk. 2,indsættes som 4. pkt.:»Det er endelig en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4.pkt., at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der vedspaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydendeselskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattetaf aktieavancebeskatningslovens § 4 B.«

9.§ 15c, stk. 1, 8. pkt.,ophæves.§5I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14.november 2005, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 462 af 12.juni 2009 og senest ved § 6 i lov nr. 724 af 25. juni 2010,foretages følgende ændringer:1.I§ 73 E, stk. 3, 1. pkt.,ændres »76/308/EØF af 15. marts1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. de-cember 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001« til:»2008/55/EF af 26. maj 2008«.2.I§ 73 E, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.:»Er personens fraflytning sket til et land, der er omfattet afden i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævntedirektiv, og flytter personen efterfølgende videre til et land,der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller detnævnte direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stillesbetryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning skettil et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte over-enskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personenefterfølgende videre til et land, der er omfattet af den nævnteoverenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stilledesikkerhed efter anmodning.«§6I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab påfordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, somændret ved § 1 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgendeændringer:1.I§ 3ændres »§§ 4 og 5« til: »§§ 4, 5 og 24 A«.2.I§ 6ændres »§§ 8 og 24« til: »§§ 8, 24 og 24 A«.3.§ 8, 2. pkt.,affattes således:»Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gæl-dens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditorpå tidspunktet for gældseftergivelsen.«4.I§ 22, stk. 1,ændres »§ 26, stk. 4« til: »§ 26, stk. 5«.5.I§ 23, 1. pkt.,indsættes efter »§ 22«: »eller § 24 A«.6.I§ 23, 2. pkt.,indsættes efter »§ 14 «: »og gevinst og tab påinvesteringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbasere-de investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens§ 22,«.7.§ 24, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:»Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gæl-dens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditorpå tidspunktet for gældseftergivelsen.«8.Efter § 24 indsættes:

»Kapitel 4aIkke indbetalt selskabskapital§ 24 A.Gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørendeikke indbetalt selskabskapital medregnes ikke ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst.«9.I§ 25, stk. 1,ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-10«.10.I§ 26indsættes før stk. 1 som nyt stykke:»Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter regle-rne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25,stk. 7-10.«Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.11.§ 31, stk. 1, 3. pkt.,affattes således:»1. pkt. gælder dog ikke for kontrakter som nævnt i 2. pkt.vedrørende aktier, hvor den skattepligtige skal opgøre gevinstog tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23,stk. 5.«12.§ 32, stk. 2, 1.og2. pkt.,affattes således:»Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradragesi indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fra-drages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående ind-komstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikkeet tidligere indkomstår end 2002.«13.§ 32, stk. 3, 1. pkt.,ophæves og i stedet indsættes:»Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kanfradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på etreguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder reteller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på etaktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller deaktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er op-taget til handel på et reguleret marked.«14.I§ 32, stk. 3, 2. pkt.,ændres »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«15.I§ 32, stk. 3, 4. pkt.,ændres »1. -3. pkt.« til: »1. -4. pkt.«16.I§ 38, stk. 3, 1. pkt.,ændres »76/308/EØF af 15. marts1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. de-cember 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001« til:»2008/55/EF af 26. maj 2008«.17.I§ 38, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.:»Er personens fraflytning sket til et land, der er omfattet afden i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævntedirektiv, og flytter personen efterfølgende videre til et land,der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller detnævnte direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stillesbetryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning skettil et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte over-enskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personenefterfølgende videre til et land, der er omfattet af den nævnteoverenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stilledesikkerhed efter anmodning.«

18.I§ 38 A, stk. 4,indsættes efter 4. pkt.:»Der skal dog højst betales et beløb, der svarer til den ne-gative skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag afreglerne i personskattelovens § 8 a.«19.I§ 38 A, stk. 8,indsættes efter 1. pkt.:»Samtidigt med indsendelsen af denne selvangivelse skalder gives oplysning om adressen på indsendelsestidspunktet.«20.I§ 38 Aindsættes somstk. 10:»Stk. 10.Told- og skatteforvaltningen kan anmode perso-nen om inden for en rimelig frist at indsende dokumentationtil brug for fastsættelsen af henstandsbeløb, der forfalder tilbetaling efter reglerne i stk. 2-7. Indsendes dokumentationenikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står påhenstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skattefor-valtningen kan se bort fra overskridelsen af den fastsatte frist.Fristen for betaling af beløb omfattet af 2. pkt. er den andenmåned efter fremsendelse af betalingskravet med sidste retti-dige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Stk. 9, 2. og 3.pkt. finder tilsvarende anvendelse.«21.I§ 41, stk. 14, 15, 16og17,og§ 42, stk. 11, 13og15,ændres »§ 26, stk. 1 og 2« til: »§ 26, stk. 2 og 3«.22.I§ 42, stk. 12og14,ændres »§ 26, stk. 1« til: »§ 26, stk. 2«.23.I§ 43indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Tab på finansielle kontrakter, der er konstateret iindkomståret 2009 eller tidligere, og som efter reglerne i § 31i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 kunne haveværet fremført til fradrag i indkomståret 2010 eller senere,men som hverken omfattes af § 31 eller § 31 A, behandlesefter reglerne i § 31, stk. 3.«§7I lov om påligningen af indkomstskat til staten(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts2009, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 462 af 12. juni 2009,§ 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, § 7 i lov nr. 724 af 25. juni2010 og senest ved § 2 i lov nr. 725 af 25. juni 2010, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 15, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter »gældsforpligtelser«:», herunder frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skat-tefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ellerskattefrit tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D«.2.I§ 15, stk. 2, 3. pkt.,ændres: »§ 8« til: »§§ 8 og 24 A«.3.I§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a,udgår »eller«.4.§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b,ophæves og i stedet indsættes:»b) det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktie-kapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskat-telovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmendeindflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2, eller

ber i forskellige medlemsstater, eller efter dobbeltbeskat-ningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat,hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende.«4.I§ 2 Bindsættes somstk. 4:»Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, selvom derefter udenlandske skatteregler er tale om en fordring for kre-ditor, i det omfang kreditor selv har gæld til et koncernfor-bundet selskab, for hvilket der er tale om indskudt kapital. 1.pkt. finder tilsvarende anvendelse, selvom der måtte væreflere kreditorled. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis kildebe-skatning skal frafaldes eller nedsættes i forhold til kreditorefter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatningaf renter og royalties, der betales mellem associerede selska-ber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat,hvor den udenlandske kreditor er hjemmehørende.«5.§ 2 C, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst medDanmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaberskal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem afEU.«6.I§ 2 Cindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Rente- og royaltybetalinger til ejere anses for atvære interne betalinger, der ikke kan fradrages, hvis betalin-gen efter reglerne i ejerens hjemland anses for at være en internbetaling. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på kursgevin-ster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gældenskal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdienpå stiftelsestidspunktet. Kildebeskatningen efter § 2, stk. 1,litra d, g og h, frafaldes, hvis der ikke er fradrag efter 1. eller2. pkt.«Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.7.I§ 2 C, stk. 9, 1. pkt.,der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres»Stk. 1-8« til: »Stk. 1-9«.8.I§ 2 C, stk. 9, nr. 1, 1. pkt.,der bliver stk. 10, nr. 1, 1. pkt.,indsættes efter »pengeinstitutter«: »samt fordringer på løben-de ydelser, jf. ligningslovens § 12 B, modtaget som vederlagved salg af selskaber«.9.I§ 5 B, stk. 4,indsættes efter 2. pkt.:»Til udlodninger m.v. medregnes ethvert tilskud ydet afselskabet eller foreningen og af koncernselskaber, jf. § 31 C,som selskabet eller foreningen direkte eller indirekte har be-stemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som sel-skabet eller foreningen ikke har bestemmende indflydelseover.«10.I§ 5 B, stk. 8, 1.og2. pkt.,ændres »2. og 3. pkt.« til: »2.-4. pkt.«11.I§ 11 B, stk. 4, nr. 2,indsættes som2. pkt.:»Provisioner m.v. vedrørende varegæld m.v. eller varefor-dringer m.v. indgår dog ikke.«

5.I§ 16 A, stk. 5,ændres 2 steder »stk. 4, 1. -4. pkt.« til: »stk. 4,1. -5. pkt.«.6.I§ 16 B, stk. 2, nr. 2, litra a,udgår »eller«.7.§ 16 B, stk. 2, nr. 2, litra b,ophæves, og i stedet indsættes:»b) det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktieka-pitalen, men har bestemmende indflydelse i det selskab,der likvideres, jf. § 2, og udlodningen omfattes af sel-skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ellerc) den afstående fysiske person er skattepligtig af udbytter-ne, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, og har bestem-mende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.«8.I§ 16 C, stk. 3, nr. 3,indsættes som3. og 4. pkt.:»Dog kan foreningen vælge at opgøre gevinst på alle kontii fremmed valuta efter gennemsnitsmetoden, jf. kursgevinst-lovens § 26, stk. 4. Er gennemsnitsmetoden valgt, kan for-eningen ikke senere vælge at opgøre gevinst efter kursgevins-tlovens § 26, stk. 5.«9.I§ 16 C, stk. 4,indsættes som2. pkt.:»Ved opgørelsen af tab på fordringer omfattet af kursge-vinstlovens § 14, stk. 1, finder stk. 3, nr. 3, 3. og 4. pkt.,tilsvarende anvendelse.«10.§ 16 H, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,affattes således:»Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomsthidrørende fra selskaber kontrolleret af selskabet, hvis selska-berne er hjemhørende i samme land som selskabet.«§8I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26.oktober 2009, som ændret ved § 10 i lov nr. 1273 af 16.december 2009, § 16 i lov nr. 529 af 26. maj 2010 og § 10 ilov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter per-sonligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler over-skuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudtekapital, selskaber omfattet af § 2 C, og selskaber m.v.omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksom-heder, som ikke er omfattet af nr. 3, 3a eller 4,«2.I§ 1, stk. 8, 2. pkt.udgår:»og kontoførende investeringsforeninger.«3.I§ 2 A, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.:»Rente- og royaltybetalinger til det udenlandske selskab i2. pkt. er alene fradragsberettigede, hvis kildebeskatning skalfrafaldes eller nedsættes i forhold til det udenlandske selskabefter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatningaf renter og royalties, der betales mellem associerede selska-

12.I§ 11 B, stk. 4, nr. 3,indsættes efter 3. pkt.:»Tab og gevinst på obligationer udstedt til finansiering afudlån omfattet af 3. pkt. og finansielle kontrakter i tilknytninghertil medregnes ikke.«13.I§ 11 B, stk. 4, nr. 3, 5. pkt.,udgår », eller hvis der er taleom en valutakursterminskontrakt m.v.«14.I§ 11 B, stk. 10,udgår », herunder valutakurstab,« og »,herunder valutakursgevinster,«.15.I§ 13, stk. 1, nr. 2,indsættes efter 3. pkt.:»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i detomfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradragfor udbytteudlodningen, og kildebeskatningen af udbytteud-lodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skulletfrafaldes eller nedsættes efter direktiv 90/435/EØF.«16.I§ 31 Dindsættes somstk. 6:»Stk. 6.Det anses ikke for at være et skattepligtigt tilskudtil mellemholdingselskabet, når beløb, der anses for modtagetaf aktionæren efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A,stk. 3, eller § 4 B, stk. 2, ikke udloddes til aktionæren.«§9I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som ændretved § 10 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, § 7 i lov nr. 98 af 10.februar 2009, § 17 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og § 18 i lovnr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Ejeren (ejerne) har endvidere adgang til at anvende regle-rne i denne lov, hvis virksomheden omdannes til et udenlandskselskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstati artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, og som er skattepligtigt efterselskabsskattelovens § 1, stk. 6, eller efter selskabsskattelo-vens § 2, stk. 1, litra a,.«2.I§ 5indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Ved omdannelse af virksomheden efter § 1, stk. 1,2. pkt., til et udenlandsk selskab, der er skattepligtigt efterselskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, anses aktiver og pas-siver, der ikke som følge af virksomhedsomdannelsen erknyttet til det udenlandske selskabs faste driftssted eller fasteejendom her i landet, for afstået af ejeren på tidspunktet foromdannelsen af virksomheden. Afståelsessummen ansættestil handelsværdien på dette tidspunkt.«3.I§ 6, stk. 5,indsættes som2. pkt.:»Ved omdannelse af virksomheden efter § 1, stk. 1, 2. pkt.,til et udenlandsk selskab, der er skattepligtigt efter selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfatter stk. 1-4 ikke aktiverog passiver, der som følge af virksomhedsomdannelsen ikkeer knyttet til det udenlandske selskabs faste driftssted eller fa-ste ejendom her i landet.«

§ 10Ilovombeskatningafrederivirksomhed(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29.august 2005, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 530 af 17. juni2008 og senest ved § 17 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 1, 3. pkt.,indsættes efter »selskabsskattelovens § 2 C«:», medmindre dette selskab er koncernforbundet, jf. § 3, stk. 1,med et selskab omfattet af tonnageskatteordningen«.2.I§ 6, stk. 2, 1. pkt.,ændres »Skibe, som ejes af rederiet, ogsom udlejes« til: »Skibe, som ejes eller lejes af rederiet, ogsom udlejes eller videreudlejes«.3.I§ 6, stk. 2, 2. pkt.,ændres »Endvidere kan skibe, som ejesaf rederiet, og som udlejes« til: »Endvidere kan skibe, somejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes«.4.I§ 22, stk. 1, 2og4,ændres »selskabets generalforsam-lingsvalgte revisor« til: »en revisor«.§ 11I lov nr. 408 af 1. juni 2005 om ændring afskattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven ogtonnageskatteloven, som ændret bl.a. ved § 91 i lov nr. 428 af6. juni 2005 og senest ved § 10 i lov nr. 308 af 19. april 2006,foretages følgende ændringer:1.§ 1, nr. 9,ophæves.2.§ 5, stk. 1, 2.og3. pkt.,ophæves.§ 12I lov nr. 308 af 19. april 2006 om ændring af ligningsloven,selskabsskatteloven og andre skattelove, foretages følgendeændring:1.§ 12, stk. 1, 2.og3. pkt.,ophæves.§ 13I lov nr. 724 af 25. juni 2010 om ændring afkursgevinstloven og forskellige andre love, foretagesfølgende ændring:1.I§ 20, stk. 2, 1. pkt.,ændres »§ 1, nr. 13-22, 24-31, 33 og34« til: »§ 1, nr. 13-22, 24-31 og 33«.2.§ 20, stk. 3, 2.og3. pkt.,ophæves.§ 14Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-delsen af aktieavancebeskatningslovens § 28 A som affattetved denne lovs § 1, nr. 8, og § 6, nr.1, 2, 5 og 8.

Stk. 3.§ 1, nr. 1-3, og § 8, nr. 7-8, 11, 14 og 16, har virkningfor indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden. Ak-tieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 5, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 2, har dog virkning fra og med den 24.november 2010.Stk. 4.§ 1, nr. 4, 5 og 7, har virkning for afståelser, der findersted den 24. november 2010 eller senere.Stk. 5.§ 1, nr. 6, har virkning for investeringsforeningsbe-viser i udloddende investeringsforeninger, der afstås den 1.januar 2011 eller senere. § 6, nr. 6, har virkning fra indkomst-året 2010. For investeringsforeningsbeviser, der afstås i ind-komståret 2010, finder aktieavancebeskatningslovens § 22,stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse, hvis investerings-foreningen udelukkende investerer i obligationer, og åretsnettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster ognettotab på fordringer og gæld omfattet af kursgevinstlovens§§ 14 og 23 ikke overstiger 2.000 kr. Hvis den skattepligtigehar bagudforskudt indkomstår 2011 finder 3. pkt. tilsvarendeanvendelse for investeringsforeningsbeviser, der afstås fra be-gyndelsen af indkomståret til den 1. januar 2011. Den skatte-pligtige kan for indkomståret 2010 vælge at opgøre gevinst ogtab på fordringer og gæld i fremmed valuta efter reglerne ikursgevinstlovens §§ 16 og 23, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002af 26. oktober 2009, og gevinst og tab på beviser i udloddendeinvesteringsforeninger, der udelukkende investerer i obligati-oner, efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 22, jf.lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010. Opgøres gevinstog tab efter 5. pkt., medregnes gevinst og tab på fordringer oggevinst og tab på gæld i fremmed valuta uden hensyntagen tilkursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., og kursgevinstlovens§ 23, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 6, nr. 6. Tilsvarendeopgøres gevinst og tab på beviser i udloddende investerings-foreninger, der udelukkende investerer i obligationer, udenhensyntagen til 3. pkt.Stk. 6.Aktieavancebeskatningslovens § 28, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 8, fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 10.

pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, og § 6, nr. 13-15og 23, har virkning fra indkomståret 2010.Stk. 7.§ 1, nr. 9, § 4, nr. 1-2 og nr. 5-8, og § 7, nr. 3-4 og6-7, har virkning for omstruktureringer og likvidationer, dervedtages den 24. november 2010 eller senere.Stk. 8.§ 1, nr. 10, har virkning fra indkomståret 2010. Tabetefter aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 5, skal selv-angives i indkomståret, hvor aktierne skifter skattemæssigstatus, og udgør en del af skatteansættelsen for det pågældendeindkomstår.Stk. 9.§ 1, nr. 14, har virkning for afståelser, der sker den1. januar 2011 eller senere.Stk. 10.Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1. -9. pkt. og11. -12. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, § 6, nr. 11,og § 10 har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter lo-vens ikrafttræden.Stk. 11.§ 4, nr. 3-4, og § 8, nr. 3-4, 6, 9-10, og 15, harvirkning for den 24. november 2010 og senere. § 8, nr. 2 og5, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar2011 eller senere.Stk. 12.§ 6, nr. 18, har virkning for afståelser og indfrielserm.v., der sker den 1. januar 2011 eller senere.Stk. 13.§ 7, nr. 8 og 9, har virkning for udlodninger frainvesteringsforeninger, der foretages i investeringsforenin-gens indkomstår 2011 og senere.Stk. 14.§ 8, nr. 1, har virkning for indkomstår, der påbe-gyndes den 24. november 2010 eller senere.Stk. 15.§ 8, nr. 12 og 13, har virkning for indkomstår, derpåbegyndes den 24. november 2010 eller senere. Selskaberkan vælge at anvende bestemmelserne fra indkomståret 2008eller fra et senere indkomstår, der ligger forud for indkomst-året efter 1. pkt. Indgår selskabet i en koncern, jf. selska-bsskattelovens § 11 B, stk. 8, træffes valget samlet for helekoncernen af administrationsselskabet.Stk. 16.§ 9 har virkning for skattefri virksomhedsomdan-nelse med omdannelsesdato den 1. januar 2011 eller senere.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2 Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Opfølgning på den gennemførte harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.3.1.1. Tab på datterselskabsaktier, der var fradragsberettigede inden harmoniseringen af sel-skabsbeskatningen af aktieafkast3.1.1.1. Gældende ret3.1.1.2. Lovforslaget3.1.2. Mellemholdingselskaber med datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier3.1.2.1. Gældende ret3.1.2.2. Lovforslaget3.1.3. Begrænsning af tabsfradrag på koncerninterne konvertible obligationer, der beskattesefter næringsreglerne3.1.3.1. Gældende ret3.1.3.2. Lovforslaget3.1.4. Fonde og avanceopgørelse efter realisationsprincippet3.1.4.1. Gældende ret3.1.4.2. Lovforslaget3.1.5. Fusionsskatteloven og værnet mod skattefrie udlodninger til skattely3.1.5.1. Gældende ret3.1.5.2. Lovforslaget3.1.6. Øvrige ændringer i fusionsskatteloven3.1.6.1. Gældende ret3.1.6.2. Lovforslaget3.1.7. Tab på finansielle kontrakter og kildeartsbegrænsning3.1.7.1. Gældende ret3.1.7.2. Lovforslaget3.1.8. Genanbringelse og udlejning af fast ejendom3.1.8.1. Gældende ret3.1.8.2. Lovforslaget3.2. Opfølgning på anden lovgivning om beskatning af selskaber og aktionærer3.2.1. Nedsættelse af anskaffelsessummen for aktier erhvervet i forbindelse med kapitalind-skud i selskabet3.2.1.1. Gældende ret3.2.1.2. Lovforslaget3.2.2. Ikke indbetalt selskabskapital – fradragsbegrænsning for selskabet og nedsættelse afanskaffelsessummen for kapitalejeren3.2.2.1. Gældende ret3.2.2.2. Lovforslaget3.2.3. Underskudsbegrænsning ved frigørelse for gældsforpligtelser i koncernforhold3.2.3.1. Gældende ret3.2.3.2. Lovforslaget3.2.4. Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskatteloven3.2.4.1. Gældende ret3.2.4.1. Lovforslaget3.2.5. Skattefri virksomhedsomdannelse til udenlandske selskaber3.2.5.1. Gældende ret3.2.5.2. Lovforslaget3.2.6. Justering af tonnageskattereglerne

3.2.6.1. Gældende ret3.2.6.2. Lovforslaget3.2.7. Hybride selskaber og finansieringsinstrumenter3.2.7.1. Gældende ret3.2.7.2. Lovforslaget3.2.8. Begrænsning af tabsfradrag på aktier hvorpå der er modtaget skattefri udbytter3.2.8.1. Gældende ret3.2.8.2. Lovforslaget3.2.9. Justering af reglerne om fraflytterbeskatning3.2.9.1. Gældende ret3.2.9.2. Lovforslaget3.2.10. Opgørelse af gevinst og tab på udloddende investeringsforeningers valutakonti3.2.10.1. Gældende ret3.2.10.2. Lovforslaget3.2.11. Kontoførende investeringsforeningers deltagelse i fåmandsforeninger.3.2.11.1. Gældende ret3.2.11.2. Lovforslaget3.2.12. Subjektiv skattepligt for selskaber med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visseerhvervsdrivende virksomheder3.2.12.1. Gældende ret3.2.12.2. Lovforslaget3.2.13. Omdannelse fra andelsbeskatning til selskabsbeskatning3.2.13.1. Gældende ret3.2.13.2. LovforslagetØkonomiske konsekvenser for det offentligeAdministrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationer m.v.Sammenfattende skemaAlmindelige bemærkningerHerudover indeholder lovforslaget en række mindrejusteringer og præciseringer af forskellige andre reglerom beskatning af selskaber og aktionærer, der er vedta-get af Folketinget inden for de senere år, og som SKATog skatterådgiverne har høstet yderligere erfaringermed. Disse erfaringer giver anledning til, dels at smi-diggøre reglerne, dels at gøre reglerne mere robuste overfor skatteplanlægning.2. Lovforslagets formål og baggrundOpfølgning på den gennemførte harmonisering afselskabers aktie- og udbyttebeskatningDe harmoniserede regler om beskatningen af selska-bers aktieavancer og aktieudbytter har fra og med ind-komståret 2010 betydet, at alle avancer og udbytter afdatterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er skatte-frie for selskaber, uanset hvor længe aktierne har været

ejet. Omvendt beskattes alle avancer og udbytter af an-dre aktiebeholdninger (porteføljeaktier) fuldt ud uansetejertid.Som opfølgning på disse nye regler foreslås det, atselskaber i visse tilfælde får adgang til at fradrage gamletab på datterselskabsaktier, hvor aktierne efterfølgendeskifter status til porteføljeaktier. Det er bl.a. en forud-sætning, at aktierne var fradragsberettigede efter de tid-ligere gældende regler på tidspunktet for fremsættelsenaf lovforslaget om harmonisering af selskabers aktieaf-kast.En helt central bestemmelse i det nye regelsæt er denværnsregel, der skal forhindre omgåelse af betingelsernefor, hvornår der er tale om datterselskabsaktier ellerkoncernselskabsaktier, og dermed forhindre omgåelse afbetingelserne for skattefrihed.Værnsreglen er teknisk kompliceret og gav anledningtil mange tekniske spørgsmål under behandlingen i Fol-ketinget. Der kan i den forbindelse særligt henvises tilbesvarelsen af henvendelserne fra Foreningen af Stats-autoriserede Revisorer, jf. L 202, FT 2008-09, bilag 39,41 og 57.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har ligele-des efter vedtagelsen af reglerne stillet en række spørgs-mål vedrørende værnsreglen. Skatteministeriets besva-relse af disse spørgsmål er offentliggjort som SKM2010.203. DEP. Samtidig har også Skatterådet taget stilling tilspørgsmål vedrørende reglens anvendelse.Det er i lyset af dette hensigtsmæssigt at vurdere dentekniske udformning af værnsreglen, idet de første prak-tiske erfaringer er gjort. Besvarelsen af de forskelligespørgsmål giver anledning til de justeringer og præcise-ringer af værnsreglen, der – uden at der ændres påreglens grundlæggende formål og virkemåde – foreslåsi dette lovforslag.Det er ligeledes de praktiske erfaringer med anven-delsen af reglerne om fondes mulighed for at anvenderealisationsprincippet ved beskatningen af deres porte-føjleaktier, der er baggrunden for, at disse regler nuforeslås præciseret. Samtidig foreslås det, at en fond ikkeskal afskæres fra adgangen til at anvende realisations-princippet i tilfælde, hvor fonden anvender en del af sinindtægt til betaling af skat.Det foreslås dernæst, at selskaber, der ejer koncernin-terne konvertible obligationer, der skal beskattes efternæringsreglerne i aktieavancebeskatningsloven, ikkekan fradrage tab på sådanne konvertible obligationer.Ændringen skal forhindre, at der opnås dobbeltfradragfor underskud i koncernforbundne selskaber dels i detunderskudsgivende selskab, dels via tabsfradrag på denkonvertible obligation.

Ved lovforslaget justeres flere af reglerne i fusions-skatteloven.Med lovforslaget fjernes risikoen for, at der er et hul ifusionsskattereglerne, som vil underminere hele regel-sættet om kildebeskatningen af udbytter til selskaber, derer hjemmehørende i lande, som ikke er medlem af EUog som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomstmed Danmark. Et regelsæt, som i disse år efterprøvesved domstolene i forbindelse med en række sager modbl.a. kapitalfondsejede koncerner. Hullet vil være enkonsekvens med den fortolkning, som Skatterådet haranlagt i et bindende svar den 16. november 2010. Skat-terådets fortolkning medfører, at pengetanken i et danskholdingselskab kan overføres skattefrit til et selskab i etEU land ved en skattefri fusion, og derfra videre til etskattely.Samtidig lukkes et andet hul, hvor kildebeskatningenaf udbytter kan omgås. Kildebeskatningen af udbytter tilfysiske personer i udlandet kan omgås ved at likvidereholdingselskabet i stedet for at udlodde udbytte fra dette.Det foreslås, at likvidationsprovenuet skal anses for atvære udbytte og beskattes som sådant, når den fysiskeperson, der er hjemmehørende i udlandet, har bestem-mende indflydelse i selskabet. Det foreslås samtidig, atreglerne om omkvalificering af likvidationsprovenu tiludbytte finder tilsvarende anvendelse på kontantveder-laget i skattefrie omstruktureringer, således at reglerneikke omgås ved f.eks. at lave en skattefri fusion med etskattefrit kontantvederlag til den udenlandske aktionæri det indskydende selskab.En tredje justering vedrører den skattemæssige be-handling af egne aktier, som et selskab modtager i for-bindelse med en skattefri omvendt lodret fusion.Ændringen skal forhindre, at et selskab kan omgå be-skatningen af porteføljeaktier, ved at sådanne aktier veden omvendt lodret fusion gøres til egne aktier i det mod-tagende selskab. I sammenhæng med denne ændringforetages samtidig en justering af statusskiftereglen iaktieavancebeskatningslovens §§ 33 A.En fjerde justering af bestemmelserne i fusionsskatte-loven begrænser i visse tilfælde adgangen til, at aktio-nærerne i et selskab, der spaltes uden tilladelse fraSKAT, kan vederlægges med kontantvederlag. Dennejustering sikrer, at reglerne om skattefri spaltning udentilladelse ikke kan anvendes med henblik på at omgåavancebeskatningen ved overførsel af aktiver.Endelig foretages der en præcisering af de selskaber,der kan anvende fusionsskattelovens regler om skattefritilførsel af aktiver.Der foretages videre en justering af reglerne i kursge-vinstloven vedrørende selskabers mulighed for at fra-

drage tab på aktiebaserede finansielle kontrakter. Juste-ringen vedrører selskaber, der anses for næringsdrivendeefter aktieavancebeskatningslovens regler.Endelig foretages der en præcisering af reglerne i ejen-domsavancebeskatningsloven vedrørende genanbrin-gelse af fortjeneste ved salg af en fast ejendom, der harværet udlejet af en hovedaktionær til et af denne ejetselskab. Begrundelsen er, at det med den gældende for-mulering ikke fremstår klart, at udlejning af en fastejendom til ejerens eget selskab, anses for erhvervs-mæssig virksomhed, og at det dermed ved et senere salgaf ejendommen er muligt at genanbringe en eventuelfortjeneste.Opfølgning på anden lovgivning om beskatning afselskaber og aktionærerBestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven omnedsættelse af anskaffelsessummen på aktier, der er er-hvervet i forbindelse med et kapitalindskud i selskabet,tilpasses de ændrede regler om, dels personers adgangtil fradrag for tab på fordringer, jf. lov nr. 724 af 25. juni2010, dels om selskabers adgang til fradrag for tab påaktier, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009.Ved lovforslaget indføres der regler om den skatte-mæssige håndtering af den – endnu ikke ikrafttrådte –selskabsretlige adgang til, at et selskab kan beslutte, ataktionærerne alene skal indbetale 25 pct. af den selska-bskapital, der tegnes ved stiftelsen eller ved en senerekapitalforhøjelse. Ved de foreslåede regler sikres detblandt andet, at der ikke vil være tilfælde, hvor et selskabkan opnå fradrag for sit eventuelle tab på en fordring påkapitalejerne vedrørende ikke indbetalt selskabskapital.En sådan fradragsret bør afskæres, da selskabet ellers irealiteten ville kunne opnå fradrag for tab af egenkapital.Ved en anden ændring sikres det, at en kapitalejer ikkekan opnå fradrag for tab på sine aktier i tilfælde, hvorkapitalen ikke er fuldt indbetalt, og hvor tabet udspringeraf, at selskabet ikke har kunnet inddrive den udeståendeselskabskapital hos kapitalejeren.Det foreslås videre, at der foretages en præcisering afbestemmelserne om begrænsning af selskabers adgangtil at fremføre underskud i den skattepligtige indkomsttil modregning i den skattepligtige indkomst for senereindkomstår. Det præciseres således, at underskudsbe-grænsningen ikke finder sted i tilfælde, hvor der er taleom en gældseftergivelse i koncernforhold, og hvor ef-tergivelsen af gælden må anses for et skattefrit datter-selskabsudbytte eller et skattefrit tilskud.Reglerne om personers adgang til fradrag for tab påfinansielle kontrakter justeres. Desuden foreslås tre min-dre justeringer af opgørelsen af nettofinansieringsudgift-

erne i selskabsskattelovens regler om rentefradragsbe-grænsning.I reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse ind-føres der adgang til, at ejeren af en personligt drevetvirksomhed skattefrit kan omdanne virksomheden til etudenlandsk selskab. I dag er det alene muligt at foretageskattefri virksomhedsomdannelse til aktieselskaber elleranpartsselskaber, der er registrerede her i landet.Der foreslås nogle justeringer i de værnsregler, derskal forhindre, at der skatteplanlægges i forskelle påkvalifikation af selskaber i Danmark og i udlandet (selv-stændigt skattesubjekt eller transparent enhed) og i for-skelle på kvalifikation af selskabsfinansieringen (egen-kapital eller gæld). Bestemmelserne findes iselskabsskattelovens §§ 2 A og 2 C (hybride selskaber)samt selskabsskattelovens § 2 B og § 13, stk. 1, nr. 2, 3.pkt. (hybride finansieringsinstrumenter). Disse vær-nsregler har nu været gældende i nogle år, og der foreslåsnogle justeringer i reglerne for at sikre, at de virker efterhensigten. Det skal bl.a. sikres, at værnsreglerne finderanvendelse, selvom der indskydes et selskab uden reeløkonomisk aktivitet i koncernstrukturen.Et selskab, der ejer næringsaktier, kan efter bestem-melsen i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2, kunfradrage tab på sådanne aktier i det omfang, tabet over-stiger summen af modtagne udbytter af de pågældendeaktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritagetfor at medregne ved indkomstopgørelsen. Der foreslåsindsat en generel bestemmelse i aktieavancebeskat-ningsloven, som skal forhindre, at der opnås fradrag foret aktietab, der modsvares af et skattefrit udbytte.Der foretages videre nogle mindre justeringer i ton-nageskattereglerne, i reglerne om fraflytningsbeskat-ning og i reglerne om opgørelsesprincipperne forudloddende investeringsforeningers valutakonti.Endelig foretages der en ændring i selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 2, om selskabsskattepligt for andreaktieselskabslignende selskaber end indregistrerede ak-tieselskaber og anpartsselskaber. Ændringen indebærer,at et selskab m.v., der er omfattet af § 3 i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder, som udgangspunktomfattes af selskabsskattepligt.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Opfølgning på den gennemførte harmonisering afselskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.Denne del af lovforslaget er en opfølgning på lov nr.525 af 12. juni 2009 om harmonisering af selskabers ak-tie- og udbyttebeskatning m.v.

3.1.1. Tab på datterselskabsaktier, der var fradragsbe-rettigede inden harmoniseringen af selskabsbeskatning-en af aktieafkast3.1.1.1. Gældende retHarmoniseringen af selskabsbeskatningen af aktieaf-kast gjorde fra og med indkomståret 2010 selskabsbe-skatningen af aktieafkast afhængig af ejerskabets stør-relse. Afkastet på aktier er skattefrit, hvis ejerandelen iselskabet er på 10 pct. eller mere, eller hvis der er taleom aktiebesiddelser i et koncernselskab, der kan indgå ien sambeskatning med selskabsaktionæren. Andre ak-tiebesiddelser (porteføljeaktier – ejerskab på mindre end10 pct. af et ikke-koncernselskab) er undergivet skatte-pligt. Det er derfor helt nødvendigt at have en regel tilhåndtering af den situation, hvor en aktie går fra skatte-pligt til skattefrihed og omvendt på grund af skift igraden af ejerskab.Med den indsatte regel sidestilles statusskift til porte-føljeaktie med skattefri afståelse og genanskaffelse tilhandelsværdien. Herved sikres det, at skattefriheden forgevinst, der vedrører tiden før statusskiftet, bevares.Samtidig sikres det, at en selskabsaktionær ikke kankonvertere et ikke-fradragsberettiget tab på dattersel-skabsaktien til et fradragsberettiget tab på porteføljeak-tien ved at mindske sin ejerandel.Der er således symmetri i beskatningen. Gevinster ogtab i perioden, hvor der er tale om en datterselskabsaktie,er skattefrie henholdsvis ikke-fradragsberettigede. Ge-vinster og tab i perioden, hvor der er tale om en porte-føljeaktie, er skattepligtige henholdsvis fradragsberetti-gede.Efter de regler, der var gældende indtil harmoniserin-gen af selskabsbeskatningen af aktieafkast, var avancerog tab på aktier afstået på et tidspunkt, der lå mindre end3 år efter erhvervelsen, skattepligtige henholdsvis fra-dragsberettigede ved indkomstopgørelsen. Tab kunnedog kun fradrages, i det omfang tabet oversteg summenaf de modtagne udbytter af de pågældende aktier, somselskabet i ejertiden havde været fritaget for at medregneved indkomstopgørelsen.Der var selskaber, der havde potentielt fradragsberet-tigede tab på datterselskabsaktier ved fremsættelsen afskattereformforslaget (L 202) den 22. april 2009, idetaktiekurserne som følge af finanskrisen var faldet kraf-tigt i tiden op til fremsættelsen.Nogle af disse aktiebesiddelser kan blive skattepligti-ge i fremtiden, hvis ejerandelen i datterselskabet efter-følgende mindskes, således at aktiebesiddelsen skifterskattemæssig status til porteføljeaktier.

Eksempel på samspillet mellem finanskrisen, dentidligere 3-års regel og statusskifteSelskab A købte i oktober 2006 aktier i det børsnote-rede selskab X for 350 mio. kr. Ved fremsættelsen afskattereformforslaget (L 202) den 22. april 2009 varværdien af aktieposten som følge af finanskrisen faldettil 100 mio. kr. Selskab A ejede den 22. april 2009 mereend10 pct. af aktiekapitalen i selskabet X.Selskab A ville efter de hidtil gældende regler havefået et fradragsberettiget tab, hvis aktierne var afstået.Efter de hidtidige regler var tab på aktier ejet i mindreend 3 år fradragsberettigede – korresponderende hermedvar gevinster på aktier ejet i mindre end 3 år skatteplig-tige.Selskab X har – efter de nye regler er trådt i kraft oghar fået virkning – foretaget en kapitalforhøjelse. Kapi-talforhøjelsen medfører, at selskab A’s andel af aktie-kapitalen i selskab X er faldet til under 10 pct.Statusskiftereglen medfører, at selskab A skal ansesfor at have afstået datterselskabsaktierne skattefrit (ikke-fradragsberettiget) og nyanskaffet porteføljeaktierne tilhandelsværdien på tidspunktet for kapitalforhøjelsen.Handelsværdien var på dette tidspunkt 150 mio. kr.Selskab A beskattes herefter af gevinster og tab i for-hold til denne anskaffelsessum på 150 mio. kr. Vedudløbet af indkomståret 2010 for selskab A er værdienaf aktierne steget til 200 mio. kr. Der udløses således enbeskatning af 50 mio. kr. for indkomståret 2010.Dette resultat synes ikke at være rimeligt. Tabene –som i høj grad skyldtes finanskrisen, og som var fra-dragsberettigede inden fremsættelsen af skatterefor-mforslagene – bør kunne fradrages i fremtidige skatte-pligtige gevinster på de selv samme aktier.3.1.1.2. LovforslagetDet foreslås, at selskaber får adgang til fradrag fornettotabet på deres aktier (dvs. efter nedsættelse medmodtagne skattefrie udbytter m.v.) til modregning ifremtidige gevinster på de selv samme aktier, hvis:1) Selskabet ejede datterselskabsaktier ved fremsæt-telsen af skattereformforslaget den 22. april 2009,og disse aktier på daværende tidspunkt havde væretejet i mindre end 3 år. 3-års grænsen svarer til denhidtidige tidsgrænse for skattepligt henholdsvis fra-dragsret.2) Aktiebeholdningen efterfølgende har skiftet statusfra skattefrihed (datterselskabsaktier eller koncer-nselskabsaktier) til skattepligt (porteføljeaktier).Statusskiftet skal ske senest i det fjerde indkomstårefter indkomståret, hvor aktierne faktisk er anskaf-fet.

3.1.2. Mellemholdingselskaber med datterselskabs-aktier og koncernselskabsaktier3.1.2.1. Gældende retHarmoniseringen af selskabers aktie- og udbyttebe-skatning skabte fra og med indkomståret 2010 en mereenkel og ens beskatning af udbytter og aktieavancer:– Alle udbytter og avancer af datterselskabsaktier ogkoncernselskabsaktier er skattefrie for selskaber uan-set ejertid. Der er tale om datterselskabsaktier, nårmoderselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitaleni datterselskabet. Ved koncernselskabsaktier forståsaktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes ak-tier, er sambeskattede eller kan sambeskattes.– Alle udbytter og avancer af andre aktiebeholdninger(porteføljeaktier) beskattes fuldt ud uanset ejertid.Porteføljeaktier skal som udgangspunkt lagerbeskat-tes, dvs. at der sker en løbende beskatning af ind-komstårets urealiserede avancer og tab. Selskabsak-tionæren kan dog vælge realisationsbeskatning afaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleretmarked eller en multilateral handelsfacilitet.Med harmoniseringen er det skattemæssigt neutralt,om et afkast på aktier fremkommer i form af udbytteud-lodninger eller som en gevinst ved afståelse af aktierne.Der blev indsat en værnsregel for at hindre omgåelseaf betingelserne for, hvornår der er tale om dattersel-skabsaktier og koncernselskabsaktier. Værnsreglen skalforhindre, at der opnås skattefrihed i tilfælde, hvor flereporteføljeaktionærer lægger deres aktiebesiddelser i etfælles holdingselskab, der dermed kommer til at ejemindst 10 pct. af aktiekapitalen eller får bestemmendeindflydelse i porteføljeselskabet.EksempelMellemholdingselskab MH ejer 15 pct. af aktierne idriftsselskabet D. MH ejes af tre selskabsaktionærer (A,B og C), der hver ejer⅓af MH. Værnsreglen medfører,at A, B og C hver skal anses for direkte at eje 5 pct. afaktierne i D,nårMH’s primære funktion er ejerskab afdatterselskabsaktier,nårMH ikke udøver reel økono-misk virksomhed vedrørende D, ognåraktierne i MHikke er optaget til handel på et reguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet.Formålet med værnsreglen er at forhindre, at selska-bsaktionærer omgår 10 pct. ejerskabskravet i aktieavan-cebeskatningslovens § 4 A eller omgår kravet ombestemmende indflydelse i aktieavancebeskatningslo-vens § 4 B ved at eje aktierne via et fælles holdingsel-skab. Selskabsaktionærerne skal ikke kunne opnå etmere fordelagtigt resultat end ved direkte ejerskab.

Princippet bag bestemmelsen er derfor, at selskabsak-tionærerne skal anses for at eje aktierne i det underlig-gende driftsselskab direkte, når værnsreglen finderanvendelse. Værnsreglen finder anvendelse, når:1) mellemholdingselskabets primære funktion er ejer-skab af datterselskabsaktier eller koncernselskabs-aktier,2) mellemholdingselskabet ikke udøver reel økono-misk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen,3) mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholding-selskabet direkte eller indirekte ejes af dansk skat-tepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtageudbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne idet enkelte datterselskab, og4) aktierne i mellemholdingselskabet ikke er optagettil handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet.Når selskabsaktionæren stilles, som om aktierne i detunderliggende datterselskab ejes direkte, indebærer detbl.a., at udbytter, der udloddes fra det underliggendedatterselskab til mellemholdingselskabet, anses formodtaget direkte af selskabsaktionæren. Det indebærerogså, at der sker delafståelse af »direkte« ejede aktier,hvis den indirekte ejerandel i det underliggende datter-selskab mindskes, og nyanskaffelse af »direkte« ejedeaktier, hvis den indirekte ejerandel i det underliggendedatterselskab forøges.Hvis værnsreglen ophører med at finde anvendelse,skal aktierne i det underliggende datterselskab anses forafstået af selskabsaktionæren og erhvervet af mellem-holdingselskabet til handelsværdien på det tidspunkt,hvor værnsreglen ikke længere finder anvendelse. Til-svarende skal aktierne i det underliggende datterselskabanses for afstået af mellemholdingselskabet og erhvervetaf selskabsaktionæren til handelsværdien på det tids-punkt, hvor værnsreglen finder anvendelse.3.1.2.2. LovforslagetLovforslaget indeholder følgende fire justeringer afværnsreglen:– Reglen skal ikke gælde for selskabsaktionærer, derer porteføljeaktionærer i mellemholdingselskabet.– Reglen skal ikke omfatte tilfælde, hvor mellemhol-dingselskabet ejer hele aktiekapitalen i det underlig-gende datterselskab, når dette datterselskab erbeliggende i EU eller i et land, som har en dobbelt-beskatningsoverenskomst med Danmark.– I de tilfælde, hvor der ved indeholdelse af kildeskatbetales skat af udbytter på vegne af selskabsaktio-nærerne, indføres der - af hensyn til minoritetsakti-onærer i mellemholdingselskabet - en pligt for disse

selskabsaktionærer til at betale et beløb svarende tilskatteværdien af udbyttet til mellemholdingselska-bet.– Reglen skal også omfatte tilfælde, hvor betingelsenom, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellem-holdingselskabet direkte eller indirekte ejes af danskskattepligtige selskaber, omgås ved, at ejerskabet afmellemholdingselskabet opdeles mellem personligeaktionærer og disse aktionærers selskaber – og hvoraktionærernes selskaber har præferenceret til udbyt-ter.Herudover foreslås der en række præciseringer af vær-nsreglen. Disse præciseringer er nærmere beskrevet ibemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.Det foreslås således for det første, at værnsreglen aleneskal gælde for mellemholdingselskabets moderselskabs-aktionærer – og ikke for selskabsaktionærer, der er por-teføljeaktionærer.Det følger af den nuværende bestemmelse, at det eralle mellemholdingselskabets skattepligtige selskabsak-tionærer – og ikke kun moderselskabsaktionærer – derskal anses for at eje aktierne direkte, når værnsreglenfinder anvendelse.Dette er uhensigtsmæssigt, idet porteføljeaktionærer-ne allerede er skattepligtige af aktierne i mellemhol-dingselskabet. Værnsreglen i den nuværende udform-ning kræver således, at der ved beskatningen afporteføljeaktieposter i mellemholdingselskabet skal tag-es hensyn til, at porteføljeaktionæren allerede er beskat-tet direkte af afkastet fra datterselskabet, ellers dobbelt-beskattes afkastet: først som følge af det direkte ejerskabaf aktierne i det underliggende datterselskab og dernæstsom følge af ejerskabet af porteføljeaktierne i mellem-holdingselskabet.Med forslaget vil porteføljeaktionærer i mellemhol-dingselskabet ikke blive anset for at eje aktierne i detunderliggende datterselskab direkte, selvom værnsreg-len finder anvendelse på moderselskabsaktionærerne imellemholdingselskabet.Det foreslås for det andet, at reglen ikke skal omfattetilfælde, hvor mellemholdingselskabet ejer hele aktie-kapitalen i det underliggende datterselskab, når dettedatterselskab er beliggende i et EU medlemsland eller etland, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst medDanmark.Når en gruppe af investorer opkøber et driftsselskab,etableres der ofte et mellemholdingselskab for at optagebankgæld til finansiering af investeringen i driftsselska-bet. Dette sker bl.a. for at sikre, at en fremtidig køber afdriftsselskabet kun skal forhandle med én sælger. Drifts-selskabets overskud efter skat udbetales som udbytter til

mellemholdingselskabet. Udbytterne anvendes til at be-tale renter og afdrag på gælden i mellemholdingselska-bet.Når værnsreglen finder anvendelse, medfører den, atudbytterne anses for modtaget af selskabsaktionærernei mellemholdingselskabet. Dette gælder, uanset at de ik-ke modtager udbyttet, da udbytterne er gået til at betaleaf på gælden i mellemholdingselskabet.Det foreslås for det tredje, at der indføres en pligt forselskabsaktionærerne til at betale skatteværdien af ud-bytte til mellemholdingselskabet, når skatten betales viadatterselskabets indeholdelse af udbytteskat ved udlod-ning til mellemholdingselskabet. Forpligtelsen skal sik-re mod diskrimination af minoritetsaktionærerne imellemholdingselskabet.EksempelEt mellemholdingselskab MH 1ejer 40 pct. af et drifts-selskab. Aktierne i MH 1 ejes af mellemholdingselska-bet MH 2 (60 pct.) og selskab S (40 pct.). Aktierne i MH2 ejes af selskabsaktionærerne A-D (25 pct. hver). Vær-nsreglen fører til, at selskaberne A-D hver vil blive ansetfor at eje 6 pct. af aktierne i driftsselskabet (portefølje-selskabet) direkte. Det betyder, at A-D vil blive beskat-tet, når driftsselskabet udlodder udbytte til MH 1. S vilderimod ikke blive berørt af værnsreglen (ejer 16 pct.direkte). Hvis driftsselskabet herefter udlodder et ud-bytte på eksempelvis 100 til MH 1, skal driftsselskabetindeholde en forholdsmæssig kildeskat på 15 (25 pct. af60) vedrørende den ejerandel, der anses for direkte ejetaf selskaberne A-D. Der kommer således kun 85 i defacto udbytte op i MH1. Selskab S får dermed kun etindirekte udbytte på 34 (40 pct. af 85), og ikke 40, somselskabet egentlig er berettiget til. Selskab S kommermed andre ord til indirekte at betale en del af skatten forselskaberne A-D.Det foreslås derfor, at selskabsaktionærerne omfattetaf værnsreglen (i eksemplet A-D) forpligtes til at betaleet beløb svarende til skatteværdien af deres andel af detudloddede udbytte til mellemholdingselskabet (i ek-semplet betaling af 15 til MH1).Endelig foreslås det for det fjerde, at en mulighed foromgåelse af værnsreglen forhindres. Værnsreglen kanomgås ved at lade de personlige aktionærer i selska-bsaktionærselskaberne eje aktier – uden udbytterettig-heder – i mellemholdingselskabet svarende til mindst 50pct. af aktiekapitalen i MH.Herved opfylder konstruktionen ikke betingelsen om,at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholding-selskabet ejes af skattepligtige selskaber, der ikke villekunne modtage skattefrie udbytter fra driftsselskabet.

Aktiekapital ejet af fysiske personer medregnes ikke –uanset hvem de fysiske personer er. Samtidig medførerudbytteskævdelingen (hvorefter de personlige aktionæ-rer ikke har udbytterettigheder), at alle udbytterne skat-tefrit tilfalder selskabsaktionærerne.Det foreslås, at denne omgåelsesmulighed ved udbyt-teskævdeling imødegås ved i sådanne tilfælde at me-dregne aktiebesiddelser ejet af fysiske personer medbestemmende indflydelse i de selskaber, der direkte ellerindirekte ejer mellemholdingselskabet (samt aktiebesid-delser ejet af disses personers nærtstående eller af kon-trollerede selskaber m.v.), ved målingen af 50 pct.grænsen. Det vil sige ved målingen af, om mere end 50pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes afskattepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtageskattefrie udbytter fra driftsselskabet.Værnsreglen vil fortsat alene medføre, at de skatte-pligtige selskaber anses for at eje aktierne i det under-liggende driftsselskab direkte. De fysiske personer vilikke blive anset for at eje aktierne i det underliggendeselskab direkte.3.1.3. Begrænsning af tabsfradrag på koncerninternekonvertible obligationer, der beskattes efter nærings-reglerne3.1.3.1. Gældende retKonvertible obligationer er omfattet af aktieavance-beskatningsloven. Selskabers gevinst og tab på konver-tible obligationer skal som udgangspunkt altid medreg-nes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår således afdefinitionerne af skattefri datterselskabsaktier og kon-cernselskabsaktier, at konvertible obligationer ikke om-fattes heraf.Konvertible obligationer ejet af selskaber omfattes afreglen om beskatning af porteføljeaktier, hvis de kon-vertible obligationer ikke er omfattet af andre bestem-melser i aktieavancebeskatningsloven, der går forud forlovens § 9 om porteføljeaktier. Tab på koncerninternekonvertible obligationer og tegningsretter, der beskattessom porteføljeaktier, kan ikke fradrages ved indkomst-opgørelsen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5.Ved koncerninterne konvertible obligationer forståsobligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabs-skattelovens § 31 C. Bestemmelsen skal forhindre, at deropnås dobbeltfradrag for underskud i koncernforbundneselskaber, dels i det underskudsgivende selskab, dels viatabsfradrag på den konvertible obligation.Konverteres koncerninterne konvertible obligationertil aktier, skal de modtagne aktier anses for anskaffet påkonverteringstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslo-

vens § 29 A. De modtagne aktier kan efter konverterin-gen blive omfattet af reglerne om skattefri dattersel-skabsaktier eller skattefri koncernselskabsaktier.Selvom konverteringen til aktier ikke i sig selv er en af-ståelse, vil der blive tale om afståelsesbeskatning, hvisder skiftes status fra porteføljeaktier, jf. aktieavancebe-skatningslovens § 9, til status som datterselskabs- ellerkoncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslo-vens § 8. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens§ 33 A.Reglerne for næringsaktier i aktieavancebeskatnings-lovens § 17 går forud for reglerne i aktieavancebeskat-ningslovens § 9. Er et selskabs koncerninterne konver-tible obligationer omfattet af næringsbestemmelsen iaktieavancebeskatningslovens § 17, gælder tabsbe-grænsningsreglen derfor ikke.3.1.3.2. LovforslagetDet foreslås, at selskaber, der ejer koncerninterne kon-vertible obligationer, der skal beskattes efter nærings-reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 17, ikke kanfå fradrag for tab på sådanne konvertible obligationer.Den foreslåede bestemmelse svarer til reglen i aktie-avancebeskatningslovens § 9, stk. 5, der udelukker fra-drag for tab på koncerninterne konvertible obligationer.Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås ob-ligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selska-bsskattelovens § 31 C. Bestemmelsen i aktieavancebe-skatningslovens § 9, stk. 5, skal forhindre, at der opnåsdobbeltfradrag for underskud i koncernforbundne sel-skaber dels i det underskudsgivende selskab dels viatabsfradrag på den konvertible obligation. Begrundelsenfor at udelukke fradrag for tab på koncerninterne kon-vertible obligationer, der er porteføljeaktier, gælder helttilsvarende for koncerninterne konvertible obligationer,der er næringsaktier. Forslaget skal rette op på denneutilsigtede forskel.For at sikre, at tab på konvertible obligationer omfattetaf aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, ikke kanfradrages ved anvendelse af lagerprincippet, er det i ak-tieavancebeskatningslovens § 33 A fastsat, at værdienved indkomstårets udløb henholdsvis afståelsessummenikke kan være mindre end den skattemæssige anskaffel-sessum for den konvertible obligation. Det er såledesmuligt under lagerbeskatningen at opnå fradrag for et tabpå en konvertibel obligation, i det omfang der tidligerehar været en skattepligtig gevinst på obligationen. Derkan blot ikke opnås et samlet tab over hele ejertiden.Tegningsretter til konvertible obligationer behandles påtilsvarende måde. Bestemmelsen gælder kun koncernin-terne konvertible obligationer omfattet af aktieavance-beskatningslovens § 9 om porteføljeaktier. Det foreslås,

at bestemmelsen skal gælde tilsvarende for koncernin-terne konvertible obligationer omfattet af aktieavance-beskatningslovens § 17.3.1.4. Fonde og avanceopgørelse efter realisations-princippet3.1.4.1. Gældende retSom udgangspunkt skal fonde anvende lagerprincip-pet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier,jf. aktieavancebeskatningslovens 9. Efter reglerne ifondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, kan fonde dog vælgeat anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af ge-vinst og tab på porteføljeaktier. Dette gælder både forporteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleretmarked eller en multilateral handelsfacilitet, og for por-teføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleretmarked eller en multilateral handelsfacilitet. Ud over al-mindelige aktier omfatter adgangen til at anvende reali-sationsprincippet også fondes investeringsforeningsbe-viser i akkumulerende og udloddende investeringsfor-eninger. Dette beror på, at disse investeringsforenings-beviser omfattes af de almindelige regler for aktier, jf.aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1, og § 20 A.Adgangen til at anvende realisationsprincippet er be-tinget af, at fonden foretager uddelinger for et beløbsvarende til summen af den skattepligtige indkomst plusindtægter dækket af bundfradraget på 25.000 kr. efterfondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, og eventuelle skat-tefrie aktieudbytter, jf. fondsbeskatningslovens § 10.Hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende ellerpå anden måde almennyttige formål og hensættelser tilkulturelle, men ikke konkretiserede formål, sidestillesmed uddelinger. Endvidere sidestilles hensættelser tilkonsolidering af fondskapitalen med uddelinger.Ved valg af realisationsprincippet kan en fond i prin-cippet frit vælge, hvilke porteføljeaktier der skal omfat-tes af valget og hvor mange porteføljeaktier, der skalomfattes. Fonden behøver således ikke foretage et sam-let valg. Endvidere kan en fond, der opfylder udlod-ningskravet, fra år til år frit vælge mellem realisations-princippet og lagerprincippet, jf. dog nedenfor.Hvis en fond i et indkomstår ikke opfylder betingel-serne for anvendelse af realisationsprincippet, eller hvisder i et indkomstår udløses beskatning af ubenyttedehensættelser, anvendes lagerprincippet fra og med detpågældende indkomstår på aktier, der er optaget til han-del på et reguleret marked eller en multilateral handels-facilitet.

3.1.4.2. LovforslagetEfter forslaget bortfalder fondes mulighed for at an-vende realisationsbeskatning på investeringsforenings-beviser i akkumulerende og udloddende obligationsba-serede investeringsforeninger.Endvidere foreslås en opstramning i forhold til dengældende, ret vidtgående valgfrihed med hensyn til,hvilke og hvor mange porteføljeaktier, der omfattes afen valgt realisationsbeskatning. Efter forslaget skal fon-des valg af realisationsbeskatning som hovedregel om-fatte alle de porteføljeaktier, som fonden ejer, og somkan omfattes af realisationsbeskatningen. Det foreslåsdog, at fonden kan nøjes med alene at vælge realisati-onsbeskatning af alle de af fondens porteføljeaktier, derikke er optaget til handel på et reguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet.Den frie adgang til at skifte mellem realisationsbe-skatning og lagerbeskatning, hvor der ikke er indtrådttvungen lagerbeskatning, foreslås ophævet. Det foreslåsi stedet, at der ikke kan vælges realisationsbeskatningfor porteføljeaktier, der er optaget til handel på et regu-leret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvisfonden på et eller andet tidspunkt har anvendt lagerbe-skatning på sådanne aktier. Tilsvarende foreslås, at enfond ikke kan vælge realisationsbeskatning for porteføl-jeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleretmarked eller en multilateral handelsfacilitet, hvis fondenpå et eller andet tidspunkt har anvendt lagerbeskatningpå sådanne aktier.Endelig foreslås indsat en regel om, at uddelingskravetog dermed betingelsen for anvendelse af realisations-princippet anses for opfyldt, selv om fonden har anvendten del af sin indkomst til betaling af danske indkomst-skatter eller udenlandske kildeskatter af aktieudbytter,renter og royalties.3.1.5. Fusionsskatteloven og værnet mod skattefrie ud-lodninger til skattely3.1.5.1. Gældende retFusionsskattelovens regler for fusioner mellem danskeselskaber finder tilsvarende anvendelse på fusioner,hvor et dansk hjemmehørende selskab ophører ved fu-sion med et udenlandsk selskab, og såvel det indsky-dende som det modtagende selskab er omfattet afbegrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv2009/133 om en fælles beskatningsordning ved fusion,spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og om-bytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige med-lemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’svedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (fu-sionsskattedirektivet). Dette medfører, at selskabsdelta-

gerne beskattes efter reglerne i fusionsskattelovens§§ 9-11.Af fusionsskattelovens § 10 fremgår det, at fortjenesteeller tab på aktier, der annulleres af et modtagende sel-skab ved fusionen, ikke medregnes ved indkomstopgø-relsen, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct. ellermere af kapitalen i det indskydende selskab. Typeek-semplet på bestemmelsens anvendelsesområde er denlodrette fusion, hvor et datterselskab fusioneres med sitmoderselskab, og hvor moderselskabet er det modta-gende selskab.Det følger implicit af fusionsskattelovens § 11, at derikke sker avancebeskatning af aktier i indskydende sel-skab, som ombyttes til aktier i det modtagende selskab,men i stedet succederes i anskaffelsestidspunkter og -summer.Det har imidlertid været omdiskuteret, hvordan aktio-nærerne i det indskydende selskab skal beskattes, nårligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, medfører, at likvi-dationsprovenu skal behandles som udbytte.Skatterådet kom den 22. september 2010 frem til, aten lodret fusion mellem et dansk holdingselskab og etmoderselskab i et andet EU medlemsland med sidst-nævnte selskab som fortsættende selskab vil skulle be-tragtes som en udlodning af likvidationsprovenu, derskal behandles efter de almindelige regler om beskatningaf udbytte til udenlandske selskaber. Dette indebærer, atudlodningen vil være skattepligtig efter selskabsskatte-lovens § 2, stk. 1, litra c, medmindre en sådan beskatningskal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i di-rektiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning formoder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater(moder-/datterselskabsdirektivet) eller en dobbeltbe-skatningsoverenskomst.På mødet den 16. november 2010 er Skatterådet i entilsvarende sag kommet til det modsatte resultat. I denseneste afgørelse finder Skatterådet ikke, at der er grund-lag for, at fusionen kan medføre likvidationsbeskatningaf det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 16 A,stk. 3, nr. 1, litra a. Skatterådet finder, at selskaberne harretskrav på at anvende fusionsskattelovens § 15, stk. 4,når selskaberne opfylder betingelserne herfor. Når be-tingelserne i denne bestemmelse er opfyldt, er fusionensom helhed en skattefri fusion omfattet af fusionsskat-telovens bestemmelser. Der skal dog ske beskatning afdet indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., dersom følge af fusionen ikke er knyttet til det modtagendeselskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet.Dette medfører imidlertid ingen beskatning, når hol-dingselskabet alene ejer skattefrie datterselskabsaktier.

Det bemærkes, at ingen af Skatterådssagerne er of-fentliggjort af Skatteministeriet på nuværende tidspunkt.Fortolkningen i den seneste afgørelse medfører, at detværn – som skal hindre, at udbytter strømmer til skatte-lylande – er uden reelt indhold. Det er dette værn, somSkatteministeriet forsvarer i en række større sager. Sagtmed andre ord vil udenlandsk ejede danske virksomhe-der – uden skattemæssige konsekvenser – kunne tømmeden danske virksomhed for overskudskapital, hvorefterforrentningen af kapitalen ikke længere beskattes i Dan-mark eller noget andet sted for den sags skyld.Værnet kan med fortolkningen i den seneste afgørelseomgås ved – i stedet for at udlodde udbytte – at fusioneredet danske holdingselskab (som indeholder pengetan-ken) med et moderselskab i et andet EU land, som ikkehar kildebeskatning af udbytter. Straks efter fusionenkan pengetanken udloddes skattefrit fra det fusioneredeselskab til skattelylandet.3.1.5.2. LovforslagetDet foreslås, at der skabes afklaring på området. Skat-terådet har truffet to modsatrettede afgørelser, hvorforretstilstanden ikke med sikkerhed kan fastslås med sik-kerhed.Det foreslås derfor, at det indføjes i fusionsskattelo-ven, at et modtagende moderselskab i en lodret fusionbeskattes af udlodningen ved annullering af aktierne idet indskydende datterselskab som udbytte, når det mod-tagende selskab ville være skattepligtigt af udbytteud-lodningen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skalfrafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdi-rektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.Ved fusion mellem et udenlandsk moderselskab og ethelt ejet dansk datterselskab med moderselskabet somdet fortsættende selskab (lodret fusion) vil det uden-landske moderselskab dermed være begrænset skatte-pligtigt af »likvidationsprovenuet« som udbytte, nårudbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættesefter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbelt-beskatningsoverenskomst.Det foreslås desuden, at udlodningen ved annulleringaf aktier i det indskydende selskab, der annulleres af etmodtagende selskab ved fusion, beskattes som udbytte,når det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. afaktiekapitalen i det indskydende selskab, men har be-stemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2. Dettesvarer til de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16A, stk. 3, nr. 1, litra b.Endelig foreslås det, at der kræves tilladelse til skat-tefri fusion, hvis en person eller et selskab, der harbestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf.

ligningslovens § 2, og som ikke omfattes af den oven forforeslåede udbyttebeskatning, er hjemmehørende i enstat uden for EU eller en stat, som ikke har en dobbelt-beskatningsoverenskomst med Danmark.3.1.6. Øvrige ændringer i fusionsskattelovenLovforslaget indeholder fire andre ændringer i fusi-onsskatteloven.Den første ændring vedrører den skattemæssige be-handling af egne aktier, som det modtagende selskaberhverver ved en skattefri fusion ved overtagelse af ak-tiver og passiver fra det indskydende selskab, og somannulleres ved fusionen eller senere. Den anden ændringbegrænser i visse tilfælde af skattefri spaltning, der gen-nemføres uden tilladelse fra SKAT, muligheden for, atder ydes kontantvederlag. Den tredje ændring vedrørerafgrænsningen af de selskaber, der har adgang til at be-nytte reglerne om skattefri tilførsel af aktiver. Den fjerdeændring vedrører kontantvederlæggelse i skattefrie om-struktureringer.3.1.6.1. Gældende retDet er en betingelse for beskatning efter fusionsskat-teloven, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskabalene vederlægges med aktier eller anparter i det mod-tagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum(kontantvederlag).De aktier i det indskydende selskab, der kontantve-derlægges, anses for afhændet af selskabsdeltageren tiltredjemand og beskattes efter reglerne i aktieavancebe-skatningsloven. Når reglerne om beskatning af gevinstog tab ved afståelse af aktier anvendes, beskattes sel-skaber og personer, der er hjemmehørende i udlandet,ikke af likvidationsprovenuet, idet der ikke er begrænsetskattepligt på gevinster og tab på aktier efter selska-bsskattelovens § 2 eller kildeskattelovens § 2.Samtidig findes der i ligningslovens § 16 A en vær-nsbestemmelse, der medfører, at udlodning af likvidati-onsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabetendeligt opløses, skal behandles som udbytte, når:a) Det modtagende moderselskab er skattepligtigt afudbytteudlodninger som følge af, at udbyttebeskat-ningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter mo-der-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbe-skatningsoverenskomst.b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. afaktiekapitalen, men er koncernforbundet efter lig-ningslovens § 2 med det selskab, der opløses.Tilsvarende regler findes i ligningslovens § 16 B, nåraktier sælges til det udstedende selskab i det kalenderår,hvor det udstedende selskab opløses.

Reglerne skal forhindre, at reglerne om begrænsetskattepligt på udbytter omgås. Uden reglerne ville denbegrænsede skattepligt kunne omgås ved at likvidere detdanske holdingselskab i stedet for at udlodde udbytterfra holdingselskabet. Ved likvidationen bevares kon-trollen med de underliggende selskaber og likvidations-provenuet ville blive behandlet som en aktieavance, somikke er omfattet af begrænset skattepligt.Det følger af den gældende bestemmelse i fusions-skattelovens § 10, at fortjeneste og tab på aktier, derannulleres af et modtagende selskab ved en skattefri fu-sion, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis detmodtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitaleni det indskydende selskab. Formålet med bestemmelsener at sikre, at et modtagende selskab, der ejer porteføl-jeaktier i det indskydende selskab, beskattes af fortjene-ste og tab, hvis aktierne i det indskydende selskabannulleres i forbindelse med en lodret fusion.En skattefri spaltning kan efter de gældende regler ifusionsskattelovens kapitel 4 gennemføres enten medeller uden tilladelse fra SKAT.Hvis en skattefri spaltning gennemføres efter reglerneom tilladelse fra SKAT, er det en betingelse, at hoved-formålet eller et af hovedformålene med spaltningenikke er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Ved be-handlingen af ansøgninger om tilladelse til skattefrispaltning påser SKAT derfor, at den enkelte spaltning erbåret af en forsvarlig forretningsmæssig begrundelse, ogat spaltningen ikke i realiteten bliver benyttet til at afståaktiver skattefrit og dermed til at omgå avancebeskat-ningen.Muligheden for at vurdere hovedformålet eller hoved-formålene bag en skattefri spaltning er ikke til stede, hvisspaltningen i stedet gennemføres efter reglerne om skat-tefri spaltning uden tilladelse. Der er derfor i dette ob-jektiverede regelsæt fastsat værnsregler, der skal sikre,at heller ikke en skattefri spaltning uden tilladelse i rea-liteten bliver benyttet til at afstå aktiver uden beskatning.Det er således blandt andet en betingelse for at kunneanvende reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse,at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. afaktierne i et af de deltagende selskaber, ikke afstår disseaktier i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltnin-gen. Denne betingelse, der også benævnes holdingkra-vet, fremgår af bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 5. pkt. Hvis aktierne alligevel bliver afstået in-den for 3-års perioden – og det ikke sker som et led i enefterfølgende skattefri omstrukturering – bliver spalt-ningen skattepligtig.Det gælder både for skattefri spaltning med og udentilladelse fra SKAT, at selskabsdeltageren eller selskabs-

deltagerne i det indskydende selskab skal vederlæggesmed aktier eller anparter i det eller de modtagende sel-skaber og eventuelt med en kontant udligningssum.Der gælder ikke grænser for, hvor stor en del af detsamlede vederlag, en kontant udligningssum kan udgø-re. Ved en skattefri ophørsspaltning behandles en kon-tant udligningssum efter aktieavancebeskatningslovensregler om aktieafståelse, mens den ved en skattefrigrenspaltning behandles efter reglerne om aktieudbytte.Det betyder, at en selskabsdeltager efter omstændighe-derne kan være skattefri af et modtaget kontantvederlag.En skattefri tilførsel af aktiver kan efter de gældenderegler i fusionsskattelovens kapitel 5 gennemføres entenmed eller uden tilladelse fra SKAT.Det fremgår af den gældende bestemmelse i fusions-skattelovens § 15 c, stk. 1, 1. pkt., at adgangen til atanvende reglerne om skattefri tilførsel af aktiver er be-tinget af, at såvel det indskydende som det modtagendeselskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstati artikel 3 i fusionsskattedirektivet og ikke ved beskat-ningen her i landet anses for en transparent enhed.Denne betingelse gælder både, hvor en skattefri tilfør-sel af aktiver gennemføres efter indhentet tilladelse, oghvor en tilførsel af aktiver gennemføres uden tilladelsefra SKAT. For det sidstnævnte tilfældes vedkommendefremgår dette af fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 4. pkt.,der henviser til det ovennævnte 1. pkt. i bestemmelsen.I forbindelse med justeringen af reglerne ved lov nr.525 af 12. juni 2009 kom det dog samtidig til at fremgåaf fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 8. pkt., at det enbetingelse for anvendelsen af reglerne om skattefri til-førsel af aktiver uden tilladelse, at det indskydende sel-skab er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland,en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som haren dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.3.1.6.2. LovforslagetDet foreslås, at kontantvederlaget behandles som ud-bytter i de tilfælde, som er nævnt i værnsbestemmelseni ligningslovens § 16 A. Det bemærkes, at ændringenfinder tilsvarende anvendelse på kontantvederlaget iskattefrie spaltninger og skattefrie aktieombytninger.Det foreslås samtidig, at værnsbestemmelsen i lignings-lovens § 16 A udvides til tilfælde, hvor aktionæren i detlikviderede selskab er en fysisk person, der har bestem-mende indflydelse i det likviderede selskab og er be-grænset skattepligtig af udbytterne.Det foreslås for det andet, at en fortjeneste eller et tabpå egne aktier, som det modtagende selskab erhververved en fusion ved overtagelse af aktiver og passiver fradet indskydende selskab, og som annulleres ved fusio-

nen eller senere, ikke skal medregnes ved indkomstop-gørelsen, hvis det indskydende selskab ejer 10 pct. ellermere af kapitalen i det modtagende selskab.Ændringen tager sigte på tilfælde af omvendt lodretfusion, ved hvilken det indskydende selskabs porteføl-jeaktier i det modtagende selskab overdrages til detmodtagende selskab og således bliver til egne aktier idette selskab. Ændringen sikrer, at beskatningen af por-teføljeaktier ikke kan omgås ved at anvende reglerne omskattefri fusion og reglerne om beskatning af egne aktier.Det foreslås for det tredje, at adgangen til at veder-lægge selskabsdeltageren eller selskabsdeltagerne meden kontant udligningssum justeres, hvor en skattefrispaltning gennemføres uden tilladelse fra SKAT.Baggrunden for denne justering er, at de gældenderegler om skattefri spaltning uden tilladelse i visse til-fælde giver mulighed for, at et selskabs – som udgangs-punkt - skattepligtige afståelse af enkeltaktiver eller afen virksomhed kan konverteres til en i realiteten skattefridisposition.Muligheden foreligger i tilfælde, hvor selskabet ejesaf en eller flere selskabsdeltagere, der selv er selskaber,og hvor denne eller disse selskabsdeltagere på spalt-ningstidspunktet opfylder betingelserne for at kunnemodtage skattefrie avancer eller skattefrie udbytter afaktierne i selskabet.I sådanne tilfælde vil det pågældende aktiv eller denpågældende virksomhed, der ønskes afstået, i realitetenkunne overdrages til køberens selskab uden beskatning,nemlig ved at lade overførslen ske ved en skattefri spalt-ning og ved at vederlægge selskabsdeltageren i det ind-skydende selskab herfor med kontantvederlag - bortsetfra en enkelt aktie i køberens selskab (det modtagendeselskab).Som reglerne er udformet i dag, vil det indskydendeselskab i en sådan situation ikke blive beskattet vedoverførslen, ligesom den kontante og altovervejende delaf vederlaget til selskabsdeltageren vil blive behandletsom skattefrit datterselskabsudbytte eller som skattefriaktieavance hos selskabsdeltageren.Hvad angår afgrænsningen af de selskaber, der kandeltage i en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelsefra SKAT, foreslås det for det fjerde, at betingelsen om,at det indskydende selskab skal være hjemmehørende påFærøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsover-enskomst med Danmark, ophæves. Baggrunden for den-ne ændring er, at fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 1.pkt., allerede afgrænser de selskaber, der kan anvenderegelsættet.

3.1.7. Tab på finansielle kontrakter og kildearts-begrænsning3.1.7.1. Gældende retSelskabers tab på visse aktiebaserede finansielle kon-trakter er undergivet en begrænset fradragsret, jf. kurs-gevinstlovens § 31. Den begrænsede fradragsret betyder,at tab alene kan fradrages i gevinster på aktiebaseredefinansielle kontrakter. Adgangen til fradrag for tab be-grænses, når kontrakten vedrører aktier, som for udste-der, erhverver eller et selskab, der er koncernforbundetmed udsteder eller erhverver, har karakter af dattersel-skabsaktier, koncernselskabsaktier eller egne aktier. Detvil sige, at tabsfradraget begrænses, når kontrakten ve-drører aktier, der er skattefri for det pågældende selskab.Som en undtagelse herfra er fastsat, at næringsdriven-de selskaber ikke omfattes af kildeartsbegrænsningen.Dette gælder uanset karakteren af de aktier, som den fi-nansielle kontrakt vedrører.Kursgevinstlovens § 31 har i sin nuværende udform-ning virkning fra og med indkomståret 2010. Tidligerehavde bestemmelsen et bredere anvendelsesområde, idetden med baggrund i den tidligere 3-års regel for selska-bers aktier (skattefrihed ved salg efter 3 års ejertid)omfattede aktiebaserede kontrakter generelt. Dette vilsige, at der kan være selskaber, der før indkomståret2010 har konstateret tab på aktiebaserede finansiellekontrakter, som de som følge af kildeartsbegrænsningenikke har kunnet udnytte før påbegyndelsen af indkomst-året 2010, og som med den nye udformning ikke længereomfattes af kursgevinstlovens § 31.Hvis det uudnyttede tab heller ikke kan fradrages efterkursgevinstlovens § 31 A, er konsekvensen, at selskabetreelt har mistet adgangen til at fradrage tabet. Kursge-vinstlovens § 31 A omhandler selskaber, der har valgtrealisationsbeskatning af porteføljeaktier, og tab på kon-trakter, der vedrører aktier, der ikke er optaget til handelpå et reguleret marked eller på en multilateral handels-facilitet.3.1.7.2. LovforslagetDen nuværende undtagelse fra kildeartsbegrænsnin-gen for de næringsdrivende selskaber er utilsigtet blevetså bred, at den også omfatter kontrakter, der vedrøreraktier, der har karakter af egne aktier for den nærings-drivende, og dermed aktier, der er skattefri for dennæringsdrivende.Det foreslås på den baggrund, at undtagelsen for denæringsdrivende selskaber ændres, således at undtagel-sen i stedet knyttes op på et kriterium om, at kontrakten

skal vedrøre aktier, hvor den skattepligtige skal opgøregevinst og tab efter lagerprincippet.Det har ikke været hensigten, at selskaber som følgeaf den nye regulering gældende fra indkomståret 2010skulle miste fradragsretten for gamle uudnyttede tab påselskabers aktiebaserede finansielle kontrakter.Der foreslås derfor indsat en overgangsregel, så sel-skaberne bevarer fradragsretten for tab konstateret iindkomståret 2009 eller tidligere, som de endnu ikke harkunnet udnytte, og hvor kontrakten ikke omfattes af degældende bestemmelser i kursgevinstlovens § 31 eller§ 31 A.3.1.8. Genanbringelse og udlejning af fast ejendom3.1.8.1. Gældende retFortjeneste ved salg af fast ejendom, der er anvendterhvervsmæssigt, kan efter reglerne i ejendomsavance-beskatningslovens § 6 A under visse betingelser genan-bringes i en nyerhvervet fast ejendom, bortset fraejendomme omfattet af den såkaldte parcelhusregel iejendomsavancebeskatningslovens § 8. Genanbringelseindebærer en udskydelse af beskatningen til et seneresalg af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt.Udlejning af fast ejendom anses ikke for erhvervsmæs-sig virksomhed.Som en undtagelse fra udlejningsreglen gælder, at for-tjeneste kan genanbringes i en fast ejendom, der udlejestil et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennesægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende ind-flydelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A,stk. 5, 1. pkt.3.1.8.2. LovforslagetDer foreslås en omformulering af undtagelsen fra ud-lejningsreglen, således at det utvetydigt fremgår, at ud-lejning af en hovedaktionærs faste ejendom til hoved-aktionærens selskab anses for erhvervsmæssigvirksomhed. Formålet med omformuleringen er alene atsikre, at det utvetydigt fremgår, at en hovedaktionær harmulighed for at genanbringe en fortjeneste ved salg afen fast ejendom, der har været udlejet, til et af hovedak-tionæren ejet selskab. Der er således ikke tale om enrealitetsændring.

3.2. Opfølgning på anden lovgivning om beskatning afselskaber og aktionærer3.2.1. Nedsættelse af anskaffelsessummen for aktiererhvervet i forbindelse med kapitalindskud i selskabet3.2.1.1. Gældende retIfølge aktieavancebeskatningslovens § 28 nedsættesanskaffelsessummen for aktier erhvervet i forbindelsemed kapitalindskud i selskabet, hvis der i forbindelsemed kapitalindskuddet sker nedbringelse eller indfrielseaf en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring,når et eventuelt tab på den indfriede fordring ikke villevære fradragsberettiget for kreditor eller en eventuelkautionist for den pågældende fordring. Tilsvarendegælder, hvis kapitalindskuddet sker til et selskab, hvoriskyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpart-skapitalen.Bestemmelsen forhindrer, at et ikke fradragsberettigettab på fordringen via et kapitalindskud til debitorselska-bet eller til et datterselskab til debitorselskabet konver-teres til et fradragsberettiget tab på aktier.3.2.1.2. LovforslagetDet foreslås, at bestemmelsen i aktieavancebeskat-ningslovens § 28 om nedsættelse af anskaffelsessummenpå aktier erhvervet i forbindelse med kapitalindskud iselskabet tilpasses ændringerne af reglerne for, dels per-soners adgang til fradrag for tab på fordringer, jf. lov nr.724 af 25. juni 2010, dels selskabers adgang til fradragfor tab på aktier, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009.Ovennævnte lovændringer indebærer, at personer kanfradrage tab på fordringer på et selskab, hvis årets sam-lede nettotab overstiger 2.000 kr., medmindre der er taleom en hovedaktionærs fordring på selskabet, jf. kursge-vinstlovens § 14, stk. 1 og 2. Endvidere kan selskaberikke fradrage tab ved afståelse af datterselskabsaktier ogkoncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslo-vens § 8.I disse situationer, hvor der nu enten er fradrag for tabpå fordringer, eller ikke er fradrag for tab på aktier, vilder ikke længere kunne ske konvertering af et ikke fra-dragsberettiget tab på fordringen til et fradragsberettigettab på aktier. Det foreslås derfor, at anskaffelsessummenikke skal nedsættes i tilfælde, hvor kreditor er en person,der ikke er hovedaktionær i debitorselskabet, eller i til-fælde, hvor kreditors aktier i debitorselskabet er datter-selskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavan-cebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.Derimod er der fortsat behov for at sikre, at en hoved-aktionærs tab på en fordring på selskabet, der fortsat ikke

er fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2,ikke konverteres til et fradragsberettiget tab på aktier.Forslaget indebærer således, at anskaffelsessummenfortsat skal nedsættes for aktier, der erhverves i forbin-delse med et kapitalindskud i debitorselskabet eller etselskab m.v., hvori debitorselskabet ejer mere end 10pct. af aktie- eller anpartskapitalen, hvis kreditor m.v. erhovedaktionær i debitorselskabet, jf. aktieavancebeskat-ningslovens § 4.3.2.2. Ikke indbetalt selskabskapital – fradragsbegræns-ning for selskabet og nedsættelse af anskaffelsessummenfor kapitalejeren3.2.2.1. Gældende retSelskaber skal som udgangspunkt medregne gevinstog tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst, jf. kursgevinstlovens § 3. Undtaget herfra erifølge kursgevinstlovens § 4 tab på fordringer mellemkoncernforbundne selskaber og fordringer på sambe-skattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambe-skattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A.Med indførelsen af reglerne i selskabslovens § 33, jf.lov nr. 470 af 12. juni 2009, er der mulighed for, at endel af indbetalingen af selskabskapitalen kan udskydes.Hermed stiftes en fordring for selskabet på kapitalejerensvarende til den ikke indbetalte kapital. Hvis selskabetikke kan inddrive den indkaldte kapital hos kapitalejerenog derfor nedskriver fordringen, vil selskabet være nød-saget til at nedsætte kapitalen svarende til den nominelleværdi af den nedskrevne fordring.Tab på selskabets fordring på kapitalejeren vil – uansetat tabet reelt må anses at repræsentere tab på egenkapi-talen – efter gældende regler være omfattet af kursge-vinstlovens almindelige regler. Det medfører, at deruden for koncernforhold m.v. vil være fradrag for tabetpå fordringen, hvis fordringen nedskrives som følge af,at den udestående selskabskapital ikke kan inddrives hoskapitalejeren, jf. kursgevinstlovens § 3.Samtidig vil kapitalejeren kunne opnå fradrag for tabpå de tegnede aktier. For personer kan tab på aktier op-taget til handel på et reguleret marked fradrages i ud-bytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrøreraktier optaget til handel på et reguleret marked, jf. ak-tieavancebeskatningslovens § 13 A. For aktier, der ikkeer optaget til handel på et reguleret marked, kan tab fra-drages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,dvs. uden kildeartsbegrænsning, jf. aktieavancebeskat-ningslovens § 13.For selskaber afhænger adgangen til fradrag for tabved afståelse af aktier af, om der er tale om dattersel-skabsaktier hhv. koncernselskabsaktier eller porteføl-

jeaktier. Tab vedrørende datterselskabsaktier og kon-cernselskabsaktier er ikke fradragsberettiget, jf.aktieavancebeskatningslovens § 8. Tab vedrørende por-teføljeaktier kan, hvis den skattepligtige anvender la-gerprincippet, fradrages ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9,stk. 2. Anvender den skattepligtige realisationsprincip-pet, kan tab på aktierne alene fradrages i gevinst pårealisationsbeskattede aktier, jf. aktieavancebeskat-ningslovens § 9, stk. 3 og 4.3.2.2.2. LovforslagetAf hensyn til at sikre, at der ikke skattemæssigt kanopnås fradrag for tab på en fordring på kapitalejerne ve-drørende ikke indbetalt selskabskapital, foreslås det, atgevinst og tab på fordringer vedrørende ikke indbetaltselskabskapital ikke skal medregnes ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst, jf. forslaget til kursgevins-tlovens § 24 A.For at skabe symmetri i beskatningen foreslås det end-videre, at gevinst og tab på kapitalejerens gæld til sel-skabet vedrørende ikke indbetalt selskabskapital tilsva-rende ikke skal medregnes ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst.Samtidig foreslås, at en nedsættelse af fordringen påkapitalejeren ikke udløser underskudsbegrænsning efterligningslovens § 15 i tilfælde, hvor kapitalejeren (debi-tor) er et selskab.Endelig foreslås det, at anskaffelsessummen nedsættespå de aktier, hvor kapitalen ikke er fuldt indbetalt, hvisselskabet nedskriver fordringen på kapitalejeren, jf. for-slaget til aktieavancebeskatningslovens § 28 A. Hermedsikres, at aktionæren ikke får fradrag for tab på sine ak-tier, hvor kapitalen ikke er fuldt indbetalt, hvis tabetudspringer af, at selskabet ikke kan inddrive den ude-stående selskabskapital hos kapitalejeren.Hvis selskabet ikke kan inddrive den udestående ka-pital hos kapitalejeren og herefter nedskriver fordringen,vil det samlede billede herefter blive, at det herved kon-staterede tab ikke er fradragsberettiget for selskabet.Omvendt er eftergivelsen af gælden ikke skattepligtigfor kapitalejeren og vil ligeledes ikke medføre under-skudsbegrænsning (hvis kapitalejeren er et selskab). En-delig nedsættes anskaffelsessummen for kapitalejerensaktier med det beløb, hvormed fordringen på ikke ind-betalt kapital er nedskrevet.De selskabsretlige regler om udskudt selskabskapitaler endnu ikke trådt i kraft. Af hensyn til at de foreslåederegler træder i kraft samtidig med de selskabsretlige reg-ler foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til atfastsætte tidspunktet for reglernes ikrafttrædelse.

3.2.3. Underskudsbegrænsning ved frigørelse forgældsforpligtelser i koncernforhold3.2.3.1. Gældende retIfølge kursgevinstlovens § 8 er gevinst på gæld tilkoncernforbundne selskaber og sambeskattede selska-ber skattefri, hvis kreditor ikke kan fradrage det tilsva-rende tab på fordringen. Den skattefri gevinst opgøressom forskellen mellem gældens værdi for debitor vedpåtagelsen og værdien af forpligtelsen for kreditor påtidspunktet for gældseftergivelsen.Skattefritagelsen gælder ikke, hvis gælden nedskrivestil et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor påtidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitorer skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskat-telovens § 31 D.Eftergivelse af gæld som led i en samlet ordning med-fører endvidere underskudsbegrænsning i medfør af lig-ningslovens § 15, stk. 2. Skyldnerens uudnyttede,fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede,fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglernei aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43,stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3,og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, ned-sættes således med det beløb, gælden er nedsat med, jf.ligningslovens § 15, stk. 2, 1. pkt.Nedsættelsesbeløbet formindskes, i det omfang frigø-relsen for gældforpligtelsen er skattepligtig for debitor,jf. ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt. Desuden formind-skes nedsættelsesbeløbet, i det omfang gevinst på gæl-den ikke skal medregnes, jf. kursgevinstlovens § 8, jf.ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt.3.2.3.2. LovforslagetDer foreslåsfor det førsteen ændring af formuleringenaf kursgevinstlovens §§ 8 og 24, således at det tydeligerefremgår, at skattefritagelsen efter kursgevinstloven ale-ne gælder for eftergivelse af gæld ned til fordringensværdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen,jf. lovforslagets § 6, nr. 3 og 7.Nedskrives gælden til et lavere beløb end fordringensværdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen,afhænger beskatningen henholdsvis skattefriheden såle-des af, om der er hjemmel til beskatning i anden lovgiv-ning. Nedsættelsen af gælden vil således ikke væreskattepligtig, hvis denne omfattes af reglerne om skat-tefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,eller udgør et skattefrit tilskud, jf. selskabsskattelovens§ 31 D.Det foreslåsfor det andet,at det i ligningslovens § 15,stk. 2, indføjes, at begrænsning af underskud som følge

af en tvangsakkord reduceres, hvis frigørelsen for gælds-forpligtelsen udgør skattefrit udbytte, jf. selskabsskatte-lovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller et skattefrit tilskud efterselskabsskattelovens § 31 D, jf. lovforslagets § 7, nr. 1.Med forslaget klargøres det, at den del af en gældsef-tergivelse mellem koncernselskaber, der ikke er skattefrigevinst på gælden, jf. kursgevinstlovens § 8, ligeledesikke udløser underskudsbegrænsning i debitorselskabet,hvis nedsættelsen af gælden omfattes af reglerne omskattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,nr. 2, eller udgør et skattefrit tilskud, jf. selskabsskatte-lovens § 31 D. Herved sikres samspillet mellem reglerneom skattefrit udbytte henholdsvis tilskud i koncernfor-hold og reglerne om underskudsbegrænsning.3.2.4. Justering af rentefradragsbegrænsningsreglernei selskabsskatteloven3.2.4.1. Gældende retI 2007 indførtes med lov nr. 540 af 6. juni 2007 be-grænsninger i selskabers rentefradrag. Baggrunden fordisse regler er, at de hidtil gældende regler ikke i til-strækkelig grad kunne forhindre, at internationale kon-cerner placerede (rente)udgifter i Danmark, mensindtægterne blev placeret i udlandet. Rentefradragsbe-grænsningsreglerne blev justeret i 2009 med lov nr. 98af 10. februar 2009.Rentefradragsbegrænsningsreglerne består af etren-teloft,hvorefter nettofinansieringsudgifter, der oversti-ger en standardforrentning af den skattemæssige værdiaf driftsaktiverne, ikke kan fradrages, og enEBIT-regel,hvorefter nettofinansieringsudgifter, der overstiger 80pct. af den skattepligtige indkomst før nettofinansie-ringsudgifter, ikke kan fradrages.Selskabets/koncernens nettofinansieringsudgifter op-gøres på samme måde under begge regelsæt og består afen eventuel negativ sum af:1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettige-de renteudgifter. Renteindtægter fra varedebitorerog renteudgifter til varekreditorer indgår dog ikke.2) Provisioner og lignende, herunder stiftelsesprovisi-oner, der er fradragsberettigede efter ligningslovens§ 8, stk. 3, og de tilsvarende skattepligtige provisi-oner.3) Skattepligtige kursgevinster og kurstab på fordrin-ger, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kurs-gevinstloven (kontrakter som nævnt i kursgevins-tlovens § 30 indgår ikke). Følgende elementerindgår dog ikke:– Tab og gevinst på varekreditorer og varedebito-rer.

– Tab og gevinst på udlån, når den skattepligtige eret pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en lig-nende virksomhed.– Tab og gevinster på terminskontrakter m.v., derafdækker driftsindkomst og som ikke er valuta-terminskontrakter. Virksomheder, der driver næ-ring med terminskontrakter, er ikke omfattet afundtagelsen.4) En beregnet finansieringsomkostning ved finansiel-le leasingbetalinger. Ved finansielt leasede aktiverforstås aktiver, der efter de internationale regn-skabsregler anses for at være finansielt leasede.5) Skattepligtige aktieavancer og udnyttede aktietabsamt skattepligtige udbytter og afståelsessummerefter ligningslovens § 16 B, medmindre der er taleom næringsaktier. Negativ aktieindkomst medreg-nes dog ikke, men fremføres i stedet til medregningi efterfølgende indkomstår.Sambeskattede selskaber opgør deres renteloft ogEBIT-grænse samlet. Koncernens nettofinansieringsud-gifter kan maksimalt nedsættes til et grundbeløb på 21,3mio. kr. (2010-niveau).3.2.4.2. LovforslagetDer foreslås tre mindre justeringer af opgørelsen afnettofinansieringsudgifterne.Det foreslås for det første, at provisioner m.v., der ve-drører varegæld m.v. eller varefordringer m.v. ikke skalindgå i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Dettesvarer til, at renteindtægterne og renteudgifterne vedrø-rende de samme gældsforhold og fordringer heller ikkeindgår.Det foreslås for det andet, at realkreditinstitutter m.fl.,der ikke medregner tab og gevinst på udlån i nettofinan-sieringsudgifterne, heller ikke skal medregne tab oggevinst på obligationer, der er udstedt i tilknytning tiludlånene, eller på finansielle kontrakter, der afdækkerrisiko i tilknytning til obligationerne eller udlånene.Endelig foreslås det for det tredje, at valutatermins-kontrakter, som tjener til sikring af driftsindtægter ogdriftsudgifter (herunder i sambeskattede selskaber),undtages fra rentefradragsbegrænsningsreglerne. Dettemedfører, at valutaterminskontrakter sidestilles med an-dre finansielle kontrakter, der indgås til sikring af drifts-indkomsten.Det foreslås, at de to sidstnævnte ændringer som ud-gangspunkt har virkning for indkomstår, der påbegyndesden 24. november 2010 eller senere. Skatteyderen kandog vælge at anvende ændringerne fra og med indkomst-året 2008 eller et senere indkomstår, der ligger forud fordet almindelige virkningstidspunkt.

3.2.5. Skattefri virksomhedsomdannelse til udenlandskeselskaber3.2.5.1. Gældende retLov om skattefri virksomhedsomdannelse giver alenemulighed for, at ejeren af en personligt drevet virksom-hed skattefrit kan omdanne virksomheden til et aktie-selskab eller et anpartsselskab, der registreres her ilandet. Reglerne giver således ikke mulighed for at fore-tage skattefri virksomhedsomdannelse til udenlandskeselskaber.3.2.5.2. LovforslagetVed lovforslaget etableres der mulighed for, at skat-tefri virksomhedsomdannelse kan ske til udenlandskeselskaber, der enten er ubegrænset skattepligtige til Dan-mark på grund af ledelsens sæde eller begrænset skatte-pligtige som følge af, at selskabet ved omdannelsen fåret fast driftssted her i landet.3.2.6. Justering af tonnageskattereglerne3.2.6.1. Gældende retDer gælder en række betingelser for at være omfattetaf tonnageskatteordningen, bl.a. er det alene selskaber,der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt angår selskaber hjemhørendei Danmark, der kan omfattes af ordningen. Der gælderdog den undtagelse, at selskaber omfattet af selska-bsskattelovens § 2 C, der ellers er skattepligtige efterselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ikke kan anvendetonnageskatteordningen.Herudover gælder, at indkomst ved udlejning af et re-deris egne (ejede) skibe alene kan omfattes af tonnage-skatteordningen, når lejer anvender skibene til formål,som ville kunne omfattes af ordningen, hvis skibene be-nyttedes til samme formål af udlejeren selv.Endelig findes i skattekontrolloven en endnu ikkeikrafttrådt bestemmelse, der undtager rederier fra oplys-nings- og dokumentationspligt, for så vidt angår kon-trollerede transaktioner med udenlandske selskaber ogfaste driftssteder, når indkomsten, der oppebæres vedtransaktionen, skal henføres til den tonnagebeskattedeindkomst. Europa-Kommissionen har imidlertid ikkegodkendt bestemmelsen som værende forenelig medstatsstøttereglerne.3.2.6.2. LovforslagetFor at hindre at underskudsgivende rederivirksomhedi en rederikoncern, der er omfattet af tonnageskatteord-ningen, bringes uden for ordningen, og dermed - i stridmed forudsætningerne for den lempelige beskatning i

ordningen - kan bringes til fradrag efter skattelovgiv-ningens almindelige regler ved blot at placere den under-skudsgivende del af rederivirksomheden i et selskabomfattet af selskabsskattelovens § 2 C, foreslås det, atdisse »§ 2 C-selskaber« fremover kan omfattes af ton-nageskatteordningen, såfremt selskabet er koncernfor-bundet med et rederi omfattet af tonnageskatteordnin-gen.Herudover foreslås det, at også indkomst ved vide-reudlejning af lejede skibe alene kan omfattes af ton-nageskatteordningen, når lejer anvender skibene tilformål, som ville kunne omfattes af ordningen, hvis ski-bene blev benyttet til samme formål af udlejeren selv.Således kan »anvendelses-betingelsen« ikke omgås vedat udleje lejede skibe frem for egne (ejede) skibe.Endelig foreslås en ophævelse af den endnu ikkeikrafttrådte ændring af skattekontrolloven, der undtagerrederier fra oplysnings- og dokumentationspligt, for såvidt angår kontrollerede transaktioner med udenlandskeselskaber og faste driftssteder, når indkomsten, der op-pebæres ved transaktionen skal henføres til den ton-nagebeskattede indkomst.3.2.7. Hybride selskaber og finansieringsinstrumenter3.2.7.1. Gældende retSelskabsskattelovens § 2 ABestemmelsen er indført med lov nr. 221 af 31. marts2004. Den skal forhindre forskellige kvalifikationer iDanmark og i udlandet af danske selskaber, hvor udlan-det anser det danske selskab for at være en transparentenhed af et udenlandsk selskab, mens Danmark anserselskabet for at være et selvstændigt skattesubjekt. For-skellige kvalifikationer medførte, at eksempelvis rente-betalinger fra det danske selskab til det udenlandskeselskab var fradragsberettigede i Danmark og ikke blevmedregnet i indkomsten (dvs. skattefrie) i udlandet.Selskabsskattelovens § 2 A medfører, at hvis et danskanpartsselskab efter udenlandske skatteregler skal ansesfor at være en transparent enhed af et udenlandsk mo-derselskab, skal det danske selskab også efter danskeskatteregler anses for at være en transparent enhed af detudenlandske moderselskab. Den danske kvalifikation afselskabet matcher med andre ord den udenlandske kva-lifikation.Selskabsskattelovens § 2 BBestemmelsen er indført med lov nr. 344 af 18. april2007. Det følger af selskabsskattelovens § 2 B, at sel-skabers gæld til udenlandske koncernforbundne selska-ber anses for indskudt kapital, hvis fordringen efter

udenlandske regler anses for egenkapital for kapitaleje-ren/kreditor. Bestemmelsen skal således forhindre for-skellig kvalifikation af finansielle instrumenter.Bestemmelsen medfører, at der ikke gives fradrag forrenteudgifter i Danmark, mens udlandet anser indtægtenfor at være et skattefrit datterselskabsudbytte. Omkva-lifikationen medfører, at betalingen også anses for atvære udbytte efter danske regler.Selskabsskattelovens § 2 CVed lov nr. 530 af 17. juni 2008 indførtes selskabs-skattelovens § 2 C. Bestemmelsen medfører, at filialer,kommanditselskaber og andre skattemæssigt transpa-rente enheder skal anses for selvstændige skattesubjek-ter og beskattes på samme måde som aktieselskaber, nårdirekte ejere med mere end 50 pct. af kapitalen eller afstemmerne er hjemmehørende i en eller flere fremmedestater, der1) anser kommanditselskabet m.v. for at være et selv-stændigt skattesubjekt, eller2) ikke skal udveksle oplysninger med de danske myn-digheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,en anden international overenskomst eller konven-tion eller en administrativt indgået aftale om bistandi skattesager.Bestemmelsen skal forhindre, at forskelle i den skat-temæssige kvalifikation af eksempelvis kommanditsel-skaber udnyttes til at undgå beskatning af indkomst ikommanditselskaber.Skattefriheden kunne opstå, når kommanditselskabeti udlandet anses for at være et selvstændigt skattesubjekt,og når Danmark samtidig anså kommanditselskabet forat være en transparent enhed. Hvis kommanditselskabetikke havde et fast driftssted i Danmark, ville komman-ditselskabet hverken blive beskattet i Danmark eller iudlandet. Der ville først ske beskatning, når (hvis) ind-komsten blev hjemtaget til det andet land som udbytte.Beskatningen kunne med andre ord udskydes i det uen-delige.Den indkomst, der kunne gøres skattefri, kunne ek-sempelvis være afkastet af immaterielle rettigheder.Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.Bestemmelsen er indført ved lov nr. 98 af 10. februar2009 og justeret i lov nr. 525 af 12. juni 2009.Det følger af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,at udbytter af datterselskabsaktier er skattefrie. Dettemedfører, at et dansk moderselskab skattefrit kan mod-tage udbytter fra udlandet, når det ejer mindst 10 pct. afaktiekapitalen i datterselskabet, og når den udenlandskekildebeskatning skal frafaldes eller nedsættes efter mo-

der-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst mellem Danmark og det pågælden-de land.Det følger af 3. pkt. i bestemmelsen, at skattefrihedenfor datterselskabsudbytter ikke omfatter udbytter, hvordet udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteud-lodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldeseller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/dattersel-skabsdirektivet om en fælles beskatningsordning formoder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.Bestemmelsen medfører således, at »udbytter« fra dat-terselskaber ikke er skattefrie, hvis det udloddende dat-terselskab i sit hjemland har fradrag for udlodningensom følge af, at den indskudte kapital anses for at værefremmedkapital efter udenlandske regler, og betalingenderfor anses for at være en rentebetaling.3.2.7.2. LovforslagetSelskabsskattelovens § 2 AEt dansk anpartsselskab anses også for at være entransparent enhed af det udenlandske moderselskab,selvom anpartsselskabet ejes via et mellemholdingsel-skab, når dette mellemholdingselskab også anses fortransparent efter reglerne i moderselskabets hjemland.Mellemholdingselskabet anses derimod for at være etselvstændigt skattesubjekt, hvis det beskattes som skat-temæssigt hjemmehørende i et andet land end moder-selskabets hjemland, og dette andet land er Færøerne,Grønland, et EU/EØS medlemsland eller et land, somhar en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.Dette medfører, at Danmark giver fradrag for eksem-pelvis renteudgifter, der betales til mellemholdingsel-skabet, idet der er tale om en betaling til et separatskattesubjekt. Dette er begrundet med, at betalingen be-skattes i den anden stat, hvorfor der bør være fradrag iDanmark.Der bør imidlertid alene gives fradrag i Danmark, hvisrente- og royaltybetalingen reelt beskattes i det andetland. Det foreslås derfor, at rente- og royaltybetalingertil det udenlandske mellemholdingselskab alene er fra-dragsberettigede, hvis kildebeskatning skal frafaldes el-ler nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fællesordning for beskatning af renter og royalties, der betalesmellem associerede selskaber i forskellige medlemssta-ter, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst medFærøerne, Grønland eller den stat, hvor mellemholding-selskabet er hjemmehørende.

Selskabsskattelovens § 2 BReglen kan omgås ved at indskyde et ekstra kreditor-led i strukturen.EksempelSelskab A indskyder 1 mio. euro i sit datterselskab S.Efter reglerne i A’s hjemland er der tale om egenkapital.Efter reglerne i S’s hjemland er der tale om gæld. Etdansk selskab D låner de 1 mio. euro af selskab S. Derer enighed mellem Danmark og S’s hjemland om, at derer tale om et låneforhold. De tre selskaber er koncern-forbundne.Resultatet af dette er, at der opnås et fradrag i Danmarkfor renteudgifterne på gælden. S har – bortset fra eneventuel rentemargin – ingen indkomst, idet renteind-tægten modsvares af renteudgiften. A har alene et skat-tefrit datterselskabsudbytte. Der opnås med andre ord etfradrag i Danmark uden beskatning af den modsvarendeindkomst – præcis det, selskabsskattelovens § 2 B skulleforhindre.Det foreslås derfor, at værnsreglen i selskabsskattelo-vens § 2 B finder tilsvarende anvendelse, hvis der ind-skydes et eller flere kreditorled mellem det danskeselskab og det udenlandske koncernforbundne selskabfor hvem, der er tale om indskudt kapital. Det foreslåsdog, at værnsreglen ikke skal finde anvendelse, hvis kil-debetalingen på rentebetalingen fra det danske selskabskal frafaldes eller nedsættes efter rente-/royaltydirekti-vet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.Selskabsskattelovens § 2 CBestemmelsen omfatter tillige filialer af selskaberhjemmehørende i lande, som Danmark ikke har en aftaleom udveksling af skatteoplysninger med, idet:– Danmark ikke altid vil kunne få verificeret, om ejer-nes hjemland anser kommanditselskabet for at væreet selvstændigt skattesubjekt. Dette vil ikke væremuligt, når det andet land ikke udveksler oplysningermed de danske skattemyndigheder.– Dette andet land ofte vil være et lavskatteland, somalligevel ikke reelt beskatter indkomsten, selvomkommanditselskabet anses for at være transparent.Danmark har indgået 23 aftaler om udveksling af skat-teoplysninger i 2007-2010, og andre er på vej. 8 af disseaftaler er trådt i kraft. Det drejer sig om aftalerne medIsle of Man, Jersey, Guernsey, Bermuda, Cayman Is-lands, Gibraltar, British Virgin Islands og San Marino.Disse aftaler medfører, at værnsreglen ikke finder an-vendelse over for filialer af selskaber hjemmehørende idisse jurisdiktioner. Dette har to effekter.

For det første er afkast af immaterielle aktiver placereti sådanne filialer reelt skattefrit. Der sker hverken be-skatning i Danmark eller i den pågældende jurisdiktion,hvis filialen ikke har et fast driftssted her i landet.For det andet medfører det, at aktiver og passiver idisse filialer – som ikke længere omfattes af selskabs-skattelovens § 2 C – skal anses for afstået til handels-værdien på tidspunktet for aftalernes virkningstids-punkt. Faste driftssteder af selskaber fra dissejurisdiktioner bliver herved ramt af, at udvekslingsafta-lerne træder i kraft.Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse på fi-lialer, kommanditselskaber og andre skattemæssigttransparente enheder, medmindre hovedparten af de di-rekte ejere er hjemmehørende i en eller flere fremmedestater, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst medDanmark, hvorefter kildeskatter på udbytter skal frafal-des eller nedsættes, eller er medlem af EU.Det foreslås også, at rente- og royaltybetalinger tilejere skal anses for at være interne betalinger, der ikkekan fradrages, hvis betalingen efter reglerne i ejerenshjemland anses for at være en intern betaling.Baggrunden for dette forslag er, at kommanditselska-ber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C kan have ejere(mere end 50 pct.), der er hjemmehørende i stater, deranser kommanditselskabet for at være et selvstændigtskattesubjekt, og ejere (mindre end 50 pct.), der er hjem-mehørende i stater, der anser kommanditselskabet for atvære en transparent enhed. Hvis kommanditselskabethar rente- og royaltybetalinger til ejere i stater, der anserkommanditselskabet for at være en transparent enhed,vil denne stat ikke beskatte betalingen, idet det vil ansebetalingen for at være en intern betaling.Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr.2, 3. pkt., medfører, at datterselskabsudbytter bliverskattepligtige, når det udloddende selskab har fradrag for»udlodningen«. Bestemmelsen kan imidlertid omgåsved at indskyde et selskab mellem det udenlandske sel-skab og det danske selskab, således at det umiddelbartudbyttegivende selskab ikke har haft fradrag for udlod-ningen.Det foreslås derfor, at der indsættes et ekstra punktum(4. pkt.) i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvor-efter udbytteudlodninger ikke er skattefrie, i det omfanget datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradragfor udbytteudlodningen. Udbyttet vil dog være skattefrit,hvis en udenlandsk kildebeskatning på et mellemliggen-de ejerniveau har skullet frafaldes eller nedsættes eftermoder-/datterselskabsdirektivet.

3.2.8. Begrænsning af tabsfradrag på aktier hvorpå derer modtaget skattefri udbytter3.2.8.1. Gældende retVed udlodning af udbytte fra et selskab falder værdienaf aktierne tilsvarende. Sker der ikke beskatning af ud-byttet, medfører fuld fradragsret for tabet på aktierne enasymmetrisk beskatning, hvor der gives fradrag for ettab, der i realiteten ikke er lidt. Ifølge aktieavancebe-skatningslovens § 17, stk. 2, gælder for selskabers næ-ringsaktier, at tab kun kan fradrages i det omfang, tabetoverstiger summen af modtagne udbytter af de pågæl-dende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har væretfritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Be-stemmelsen gælder f.eks. for skattefri datterselskabsud-bytter, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Ifølgebemærkningerne til § 17, stk. 2, indtræder begrænsningaf fradraget for tabet også, hvor skattefriheden af demodtagne udbytter beror på en dobbeltbeskatningsover-enskomst. Det er ikke anført, hvilke former for dobbelt-beskatningslempelse, der skal anses for at udgøreskattefrihed i relation til den gældende § 17, stk. 2.Tabsbegrænsningsreglen gælder i sin nuværende formkun for selskabers næringsaktier. I andre tilfælde, hvorudbytte på grund af en dobbeltbeskatningsoverenskomstreelt kan modtages helt eller delvist skattefrit, kan derfor andre aktionærer, både personer og selskaber, opnåsfradrag for aktietab, der i realiteten ikke er lidt. Dette vilogså være tilfældet, hvis beskatningen af udbyttet lem-pes efter eksemptionsprincippet, såfremt skatten i ud-landet er lavere end den danske skat. Det vil endviderevære tilfældet, hvis overenskomsten indeholder en be-stemmelse om, at der skal gives credit, som om der varsket beskatning i udlandet med en nærmere fastsat pro-cent (matching credit). Sker der enten ingen beskatningi udlandet, eller er den faktiske beskatning i udlandetlavere, er udbyttet reelt helt eller delvist skattefrit, hvor-ved der kan opnås et ubegrundet tabsfradrag på aktierne.3.2.8.2. LovforslagetDer foreslås indført en regel, der sikrer, at der ikkeopnås fradrag for et aktietab, der skyldes, at aktionærenhar modtaget udbytter, som ikke er beskattet.Dette er baggrunden for den gældende regel i aktie-avancebeskatningslovens § 17, stk. 2, om tabsbegræns-ning for næringsaktier og begrundelsen for denne regelgør sig også gældende for tab på andre aktietyper, hvor-fra der modtages udbytte, der er helt eller delvist skat-tefrit. Der kan f.eks. være tale om udbytte, der er skattefriefter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller udbyt-ter, der er helt eller delvist skattefri efter en dobbeltbe-skatningsoverenskomst.

Nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster er udfor-met på den måde, at der gives et nedslag i den danskeskat af udbytte fra udenlandske selskaber uden hensyntil størrelsen af den skat, der betales i udlandet. Dette ertilfældet ved nedslag efter eksemptionsmetoden ellerved matching credit, hvor der gives nedslag for den skat,udlandet normalt ville have opkrævet.Da disse tilfælde af lempelse efter en dobbeltbeskat-ningsaftale både kan gælde selskaber m.v. og personerforeslås bestemmelsen gjort generel, således at den gæl-der alle aktietab både hos selskaber og personer, hvisudbytterne har været helt eller delvist skattefri. Bestem-melsen ligestiller dermed alle aktieinvesteringer, herun-der aktieinvesteringer i danske og udenlandske aktier.Ifølge den gældende bestemmelse i aktieavancebe-skatningslovens § 17, stk. 2, skal tilskud og udbytte afudbyttepræferenceaktier fra det aktietabsgivende sel-skab eller dets datterselskaber også medregnes, hvisudlodningerne går til koncernselskaber, hvor det aktie-tabsgivende selskab ikke har bestemmende indflydelse(ikke-datterselskaber). Der er tale om en værnsregel, derskal hindre omgåelse af bestemmelsen. Det foreslås, atdette yderligere værn skal gælde tilsvarende for den æn-drede bestemmelse. Der foreslås dog samtidig en ind-skrænkning af reglens anvendelsesområde.3.2.9. Justering af reglerne om fraflytterbeskatningDe gældende regler om fraflytterbeskatning foreslåsjusteret på følgende punkter:1) Reglerne om sikkerhedsstillelse for betalingen affraflytterskat, hvormed der er givet henstand, fore-slås ændret, således at spørgsmålet om sikkerheds-stillelse afhænger af den fraflyttede persons aktuellebopælsland og ikke af det land, som personen førstfraflytter til.2) Reglerne om betaling af afdrag på henstandssaldoenved tab på aktier eller fordringer m.v. foreslås ju-steret, således at der højst skal betales et beløb, dersvarer til skatteværdien af tabet, opgjort efter reg-lerne i personskattelovens § 8 a.3) Det foreslås, at personer, der har henstand med be-talingen af fraflytterskatten, hvert år skal give told-og skatteforvaltningen oplysning om den aktuelleadresse.4) Der foreslås indført lovhjemmel til, at told- og skat-teforvaltningen kan kræve dokumentation til brugved fastsættelsen af afdrag på henstandssaldoen.3.2.9.1. Gældende retVed fraflytning til et land, der ikke er omfattet af dennordiske bistandsoverenskomst eller EU’s inddrivelses-direktiv (direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008) er hen-

stand med betalingen af fraflytterskat betinget af, at derstilles betryggende sikkerhed for betalingen af hen-standsbeløbet.Efter de oprindelige regler om fraflytterskat og hen-stand med betalingen af fraflytterskat, der blev indførtved lov nr. 310 af 25. maj 1987, var henstand med be-talingen af fraflytterskat altid betinget af, at der blevstillet sikkerhed for betalingen af henstandsbeløbet.Ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 blev reglerne ændret,således at der ikke længere skal stilles sikkerhed, hvisfraflytningen sker til et land, der er omfattet af den nor-diske bistandsoverenskomst eller EU’s inddrivelsesdi-rektiv. Baggrunden for lovændringen var, at EU’sinddrivelsesdirektiv indeholder regler om bistand tilblandt andet inddrivelse af skyldige skattebeløb, og derer derfor ikke samme behov for at stille krav om sikker-hedsstillelse, når fraflytningen sker til et EU-medlems-land. Lovændringen skyldtes endvidere overvejelserom, hvorvidt de tidligere regler var i fuld overensstem-melse med EU-retten.Efter den gældende formulering er det første tilflyt-terland og ikke den fraflyttede persons aktuelle bopæls-land afgørende for, om der skal stilles sikkerhed eller ej.Hvis aktier m.v. eller fordringer efter fraflytningen af-stås med tab, skal der beregnes en skatteværdi af tabet,dels efter reglerne i personskattelovens § 8 a, og delsefter de udenlandske regler. Efter de gældende reglernedsættes henstandssaldoen med skatteværdien efterpersonskattelovens § 8 a, mens den fraflyttede personsom afdrag på henstanden skal betale et beløb, der svarertil skatteværdien efter de udenlandske regler. Hvis skat-teværdien efter de udenlandske regler overstiger skatte-værdien efter personskattelovens § 8 a, kan det beløb,som personen skal betale som afdrag på henstandssal-doen, overstige det beløb, som henstandssaldoen ned-skrives med. Det kan eventuelt medføre, at personen ialt kommer til at betale et større beløb i afdrag på hen-standen, end den oprindelige henstandssaldo.Fraflytterskat, hvormed der er givet henstand efterreglerne i aktieavancebeskatningsloven eller kursge-vinstloven, forfalder til betaling efter nærmere angivneregler i henholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 39A, stk. 2-10, og kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2-7.Den gældende lovgivning indeholder ingen regler om,at told- og skatteforvaltningen kan kræve dokumentationtil brug ved fastsættelsen af henstandsbeløb, der forfal-der til betaling.3.2.9.2. LovforslagetDet foreslås, at henstand med betalingen af fraflytter-skat for en person, der først er flyttet til et land, der er

omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst ellerEU’s inddrivelsesdirektiv, men flytter videre til et land,der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst ellerdet nævnte direktiv, gøres betinget af, at personen stillerbetryggende sikkerhed for betalingen af henstandsbelø-bet, idet told- og skatteforvaltningen efter videreflytnin-gen ikke vil kunne opkræve henstandsbeløbet efterreglerne i den nævnte overenskomst eller det nævnte di-rektiv.Det foreslås endvidere, at en stillet sikkerhed for enperson, der først er flyttet til et land, der ikke er omfattetaf den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv,men flytter videre til et land, der er omfattet af dennævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, efter an-modning skal frigives, idet told- og skatteforvaltningenefter videreflytningen vil kunne opkræve henstandsbe-løbet efter reglerne i den nævnte overenskomst eller detnævnte direktiv.Efter forslaget vil personens aktuelle bopælsland væreafgørende for, om der skal stilles sikkerhed for betalin-gen af henstandsbeløbet eller ej.Det foreslås endvidere, at der i tilfælde, hvor aktiereller fordringer m.v. efter fraflytningen afstås eller ind-fries med tab, højst skal ske betaling af et beløb, dersvarer til skatteværdien af tabet, opgjort efter person-skattelovens § 8 a, dvs. højst et beløb, der svarer tilnedskrivningen af henstandssaldoen.Det foreslås, at personer, der har henstand med beta-lingen af fraflytterskatten, hvert år skal give told- ogskatteforvaltningen oplysning om den aktuelle adressesamtidigt med indsendelsen af den selvangivelse, der ihenhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A,stk. 11, og kursgevinstlovens § 38 A, stk. 8, skal ind-sendes hvert år. Det følger af de allerede gældenderegler, at henstanden bortfalder, hvis denne selvangivel-se ikke indsendes.Der foreslås endvidere indsat en udtrykkelig lovhjem-mel til, at told- og skatteforvaltningen kan kræve doku-mentation til brug ved fastsættelsen af henstandsbeløb,der forfalder til betaling. Det foreslås, at henstandssal-doen bortfalder, og at henstandsbeløbet forfalder til be-taling, såfremt udbedt dokumentation ikke modtages.3.2.10. Opgørelse af gevinst og tab på udloddendeinvesteringsforeningers valutakonti3.2.10.1. Gældende retVed lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev mindsterente-reglen ophævet, og der blev indført generel skattepligtaf gevinst og tab på fordringer. I sammenhæng hermedblev reglerne for, hvordan personer skal opgøre gevinst

og tab på fordringer, ændret, med henblik på at sikre såenkle opgørelsesregler som muligt. De nye regler inde-bærer, at for fordringer, der afstås den 27. januar 2010eller senere, skal gevinst og tab på den skattepligtigesfordringer inden for samme fondskode henholdsvis for-dringer udstedt på samme vilkår af samme udstederopgøres for hver enkelt fordring, således at den fordringder er erhvervet først, anses for først afstået (FIFO-prin-cippet). Denne opgørelsesmetode afløste gennemsnits-metoden, hvorefter den skattepligtige, ved opgørelsen afgevinst og tab, skulle anvende den gennemsnitlige an-skaffelsessum for alle fordringer inden for samme fonds-kode henholdsvis fordringer i fremmed valuta udstedt påsamme vilkår af samme udsteder.Som konsekvens af, at opgørelsesmetoden for perso-ner blev ændret, blev opgørelsesmetoden for udlodden-de investeringsforeninger tilsvarende ændret. Ved op-gørelsen af minimumsudlodningen skal foreningensåledes opgøre gevinst på fordringer i henhold til kurs-gevinstlovens § 26, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 C,stk. 3, nr. 3. Ændringen har virkning for udlodninger frainvesteringsforeninger, der foretages i investeringsfor-eningens indkomstår 2011 eller senere.3.2.10.2. LovforslagetDet foreslås, at udloddende investeringsforeninger, istedet for at opgøre gevinst og tab på grundlag af an-skaffelsessummen for den enkelte fordring og således,at fordringerne anses for afstået efter FIFO-princippet,jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4 (der med lovforslagetbliver § 26, stk. 5), kan vælge som hidtil at opgøre ge-vinst og tab på konti i fremmed valuta efter gennem-snitsmetoden, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 3 (der medlovforslaget bliver § 26, stk. 4).Med forslaget sikres det, at udloddende investerings-foreninger, der er karakteriseret ved at udøve massead-ministration, og hvor det derfor kan være en fordel iadministrativ og systemmæssig henseende for forenin-gen fortsat at anvende gennemsnitsmetoden for forenin-gens valutakonti, ikke er tvunget til at ændre opgørel-sesmetode, og dermed heller ikke til at ændre desystemer, der understøtter disse beregninger.3.2.11. Kontoførende investeringsforeningers deltagel-se i fåmandsforeninger3.2.11.1. Gældende reglerKontoførende investeringsforeninger må efter de gæl-dende regler ikke være medlemmer af såkaldte fåmands-foreninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 8, 2. pkt.En kontoførende investeringsforening er en forening,omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvor

medlemmerne ikke kan afstå deres andel i foreningen tilandre end foreningen. At en kontoførende forening eromfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, inde-bærer i praksis, at foreningen er skattefri. Skattepligtenpåhviler i stedet medlemmerne af foreningen.Medlemmer af kontoførende investeringsforeningerbeskattes efter lov om beskatning af medlemmer af kon-toførende investeringsforeninger. Loven sikrer, at be-skatningen af medlemmerne bliver så gennemsigtig sommuligt - det vil sige, at medlemmerne stort set beskattessom om de ejer foreningens aktiver selv.For kontoførende investeringsforeninger og for bevis-udstedende udloddende investeringsforeninger er det enbetingelse, at der er mindst 8 medlemmer af foreningen.Dog gælder bl.a. den undtagelse, at foreninger med min-dre end 8 medlemmer (en såkaldt fåmandsforening) godtkan omfattes af bestemmelsen, såfremt eventuelle inve-steringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægts-mæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt medlem-merne af fåmandsforeningen i overensstemmelse medvedtægtsmæssige krav herom alene er juridiske perso-ner, og at ingen deltagere i disse juridiske personerbeskattes af fortjeneste og udbytter efter reglerne for fy-siske personer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 8, 1. pkt.Kontoførende- og bevisudstedende udloddende investe-ringsforeninger kan ikke optages som medlemmer, jf.selskabsskattelovens § 1, stk. 8, 2. pkt.Reglen om, at kontoførende investeringsforeninger el-ler bevisudstedende udloddende investeringsforeningerikke må være medlem i en fåmandsforening, er en værns-regel, der skal forhindre, at den kontoførende investe-ringsforening eller den udloddende investeringsforeningherved opnår utilsigtede fordele.Som det fremgår ovenfor beskattes medlemmer af enkontoførende investeringsforening i vidt omfang direkteaf investeringsforeningens indtægter. Hvis en kontofø-rende investeringsforening kunne være medlem i enudloddende fåmandsforening var det tidligere muligt atkombinere denne gennemsigtige beskatning med de sær-lige regler for udloddende aktiebaserede foreninger,hvor gevinsten blev beskattet som aktieindkomst, uagtetat en del af indkomsten i den udloddende aktiebaseredeforening udgøres af kapitalindkomst. En aktiebaseretudloddende investeringsforening havde således tidligeremulighed for at placere en del aktiverne (25 pct.) i akti-ver, der var kapitalindkomstbeskattet ved direkte eje.Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 er denne særlige 25pct.-regel blevet ophævet. Fremover afhænger beskat-ningen af gevinst på beviser i udloddende investerings-foreninger af, om investeringsforeningen investerermere eller mindre end 50 pct. af formuen i aktieind-

komstbeskattede aktiver eller ej. Hertil kommer, at lov-ændringen indebærer en ændret beskatning af fordringeri danske kroner, hvorefter det ikke nødvendigvis altid vilvære mest fordelagtigt, at beskatningen sker som aktie-indkomst.3.2.11.2. LovforslagetDet foreslås, at kontoførende investeringsforeningerikke længere omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 8,2. pkt.Det ses ikke længere at være nødvendigt med en værns-regel, der forhindrer kontoførende investeringsforenin-ger i at være medlemmer af en fåmandsforening. Medde nye regler for beskatning af udloddende investerings-foreninger er det opfattelsen, at en kontoførende inve-steringsforening ikke vil kunne få en utilsigtet fordel afvia fåmandsforeninger at få omkvalificeret aktieind-komst til kapitalindkomst.Værnsreglen opretholdes for udloddende investe-ringsforeninger. Det skyldes bl.a. at, hvis en udloddendeinvesteringsforening kan være medlem af en fåmands-forening, vil der være mulighed for at udskyde beskat-ningen. En udloddende investeringsforening foretagersin udlodning i året efter optjeningsåret, hvor beskatnin-gen hos medlemmet sker. Hvis den udloddende investe-ringsforening kunne indskyde en (eller flere) fåmands-foreninger i forhold til sine investeringer, villeudlodningstidspunktet og dermed beskatningstidspunk-tet kunne blive udskudt i flere år. Herved opnås enutilsigtet skatteudskydelse hos medlemmerne af den ud-loddende investeringsforening.3.2.12. Subjektiv skattepligt for selskaber medbegrænset ansvar, der er omfattet af lov om visseerhvervsdrivende virksomheder3.2.12.1. Gældende retEfter den gældende bestemmelse i selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 2, er andre selskaber end indregi-strerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattet afselskabsskattepligt, hvis ingen af deltagerne hæfter per-sonligt for selskabets forpligtelser, og hvis selskabetfordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudtekapital. Skattepligten efter bestemmelsen omfatter end-videre selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C.Et selskab, der ikke er et indregistreret aktieselskabeller anpartsselskab, er ikke omfattet af de selskabsret-lige regler i selskabsloven. I stedet kan selskabet væreregistreret efter lov om visse erhvervsdrivende virksom-heder.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder finderanvendelse på virksomheder, der har til formål at frem-me virksomhedens deltageres økonomiske interessergennem erhvervsdrift, jf. § 1, stk. 1, i loven. Virksom-heder omfattet af loven er blandt andet selskaber ogforeninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattetaf selskabsloven eller af lov om erhvervsdrivende fonde.En virksomhed, der ønskes registreret efter loven, skalsåledes adskille sig væsentligt fra et aktie- eller anparts-selskab for at kunne registreres. Hvis adskillelsen ikkeer væsentlig, gribes virksomheden af selskabsloven.For at et selskab med begrænset ansvar kan være om-fattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erdet en betingelse, at ingen af deltagerne hæfter person-ligt, uden begrænsning og solidarisk, jf. § 3, 1. pkt., i lovom visse erhvervsdrivende virksomheder. Det er der-næst en betingelse, at deltagerne ikke kan stemme ogmodtage udbytte i forhold til deres andel af kapitalen, ogat der skal være mulighed for vekslende deltagerantal.Denne betingelse, der fremgår af § 3, 2. pkt., i lov omvisse erhvervsdrivende virksomheder, blev indsat i lo-ven ved lov nr. 516 af 12. juni 2009.Hvis et selskab med begrænset ansvar er omfattet aflov om visse erhvervsdrivende virksomheder, kan sel-skabet derfor ikke være omfattet af bestemmelsen omselskabsskattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.2. Det skyldes, at selskabet – som omfattet af lov omvisse erhvervsdrivende virksomheder – ikke må fordeleoverskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital.Selskabet kan efter omstændighederne i stedet være om-fattet af bestemmelsen om foreningsbeskatning i sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.3.2.12.2. LovforslagetDa selskaber m.v. med begrænset ansvar omfattet aflov om visse erhvervsdrivende virksomheder er er-hvervsdrivende, bør det sikres, at sådanne selskaber m.v.skattemæssigt behandles efter de samme regler, somgælder for indregistrerede aktieselskaber og anpartssel-skaber.Det sikres hermed samtidig, at sådanne selskaber m.v.omfattes af bestemmelserne i skattekontrollovens § 3 A,hvorefter der skal gives oplysning om alle deltagere, derejer mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller råder overmere end 5 pct. af den samlede stemmeværdi i de på-gældende selskaber.Det foreslås på den baggrund, at disse selskaber ud-trykkeligt opregnes i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.2.

3.2.13.1. Gældende retSelskabsskattelovens § 5 B og fusionsskattelovens§ 12 indeholder regler om overgang fra skattepligt efterselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til skattepligt efterandre regler i selskabsskattelovens § 1, bortset fra sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med andre ordindeholder bestemmelserne regler om overgang fra ko-operationsbeskatning til almindelig indkomstbeskat-ning.Det karakteristiske ved sådan overgang er, at forenin-gen forinden overgangen beskattes af en indkomst op-gjort som en procentdel af formuen, mens indkomstenefter overgangen opgøres efter de almindelige regler omindkomstopgørelse.Efter bestemmelserne vil andelsselskabet blive under-givet en særlig overgangsbeskatning. Ved overgangenskal der således ske en opgørelse af den formue, som eropsamlet i selskabet eller foreningen m.v. under beskat-ningen efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, elleren tilsvarende beskatning. Det opgjorte beløb er skatte-pligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v. Be-løbet beskattes med 50 pct. Beskatningen indtræder dogførst i takt med, at selskabet eller foreningen efter over-gangen foretager udlodninger.3.2.13.2. LovforslagetDet foreslås for at undgå omgåelse af overgangsbe-skatningen, at ethvert tilskud – ydet af selskabet ellerforeningen og af koncernselskaber som selskabet ellerforeningen direkte eller indirekte har bestemmende ind-flydelse over, til koncernselskaber, som selskabet ellerforeningen ikke har bestemmende indflydelse over –medregnes til udlodningerne, der udløser beskatning forselskabet. Tilskud mellem koncernselskaber vil – somhovedregel – være skattefrie.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslagene har primært til formål at justere reglernefra lov nr. 525 af 12. juni 2009 på baggrund af de hidti-dige erfaringer. Der er tale om mindre justeringer ogpræciseringer, som ikke ændrer på de nye reglers grund-læggende formål, opbygning og virkemåde. Forslagenehar derfor ikke egentlige provenumæssige konsekven-ser. Der foreslås endvidere justeringer af tilsvarendekarakter på andre områder inden for erhvervsbeskatnin-gen.Forslaget om at give selskabsaktionærer med aktiebe-holdninger, som havde været ejet i mindre end 3 år den

22. april 2009, og som efterfølgende skifter status fradatterselskabsaktier til porteføljeaktier, adgang til at fra-trække et eventuelt nettotab i fremtidige gevinster påsamme aktier, vil dog medføre et provenutab. For por-teføljeaktier, der beskattes efter lagerprincippet, typisknoterede aktier, vil tabet fremkomme løbende i takt medkursstigninger, mens provenutabet vedrørende unotere-de aktier først vil fremkomme i forbindelse med enafståelse af de pågældende aktier, hvilket måske førstsker efter en længere årrække. Endvidere vil forslagetom, at selskaber omfattet af rentefradragsbegrænsnings-reglerne altid kan få fradrag for nettotab på driftsmæs-sigevalutaterminskontrakteriindkomstårene2008-2010 medføre provenutab for disse indkomstår.Provenutabet på selskabsskatten vil blive modvirket aftilbageløb i form af øget aktieindkomstskat m.v. Derforeligger ikke statistiske oplysninger, der kan dannegrundlag for et underbygget skøn over provenuvirknin-gen af disse forslag, men rent skønsmæssigt anslås denvarige virkning til et provenutab i størrelsesordenen 3mio. kr. årligt.Forslaget om at udvide adgangen til modregning af tabpå aktiebaserede finansielle kontrakter i gevinster på ak-tier optaget til handel på et reguleret marked til at omfattetab på finansielle kontrakter vedrørende noterede aktierskønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser, dabegrænsningen i den nugældende regel til alene at væregældende for noterede kontrakter ikke er tillagt betyd-ning ved provenuvurderingen i forbindelse med indfø-relsen af reglen, jf. L 112, bilag 9 (samlingen 2009/10).Forslaget vedrørende udloddende investeringsfor-eningers mulighed for at anvende gennemsnitsmetodenved opgørelse af gevinster og tab på konti i fremmedvaluta skønnes ikke at have nævneværdige provenu-mæssige konsekvenser.Endelig undgås der med hullukningsforslagene util-sigtede provenutab.5. Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget, hvorved der i visse tilfælde stilles krav omtilladelse ved skattefrie omstruktureringer, skønnes atkræve yderligere 2 årsværk. Lovforslaget skønnes ikkei øvrigt at indebære administrative omkostninger for detoffentlige.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget om, at tab på aktiebaserede finansielle kon-trakter uanset udsteder kan modregnes i gevinster påaktier optaget til handel på et reguleret marked, hviskontrakten eller de underliggende aktier er optaget tilhandel på et reguleret marked, vil ligestille udstederne

og dermed forbedre konkurrencevilkårene i den finan-sielle sektor.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om, at udloddende investeringsforeningerkan vælge som hidtil at opgøre gevinst og tab på valu-takonti efter gennemsnitsprincippet, indebærer, at inve-steringsforeningerne kan vælge det opgørelsesprincip,der administrativt er mest hensigtsmæssigt, herunder atforeningen ikke skal ændre eller udbygge de systemer,der understøtter beregningen af gevinst og tab. Lovfor-slaget skønnes ikke i øvrigt at have administrative kon-sekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skønnes ikke at have administrative kon-sekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige kon-sekvenser.12. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i hø-ring hos Advokatsamfundet, AE Rådet, AmCham Den-mark, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea,Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond,Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Er-hverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater,Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DenDanske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendoms-foreningen Danmark, Finansrådet, Foreningen af Stats-autoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pen-sion, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, NasdaqOMX Copenhagen A/S, Realkreditforeningen, Realkre-ditrådet, Skatterevisorforeningen, SKAT og Erhvervs-og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsre-gulering (CKR).

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifterØkonomiske konsekvenser for det De foreslåede justeringer af reglerne i Forslaget om adgang til fradrag for taboffentligelov nr. 525 af 12. juni 2009 ændrer ikke på aktier, der den 22. april 2009 havdepå reglernes grundlæggende formål, op- været ejet i mindre end 3 år og efter-bygning og virkemåde og har derfor ikke følgende skifter status til porteføljeak-egentlige provenumæssige konsekven- tier, samt adgangen til at fradrage tabser. Udvidelsen af adgangen til modreg- på driftsmæssige valutaterminskon-ning af tab på aktiebaserede finansielle trakter for årene 2008-2010 anslåskontrakter skønnes ikke at have prove- samlet at medføre et varigt provenutabnumæssige konsekvenser ud over, hvad i størrelsesordenen 3 mio. kr. årligt.der er lagt til grund ved gennemførelsenaf lov nr. 724 af 25. juni 2010. Endvidereundgås der med hullukningsforslageneutilsigtede provenutab.Administrative konsekvenser for Ingen.Forslaget, hvorved der i visse tilfældedet offentligestilles krav om tilladelse ved skattefrieomstruktureringer, skønnes at kræveyderligere 2 årsværk. Lovforslagetskønnes ikke i øvrigt at indebære ad-ministrative omkostninger for det of-fentlige.Økonomiske konsekvenser for er- Forslaget om, at tab på aktiebaserede fi- Ingen.hvervslivetnansielle kontrakter uanset udsteder kanmodregnes i gevinster på aktier optagettil handel på et reguleret marked, hviskontrakten eller de underliggende aktier

er optaget til handel på et reguleret mar-ked, vil ligestille udstederne og forbedrekonkurrencevilkårene i den finansiellesektor.Administrative konsekvenser for er- Forslaget om, at udloddende investe- Ingenhvervslivetringsforeninger kan vælge gennemsnits-princippet for valutakonti, indebærer, atinvesteringsforeningerne kan vælge detadministrativt mest hensigtsmæssigeopgørelsesprincip, herunder at forenin-gen ikke skal ændre sine beregningssy-stemer.Administrative konsekvenser for IngenIngenborgerneMiljømæssige konsekvenserIngenIngenForholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der blev i forbindelse med harmoniseringen af sel-skabers aktieavance- og aktieudbyttebeskatning i lov nr.525 af 12. juni 2009 indsat en værnsregel i aktieavance-beskatningslovens § 4 A, stk. 3, og § 4 B, stk. 2. Formåletmed værnsreglen er at forhindre, at selskabsaktionæreromgår ejerskabskravene ved at eje aktierne via et fællesholdingselskab.EksempelMellemholdingselskab MH ejer 15 pct. af aktierne idriftsselskabet D. MH ejes af tre selskabsaktionærer (A,B og C), der hver ejer⅓af MH. Værnsreglen medfører,at A, B og C hver skal anses for direkte at eje 5 pct. afaktierne i D,nårMH’s primære funktion er ejerskab afdatterselskabsaktier,nårMH ikke udøver reel økono-misk virksomhed vedrørende D, ognåraktierne i MHikke er optaget til handel på et reguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet.Der foreslås visse justeringer og præciseringer afværnsreglen. Justeringerne medfører ikke, at der ændrespå værnsreglens grundlæggende formål og virkemåde.Indledningen (1. pkt.)Der foreslås en justering i indledningen af stk. 3.Det foreslås for det første, at værnsreglen alene skalfinde anvendelse for de af moderselskabets (mellemhol-dingselskabets) selskabsaktionærer, der direkte eller in-direkte er moderselskabsaktionærer, dvs. selskabsaktio-EksempelEt mellemholdingselskab ejer 10 pct. af aktiekapitaleni et driftsselskab. Aktierne i mellemholdingselskabetejes dels af et selskab, der ejer 55 pct., og dels af 9 sel-skabsaktionærer, der hver ejer 5 pct. af aktiekapitalen.Det følger af ordlyden af indledningen til aktieavan-cebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, at »Datterselskabs-aktierne anses for ejet direkte af moderselskabetsselskabsaktionærer …«. Det er således mellemholding-selskabets selskabsaktionærer – og ikke moderselskabs-aktionærer – der skal anses for at eje aktierne idatterselskabet direkte. De 9 selskaber med hver 5 pct.af aktiekapitalen er selskabsaktionærer i mellemhol-dingselskabet og anses derfor for at eje aktierne i dat-terselskabet (½ pct. hver) direkte.Det foreslås, at det alene er moderselskabets moder-selskabsaktionærer, der berøres af værnsreglen. Dette ermere hensigtsmæssigt. Porteføljeaktionærerne er allere-de skattepligtige af aktierne i mellemholdingselskabet.Værnsreglen i den nuværende udformning kræver såle-des, at der ved beskatningen af porteføljeaktieposter imellemholdingselskabet skal tages hensyn til, at porte-føljeaktionæren allerede er beskattet direkte af afkastetfra driftsselskabet, ellers dobbeltbeskattes afkastet: førstsom følge af det direkte ejerskab af aktierne i det under-liggende datterselskab og dernæst som følge af ejerska-bet af porteføljeaktierne i mellemholdingselskabet.Herudover foreslås et par præciseringer i lovtekstensamt en sproglig forbedring af teksten.nærer, der i ethvert led ejer mindst 10 pct. afaktiekapitalen i det underliggende selskab.

Den sproglige forbedring består i, at det foreslås, atmoderselskabet i selve lovteksten benævnes mellemhol-dingselskabet.Det foreslås dernæst, at det præciseres, at bestemmel-sen finder anvendelse for såvel direkte som indirekteaktionærer i mellemholdingselskabet.Videre foreslås det, at det præciseres, at værnsreglenfinder tilsvarende anvendelse for fonde omfattet affondsbeskatningsloven og for udenlandske selskaber,hvis indkomst beskattes her i landet. Udenlandske sel-skabers indkomst kan være skattepligtig her i landet somfølge af international sambeskatning (selskabsskattelo-vens § 31 A) eller CFC-beskatning (selskabsskattelo-vens § 32 eller ligningslovens § 16 H).Det bemærkes, at ved vurderingen efter aktieavance-beskatningslovens § 4 A, stk. 3, skal det forudsættes, atder er tale om CFC-selskaber (og dermed skattepligtigeselskabsaktionærer), hvis selskaberne inklusive aktieaf-kastet fra driftsselskabet er omfattet af CFC-reglerne.Stk. 3, nr. 1- 2 og 4Der foreslås ingen ændringer i aktieavancebeskat-ningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, med den nyeaffattelse af bestemmelsen.Stk. 3, nr. 3Der foreslås en ny betingelse for værnsreglens anven-delse. Det foreslås, at værnsreglerne i aktieavancebe-skatningslovens § 4 A, stk. 3, og § 4 B, stk. 2, ikke skalfinde anvendelse, medmindre selskabsaktionærerneøger ejerandelen i det underliggende selskab ved at gåsammen om at eje aktierne gennem et fælles holding-selskab.Ejer mellemholdingselskabet 100 pct. af det underlig-gende selskab, forøger aktionærerne i holdingselskabetikke ejerandelen i det underliggende selskab ved at ejeaktierne via et holdingselskab. Ejerne i holdingselskabethar således samme ejerandel af holdingselskabet som afdet underliggende selskab. Der er derfor som udgangs-punkt ikke behov for, at værnsreglen om mellemhol-dingselskaber finder anvendelse ved 100 pct. ejerskab afdriftsselskabet.EksempelMellemholdingselskabet MH 1 ejer alle aktierne idriftsselskabet D. MH 1 ejes af 2 mellemholdingselska-ber MH 2 og MH 3, der hver ejer 50 pct. af aktierne iMH 1. MH 2 ejes af 6 selskabsaktionærer S 1-6 og MH3 ejes ligeledes af 6 selskabsaktionærer S 7-12. Bestem-melserne medfører, at selskabsaktionærerne 1-12 skalanses for at eje aktierne i D direkte, hvorved der bl.a.

sker beskatning af selskabsaktionærerne, når udbytteudloddes fra D til MH 1.Forslaget medfører, at værnsreglen i det ovennævntetilfælde først finder anvendelse i ledet mellem MH 1 ogMH 2/MH 3. Der skal således først ske udbyttebeskat-ning, når der sker udlodning fra MH 1 til MH 2/MH 3.Selskabsaktionærerne S 1-12 skal med andre ord ansesfor at eje aktierne i MH 1 direkte.Værnsreglen vil derimod fortsat kunne finde anven-delse i følgende eksempel: Mellemholdingselskab MH1 ejer 20 pct. af aktierne i driftsselskabet D. Alle aktiernei MH 1 ejes af mellemholdingselskabet MH 2. MH 2 ejesaf 3 selskabsaktionærer, der hver ejer⅓af MH 2. Sel-skabsaktionærerne ejer således hver 6⅔pct. af aktiernei D.Værnsreglen skal nemlig anvendes på hvert enkelt sel-skab. Der startes nedefra i ejerstrukturen, dvs. der startesmed MH 1.Det skal derfor undersøges, om MH 1’s primære funk-tion er ejerskab af datterselskabsaktier/ koncernsel-skabsaktier, om MH 1 udøver reel økonomisk virksom-hed vedrørende aktiebesiddelsen i D, om MH 1 ejer alleaktierne i D, om MH 1’s aktier er optaget til handel pået reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,samt om mere end 50 pct. af aktiekapitalen i MH 1 di-rekte eller indirekte ejes af skattepligtige selskaber, derikke ville kunne modtage udbytter skattefrit fra D veddirekte ejerskab.Konstateres det, at MH 1 omfattes af værnsreglen, skalMH 2 anses for at eje aktierne i D direkte.Det skal herefter undersøges, om MH 2’s primærefunktion er ejerskab af datterselskabsaktier/ koncernsel-skabsaktier, om MH 2 udøver reel økonomisk virksom-hed vedrørende aktiebesiddelsen iD,om MH 1 ejer alleaktierne iD,om MH 2’s aktier er optaget til handel pået reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,samt om mere end 50 pct. af aktiekapitalen i MH 2 di-rekte eller indirekte ejes af skattepligtige selskaber, derikke ville kunne modtage udbytter skattefrit fraDveddirekte ejerskab.Spørgsmålet er såledesikke,om MH 2 ejer alle aktier-ne i MH 1, men om MH 2 ejer alle aktierne i D. På sammemåde som spørgsmålet ikke er, om selskabsaktionærer-ne kan modtage skattefrie udbytter fra MH 1, men omudbytterne kan modtages skattefrit fra D.Udgangspunktet om, at der ikkeer behov for værns-reglen, når mellemholdingselskabet ejer 100 pct. af ak-tiekapitalen i driftsselskabet, fraviges på et enkelt punkt.Hvis driftsselskabet er beliggende uden for EU i etland, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark, vil afkastet være skattepligtigt, når ak-tiebesiddelsen er på 50 pct. eller mindre. Hvis fire akti-onærer hver ejer 25 pct. af aktierne i driftsselskabet, vilde være skattepligtige af udbytter og avancer. I dennesituation bør skattepligten ikke kunne undgås ved at op-rette et mellemholdingselskab, som ejer alle aktierne idriftsselskabet.Det foreslås derfor, at værnsreglen finder anvendelse,selvom mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapita-len, når datterselskabet ikke er dansk skattepligtigt ogudbytter fra datterselskabet ved direkte ejerskab ikkeville skulle nedsættes eller frafaldes efter bestemmel-serne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatnings-ordning for moder- og datterselskaber fra forskelligemedlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverens-komst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvordatterselskabet er hjemmehørende.Stk. 3, nr. 5Den foreslåede affattelse af aktieavancebeskatnings-lovens § 4 A, stk. 3, nr. 5, svarer til den nuværendebestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A,stk. 3, nr. 3. Der foreslås dog to mindre præciseringer.Begge præciseringer foreslås ved, at der henvises til deselskabsaktionærer, der er nævnt i bestemmelsens 1. pkt.Det foreslås for det første, at det præciseres, at uden-landske selskabsaktionærer, der sambeskattes (selskabs-skattelovens § 31 A) eller CFC-beskattes (selskabs-skattelovens 32 eller ligningslovens § 16 H), indgår ivurderingen af, om mere end 50 pct. af aktiekapitalen imellemholdingselskabet direkte eller indirekte ejes afskattepligtige selskabsaktionærer, der ikke ville kunnemodtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af ak-tierne i det enkelte datterselskab.Det foreslås for det andet, at det fremgår eksplicit aflovteksten, at værnsreglen alene finder anvendelse, nårmere end 50 pct. af aktionærerne i mellemholdingsel-skabet umiddelbart opfylder betingelsen for at kunnemodtage skattefrit udbytte fra mellemholdingselskabet.Dette er allerede en forudsætning. Efter ordlyden skalmere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingsel-skabet direkte eller indirekte være ejet af skattepligtigeselskaber, der ikke ville kunne modtage skattefrit ud-bytte fra driftsselskabet. Heri ligger implicit, at mere end50 pct. af aktionærerne i mellemholdingselskabet umid-delbart opfylder betingelsen for at kunne modtage skat-tefrit udbytte fra mellemholdingselskabet.Værnsreglen finder derfor ikke anvendelse i følgendetilfælde: Et mellemholdingselskab MH ejer 10 pct. afaktiekapitalen i et driftsselskab D. Aktierne i MH ejes

dels af et selskab, der ejer 19 pct. og dels af 9 selska-bsaktionærer, der hver ejer 9 pct. af aktiekapitalen.Der er således kun 19 pct. af aktiekapitalen i MH, derejes af en selskabsaktionær, der umiddelbart opfylderbetingelsen for at modtage skattefrit udbytte fra MH. Deøvrige selskabsaktionærer kan således ikke modtage ud-bytte fra D (eller fortjeneste ved et eventuelt salg af D)uden beskatning, hvorfor MH ikke kan siges at eksisteremed henblik på at undgå udbyttebeskatningen for disseselskaber. Værnsreglen finder ikke – og bør heller ikke- finde anvendelse. Dette foreslås præciseret i lovtekstenvia henvisningen til selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt.Til nr. 2Stk. 4Ved anvendelse af værnsreglen i aktieavancebeskat-ningslovens § 4 A, stk. 3, er det de øverste skattepligtigeselskabsaktionærer i den berørte ejerkæde, der bliveranset for at eje aktierne i driftsselskabet direkte. Værns-reglen finder således alene anvendelse på selskaberne A-C i følgende eksempel.EksempelMellemholdingselskab MH 1 ejer 15 pct. af aktierne idriftsselskabet D. De øvrige 85 pct. af aktierne i D ejesaf selskab X. 60 pct. af aktierne i MH 1 ejes af mellem-holdingselskabet MH 2, og de resterende 40 pct. ejes afen personlig aktionær. MH 2 ejes af tre selskabsaktio-nærer (A-C), der hver ejer 33⅓ pct. af MH 2.Selskabsaktionærerne A-C anses hver for direkte at eje3 pct. af aktierne i D. MH 2’s direkte ejerskab bortfaldersom følge af, at selskabsaktionærerne i MH 2 i stedetanses for at eje aktierne i D direkte.Det foreslås, at dette præciseres i et nyt stykke (stk. 4)i aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Det foreslås så-ledes, at hvis værnsreglen medfører, at de samme aktierejes direkte af flere selskabsaktionærer, skal aktierneanses for ejet af den øverste aktionær omfattet af stk. 3,1. pkt. (dvs. den øverste moderselskabsaktionær).Stk. 5Formålet med værnsreglen i aktieavancebeskatnings-lovens § 4 A, stk. 3, er at forhindre, at selskabsaktionæreromgår ejerskabskravene ved at eje aktierne via et fællesholdingselskab.EksempelMellemholdingselskab MH ejer 20 pct. af aktierne idriftsselskabet D. MH ejes af tre selskabsaktionærer (A,B og C), der hver ejer 33⅓ pct. af MH. Værnsreglen

medfører, at A, B og C hver skal anses for at eje 6⅔ pct.af aktierne i D direkte.Værnsreglen kan omgås ved at lade de personlige ak-tionærer i A, B og C eje aktier – uden udbytterettigheder– i MH svarende til mindst 50 pct. af aktiekapitalen iMH.Hvis MH således i stedet ejes af de tre selskabsaktio-nærer (A, B og C) og af de tre fysiske personer (A, B ogC) – ejerne af selskabsaktionærerne – der hver især ejer16⅔ pct. af MH, finder værnsreglen ikke anvendelse.Det vil alene være 50 pct. af aktiekapitalen, der er ejetaf selskabsaktionærer. Efter § 4 A, stk. 3, nr. 3, er det enforudsætning for værnsreglen, at mere end 50 pct. af ak-tiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes af skatteplig-tige selskaber, der ikke ville kunne modtage skattefrieudbytter fra driftsselskabet. Aktiekapital ejet af fysiskepersoner medregnes ikke – uanset hvem de fysiske per-soner er.Samtidig medfører udbytteskævdelingen (hvorefter depersonlige aktionærer ikke har udbytterettigheder), atalle udbytterne skattefrit tilfalder selskabsaktionærerne.Det foreslås, at denne omgåelsesmulighed ved udbyt-teskævdeling imødegås ved i sådanne tilfælde at med-regne aktiebesiddelser ejet af fysiske personer medbestemmende indflydelse i de selskaber, der direkte ellerindirekte ejer mellemholdingselskabet (samt aktiebesid-delser ejet af disses personers selskaber og nærtstående),ved målingen i § 4 A, stk. 3, nr. 5. Det vil sige ved må-lingen af, om mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mel-lemholdingselskabet ejes af skattepligtige selskaber, derikke ville kunne modtage skattefrie udbytter fra drifts-selskabet.Værnsreglen vil fortsat alene medføre, at skattepligti-ge selskaber anses for at eje aktierne i det underliggendedriftsselskab direkte. Fysiske personer vil ikke blive an-set for at eje aktierne i det underliggende selskab direkte.I ovennævnte eksempel vil selskabsaktionærerne bliveanset for at eje 16⅔ pct. af D direkte.De aktiebesiddelser, der skal medregnes, når selska-bsaktionæren har udbyttepræferenceaktier, er:1) Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærermed bestemmende indflydelse i selskabsaktionæ-ren og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H,stk. 6.2) Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nært-stående til de personlige aktionærer med bestem-mende indflydelse i selskabsaktionæren. Ved nært-stående forstås ægtefællen, forældre og bedstefor-ældre samt børn og børnebørn og disses ægtefællereller dødsboer efter de nævnte personer. Bestem-mende indflydelse foreligger, såfremt personkred-

sen samlet direkte eller indirekte ejer mere end 50pct. af aktiekapitalen i selskabsaktionæren eller rå-der over mere end 50 pct. af stemmerettighederne.3) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber,hvorover personkredsen i nr. 1 har bestemmendeindflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.4) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde m.v.stiftet af personkredsen i nr. 1 og 2, jf. ligningslo-vens § 16 H, stk. 6.Stk. 6Det følger af kildeskattelovens § 65, at der ved skat-tepligtige udbytteudlodninger skal ske indeholdelse afkildeskat. Dette kan give anledning til diskrimination afminoritetsaktionærer i mellemholdingselskabet i tilfæl-de, hvor disse minoritetsaktionærer ikke bliver beskattetaf aktierne i det underliggende selskab.EksempelEt mellemholdingselskab MH 1ejer 40 pct. af et drifts-selskab. Aktierne i MH 1 ejes af mellemholdingselska-bet MH 2 (60 pct.) og selskab S (40 pct.). Aktierne i MH2 ejes af selskabsaktionærerne A-D (25 pct. hver). Sel-skaberne A-D anses dermed hver for at eje 6 pct. afaktierne i driftsselskabet direkte.Ved en udbytteudlodning på eksempelvis 100 fradriftsselskabet til MH 1 skal driftsselskabet indeholdeen forholdsmæssig kildeskat på 15 (25 pct. af 60) ved-rørende den ejerandel, der anses for direkte ejet af sel-skaberne A-D. Der kommer således kun 85 i de factoudbytte op i MH1.S får dermed kun et indirekte udbytte på 34 (40 pct. af85), og ikke 40, som selskabet egentlig er berettiget til.S kommer med andre ord til at betale en del af skattenfor selskaberne A-D.Det foreslås, at selskabsaktionærerne A-D i eksempletforpligtes til betaling af et beløb svarende til skattevær-dien af deres andel af det udloddede udbytte til MH1.Det vil være tilstrækkeligt, at der i MH1 optages en for-dring på de aktionærer, som skatten påhviler. Udgangs-punktet vil i givet fald være, at fordringen skal forrentesaf aktionærerne. Betalingen har ingen skattemæssigekonsekvenser for betaleren eller modtageren.Til nr. 3Der er tale om justeringer og præciseringer svarendetil forslagene vedrørende aktieavancebeskatningslovens§ 4 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.Til nr. 4

Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse viderefører den hidtidigebestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 17,stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen har hidtil været gældendefor selskabers næringsaktier. Bestemmelsen foreslås ud-videt til at gælde for alle aktietyper og foreslås endvidereudvidet til at gælde alle skattepligtige, så den ikke erbegrænset til aktier ejet af selskaber.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse præciserer, hvornår ud-bytter skal anses for modtaget skattefrit, når beskatnin-gen af udbyttet er lempet efter en dobbeltbeskatnings-overenskomst.Ved udbytter, der kan være skattefri efter en dobbelt-beskatningsoverenskomst, skal der efter forslaget ikkekun forstås tilfælde, hvor der skal lempes efter eksemp-tionsmetoden, men også ved lempelse efter en matchingcredit bestemmelse, hvor der lempes, som om der er be-talt udenlandsk skat af en nærmere bestemt størrelse,selvom denne skat ikke er betalt. I begge tilfælde kanudbyttet blive helt eller delvist skattefrit.I den foreslåede regel er det afgørende, om den skat-tepligtige efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst haropnået lempelse med et større beløb end den skat, der erbetalt til den fremmede stat. Det er med andre ord dengratis lempelse, der nedsætter tabsfradraget. Den spare-de skat skal omregnes til det skattefri udbyttebeløb, somskattenedsættelsen modsvarer.EksempelEt dansk selskab modtager udbytte af porteføljeaktierfra et selskab, der har hjemsted i et land, hvormed Dan-mark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,hvor der skal gives matching credit, som om udbyttet varbeskattet med 10 pct. i kildelandet. Ved et udbytte på100 skal den danske skat af udbyttet på 25 nedsættes med10. Hvis udbyttet ikke beskattes i kildelandet, ville ennedsættelse efter ligningslovens § 33 udgøre 0, hvorvedskatten af udbyttet er nedsat med 10 mere, end hvad enberegning efter ligningslovens § 33 ville medføre. Dettemodsvarer et udbytte på 40 i det pågældende indkomstårmed en skatteprocent på 25. Hvis det lægges til grund,at aktiernes værdi er faldet med 100, vil der således kunvære fradragsret for 60 (100-40), svarende til at kun 60af udbyttet er beskattet eller sagt med andre ord, at 40har været skattefrit.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse viderefører den gælden-de bestemmelse i § 17, stk. 2, 2. punktum, der i visse

situationer sidestiller skattefri tilskud og udbytte af ud-byttepræferenceaktier med skattefri udbytter fra det ak-tietabsgivende selskab. Det gælder for tilskud fraselskabet (eller dets datterselskaber) til koncernforbund-ne selskaber. Ved koncernforbundne selskaber forståsselskaber, der er koncernforbundne efter selskabsskat-telovens § 31 C. Dette gælder dog ikke, når tilskuds-modtageren er et direkte eller indirekte ejet datterselskabaf det aktietabsgivende selskab. I disse tilfælde forøgesværdien af det aktietabsgivende selskabs aktier i datter-selskabet.Den eksisterende regel gælder for næringsaktier hosselskaber m.v., hvor det foreslås at begrænse reglens an-vendelsesområde til kun at gælde tilfælde, hvor detnæringsskattepligtige selskab er koncernforbundet medsåvel det tilskudsydende som det tilskudsmodtagendeselskab. Det foreslås samtidig at udvide bestemmelsentil også at gælde for personer, der er skattepligtige efteraktieavancebeskatningslovens § 7, når denne direkte el-ler indirekte har bestemmende indflydelse over såvel dettilskudsydende som det tilskudsmodtagende selskab.Til nr. 5 og 7Der blev i forbindelse med harmoniseringen af sel-skabers aktieavance- og aktieudbyttebeskatning i lov nr.525 af 12. juni 2009 indsat en værnsregel i aktieavance-beskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne kon-vertible obligationer. Formålet med værnsreglen er atforhindre dobbeltfradrag dels i det underskudsgivendeselskab, dels via tabsfradrag på den konvertible obliga-tion. Begrundelsen for at udelukke fradrag for tab påkoncerninterne konvertible obligationer, der er porteføl-jeaktier, gælder helt tilsvarende for koncerninterne kon-vertible obligationer, der er næringsaktier. Der foreslåsderfor indsat en bestemmelse i aktieavancebeskatnings-lovens § 17 om næringsaktier, der på samme mådeudelukker tabsfradrag for koncerninterne konvertibleobligationer, der er omfattet af selskabets næringsbe-holdning.Gevinst og tab på aktier m.v. omfattet af aktieavance-beskatningslovens § 17 skal for selskaber generelt op-gøres efter lagerprincippet. For at sikre, at tab påkoncerninterne konvertible obligationer ikke kan fra-drages ved anvendelse af lagerprincippet, foreslås det,at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23 A ogsåskal gælde for koncerninterne konvertible obligationer.Herefter kan værdien ved indkomstårets udløb hen-holdsvis afståelsessummen ikke være mindre end denskattemæssige anskaffelsessum for den konvertible ob-ligation. Det vil således være muligt under lagerbeskat-ningen at opnå fradrag for et tab på en koncernintern

konvertibel obligation, i det omfang der tidligere harværet en skattepligtig gevinst på obligationen. Der kanblot ikke opnås et samlet tab over hele ejertiden. Teg-ningsretter til koncerninterne konvertible obligationerforeslås behandlet på tilsvarende måde.Til nr. 6Det foreslås, at gevinst og tab på investeringsfor-eningsbeviser i udloddende obligationsbaserede inve-steringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens§ 22, alene skal medregnes ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst, hvis årets nettogevinst eller -tabsammenlagt med nettogevinst og -tab på fordringer om-fattet af kursgevinstlovens § 14 og gæld i fremmedvaluta omfattet af kursgevinstlovens § 23 overstiger2.000 kr.Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev den eksisterendebagatelgrænse på 1.000 kr. i relation til gevinst og tab påfordringer og gæld i fremmed valuta med virkning forindkomståret 2010 dels forhøjet til 2.000 kr., dels udvi-det til også at gælde fordringer i danske kroner. Samtidigblev gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i ud-loddende obligationsbaserede investeringsforeningeromfattet af bestemmelsen, således at gevinst og tab pådisse beviser indgår ved beregningen af, om bagatel-grænsen finder anvendelse. Ved en fejl blev der ikke iaktieavancebeskatningslovens § 22 indført en korre-sponderende regel, der sikrer, at bagatelgrænsen ogsågælder i relation til beskatningen af gevinst og tab påinvesteringsforeningsbeviser.Det foreslås derfor, at gevinst og tab på investerings-foreningsbeviser i udloddende obligationsbaserede in-vesteringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens§ 22, alene skal medregnes ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst, hvis årets nettogevinst eller -tabsammenlagt med nettogevinst og -tab på fordringer om-fattet af kursgevinstlovens § 14 og gæld i fremmedvaluta omfattet af kursgevinstlovens § 23 overstiger2.000 kr.Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med for-slaget til ændring af kursgevinstlovens § 23, 2. pkt., jf.lovforslagets § 6, nr. 5, samt den foreslåede overgangs-regel i § 14, stk. 5, 2. pkt., vedrørende gevinst og tab påinvesteringsforeningsbeviser i indkomståret 2010.Til nr. 8§ 28Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 28,hvorefter anskaffelsessummen nedsættes på aktier er-hvervet i forbindelse med kapitalindskud i selskabet,

ændres som følge af, at reglerne for personers adgang tilfradrag for tab på fordringer samt beskatningen af sel-skabers gevinst og tab på aktier er ændret.Forslaget indebærer, at anskaffelsessummen på aktiererhvervet i forbindelse med kapitalindskud i selskabetalene nedskrives i tilfælde, hvor kreditor for den for-dring, der (helt eller delvist) indfries eller overdrages, erhovedaktionær i debitorselskabet, mens kapitalindskudfra andre kreditorer ikke vil udløse nedsættelse af an-skaffelsessummen.Bestemmelsen kommer herved til at afspejle, at per-soners adgang til fradrag for tab på fordringer på etselskab alene er afskåret, hvis kreditor er hovedaktionæri debitorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Af-grænsningen af hovedaktionærer, der vil være omfattetaf den foreslåede bestemmelse, er således den sammesom den personkreds, der er omfattet af fradragsbe-grænsningsreglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Be-stemmelsen omfatter herefter tilfælde, hvor kreditor eren person, der ejer eller på noget tidspunkt inden for deseneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitaleni debitorselskabet, eller som råder eller i den ovennævnteperiode har rådet over mere end 50 pct. af stemmevær-dien i debitorselskabet, jf. aktieavancebeskatningslo-vens § 4.Forslaget til stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, er en videreførelseaf den gældende § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6. Ifølge for-slaget nedsættes anskaffelsessummen således som hidtilogså i en række tilfælde, hvor kapitalindskuddet foreta-ges af andre end kreditor, f.eks. personer eller selskaberm.v. med nær tilknytning til kreditor for fordringen.§ 28 A

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammen-hæng med forslaget til kursgevinstlovens § 24 A, jf.lovforslagets § 6, nr. 8.Forslaget indebærer, at anskaffelsessummen på aktier,hvor kapitalen iht. selskabslovens § 33 ikke er fuldt ind-betalt, nedsættes i tilfælde, hvor selskabet nedskriverfordringen på kapitalejeren vedrørende den ikke indbe-talte kapital. Anskaffelsessummen nedsættes på de ak-tier, der er tegnet i forbindelse med stiftelsen affordringen, med et beløb svarende til det, fordringen ernedskrevet med.Hvis A f.eks. ejer hele kapitalen i S, i alt nominelt500.000 kr., hvoraf � er indbetalt, vil den ikke indbetaltedel af kapitalen udgøre 375.000 kr. Nedskrives dennefordring på kapitalejeren til 0, vil anskaffelsessummenpå aktierne skulle nedsættes med 375.000 kr. svarendetil det beløb, fordringen er nedskrevet med. Ved opgø-

relse af gevinst og tab på aktierne tegnet i forbindelsemed stiftelsen af den nedskrevne fordring opgøres an-skaffelsessummen således ikke til 500.000 kr. svarendetil tegningsbeløbet, men til 125.000 kr. (500.000 kr. -375.000 kr.).Antages det, at aktierne efterfølgende afstås til125.000 kr., vil gevinst/tab på aktierne skulle opgøres til125.000 kr. (afståelsessummen) – 125.000 kr. (anskaf-felsessummen nedsat med det beløb fordringen er ned-skrevet med) = 0 kr.Anskaffelsessummen nedsættes kun, hvis og i det om-fang fordringen på kapitalejeren nedskrives. Ved eneventuel afståelse af aktierne på et tidspunkt, hvor kapi-talen ikke er indkaldt af selskabet, vil anskaffelsessum-men således skulle opgøres til tegningsbeløbet, dvs. til500.000 kr., jf. eksemplet ovenfor.Istk. 2foreslås det, at i tilfælde, hvor den skattepligtigeanvender lagerprincippet på de aktier, hvor kapitalen ik-ke er fuldt indbetalt, nedsættes aktiernes primoværdi,dvs. aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse, i detår hvor fordringen nedskrives. Er aktierne erhvervet iindkomstårets løb, sker nedsættelsen på grundlag af ak-tiernes anskaffelsessum i stedet for aktiernes værdi vedindkomstårets begyndelse.Til nr. 9Efter forslaget til den nye bestemmelse i aktieavance-beskatningslovens § 33 A, stk. 2, nr. 3, sker der status-skifte i visse tilfælde ved en omvendt lodret skattefrifusion. Dette gælder således i tilfælde, hvor det indsky-dende selskab ejer porteføljeaktier i det modtagendeselskab, og disse aktier derfor bliver til egne aktier i detmodtagende selskab ved den omvendte lodrette fusion.Statusskiftet indebærer, at det indskydende selskabanses for at have afstået porteføljeaktierne i det modta-gende selskab til handelsværdien på fusionsdatoen, sam-tidig med at det modtagende selskab vil blive anset forat have anskaffet aktierne på samme tidspunkt og tilsamme værdi.Ændringen sikrer, at beskatningen af porteføljeaktierikke kan omgås ved at anvende reglerne om skattefri fu-sion.Hvis det modtagende selskab i forbindelse med fusi-onen eller senere annullerer de ved fusionen erhvervedeegne aktier, vil en fortjeneste eller et tab herved skullemedregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst, hvis det indskydende selskab ved fusionen ejedemindre end 10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab,jf. nærmere den ved § 4, nr. 1, foreslåede nye bestem-melse i fusionsskattelovens § 10, stk. 2.

Til nr. 10Det foreslås, at hvis et selskabs anskaffelsessum foraktier anskaffet i perioden 23. april 2006 til 22. april2009 overstiger aktiernes handelsværdi på tidspunktetfor skift af skattemæssig status efter aktieavancebeskat-ningslovens § 33 A, stk. 2, nr. 1, kan tabet fradrages iindkomstårets gevinster på de samme aktier.Anvendes det opgjorte tab ikke fuldt ud i statusskif-teindkomståret, kan det resterende tab fradrages i deefterfølgende indkomstår efter de principper, der gælderfor tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9,stk. 4, idet tabet alene kan fradrages i gevinster på desamme aktier. Tabet vil ikke kunne anvendes til mod-regning i avancer på aktier i andre selskaber eller iavancer på nyerhvervede aktier i det samme selskab.Skifte til datterselskabsaktie efter aktieavancebeskat-ningslovens § 33 A anses for anskaffelse i forbindelsemed den foreslåede bestemmelse. Følgende eksempel erderfor ikke omfattet af de foreslåede regler.EksempelSelskab A, som har kalenderårsregnskab, har den 1.januar 2009 købt 9 pct. af aktierne i selskab X for 10mio. kr. Selskab X har den 1. april 2010 annulleret sinbeholdning af egne aktier (10 pct. af den samlede aktie-kapital). Selskab A’s aktiebeholdning skifter dermedstatus til datterselskabsaktier, idet selskab A herefter ejer10 pct. af aktiekapitalen. Værdien på dette tidspunkt er9 mio. kr. På dette tidspunkt opgøres tabet vedrørendeporteføljeaktieperioden (1. januar 2009 til 1. april 2010)på 1 mio. kr.Den 1. maj 2010 sælger selskab A 2 pct. af aktiekapi-talen, hvorefter aktiebesiddelsen igen bliver en porte-føljeaktiebesiddelse. I forhold til den foreslåede bestem-melse om tabsfradrag anses aktiebesiddelsen foranskaffet den 1. april 2010 (skiftet til datterselskabsak-tie), hvorfor bestemmelsen ikke kan anvendes.Det er derimod underordnet, om aktiebesiddelsen in-den den 22. april 2009 har svinget mellem at være overog under 10 pct.-grænsen, når blot der var tale om endatterselskabsaktie (eller en koncernselskabsaktie) den22. april 2009.Det foreslås, at tabet bortfalder, hvis aktiebesiddelsenskifter status tilbage til skattefri datterselskabsaktie. Ta-bet kan således ikke fremføres til modregning i en even-tuel efterfølgende ny porteføljeaktieperiode. Dette skalforhindre, at tabet videreføres på trods af gevinst i den2. datterselskabsperiode.Det foreslås, at det er en forudsætning for anvendelsenaf reglen, at skiftet af skattemæssig status sker senest idet fjerde indkomstår efter indkomståret, hvor aktierne

er anskaffet. Denne forudsætning er indsat, idet det skalvære muligt at kontrollere, i hvilket omfang dattersel-skabet/koncernselskabet har udloddet udbytter til sel-skabsaktionæren eller har givet tilskud til søsterselska-ber. Sådanne udbytter og tilskud nedbringer tabet, jf. denforeslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens§ 5 A om tab på aktier.Til nr. 11Der er tale om en konsekvensrettelse.Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 blev reglerne om per-soners fradrag for tab på aktier ændret. Der blev indsaten ny § 13 A i aktieavancebeskatningsloven om tab påaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.Bestemmelsen svarer til den tidligere bestemmelse i ak-tieavancebeskatningslovens § 14. Samtidig blev aktie-avancebeskatningslovens § 14 omformuleret, således atden nu indeholder en regel om, at tabsfradraget er be-tinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhver-velsen.Aktieavancebeskatningslovens § 38 omhandler opgø-relse m.v. af gevinst og tab ved en fraflytterbeskatning,idet de regler om tabsfradrag, der gælder ved almindeligtsalg, finder tilsvarende anvendelse. Ved en fejl blev be-stemmelsen ikke justeret i forbindelse med de ændringeraf tabsreglerne, der blev gennemført ved lov nr. 462 af12. juni 2009.Til nr. 12Ændringen er redaktionel og skyldes, at EU’s inddri-velsesdirektiv med senere ændringer er blevet kodifice-ret ved Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008.Til nr. 13Det foreslås, at henstanden for en person, der først erflyttet til et land, der er omfattet af den nordiske bi-standsoverenskomst eller EU’s inddrivelsesdirektiv,men flytter videre til et land, der ikke er omfattet af dennævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, gøresbetinget af, at personen stiller betryggende sikkerhed forbetalingen af henstandsbeløbet, idet told- og skattefor-valtningen efter videreflytningen ikke vil kunne opkræ-ve henstandsbeløbet efter reglerne i den nævnte over-EksempelEfter nugældende reglerÅr 1:

enskomst eller det nævnte direktiv. Lovændringen vilhave virkning for personer, der efter lovens ikrafttrædenflytter videre fra et land, der er omfattet af den nævnteoverenskomst eller det nævnte direktiv, til et land, derikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller detnævnte direktiv.Det foreslås endvidere, at en stillet sikkerhed for enperson, der først er flyttet til et land, der ikke er omfattetaf den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv,men flytter videre til et land, der er omfattet af dennævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, efter an-modning skal frigives, idet told- og skatteforvaltningenefter videreflytningen vil kunne opkræve henstandsbe-løbet efter reglerne i den nævnte overenskomst eller detnævnte direktiv. Lovændringen vil have virkning forpersoner, der efter lovens ikrafttræden indgiver anmod-ning om frigivelse af den stillede sikkerhed.Efter forslaget skal der således stilles sikkerhed forbetalingen af fraflytterskatten, såfremt den fraflyttedepersons aktuelle bopælsland ikke er omfattet af den nor-diske bistandsoverenskomst eller EU’s inddrivelsesdi-rektiv.Til nr. 14Hvis aktier m.v. efter fraflytningen afstås med tab, skalder beregnes en skatteværdi af tabet, dels efter reglernei personskattelovens § 8 a, og dels efter de udenlandskeregler. Efter de gældende regler nedsættes henstands-saldoen med skatteværdien efter personskattelovens § 8a, medens den fraflyttede person som afdrag på henstan-den skal betale et beløb, der svarer til skatteværdien efterde udenlandske regler. Hvis skatteværdien efter de uden-landske regler overstiger skatteværdien efter person-skattelovens § 8 a, kan det beløb, som personen skalbetale som afdrag på henstandssaldoen, overstige detbeløb, som henstandssaldoen nedskrives med. Det kaneventuelt medføre, at personen i alt kommer til at betaleet større beløb i afdrag på henstanden end den oprinde-lige henstandssaldo.Det foreslås derfor, at der i tilfælde, hvor aktier m.v.efter fraflytningen afstås med tab, højst skal ske betalingmed et beløb, der svarer til skatteværdien af tabet opgjortefter personskattelovens § 8 a, dvs. det beløb, som hen-standssaldoen nedskrives med.

nedskrives med dette beløb:Skatteværdi af tab efter udenlandske regler, idet bemærkes, at dette beløb forfalder tilbetaling:Henstandssaldo herefter:År 2:Henstandssaldo primo:Skatteværdi af yderligere tab efter personskattelovens § 8 a, idet bemærkes, athenstandssaldoen nedskrives med dette beløb:Skatteværdi af tab efter udenlandske regler, idet bemærkes, at dette beløb forfalder tilbetaling:Henstandssaldo herefter:Personen kommer således til at betale afdrag med i alt kr. (85.000 + 20.000) = kr. 105.000,selv om henstandssaldoen oprindeligt kun udgjorde kr. 100.000.Efter forslagetÅr 1:Henstandssaldo:Skatteværdi af tab efter personskattelovens § 8 a, idet bemærkes, at henstandssaldoennedskrives med dette beløb:Skatteværdi af tab efter udenlandske regler:Der skal betales et beløb, svarende til skatteværdien af tabet efter udenlandske regler,dog højst et beløb, der svarer til skatteværdien af tabet efter personskattelovens § 8 a:Henstandssaldo herefter:År 2:Henstandssaldo primo:Skatteværdi af yderligere tab efter personskattelovens § 8 a, idet bemærkes, athenstandssaldoen nedskrives med dette beløb:

falder, og at henstandsbeløbet forfalder til betaling,såfremt udbedt dokumentation ikke modtages.Personer, der har henstand med betalingen af fraflyt-terskat vedrørende aktier, skal betale afdrag på hen-standssaldoen efter reglerne i aktieavancebeskatnings-lovens § 39 A, stk. 2-10. Der skal blandt andet efternærmere regler betales afdrag på henstandssaldoen ve-drørende fraflytterskat på aktier, såfremt personen afståraktierne, eller hvis personen modtager udbytte eller lånfra selskabet. Der skal endvidere betales afdrag på hen-standssaldoen ved visse andre udlodninger eller dispo-sitioner, der vil kunne påvirke aktiernes kursværdi inedadgående retning, og som må antages at være i denpågældendes interesse.De nugældende regler indeholder imidlertid ingen lov-regel om, at told- og skatteforvaltningen f.eks. kan krævedokumentation for, at den fraflyttede person stadig er ibesiddelse af aktierne, og hvis beholdningen af aktierneeller en afståelse af aktierne ikke er omfattet af skatte-kontrollovens regler om indberetningspligt, f.eks. fordiaktierne ikke er i dansk depot og afståelsen ikke skergennem en dansk værdipapirhandler, får told- og skat-teforvaltningen ingen automatisk underretning om enafståelse af aktierne.De nugældende regler indeholder heller ingen lovregelom, at told- og skatteforvaltningen f.eks. kan kræve do-kumentation til brug ved en undersøgelse af, om denfraflyttede person har modtaget udbytte (herunder ma-skeret udbytte) eller lån, eller om selskabet har foretagetandre dispositioner, der vil kunne påvirke aktiernes kurs-værdi i nedgående retning.Der vil især kunne være behov for at indkalde doku-mentation, hvis der er tale om aktier i et udenlandskselskab, således at told- og skatteforvaltningen ikkeumiddelbart kan fremskaffe oplysninger fra selskabetsregnskab, eller hvis de transaktioner, der medfører, atder skal betales afdrag på henstandssaldoen, foregår iudlandet.Det foreslås derfor, at der indføres en lovregel om, atden fraflyttede person efter anmodning skal indsenderelevant dokumentation til told- og skatteforvaltningen.Told- og skatteforvaltningen skal i anmodningen giveen rimelig frist for indsendelse af dokumentationen. Fri-sten skal bl.a. fastsættes under hensyntagen til det land,hvor personen har bopæl. Der bør således gives en læn-gere frist ved bopæl i Asien, Sydamerika m.m. end vedbopæl i Europa.Indsendes dokumentationen ikke rettidigt i forhold tilden af told- og skatteforvaltningen givne frist, forfalderhenstandsbeløbet til betaling. Frist for betaling er den 2.måned efter fremsendelse af told- og skatteforvaltnin-

gens opkrævning med sidste rettidige betalingsdag den20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige beta-lingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristentil den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt,forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkræv-ningslovens § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procentpoint pr.påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.Til § 2Til nr. 1Det er tale om en præcisering af lovteksten. Formåleter at sikre, at det utvetydigt fremgår, at en udlejning afhovedaktionærens ejendom til hovedaktionærens sel-skab anses for erhvervsmæssig virksomhed, og dermedat hovedaktionæren har mulighed for at genanbringe enfortjeneste ved salg af den udlejede ejendom.Til § 3Til nr. 1Der foreslås en række justeringer af bestemmelsen omfondes adgang til at vælge at opgøre gevinst og tab påporteføljeaktier efter realisationsprincippet.Det foreslås for detførste,at der ikke skal være adgangtil at anvende realisationsprincippet på investeringsfor-eningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger,jf. aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1, og i ud-loddende obligationsbaserede investeringsforeninger jf.aktieavancebeskatningslovens § 20 A. Ved udloddendeobligationsbaserede investeringsforeninger forstås in-vesteringsforeninger, der opfylder definitionen i aktie-avancebeskatningslovens § 22, stk. 2 og 3. Det vil sige,at fondene altid skal opgøre gevinst og tab på denne typeaf investeringsforeningsbeviser efter lagerprincippet.Den foreslåede undtagelse med hensyn til investe-ringsforeningsbeviser indebærer, at fondene på dettepunkt i vidt omfang undergives samme regler som sel-skaber. For selskaber er det således udtrykkeligt fastsat,at adgangen til at vælge realisationsprincippet ikke om-fatter disse investeringsforeningsbeviser, jf. aktieavan-cebeskatningslovens § 23, stk. 6. I modsætning tilselskaber kan fondene vælge at anvende realisations-princippet på aktier, der er optaget til handel på etreguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.På den baggrund foreslås fondes adgang til at anvenderealisationsprincippet på investeringsforeningsbeviser iudloddende aktiebaserede investeringsforening dog vi-dereført ud fra et transparenshensyn. Ved udloddendeaktiebaserede investeringsforeninger forstås investe-

ringsforeninger, der opfylder definitionen i aktieavan-cebeskatningslovens § 21, stk. 2 og 3.For detandetforeslås det, at en fond ikke kan anvenderealisationsprincippet på aktier, der er optaget til handelpå et reguleret marked eller en multilateral handelsfaci-litet, hvis fonden i et indkomstår har anvendt lagerprin-cippet på sådanne aktier. Af denne regel følger samtidig,at en fond kan vælge alene at anvende realisationsprin-cippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handelpå et reguleret marked eller en multilateral handelsfaci-litet. Med en de facto anvendelse af lagerprincippet påaktier, der er optaget til handel på et reguleret markedeller en multilateral handelsfacilitet, kan fonden såledesopnå en kombination af realisationsprincippet på aktier,der ikke er optaget til handel på et reguleret marked elleren multilateral handelsfacilitet, og lagerprincippet påaktier, der er optaget til handel på et reguleret markedeller en multilateral handelsfacilitet.Med denne mulighed for at træffe forskellige valg forhenholdsvis aktier, der er optaget til handel på et regu-leret marked eller en multilateral handelsfacilitet, ogaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret mar-ked eller en multilateral handelsfacilitet, får fondene etvist spillerum.For dettredjeforslås en regulering af omfang og va-righed af valg af beskatning efter realisationsprincippet.Efter de gældende regler kan en fond i princippet væl-ge hvilke og hvor mange porteføljeaktier, der skal om-fattes af en opgørelse efter realisationsprincippet.Fonden behøver ikke foretage et samlet valg. Endviderekan en fond, der opfylder udlodningskravet, fra år til årfrit vælge mellem realisationsprincippet og lagerprin-cippet.Denne vidtgående valgfrihed har ikke været tilsigtet,jf. også at der efter aktieavancebeskatningslovens § 23,stk. 6, gælder langt strengere krav for selskaber. Derforeslås derfor en opstramning på dette punkt. En betin-gelse for anvendelse af realisationsprincippet er efterforslaget, at fonden vælger realisationsprincippet for allefondens porteføljeaktier, dog med de undtagelser, derfølger af bestemmelsens 2. pkt. (investeringsforenings-beviser) og 3. pkt. (lagerbeskatning af porteføljeaktier,der er optaget til handel). Det vil sige, at fonde udovergenerel lagerbeskatning eller generel realisationsbeskat-ning også kan have en kombination af lagerbeskatningaf porteføljeaktier, der er optaget til handel og realisati-onsbeskatning af porteføljeaktier, der ikke er optaget tilhandel, mens den omvendte kombination ikke er mulig.Uden for den situation, hvor der er tvungen lagerbe-skatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel pået reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,

enten fordi uddelingskravet ikke er opfyldt, eller fordider er udløst beskatning af ubenyttede hensættelser,foreslås indsat en regulering af situationer, hvor fondenselv har anvendt lagerprincippet.Hvis en fond i et indkomstår har anvendt lagerprin-cippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handelpå et reguleret marked eller en multilateral handelsfaci-litet, kan fonden ikke vælge realisationsbeskatning forporteføljeaktier. Dette gælder alle fondens porteføljeak-tier.Det foreslås for detfjerdepræciseret, at uddelingskra-vet kun udgør en betingelse i forhold til valg af realisa-tionsbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget tilhandel på et reguleret marked eller en multilateral han-delsfacilitet, og at det er den skattepligtige indkomst førfradrag efter fondsbeskatningslovens §§ 4 og 5, der ind-går ved opgørelsen af størrelsen af det beløb, der skaluddeles som betingelse for anvendelse af realisations-princippet. Sidstnævnte præcisering skal ses i lyset af, atfondes skattepligtige indkomst efter fondsbeskatnings-lovens § 3, stk. 1, skal opgøres efter skattelovgivningensalmindelige regler med de undtagelser, der bl.a. følgeraf lovens §§ 4 og 5. Samtidig omfatter fradrag efter depågældende bestemmelser bl.a. fradrag for uddelinger tilalmennyttige formål og fradrag for hensættelser til kon-solidering.Endelig foreslås for detfemte,at det forhold, at en fondanvender en del af sin indkomst til betaling af skat, ikkeskal være til hinder for fondens adgang til at vælge rea-lisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget tilhandel på et reguleret marked eller en multilateral han-delsfacilitet. Det er en betingelse for anvendelse af rea-lisationsprincippet på sådanne porteføljeaktier, at fon-den uddeler et beløb svarende til summen af denskattepligtige indkomst plus indtægter dækket af bund-fradraget på 25.000 kr. efter fondsbeskatningslovens § 3,stk. 2, og eventuelle skattefrie udbytter, jf. fondsbeskat-ningslovens § 10.Uddelingskravet betyder, at en fond kan komme i densituation, at den ikke kan opfylde betingelsen på grundaf en skattebetaling. Problemet kan opstå, hvor en fondforetager uddelinger, der ikke er fradragsret for. Det kanf.eks. være uddelinger til ikke-almennyttige formål,hvor modtageren ikke er skattepligtig til Danmark. Nårder ikke er fradrag, vil fonden skulle betale skat af (endel af) indkomsten, hvorfor uddelingskravet ikke nød-vendigvis vil være opfyldt. Problemet kan endvidereopstå i situationer, hvor en fremmed stat har indeholdtkildeskatter i aktieudbytter, renter eller royalties fra kil-der i den pågældende stat. De udenlandske kildeskatterkan medføre, at fonden ikke kan opfylde uddelingskra-

vet og dermed afskæres fra valg af realisationsprincip-pet.Hensættelser sidestilles med uddelinger ved vurderin-gen af, om uddelingskravet er opfyldt. Dette gælder ogsåhensættelser til konsolidering efter fondsbeskatningslo-vens § 5, stk. 1, og dette uagtet at der i forhold til dissekonsolideringshensættelser er tale om en ren skattemæs-sig postering til brug for indkomstopgørelsen. Dvs. derkræves ikke nogen faktisk hensættelse. Dette betyder, atet beløb svarende til konsolideringshensættelsen kan an-vendes til andre formål, som f.eks. betaling af et skatte-beløb, uden at dette fratager fonden muligheden for atanvende realisationsprincippet.Selvom der således allerede efter gældende regler ervisse muligheder for at anvende realisationsprincippetpå trods af en skattebetaling, er dette dog ikke nødven-digvis tilstrækkeligt i forhold til alle de situationer, derkan forekomme. Det foreslås derfor udtrykkeligt lovfæ-stet, at hverken betaling af danske indkomstskatter ellerudenlandske kildeskatter af aktieudbytter, renter ellerroyalties fratager fonde muligheden for at kunne vælgerealisationsbeskatning.Til nr. 2Der er tale om en rettelse, således at den pågældendelovs titel angives korrekt.Til § 4Til nr. 1Det er en betingelse for skattefri fusion og spaltningefter fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det ind-skydende selskab alene vederlægges med aktier elleranparter i det modtagende selskab og eventuelt en kon-tant udligningssum (kontantvederlaget).Det fremgår af fusionsskattelovens § 9, at aktier i detindskydende selskab i en fusion anses for afhændet afselskabsdeltageren til tredjemand i det omfang, de ve-derlægges med andet end aktier i det modtagende sel-skab. Aktier, der kontantvederlægges, beskattes efterreglerne i aktieavancebeskatningsloven.Når reglerne om beskatning af gevinst og tab ved af-ståelse af aktier anvendes, beskattes selskaber og perso-ner, der er hjemmehørende i udlandet, ikke af provenuet,idet der ikke er begrænset skattepligt på gevinster og tabpå aktier efter selskabsskattelovens § 2 eller kildeskat-telovens § 2.Selskaber og personer, der er hjemmehørende i Dan-mark, vil derimod kunne blive beskattet af gevinster påaktierne. Selskaber vil dog være skattefrie af avancer på

datterselskabsaktier (dvs. hvor selskabet ejer mindst 10pct. af aktiekapitalen) og koncernselskabsaktier (dvs.aktier i selskaber, der indgår eller ville kunne indgå i ensambeskatning med selskabsaktionæren).Det foreslås derfor i fusionsskattelovens § 9, stk. 2, atkontantvederlaget behandles som udbytter i de tilfælde,som er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1. Detbemærkes, at fusionsskattelovens § 9, stk. 2, finder til-svarende anvendelse på kontantvederlag i skattefri spalt-ning, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 4. pkt., ogskattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslo-vens § 36, stk. 3.Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 3, at udlodningaf likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvoriselskabet endeligt opløses, behandles efter reglerne ombeskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.Det gælder dog ikke efter stk. 3, nr. 1, hvis (det bemær-kes, at følgende indeholder de justeringer og tilføjelser,der foreslås med dette lovforslag):a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af ak-tiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlod-ningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1,litra c.b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. afaktiekapitalen, men har bestemmende indflydelse idet likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, ogudlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2,stk. 1, litra c.c) Den modtagende fysiske person har bestemmendeindflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslo-vens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterneefter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.I givet fald skal udlodningen af likvidationsprovenuikke behandles efter aktieavancebeskatningsloven, menskal behandles som en udbytteudlodning, jf. § 16 A,stk. 3, nr. 1. Med forslaget vil der ligeledes ske udbyt-tebeskatning af kontantvederlaget i skattefrie omstruk-tureringer.Det bemærkes, at fusionsskattedirektivet ikke forhin-drer beskatning af kontantvederlæggelsen, jf. fusions-skattedirektivets artikel 8, stk. 9.Til nr. 2Det følger af den gældende bestemmelse i fusions-skattelovens § 10, at fortjeneste og tab på aktier, derannulleres af et modtagende selskab ved en skattefri fu-sion, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis detmodtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitaleni det indskydende selskab.Bestemmelsen blev indsat i fusionsskatteloven ved lovnr. 525 af 12. juni 2009. Formålet med ændringen var at

tilpasse fusionsskattelovens § 10 til de samtidigt ændre-de regler i aktieavancebeskatningsloven om beskatningaf selskabers aktieavancer og -tab. Formålet med æn-dringen var nærmere at sikre, at et modtagende selskab,der ejer porteføljeaktier i det indskydende selskab, be-skattes af fortjeneste og tab, hvis aktierne i det indsky-dende selskab annulleres i forbindelse med en lodretfusion.Indtil ændringen skulle et modtagende selskab i ingentilfælde medregne fortjeneste og tab ved annullering afaktierne i det indskydende selskab, jf. den tidligere af-fattelse af fusionsskattelovens § 10, stk. 1.Tilsvarende havde annullering af egne aktier, som detmodtagende selskab havde erhvervet ved overtagelse afaktiver og passiver fra det indskydende selskab, helleringen skattemæssige konsekvenser for selskabet, jf. dentidligere bestemmelse i FUL § 10, stk. 2 (omvendt lodretfusion). Denne bestemmelse blev ophævet ved lov nr.525 af 12. juni 2009 som følge af den nye bestemmelsei aktieavancebeskatningslovens § 10, der fastsætter, atselskabers fortjeneste og tab på egne aktier ikke med-regnes ved indkomstopgørelsen.Den foreslåede ændring tager sigte på tilfælde af om-vendt lodret fusion og sikrer, at beskatningen af porte-føljeaktier ikke kan omgås ved at anvende reglerne omskattefri fusion og reglerne om beskatning af egne aktier.Ved den foreslåede ændring af statusskiftereglen i ak-tieavancebeskatningslovens § 33 A fastsættes det sam-tidig, at der sker statusskift, når det indskydendeselskabs porteføljeaktier i det modtagende selskab veden omvendt lodret fusion overdrages til det modtagendeselskab og således bliver til egne aktier i dette selskab.Statusskiftet indebærer, at det indskydende selskab vilblive anset for at have afstået porteføljeaktierne til han-delsværdien på fusionsdatoen, ligesom det modtagendeselskab vil blive anset for at have anskaffet aktierne påsamme tidspunkt og til samme værdi. Der henvises tilbemærkningerne til § 1, nr. 9.Til nr. 3-4I fusionsskattelovens § 12 findes regler svarende tilreglerne i selskabsskattelovens § 5 B om overgang fraskattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, tilskattepligt efter andre regler i selskabsskattelovens § 1,bortset fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Fusi-onsskattelovens § 12 indeholder med andre ord reglerneom overgang fra kooperationsbeskatning til almindeligindkomstbeskatning, når overgangen sker som følge afen fusion.Der foreslås ændringer i fusionsskattelovens § 12 sva-rende til de foreslåede ændringer i selskabsskattelovens

§ 5 B, der er beskrevet i bemærkninger til dette lovfor-slags § 8, nr. 9-10.Til nr. 5Det følger af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, at hviset dansk hjemmehørende selskab ophører ved fusionmed et udenlandsk selskab, og såvel det indskydendesom det modtagende selskab er omfattet af begrebet sel-skab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsskattedirektivetog ikke ved beskatningen her i landet anses for at væretransparente enheder, finder reglerne i fusionsskattelo-vens kapital 1 tilsvarende anvendelse.Dette medfører, at selskabsdeltagerne beskattes efterreglerne i fusionsskattelovens §§ 9-11.Fusionsskattelovens § 9 vedrører beskatningen af eteventuelt kontantvederlag. Der henvises til bemærknin-gerne til ændringen af denne bestemmelses stk. 2.Af fusionsskattelovens § 10 fremgår det, at fortjenesteeller tab på aktier, der annulleres af et modtagende sel-skab ved fusionen, ikke medregnes ved indkomstopgø-relsen, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct. ellermere af kapitalen i det indskydende selskab. Typeek-semplet på bestemmelsens anvendelsesområde er denlodrette fusion, hvor et datterselskab fusioneres med sitmoderselskab, og hvor moderselskabet er det modta-gende selskab.Der er ingen direkte regulering i fusionsskatteloven afavancebeskatningen af de aktier i det indskydende sel-skab, som ombyttes til aktier i det modtagende selskab.Det følger imidlertid af fusionsskattelovens § 11, at derfor aktier i det modtagende selskab sker succession forså vidt angår anskaffelsestidspunkter og anskaffelses-summer. Heraf kan det udledes, at der ikke sker avan-cebeskatning af disse aktier i det indskydende selskab.Skatterådet har i den seneste afgørelse fra den 16. no-vember 2010 fundet, at der ikke er hjemmel til, at fusi-onen kan føre til beskatning af »likvidationsprovenu«efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.Lægges Skatterådets seneste fortolkning til grundmedfører dette, at der ikke sker beskatning af aktionæ-rerne i det indskydende selskab, når aktionæren er hjem-mehørende i udlandet. Selskaber og personer, der erhjemmehørende i udlandet, er således ikke begrænsetskattepligtige af gevinster og tab på aktier efter selska-bsskattelovens § 2 eller kildeskattelovens § 2.Der vil derfor heller ikke ske beskatning af aktionæ-rerne i tilfælde, hvor reglerne om skattefri fusion anven-des med henblik på at omgå reglerne om kildebeskatningaf udbytteudlodninger.

Udenlandske selskaber er skattepligtige af udbytteomfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, jf. selska-bsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skattepligten omfatterdog ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavan-cebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytterfra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes eftermoder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbelt-beskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland el-ler den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.Det følger således af selskabsskattelovens § 2, stk. 1,litra c, at udenlandske selskaber, der modtager udbytterfra danske selskaber, er begrænset skattepligtige her tillandet, medmindre en sådan beskatning skal frafaldeseller nedsættes efter EU’s moder-/datterselskabsdirektiveller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.Udgangspunktet efter dobbeltbeskatningsoveren-skomsterne er ganske vist, at det ikke er muligt at anseudbytter betalt til en juridisk person hjemmehørende idet andet land for omfattet af den begrænsede skattepligti henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Deter imidlertid efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterneen betingelse for afskæringen af Danmarks ret til somkildestat at beskatte udbytter, at udbyttemodtageren erudbyttets »retmæssige ejer«. Tilsvarende kan Danmarki national ret eller overenskomster betinge frafaldet afkildebeskatningen af, at der ikke er tale om svig ellermisbrug, jf. moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1,stk. 2.Eksempel:Selskabet X er hjemmehørende i et land, som ikke haren dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Sel-skab X ejer selskabet Y, der er et selskab omfattet afbegrebet selskab i en medlemsstat efter både fusions-skattedirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet. Sel-skab Y ejer det danske holdingselskab Z, som igen ejerdriftsselskabet D. Der vil være dansk kildeskat på et ud-bytte fra selskab Z til selskab Y efter selskabsskattelo-vens § 2, stk. 1, litra c, når det forudsættes, at selskabetY ikke er retmæssig ejer af udbyttet.Koncernen kan i stedet for at udlodde udbytte fra sel-skab Z til selskab Y lade de to selskaber fusionere veden lodret fusion med selskab Y som modtagende selskab.I givet fald sker der ingen beskatning af den pengesum,der overføres til udlandet som led i fusionen – heller ikkeselvom den reelt overføres til et land, som ikke har endobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.Denne model med udlodning via lodrette fusioner kanarrangeres ved at have et dansk holdingselskab parat tilhvert år, der skal udloddes udbytter. Forventes en ejertidpå f.eks. fem år, oprettes fem holdingselskaber, som fu-

sioneres ud af Danmark ét efter ét. Konklusionen erderfor, at Skatterådets seneste fortolkning medfører, atden danske kildebeskatning af udbytter relativt nemt kanomgås, når der heller ikke i tilfælde af svig og misbrugkan ske beskatning af likvidationsprovenuet.Det foreslås derfor, at et modtagende moderselskab ien lodret fusion beskattes af udlodningen ved annulle-ringen af aktierne i det indskydende datterselskab somudbytte, når det modtagende selskab ville være skatte-pligtigt af udbytteudlodningen, selvom det modtagendeselskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen som følgeaf, at udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller ned-sættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller endobbeltbeskatningsoverenskomst.Herved fjernes den tvivl, som Skatterådets modsatret-tede afgørelser har givet anledning til.Ved fusion mellem et udenlandsk moderselskab og ethelejet dansk datterselskab med moderselskabet som detfortsættende selskab (lodret fusion) vil det udenlandskemoderselskab dermed være begrænset skattepligtigt af»likvidationsprovenuet« som udbytte, når udbyttebe-skatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter mo-der-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst. Dette svarer til den beskatning, dersker af aktionærerne i det indskydende selskab, når derer tale om en skattepligtig fusion. I en skattepligtig fu-sion beskattes aktionærerne efter reglerne om udlodningaf likvidationsprovenu, uanset om de vederlægges kon-tant eller ved modtagelse af aktier i det modtagendeselskab. Modtages aktier, opgøres provenuet som kurs-værdien af aktierne på fusionsdatoen.Den foreslåede bestemmelse vil være en intern be-stemmelse, som er nødvendig for at hindre svig ellermisbrug, jf. artikel 1, stk. 2, i moder-/datterselskabsdi-rektivet og artikel 15 i fusionsskattedirektivet.Det foreslås desuden, at udlodningen ved annulleringaf aktier i det indskydende selskab, der annulleres af etmodtagende selskab ved fusion, beskattes som udbytte,når det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. afaktiekapitalen i det indskydende selskab, men har be-stemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2. Dettesvarer til de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16A, stk. 3, nr. 1, litra b. Det bemærkes, at det fremgår affusionsskattedirektivets artikel 7, stk. 2, at medlemssta-terne kan gøre undtagelser fra princippet om skattefrihedfor kapitalvindingen på de annullerede aktier, når detmodtagende selskab har en kapitalandel på mindre end10 pct. i det indskydende selskab.Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelsefor anvendelsen af reglerne om skattefri fusion, at der eropnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen,

hvis en person eller et selskab, der har bestemmendeindflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens§ 2, og som ikke omfattes af den foreslåede udbyttebe-skatning efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 4. eller 5.pkt., er hjemmehørende i en stat uden for EU eller enstat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomstmed Danmark. Told- og skatteforvaltningen kan fast-sætte særlige vilkår for tilladelsen.Med bestemmende indflydelse forstås ejerskab ellerrådighed over stemmerettigheder, således at der direkteeller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitaleneller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Bestem-mende indflydelse indehaves tillige i tilfælde, hvor denbestemmende indflydelse indehaves via en transparentenhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt til-fælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles be-stemmende indflydelse eller fælles ledelse.Bestemmelsen kan for eksempel være relevant vedomvendte lodrette fusioner eller vandrette fusioner.Eksempel:Selskabet X er hjemmehørende i et land, som ikke haren dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Sel-skab X ejer selskaberne Y1 og Y2, der begge er selskaberomfattet af begrebet selskab i en medlemsstat efter bådefusionsskattedirektivet og moder-/datterselskabsdirekti-vet. Selskab Y1 ejer det danske holdingselskab Z, somigen ejer driftsselskabet D.Der vil være dansk kildeskat på et udbytte fra selskabZ til selskab Y1 efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,litra c, når det forudsættes, at selskabet Y1 ikke er ret-mæssig ejer af udbyttet.Denne beskatning kan omgås ved at lade det danskeselskab Z fusionere med søsterselskab Y2.Hvis der kan være grund til at formode, at hovedfor-målet eller et af hovedformålene med fusionen er skat-teunddragelse eller skatteundgåelse, skal der ikke givestilladelse til skattefri fusion, jf. således fusionsskattedi-rektivets artikel 15.Til nr. 6Fusionsskattelovens § 15, stk. 5, finder anvendelse påde grænseoverskridende fusioner, hvor et dansk hjem-mehørende selskab indskydes i et modtagende selskab,der ikke er et selskab omfattet af fusionsskattedirektivet.I disse tilfælde finder fusionsskattelovens §§ 9 og 11 til-svarende anvendelse. Fusionsskattelovens § 10 finderderimod ikke anvendelse, jf. fusionsskattelovens § 15,stk. 5.

Det foreslås, at aktionærerne i det indskydende selskabbeskattes i de tilfælde, som er nævnt i ligningslovens§ 16 A, stk. 3, nr. 1, af udlodningen ved ophøret af detindskydende selskab som udbytte. Dette svarer til denbeskatning, der sker af aktionærerne i det indskydendeselskab, når der er tale om en skattepligtig fusion. I enskattepligtig fusion beskattes aktionærerne efter regle-rne om udlodning af likvidationsprovenu, uanset om devederlægges kontant eller ved modtagelse af aktier i detmodtagende selskab. Modtages aktier, opgøres prove-nuet som kursværdien af aktierne på fusionsdatoen.Dette medfører, at aktionærerne i det indskydende sel-skab udbyttebeskattes, hvisa) aktionæren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. afaktiekapitalen i det indskydende selskab, og udlod-ningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1,litra c,b) aktionæren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct.af aktiekapitalen, men har bestemmende indflydel-se i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2,og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens§ 2, stk. 1, litra c, ellerc) aktionæren er en fysisk person, der har bestemmen-de indflydelse i det likviderede selskab, jf. lignings-lovens § 2, og er begrænset skattepligtig afudbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.Til nr. 7Det foreslås, at fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 10.pkt., tilrettes således, at det svarer til det foreslåede 6.pkt. i fusionsskattelovens § 15, stk. 4.Til nr. 8Det foreslås, at adgangen til at vederlægge selskabs-deltageren eller selskabsdeltagerne med en kontant ud-ligningssum justeres, hvor en skattefri spaltning gen-nemføres uden tilladelse fra SKAT.Baggrunden for ændringen er, at de gældende reglerom skattefri spaltning uden tilladelse i visse tilfælde gi-ver mulighed for, at et selskabs – som udgangspunkt -skattepligtige afståelse af enkeltaktiver eller af envirksomhed kan konverteres til en i realiteten skattefridisposition. Muligheden illustreres nærmere i følgendeeksempel.EksempelKoncern A består af et holdingselskab (H1), der ejerhele selskabskapitalen i et driftsselskab (D1). KoncernB består tilsvarende af et holdingselskab (H2), der ejerhele selskabskapitalen i et driftsselskab (D2).

Koncern A ønsker at afstå driftsvirksomheden i D1 tilkoncern B. Hvis virksomheden afstås ved et almindeligtskattepligtigt salg, vil det som udgangspunkt udløse af-ståelsesbeskatning af D1.I stedet overføres virksomheden til koncern B ved enskattefri spaltning uden tilladelse af D1 og med D2 somdet modtagende selskab. Som vederlag herfor modtagerH1 en enkelt aktie i D2 og resten af købesummen somkontantvederlag.Da spaltningen gennemføres som en skattefri gren-spaltning uden tilladelse, vil kontantvederlaget til H1skulle behandles som udbytte fra D1. Dette følger af fu-sionsskattelovens § 15b, stk. 4, 4. pkt. Da H1 efterselskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., kan mod-tage skattefrit datterselskabsudbytte fra D1, vil kontant-vederlaget være skattefrit for H1.Det samme resultat vil kunne opnås, hvis virksomhe-den i stedet overføres til D2 i forbindelse med en skattefriophørsspaltning uden tilladelse. I dette tilfælde vil kon-tantvederlaget til H1 skulle behandles på samme mådesom ved en afståelse af aktierne i D1, dvs. efter reglernei aktieavancebeskatningsloven. Dette følger af fusions-skattelovens § 15b, stk. 4, 3. pkt. Da H1 efter aktieavan-cebeskatningslovens § 8 ville kunne afstå aktierne i D1skattefrit som datterselskabsaktier, vil kontantvederla-get være skattefrit for H1.Uanset om virksomheden i D1 overføres ved en skat-tefri grenspaltning eller ved en skattefri ophørsspaltninguden tilladelse, vil overførslen således i realiteten kunneske uden beskatning.Ved indførelsen af de objektiverede regler om skattefrispaltning uden tilladelse var det ikke tilsigtet, at reglerneskulle kunne anvendes til at omgå avancebeskatningen.Det foreslås derfor, at det fremover skal være en be-tingelse for at gennemføre en skattefri spaltning udentilladelse fra SKAT, at der ikke ydes kontantvederlag tilselskaber, hvis aktier i det indskydende selskab enten erdatterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier somomfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4B. Den foreslåede betingelse vil både gælde ved skattefrigrenspaltning og ved skattefri ophørsspaltning, der gen-nemføres uden tilladelse.Den beskrevne mulighed for at omgå avancebeskat-ningen foreligger ikke, hvis der ydes kontantvederlag tilfysiske personer eller til selskaber, hvis aktier i det ind-skydende selskab er porteføljeaktier, da sådanne selska-bsdeltagere ikke vil kunne modtage kontantvederlagetskattefrit. Der indføres derfor ikke begrænsninger i disseselskabsdeltageres adgang til at modtage kontantveder-lag ved en skattefri spaltning uden tilladelse.

Til nr. 9Det foreslås, at fusionsskattelovens § 15c, stk. 1, 8.pkt., ophæves. I det pågældende punktum er det angivet,at reglerne om skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelsefinder anvendelse, hvis det indskydende selskab er hjem-mehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat der ermedlem af EU/EØS, eller en stat, der har en dobbeltbe-skatningsoverenskomst med Danmark.Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at an-vendelsesområdet for reglerne om skattefri tilførsel afaktiver allerede er afgrænset i fusionsskattelovens § 15c, stk. 1, 1. pkt., jf. 4. pkt. Det fremgår således af dissebestemmelser, at adgangen til at anvende reglerne er be-tinget af, at såvel det indskydende som det modtagendeselskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstati artikel 3 i fusionsskattedirektivet og ikke ved beskat-ningen her i landet anses for en transparent enhed. Dennebetingelse gælder både, hvor en skattefri tilførsel af ak-tiver gennemføres efter indhentet tilladelse, og hvor entilførsel af aktiver gennemføres uden tilladelse fraSKAT.Til § 5Til nr. 1Ændringen er redaktionel og skyldes, at EU’s inddri-velsesdirektiv med senere ændringer er blevet kodifice-ret ved Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008.Til nr. 2Det foreslås, at der skal stilles sikkerhed, såfremt denfraflyttede person først er flyttet til et land, der er om-fattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller EU’sinddrivelsesdirektiv, men flytter videre til et land, derikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller detnævnte direktiv. Lovændringen vil have virkning forpersoner, der efter lovens ikrafttræden flytter videre fraet land, der er omfattet af den nævnte overenskomst ellerdet nævnte direktiv, til et land, der ikke er omfattet afden nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv.Det foreslås endvidere, at en stillet sikkerhed for enperson, der først er flyttet til et land, der ikke er omfattetaf den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv,men flytter videre til et land, der er omfattet af dennævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, efter an-modning skal frigives. Lovændringen vil have virkningfor personer, der efter lovens ikrafttræden indgiver an-modning om frigivelse af den stillede sikkerhed.Se i øvrigt bemærkningerne til § 1 nr. 13.

Til § 6Til nr. 1, 2 og 5Der er tale om konsekvensrettelser i kursgevinstlovens§§ 3, 6 og 23, 1. pkt., som følge af forslaget til kursge-vinstlovens § 24 A, jf. lovforslagets § 6, nr. 8.Til nr. 3 og 7Det foreslås, at formuleringen af kursgevinstlovens§§ 8 og 24 ændres, således at det tydeligere fremgår, atskattefritagelsen efter kursgevinstloven alene gælder foreftergivelse af gæld ned til fordringens værdi for kreditorpå tidspunktet for gældseftergivelsen.Nedskrives gælden til et lavere beløb end fordringensværdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen,afhænger beskatningen henholdsvis skattefriheden såle-des af, om der er hjemmel til beskatning i anden lovgiv-ning. Denne del af gevinsten vil således ikke væreskattepligtig for debitor, hvis denne omfattes af reglerneom skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13,stk. 1, nr. 2, eller udgør et skattefrit tilskud, jf. selska-bsskattelovens § 31 D.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring som følge aflovforslagets § 6, nr. 10.Til nr. 6Det foreslås præciseret, at gevinst og tab på investe-ringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaseredeinvesteringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslo-vens § 22, også skal medregnes under bagatelgrænsenpå 2.000 kr. i relation til nettogevinst og -tab på gæld ifremmed valuta.I indkomståret 2010 medregnes under bagatelgrænsengevinst på beviser i udloddende investeringsforeninger,der udelukkende investerer i obligationer, samt tab påbeviser i foreninger, der udelukkende investerer i for-dringer i fremmed valuta, jf. aktieavancebeskatningslo-vens § 22, stk. 2.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til æn-dring af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1, jf.lovforslagets § 1, nr. 6, samt den foreslåede overgangs-regel i § 14, stk. 5, 3. pkt., vedrørende gevinst og tab påinvesteringsforeningsbeviser i indkomståret 2010.Til nr. 8Det foreslås, at gevinst og tab på fordringer og gældvedrørende ikke indbetalt selskabskapital, jf. selskabslo-

vens § 33, ikke skal medregnes ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst.Forslaget indebærer, at selskabet ikke har fradrag fortab på fordringen på kapitalejeren vedrørende ikke ind-betalt selskabskapital eksempelvis i tilfælde, hvor sel-skabet må nedskrive fordringen, fordi selskabskapitalenikke kan inddrives hos kapitalejeren. Omvendt indebæ-rer forslaget, at selskabet ikke vil være skattepligtigt afen eventuel gevinst på fordringen, f.eks. i tilfælde, hvorfordringen på kapitalejeren er i fremmed valuta.Den foreslåede bestemmelse omfatter også tilfælde,hvor kreditor er koncernforbundet med debitor og der-med ville være afskåret fra at fradrage tab på fordringenefter de gældende regler i kursgevinstlovens § 4. I dissetilfælde går den forslåede bestemmelse i kursgevinstlo-vens § 24 A forud for § 4. Det indebærer, at et eventuelttab på fordringen som følge af ændringer i valutakur-serne ikke kan fradrages af kreditorselskabet.Endvidere foreslås det, at gevinst og tab på den mod-stående gæld til selskabet hos kapitalejeren ligeledesikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligti-ge indkomst.Forslaget indebærer, at kapitalejeren ikke vil væreskattepligtig af gevinst på gælden. Det gælder også i til-fælde, hvor kapitalejeren er en person, og gælden tilselskabet er i fremmed valuta, og ellers ville være skat-tepligtig efter kursgevinstlovens § 23.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ak-tieavancebeskatningslovens § 28 A, jf. lovforslagets § 1,nr. 8, der indebærer, at anskaffelsessummen på kapita-lejerens respektive aktier, hvor kapitalen ikke er fuldtindbetalt, nedsættes med et beløb svarende til det, for-dringen er nedskrevet med.Til nr. 9Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af deændringer af kursgevinstlovens § 25, der blev gennem-ført ved § 1, nr. 13 og 16, i lov nr. 724 af 25. juni 2010om harmonisering af beskatningen af fordringer i danskekroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatnin-gen kapitalindkomst m.v.Til nr. 10Det foreslås tydeliggjort, at de regler, der er indeholdti den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 26,ikke finder anvendelse i de situationer, hvor den skatte-pligtige anvender lagerprincippet ved opgørelse af ge-vinst og tab på fordringer henholdsvis gæld, og i desituationer, der er omhandlet i kursgevinstlovens § 25,

stk. 7-10 om fradrag for de regnskabsmæssige nedskriv-ninger.Formålet er bl.a. at tydeliggøre, at reglerne om gen-nemsnitlige anskaffelsessummer alene har relevans i detilfælde, hvor den skattepligtige opgør gevinst og tab ef-ter realisationsprincippet.Til nr. 11Det foreslås, at undtagelsen fra kildeartsbegrænsningaf tab på selskabers m.v. aktiebaserede finansielle kon-trakter kun skal omfatte kontrakter, der omhandler ak-tier, hvor selskabet m.v. skal opgøre gevinst og tab efterlagerprincippet.Efter kursgevinstlovens § 31 er selskabers m.v. tab påvisse aktiebaserede finansielle kontrakter undergivet enkildeartsbegrænsning. Tab kan alene fradrages i gevin-ster på aktiebaserede finansielle kontrakter.Kildeartsbegrænsningen gælder for kontrakter, dervedrører aktier, som for udsteder eller erhverver eller foret selskab, der er koncernforbundet med udsteder ellererhverver, har karakter af datterselskabsaktier eller kon-cernselskabsaktier. Endvidere gælder kildeartsbegræns-ningen for kontrakter, der omhandler udsteders ellererhververs egne aktier. Det vil sige, at kildeartsbegræns-ningen er knyttet til kontrakter, der vedrører aktier, somfor udsteder eller erhverver m.v. er skattefri.Som en undtagelse herfra er fastsat, at selskaber, derer næringsdrivende, ikke er omfattet af kildeartsbe-grænsningen. Imidlertid går reglen i aktieavancebeskat-ningslovens § 10 om egne aktier forud for reglen iaktieavancebeskatningslovens § 17 om næring. Somundtagelsen er formuleret betyder det således, at kon-trakter, hvor næringsdrivende indgår som udsteder ogerhverver, og som vedrører den næringsdrivendes egneaktier, er undtaget fra kildeartsbegrænsningen. Dette erutilsigtet. På den baggrund foreslås undtagelsen ændret,således at undtagelsen for kildeartsbegrænsningen i ste-det knyttes op på et kriterium om, at kontrakten skalvedrøre aktier, hvor den skattepligtige skal opgøre ge-vinst og tab efter lagerprincippet. Derved vil nærings-drivendes kontrakter, der vedrører den næringsdriven-des egne aktier, blive undergivet reglen omkildeartsbegrænsning af tab.Til nr. 12Der er tale om ændringer af reglen om fradragsbe-grænsning for tab på finansielle kontrakter i kursgevinst-lovens § 32, således at den skattepligtige kan vælge, ihvilken rækkefølge tab på finansielle kontrakter mod-regnes i gevinst på finansielle kontrakter.

I dag følger det af bestemmelsen, at tab på kontrakterfortrinsvis skal fradrages i forudgående indkomstårsskattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke ettidligere indkomstår end 2002. Yderligere tab kan fra-drages i indkomstårets nettogevinst på kontrakter.Med indførelsen af adgang til at fradrage tab på kon-trakter, der konstateres i indkomståret 2010, i gevinst påaktier, hvis nærmere betingelser er opfyldt, kan det efteromstændighederne være afgørende for adgangen til fra-drag, i hvilken rækkefølge tab fra forskellige indkomstårskal fratrækkes.Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, såledesat den skattepligtige kan vælge, hvorvidt eventuelle tabfra tidligere indkomstår eller indkomstårets tab skal an-vendes først.EksempelDen skattepligtige har tab på aktiebaserede finansiellekontrakter optaget til handel i indkomståret 2009 på 100og et tilsvarende tab i 2010. Endvidere realiseres i 2010gevinst på finansielle kontrakter på 100 og gevinst påaktier optaget til handel på 100. Tabet vedrørende ind-komståret 2009 anses for anvendt først, dvs. til modreg-ning i gevinsten på finansielle kontrakter på 100. Detresterende tab på 100 vedrørende indkomståret 2010modregnes herefter i gevinsten på aktier på 100.EksempelDen skattepligtige har tab på aktiebaserede finansiellekontrakter optaget til handel i indkomståret 2010 på 100og et tilsvarende tab på ikke aktiebaserede kontrakter i2011. Endvidere realiseres i 2011 gevinst på finansiellekontrakter på 100 og gevinst på aktier optaget til handelpå 100. Tabet på de ikke aktiebaserede kontrakter ve-drørende indkomståret 2011 anses for anvendt først, dvs.til modregning i gevinsten på finansielle kontrakter på100. Det resterende tab på de aktiebaserede kontrakterpå 100 vedrørende indkomståret 2010 modregnes her-efter i gevinsten på aktier på 100.Til nr. 13Adgangen til fradrag for tab på aktiebaserede finan-sielle kontrakter blev med lov nr. 724 af 25. juni 2010udvidet således, at tab på kontrakter optaget til handelpå et reguleret marked, der indeholder ret eller pligt tilat afstå eller erhverve aktier, kan fradrages i gevinst påaktier optaget til handel på et reguleret marked i tilfælde,hvor den skattepligtige ikke i indkomståret kan udnyttedette til modregning i gevinst på finansielle kontrakter,herunder gevinst på finansielle kontrakter hos ægtefæl-len.

Med de gennemførte ændringer er det afgørende kri-terium for, om tab på aktiebaserede kontrakter kan fra-drages i gevinst på aktier optaget til handel, hvorvidt denfinansielle kontrakt er optaget til handel på et reguleretmarked. Derimod er det ikke afgørende, om de under-liggende aktier er optaget til handel på et reguleretmarked.Den finansielle sektor har gjort opmærksom på, at denvalgte afgrænsning af den udvidede adgang til fradrager uhensigtsmæssig, idet en lang række kontrakter påenkeltaktier bliver indgået med det enkelte pengeinstitutsom modpart, og opfylder derfor ikke betingelsen om atvære handlet på et reguleret marked. Den gældende af-grænsning indebærer således, at der udelukkende tilla-des modregning af tabet i nettogevinster på aktier, hviskontrakten er handlet på et reguleret marked – eksem-pelvis OMX, mens kontrakter på f.eks. samme aktieindgået med et pengeinstitut som modpart kun kan frem-føres til modregning i senere indkomstår eller fradragesefter statsskattelovens § 4, litra f.Det foreslås på denne baggrund, at adgangen til fra-drag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter æn-dres, således at adgangen til fradrag i gevinst på aktieroptaget til handel også omfatter kontrakter, der ikke eroptaget til handel på et reguleret marked, men hvor deunderliggende aktier til gengæld er optaget til handel pået reguleret marked.Endvidere foreslås det præciseret, at en kontrakt lige-ledes anses for aktiebaseret, hvis kontrakten er baseretpå et aktieindeks. For sådanne indeksbaserede kontrak-ter vil adgangen til fradrag gælde,delshvis kontraktener optaget til handel på et reguleret marked,delshvis detpågældende indeks er baseret på aktier optaget til handelpå et reguleret marked.Til nr. 14 og 15Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger-ne til de foregående punkter i kursgevinstlovens § 32,stk. 3, som følge af forslaget om at ophæve § 32, stk. 3,1. pkt. og erstatte dette med 2 nye punktummer, jf. lov-forslagets § 6, nr. 13.Til nr. 16Ændringen er redaktionel og skyldes, at EU’s inddri-velsesdirektiv med senere ændringer er blevet kodifice-ret ved Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008.Til nr. 17Det foreslås, at der skal stilles sikkerhed, såfremt per-sonen først er flyttet til et land, der er omfattet af den

nordiske bistandsoverenskomst eller EU’s inddrivelses-direktiv, men flytter videre til et land, der ikke er om-fattet af den nævnte overenskomst eller det nævntedirektiv. Lovændringen vil have virkning for personer,der efter lovens ikrafttræden flytter videre fra et land, derer omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævntedirektiv, til et land, der ikke er omfattet af den nævnteoverenskomst eller det nævnte direktiv.Det foreslås endvidere, at en stillet sikkerhed for enperson, der først er flyttet til et land, der ikke er omfattetaf den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv,men flytter videre til et land, der er omfattet af dennævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, efter an-modning skal frigives. Lovændringen vil have virkningfor personer, der efter lovens ikrafttræden indgiver an-modning om frigivelse af den stillede sikkerhed.Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 13.Til nr. 18Hvis fordringer efter fraflytningen afstås med tab, skalder beregnes en skatteværdi af tabet, dels efter reglernei personskattelovens § 8 a, og dels efter de udenlandskeregler. Efter de gældende regler nedsættes henstands-saldoen med skatteværdien efter personskattelovens § 8a, medens den fraflyttede person som afdrag på henstan-den skal betale et beløb, der svarer til skatteværdien efterde udenlandske regler. Hvis skatteværdien efter de uden-landske regler overstiger skatteværdien efter person-skattelovens § 8 a, kan det beløb, som personen skalbetale som afdrag på henstandssaldoen, overstige detbeløb, som henstandssaldoen nedskrives med. Det kaneventuelt medføre, at personen i alt kommer til at betaleet større beløb i afdrag på henstanden, end den oprinde-lige henstandssaldo.Det foreslås, at der i tilfælde, hvor fordringer efter fra-flytningen afstås eller indfries med tab, højst skal skebetaling med et beløb, der svarer til skatteværdien af ta-bet opgjort efter personskattelovens § 8 a, dvs. det beløb,som henstandssaldoen nedskrives med.Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 14.Til nr. 19.Det foreslås, at personer, der har henstand med beta-lingen af fraflytterskatten, hvert år skal give told- ogskatteforvaltningen oplysning om den aktuelle adressesamtidigt med indsendelsen af den selvangivelse, der ihenhold til kursgevinstlovens § 38 A, stk. 8, skal ind-sendes hvert år. Det følger af de allerede gældenderegler, at henstanden bortfalder, hvis denne selvangivel-se ikke indsendes.

Formålet med denne regel er at sikre, at told- og skat-teforvaltningen får mulighed for at stille krav om sik-kerhed i tilfælde, hvor en person, der har henstand medbetalingen af fraflytterskatten, flytter videre fra et land,der er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomsteller EU’s inddrivelsesdirektiv, til et land, der ikke eromfattet af den nævnte overenskomst eller det nævntedirektiv, jf. lovforslagets § 6, nr. 17. Formålet er endvi-dere at sikre, at det bliver muligt at indkalde dokumen-tation, jf. lovforslagets § 6, nr. 20.Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 15.Til nr. 20Personer, der har henstand med betalingen af fraflyt-terskat vedrørende fordringer (herunder obligationer),skal betale afdrag på henstandssaldoen efter reglerne ikursgevinstlovens § 38 A, stk. 2-7. Der skal blandt andetefter nærmere regler betales afdrag på henstandssaldoenvedrørende fraflytterskat på fordringer ved afståelse el-ler indfrielse af fordringen. De nugældende regler inde-holder imidlertid ingen lovregel om, at told- ogskatteforvaltningen f.eks. kan kræve dokumentation for,at personen stadig er i besiddelse af fordringen.Det foreslås derfor, at der indføres en lovregel om, atden fraflyttede person efter anmodning skal indsenderelevant dokumentation til told- og skatteforvaltningen.Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 16.Til nr. 21Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lov-forslagets § 6, nr. 10.Til nr. 22Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lov-forslagets § 6, nr. 10.Til nr. 23Der foreslås indsat en overgangsregel for selskabersm.v. uudnyttede tab på aktiebaserede kontrakter, der erkonstateret før indkomståret 2010, men som ikke om-fattes af de gældende regler i kursgevinstlovens § 31eller § 31 A.Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev reglerne om kil-deartsbegrænsning af selskabers m.v. tab på aktiebase-rede finansielle kontrakter ændret. Kursgevinstlovens§ 31, stk. 1, blev omformuleret, og der blev indsat en ny§ 31 A i kursgevinstloven. Ændringen, der er indført medvirkning fra og med indkomståret 2010, betyder, at en

række aktiebaserede kontrakter ikke længere omfattes afreglerne om kildeartsbegrænset tabsfradrag.Hvor kildeartsbegrænsningen for tab før lovændringenomfattede alle selskabernes m.v. aktiebaserede finan-sielle kontrakter, er der efter gældende regler kildearts-begrænsning for tab på kontrakter, der vedrører aktier,som for udsteder eller erhverver eller for et selskab, derer koncernforbundet med udsteder eller erhverver, harkarakter af datterselskabsaktier eller koncernselskabs-aktier og for kontrakter, der vedrører udsteder eller er-hververs egne aktier, jf. kursgevinstlovens § 31.Endvidere er selskaber, der har valgt realisationsbeskat-ning af porteføljeaktier, undergivet kildeartsbegræns-ning for tab på kontrakter, der vedrører aktier, der ikkeer optaget til handel på et reguleret marked eller en mul-tilateral handelsfacilitet, jf. kursgevinstlovens § 31 A.Kildeartsbegrænsningen indebærer, at tab kan fradra-ges i det omfang, tabet ikke overstiger forudgåendeindkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten,hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kon-trakter, jf. kursgevinstlovens § 31, stk. 2. Yderligere tab,der ikke har kunnet fradrages efter stk. 2, kan fradragesi indkomstårets og de efterfølgende indkomstårs netto-gevinster på alle aktiebaserede kontrakter, der beskattesefter reglerne om finansielle kontrakter, idet fradrag fortab kun kan fremføres til et senere indkomstår, hvis detikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligereindkomstår, jf. kursgevinstlovens § 31, stk. 3.For selskaber m.v., der før indkomståret 2010 har kon-stateret tab på aktiebaserede kontakter, som de endnuikke har kunnet udnytte – tabet står på bog, og hvor kon-trakten hverken omfattes af den gældende kursgevins-tlovens § 31 eller af kursgevinstlovens § 31 A, betyderdet nuværende regelsæt, at fradragsretten for tabet reelter bortfaldet. Der kan f.eks. være tale om tab på kon-trakter, der vedrører porteføljeaktier for selskabet, oghvor der ikke er eller kan vælges realisationsbeskatning.Dette har ikke været tilsigtet. Der foreslås derfor indsaten overgangsregel, således at selskaberne m.v. bevarerfradragsretten for sådanne tab, der står på bog, idet tabetforeslås fradraget efter reglerne i kursgevinstlovens § 31,stk. 3. Dermed vil tabet kunne fradrages efter de sammeregler, som gjaldt for disse tab før lovændringen i 2009.De pågældende tab behandles også i relation til andreregler på samme måde som tab omfattet af kursgevinst-lovens § 31, stk. 3. Det indebærer eksempelvis, at tabenevil være omfattet af fusionsskattelovens § 8, stk. 8, ogdermed eksempelvis ikke vil kunne videreføres af detmodtagende selskab efter en skattefri fusion.

Til § 7Til nr. 1Det foreslås, at ligningslovens § 15, stk. 2, tilrettes,således at det klargøres, at frigørelse for gældsforplig-telser, der udgør skattefrit udbytte efter selskabsskatte-lovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller skattefri tilskud efterselskabsskattelovens § 31 D, ikke udløser underskuds-begrænsning for debitorselskabet.Herved sikres samspillet mellem reglerne om skattefritudbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ogskattefriheden efter selskabsskattelovens § 31 D for til-skud i form af frigørelse for gældsforpligtelser og reg-lerne om underskudsbegrænsning.EksempelDer eftergives i koncernforhold som led i en samletordning en gæld på 100. Værdien af gælden kan på tids-punktet for gældseftergivelsen ansættes til 30. Debitor-selskabet vil hermed have opnået en gevinst på gældenpå 70, der er skattefri i medfør af kursgevinstlovens § 8.Frigørelsen for den resterende del af gælden (30) udgøret tilskud til debitorselskabet, der er skattefrit i medføraf selskabsskattelovens § 31 D.Idet såvel den skattefri gevinst på gælden (70) som dendel af gældseftergivelsen, der udgør et skattefrit tilskudtil debitorselskabet, formindsker underskudsbegræns-ningen efter ligningslovens § 15, vil eftergivelsen afgælden hverken udløse beskatning eller underskudsbe-grænsning for debitor.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af for-slaget til kursgevinstlovens § 24 A, jf. lovforslagets § 6,nr. 8. Nedskriver selskabet en fordring på kapitalejerensom følge af manglede indbetalt selskabskapital, vil detikke udløse beskatning hos kapitalejeren, jf. forslaget tilkursgevinstlovens § 24 A. Det medfører, at der hellerikke skal ske »beskatning« af akkordgevinsten ved, atkapitalejeren (debitorselskabet) får begrænset sit under-skud m.v. efter reglerne i ligningslovens § 15 om un-derskudsfremførsel. Derfor foreslås det, at i det omfangkapitalejeren (debitorselskabet) ikke skal medregne ge-vinst på gæld i den skattepligtige indkomst, jf. forslagettil kursgevinstlovens § 24 A, skal kapitalejeren (debi-torselskabet) heller ikke have begrænset sit underskudm.v.Til nr. 3-4 og 6-7

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at udlodning aflikvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor sel-skabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte,når:a) Det modtagende moderselskab er skattepligtigt afudbytteudlodninger, selvom det ejer mindst 10 pct.af aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatnin-gen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst.b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. afaktiekapitalen, men er koncernforbundet efter lig-ningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Medkoncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde,hvor bestemmende indflydelse indehaves af entransparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2.pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelseaf fælles bestemmende indflydelse eller fælles le-delse.Tilsvarende regler findes i ligningslovens § 16 B, nåraktier sælges til det udstedende selskab i det kalenderår,hvor det udstedende selskab opløses.Reglerne skal forhindre, at reglerne om begrænsetskattepligt på udbytter omgås. Uden reglerne ville denbegrænsede skattepligt kunne omgås ved at likvidere detdanske holdingselskab i stedet for at udlodde udbytterfra holdingselskabet. Ved likvidationen bevares kon-trollen med de underliggende selskaber, og likvidations-provenuet ville blive behandlet som en aktieavance, somikke er omfattet af begrænset skattepligt.Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvisaktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person,der har bestemmende indflydelse i det likviderede sel-skab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtigaf udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse vil findetilsvarende anvendelse på det kontantvederlag, som ak-tionærerne i det indskydende selskab måtte modtagesom vederlag i en skattefri fusion efter fusionsskattelo-ven, og ved skattefrie fusioner med modtagende selska-ber, der ikke er omfattet af fusionsskattedirektivet. Derhenvises til bemærkningerne til ændringerne af fusions-skattelovens § 9 og § 15, stk. 5.Til nr. 5Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af for-slaget til ændring af ligningslovens § 16 C, stk. 4, jf.lovforslagets § 7, nr. 5, hvorved der indsættes et nyt 2.pkt. i bestemmelsen.

Til nr. 8 og 9Det foreslås, at udloddende investeringsforeningerved opgørelsen af minimumsudlodningen, i stedet for atopgøre gevinst og tab på grundlag af anskaffelsessum-men for den enkelte fordring og efter FIFO-princippet,jf. den gældende kursgevinstlovens § 26, stk. 4, der bli-ver til § 26, stk. 5, jf. lovforslagets § 6, nr. 10, kan vælgesom hidtil at opgøre gevinst og tab på konti i fremmedvaluta efter gennemsnitsmetoden, jf. den gældende kurs-gevinstlovens § 26, stk. 3, der bliver til § 26, stk. 4, jf.lovforslagets § 6, nr. 10.Hvis gennemsnitsmetoden vælges, skal foreningen an-vende denne opgørelsesmetode for alle foreningens kon-ti i fremmed valuta. Gennemsnitsmetoden kan aleneanvendes for valutakonti i pengeinstitutter m.v. Forenin-gen kan således ikke anvende gennemsnitsmetoden forandre fordringer omfattet af den gældende kursgevinst-lovens § 26, stk. 4, der bliver til § 26, stk. 5, jf. lovfor-slagets § 6, nr. 10. For fordringer registreret i enværdipapircentral inden for samme fondskode og øvrigefordringer udstedt på samme vilkår af samme udstederkan fordring-for-fordring/FIFO-princippet således ikkefravælges.Vælger foreningen at opgøre gevinst og tab på valu-takonti efter gennemsnitsmetoden, kan foreningen ikkesenere vælge at opgøre gevinst og tab efter den gældendekursgevinstlovens § 26, stk. 4 (FIFO), der bliver til § 26,stk. 5, jf. lovforslagets § 6, nr. 10.Til nr. 10Der er tale om en konsekvensrettelse.Ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 gik man væk fra atanvende begrebet »væsentlig indflydelse«, men fik ikkei den forbindelse omformuleret bestemmelsen i lignings-lovens § 16 H, stk. 1, nr. 2.Til § 8Til nr. 1Efter den foreslåede bestemmelse bliver selskaberm.v. med begrænset ansvar, der registreres efter § 3 i lovom visse erhvervsdrivende virksomheder, omfattet afselskabsskattelovens bestemmelser om selskabsbeskat-ning.Denne skattepligt forudsætter - på samme måde somdet gælder for alle de enheder, der beskattes efter sel-skabsskatteloven - at selskabet opfylder de betingelser,der generelt stilles, for at der er tale om et selvstændigtskattesubjekt. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, vilder i stedet skulle ske beskatning af de enkelte deltagere.

Forslaget medfører således ingen ændringer i afgræns-ningen mellem et selvstændigt skattesubjekt og en skat-temæssigt transparent enhed.Beskatningen forudsætter dernæst, at selskabet ikke eromfattet af reglerne om andelsbeskatning i selskabsskat-telovens § 1, stk. 1, nr. 3, 3a eller 4.Til nr. 2Det foreslås, at kontoførende foreninger fremovergodt kan være medlemmer af bevisudstedende udlod-dende investeringsfåmandsforeninger og kontoførendeinvesteringsfåmandsforeninger.Forslaget indebærer, at kontoførende foreninger om-fattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, dvs. ogsåkontoførende fåmandsforeninger, jf. selskabsskattelo-vens § 1, stk. 8, kan være medlemmer af kontoførende-og bevisudstedende udloddende investeringfåmandsfor-eninger. Se også lovforslagets afsnit 3.2.11.1.Til nr. 3Selskabsskattelovens § 2 A er indført for at forhindreforskellige kvalifikationer i Danmark og i udlandet afdanske selskaber, hvor udlandet anser det danske selskabfor at være en transparent enhed af et udenlandsk sel-skab, mens Danmark anser selskabet for at være etselvstændigt skattesubjekt. Forskellige kvalifikationermedførte, at eksempelvis rentebetalinger fra det danskeselskab til det udenlandske selskab var fradragsberetti-gede i Danmark og ikke blev medregnet i indkomsten(dvs. var skattefrie) i udlandet.Reglen blev indført som følge af konkrete tilfælde,hvor koncerner opnåede fradrag i Danmark for renteud-gifter og ingen beskatning i USA af de modsvarenderenteindtægter.Selskabsskattelovens § 2 A medfører, at hvis et danskanpartsselskab efter de amerikanske skatteregler skalanses for at være et fast driftssted af et amerikansk mo-derselskab, skal det danske selskab også efter internedanske skatteregler anses for at være et fast driftssted afdet amerikanske moderselskab. Dette medfører, at rente-og royaltybetalinger til det amerikanske selskab ikke erfradragsberettigede i Danmark, idet de anses for at væreinterne betalinger.Det danske anpartsselskab anses også for at være etfast driftssted af det amerikanske selskab, selvom an-partsselskabet ejes via et mellemholdingselskab, nårdette mellemholdingselskab også anses for transparentefter amerikanske regler. Mellemholdingselskabet ansesderimod for at være et selvstændigt skattesubjekt i for-hold til det danske anpartsselskab, hvis det beskattes som

skattemæssigt hjemmehørende i et andet land end USAog dette andet land er Færøerne, Grønland, et EU/EØSmedlemsland eller et land, som har en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med Danmark.Dette medfører, at Danmark giver fradrag for eksem-pelvis renteudgifter, der betales til mellemholdingsel-skabet, idet der er tale om en betaling til et separatskattesubjekt. Dette er begrundet med, at betalingen be-skattes i den anden stat, hvorfor der bør være fradrag iDanmark. Der bør imidlertid alene gives fradrag i Dan-mark, hvis rente- og royaltybetalingen reelt beskattes idet andet land.Det foreslås derfor, at rente- og royaltybetalinger tildet udenlandske mellemholdingselskab alene er fra-dragsberettiget, hvis kildebeskatning også skal frafaldeseller nedsættes i forhold til det udenlandske mellemhol-dingselskab. Frafaldet eller nedsættelsen af kildebeskat-ning i forhold til det udenlandske selskab kan være enfølge af rente-/royaltybeskatningsdirektivet (direktiv2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af ren-ter og royalties, der betales mellem associerede selska-ber i forskellige medlemsstater), eller efter dobbeltbe-skatningsoverenskomsten med den stat, hvor mellem-holdingselskabet er hjemmehørende.Til nr. 4Det følger af selskabsskattelovens § 2 B, at selskabersgæld til udenlandske koncernforbundne selskaber ansesfor indskudt kapital, hvis fordringen efter udenlandskeregler anses for egenkapital for kapitalejeren/kreditor.Bestemmelsen skal således forhindre forskellig kvalifi-kation af finansielle instrumenter.Bestemmelsen medfører, at der ikke gives fradrag forrenteudgifter i Danmark, mens udlandet anser indtægtenfor at være et skattefrit datterselskabsudbytte. Omkva-lifikationen medfører, at betalingen også anses for atvære udbytte efter danske regler – og dermed vil beta-lingen ikke være fradragsberettiget.Reglen kan imidlertid omgås ved at indskyde et ekstrakreditorled i strukturen.EksempelSelskab A indskyder 1 mio. euro i sit datterselskab S.Efter reglerne i A’s hjemland er der tale om egenkapital.Efter reglerne i S’s hjemland er der tale om gæld. Etdansk selskab D låner de 1 mio. euro af selskab S. Derer enighed mellem Danmark og S’s hjemland om, at derer tale om et låneforhold. De tre selskaber er koncer-nforbundne.Resultatet af denne manøvre er, at der opnås et fradragi Danmark for renteudgifterne på gælden. S har – bortset

fra en eventuel rentemargin – ingen indkomst, idet ren-teindtægten modsvares af renteudgiften. A har alene etskattefrit datterselskabsudbytte. Der opnås med andreord et fradrag i Danmark uden beskatning af den mod-svarende indkomst – præcis det selskabsskattelovens § 2B skulle forhindre.Det foreslås derfor, at værnsreglen i selskabsskattelo-vens § 2 B finder tilsvarende anvendelse, hvis der ind-skydes et eller flere kreditorled mellem det danskeselskab og det udenlandske koncernforbundne selskab,for hvem der er tale om indskudt kapital. Det foreslåsdog, at værnsreglen ikke skal finde anvendelse, hvis kil-debetaling i forhold til mellemholdingselskabet på ren-tebetalingen fra det danske selskab skal frafaldes ellernedsættes efter rente-/royaltydirektivet eller efter endobbeltbeskatningsoverenskomst.Til nr. 5Ved lov nr. 530 af 17. juni 2008 indførtes selskabs-skattelovens § 2 C.Bestemmelsen medfører, at filialer, kommanditselska-ber og andre skattemæssigt transparente enheder skalanses for selvstændige skattesubjekter og beskattes påsamme måde som aktieselskaber, når direkte ejere medmere end 50 pct. af kapitalen eller af stemmerne er hjem-mehørende i en eller flere fremmede stater, der1) anser kommanditselskabet m.v. for at være et selv-stændigt skattesubjekt, eller2) ikke skal udveksle oplysninger med de danske myn-digheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,en anden international overenskomst eller konven-tion eller en administrativt indgået aftale om bistandi skattesager.Bestemmelsen skal forhindre, at forskelle i den skat-temæssige kvalifikation af eksempelvis kommanditsel-skaber udnyttes til at undgå beskatning af indkomst ikommanditselskaber.Skattefriheden kunne opstå, når kommanditselskabeti udlandet anses for at være et selvstændigt skattesubjekt,og når Danmark samtidig anså kommanditselskabet forat være en transparent enhed. Hvis kommanditselskabetikke havde et fast driftssted i Danmark, ville komman-ditselskabet hverken blive beskattet i Danmark eller iudlandet. Der ville først ske beskatning, når (hvis) ind-komsten blev hjemtaget til det andet land som udbytte.Beskatningen kunne med andre ord udskydes i det uen-delige.Den indkomst, der kunne gøres skattefri, kunne ek-sempelvis være afkastet af immaterielle aktiver.

Bestemmelsen omfatter tillige filialer af selskaberhjemmehørende i lande, som Danmark ikke har en aftaleom udveksling af skatteoplysninger med, idet:– Danmark ikke altid vil kunne få verificeret, om ejer-nes hjemland anser kommanditselskabet for at væreet selvstændigt skattesubjekt. Dette vil ikke væremuligt, når det andet land ikke udveksler oplysningermed de danske skattemyndigheder.– Dette andet land ofte vil være et lavskatteland, somalligevel ikke beskatter indkomsten, selvom kom-manditselskabet anses for at være transparent.Danmark har indgået 23 aftaler om udveksling af skat-teoplysninger i 2007-2010, og andre er på vej. 8 af disseaftaler trådt i kraft. Det drejer sig om aftalerne med Isleof Man, Jersey, Guernsey, Bermuda, Cayman Islands,Gibraltar, British Virgin Islands og San Marino.Disse aftaler medfører, at værnsreglen ikke finder an-vendelse over for filialer af selskaber hjemmehørende idisse jurisdiktioner. Dette har to effekter.For det første er afkast af immaterielle aktiver placereti sådanne filialer reelt skattefrit. Der sker hverken be-skatning i Danmark eller i den pågældende jurisdiktion,når filialen ikke har et fast driftssted her i landet.For det andet medfører det, at aktiver og passiver idisse filialer – som ikke længere omfattes af selska-bsskattelovens § 2 C – skal anses for afstået til handels-værdien på tidspunktet for aftalernes virkningstids-punkt. Faste driftssteder af selskaber fra dissejurisdiktioner bliver herved ramt af, at udvekslingsafta-lerne træder i kraft.Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse på fi-lialer, kommanditselskaber og andre skattemæssigttransparente enheder, medmindre hovedparten af de di-rekte ejere er hjemmehørende i en eller flere fremmedestater, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst medDanmark, hvorefter kildeskatter på udbytter skal frafal-des eller nedsættes, eller er medlem af EU.Til nr. 6 og 7Selskabsskattelovens § 2 C medfører, at skattemæssigttransparente enheder (f.eks. kommanditselskaber) skalanses for selvstændige skattesubjekter og beskattes påsamme måde som aktieselskaber, når mere end 50 pct.af de direkte ejere er hjemmehørende i stater, der f.eks.anser den transparente enhed for at være et selvstændigtskattesubjekt.Kommanditselskabet kan således have ejere (mere end50 pct.), der er hjemmehørende i stater, der anser kom-manditselskabet for at være et selvstændigt skattesub-jekt, og ejere (mindre end 50 pct.), der er hjemmehøren-

de i stater, der anser kommanditselskabet for at være entransparent enhed.Hvis kommanditselskabet har rente- og royaltybeta-linger til ejere i stater, der anser kommanditselskabet forat være en transparent enhed, vil denne stat ikke beskattebetalingen, idet det vil anse betalingen for at være enintern betaling. Det foreslås derfor, at rente- og royalty-betalinger til sådanne ejere skal anses for at være internebetalinger, der ikke kan fradrages, hvis betalingen efterreglerne i ejerens hjemland anses for at være en internbetaling.Det foreslås, at kursgevinster på fordringer, der er stif-tet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forudfastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestids-punktet, ligeledes skal anses for at være interne betalin-ger, hvis der er tale om interne betalinger for ejerne.Endvidere foreslås det, at en evt. kildebeskatning efter§ 2, stk. 1, litra d, g og h, frafaldes, hvis der ikke er fra-drag.Til nr. 8I selskabsskattelovens § 2 C, stk. 9, findes en undta-gelse fra værnsreglen i § 2 C. Undtagelsen medfører, atventurefonde ikke omfattes af værnsreglen. Herved erder skabt sikkerhed om den skattemæssige kvalifikationaf venturefonde.Ved venturefonde forstås kollektive investeringsen-heder, der alene investerer i aktier m.v. omfattet afaktieavancebeskatningsloven med henblik på helt ellerdelvist at erhverve aktieselskaber og anpartsselskabermed henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.Det er en forudsætning, at følgende betingelser er op-fyldt:1) Venturefonden må ud over investeringstilsagn frainvestorerne og ubehæftede kontante indeståender ipengeinstitutter alene besidde aktier m.v. omfattetaf aktieavancebeskatningsloven. Indeståender i etpengeinstitut kan være placeret på en spærret kontosom sikkerhed mod købers eventuelle garantikrav iforbindelse med venturefondens salg af selskaber.2) Der må alene direkte eller indirekte investeres i sel-skaber, der alene eller sammen med eventuelle kon-cernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens § 3B, har under 250 beskæftigede og enten har en årligsamlet balance på under 125 mio. kr. eller en årligomsætning på under 250 mio. kr.3) Ingen af deltagerne må eje mere end 50 pct. af ka-pitalen eller besidde mere end 50 pct. af stemmernei venturefonden. Koncernforbundne og nærståendedeltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og ak-

tieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes idenne sammenhæng for én deltager.4) Venturefonden skal have mindst 8 deltagere. Kon-cernforbundne og nærstående deltagere, jf. kursge-vinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatnings-lovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng forén deltagerDen første forudsætning er således, at venturefondenalene besidder aktier m.v. omfattet af aktieavancebe-skatningsloven. Der skal med andre ord alene være taleom en »ren« investeringsenhed. Der gøres dog to und-tagelser til denne første forudsætning.For det første må investeringsenheden gerne være ibesiddelse af investeringstilsagn fra investorerne. Detteer nødvendigt, idet investorerne i venturefonde først ind-betaler investeringen, når kommanditselskabet foretageropkøbene af opkøbsemnerne (target-selskaberne). Indtildette tidspunkt er kommanditselskabet alene i besiddelseaf investeringstilsagn fra de kommende investorer.For det andet må investeringsenheden gerne have ube-hæftede indeståender i pengeinstitutter. Uanset kravetom, at indeståender skal være ubehæftede, kan venture-fonde have indeståender i et pengeinstitut placeret på enspærret konto som sikkerhed mod købers eventuelle ga-rantikrav i forbindelse med venturefondens salg af sel-skaber.Det har siden vist sig, at venturefonde ved salg af tar-get-selskaberne ofte modtager vederlag (løbende ydel-ser), der er afhængigt af det solgte selskabs efterfølgendeindtjening (såkaldt earn-out). Køberen kan eksempelviserlægge 60-80 pct. af købesummen straks, mens restenforfalder, hvis/når det købte selskab inden for en forudfastsat periode opnår et forud fastsat omsætningsniveaueller overskudsniveau.Det foreslås derfor, at der indføres en tredje undtagelsetil den første forudsætning.Det foreslås, at venturefonden må være i besiddelse affordringer på løbende ydelser, jf. ligningslovens § 12 B,modtaget som vederlag ved salg af selskaber.Til nr. 9 og 10Selskabsskattelovens § 5 B indeholder regler om over-gang fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 3, til skattepligt efter andre regler i selskabsskattelo-vens § 1, bortset fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.6. Med andre ord indeholder selskabsskattelovens § 5 Bregler om overgang fra kooperationsbeskatning til al-mindelig indkomstbeskatning. Selskabsskattelovens § 5B finder tilsvarende anvendelse ved overgang fra skat-tepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, tilskattepligt efter fondsbeskatningslovens § 1.

Det karakteristiske ved sådan overgang er, at forenin-gen forinden overgangen beskattes som indkøbsfor-ening eller produktions- og salgsforening af en indkomstopgjort som en procentdel af formuen, mens indkomstenefter overgangen opgøres efter de almindelige regler omindkomstopgørelse.Efter selskabsskattelovens § 5 B vil andelsselskabetblive undergivet en særlig overgangsbeskatning. Vedovergangen skal der således ske en opgørelse af den for-mue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen m.v.under beskatningen efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøressom handelsværdien af selskabets eller foreningens ak-tiver og passiver ved overgangen fratrukket en eventueltindbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller forenin-gen tidligere har været beskattet efter andre regler iselskabsskattelovens § 1, opgøres beløbet som differen-cen mellem handelsværdien af selskabets eller forenin-gens aktiver og passiver ved overgangen og handels-værdien ved indtræden af beskatning efter selskabsskat-telovens § 1, stk. 1, nr. 3. Fra handelsværdien fratrækkesen eventuelt indbetalt andelskapital. Beløbet skal angi-ves ved selvangivelsen for overgangsåret.Det opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for sel-skabet eller foreningen m.v. Beløbet beskattes med 50pct., jf. selskabsskattelovens § 19, stk. 2. Da udlodnin-gerne beskattes i selskabet, er de skattefri for modtager-ne, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, og § 16 B, stk. 5.Efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, 2. og 3. pkt.,indtræder beskatningen dog først i takt med, at selskabeteller foreningen efter overgangen foretager udlodningersom nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager udlodningaf likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabeteller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler forerhvervelse af egne udstedte andelsbeviser. Udlodningerm.v., der foretages efter overgangen, anses i første rækkeat hidrøre fra det opgjorte beløb, jf. selskabsskattelovens§ 5 B, stk. 4.Reglerne finder ikke anvendelse, i det omfang en for-ening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4,foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige ind-komst efter skat i det forudgående indkomstår, jf. sel-skabsskattelovens § 5 B, stk. 8, 1. pkt. Det vil i dissetilfælde sige, at der ikke sker nogen beskatning af for-eningen. Ved udlodninger derudover eller andre udlod-ninger end nævnt i ligningslovens § 16 A foretages enbeskatning af disse foreninger efter selskabsskattelovens§ 5 B, stk. 4, 2. og 3. pkt., det vil sige beskatning afforeningen med 50 pct.

Det er ikke muligt at modregne efterfølgende under-skud i aktieselskabet i det beløb, der skal overgangsbe-skattes.Ved en senere overgang som nævnt i selskabsskatte-lovens § 5 A ophører beskatningen af det opgjorte beløb.Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræderdog på ny, såfremt der senere sker overgang efter sel-skabsskattelovens § 5 B, en fusion som nævnt i fusions-skattelovens § 12, stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse somnævnt i fusionsskattelovens § 14 e.Det foreslås, at ethvert tilskud – ydet af selskabet ellerforeningen og af koncernselskaber, jf. § 31 C, som sel-skabet eller foreningen direkte eller indirekte har be-stemmende indflydelse over, til koncernselskaber, somselskabet eller foreningen ikke har bestemmende ind-flydelse over – medregnes til udlodningerne, der udløserbeskatning for selskabet. Tilskud mellem koncernsel-skaber vil – som hovedregel – være skattefrie efterselskabsskattelovens § 31 D.Til nr. 11-14Rentefradragsbegrænsningsreglerne, der blev indførtved lov nr. 540 af 6. juni 2007, består af to dele:– Renteloftet, hvorefter nettofinansieringsudgifter, deroverstiger en standardforrentning af den skattemæs-sige værdi af driftsaktiverne, ikke kan fradrages.– EBIT-reglen, hvorefter nettofinansieringsudgifter,der overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomstfør nettofinansieringsudgifter, ikke kan fradrages.Koncernens nettofinansieringsudgifter kan dog mak-simalt nedsættes til et grundbeløb på 21,3 mio. kr. (2010-niveau). Ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterneindgår bl.a. renteindtægter og renteudgifter samt vissekursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finan-sielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.Provisioner m.v. (nr. 10)Ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne indgårprovisioner og lignende, der er fradragsberettigede efterligningslovens § 8, stk. 3, og tilsvarende skattepligtigeprovisioner m.v.Efter ligningslovens § 8, stk. 3, kan følgende provisi-oner m.v. fradrages ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst:a) løbende provisioner eller præmier for lån, som denskattepligtige optager, eller for sikring af hans til-godehavende,b) præmier og lignende løbende ydelser for kaution forden skattepligtiges gæld, og

stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignendeengangsydelser for lån, sikring af tilgodehavendereller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt lø-betiden er mindre end 2 år.Fradragsretten er begrundet i, at det anses for naturligtat sidestille udgifterne med renteudgifter, der kan fra-drages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.Det er derfor også naturligt at medregne udgifterne vedopgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, når renternepå gælden henholdsvis fordringerne ligeledes medreg-nes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.Nettofinansieringsudgifterne omfatter imidlertid ikkerenteindtægter fra varedebitorer m.v. og renteudgifter tilvarekreditorer m.v. Dette fremgår af selskabsskattelo-vens § 11 B, stk. 4, nr. 1, 2. pkt. Når disse rentebetalingerikke indgår, bør provisionerne vedrørende de samme lånog tilgodehavende heller ikke indgå.Det foreslås derfor, at provisioner m.v. vedrørende va-regæld m.v. eller varefordringer m.v. ikke indgår i op-gørelsen af nettofinansieringsudgifterne.Realkreditobligationer m.v. (nr. 11)Nettofinansieringsudgifterne omfatter ikke tab og ge-vinst på udlån, når den skattepligtige (pengeinstitutterog realkreditinstitutter m.fl.) udøver næring ved køb el-ler salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed vedfinansiering. De medregnes dog, hvis medkontrahentener et koncernforbundet selskab, jf. selskabsskattelovens§ 31 C. Dette fremgår af selskabsskattelovens § 11 B,stk. 4, nr. 3, 3. pkt.Formålet med denne undtagelse er, at finansielle virk-somheder ikke omfattes af rentefradragsbegrænsnings-reglerne, for så vidt angår deres næringsvirksomhed medudlån.Loven er desværre formuleret således, at undtagelsenalene gælder udlånene. Formuleringen omfatter ikke de(realkredit)obligationer, som kan være knyttet til udlå-nene. Dette medfører, at kursgevinster og kurstab pårealkreditlånene udelades fra opgørelsen, mens kursge-vinster og kurstab på realkreditobligationerne medreg-nes.Hvis realkreditinstitutterne har kursgevinster på udlå-nene og kurstab på obligationer – hvilket vil være til-fældet, når renteniveauet er faldende, og kurserne erstigende – vil de således have store nettofinansierings-udgifter i forhold til opgørelsen i § 11 B, stk. 4. Dette erikke et reelt udtryk for realkreditinstitutternes nettofi-nansieringsudgifter. Det reelle billede er, at kursgevin-ster og kurstabene udligner hinanden. Det burdeafspejles i bestemmelsen.

Det foreslås derfor, at tab og gevinst på obligationerudstedt til finansiering af finansielle virksomheders ud-lån ikke medregnes ved opgørelsen af nettofinansie-ringsudgifterne.Realkreditobligationer bliver også udstedt i fremmedvaluta. Realkreditinstitutterne vil søge at afdække even-tuelle rente- eller valutakursrisici ved en obligationsud-stedelse i fremmed valuta. Tab eller gevinst på sådanafdækning bør ligeledes ikke medregnes ved opgørelsenaf nettofinansieringsudgifterne. Skattereglerne bør ikkepåvirke, om et realkreditinstitut udsteder obligationer idanske kroner eller i for eksempel euro. Derfor bør tabog gevinst på risikoafdækningsaftaler, som er knyttet tilobligationsudstedelsen og udlånene, heller ikke med-regnes ved opgørelsen af nettofinansudgifterne.I ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslås det, at de fi-nansielle selskaber kan vælge at anvende den foreslåederegel med tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret2008 eller indkomståret 2009. Dette afspejler, at det ald-rig har været tanken, at der skulle være en asymmetriskbehandling af udlånene og de tilknyttede obligationer.Valutaterminskontrakter (nr. 12-13)I regelsættet er nogle finansielle kontrakter undtagetfra at skulle medregnes ved opgørelsen af nettofinansie-ringsudgifterne, herunder finansielle kontrakter til sik-ring af driftsindkomsten. Valutaterminskontakter tilsikring af driftsindtægter/-udgifter medregnes dog altid.Det foreslås, at valutaterminskontrakter, som tjener tilsikring af driftsindtægter og driftsudgifter (herunder isambeskattede selskaber), undtages fra rentefradragsbe-grænsningsreglerne. Dette medfører, at fradrag for tabpå valutaterminskontrakter, der indgås som sikring modstigende priser på varekøb eller mod faldende priser påvaresalg, ikke vil kunne blive begrænset som følge afregelsættet – på samme måde som andre finansielle kon-trakter til sikring af driftsindkomsten.Der foreslås desuden konsekvensrettelser i selska-bsskattelovens § 11 B, stk. 10.Til nr. 15Det følger af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,at udbytter af datterselskabsaktier er skattefrie.Dette medfører, at et dansk moderselskab skattefritkan modtage udbytter fra udlandet, når det danske mo-derselskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datter-selskabet, og når den udenlandske kildebeskatning skalfrafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdi-rektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst mel-lem Danmark og det pågældende land.

Dette udgangspunkt fraviges imidlertid, hvis det ud-byttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodnin-gen. I givet fald er udbyttet kun skattefrit, hviskildebeskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættesefter moder-/datterselskabsdirektivet.EksempelEt dansk selskab indskyder 1 mio. kr. (hybrid kapital)i et australsk datterselskab. Danmark anser den indskud-te hybride kapital for at være egenkapital for det austral-ske selskab, hvorfor betalinger vedrørende kapitalen vilvære udbytte. Hvis Australien anser den hybride kapitalfor at være gæld for det australske selskab, vil betalin-gerne være fradragsberettigede renter (samt evt. afdrag).Australien vil med andre ord give fradrag for rentebeta-linger, mens Danmark – uden bestemmelsen i selska-bsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., - ville ansebetalingen for at være skattefrit udbytte.Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr.2, 3. pkt., medfører, at udbyttet bliver skattepligtigt. Be-stemmelsen kan imidlertid omgås ved at indskyde etselskab mellem det australske selskab og det danske sel-skab, så det umiddelbart udbyttegivende selskab ikke harhaft fradrag for udlodningen.Det foreslås derfor, at der indsættes et ekstra punktumi selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefter ud-bytteudlodninger ikke er skattefrie, i det omfang et dat-terselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag forudbytteudlodningen. Også i dette tilfælde vil udbyttetdog være skattefrit, hvis en udenlandsk kildebeskatningpå et mellemliggende ejerniveau har skullet frafaldes el-ler nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet.Til nr. 16Efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, og§ 4 B, stk. 2, anses selskabsaktionærer for at eje aktiernei underliggende datterselskaber direkte, hvis en rækkebetingelser er opfyldt. En af betingelserne er, at selska-bsaktionærerne kan modtage skattefrie udbytter fra detumiddelbart underliggende mellemholdingselskab, menikke ville kunne modtage skattefrie udbytter fra det un-derliggende datterselskab.Bestemmelsen medfører, at selskabsaktionæren skalanses for at modtage udbytter udloddet fra datterselska-bet direkte og skal anses for at have afstået aktierne idatterselskabet direkte, hvis mellemholdingselskabetsælger aktierne. Selskabsaktionæren beskattes såledespå baggrund af en fiktion om, at aktierne ejes direkte.Det foreslås, at det præciseres, at fiktionen ikke skalmedføre, at mellemholdingselskabet bliver beskattet afet beløb, der ikke udloddes til selskabsaktionæren.

EksempelSelskabsaktionæren ejer 20 pct. af mellemholdingsel-skabet, som ejer 20 pct. af driftsselskabet. Selskabsak-tionæren skal anses for at eje 4 pct. af aktiekapitalen idriftsselskabet direkte. Hvis mellemholdingselskabet af-står aktierne i driftsselskabet, skal selskabsaktionærenanses for at have afstået aktierne og skal beskattes afavancen.Fiktionen siger med andre ord, at selskabsaktionærenhar modtaget afståelsessummen. Når afståelsessummenforbliver i mellemholdingselskabet, fordi den ikke ud-loddes af mellemholdingselskabet, kunne det anføres, atselskabsaktionæren må have modtaget afståelsessum-men og indskudt den i mellemholdingselskabet.Det præciseres, at der i denne situation ikke gives etskattepligtigt tilskud til mellemholdingselskabet.Til § 9Til nr. 1Hvis ejeren af en personligt drevet virksomhed ønskerat omdanne virksomheden til selskabsform efter bestem-melserne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, erdet efter lovens § 1, stk. 1, en betingelse, at omdannelsensker til et aktie- eller anpartsselskab, der registreres heri landet.Ved at anvende virksomhedsomdannelseslovens be-stemmelser kan virksomheden indskydes i et selskab,uden at det udløser beskatning af ejeren på omdannel-sestidspunktet. I stedet indtræder selskabet som følge afomdannelsen i den hidtidige ejers skattemæssige stillingfor så vidt angår de overtagne aktiver og passiver. Be-skatningen af de fortjenester, der i princippet konstateresved omdannelsen, udskydes dermed til det senere tids-punkt, hvor den hidtidige ejer afstår de aktier eller an-parter, der er ydet som vederlag for virksomheden, ellerhvor selskabet afstår de modtagne aktiver og passivereller bliver likvideret.Der er efter de gældende bestemmelser i virksomheds-omdannelsesloven ikke hjemmel til at omdanne en per-sonligt ejet virksomhed til et udenlandsk selskab. Detteer i administrativ praksis blandt andet fastslået i Skatte-rådets afgørelse i SKM2007. 463. SR.Med de foreslåede ændringer udvides adgangen til atanvende virksomhedsomdannelseslovens bestemmelsertil også at omfatte tilfælde, hvor en virksomhed omdan-nes til et udenlandsk selskab.Det er dog efter de foreslåede regler en betingelse, atomdannelsen sker til et udenlandsk selskab, der er om-fattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i

direktiv 2009/133/EF. Det er dernæst en betingelse, atdet udenlandske selskab enten er fuldt skattepligtigt tilDanmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, fordi le-delsen har sit sæde her i landet, eller er begrænsetskattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litraa, fordi selskabet har fast driftssted i Danmark.De udenlandske selskaber, der således foreslås omfat-tet af virksomhedsomdannelsesloven, sidestilles også iandre sammenhænge med danske aktie- og anpartssel-skaber. Eksempelvis sidestilles de pågældende uden-landske selskaber med danske aktie- og anpartsselskaberi relation til fusionsskattelovens regler.Til nr. 2 og 3Som beskrevet under bemærkningerne til nr. 1 hvilerde gældende bestemmelser om skattefri virksomheds-omdannelse på det grundlæggende princip, at selskabetindtræder i den hidtidige ejers skattemæssige stilling forså vidt angår de overdragne aktiver og passiver.Hvis virksomheden indskydes i et udenlandsk selskab,hvis ledelse har sæde i Danmark, vil selskabet være fuldtskattepligtigt her til landet. Der udgår dermed intet afdansk beskatningsret ved at indføre adgang til, at sel-skabet uden videre kan indtræde i den hidtidige ejersskattemæssige stilling, for så vidt angår de overdragneaktiver og passiver.I tilfælde hvor virksomheden indskydes i et uden-landsk selskab, hvis ledelse ikke har sæde her i landet,udgår der heller ikke noget af dansk beskatningsret, i detomfang selskabets adgang til at indtræde i den hidtidigeejers skattemæssige stilling alene omfatter de aktiver ogpassiver, der som følge af omdannelsen er knyttet til detudenlandske selskabs faste driftssted eller faste ejendomher i landet. For sådanne aktiver og passiver bevarerDanmark beskatningsretten. Eventuelle andre aktiver ogpassiver i virksomheden vil derimod efter den foreslåedebestemmelse i virksomhedsomdannelseslovens § 5,stk. 2, blive anset for afstået af ejeren på tidspunktet foromdannelsen af virksomheden til handelsværdien pådette tidspunkt. Selskabet indtræder som følge heraf ikkei ejerens skattemæssige stilling for så vidt angår disseaktiver og passiver, jf. den foreslåede bestemmelse ivirksomhedsomdannelseslovens § 6, stk. 5, 2. pkt.Til § 10Til nr. 1Det foreslås, at rederivirksomhed placeret i et selskabomfattet af selskabsskattelovens § 2 C, fremover kanomfattes af tonnageskatteordningen, såfremt »§ 2 C-sel-skabet« er koncernforbundet, jf. tonnageskattelovens

§ 3, stk.1, med et rederi omfattet af tonnageskatteord-ningen.Forslaget ændrer således ikke ved, at rederivirksom-hed placeret i et »§ 2 C-selskab« som sådan ikke kanomfattes af tonnageskatteordningen, jf. tonnageskatte-lovens § 1. Det er alene, når »§ 2 C-selskabet« erkoncernforbundet med et rederi omfattet af tonnage-skatteordningen, at rederivirksomheden i »§ 2 C-selska-bet« kan omfattes af tonnageskatteordningen.Da forslaget indebærer, at »§ 2 C-selskaber«, der erkoncernforbundne, jf. tonnageskattelovens § 3, stk. 1,med tonnagebeskattede rederier, fremover kan omfattestonnageskatteordningen, finder undtagelsen i tonnage-skattelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., hvorefter rederierne kanundlade at træffe samme valg, når de ikke har fælles le-delse eller driftsorganisation og ikke driver virksomhedinden for beslægtede forretningsområder, tilsvarendeanvendelse.Forslaget sikrer således, at underskudsgivende rederi-virksomhed ikke kan placeres uden for tonnageskatte-ordningen blot ved at placere den underskudsgivende delaf rederivirksomheden i et »§ 2 C-selskab«.Til nr. 2 og 3Det foreslås, at lejede skibe, som af et rederi videreud-lejes, alene skal kunne omfattes af tonnageskatteordnin-gen, såfremt lejer anvender skibet til formål, som villekunne omfattes af tonnageskatteordningen, hvis skibetblev anvendt af udlejeren selv.Der er tale om en justering af regelsættet, så det bringesi overensstemmelse med hensigten bag tonnageskatte-ordningen.Den gældende bestemmelse er formuleret således, atanvendelsesbetingelsen alene skal opfyldes ved udlej-ning af skibe, som rederiet selv ejer. Betingelsen bør ikkekunne fraviges ved at udleje lejede skibe frem for egne(ejede) skibe, hvad enten der er tale om time- eller ba-reboat-charter.Forslaget sikrer således, at indkomst fra skibe, der el-lers ikke ville kunne omfattes af tonnageskatteordnin-gen, bringes ind under tonnageskatteordningen, alenefordi der er tale om en videreudlejning.Til nr. 4Det foreslås præciseret, at alle rederier og operatør-selskaber omfattet af tonnageskatteordningen til detskattemæssige årsregnskab skal vedlægge en skriftligerklæring fra en revisor, om at betingelserne i tonnage-skattelovens § 3, stk. 1 og 2, (samt § 6, stk. 2, 1. og 2.

pkt. for så vidt angår rederier) er opfyldte, jf. tonnage-skattelovens § 22, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt.Den gældende bestemmelse er formuleret således, atdet er et rederis generalforsamlingsvalgte revisor, derskal udfærdige den skriftlige erklæring. Rederier, dergrundet deres beskedne omfang, f.eks. omdannede par-trederier, ikke afholder generalforsamling, vil ikke haveen generalforsamlingsvalgt revisor.Da den skriftlige erklæring fra en revisor imidlertid eren klar forudsætning for en effektiv kontrol af, om be-tingelserne i tonnageskattelovens § 3, stk. 1 og 2, samt i§ 6, stk. 2, 2. pkt., er opfyldte, er formuleringen uhen-sigtsmæssig.Forslaget sikrer således, at alle rederier eller operatør-selskaber omfattet af tonnageskatteordningen, uansetstørrelse, kan opfylde kravet til den skriftlige erklæring,hvad enten rederierne eller operatørselskabet har en ge-neralforsamlingsvalgt revisor eller ej.Det bemærkes, at en fritagelse fra revisionspligt, jf.årsregnskabslovens § 135, ikke kan dispensere fra ved-læggelsen af den skriftlige erklæring til det skattemæs-sige årsregnskab.§ 11Til nr. 1Det foreslås at ophæve den vedtagne, men endnu ikkeikrafttrådte ændring af skattekontrolloven, som Europa-Kommissionen afviste som værende forenelig med fæl-lesmarkedet, jf. C5/2007 (ex N 469/2005).Den vedtagne ændring, der foreslås ophævet, omhand-ler en undtagelse fra oplysnings- og dokumentations-pligten, for så vidt angår kontrollerede transaktioner medudenlandske selskaber og faste driftssteder, når den ind-komst, der oppebæres ved transaktionen, skal henførestil den tonnagebeskattede indkomst.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lov-forslagets § 11, nr. 1.§ 12Til nr. 1Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lov-forslagets § 11, nr. 1.§ 13Til nr. 1

Der er tale om en rettelse af en fejl i ikrafttrædelses-bestemmelsen til lov nr. 724 af 25. juni 2010, hvor § 1,nr. 34, har fået to forskellige ikrafttrædelsestidspunkter.Rettelsen sikrer, at kursgevinstlovens § 34, stk. 2-4, ikkeophæves, forinden kursgevinstlovens § 34 A træder ikraft, jf. § 20, stk. 7, i lov nr. 724 af 25. juni 2010.Til nr. 2Det foreslås, at overgangsreglen i § 20, stk. 3, 2. og 3.pkt., i lov nr. 724 af 25. juni 2010, hvorefter bagatel-grænsen for fordringer og gæld kan fravælges, ophæves,idet bestemmelsen erstattes af den foreslåede overgangs-regel i lovforslagets § 14, stk. 5, 5. og 6. pkt.§ 14Lovforslaget indeholder undtagelsesvist en rækkeskærpende ændringer, som tillægges virkning alleredefra fremsættelsesdagen. Fælles for disse tidlige virk-ningstidspunkter er, at de skal forhindre spekulation, derkunne modvirke formålet med loven i tidsrummet fralovforslagets fremsættelse og indtil dets ikrafttræden.Der vil således være risiko for yderligere utilsigtede pro-venutab ved et senere virkningstidspunkt. Det er ikkemuligt at skønne over størrelsen af disse potentielleyderligere provenutab, men de kan være betydelige, sær-ligt når fremgangsmåderne for omgåelsen af den gæl-dende lovgivning gives med lovforslagets fremsættelse.De enkelte skærpelser med virkning fra fremsættelses-dagen gennemgås enkeltvis under de enkelte stykker.Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter be-kendtgørelse i Lovtidende, med den undtagelse, derfølger af § 14, stk. 2.Til stk. 2Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fast-sætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af den foreslåede§ 28 A i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets§ 1, nr. 8, og kursgevinstlovens §§ 3, 6, § 23, 1. pkt., og§ 24 A, jf. lovforslagets § 6, nr.1, 2, 5 og 8.De foreslåede bestemmelser og ændringer er foran-lediget af de nye regler i selskabslovens § 33 vedrørendeadgangen til at udskyde indbetalingen af en del af sel-skabskapitalen. Disse regler er endnu ikke trådt i kraft,idet tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes aføkonomi- og erhvervsministeren, jf. § 387, stk. 1, i lovnr. 525 af 12. juni 2009.Bemyndigelsen til skatteministeren til at fastsætte tids-punktet for ikrafttrædelsen af de foreslåede bestemmel-

ser i aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstlovensikrer således, at de forslåede skatteretlige bestemmelserkan sættes i kraft parallelt med de selskabsretlige regler.Til stk. 3Det foreslås, at justeringerne af reglerne om mellem-holdingselskab med datterselskabsaktier og koncernsel-skabsaktier i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4B, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3, og i selskabsskattelovens§ 31 D, jf. lovforslagets § 8, nr. 16, har virkning for ind-komstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.Det foreslås dog undtagelsesvis, at aktieavancebeskat-ningslovens § 4 A, stk. 5, som affattet i lovforslagets § 1,nr. 2, får virkning fra og med den 24. november 2010.Bestemmelsen skal hindre, at mellemholdingselskabs-reglen omgås ved, at de personlige aktionærer besiddermere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingsel-skabet, mens udbytterettighederne tilhører de personligeaktionærers holdingselskaber. Det bør sikres, at omgå-elsen ikke udnyttes ved, at kapitalen i datterselskabetudloddes skattefrit til holdingselskaberne inden bestem-melsens virkningstidspunkt, hvor udlodningerne bliverskattepligtige.Herudover foreslås det, at lovforslagets justering afselskabsskattelovens § 2 C, stk. 9, der bliver stk. 10, og§ 11 B, stk. 4, nr. 2, og stk. 10, jf. lovforslagets § 8, nr.7-8, 11 og 14, ligeledes har virkning for indkomstår, derpåbegyndes efter lovens ikrafttræden.Til stk. 4Det foreslås undtagelsesvist, at aktieavancebeskat-ningslovens § 5 A, § 17, stk. 2 og § 23 A som affattetved denne lovs § 1, nr. 4, 5 og 7 har virkning for afstå-elser, der finder sted den 24. november 2010 eller senere.Aktieavancebeskatningslovens § 5 A viderefører degældende regler for selskabers næringsaktier i aktie-avancebeskatningslovens § 17, stk. 2. For selskabersnæringsaktier er der således kontinuitet, idet der blot ertale om, at de hidtidige regler i § 17, stk. 2, flyttes til § 5A. Der sker dog samtidig en mindre lempelse, idet an-vendelsesområdet for tabsbegrænsningsreglen ind-skrænkes ved tilskud mv. mellem koncernforbundneselskaber.De øvrige regler i aktieavancebeskatningslovens § 5A, der udvider tabsbegrænsningsreglerne ved skattefritudbytte, foreslås ligeledes at have virkning for afståel-ser, der finder sted den 24. november 2010 eller senere.Dette sker for at forhindre hamstring af tab, som ikke vilvære fradragsberettigede under de nye regler.

Det samme gælder aktieavancebeskatningslovens§ 17, stk. 2, og § 23 A, der afskærer fradrag for tab påkoncerninterne konvertible obligationer, der er omfattetaf aktieavancebeskatningslovens § 17 (næring). I dettetilfælde tillægges ændringerne ligeledes virkning frafremsættelsesdagen for at forhindre hamstring af tab.Tabene vil ikke være fradragsberettigede under de nyeregler.I begge tilfælde er der således risiko for fremrykningaf realisation af tabene.Til stk. 5Det foreslås, at forslaget til aktieavancebeskatnings-lovens § 22, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6,tillægges virkning for investeringsforeningsbeviser i ud-loddende investeringsforeninger, der afstås den 1. januar2011 eller senere. Forslaget til kursgevinstlovens § 23,2. pkt., jf. lovforslagets § 6, nr. 6, vedrørende bagatel-grænsen på 2.000 kr. i relation til gæld i fremmed valuta,foreslås tillagt virkning fra og med indkomståret 2010.Det foreslås, at der for investeringsforeningsbeviser,der afstås i indkomståret 2010, indføres en overgangs-regel, hvorefter gevinst og tab ikke beskattes/fradrages,hvis investeringsforeningen udelukkende investerer iobligationer, og årets nettogevinst eller nettotab sam-menlagt med nettogevinster og nettotab på fordringer oggæld omfattet af kursgevinstlovens §§ 14 og 23 ikkeoverstiger 2.000 kr.Omfattet af bagatelgrænsen for indkomståret 2010 erherefter gevinst på beviser i udloddende investerings-foreninger, der udelukkende invester i obligationer, samttab på beviser i foreninger, der udelukkende investerer ifordringer i fremmed valuta, jf. aktieavancebeskatnings-lovens § 22, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 25.januar 2010. Tab på beviser i foreninger, der ikke ude-lukkende investerer i fordringer i fremmed valuta er førstfradragsberettiget, hvis beviset afstås den 1. januar 2011eller senere, og medregnes således ikke under bagatel-grænsen, for så vidt angår indkomståret 2010.Hvis den skattepligtige har bagudforskudt indkomstår2011, medregnes gevinst og tab på investeringsfor-eningsbeviser som beskrevet ovenfor tilsvarende forinvesteringsforeningsbeviser, der afstås fra begyndelsenaf indkomståret til den 1. januar 2011.Det foreslås, at den skattepligtige for indkomståret2010 i stedet for den nye bagatelgrænse på 2.000 kr. kanvælge at opgøre gevinst og tab på fordringer, gæld ifremmed valuta og beviser i udloddende investerings-foreninger, der udelukkende investerer i obligationer,efter de tidligere gældende regler i kursgevinstlovens§§ 16 og 23, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 26. oktober

2009, og aktieavancebeskatningslovens § 22, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010.Denne valgmulighed for indkomståret 2010 foreslåsaf hensyn til, at bagatelgrænsen på 2.000 kr. ikke i alletilfælde udgør en lempelse for den skattepligtige, men itilfælde, hvor der i indkomståret samlet set er et nettotab,afskærer fradrag for tab.Hvis den skattepligtige vælger de tidligere gældenderegler for 2010, skal valget træffes samlet for den skat-tepligtiges fordringer, gæld og beviser i udloddendeinvesteringsforeninger, der udelukkende investerer i ob-ligationer. Gevinst og tab på beviser i udloddende inve-steringsforeninger, der udelukkende investerer i obliga-tioner, skal således heller ikke indgå i opgørelsenvedrørende fordringer og gæld, hvis den foreslåede ba-gatelgrænse, jf. lovforslagets § 14, stk. 5, 3. pkt., fra-vælges. Tilsvarende vil den skattepligtiges fravalg afbagatelgrænsen i relation til fordringer og gæld, jf. kurs-gevinstlovens §§ 14 og 23, medføre, at den foreslåedebagatelgrænse vedrørende investeringsforeningsbeviserikke finder anvendelse.Fravælges den foreslåede bagatelgrænse for indkomst-året 2010, skal den skattepligtige således medregne ge-vinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst, hvis årets nettogevinst eller-tab sammenlagt med gevinster og tab på fordringer ifremmed valuta overstiger 1.000 kr., men uden hensyn-tagen til gevinst og tab på beviser i udloddende investe-ringsforeninger. Tilsvarende er gevinst og tab på beviseri udloddende investeringsforeninger, der udelukkendeinvesterer i obligationer, skattepligtig uden hensyntagentil den foreslåede bagatelgrænse på 2.000 kr., jf. dennelovs § 14, stk. 5, 2. pkt. Gevinst og tab på fordringer idanske kroner medregnes ligeledes uden hensyntagen tilbagatelgrænsen i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 3. pkt.Til stk. 6Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 28, jf.lovforslagets § 1, nr. 8, vedrørende nedsættelse af an-skaffelsessummen på aktier erhvervet i forbindelse medkapitalindskud til selskabet, og forslaget til kursgevins-tlovens § 32, stk. 3, vedrørende fradrag for tab på finan-sielle kontrakter, jf. lovforslagets § 6, nr. 13-15,tillægges virkning fra og med indkomståret 2010.Endvidere foreslås det, at fondsbeskatningslovens § 3,stk. 3, 10. pkt. jf. lovforslagets § 3, nr. 1, tillægges virk-ning fra og med indkomståret 2010. Ved det pågældendepunktum fastslås, at anvendelse af en del af indkomstentil betaling af skatter ikke fratager en fond mulighed forat anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier.Der er tale om en begunstigende regel. Hvis den ikke

tillægges virkning allerede fra og med indkomståret2010 vil fonde, der i 2010 anvender en del af indkomstentil betaling af skatter blive afskåret fra at kunne anvenderealisationsprincippet.Det foreslås desuden, at kursgevinstlovens § 43, stk. 6,jf. lovforslagets § 6, nr. 23, vedrørende adgang til fradragfor tab på finansielle kontrakter, der er konstateret førindkomståret 2010, men som hverken omfattes af degældende regler i kursgevinstlovens § 31 eller § 31 A,tillægges virkning fra og med indkomståret 2010. Der ertale om en begunstigede regel. Ved at tillægge bestem-melsen virkning fra og med indkomståret 2010, harselskaber, der i 2010 har indkomst til udnyttelse af tabet,også mulighed for at få fradraget i 2010.Til stk. 7Det foreslås, at lovændringerne tillægges virkning foromstruktureringer – fusion og spaltning - der vedtagesden 24. november 2010 eller senere. Det foreslås, at æn-dringerne af ligningslovens § 16 A og 16 B har virkningfor likvidationer, der vedtages den 24. november 2010eller senere.Det foreslås således, at lovforslaget undtagelsesvistskal have virkning fra og med fremsættelsestidspunktet.Det vurderes imidlertid at være nødvendigt i dette til-fælde for at undgå, at der forinden virkningstidspunktetvedtages fusioner, spaltninger eller likvidationer medhenblik på at opnå de omgåelser af beskatningen, somforslaget netop skal modvirke. Ved et senere virknings-tidspunkt vil det eksempelvis være muligt at nå– at tømme koncernen for dens overskudskapital vedat vedtage en lodret fusion mellem det danske hol-dingselskab og et udenlandsk selskab,– at få kontantvederlaget »udloddet« skattefrit til ud-landet ved at vedtage en fusion,– at få likvidationsprovenuet udloddet skattefrit til denpersonlige aktionær i udlandet ved at vedtage likvi-dation af aktionærens selskab, eller– at overdrage selskabets aktiver skattefrit ved at ved-tage en spaltning af selskabet.Til stk. 8Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i aktie-avancebeskatningslovens § 33 A, stk. 5, om fradrag vedstatusskifte til porteføljeaktie for tab i datterselskabspe-rioden, når tabene var fradragsberettigede inden harmo-niseringen af selskabsbeskatningen af aktieafkast, harvirkning fra og med indkomståret 2010. Forslaget, somhar virkning tilbage i tid, er alene af lempende karakter.

Det foreslås, at tabet skal selvangives i det indkomstår,hvor statusskiftet indtræder, og derefter udgør en del afskatteansættelsen for det pågældende indkomstår.Hvis selskabet har selvangivet for indkomståret 2010ved lovforslagets ikrafttræden, vil skatteansættelsen forindkomståret 2010 kunne genoptages.Til stk. 9Det foreslås, at lovændringen af praktiske og admini-strative grunde får virkning for afståelse af aktier mv.,der sker den 1. januar 2011 eller senere. Lovændringener udelukkende til fordel for de berørte personer.Til stk. 10Det foreslås, at nyaffattelsen af fondsbeskatningslo-vens § 3, stk. 3, bortset fra stk. 3, 10. pkt., jf. lovforslagets§ 3, nr. 1, skal have virkning for indkomstår, der påbe-gyndes efter lovens ikrafttræden. Dette indebærer bl.a.,at reglerne i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 3. -5.pkt., hvorefter realisationsprincippet ikke kan anvendes,hvis lagerprincippet har ved anvendt i visse nærmereopregnede situationer, først har virkning fra og med ind-komståret 2012 for fonde med kalenderårs skatteregn-skab (det forudsættes, at lovforslaget først vedtages i2011). Såfremt fonden for indkomstårene 2010 eller2011 anvender lagerprincippet i en eller flere af de op-regnede situationer, medfører dette således ikke, at fon-den afskæres fra at anvende realisationsprincippet, blotlagerprincippet ikke fortsat anvendes i indkomståret2012 eller senere indkomstår.Det foreslås endvidere, at ændringen af kursgevinst-lovens § 31, jf. lovforslagets § 6, nr. 11, skal havevirkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovensikrafttræden. Tilsvarende foreslås det, at ændringerne aftonnageskatteloven, jf. lovforslagets § 10, ligeledes harvirkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovensikrafttræden.Til stk. 11Det foreslås, at justeringerne af selskabsskattelovens§§ 2 A, 2 B, 2 C og § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., jf. lovfor-slagets § 8, nr. 3-4, 6 og 15, om hybride selskaber oghybride instrumenter undtagelsesvist har virkning alle-rede fra og med den 24. november 2010.Selskabsskattelovens §§ 2 A og 2 B ændres således, atvisse rentebetalinger (og royaltybetalinger for så vidtangår § 2 A) alene skal være fradragsberettigede, hviskildebeskatningen skal frafaldes eller nedsættes efterrente- og royaltydirektivet eller en dobbeltbeskatnings-overenskomst. Ændringerne i selskabsskattelovens § 2

C, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, er ligeledes at fjerne fra-dragsretten for visse rente- og royaltybetalinger.Bestemmelserne foreslås at få virkning allerede frafremsættelsesdagen, idet der ellers er risiko for, at rente-og royaltybetalinger, der omfattes af fradragsbeskærin-gen, fremrykkes med henblik på at opnå utilsigtedefradrag for betalingerne.Formålet med ændringerne i selskabsskattelovens§ 13, stk. 1. nr. 2, 3. pkt., er at beskatte udbyttebetalinger,hvor der er fradrag for betalingen i et underliggende sel-skab. I dette tilfælde er der ligeledes risiko for fremryk-ning af betalingerne – i dette tilfælde for at undgåbeskatningen af udbyttebetalingen – hvorfor det fore-slås, at virkningstidspunktet skal være fremsættelsesda-gen.Ændringen af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 2,foreslås at skulle have virkning for indkomstår, der på-begyndes den 1. januar 2011 eller senere. Dette medfø-rer, at eksempelvis filialer af selskaber fra eksempelvisSan Marino med skatteår, der følger kalenderåret, fortsatvil skulle anses for at være selvstændige skattesubjekteromfattet af selskabsskattelovens § 2 C, selvom Danmarkog San Marino har en aftale om udveksling af oplysnin-ger med virkning for indkomstår, der påbegyndes 1.januar 2011 eller senere. Der skal dermed ikke ske enophørsbeskatning af § 2 C selskabet efter selskabsskat-telovens § 2 C, stk. 7.Det foreslås endvidere, at justeringen af fusionsskat-telovens § 12 og selskabsskattelovens § 5 B, jf. lovfor-slagets § 4, nr. 3-4, og § 8, nr. 9-10, om beskatningen aftilskud i forbindelse med overgangsbeskatningen fra an-delsbeskatning til selskabsbeskatning ligeledes undta-gelsesvist har virkning fra og med den 24. november2010. Efter de gældende regler udløses overgangsbe-skatning i takt med, at selskabet udlodder udbytter tilselskabets ejere. Det foreslås, at der tillige udløses over-gangsbeskatning i takt med tilskud til koncernforbundneselskab, der som hovedregel er skattefrie. I dette tilfældeer der ligeledes risiko for fremrykning af tilskuddene,der med lovforslaget udløser overgangsbeskatning.Til stk. 12Det foreslås, at lovændringen af praktiske og admini-strative grunde får virkning for afståelse eller indfrielsemv. af fordringer, der sker den 1. januar 2011 eller se-nere. Lovændringen er udelukkende til fordel for deberørte personer.Til stk. 13

Det foreslås, at ændringen af ligningslovens § 16 C,stk. 3, nr. 3, og § 16 C, stk. 4, hvorefter udloddende in-vesteringsforeninger kan vælge at opgøre gevinst og tabpå valutakonti efter gennemsnitsmetoden, tillæggesvirkning for udlodninger fra investeringsforeninger, derforetages i investeringsforeningens indkomstår 2011 el-ler senere.Der er tale om en lempelse af de nye opgørelsesreglerfor fordringer, der blev indført ved lov nr. 724 af 25. juni2010, der sikrer, at foreningen kan anvende gennem-snitsmetoden helt tilbage fra det tidspunkt, hvorfra, harvirkning.Det er ikke en betingelse, at foreningen vælger gen-nemsnitsmetoden for indkomståret 2011. Valget kanogså træffes på et senere tidspunkt.Til stk. 14Det foreslås, at ændringen af selskabsskattelovens § 1,stk. 1, nr. 2, hvorefter selskaber med begrænset ansvar,der er omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, er selskabsskattepligtige, tillægges virk-ning for indkomstår, der påbegyndes den 24. november2010 eller senere.Det foreslås således, at lovforslaget for så vidt angårdenne ændring undtagelsesvist skal have virkning fra ogmed fremsættelsestidspunktet. Dette virkningstidspunktvurderes imidlertid at være af afgørende betydning i det-te tilfælde for at undgå, at de omhandlede selskaber, derefter de gældende regler eventuelt vil kunne være be-skattet efter reglerne om foreningsbeskatning, i tidenfrem til ikrafttrædelsen afstår for eksempel aktieposteruden beskatning i strid med formålet bag de foreslåederegler.Til stk. 15Det foreslås, at ændringen af selskabsskattelovens § 11B, stk. 4, nr. 3, 3. pkt., om realkreditobligationer m.v.,jf. lovforslagets § 8, nr. 12, og af selskabsskattelovens§ 11 B, stk. 4, nr. 3, 5. pkt., om valutaterminskontrakter,jf. lovforslagets § 8, nr. 13, som udgangspunkt har virk-ning fra og med indkomståret 2011 (indkomstår, derpåbegyndes efter fremsættelsen). Det bemærkes, atregnskabsåret for de realkreditinstitutioner, der omfattesaf nr. 12, følger kalenderåret, hvorfor ingen vil have på-begyndt indkomståret 2011 ved fremsættelsen af lov-forslaget.Det foreslås dog, at selskaberne kan vælge at anvendede foreslåede regler med virkning fra og med indkomst-året 2008 eller fra og med et senere indkomstår, derligger forud for indkomståret 2011. Vælger et selskab,

§1

I lov om den skattemæssige behandling af gevinstog tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebe-skatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 25.januar 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 724 af 25.juni 2010, foretages følgende ændringer:

§ 4 A.

---Stk. 3.Datterselskabsaktierneanses for ejet direkteaf moderselskabets selskabsaktionærer omfattet afselskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, itilfælde, hvor

1.§

4 A, stk. 3,affattes således:»Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet di-rekte af de af moderselskabets (mellemholdingsel-skabets) direkte og indirekte aktionærer, som eromfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litraa, §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 ellerligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellemaktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab.Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alleer opfyldte:moderselskabets primære funktion er ejerskab 1) Mellemholdingselskabets primære funktion eraf datterselskabsaktier og koncernselskabsakti-ejerskab af datterselskabsaktier og koncernsel-er, jf. § 4 B,skabsaktier, jf. § 4 B.moderselskabet ikke udøver reel økonomisk2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel øko-virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen ognomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddel-sen.mere end 50 pct. af aktiekapitalen i modersel-3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktie-skabet direkte eller indirekte ejes af selskaberkapitalen i datterselskabet, eller mellemhol-omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2,dingselskabet ejer hele aktiekapitalen i etstk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage ud-datterselskab, som ikke er skattepligtigt i Dan-bytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktiernemark, og hvor udbytter fra datterselskabet vedi det enkelte datterselskab, ogdirekte ejerskab ikke ville skulle nedsættes el-ler frafaldes efter bestemmelserne i direktiv90/435/EØF om en fælles beskatningsordningfor moder- og datterselskaber fra forskelligemedlemsstater eller efter en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med Færøerne, Grønlandeller den stat, hvor datterselskabet er hjemme-hørende.aktierne i moderselskabet ikke er optaget til han- 4) Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke op-del på et reguleret marked eller en multilateraltaget til handel på et reguleret marked eller enhandelsfacilitet.multilateral handelsfacilitet.5) Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellem-holdingselskabet ejes direkte eller indirekte af

selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikkeville kunne modtage udbytter skattefrit ved di-rekte ejerskab af aktierne i det enkelte datter-selskab.«

2.I

§ 4 Aindsættes efter stk. 3 som nye stykker:»Stk. 4.Hvisde samme aktier som følge af stk. 3ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet afstk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af denøverste aktionær.Stk. 5.Hvisaktierne ejet af selskabsaktionærersom nævnt i stk. 3, nr. 5, er tillagt udbyttepræferen-ce, medregnes følgende aktiebesiddelser i mellem-holdingselskabet ved opgørelsen i stk. 3, nr. 5:1) Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktio-nærer med bestemmende indflydelse, jf. lig-ningslovens § 16 H, stk. 6, i selskabsaktionæ-ren.2) Aktiebesiddelser tilhørende personer, der ernærtstående til de personlige aktionærer, jf. lig-ningslovens § 16 H.3) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaberm.v., hvorover personkredsen nævnt i nr. 1 og2 har bestemmende indflydelse, jf. ligningslo-vens § 16 H, stk. 6.4) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fondem.v. stiftet af personkredsen nævnt i nr. 1 og 2,jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.Stk. 6.Vedindeholdelse af udbytteskat efter kil-deskattelovens § 65 i tilfælde, hvor en selskabs-aktionær efter stk. 3 anses for at eje aktier iunderliggende selskaber direkte, forpligtes selskabs-aktionæren til betaling af et beløb svarende til skat-teværdien af selskabsaktionærens andel af detudloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Be-talingen har ingen skattemæssige konsekvenser forbetaleren eller modtageren.«

§ 4 B.

---Stk. 2.Koncernselskabsaktieranses for ejet direkteaf det ejende koncernselskabs (moderselskabets)selskabsaktionærer omfattet af selskabsskattelovens§ 1 eller § 2, stk. 1, litra a, i tilfælde som nævnt i § 4A, stk. 3, nr. 1-3.

Det gælder dog kun, hvis alle betingelserne i § 4 A,stk. 3, nr. 1-5, er opfyldte. § 4 A, stk. 4-6, findertilsvarende anvendelse.«

4.Efter

§ 5 indsættes i kapitel 1:»Tab

§ 5 A.Tab

ved afståelse af aktier kan kun fradra-ges, i det omfang tabet overstiger summen af mod-tagne udbytter af de pågældende aktier, som denskattepligtige i ejertiden har været fritaget for atmedregne ved indkomstopgørelsen.Stk. 2.Hvisden skattepligtige har opnået lempelseefter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med etstørre beløb end den skat, der er betalt til den frem-mede stat, forhøjes summen af modtagne udbytter istk. 1 med et beløb, der modsvarer den forøgedelempelse.Stk. 3.Selskaber,der er skattepligtige efter § 17,skal til udbytte fra et aktietabsgivende koncernsel-skab medregne ethvert tilskud og udbytte af udbyt-tepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivendekoncernselskab og koncernselskaber, som det ak-tietabsgivende koncernselskab direkte eller indirek-te har bestemmende indflydelse over, til andrekoncernselskaber, som det aktietabsgivende kon-cernselskab ikke har direkte eller indirekte bestem-mende indflydelse over. Ved koncernselskaberforstås selskaber i samme koncern efter selskabs-skattelovens § 31 C. 1. pkt. finder tilsvarende an-vendelse for personer, der er skattepligtige efter § 7,hvis denne direkte eller indirekte har bestemmendeindflydelse over såvel det tilskudsydende som dettilskudsmodtagende selskab.«

§ 17.

---Stk. 2.Forselskaber m.v. kan tab dog kun fradragesi det omfang, tabet overstiger summen af de mod-tagne udbytter af de pågældende aktier, som selska-bet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregneved indkomstopgørelsen. Til udbytte fra det aktie-tabsgivende selskab medregnes ethvert tilskud ogudbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det ak-tietabsgivende selskab og koncernselskaber, somdet aktietabsgivende selskab direkte eller indirektehar bestemmende indflydelse over, til koncernsel-skaber, som det aktietabsgivende selskab ikke har

direkte eller indirekte bestemmende indflydelseover. Ved koncernforbundne selskaber forstås sel-skaber i samme koncern efter selskabsskattelovens§ 31 C.

§ 22.Gevinst

og tab ved afståelse af omsætteligebeviser for indskud i udloddende investeringsfor-eninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der erobligationsbaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved op-gørelsen af den skattepligtige indkomst. For omsæt-telige investeringsforeningsbeviser finder reglen i§ 14 tilsvarende anvendelse.

6.I

§ 22, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:»1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis åretsnettogevinst eller nettotab sammenlagt med netto-gevinster og nettotab på fordringer og gæld omfattetaf kursgevinstlovens §§ 14 og 23 overstiger 2.000kr.«

§ 23 A.Ved

opgørelse af gevinst og tab på kon-

7.I

§ 23 A, 1. pkt.,indsættes efter »§ 9«: »og § 17«.cerninterne konvertible obligationer omfattet af § 9anvendes lagerprincippet på den enkelte konvertibleobligation. Værdien ved indkomstårets slutning ogafståelsessummen kan ikke være mindre end denskattemæssige anskaffelsessum. Ved koncerninter-ne konvertible obligationer forstås obligationer ikoncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelo-vens § 31 C. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anven-delse på tegningsretter til konvertible obligationer.

8.§

28ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 28.Indfries

eller nedbringes en fordring ellersikkerhedsstillelse for en fordring i forbindelse medet kapitalindskud til skyldneren eller til et selskabm.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie-eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessum-men for de aktier, der er erhvervet i forbindelse medkapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den ind-friede fordrings pålydende overstiger fordringenskursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørel-sen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet.Nedsættelse sker, hvis et eventuelt tab på den ind-friede fordring ikke ville være fradragsberettiget forkreditor, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, og kapi-talindskuddet direkte eller indirekte foretages:1) Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle.2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors æg-tefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkteeller indirekte råder over mere end 50 pct. afstemmerne.3) Af en tidligere kreditor for fordringen eller afpersoner og selskaber m.v., der har en tilknyt-ning til den tidligere kreditor som nævnt i nr. 1eller 2. Det er dog en betingelse, at fordringens

selskabet eller råder over mere end 50 pct. afstemmerne.4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kre-ditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.5) Af en kautionist for fordringen samt af personerog selskaber m.v., der har en tilknytning til kau-tionisten, som nævnt i nr. 1-4.6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for for-dringen samt af personer og selskaber m.v., derhar den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tid-ligere kreditor eller kautionist. Det er dog enbetingelse, at fordringens eller kautionsforplig-telsens overdragelse må anses for at være sket iforbindelse med kapitalindskuddet.Stk. 2.Stk.1 finder alene anvendelse, såfremt eteventuelt tab på den indfriede fordring eller på kau-tionen for den indfriede fordring ikke ville værefradragsberettiget for kreditor eller kautionist forden pågældende fordring. Tilsvarende gælder for entidligere kreditor eller kautionist for den pågælden-de fordring, når fordringens eller kautionsforplig-telsens overdragelse må anses for at være sket iforbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 2.Stk.1 finder tilsvarende anvendelse, hvis enkautionist eller en tidligere kautionist for fordringenikke kan fradrage et eventuelt tab på fordringen, jf.kursgevinstlovens § 14, stk. 2, og kapitalindskuddetdirekte eller indirekte foretages af kautionisten hen-holdsvis den tidligere kautionist eller af personereller selskaber m.v., der har en tilknytning til denne,som nævnt i stk. 1, nr. 1-3.

§ 28 A.Nedskrives

en fordring på en kapitalejervedrørende ikke indbetalt selskabskapital, jf. sel-skabslovens § 33, nedsættes anskaffelsessummenfor de aktier, der er tegnet i forbindelse med stiftel-sen af fordringen, med et beløb svarende til det,fordringen er nedskrevet med.Stk. 2.Anvendeslagerprincippet på de aktier, hvoranskaffelsessummen skal nedsættes efter stk. 1,nedskrives aktiernes værdi ved indkomstårets be-gyndelse i det år, hvor fordringen nedskrives. Foraktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anven-des anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdived indkomstårets begyndelse.«

10.I

§ 33 Aindsættes somstk. 5:»Stk. 5.Hviset selskabs anskaffelsessum for aktieranskaffet i perioden 23. april 2006 til 22. april 2009overstiger aktiernes handelsværdi på tidspunktet forskift af skattemæssig status efter stk. 2, nr. 1, til atvære omfattet af § 9, kan tabet fradrages i ind-komstårets gevinster på de samme aktier. Skift afskattemæssig status skal ske senest i det fjerde ind-komstår efter indkomståret, hvor aktierne er anskaf-fet. Det opgjorte tab efter 1. pkt. fradrages i deefterfølgende indkomstår efter de principper, dergælder for tab omfattet af aktieavancebeskatnings-lovens § 9, stk. 4, idet tabet alene kan fradrages igevinster på de samme aktier. Tabet bortfalder, hvisaktierne efterfølgende skifter skattemæssig statusefter stk. 2, nr. 2, til at være omfattet af § 8. Livs-forsikringsselskaber kan ikke opgøre tab efter 1.pkt.«

§ 38.

---Stk. 4.Gevinstog tab, der anses for realiseret efter

11.I

§ 38, stk. 4, 3. pkt.,ændres »§§ 13, 14« til:stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29, 46 og 47, »§§ 13-14«.dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedetfor afståelsessummen. For tegningsretter til aktierkan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre denskattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyt-telseskursen og markedskursen på den pågældendeaktie på tidspunktet for skattepligtens ophør. Tab,der ved en afståelse kunne have været fradraget efter§§ 13, 14 og 17-19, § 20, stk. 2, og §§ 21 og 22, kandog kun fradrages i gevinst på aktier, der anses forrealiseret efter stk. 1.

§ 39.

---Stk. 3.Skerpersonens fraflytning m.v. til et land,der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december1989 mellem de nordiske lande om bistand i skatte-sager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØFaf 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EFaf 15. juni 2001, er henstand efter stk. 1 endviderebetinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sik-kerheden skal stå i passende forhold til henstands-beløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer,der er optaget til handel på et reguleret marked,

bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter henstand betinget af, at der stilles betryggende sik-skatteministerens bestemmelse.kerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning sket til etland, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnteoverenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, ogflytter personen efterfølgende videre til et land, derer omfattet af den nævnte overenskomst eller detnævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efteranmodning.«

§ 39 A.

---Stk. 4.Derberegnes en negativ skatteværdi af detopgjorte tab på grundlag af reglerne i personskatte-lovens § 8 a. Henstandssaldoen nedskrives med etbeløb svarende til den beregnede negative skatte-værdi. Kan der efter de udenlandske regler, sompersonen er omfattet af, opgøres et tab, som perso-nen har fradrag for i det pågældende land, beregnesder en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarendetil den beregnede negative skatteværdi forfalder tilbetaling.---Stk. 11.Derskal indgives selvangivelse for hvertindkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo.Selvangivelsesfristen er den 1. juli i året efter ind-komstårets udløb. Udløber selvangivelsesfristen enfredag eller en lørdag, kan selvangivelse rettidigtforetages den følgende søndag. Indgives selvangi-velse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og detbeløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til be-taling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fraoverskridelse af fristen for indgivelse af selvangi-velse.

§2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse affast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven),jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006,som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 525 af 12. juni 2009og senest ved § 4 i lov nr. 725 af 25. juni 2010, fore-tages følgende ændring:

§ 6 A.

---Stk. 5.Uansetstk. 1, 4. pkt., kan fortjeneste doggenanbringes i en fast ejendom, der udlejes til etselskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennesægtefælle direkte eller indirekte har bestemmendeindflydelse. Det er en betingelse, at selskabet skalanvende ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 1.Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab ellerrådighed over stemmerettigheder, således at der di-rekte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktie-kapitalen eller rådes over mere end 50 pct. afstemmerne. Ophører den bestemmende indflydelsei selskabet, sker der beskatning af den genanbragtefortjeneste på dette tidspunkt. Beskattes den genan-bragte fortjeneste efter 4. pkt., bortfalder nedsættel-sen af anskaffelsessummen efter stk. 1, 1. pkt.

§3

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1248 af 2. november 2010, foretages følgende æn-dringer:

§ 3.

---Stk. 3.Fondeomfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan an-vende realisationsprincippet ved opgørelsen af ge-vinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebe-skatningslovens § 9, hvis der sker uddelingersvarende til summen af den skattepligtige indkomstog indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10 ikkeskal medregnes til den skattepligtige indkomst.Hensættelser omfattet af § 4, stk. 4, 8 og 9, og § 5,stk. 1 og 2, sidestilles med uddelinger. Uddelinger,hvor hensættelser benyttes, medregnes dog ikke.Det er ikke en betingelse efter 1. pkt., at uddelin-gerne er fradragsberettigede. Hvis fonden i et ind-

princippet på porteføljeaktier, der er optaget til han-del på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet, hvis fonden i et indkomstår har an-vendt lagerprincippet på sådanne aktier. Det er enbetingelse, at fonden anvender realisationsprincip-pet på alle porteføljeaktier med de undtagelser, derfølger af 2. og 3. pkt. Hvis fonden i et indkomstårhar anvendt lagerprincippet på porteføljeaktier, derikke er optaget til handel på et reguleret marked elleren multilateral handelsfacilitet, bortfalder fondensadgang efter 1. pkt. til at anvende realisationsprin-cippet på porteføljeaktier. Adgangen efter 1. pkt. tilat anvende realisationsprincippet på porteføljeakti-er, der er optaget til handel på et reguleret markedeller en multilateral handelsfacilitet, er betinget af,at der sker uddelinger for et beløb svarende til sum-men af den skattepligtige indkomst før fradrag efter§§ 4 og 5 og indtægter, som i henhold til stk. 2 og§ 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige ind-komst. Hensættelser omfattet af § 4, stk. 4, 8 og 9,og § 5, stk. 1 og 2, sidestilles med uddelinger. Ud-delinger, hvor hensættelser benyttes, medregnesdog ikke. Det er ikke et krav efter 6. pkt., at udde-lingerne er fradragsberettigede. Betingelsen i 6. pkt.anses for opfyldt, selv om fonden har anvendt en delaf indkomsten for det pågældende indkomstår tilbetaling af indkomstskat, jf. § 11, eller har anvendten del af indkomsten for det pågældende indkomstårtil betaling af skat til en fremmed stat, Færøerne ellerGrønland som følge af, at den fremmede stat, Fær-øerne eller Grønland har indeholdt skat af udbytteaf aktier, renter eller royalty fra kilder dér. Hvisfonden i et indkomstår ikke opfylder betingelsen i6. pkt., eller hvis der i et indkomstår udløses be-skatning efter § 4, stk. 6 eller 8, af ubenyttedehensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 ellersenere, anvendes lagerprincippet fra og med det på-gældende indkomstår på sådanne aktier. Aktieavan-cebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., finderanvendelse ved skift fra realisationsprincippet til la-gerprincippet.«

2.I

§ 3, stk. 6,ændres »lov om fonde« til: »lov omfonde og visse foreninger«.

tillægges medlemmer af bestemte familier fortrins-ret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til atindtage bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fon-de og § 8 i lov om erhvervsdrivende fonde, medreg-nes ved opgørelsen af fondens skattepligtige ind-komst, såfremt der er tale om en gave, hvorved enfonds grundkapital udvides. Af gaver, som ydes tilstiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgiftpå 20 pct., jf. dog 1. pkt.

§4

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiverm.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1260 af 3. november 2010, foretages følgende æn-dringer:

§ 9.

---Stk. 2.Fortjenesteeller tab i forbindelse med ind-

1.I

§ 9, stk. 2,indsættes som2. pkt.:løsning som nævnt i stk. 1 af aktier i det indskydende»Uanset 1. pkt. behandles det kontante vederlagselskab behandles efter reglerne i aktieavancebe-som udbytte i de tilfælde, som er nævnt i lignings-skatningsloven.lovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.«---

2.I

§ 10indsættes somstk. 2:»Stk. 2. Fortjeneste og tab på egne aktier, som detmodtagende selskab erhverver ved fusionen vedovertagelse af aktiver og passiver fra det indsky-dende selskab, og som annulleres ved fusionen ellersenere, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen,hvis det indskydende selskab ejer 10 pct. eller mereaf kapitalen i det modtagende selskab.«

§ 12.

---Stk. 3.Detefter stk. 2 opgjorte beløb er skatteplig-tig indkomst for den modtagende forening. Beskat-ningen indtræder dog først i takt med, at foreningenefter fusionen foretager udlodninger som nævnt iligningslovens § 16 A, foretager udlodning af likvi-dationsprovenu i det kalenderår, hvori foreningenendeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egneudstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der fore-tages efter fusionen, anses i første række for athidrøre fra det efter stk. 2 opgjorte beløb. Beskat-ningen sker med den i selskabsskattelovens § 19,stk. 2, angivne procent.---

Stk. 7.Stk.3, 2. -4. pkt., finder ikke anvendelse, i

4.I

§ 12, stk. 7, 1.og2. pkt.,ændres »2. -4. pkt.« til:det omfang en forening omfattet af selskabsskatte- »2. -5. pkt.«lovens § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger somnævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstigerforeningens skattepligtige indkomst efter skat i detforudgående indkomstår. Foretages overskydendeudlodninger eller andre udlodninger end nævnt i lig-ningslovens § 16 A, skal stk. 3, 2. -4. pkt., findeanvendelse for denne del.

§ 15.

---Stk. 4.Ophøreret her hjemmehørende selskab vedfusion med et udenlandsk selskab, og er såvel detindskydende som det modtagende selskab omfattetaf begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i di-rektiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her ilandet anses for en transparent enhed, finder regle-rne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4,finder dog alene anvendelse på de af det indskyden-de selskabs aktiver og passiver m.v., der som følgeaf fusionen er knyttet til det modtagende selskabsfaste driftssted eller faste ejendom her i landet. For-tjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattesefter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

5.I

§ 15, stk. 4,indsættes efter 3. pkt.:»Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved annul-leringen af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebe-skatningslovens § 4 A, i det indskydende dattersel-skab, der annulleres af et modtagende moderselskabved fusionen, som udbytte, når dette ikke skal fra-faldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direk-tiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordningfor moder- og datterselskaber fra forskellige med-lemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverens-komst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvormoderselskabet er hjemmehørende. Tilsvarende be-skattes udlodningen ved annulleringen af aktier i detindskydende selskab, der annulleres af et modta-gende selskab ved fusionen, som udbytte, når detmodtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af ak-tiekapitalen i det indskydende selskab, men har be-stemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2. Deter uanset 1. -3. pkt. en betingelse for anvendelsen afreglerne i kapitel 1, at der er opnået tilladelse hertilfra told- og skatteforvaltningen, hvis en person elleret selskab, som har bestemmende indflydelse i detindskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, og somikke omfattes af 4. eller 5. pkt., hverken er hjem-mehørende i EU eller i en stat, som har en dobbelt-beskatningsoverenskomst med Danmark. Told- ogskatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår fortilladelsen.«

6.I

§ 15, stk. 5,indsættes efter 2. pkt.:»Aktionærerne i det indskydende selskab beskat-tes i de tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16A, stk. 3, nr. 1, af udlodningen ved ophøret af detindskydende selskab som udbytte.«

---

§ 15 a.Ved

spaltning af et selskab har selskaberneadgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1og 2, når såvel det indskydende selskab som detmodtagende selskab er omfattet af begrebet selskabi en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØFog ikke ved beskatningen her i landet anses for entransparent enhed. Det er en betingelse for anven-delsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- ogskatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningenkan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kanforeskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter,der skal indsendes inden for de frister, der er nævnti § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spaltning af etselskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgangtil beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, udenat der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatte-forvaltningen, jf. dog 5. -10. pkt. Anvendelsen af 4.pkt. er betinget af, at selskaber, der efter spaltningenejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagendeselskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældendeselskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen afspaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et delta-gende selskab i den nævnte periode afstås i forbin-delse med en skattefri omstrukturering af dennævnte selskabsdeltager eller det pågældende del-tagende selskab, hvis der ved omstruktureringenikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I så-danne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelsei sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltagerenhenholdsvis det eller de deltagende selskaber i denefterfølgende skattefrie omstrukturering. 4. pkt. fin-der ikke anvendelse, hvis det indskydende selskabhar mere end én selskabsdeltager og en eller flere afdisse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 åruden at have rådet over flertallet af stemmerne ogsamtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdel-tagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammenråder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder hel-ler ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3,hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne idet indskydende selskab efter aktieavancebeskat-ningslovens § 17, og som samtidig kan modtageskattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges medandet end aktier i det eller de modtagende selskaber.4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en sel-skabsdeltager, der har bestemmende indflydelse i

7.§

15 a, stk. 1, 10. pkt.,affattes således:»4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en per-son eller et selskab, der har bestemmende indfly-delse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens§ 2, hverken er hjemmehørende i EU eller i en stat,som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst medDanmark.«

det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, erhjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af EU/EØS, eller en stat, som ikke har en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med Danmark.Stk. 2.Vedspaltning forstås den transaktion, hvor-ved et selskab overfører en del af eller samtlige sineaktiver og passiver til et eller flere eksisterende ellernye selskaber ved i samme forhold som hidtil at til-dele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter ogeventuelt en kontant udligningssum. Det er en be-tingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdienaf de tildelte aktier eller anparter med tillæg af eneventuel kontant udligningssum svarer til handels-værdien af de overførte aktiver og passiver. Det erendvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4.pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, deroverføres til det modtagende selskab, svarer til for-holdet mellem aktiver og forpligtelser i det indsky-dende selskab.

§ 15 c.Ved

tilførsel af aktiver har selskaberne ad-

9.§

15c, stk. 1, 8. pkt.,ophæves.gang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såveldet indskydende selskab som det modtagende sel-skab er omfattet af begrebet selskab i en medlems-stat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke vedbeskatningen her i landet anses for en transparentenhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at derer opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvalt-ningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsættesærlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, atder specifikt udarbejdes dokumenter, der skal ind-sendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3,eller § 6, stk. 4. Ved tilførsel af aktiver har selska-berne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efterreglerne i § 15 d, uden at der er opnået tilladelsehertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5. -8.pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at det ind-skydende selskab ikke afstår aktier i det modtagendeselskab i en periode på 3 år efter vedtagelsen af til-førslen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i det modtagendeselskab i den nævnte periode afstås i forbindelsemed en skattefri omstrukturering af det indskydendeeller det modtagende selskab, hvis der ved omstruk-tureringen ikke sker vederlæggelse med andet endaktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævntebetingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabs-deltageren henholdsvis det eller de deltagende sel-skaber i den efterfølgende skattefrie omstrukture-

ring. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis detindskydende selskab er hjemmehørende på Færøer-ne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatnings-overenskomst med Danmark.

§5

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 3 i lovnr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 6 i lov nr.724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

§ 73 E.

---Stk. 3.Såfremtpersonens fraflytning m.v. sker tilet land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7.december 1989 mellem de nordiske lande om bi-stand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØFaf 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direk-tiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand efterstk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggen-de sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende for-hold til henstandsbeløbet og kan stilles i form afaktier, obligationer optaget til handel på et reguleretmarked, bankgaranti eller anden betryggende sik-kerhed efter skatteministerens bestemmelse.

1.I

§ 73 E, stk. 3, 1. pkt.,ændres »76/308/EØF af 15.marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direk-tiv 2001/44/EF af 15. juni 2001« til: »2008/55/EFaf 26. maj 2008«.

2.I

§ 73 E, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.:»Er personens fraflytning sket til et land, der eromfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst ellerdet i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen ef-terfølgende videre til et land, der ikke er omfattet afden nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv,er fortsat henstand betinget af, at der stilles betryg-gende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytningsket til et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt.nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte di-rektiv, og flytter personen efterfølgende videre til etland, der er omfattet af den nævnte overenskomsteller det nævnte direktiv, frigives den stillede sik-kerhed efter anmodning.«

§6

I lov om skattemæssig behandling af gevinst ogtab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1002af 26. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov nr.724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

§ 6.Gevinst

og tab på gæld medregnes ved opgø-

2.I

§ 6ændres »§§ 8 og 24« til: »§§ 8, 24 og 24 A«.relsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8 og24 om gevinst som følge af gældseftergivelse vedakkord mv.

§ 8.Gevinst

på gæld til koncernforbundne selska-ber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf.selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, skal ikke med-regnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efterpensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7 ikkekan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dettegælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det om-fang, gælden nedskrives til et lavere beløb end for-dringens værdi for kreditor på tidspunktet forgældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefriaf tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens§ 31 D. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelseved gevinst på gæld til udenlandske koncernfor-bundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattedeselskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes,jf. selskabsskattelovens § 31 A, såfremt kreditor ef-ter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatnings-lovens §§ 6 eller 7 ikke ville kunne fradrage dettilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skat-tepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af denpågældende art ikke er fradragsberettiget.

3.§

8, 2. pkt.,affattes således:»Den skattefri gevinst opgøres som forskellenmellem gældens værdi ved påtagelsen og fordrin-gens værdi for kreditor på tidspunktet for gældsef-tergivelsen.«

§ 22.Hvis

en fordring stiftes på sådanne vilkår, at

4.I

§ 22, stk. 1,ændres »§ 26, stk. 4« til: »§ 26,fordringens værdi på tidspunktet for debitors påta- stk. 5«.gelse af gælden overstiger det beløb, som debitorskal indfri, skal debitor medregne denne gevinst.§ 25 og § 26, stk. 4, anvendes ikke. En debitorsovertagelse af en gæld, der er stiftet på de vilkår,som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af enny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtigegevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordrin-gens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb,som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikkelån ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, derdriver næringsvirksomhed ved finansiering, medsikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direktehæftelse eller garanti fra centralregeringer, central-banker, offentlige enheder eller regionale eller lo-kale myndigheder i et land inden for EU eller EØS,hvis lånet enten er baseret på obligationer, der ikkeoversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling,eller er ydet på grundlag af et lånetilbud afgivetmindre end 6 måneder før lånets udbetaling og lånet

er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari påtilbudstidspunktet.

§ 23.Gevinst

og tab på gæld i fremmed valutamedregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikkeer omfattet af § 22. 1. pkt. finder dog alene anven-delse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammen-lagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses somgæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres iforhold til en eller flere valutakurser. Gæld i frem-med valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvisrestgælden reguleres i forhold til danske kroner.

§ 24.Gevinst

på gæld som følge af tvangsakkordeller aftale om en samlet ordning mellem en debitorog dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelseaf debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikkeved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det-te gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrivestil et lavere beløb end fordringens værdi for kreditorpå tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindredebitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efterselskabsskattelovens § 31 D. Med gældsnedsættelsesidestilles hel eller delvis konvertering af gælden tilaktier eller konvertible obligationer.

5.I

§ 23, 1. pkt.,indsættes efter »§ 22«: »eller § 24A«.

6.I

§ 23, 2. pkt.,indsættes efter »§ 14 «: »og gevinstog tab på investeringsforeningsbeviser i udloddendeobligationsbaserede investeringsforeninger, jf. ak-tieavancebeskatningslovens § 22,«.

8.Efter

§ 24 indsættes:»Kapitel 4 aIkke indbetalt selskabskapital

§ 24 A.Gevinst

og tab på fordringer og gæld ved-rørende ikke indbetalt selskabskapital medregnesikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst.«

§ 25.Gevinst

og tab på fordringer og gæld, der skal

9.I

§ 25, stk. 1,ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-10«.medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsteneller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dogstk. 2-12, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

10.I

§ 26indsættes før stk. 1 som nyt stykke:»Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres ef-ter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, omlagerprincippet og § 25, stk. 7-10.«Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

§ 31.Skattepligtige

omfattet af § 2, kan fradragetab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til atafstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. 1.pkt. omfatter kun kontrakter, der indeholder ret ellerpligt til at afstå aktier i selskaber, hvori den skatte-pligtige eller koncernforbundne selskaber, jf. § 4,stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne iaktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, ogkontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afståaktier i det selskab, der er udsteder eller erhververaf kontrakten. 1. pkt. gælder dog ikke selskaber mv.,der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens§ 17. 1. pkt. gælder endvidere ikke for livsforsik-ringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens§ 13, stk. 3-8.

§ 32.

---Stk. 2.Tabpå en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1.pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke oversti-ger forudgående indkomstårs skattepligtige netto-gevinster på kontrakter, dog ikke et tidligereindkomstår end 2002. Yderligere tab kan fradragesi indkomstårets nettogevinst på kontrakter. Tab, derikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overførestil fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster iindkomståret på kontrakter. Det er dog en betingel-se, at ægtefællerne er samlevende ved indkomståretsudgang, jf. kildeskattelovens § 4.Stk. 3.Tabpå kontrakter, der ikke kan fradragesefter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktieroptaget til handel på et reguleret marked, hvis kon-trakten indeholder ret eller pligt til at afstå ellererhverve aktier og kontrakten er optaget til handelpå et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradragesefter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuelægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktieroptaget til handel på et reguleret marked. Det er dogen betingelse, at ægtefællerne er samlevende vedindkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabi det pågældende indkomstår efter aktieavancebe-skatningslovens § 13 A medregnes før tab efter 1.-3. pkt.

16.I

§ 38, stk. 3, 1. pkt.,ændres »76/308/EØF af 15.marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direk-tiv 2001/44/EF af 15. juni 2001« til: »2008/55/EFaf 26. maj 2008«.

17.I

§ 38, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.: »Er perso-nens fraflytning sket til et land, der er omfattet afden i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt.nævnte direktiv, og flytter personen efterfølgendevidere til et land, der ikke er omfattet af den nævnteoverenskomst eller det nævnte direktiv, er fortsathenstand betinget af, at der stilles betryggende sik-kerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning sket til etland, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnteoverenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, ogflytter personen efterfølgende videre til et land, derer omfattet af den nævnte overenskomst eller detnævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efteranmodning.«

§ 38 A.

---Stk. 4.Derberegnes en negativ skatteværdi af detopgjorte tab på grundlag af reglerne i personskatte-lovens § 8 a. Henstandssaldoen nedskrives med etbeløb svarende til den beregnede negative skatte-værdi. Kan der efter de udenlandske regler, sompersonen er omfattet af, opgøres et tab, som perso-nen har fradrag for i det pågældende land, beregnesder en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarendetil den beregnede negative skatteværdi forfalder tilbetaling---Stk. 8.Derskal indgives selvangivelse for hvertindkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo.Selvangivelsesfristen er den 1. juli i året efter ind-komstårets udløb. Udløber selvangivelsesfristen enfredag eller en lørdag, kan selvangivelse rettidigtforetages den følgende søndag. Indgives selvangi-velse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og detbeløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til be-taling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fraoverskridelse af fristen for indgivelse af selvangi-velse.

»Stk. 10.Told-og skatteforvaltningen kan anmodepersonen om inden for en rimelig frist at indsendedokumentation til brug for fastsættelsen af hen-standsbeløb, der forfalder til betaling efter reglernei stk. 2-7. Indsendes dokumentationen ikke rettidigt,bortfalder henstanden, og det beløb, der står på hen-standssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skat-teforvaltningen kan se bort fra overskridelsen af denfastsatte frist. Fristen for betaling af beløb omfattetaf 2. pkt. er den anden måned efter fremsendelse afbetalingskravet med sidste rettidige betalingsdagden 20. i forfaldsmåneden. Stk. 9, 2. og 3. pkt. findertilsvarende anvendelse.«

§ 41.

---Stk. 14.Vedopgørelsen af gevinst og tab på for-

21.I

§ 41, stk. 14, 15, 16 og 17,og§ 42, stk. 11, 13dringer og gæld vedrørende fast ejendom, der erog15,ændres »§ 26, stk. 1 og 2« til: »§ 26, stk. 2 ogerhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret3«.1998, kan selskaber mv., der er skattepligtige efterselskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. uden-landske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet,ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 2, i stedetfor anskaffelsessummen henholdsvis værdien vedforpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31. de-cember 1997. Selskaber mv. med forskudt ind-komstår kan desuden benytte værdien ved begyn-delsen af indkomståret 1998.Stk. 15.Vedopgørelsen af gevinst og tab på for-dringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27.december 1990, kan selskaber mv., der ikke opfyldtebetingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbe-kendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, somændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr.386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligti-ge selskaber mv., ved anvendelsen af reglerne i § 26,stk. 1 og 2, i stedet for anskaffelsessummen benytteværdien pr. 31. december 1990. Selskaber mv. medforskudt indkomstår kan desuden benytte værdienved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skaltræffes samlet for samtlige fordringer under ét.Stk. 16.Vedopgørelsen af gevinst og tab på for-dringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påta-get før indkomståret 1986, kan selskaber mv., deropfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet vedlov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke varomfattet af ligningslovens § 4, dvs. visse nærings-skattepligtige selskaber mv., ved anvendelsen af

reglerne i § 26, stk. 1 og 2, i stedet for anskaffelses-summen henholdsvis værdien ved forpligtelsens på-tagelse benytte værdien ved begyndelsen af ind-komstår 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningslovenkan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaf-felsessummen henholdsvis værdien ved forpligtel-sens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen afindkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december1986.Stk. 17.Vedopgørelsen af gevinst og tab på for-dringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervethenholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan sel-skaber mv., der ikke var skattepligtige af sådannegevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglernei § 26, stk. 1 og 2, i stedet for anskaffelsessummenhenholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelsebenytte værdien ved begyndelsen af indkomståret1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skatte-pligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i dei 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelses-summen henholdsvis værdien ved forpligtelsens på-tagelse benytte værdien ved begyndelsen af ind-komståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

§ 42.

---Stk. 11.Vedopgørelsen af gevinst og tab på for-

22.I

§ 42, stk. 12og14,ændres »§ 26, stk. 1« til:dringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er»§ 26, stk. 2«.erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligti-ge efter henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.5, og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskatte-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, ved anvendelse af reglernei § 26, stk. 1 og 2, i stedet for anskaffelsessummenhenholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelsebenytte værdien ved begyndelsen af indkomståret1998 eller værdien pr. 31. december 1997.Stk. 12.Vedopgørelsen af gevinst på fordringer,der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, før den16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke ernæringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen afreglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessum-men benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skaltræffes samlet for samtlige fordringer under ét. I til-fælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og

lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændigheder-ne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, finder § 15 dogalene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den16. juni 1992 eller senere.Stk. 13.Vedopgørelsen af gevinst og tab på for-dringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervethenholdsvis påtaget før den 27. december 1990, ogsom ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virk-somhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsenaf reglerne i § 26, stk. 1 og 2, i stedet for anskaffel-sessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsenspåtagelse benytte værdien den 27. december 1990.Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer ogforpligtelser under ét.Stk. 14.Vedopgørelsen af gevinst og tab på for-dringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kanpersoner og dødsboer omfattet af § 13, dvs. penge-næringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne i § 26,stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte vær-dien ved begyndelsen af indkomståret 1986 ellerværdien pr. 31. december 1985.Stk. 15.Vedopgørelsen af gevinst og tab på for-dringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervethenholdsvis påtaget før indkomståret 1986 og havdetilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan per-soner og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i§ 26, stk. 1 og 2, i stedet for anskaffelsessummenhenholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelsebenytte værdien ved begyndelsen af indkomståret1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

23.I

§ 43indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Tabpå finansielle kontrakter, der er kon-stateret i indkomståret 2009 eller tidligere, og somefter reglerne i § 31 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af26. oktober 2009 kunne have været fremført til fra-drag i indkomståret 2010 eller senere, men somhverken omfattes af § 31 eller § 31 A, behandlesefter reglerne i § 31, stk. 3.«

§7

I lov om påligningen af indkomstskat til staten(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11.marts 2009, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 462af 12. juni 2009, § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009,§ 7 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 og senest ved § 2 i

lov nr. 725 af 25. juni 2010, foretages følgende æn-dringer:

§ 15.

---Stk. 2.Hvisen skattepligtig i et indkomstår opnåren tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsbe-rettigede underskud og dernæst uudnyttede, fra-dragsberettigede tab, der kan fremføres efter regler-ne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og§ 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstårmed det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsæt-telsesbeløbet formindskes med den del af skyldne-rens indkomst, der hidrører fra den pågældendesfrigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende delaf nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i detomfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlo-vens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gældenved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker medvirkning for det indkomstår, hvori tvangsakkordenstadfæstes, og for senere indkomstår. Med gælds-nedsættelse sidestilles hel eller delvis konverteringaf gælden til aktier eller konvertible obligationer.Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det be-løb, hvormed den konverterede fordrings pålydendeoverstiger den konverterede fordrings kursværdi påtidspunktet for konverteringen.

§ 16 A.

---Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reg-lerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelseaf aktier m.v.:1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i detkalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, med-mindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, ellera) det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af ak-tiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlod-ningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1,litra c, ellerb) det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct.af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med detselskab, der likvideres, jf. § 2.---

ene side udlodningerne og på den anden side den delaf udlodningerne, som hidrører fra investeringsfor-eningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3,nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. -4. pkt., stk. 5,nr. 1-3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. -4. pkt. Uanset 1. pkt.kan den skattefrie del af udlodningerne efter stk. 4,nr. 3, ikke overstige den del af udlodningerne, somhidrører fra investeringsforeningens nettogevinstersom nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16C, stk. 5, nr. 4.---

§ 16 B.

---Stk. 2.Gevinstog tab ved afståelse efter stk. 1 be-handles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinstog tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end detudstedende selskab:1) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af § 7A, aktier omfattet af § 7 H, aktier erhvervet ved ud-nyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- ellertegningsret omfattet af § 28, og når det ved udste-delsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afstå-else eller ved medarbejderens død tilbagesælges tilselskabet, der i så fald er forpligtet til at erhvervedisse. Det er dog en betingelse, at medarbejderakti-onæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter ak-tieavancebeskatningslovens § 4.2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvi-dation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt op-løses, medmindrea) det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktie-kapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodnin-gen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litrac, ellerb) det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. afaktiekapitalen, men er koncernforbundet med detselskab, der likvideres, jf. § 2.---

§ 16 C.

---Stk. 3.Iberegningen af minimumsudlodningenindgår følgende indtægter:---3) Gevinst på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14,stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr.

10. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 26, vælge at opgøre gevinst efter kursgevinstlovensstk. 4.§ 26, stk. 5.«Stk. 4.Idet samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5,

9.I

§ 16 C, stk. 4,indsættes som2. pkt.:7 og 8, fradrages tab på aktier omfattet af aktieavan-»Ved opgørelsen af tab på fordringer omfattet afcebeskatningslovens § 19, tab på investeringsfor-kursgevinstlovens § 14, stk. 1, finder stk. 3, nr. 3, 2.eningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatnings- og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.«lovens § 22, tab på fordringer omfattet afkursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortset fra tab om-fattet af stk. 3, nr. 10, og tab på fordringer i danskekroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 ogsom på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mind-sterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009. Forinvesteringsforeninger omfattet af selskabsskattelo-vens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på for-dringer på selskaber, med hvilke et medlem afforeningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlo-vens § 4, når fordringen også er omfattet af kursge-vinstlovens § 4. Et negativt beløb opgjort efter 1.pkt. kan fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 6. Eteventuelt overskydende beløb kan herefter fradragesi indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt oversky-dende negativt beløb kan herefter fradrages i netto-beløb efter stk. 3, nr. 10.

§ 16 H.Hvis

en skattepligtig omfattet af kildeskat-telovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,kontrollerer et udenlandsk selskab eller en foreningm.v. (selskabet), jf. stk. 6, skal den skattepligtigemedregne selskabets CFC-indkomst opgjort efterstk. 7-10 samt selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nårindkomsten er positiv. 1. pkt. finder kun anvendelse,hvis selskabet har indgået aftale om skattesats ellerbeskatningsgrundlag med skattemyndighederne iden stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efterbestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverens-komst, eller hvis skattereglerne i den pågældendestat er indrettet efter, hvor den kontrollerende akti-onær er hjemmehørende, eller betingelserne neden-for er til stede:---2) Selskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og selskabs-skattelovens § 32, stk. 5, for samme periode udgørmere end ½ af selskabets skattepligtige indkomstopgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bortfra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaberkontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væ-

10.§

16 H, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,affattes således:»Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtigindkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret afselskabet, hvis selskaberne er hjemhørende i sammeland som selskabet.«

sentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemme-hørende i samme land som selskabet. I stedetinddrages skattepligtig indkomst i de pågældendeselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkteeller indirekte ejerandele.

§8

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaberm.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 1001 af 26. oktober 2009, som ændret ved § 10i lov nr. 1273 af 16. december 2009, § 16 i lov nr.529 af 26. maj 2010 og § 10 i lov nr. 724 af 25. juni2010, foretages følgende ændringer:

§ 1.Skattepligt

i henhold til denne lov påhvilerfølgende selskaber og foreninger mv., der er hjem-mehørende her i landet:---2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæf-ter personligt for selskabets forpligtelser, og somfordeler overskuddet i forhold til deltagernes i sel-skabet indskudte kapital, samt selskaber omfattet af§ 2 C,---

1.§

1, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagernehæfter personligt for selskabets forpligtelser, ogsom fordeler overskuddet i forhold til deltagernes iselskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2C, og selskaber m.v. omfattet af § 3 i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder, som ikke er om-fattet af nr. 3, 3a eller 4,«

Stk. 8.Enbevisudstedende udloddende investe-

2.I

§ 1, stk. 8, 2. pkt.udgår:ringsforening eller en kontoførende investeringsfor-»og kontoførende investeringsforeninger«.ening med mindre end 8 medlemmer, der ikkeopfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr.6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i overens-stemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom ly-der på navn, og såfremt der i overensstemmelse medet vedtægtsmæssigt krav herom alene optages med-lemmer, der er juridiske personer, og hvor ingendeltagere i de juridiske personer beskattes direkte affortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller afudlodning fra investeringsforeningen efter reglernefor fysiske personer. Bevisudstedende udloddendeinvesteringsforeninger og kontoførende investe-ringsforeninger må ikke kunne optages som med-lemmer.

§ 2 A.

---Stk. 3.Etudenlandsk selskab, som efter reglerne i

3.I

§ 2 A, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.:en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland anses»Rente- og royaltybetalinger til det udenlandskefor at være en transparent enhed af andre udenland- selskab i 2. pkt. er alene fradragsberettigede, hvisske juridiske personer, der efter reglerne i den på-kildebeskatning skal frafaldes eller nedsættes i for-

4.I

§ 2 Bindsættes somstk. 4:»Stk. 4.Stk.1-3 finder tilsvarende anvendelse,selvom der efter udenlandske skatteregler er tale omen fordring for kreditor, i det omfang kreditor selvhar gæld til et koncernforbundet selskab, for hvilketder er tale om indskudt kapital. 1. pkt. finder tilsva-rende anvendelse, selvom der måtte være flere kre-ditorled. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hviskildebeskatning skal frafaldes eller nedsættes i for-hold til kreditor efter direktiv 2003/49/EF om enfælles ordning for beskatning af renter og royalties,der betales mellem associerede selskaber i forskel-lige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med Færøerne, Grønland ellerden stat, hvor den udenlandske kreditor er hjemme-hørende.«

§ 2 C.Registreringspligtige

filialer af udenlandskevirksomheder og skattemæssigt transparente enhe-der, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæs-sigt hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet,beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af § 1,stk. 1, nr. 2, hvis direkte ejere med mere end 50 pct.af kapitalen eller med besiddelse af mere end 50 pct.af stemmerettighederne er hjemmehørende i en ellerflere fremmede stater, på Færøerne eller i Grønland,1) hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigtbehandles som et selvstændigt skattesubjekt, eller2) der ikke udveksler oplysninger med de danskemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverens-komst, en anden international overenskomst ellerkonvention eller en administrativt indgået aftale ombistand i skattesager.---

5.§

2 C, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) som ikke har en dobbeltbeskatningsoverens-komst med Danmark, hvorefter kildeskatter på ud-bytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, ogsom ikke er medlem af EU.«

6.I

§ 2 Cindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Rente-og royaltybetalinger til ejere ansesfor at være interne betalinger, der ikke kan fradra-ges, hvis betalingen efter reglerne i ejerens hjemlandanses for at være en intern betaling. 1. pkt. findertilsvarende anvendelse på kursgevinster på fordrin-ger, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skalindfries til en forud fastsat overkurs i forhold tilværdien på stiftelsestidspunktet. Kildebeskatningenefter § 2, stk. 1, litra d, g og h, frafaldes, hvis derikke er fradrag efter 1. eller 2. pkt.«Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

Stk. 9.Stk.1-8 finder ikke anvendelse på kollektiveinvesteringsenheder (venturefonde), der alene inve-sterer i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskat-ningsloven med henblik på helt eller delvis aterhverve aktieselskaber og anpartsselskaber medhenblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.Det er en forudsætning, at følgende betingelser eropfyldt:1) Venturefonden må ud over investeringstilsagn ogubehæftede2) kontant indestående i pengeinstitutter alene be-sidde aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskat-ningsloven. Indeståender i et pengeinstitut kan væreplaceret på en spærret konto som sikkerhed mod kø-bers eventuelle garantikrav i forbindelse med ven-turefondens salg af selskaber.---

§ 5 B.

---Stk. 4.Detefter stk. 3 opgjorte beløb er skatteplig-tig indkomst for selskabet eller foreningen mv. Be-skatningen indtræder dog først i takt med, atselskabet eller foreningen efter overgangen foreta-ger udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A,foretager udlodning af likvidationsprovenu i det ka-lenderår, hvori selskabet eller foreningen mv. ende-ligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egneudstedte andelsbeviser. Udlodninger mv., der fore-tages efter overgangen, anses i første række at hid-røre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.---

Stk. 8.Stk.4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse,

10.I

§ 5 B, stk. 8, 1.og2. pkt.,ændres »2. og 3. pkt.«i det omfang en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. til: »2. -4. pkt.«4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens§ 16 A, som ikke overstiger foreningens skatteplig-tige indkomst efter skat i det forudgående indkomst-år. Foretages overskydende udlodninger eller andreudlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A, skalstk. 4, 2. og 3. pkt., finde anvendelse for denne del.

§ 11 B.

---Stk. 4.Selskabetsnettofinansieringsudgifter består

11.I

§ 11 B, stk. 4, nr. 2,indsættes som2. pkt.:af en eventuel negativ»Provisioner m.v. vedrørende varegæld m.v. ellersum af følgende indtægter og udgifter:varefordringer m.v. indgår dog ikke.«---

12.I

§ 11 B, stk. 4, nr. 3,indsættes efter 3. pkt.:

2) Provisioner og lign., der er fradragsberettigedeefter ligningslovens § 8, stk. 3, og tilsvarende skat-tepligtige provisioner m.v.3) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigedetab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter om-fattet af kursgevinstloven. Gevinst og tab på vare-kreditorer og varedebitorer medregnes ikke. Tab oggevinst på udlån medregnes ikke, når den skatte-pligtige udøver næring ved køb og salg af fordringereller driver næringsvirksomhed ved finansiering ogmedkontrahenten ikke er koncernforbundet, jf. § 31C. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakterm.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter ogdriftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber,medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrak-ter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udø-ver næring ved køb og salg af fordringer ogfinansielle kontrakter eller driver næringsvirksom-hed ved finansiering, hvis medkontrahenten er kon-cernforbundet, jf. § 31 C, eller hvis der er tale om envalutakursterminskontrakt m.v.---

Stk. 10.Hviset selskab i et indkomstår fradrags-

14.I

§ 11 B, stk. 10,udgår », herunder valutakur-beskæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab påstab,« og », herunder valutakursgevinster,«.gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursge-vinstloven, herunder valutakurstab, kunne fradragesi kursgevinster, herunder valutakursgevinster, pågæld og finansielle kontrakter omfattet af kursge-vinstloven i de 3 efterfølgende indkomstår. Vedfremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstabførst. Kurstab fremføres samlet for sambeskattedeselskaber hos administrationsselskabet. Ved op-hørsspaltning af administrationsselskabet fordelesde fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigtefter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5og 6, i de modtagende selskaber.

§ 13.Til

den skattepligtige indkomst medregnesikke:---2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtageraf aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1,stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-5 b, eller selskaberhjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kunudbytter af datterselskabsaktier og koncernsel-skabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4

15.I

§ 13, stk. 1, nr. 2,indsættes efter 3. pkt.:»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke ud-bytte, i det omfang et datterselskab på et lavereejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen,og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i in-gen af de mellemliggende niveauer har skullet fra-faldes eller nedsættes efter direktiv 90/435/EØF.«

A og 4 B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke ud-bytter, hvor det udbyttegivende selskab har fradragfor udbytteudlodningen, medmindre beskatningen iudlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmel-serne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskat-ningsordning for moder- og datterselskaber fraforskellige medlemsstater. Bestemmelsen i 1. pkt.omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnti aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmel-sen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvisudbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller enforening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og sel-skabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i enfremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, påFærøerne eller i Grønland eller en stat, som har endobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en for-ening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylderbetingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebe-siddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har idet udbyttegivende selskab.

16.I

§ 31 Dindsættes somstk. 6:»Stk. 6.Detanses ikke for at være et skattepligtigttilskud til mellemholdingselskabet, når beløb, deranses for modtaget af aktionæren efter aktieavance-beskatningslovens § 4 A, stk. 3, eller § 4 B, stk. 2,ikke udloddes til aktionæren.«

§9

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, somændret ved § 10 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, § 7 ilov nr. 98 af 10. februar 2009, § 17 i lov nr. 462 af12. juni 2009 og § 18 i lov nr. 525 af 12. juni 2009,foretages følgende ændringer:

§ 1.Omdannes

en personligt ejet virksomhed til etaktieselskab eller anpartsselskab, der registreres heri landet, har ejeren (ejerne) adgang til at anvendereglerne i denne lov i stedet for skattelovgivningensalmindelige regler.

1.I

§ 1, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Ejeren (ejerne) har endvidere adgang til at an-vende reglerne i denne lov, hvis virksomheden om-dannes til et udenlandsk selskab, der er omfattet afbegrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i di-rektiv 2009/133/EF, og som er skattepligtigt efterselskabsskattelovens § 1, stk. 6, eller efter selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra a,«.

2.I

§ 5indsættes somstk. 2:

»Stk. 2.Vedomdannelse af virksomheden efter§ 1, stk. 1, 2. pkt., til et udenlandsk selskab, der erskattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,litra a, anses aktiver og passiver, der ikke som følgeaf virksomhedsomdannelsen er knyttet til det uden-landske selskabs faste driftssted eller faste ejendomher i landet, for afstået af ejeren på tidspunktet foromdannelsen af virksomheden. Afståelsessummenansættes til handelsværdien på dette tidspunkt.«

§ 6.

---Stk. 5.Stk.1-4 omfatter ikke aktiver og passiver,

3.I

§ 6, stk. 5,indsættes som2. pkt.:som er knyttet til et fast driftssted eller en fast ejen-»Ved omdannelse af virksomheden efter § 1,dom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller stk. 1, 2. pkt., til et udenlandsk selskab, der er skat-i Grønland.tepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litraa, omfatter stk. 1-4 ikke aktiver og passiver, der somfølge af virksomhedsomdannelsen ikke er knyttet tildet udenlandske selskabs faste driftssted eller fasteejendom her i landet.«

§ 10

I lov om beskatning af rederivirksomhed (ton-nageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af29. august 2005, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr.530 af 17. juni 2008 og senest ved § 17 i lov nr. 525af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

§ 1.Selskaber

m.v., som er skattepligtige efter sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6,og som udøver rederivirksomhed som omhandlet i§ 6, kan vælge at opgøre deres skattepligtige ind-komst af rederivirksomheden efter bestemmelsernei denne lov (tonnagebeskatning). Det samme gælderfor selskaber, som er skattepligtige efter selska-bsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som driverrederivirksomhed, når disse er hjemmehørende i enEU-medlemsstat. 1. pkt. gælder ikke selskaber om-fattet af selskabsskattelovens § 2 C.

§ 6.

---Stk. 2.Skibe,som ejes af rederiet, og som udlejes,kan kun omfattes af denne lov, når lejeren anvenderskibet til formål, som ville kunne omfattes af dennelov, hvis skibet blev anvendt til samme formål afudlejeren selv. Endvidere kan skibe, som ejes af re-deriet, og som udlejes uden besætning (bareboat-

1.I

§ 1, 3. pkt.,indsættes efter »selskabsskattelovens§ 2 C«: », medmindre dette selskab er koncernfor-bundet, jf. § 3, stk. 1, med et selskab omfattet aftonnageskatteordningen«.

2.I

§ 6, stk. 2, 1. pkt.,ændres »Skibe, som ejes afrederiet, og som udlejes« til: »Skibe, som ejes ellerlejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes«.

charter), kun omfattes af denne lov, når rederiet itilfælde af forbigående overskudskapacitet udlejerskibet i en periode på højst tre år. Samme skib kankun omfattes af denne bestemmelse én gang, nårskibet ejes af samme rederi eller dermed koncer-nforbundet rederi.

§ 22.Et

rederi, som anvender tonnageskatteord-

4.I

§ 22, stk. 1, 2og4,ændres »selskabets general-ningen, skal hvert år i sit skattemæssige årsregn-forsamlingsvalgte revisor« til: »en revisor«.skab, jf. skattekontrollovens § 3, vedlægge enskriftlig erklæring fra selskabets generalforsam-lingsvalgte revisor om, at betingelserne i § 3, stk. 1og 2, samt i § 6, stk. 2, 2. pkt., er opfyldt. Rederietskal ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, ihvilket omfang den af rederiet i årets løb ejede brut-totonnage, der anvendes til formål, som vil kunneomfattes af denne lov, har været registreret i en stat,der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis udenfor EU eller EØS, jf. § 6 a. Rederiet skal endvideredet første år, hvor reglerne i § 6 a kan finde anven-delse, vedlægge oplysning om den procentdel af denaf rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til for-mål, som vil kunne omfattes af denne lov, som påbasisdatoen, jf. § 6 a, stk. 1, 2. -4. pkt., var registrereti en stat, der er medlem af EU eller EØS.Stk. 2.Vedudlejning af skibe, jf. § 6, stk. 2, er deten betingelse for anvendelse af tonnageskatteord-ningen, at lejeren ifølge lejekontrakten alene måanvende skibet til formål, som vil kunne omfattes afdenne lov, og at selskabets generalforsamlingsvalg-te revisor årligt afgiver erklæring om, at betingel-serne i § 6, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.Stk. 3.Foroperatørselskaber er det en betingelsefor anvendelse af tonnageskatteordningen, jf. § 21a, at ejeren eller lejeren af skibet ifølge operatør-kontrakten alene må anvende skibet til formål, somvil kunne omfattes af denne lov. Det er endvidere enbetingelse, at det fremgår af operatørkontrakten, frahvilken stat skibet strategisk og forretningsmæssigtdrives, og i hvilken stat skibet er registreret.Stk. 4.Etoperatørselskab, der anvender tonnage-skatteloven, skal hvert år i sit skattemæssige års-regnskab, jf. skattekontrollovens § 3, vedlægge enskriftlig erklæring fra selskabets generalforsam-lingsvalgte revisor om, at betingelserne i § 3, stk. 1og 2, er opfyldt. Operatørselskabetskal ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, ihvilket omfang den af selskabet i årets løb opererede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kun-ne omfattes af denne lov, har været registreret i enstat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvisuden for EU eller EØS, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., jf.5. og 6. pkt. Operatørselskabet skal endvidere detførste år, hvor reglerne i § 21 a kan finde anvendelse,vedlægge oplysning om den procentdel af den afselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes tilformål, som vil kunne omfattes af denne lov, og sompå basisdatoen, jf. § 21 a, stk. 2, 4. pkt., var regi-streret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

§ 11

I lov nr. 408 af 1. juni 2005 om ændring af skat-tekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningslovenog tonnageskatteloven, som ændret bl.a. ved § 91 ilov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 10 i lovnr. 308 af 19. april 2006, foretages følgende æn-dringer:§ 11

§ 1.

---9. I § 3 B, stk. 6, der bliver stk. 9, indsættes som 2.

1.§

1, nr. 9,ophæves.pkt.:»Stk. 1-8 finder heller ikke anvendelse for selska-ber m.v., som opgør deres indkomst efter tonnage-skatteloven, for så vidt angår kontrollerede transak-tioner med udenlandske juridiske personer ellerfaste driftssteder, jf. stk. 1, nr. 2-4, hvor den hervedoppebårne indkomst skal henføres til den tonnage-beskattede indkomst.«

§ 5.Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørel-

2.§

5, stk. 1, 2.og3. pkt.,ophæves.sen i Lovtidende. Skatteministeren fastsætter tids-punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 9. Skatteministe-ren kan samtidig fastsætte, at § 1, nr. 9, skal havevirkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. ja-nuar 2005 eller senere.

§ 12

I lov nr. 308 af 19. april 2006 om ændring af lig-ningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelo-ve, foretages følgende ændring:

§ 12.Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgø-relsen i Lovtidende. Skatteministeren fastsætter

1)

§ 12, stk. 1, 2.og3. pkt.,ophæves.

tidspunktet for ikrafttræden af § 10. Skatteministe-ren kan samtidig fastsætte, at § 10 skal have virkningfor indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2005eller senere.

§ 13

I lov nr. 724 af 25. juni 2010 om ændring af kurs-gevinstloven og forskellige andre love, foretagesfølgende ændring:

§ 20.

1.I

§ 20, stk. 2, 1. pkt.,ændres »§ 1, nr. 13-22, 24-31,---33 og 34« til: »§ 1, nr. 13-22, 24-31 og 33«.Stk. 2.§1, nr. 1-5, kursgevinstlovens § 14, stk. 1,1. pkt., og stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr.6, § 1, nr. 7-11, kursgevinstlovens § 23, 3. og 4. pkt.,som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, § 1, nr. 13-22,24-31, 33 og 34, § 6, nr. 3, og §§ 8 og 13 har virkningfor fordringer, gæld og finansielle kontrakter, dererhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010eller senere. De hidtil gældende regler i kursgevinst-lovens §§ 15 og 16 ophæves med virkning for for-dringer, der erhverves den 27. januar 2010 ellersenere.Stk. 3.Kursgevinstlovens§ 14, stk. 1, 2. pkt., som

2.§

20, stk. 3, 2.og3. pkt.,ophæves.affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, kursgevinstlovens§ 23, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12,og §§ 9, 11 og 14 har virkning fra indkomståret2010. Den skattepligtige kan dog for indkomståret2010 vælge at opgøre gevinst og tab efter de hidtilgældende regler i kursgevinstlovens §§ 16 og 23.Opgøres gevinst og tab efter 2. pkt., medregnes ge-vinst og tab på fordringer i danske kroner ved op-gørelsen af den skattepligtige indkomst uden hen-syntagen til reglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 1,2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

§ 14

Stk. 1.Loventræder i kraft dagen efter bekendtgø-relsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Skatteministerenfastsætter tidspunktet forikrafttrædelsen af aktieavancebeskatningslovens§ 28 A som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 6,nr.1, 2, 5 og 8.Stk. 3.§1, nr. 1-3, og § 8, nr. 7-8, 11, 13-14 og 16,har virkning for indkomstår, der påbegyndes efterlovens ikrafttræden. Aktieavancebeskatningslovens

§ 4 A, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,har dog virkning fra og med den 24. november 2010.Stk. 4.§1, nr. 4, 5 og 7, har virkning for afståelser,der finder sted den 24. november 2010 eller senere.Stk. 5.§1, nr. 6, har virkning for investeringsfor-eningsbeviser i udloddende investeringsforeninger,der afstås den 1. januar 2011 eller senere. § 6, nr. 6,har virkning fra indkomståret 2010. For investe-ringsforeningsbeviser, der afstås i indkomståret2010, finder aktieavancebeskatningslovens § 22,stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse, hvis inve-steringsforeningen udelukkende investerer i obliga-tioner, og årets nettogevinst eller nettotab sammen-lagt med nettogevinster og nettotab på fordringer oggæld omfattet af kursgevinstlovens §§ 14 og 23 ikkeoverstiger 2.000 kr. Hvis den skattepligtige har bag-udforskudt indkomstår 2011 finder 3. pkt. tilsvaren-de anvendelse for investeringsforeningsbeviser, derafstås fra begyndelsen af indkomståret til den 1. ja-nuar 2011. Den skattepligtige kan for indkomståret2010 vælge at opgøre gevinst og tab på fordringerog gæld i fremmed valuta efter reglerne i kursge-vinstlovens §§ 16 og 23, jf. lovbekendtgørelse nr.1002 af 26. oktober 2009, og gevinst og tab på be-viser i udloddende investeringsforeninger, der ude-lukkende investerer i obligationer, efter reglerne iaktieavancebeskatningslovens § 22, jf. lovbekendt-gørelse nr. 89 af 25. januar 2010. Opgøres gevinstog tab efter 5. pkt., medregnes gevinst og tab påfordringer og gevinst og tab på gæld i fremmed va-luta uden hensyntagen til kursgevinstlovens § 14,stk. 1, 2. pkt., og kursgevinstlovens § 23, 2. pkt., somaffattet ved denne lovs § 6, nr. 6. Tilsvarende op-gøres gevinst og tab på beviser i udloddende inve-steringsforeninger, der udelukkende investerer iobligationer, uden hensyntagen til 3. pkt.Stk. 6.Aktieavancebeskatningslovens§ 28, somaffattet ved denne lovs § 1, nr. 8, fondsbeskatnings-lovens § 3, stk. 3, 10. pkt., som affattet ved dennelovs § 3, nr. 1, og § 6, nr. 13-15 og 23, har virkningfra indkomståret 2010.Stk. 7.§1, nr. 9, § 4, nr. 1-2 og nr. 5-8, og § 7, nr.3-4 og 6-7, har virkning for omstruktureringer oglikvidationer, der vedtages den 24. november 2010eller senere.Stk. 8.§1, nr. 10, har virkning fra indkomståret2010. Tabet efter aktieavancebeskatningslovens§ 33 A, stk. 5, skal selvangives i indkomståret, hvor

aktierne skifter skattemæssig status, og udgør en delaf skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.Stk. 9.§1, nr. 14, har virkning for afståelser, dersker den 1. januar 2011 eller senere.Stk. 10.Fondsbeskatningslovens§ 3, stk. 3, 1. -9.pkt. og 11. -12. pkt., som affattet ved denne lovs § 3,nr. 1, § 6, nr. 11, og § 10 har virkning for indkomstår,der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.Stk. 11.§4, nr. 3-4, og § 8, nr. 3-4, 6, 9-10, og 15,har virkning for den 24. november 2010 og senere.§ 8, nr. 2 og 5, har virkning for indkomstår, der på-begyndes den 1. januar 2011 eller senere.Stk. 12.§6, nr. 18, har virkning for afståelser ogindfrielser m.v., der sker den 1. januar 2011 ellersenere.Stk. 13.§7, nr. 8 og 9, har virkning for udlodningerfra investeringsforeninger, der foretages i investe-ringsforeningens indkomstår 2011 og senere.Stk. 14.§8, nr. 1, har virkning for indkomstår, derpåbegyndes den 24. november 2010 eller senere.Stk. 15.§8, nr. 12 og 13, har virkning for ind-komstår, der påbegyndes den 24. november 2010eller senere. Selskaber kan vælge at anvende be-stemmelserne fra indkomståret 2008 eller fra etsenere indkomstår, der ligger forud for indkomståretefter 1. pkt. Indgår selskabet i en koncern, jf. sel-skabsskattelovens § 11 B, stk. 8, træffes valgetsamlet for hele koncernen af administrationsselska-bet.Stk. 16.§9 har virkning for skattefri virksomheds-omdannelse med omdannelsesdato den 1. januar2011 eller senere.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§1

§ 4 A.

1.§

2.I

§ 4 B.

3.§

4.Efter

§ 5 A.Tab

§ 17.

5.§

§ 22.Gevinst

6.I

§ 23 A.Ved

7.I

8.§

»§ 28.Indfries

§ 28.I

§ 28 A.Nedskrives

§ 33 A.

9.I

10.I

§ 38.

11.I

§ 39.

12.I

13.I

§ 39 A.

14.I

15.I

16.I

§2

§ 6 A.

1.§

§3

§ 3.

1.§

2.I

§4

§ 9.

1.I

2.I

§ 12.

3.I

4.I

§ 15.

5.I

6.I

§ 15 a.Ved

7.§

8.I

§ 15 c.Ved

9.§

§5

§ 73 E.

1.I

2.I

§6

§ 3.Gevinst

1.I

§ 6.Gevinst

2.I

§ 8.Gevinst

3.§

§ 22.Hvis

4.I

§ 23.Gevinst

§ 24.Gevinst

5.I

6.I

7.§

8.Efter

§ 24 A.Gevinst

§ 25.Gevinst

9.I

10.I

§ 31.Skattepligtige

§ 32.

11.§

12.§