L 84 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 29: Betænkning afgivet den 2. marts 2011

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskattelovenog forskellige andre love(Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.)[af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)]1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 38 ændringsforslag til lovfor-slaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 24. november 2010 og vartil 1. behandling den 20. januar 2011. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og skatteministeren sendte den 22. september2010 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 295(2009-10). Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsensendt i høring, for så vidt angår en række nye bestemmelser,og ministeren sendte den 24. november 2010 dette udkast tiludvalget. Den 24. november 2010 og den 13. januar 2011sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notatherom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:Aktino Skatterådgivere ApS,CPH Revision ApS,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ogMentor Tax Accounting SMBA.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret deskriftlige henvendelser til udvalget bortset fra en henvendelse,der forventes kommenteret inden 2. behandling af lovforsla-get.SamrådUdvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren omasymmetri i beskatningen af gevinster og tab efter EU-Dom-stolens afgørelse af 7. september 2006 i sagen C-470/04 tilmundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd den2. marts 2011.Udvalget har bedt skatteministeren om yderligere oplys-ninger om praksis efter EU-Domstolens afgørelse af 7. sep-tember 2006 i sagen C-470/04 og har noteret, at skattemini-steren har tilkendegivet, at han vil følge udviklingen påområdet og holde udvalget orienteret.SpørgsmålUdvalget har stillet 35 spørgsmål til skatteministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret, bortset fra 4spørgsmål, der forventes besvaret inden 2. behandling. Nogleaf udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er op-trykt som bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerUdvalgetindstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stil-lede ændringsforslag.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlem-mer af udvalget udtaler, at de to partier kan tilslutte siglovforslaget med de af skatteministeren stillede ændringsfor-slag. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil udtalesin anerkendelse af, at skatteministeren hurtigt efter Skatterå-dets afgørelse af 16. november 2010 fremsatte lovforslaget,der lukkede den mulighed for omgåelse af reglerne om ud-byttebeskatning til de ultimative ejere i skattely, der blevklarlagt ved Skatterådets afgørelse.Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder på bag-grund af den usikkerhed, der hersker vedrørende udenlandskegennemstrømningsselskaber, at der bør lovgives, så retstil-standen vedrørende udenlandske gennemstrømningsholding-

selskaber, således som den er udtrykt i Landsskatterettensafgørelser SKM. 2011.57 LSR (og SKM 2011.59. LSR) og iSkatteministeriets påstande i de for domstolene indbragte af-gørelser fra Landsskatteretten i SKM 2010.268. LSR ogSKM. 2010.729. LSR, fremgår klart og direkte af lovgivnin-gen.Under udvalgsarbejdet er påvist andre huller og problemeri lovgivningen. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkepartier tilfredse med, at skatteministeren har givet tilsagn om, at depågældende problemer nærmere vil blive undersøgt i Skatte-ministeriet, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 23, 25 og31.Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har med til-fredshed konstateret, at SKAT nu har påbegyndt en undersø-gelse af danske gennemstrømningsselskaber, jf. besvarelsenaf spørgsmål 15.Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldiog Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningensafgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger ellerpolitiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkninger

3)Nr. 4affattes således:»4.Efter § 5 indsættes ikapitel 1:»Tab§ 5 A.Tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages, i detomfang tabet overstiger summen af følgende modtagne ud-bytter:1) Modtagne udbytter af de pågældende aktier, som denskattepligtige i ejertiden har været fritaget for at medreg-ne ved indkomstopgørelsen.2) Modtagne udbytter af de pågældende aktier, hvor denskattepligtige har opnået lempelse vedrørende udbyt-teudlodninger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomstmed et større beløb end den skat, der er betalt til denfremmede stat. Der medregnes et beløb, der modsvarerden forøgede lempelse.Stk. 2.Summen af modtagne udbytter i stk. 1 forhøjes, i detomfang den skattepligtige af udbyttepræferenceaktier i detpågældende selskab har modtaget tilsvarende udbytter, somikke allerede har reduceret tabsfradrag efter stk. 1.Stk. 3.Selskaber, der er skattepligtige efter § 17 eller eromfattet af § 43, stk. 4, skal til summen af modtagne udbytterefter stk. 1 medregne ethvert tilskud og udbytte af udbytte-præferenceaktier ydet af det aktietabsgivende koncernselskabog koncernselskaber, som det aktietabsgivende koncernsel-skab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over,til andre koncernselskaber, som det aktietabsgivende kon-cernselskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende ind-flydelse over. Ved koncernselskaber forstås selskaber isamme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. 1. pkt. fin-der tilsvarende anvendelse for personer, der er skattepligtigeefter § 7, hvis disse direkte eller indirekte har bestemmendeindflydelse over såvel det tilskudsydende som det til-skudsmodtagende selskab.««[Det modvirkes, at værnsreglen kan omgås, ved at udbytternemodtages på andre aktier i samme selskab, og det sikres, atværnet også finder anvendelse ved opgørelse af tab efter § 43,stk. 4]4)Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:»04.§ 13, stk. 3,ophæves.«[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 – de-finition af omsættelige investeringsforeningsbeviser]5)Efter nr. 7 indsættes som nye numre:»05.§ 25, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvorgevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.«06.I§ 28, stk. 2,indsættes som3. pkt.:»Uanset 1. og 2. pkt. finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis ettab på de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalind-skuddet, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst, jf. § 8.««[Præcisering af, at undtagelsen i aktieavancebeskatningslo-vens § 25, stk. 3, finder anvendelse i alle tilfælde, hvor

ÆndringsforslagTil § 1Afskatteministeren,tiltrådt afudvalget:1)Før nr. 1 indsættes som nye numre:»01.I§ 2, stk. 3, nr. 6,ændres »aktierne« til: »aktier omfattetaf § 17«.02.Efter § 2 indsættes:»Omsættelige investeringsforeningsbeviser§ 3.Omsættelige investeringsforeningsbeviser anses altidfor investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel pået reguleret marked.«03.I§ 4 A, stk. 1,ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 2,3 og 7«.«[Manglende konsekvensændring som følge af harmoniserin-gen af selskabers aktieafkast, omsættelige investeringsfor-eningsbeviser omfattes i enhver henseende af reglerne forværdipapirer optaget til handel på et reguleret marked ogmanglende konsekvensændring som følge af indsættelse afnye stk. 4-6 i aktieavancebeskatningslovens § 4 A]2)I det undernr. 1foreslåede§ 4 A, stk. 3, nr. 3,ændres »oghvor udbytter fra datterselskabet« til: »og hvor beskatningenaf udbytter fra datterselskabet«.[Rettelse af den foreslåede affattelse af aktieavancebeskat-ningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 3]

lagerprincippet benyttes,og en justering af aktieavancebeskat-ningslovens § 28 – nedsættelse af anskaffelsessummen vedindfrielse af gæld]6)Nr. 8affattes således:»8.Efter § 28 indsættes:»§ 28 A.Nedskrives en fordring på en kapitalejer vedrø-rende ikke indbetalt selskabskapital, jf. selskabslovens § 33,nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er tegnet iforbindelse med stiftelsen af fordringen, med et beløb svaren-de til det, fordringen er nedskrevet med.Stk. 2.Anvendes lagerprincippet på de aktier, hvor anskaf-felsessummen skal nedsættes efter stk. 1, nedskrives aktiernesværdi ved indkomstårets begyndelse i det år, hvor fordringennedskrives. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb,anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi vedindkomstårets begyndelse.««[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5]7)Nr. 10udgår.[Indholdet af lovforslagets § 1, nr. 10, flyttes fra aktieavan-cebeskatningslovens § 33 A til § 43 af hensyn til lovenssystematik]8)Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:»07.I§ 43indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Tab ved skift af skattemæssig status efter § 33 A,stk. 2, nr. 1, til at være omfattet af § 9 kan fradrages i ind-komstårets nettogevinster på de samme aktier, når aktierne eranskaffet i perioden fra den 23. april 2006 til den 22. april2009. Skift af skattemæssig status skal ske senest i det fjerdeindkomstår efter indkomståret, hvor aktierne er anskaffet. Detopgjorte tab efter 1. pkt. fradrages i de efterfølgende ind-komstår efter de principper, der gælder for tab omfattet af §9, stk. 4, idet tabet alene kan fradrages i nettogevinster på desamme aktier. Det fremførselsberettigede tab skal selvangivesi indkomståret og udgør en del af skatteansættelsen for detpågældende indkomstår. Tabet bortfalder, hvis aktionæren ef-ter det skattemæssige statusskifte tegner nye aktier i sammeselskab til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Tabetbortfalder, hvis aktierne efterfølgende skifter skattemæssigstatus efter § 33 A, stk. 2, nr. 2, til at være omfattet af § 8.Livsforsikringsselskaber kan ikke opgøre tab efter 1. pkt.««[Mindre justeringer og præciseringer, der sikrer, at bestem-melsens indhold svarer til det tiltænkte]Til § 49)Før nr. 1 indsættes som nye numre:»01.I§ 8, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »dette selskab«: », jf.dog § 10, stk. 2«.02.I§ 8, stk. 4,ændres »§ 17, stk. 2,« til: »§ 5 A«.«[Justering af fusionsskattelovens § 8, så det fremgår, at be-stemmelsens successionsprincip ikke finder anvendelse på detindskydende selskabs aktier i det modtagende selskab i til-

fælde, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i fu-sionsskattelovens § 10, stk. 2, og hvor det indskydende selskabejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab,samt konsekvensændring som følge af ændring af aktieavan-cebeskatningslovens § 17, stk. 2]10)Nr. 2affattes således:»2.I§ 10indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Fortjeneste og tab på aktier, som det indskydendeselskab ejer i det modtagende selskab, og som ved fusionenbliver annulleret eller bliver til egne aktier i det modtagendeselskab ved dette selskabs overtagelse af aktiver og passiverfra det indskydende selskab, medregnes ikke ved indkomst-opgørelsen, hvis det indskydende selskab ejer 10 pct. ellermere af kapitalen i det modtagende selskab.««[Justering af den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelo-vens § 10, stk. 2, så bestemmelsen også omfatter tilfælde, hvordet indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab ikkebliver annulleret i forbindelse med fusionen]11)I det undernr. 3foreslåede§ 12, stk. 3, 3. pkt.,ændres »jf.§ 31 C« til: »jf. selskabsskattelovens § 31 C«.[Rettelse af det foreslåede 3. pkt. i fusionsskattelovens § 12,stk. 3]12)Nr. 5affattes således:»5.I§ 15, stk. 4,indsættes som4. -7. pkt.:»Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved annulleringenaf aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et mod-tagende selskab ved fusionen, som udbytte, når det modta-gende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i detindskydende selskab, og når udbyttebeskatningen ikke skalfrafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- ogdatterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter endobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønlandeller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Til-svarende beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier idet indskydende selskab, der annulleres af et modtagende sel-skab ved fusionen, som udbytte i det tilfælde, som er nævnt iligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b. Det er uanset 1. -3.pkt. en betingelse for anvendelsen af reglerne i kapitel 1, atder er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen,hvis en person eller et selskab, som har bestemmende indfly-delse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, og somikke omfattes af 4. eller 5. pkt., hverken er hjemmehørende iEU eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomstmed Danmark. Told- og skatteforvaltningen kan fastsættesærlige vilkår for tilladelsen.««[Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15, stk.4, begrænses til selskaber og personer uden for EU og EØS]13)Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:»03.I§ 15 c, stk. 1, 4. pkt.,ændres »5. -8. pkt.« til: »5. -7.pkt.««

[Manglende konsekvensændring som følge af ophævelse affusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 8. pkt.]Til § 514)Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,ændres »ligningslovens § 16B« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 1«.«[Henvisning til ligningslovens § 16 B ændres til en henvisningtil ligningslovens § 16 B, stk. 1]Til § 615)I det undernr. 23foreslåede§ 43, stk. 6,ændres »1002 af26. oktober 2009« til: »140 af 5. februar 2008«.[Rettelse af forkert henvisning]Til § 716)I den undernr. 1foreslåede ændring af§ 15, stk. 2, 2.pkt.,ændres »herunder« til: »og«.[Sproglig tydeliggørelse]17)Nr. 3og6udgår.[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 18 og19]18)Nr. 4affattes således:»4.§ 16 A, stk. 3, nr. 1,affattes således:»1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalen-derår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre ud-lodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgendebetingelser er opfyldt:a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktie-kapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodnin-gen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litrac.b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. afaktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. sel-skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestem-mende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. §2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende sel-skab er hjemmehørende i en stat, der er medlem afEU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle værefrafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoveren-skomst med den pågældende stat, hvis der havdeværet tale om datterselskabsaktier.c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørendeuden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse idet selskab, der likvideres, jf. § 2.««[Anvendelsesområdet for de foreslåede bestemmelser be-grænses til selskaber og personer uden for EU og EØS]19)Nr. 7affattes således:»7.§ 16 B, stk. 2, nr. 2,affattes således:

»2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation idet kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, med-mindre en af følgende betingelser er opfyldt:a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktieka-pitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningenomfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af ak-tiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selska-bsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmendeindflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dettegælder dog ikke, hvis det modtagende selskab erhjemmehørende i en stat, der er medlem af EU ellerEØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldeteller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst medden pågældende stat, hvis der havde været tale omdatterselskabsaktier.c) Den afstående fysiske person er hjemmehørendeuden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse idet selskab, der likvideres, jf. § 2.««[Anvendelsesområdet for de foreslåede bestemmelser be-grænses til selskaber og personer uden for EU og EØS]20)Efter nr. 9 indsættes som nye numre:»01.I§ 16 C, stk. 5, nr. 1,ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. -3.pkt.«02.I§ 16 C, stk. 5, nr. 2,ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 4,4. pkt.«03.I§ 16 C, stk. 5, nr. 3,ændres »stk. 4, 4. pkt.« til: »stk. 4,5. pkt.«04.I§ 16 C, stk. 5, nr. 4,ændres »stk. 4, 5. pkt.« til: »stk. 4,6. pkt.««[Manglende konsekvensændringer som følge af indsættelse afnyt 2. pkt. i ligningslovens § 16 C, stk. 4]Til § 821)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.,ændres »ligningslovens § 16B« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 1«.«[Henvisning til ligningslovens § 16 B ændres til en henvisningtil ligningslovens § 16 B, stk. 1]22)Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 2 C, stk. 4, 10. pkt.,ændres »§ 17, stk. 2,« til: »§ 5A«.«[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af ak-tieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2]23)Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:»03.I§ 11 B, stk. 4, nr. 3,indsættes efter 4. pkt., der bliver 5.pkt.:

»Urealiserede kursgevinster på en renteswap vedrørendelån med sikkerhed i fast ejendom medregnes ikke, men kanfremføres ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af netto-finansieringsudgifter til modregning i urealiserede kurstab påsamme kontrakt og i realiserede kurstab på samme kontrakt,der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører.««[Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i forhold tilvisse renteswaps]24)Efter nr. 13 indsættes som nye numre:»04.I§ 11 B, stk. 5, 8. pkt.,ændres »stk. 4, nr. 3, 4. -5. pkt.«til: »stk. 4, nr. 3, 5. og 6. pkt.«05.I§ 11 B, stk. 8, 3. pkt.,ændres »stk. 3, 4. pkt.« til: »stk. 3,2. pkt.««[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af sel-skabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, og manglende konse-kvensændring som følge af ændring af selskabsskattelovens §11 B, stk. 3, ved lov nr. 525 af 12. juni 2009]25)Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:»06.I§ 11 B, stk. 10,indsættes efter 1. pkt.:»Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på enrenteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom frem-føres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursge-vinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster påsamme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kon-trakten ophører.««[Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i forhold tilvisse renteswaps]26)Nr. 15affattes således:»15.I§ 13, stk. 1, nr. 2,indsættes efter 3. pkt.:»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i detomfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradragfor udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af be-skatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau,og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af demellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættesefter direktiv 90/435/EØF.««[Det sikres, at der er symmetri i beskatningen, når der i tilfældeaf fradrag i udlandet for udbytteudlodninger sker beskatningaf udlodningen til et mellemliggende selskab]27)Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:»07.I§ 21, 3. pkt.,ændres »§ 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt.« til: »§13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt.««[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af sel-skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2]28)Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:»08.§ 32, stk. 5, nr. 2, 4. pkt.,ophæves.«[Kursgevinster og -tab på finansielle valutaterminskontrakter,som tjener til sikring af driften, medregnes ikke i CFC-ind-komsten]

Til § 1429)Stk. 2affattes således:»Stk. 2.§ 1, nr. 8, og § 6, nr. 1, 2, 5 og 8, har virkning fraog med den 1. marts 2011.«[Konsekvensændring som følge af ikrafttrædelsen af sel-skabslovens § 33]30)Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:»Stk. 3.§ 1, nr. 02 og 04, har virkning fra og med den 1.januar 2010.«Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.[Virkningstidspunkt for ændringen vedrørende definitionen afinvesteringsforeningsbeviser]31)Istk. 3,der bliver stk. 4, ændres »§ 1, nr. 1-3, og § 8, nr.7-8, 11, 14 og 16« til: »§ 1, nr. 01, 03 og 1-3, og § 8, nr. 7, 8,11, 03, 14, 16 og 08«[Virkningstidspunkt for dele af ændringsforslag nr. 1 og æn-dringsforslagene nr. 23 og 28 foreslås at være indkomstår, derpåbegyndes efter lovens ikrafttræden]32)Stk. 4,der bliver stk. 5, affattes således:»Stk. 5.§ 1, nr. 4, 5 og 7, § 4, nr. 02, og § 8, nr. 02, harvirkning for afståelser, der finder sted den 24. november 2010eller senere.«[Konsekvensændring]33)Stk. 6,der bliver stk. 7, affattes således:»Stk. 7.§ 1, nr. 06, fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 10.pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, og § 6, nr. 13-15og 23, har virkning fra og med indkomståret 2010.«[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5]34)Stk. 7,der bliver stk. 8, affattes således:»Stk. 8.§ 1, nr. 9, § 4, nr. 01, 1, 2, 5-8 og 03, og § 7, nr. 4og 7, har virkning for omstruktureringer og likvidationer, dervedtages den 24. november eller senere.«[Konsekvensændring]35)Stk. 8,der bliver stk. 9, udgår.[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]36)Efter stk. 9 indsættes som nyt stykke:»Stk. 10.§ 1, nr. 07, har virkning fra og med indkomståret2010. Aktieavancebeskatningslovens § 5 A som affattet veddenne lovs § 1, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse ved op-gørelse af tab, hvor det skattemæssige statusskifte sker indenden 24. november 2010.«Stk. 10-15 bliver herefter stk. 11-16.[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 8]37)Stk. 13,der bliver stk. 14, affattes således:»Stk. 14.§ 7, nr. 8, 9, 01, 02, 03 og 04, har virkning forudlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i inve-steringsforeningens indkomstår 2011 og senere.«[Konsekvensændring]38)Efter stk. 15, der bliver stk. 16, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 17.§ 8, nr. 06, har virkning for beskårne urealiseredenettokurstab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed ifast ejendom, der den 7. februar 2011 kan fradrages i kursge-vinster i indeværende indkomstår, jf. selskabsskattelovens §11 B, stk. 10.«Stk. 16 bliver herefter stk. 18.[Virkningstidspunkt for den foreslåede bestemmelse om frem-førsel af beskårne urealiserede nettokurstab på renteswaps irentefradragsbegrænsningsreglerne]BemærkningerTil nr. 1Ad nr. 01Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev ligningslovens § 16B ændret således, at den hidtidige omkvalificering af udbyt-teudlodninger til aktieavancebeskatning i den dagældendeligningslovs § 16 B, stk. 3, 3. pkt., blev begrænset til tilfælde,hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af ak-tieavancebeskatningslovens § 17 (næringsbeskatning), jf. lig-ningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 3. Ændringen skyldes dengenerelle harmonisering af beskatningen af selskabers aktie-afkast.Ved en fejl blev der ikke foretaget en konsekvensændringi aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6. Denne kon-sekvensændring foreslås med dette ændringsforslag.Ad nr. 02Det foreslås, at omsættelige investeringsforeningsbeviserdefineres således, at de altid anses for investeringsforenings-beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked.Forslaget indebærer, at omsættelige investeringsforeningsbe-viser i forhold til beskatning m.v. altid omfattes af reglerne forværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked,uanset om de reelt er optaget til handel på et reguleret markedeller ej.Forslaget har kun betydning for personer, der har omsæt-telige investeringsforeningsbeviser. For selskaber sondres derallerede efter gældende regler ikke mellem omsættelige bevi-ser optaget til handel på et reguleret marked og beviser, derikke er optaget til handel på et reguleret marked – samme reg-ler gælder for begge typer.Efter de gældende regler for personer afhænger den skat-temæssige behandling af gevinst og tab på omsættelige bevi-ser principielt af, om beviset er optaget til handel på etreguleret marked eller ej. Reelt har sondringen dog kun be-tydning i forhold til beviser i udloddende aktiebaserede inve-steringsforeninger.For beviser i disse investeringsforeninger, der er optaget tilhandel på et reguleret marked, er gevinst skattepligtig (aktie-indkomst), mens adgangen til fradrag for tab er kildeartsbe-grænset. Det vil sige, at tab kan fradrages i gevinster ogudbytter vedrørende beviser og andre værdipapirer, der er op-taget til handel på et reguleret marked.For beviser i disse investeringsforeninger, der ikke er op-taget til handel på et reguleret marked, gælder ligeledes, atgevinst er skattepligtig (aktieindkomst) – som gevinst på etværdipapir, der ikke er optaget til handel på et reguleret mar-ked. I forhold til tab er det specifikt fastsat, at disse omfattes

af reglerne for tab på værdipapirer, der er optaget til handel pået reguleret marked. Det vil sige, at fradrag for tab er kil-deartsbegrænset, så tab kun kan fradrages i gevinster ogudbytter vedrørende beviser og andre værdipapirer, der er op-taget til handel på et reguleret marked.Det betyder, at personer, der har omsættelige beviser i ud-loddende aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke eroptaget til handel på et reguleret marked, ikke kan modregnegevinst og tab på beviserne. Hvis en person i samme ind-komstår udelukkende har solgt beviser i en sådan investe-ringsforening, hvor nogle er solgt med gevinst og nogle medtab, så beskattes vedkommende af hele gevinsten i salgsåret.Tabet kan ikke modregnes i gevinsten, men må fremføres tilet senere indkomstår, og kan så fradrages, hvis personen fårudbytter eller gevinster fra værdipapirer, der er optaget tilhandel på et reguleret marked.Den manglende modregningsadgang inden for samme be-vistype er ikke hensigtsmæssig. Med forslaget indføres der enmodregningsadgang, i og med at gevinsterne ændrer karakterfra en gevinst på et bevis, der ikke er optaget til handel på etreguleret marked, til en gevinst på et bevis, der er optaget tilhandel på et reguleret marked.Med forslaget genindføres det princip for definition af om-sættelige investeringsforeningsbeviser, der var gældende ind-til den 1. januar 2010. Frem til dette tidspunkt omfattededefinitionen af børsnoterede aktier m.v. omsættelige investe-ringsforeningsbeviser. Begrebet »børsnoteret« svarer i vidtomfang til det gældende begreb »optaget til handel på et re-guleret marked«.Provenumæssigt indebærer forslaget, at der gives afkald pået utilsigtet merprovenu i form af en rentefordel.Ad nr. 03I lovforslaget indsættes nye stk. 4-6 i aktieavancebeskat-ningslovens § 4 A, hvorved det gældende stk. 4 bliver til stk.7. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1,til stk. 2-4 skal derfor ændres til stk. 2, 3 og 7.Til nr. 2Der foreslås en rettelse af den foreslåede affattelse af ak-tieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 3. Betingelse nr.3 i den såkaldte mellemholdingselskabsregel er således op-fyldt i de tilfælde, hvor mellemholdingselskabet ejer heleaktiekapitalen i et udenlandsk datterselskab, men hvor be-skatningen af udbytter fra det udenlandske datterselskab veddirekte ejerskab ikke ville skulle nedsættes eller frafaldes eftermoder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatnings-overenskomst. I det fremsatte lovforslag mangler »beskatnin-gen af«.Til nr. 3Med ændringsforslaget nyaffattes den foreslåede aktie-avancebeskatningslovs § 5 A. I nyaffattelsen slås de oprinde-lig foreslåede stk. 1 og 2 sammen til stk. 1. Der er ikke tiltænktnogen indholdsmæssig ændring.Samtidig foreslås det, at værnsreglen i aktieavancebeskat-ningslovens § 5 A udvides til at gælde tilfælde, hvor der eropstået tab på aktierne – samtidig med at den skattepligtige

har modtaget skattefrie udbytter af udbyttepræferenceaktier isamme selskab.Eksempel:Et næringsskattepligtigt selskab har (nærings)aktier i etselskab, hvori det ejer mindst 10 pct. af kapitalen. Det ejerbåde A- og B-aktier, hvor A-aktierne er udbyttepræferenceak-tier. Aktierne har samme værdi som ved købet.Der udloddes nu 50 i udbytte på A-aktierne og intet på B-aktierne. Der er tale om skattefrit datterselskabsudbytte. Beg-ge aktieklasser falder derved i værdi med 25.Begge aktietyper afstås. Udbyttet til A-aktierne overstigertabet på A-aktierne, og § 5 A afskærer tabsfradrag fuldstæn-dig.Uden ændringsforslaget er der tabsfradrag på B-aktierne,idet der ikke er modtaget (skattefrit) udbytte på de pågældendeaktier.Dette er ikke hensigtsmæssigt. Ændringsforslaget medfø-rer, at udbytterne modtaget på A-aktierne også nedbringertabet på B-aktierne.Endelig foreslås det, at den foreslåede aktieavancebeskat-ningslovs § 5 A, stk. 3, tillige finder anvendelse på tabsopgø-relser efter aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 4, jf.nærmere herom under ændringsforslag nr. 7 og 8.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-dringsforslag nr. 1 – den ændring, hvor der indsættes endefinition af omsættelige investeringsforeningsbeviser.Da omsættelige investeringsforeningsbeviser defineressom beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked,er den gældende regel om, at tab på omsættelige beviser, derikke er optaget til handel på et reguleret marked, behandlesefter reglerne for tab på værdipapirer, der er optaget til handelpå et reguleret marked, overflødig.Til nr. 5Det foreslås præciseret, at aktieavancebeskatningslovens §25, stk. 3, dvs. undtagelsen fra reglerne om anvendelse af aktiefor aktie-metoden på aktie- og tegningsretter, gælder i alle desituationer, hvor den skattepligtige opgør gevinst og tab efterlagerprincippet.I lovforslaget er det foreslået, at aktieavancebeskatnings-lovens § 28 tilpasses i forhold til de betydelige ændringer, derer gennemført vedrørende personers adgang til fradrag for tabpå fordringer, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010, og selskabersadgang til fradrag for tab på aktier, jf. lov nr. 525 af 12. juni2009.Forslaget indebærer, at anskaffelsessummen ikke skal ned-sættes i tilfælde, hvor kreditor er en person, der ikke erhovedaktionær i debitorselskabet. Derimod er tilfælde, hvortab på fordringen ikke er fradragsberettiget, jf. kursgevinstlo-vens § 14, stk. 2, vedrørende hovedaktionærer fortsat ifølgeforslaget omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 28.For så vidt angår tilfælde, hvor kreditor er et selskab, er derheller ikke længere behov for, at aktieavancebeskatningslo-vens § 28 skal omfatte tilfælde, hvor kreditors aktier i debi-torselskabet er datter- eller koncernselskabsaktier, jf. aktie-avancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, da tab på aktierne i

disse tilfælde ikke kan fradrages, jf. aktieavancebeskatnings-lovens § 8.Der er imidlertid fortsat behov for at sikre, at personer ikkekan konvertere et tab, der ikke er fradragsberettiget efter uden-landske regler, til et fradragsberettiget tab på aktier. Endvidereer der behov for at sikre, at et selskabs tab på en koncerninternfordring, der efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, ikke er fra-dragsberettiget, ikke kan konverteres til et fradragsberettigettab på aktier i tilfælde, hvor aktierne falder uden for aktie-avancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. Det vil f.eks. væretilfældet, hvor mellemholdingreglen medfører, at dattersel-skabsaktierne anses for direkte ejet af moderselskabets aktio-nærer, hvorefter tab på aktierne vil være fradragsberettigetefter reglerne for porteføljeaktier.Det foreslås på denne baggrund, at aktieavancebeskat-ningslovens § 28 alene justeres således, at bestemmelsen ikkefinder anvendelse, hvis de aktier, der er erhvervet i forbindelsemed kapitalindskuddet, ikke er omfattet af aktieavancebeskat-ningslovens § 8, hvorefter tab ikke medregnes ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst.Til nr. 6Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-dringsforslag nr. 5.Til nr. 7 og 8Lovforslaget indeholder et forslag, hvorefter selskaber fåradgang til fradrag for nettokurstabet på deres aktier (dvs. efternedsættelse med modtagne skattefrie udbytter m.v.) til mod-regning i fremtidige gevinster på de selv samme aktier, hvis:1. Selskabet ejede datterselskabsaktier ved fremsættelsenaf skattereformforslaget den 22. april 2009 og disse aktierpå daværende tidspunkt havde været ejet i mindre end 3år. 3-års-grænsen svarer til den hidtidige tidsgrænse forskattepligt henholdsvis fradragsret.2. Aktiebeholdningen efterfølgende har skiftet status fraskattefrihed (datterselskabsaktier eller koncernselskabs-aktier) til skattepligt (porteføljeaktier). Statusskiftet skalske senest i det fjerde indkomstår efter indkomståret,hvor aktierne faktisk er anskaffet.Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede be-stemmelse flyttes fra aktieavancebeskatningslovens § 33 A(om statusskifte) til aktieavancebeskatningslovens § 43 (di-verse overgangsregler). Dette sker af hensyn til aktieavance-beskatningslovens systematik. Selve flytningen af bestem-melsen har ingen betydning for bestemmelsens indhold.Der foreslås herudover fire mindre ændringer af den fore-slåede bestemmelse.Det foreslås for det første, at ordlyden af bestemmelsensførste punktum og den foreslåede bestemmelse i aktieavan-cebeskatningslovens § 5 A, stk. 3, justeres. Den oprindeligforeslåede ordlyd kunne misforstås således, at der ved opgø-relsen af det fradragsberettigede tab ikke skulle tages hensyntil modtagne skattefrie udbytter m.v., jf. aktieavancebeskat-ningslovens § 5 A som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 4.Det fremgår tydeligt af bemærkningerne, at dette har værethensigten, jf. således bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.10.

»Denne forudsætning er indsat, idet det skal være muligtat kontrollere, i hvilket omfang datterselskabet/koncernsel-skabet har udloddet udbytter til selskabsaktionæren eller hargivet tilskud til søsterselskaber. Sådanne udbytter og tilskudnedbringer tabet, jf. den foreslåede bestemmelse i aktieavan-cebeskatningslovs § 5 A om tab på aktier.«Det foreslås derfor, at ordlyden justeres. Justeringen inde-bærer ingen ændringer af det påtænkte indhold af bestemmel-sen.For det andet foreslås, at det opgjorte tab kan fradrages iindkomstårets nettogevinster på samme aktier. Ifølge denforeslåede ordlyd kan tabet fradrages i »indkomstårets gevin-ster på samme aktier« og ikke i indkomstårets nettogevinsterpå samme aktier.I efterfølgende indkomstår kan tabene derimod »kun over-føres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummesi nettogevinster […] i et tidligere indkomstår.«Det betyder, at de opgjorte tab kan modregnes i bruttoge-vinster, hvis de modregnes i det år, hvor statusskiftet sker, menkun i nettogevinster, hvis modregningen sker i efterfølgendeår.Dette har ikke været tilsigtet og giver mærkelige resultater.Eksempel:Tab frem til statusskiftet opgøres til 100. Aktierne sælgesad to omgange i året for statusskiftet. Første salg giver et tabpå 100. Andet salg giver en gevinst på 100. Netto er der der-med ikke nogen gevinst efter statusskiftet. Efter lovforslagetkan tabet imidlertid modregnes i (brutto)gevinsten på 100,mens årets (brutto)tab kan fremføres til modregning i gevin-ster på andre aktier.Hvis afståelsen var sket i et efterfølgende år, kunne der ikkeske modregning i bruttogevinsten. Der bør ikke være forskelpå modregningsadgangen i statusskifteåret og i efterfølgendeindkomstår.For det tredje foreslås det, at den bestemmelse, der oprin-delig fremgik af ikrafttrædelsesbestemmelsen, om, at tabetskal selvangives i indkomståret, hvor aktierne skifter skatte-mæssig status, og udgør en del af skatteansættelsen for detpågældende indkomstår, flyttes til selve bestemmelsen. Her-ved bliver der tale om en løbende forpligtelse til at selvangivetabet. Samtidig justeres forslaget således, at det alene er detfremførselsberettige tab, der skal selvangives. Efter gældenderegler skal ultimosaldoen på andre fremførselsberettigede ak-tietab ligeledes selvangives.Endelig foreslås det, at det opgjorte tab bortfalder, hvis ak-tionæren efter det skattemæssige statusskifte tegner nye aktieri samme selskab til overkurs i forhold til aktiernes handels-værdi. Dette forslag skal modvirke, at tabet, der alene kanfradrages i gevinster på de samme aktier, kunstigt omdannestil et tab, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst.Eksempel:Selskabet anvender lagerprincippet og har et tab frem tilstatusskiftet på 1 mio. kr. Der er ingen værdiændring fra sta-tusskiftet til afståelsen, som sker i statusskifteåret. Tabet burdederfor gå tabt.Aktionærerne tegner imidlertid nye aktier i selskabet tiloverkurs i forhold til markedskursen. Dette medfører, at degamle aktier stiger i værdi, mens de nytegnede falder i værdi

med samme beløb. Ved afståelsen vil tabet før statusskiftet,som ellers ville gå tabt, kunne modregnes i den skabte gevinstpå de gamle aktier, mens det kunstige tab på de nytegnedeakter kan modregnes i den skattepligtige indkomst.Til nr. 9Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 10,stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, og ændringsforslag nr. 10,indebærer, at successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens§ 8 ikke finder anvendelse på det indskydende selskabs aktieri det modtagende selskab, hvis det indskydende selskab ejermindre end 10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab. Detforeslås, at denne undtagelse af de omhandlede aktier fra suc-cessionsprincippet kommer til at fremgå af fusionsskattelo-vens § 8, stk. 1, 1. pkt., gennem en henvisning til § 10, stk. 2.Beskatningen af de omhandlede aktier er nærmere beskre-vet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 10.Der er dernæst tale om en konsekvensændring som følgeaf lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter reglerne i den gældende§ 17, stk. 2, flyttes til aktieavancebeskatningslovens § 5 A.Fusionsskattelovens § 8, stk. 4, henviser til aktieavancebe-skatningslovens § 17, stk. 2. Henvisningen skal derfor ændrestil aktieavancebeskatningslovens § 5 A.Til nr. 10I lovforslaget er der foreslået regler om den skattemæssigebehandling af fortjeneste og tab på aktier, som det indskyden-de selskab ved en skattefri fusion ejer i det modtagendeselskab, og som ved fusionen enten bliver annulleret eller bli-ver til egne aktier i det modtagende selskab ved dette selskabsovertagelse af aktiver og passiver fra det indskydende selskab.De foreslåede regler fremgår af lovforslagets § 4, nr. 2 (derindsætter en ny bestemmelse i fusionsskattelovens § 10, stk.2 om annullering af det indskydende selskabs aktier i detmodtagende selskab) og af forslagets § 1, nr. 9 (der udviderstatusskiftereglen i aktieavancebeskatningslovens § 33 A tilat omfatte tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status fraat være porteføljeaktier til at være egne aktier).Efter de foreslåede regler skal en fortjeneste eller et tab, derved fusionen konstateres på det indskydende selskabs aktier idet modtagende selskab, medregnes ved indkomstopgørelsen,hvis det indskydende selskab ejer mindre end 10 pct. af kapi-talen i det modtagende selskab, det vil sige, hvis der er tale omporteføljeaktier. Omvendt skal en fortjeneste eller et tab ikkemedregnes, hvis det indskydende selskab ejer 10 pct. ellermere af kapitalen i det modtagende selskab.Formålet med de foreslåede regler er at forhindre, at be-skatningen af porteføljeaktier kan omgås gennem en anven-delse af reglerne om skattefri fusion og som følge af reglerneom skattefrihed for egne aktier.Ved ændringsforslaget kommer det til at fremgå af fusi-onsskattelovens § 10, stk. 2, at bestemmelsen – ud over atomfatte de tilfælde, hvor det indskydende selskabs aktier i detmodtagende selskab annulleres ved fusionen – også omfatterde tilfælde, hvor de pågældende aktier bliver til egne aktier idet modtagende selskab ved selskabets overtagelse af det ind-skydende selskabs aktiver og passiver.

Forslaget til denne affattelse af § 10, stk. 2, indebærer fort-sat, at en fortjeneste eller et tab på det indskydende selskabsaktier i det modtagende selskab i de omhandlede tilfælde skalmedregnes ved indkomstopgørelsen, hvis det indskydendeselskab ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det modtagendeselskab.Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at denskattemæssige behandling af de omhandlede aktier ikke vilfølge af lovens § 8 om skattemæssig succession for det mod-tagende selskab i det indskydende selskabs anskaffelsestids-punkter og -summer for de ved fusionen modtagne aktiver ogpassiver.Når successionsreglen i fusionsskattelovens § 8 ikke finderanvendelse, skal aktierne anses for afstået af det indskydendeselskab, og beskatningen foretages med hjemmel i aktieavan-cebeskatningslovens § 9, da de omhandlede aktier er porte-føljeaktier. Dette gælder, både hvor aktierne bliver annullereti forbindelse med fusionen, og hvor aktierne ikke bliver an-nulleret, men i stedet bliver til egne aktier i det modtagendeselskab.I det sidstnævnte tilfælde, hvor aktierne ikke bliver annul-leret i forbindelse med fusionen, men i stedet bliver til egneaktier i det modtagende selskab, vil der som følge af forslagettil ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 2,nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, samtidig blive udløst et sta-tusskifte, når aktierne fra at have været porteføljeaktier for detindskydende selskab bliver til egne aktier for det modtagendeselskab. Det indebærer, at det indskydende selskab også imedfør af statusskiftereglen skal anses for at have afstået por-teføljeaktierne i det modtagende selskab ved fusionen.Baggrunden for denne ændring af statusskiftereglen er, atder ellers ville kunne sluttes modsætningsvist fra bestemmel-sen og dermed opstå tvivl om hjemmelen for beskatningen ide omhandlede tilfælde.Til nr. 11Der foreslås en rettelse af det foreslåede 3. pkt. i fusions-skattelovens § 12, stk. 3.Til nr. 12Det følger af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, at hvis etdansk hjemmehørende selskab ophører ved fusion med etudenlandsk selskab og såvel det indskydende som det modta-gende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstati artikel 3 i fusionsskattedirektivet og ikke ved beskatningenher i landet anses for at være transparente enheder, finder reg-lerne i fusionsskattelovens kapital 1 tilsvarende anvendelse.Af fusionsskattelovens § 10 fremgår det, at fortjeneste ellertab på aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fu-sionen, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis detmodtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i detindskydende selskab.Hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. afkapitalen i det indskydende selskab (porteføljeaktier), vil ge-vinst og tab skulle medregnes ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst. Hvis det modtagende selskab er etudenlandsk selskab, vil der imidlertid ikke være begrænsetskattepligt ved afståelse af aktier.

I lovforslaget er det derfor foreslået, at udlodningen vedannullering af aktier i det indskydende selskab, der annulleresaf et modtagende selskab ved fusion, beskattes som udbytte,når det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktie-kapitalen i det indskydende selskab, men har bestemmendeindflydelse, jf. ligningslovens § 2. Dette svarer til de tilfælde,der er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b.Det foreslås, at dette ikke skal gælde i de tilfælde, hvor detmodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er med-lem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle værefrafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den på-gældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabs-aktier.Til nr. 13Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-slagets § 4, nr. 9, hvor fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 8.pkt., ophæves.Til nr. 14Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer hjem-mehørende i udlandet begrænset skattepligtige af udbytteromfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelses-summer omfattet af ligningslovens § 16 B. Henvisningen tilligningslovens § 16 B bør imidlertid være til ligningslovens §16 B, stk. 1, idet den begrænsede skattepligt alene omfatter deafståelsessummer, der beskattes som udbytteudlodninger – ogikke de afståelsessummer, der beskattes efter aktieavancebe-skatningsreglerne.Til nr. 15Der foreslås en rettelse af henvisningen til den lovbekendt-gørelse til kursgevinstloven, der henvises til. Den udgave afkursgevinstlovens § 31, der skal henvises til, er kursgevinstlo-vens § 31, før den ændring af bestemmelsen, der blev gen-nemført ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Den relevante udgaveaf kursgevinstlovens § 31 er indeholdt i lovbekendtgørelse nr.140 af 5. februar 2008.Til nr. 16Der er tale om en sproglig tydeliggørelse af hensyn til, atden øvrige del af bestemmelsen angår frigørelse for gælds-forpligtelser, der medregnes til skyldnerens skattepligtige ind-komst.Til nr. 17Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lig-ningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra, a, og § 16 B, stk. 2, nr.2, litra a, nyaffattes med henholdsvis ændringsforslag nr. 18og 19.Til nr. 18 og 19Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at udlodning af li-kvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabetendeligt opløses, skal behandles som udbytte, når:a) Det modtagende moderselskab er skattepligtigt af ud-bytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af aktieka-pitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skal

frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektiveteller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af ak-tiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2med det selskab, der opløses.Tilsvarende regler findes i ligningslovens § 16 B, når aktiersælges til det udstedende selskab i det kalenderår, hvor detudstedende selskab opløses.I lovforslaget er det foreslået, at situation b begrænses tiltilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende iudlandet (dvs. skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,stk. 1, litra c). Med ændringsforslaget foreslås det, at bestem-melsen begrænses yderligere, således at den ikke skal gælde ide tilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørendei en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskat-ningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelsernei direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskom-sten med den pågældende stat, hvis der havde været tale omdatterselskabsaktier.Endvidere foreslås det i lovforslaget, at der indføres tilsva-rende regler, hvis aktionæren i et likvideret selskab er en fysiskperson, der har bestemmende indflydelse i det likviderede sel-skab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig afudbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med detteændringsforslag foreslås det, at dette kun gælder, når den fy-siske person er hjemmehørende uden for EU/EØS.Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser vil finde til-svarende anvendelse på det kontantvederlag, som aktionærer-ne i det indskydende selskab måtte modtage som vederlag i enskattefri fusion efter fusionsskatteloven (fusionsskattelovens§ 9), og ved skattefrie fusioner med modtagende selskaber,der ikke er omfattet af fusionsskattedirektivet (fusionsskatte-lovens § 15, stk. 5).Til nr. 20Der er tale om manglende konsekvensændringer i lignings-lovens § 16 C, stk. 5, nr. 1-4, som følge af lovforslagets § 7,nr. 9, hvorefter der i § 16 C, stk. 4, indsættes et nyt punktumefter 1. pkt.Til nr. 21Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandskeselskaber (med visse undtagelser) begrænset skattepligtige afudbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, ogafståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Henvis-ningen til ligningslovens § 16 B bør imidlertid være til lig-ningslovens § 16 B, stk. 1, idet den begrænsede skattepligtalene omfatter de afståelsessummer, der beskattes som ud-bytteudlodninger – og ikke de afståelsessummer, der beskattesefter aktieavancebeskatningsreglerne.Til nr. 22Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-slagets § 1, nr. 4, hvorefter reglerne i den gældende § 17, stk.2, flyttes til aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Sel-skabsskattelovens § 2 C, stk. 4, 10. pkt., henviser til aktie-avancebeskatningslovens § 17, stk. 2. Henvisningen skalderfor ændres til aktieavancebeskatningslovens § 5 A.

Til nr. 23 og 25Efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B kan selskabermaksimalt få fradrag for finansieringsudgifter svarende tilstandardforrentning af den skattemæssige værdi af deres ak-tiver. Der kan dog altid opnås fradrag for nettofinansierings-udgifter på 21,3 mio. kr. (2011-niveau). Sambeskattedeselskaber opgør nettofinansieringsudgifter og eventuelle fra-dragsbeskæringer samlet.I beregningen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a. vis-se gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af kurs-gevinstloven.Hovedreglen er, at alle beskårne fradrag bortfalder. Der erdog en enkelt undtagelse, idet beskårne kurstab på gæld ogfinansielle kontrakter kan fremføres til modregning i tilsva-rende bruttogevinster i de efterfølgende 3 indkomstår. Und-tagelsen er indført for at tage højde for udsving i kurserne påfinansielle kontrakter, f.eks. som følge af ændringer af rente-niveauet, og samtidig sikre, at rentebegrænsningsreglerne ik-ke omgås.En renteswap er en finansiel kontrakt, hvorved to parter defacto aftaler at bytte rentebetalinger i en aftalt periode. Ren-teswaps anvendes bl.a. til afdækning af rentekursrisici, ek-sempelvis hvis selskabet har et lån med variabel rente ogønsker fast rente i stedet. I givet fald indgås en swapaftale medf.eks. et pengeinstitut, hvor det aftales, at pengeinstituttet be-taler den variable rente, mens selskabet betaler den faste rente.Den aktuelle dagsværdi af en swapaftale fremkommer iprincippet, ved at de forventede resterende fremtidige beta-linger i aftalen tilbagediskonteres. Dagsværdiopgørelsen an-vendes ved værdiopgørelsen efter lagerprincippet.Sædvanlige renteswapaftaler vil være omfattet af kursge-vinstslovens regler om finansielle kontrakter, hvorvedswapaftalen lagerbeskattes, jf. kursgevinstlovens § 29, oghvorved gevinster og tab på aftalerne indgår i beregningen afnettofinansieringsudgifterne i rentefradragsbegrænsningsreg-lerne.Velkonsoliderede selskaber kan som følge af det meget la-ve renteniveau være blevet ramt af rentefradragsbegrænsnin-gen i selskabsskattelovens § 11 B, hvis de har afdækket deresrisiko på et variabelt forrentet lån i fast ejendom med en ren-teswap. Værdien af swapaftalen er faldet meget, hvorved derved lagerbeskatningen konstateres store kurstab. Disse kurs-tab fortabes som nævnt ovenfor efter 3 indkomstår.Det foreslås, at de fradragsbeskårne urealiserede tab og deurealiserede gevinster på swapaftalen fordeles til modregningi kursgevinster henholdsvis kurstab over aftalens løbetid.Dette opnås, ved at der kan ske fremførsel af fradragsbe-skårne urealiserede tab på en renteswapaftale vedrørende lånmed sikkerhed i fast ejendom til modregning i urealiseredegevinster på samme kontrakt i hele kontraktens løbetid og ikursgevinster, der realiseres i kontraktens ophørsår. Når eturealiseret tab er modregnet i en urealiseret gevinst, medreg-nes gevinsten ikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst (og derfor heller ikke ved opgørelsen af nettofinansie-ringsudgifterne).Det skal bemærkes, at beskårne kurstab på renteswaps fort-sat kan fremføres til modregning i bruttogevinster på gæld ogandre finansielle kontrakter i de første tre indkomstår efter det

år, hvor fradraget beskæres. Det bemærkes, at det er frivilligt,om selskabet vælger at modregne efter 3-års-reglen eller ej.Selskabet kan således vælge at undlade modregning efter 3-års-reglen, og i stedet fremføre det urealiserede tab på rente-swapaftalen til modregning i gevinst på samme kontrakt i etsenere indkomstår.Samtidig skal urealiserede gevinster på en renteswap ikkemedregnes i nettofinansieringsudgifterne, men kan fremføresved beregningen af nettofinansieringsudgifterne til modreg-ning i urealiserede tab på den samme kontrakt i hele kontrak-tens løbetid samt realiserede kurstab i kontraktens ophørsår.Det bemærkes, at dette alene har betydning for opgørelsen afnettofinansieringsudgifterne. De lagerbeskattede gevinsterskal således medregnes ved indkomstopgørelsen, og de lager-beskattede tab kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglenbevirker alene, at gevinsterne og tabene holdes ude af netto-finansieringsudgifterne. Det sikres således, at fradragene forde efterfølgende urealiserede tab ikke kan blive beskåret.Eksempel på lagerbeskatningen af en renteswap (stærktsimplificeret og uden tilbagediskontering):Et selskab har afdækket af 5-årigt ejendomslån på 100 mio.kr. med variabel rente. Afdækningen (renteswapaftalen) giveren fast rente på 5 pct. Aftalen indgås på markedsvilkår. Mar-kedsværdien ved indgåelsen er 0. Umiddelbart efter aftalensindgåelse falder den variable markedsrente uventet til 4 pct.,og renten forventes herefter ikke at blive ændret i aftalens lø-betid (hvilket heller ikke sker).Selskabet har som følge af swapaftalen hvert år en ekstrarenteudgift på 1 mio. kr. (1 pct. af 100), idet selskabet betaleren rente på 5 mio. kr., mens det – uden swapaftalen – villehave betalt en rente på 4 mio. kr. Samlet er der ekstra rente-udgifter på 5 mio. kr.Selskabet har andre nettofinansieringsudgifter på 20,3 mio.kr. i alle 5 år. Der er ikke tilstrækkeligt med aktiver til at be-grunde yderligere fradrag.År 1: Markedsværdien ultimo vil være -4 svarende til deforventede ekstra renteudgifter på 4 mio. kr. i de resterende 4år. Der vil samtidig være betalt en ekstra renteudgifter på 1(svarende til årets renteforskel). Når swapaftalen lagerbeskat-tes, er der således et urealiseret tab på 4 mio. kr. og en realiseretrenteudgift på 1 mio. kr.Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelo-vens § 11 B medfører, at hele det urealiserede kurstab bliverfradragsbeskåret. Dette tab kan – med ændringsforslaget –fremføres til modregning i urealiserede gevinster på sammekontrakt i senere indkomstår. Renteudgiften på 1 mio. kr. kanfradrages inden for renteloftet på 21,3 mio. kr.År 2: Markedsværdien ultimo vil være -3 svarende til deforventede tab på 3 mio. kr. i de sidste 3 år, det vil sige, atselskabet opnår en urealiseret kursgevinst på 1. Der vil sam-tidig være en ekstra renteudgift på 1 mio. kr. (svarende til åretsrenteforskel). Tabet fra år 1 kan fremføres til modregning iden urealiserede kursgevinst i år 2. Renteudgiften på 1 mio.kr. kan fradrages inden for renteloftet på 21,3 mio. kr.Resultatet i år 3-5 vil svare til år 2.ProvenuDe gældende regler, hvorefter fradragsbeskårne urealise-rede tab på renteswaps vedrørende lån i fast ejendom alene

kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på finan-sielle kontrakter i de følgende 3 år, kan medføre, at tabenebortfalder, såfremt der ikke er gevinster, som de kan modreg-nes i inden for 3-års-perioden. Den foreslåede ændring med-fører, at et sådant bortfald af tab ikke længere vil kunneforekomme, hvilket som sådan indebærer et provenutab. Detmå dog lægges til grund, at det ikke har været hensigten, atder netto skulle ske en beskatning af en renteswap med enløbetid ud over 3 år, hvor der som udgangspunkt samlet sethverken er gevinst eller tab over løbetiden. Ændringsforslagetindebærer derfor, at der gives afkald på et utilsigtet merpro-venu.Til nr. 24Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev § 11 B, stk. 3, 1. -3.pkt., ophævet og erstattet af et nyt 1. pkt. Der blev imidlertidikke lavet en konsekvensændring i selskabsskattelovens § 11B, stk. 8, hvor der henvises til paragraffens stk. 3, 4. pkt.Der foreslås en konsekvensændring i selskabsskattelovens§ 11 B, stk. 8, således at henvisningen bliver til stk. 3, 2. pkt.Der foreslås ligeledes en konsekvensændring i sel-skabsskattelovens § 11 B, stk. 5.Til nr. 26I lovforslaget er det foreslået, at der indsættes et ekstrapunktum i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefterudbytteudlodninger ikke er skattefrie, i det omfang et datter-selskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteud-lodningen. Udbyttet vil dog være skattefrit, hvis en uden-landsk kildebeskatning på et mellemliggende ejerniveau harskullet frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdi-rektivet.Forslaget er en fravigelse fra udgangspunktet i sel-skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefter udbytter afdatterselskabsaktier er skattefrie. Et dansk moderselskab kansåledes som udgangspunkt skattefrit modtage udbytter fra ud-landet, når det danske moderselskab ejer mindst 10 pct. afaktiekapitalen i datterselskabet, og når den udenlandske kil-debeskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder/dat-terselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsove-renskomst mellem Danmark og det pågældende land.Udgangspunktet er allerede fraveget, hvis det udbyttegi-vende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. I givet falder udbyttet kun skattefrit, hvis kildebeskatningen i udlandetfrafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet.Denne undtagelse kan imidlertid omgås ved at indskyde etselskab mellem det udenlandske selskab, der har fradrag forudlodningen, og det danske selskab, hvorved det umiddelbartudbyttegivende selskab ikke har haft fradrag for udlodningen.EksempelEt dansk selskab indskyder 1 mio. kr. i et udenlandsk mel-lemholdingselskab. Mellemholdingselskabet videreindskyderkapitalen som hybrid kapital i et australsk datterselskab. Mel-lemholdingselskabets hjemland anser den indskudte hybridekapital for at være egenkapital for det australske selskab,hvorfor betalinger vedrørende kapitalen vil være udbytte.Hvis Australien anser den hybride kapital for at være gæld fordet australske selskab, vil betalingerne være fradragsberetti-

gede renter (samt evt. afdrag). Australien vil med andre ordgive fradrag for rentebetalinger, mens Danmark – uden lov-forslagets bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr.2, 4. pkt. – anser videreudlodningen til det danske selskab forat være skattefrit udbytte.Det foreslås, at den foreslåede udvidelse af undtagelsen ilovforslaget ikke skal finde anvendelse, hvis der er sket be-skatning af indkomsten i mellemholdingselskabet. Det vilf.eks. kunne være tilfældet, hvis mellemholdingselskabetshjemland har værnsregler svarende den nuværende bestem-melse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., ogderfor beskatter udbyttet, eller hvis det danske selskab be-skattes af indkomsten i mellemholdingselskabet efter sel-skabsskattelovens § 32 (CFC-beskatning).Det foreslås således, at udbyttet skal være skattepligtigt fordet danske selskab, i det omfang fradraget for udbytteudlod-ningen ikke er modsvaret af en beskatning af udbytteudlod-ningen til et mellemliggende selskab.Til nr. 27Der foreslås en konsekvensændring af selskabsskattelo-vens § 21 som følge af, at der med lovforslaget indsættes etnyt 4. pkt. i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.Til nr. 28Det foreslås, at kursgevinster og -tab på finansielle valu-taterminskontrakter omfattet af kursgevinstloven, som tjenertil sikring af driftsindkomsten i datterselskabet, ikke anses forat være CFC-indkomst. Dette medfører, at valutaterminskon-trakter sidestilles med andre finansielle kontrakter, der indgåstil sikring af driftsindkomsten i datterselskabet. Dette medfø-rer, at gevinst og tab på valutaterminskontrakter, der f.eks.indgås som sikring mod stigende priser som følge af valuta-kursudsving på datterselskabets egne varekøb, ikke anses forat være CFC-indkomst.Til nr. 29I lovforslaget er det foreslået, at skatteministeren bemyn-diges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af deforeslåede bestemmelser i § 28 A i aktieavancebeskatnings-loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og i kursgevinstlovens § 3,§ 6, § 23, 1. pkt., og § 24 A, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, 2, 5 og8. De foreslåede bestemmelser og ændringer er foranledigetaf de nye regler i selskabslovens § 33 vedrørende adgangen tilat udskyde indbetalingen af en del af selskabskapitalen. Er-hvervs- og selskabsstyrelsen har nu oplyst, at disse sel-skabsretlige regler sættes i kraft af økonomi- og erhvervsmi-nisteren den 1. marts 2011.Det foreslås derfor, at de skatteretlige regler tillægges virk-ning fra denne dato. Hermed sikres det, at de foreslåedeskatteregler, der bl.a. skal sikre, at der ikke kan opnås dobbeltfradrag som følge af tab på selskabets fordring på ikke indbe-talt kapital, får virkning fra det tidspunkt, hvor der selskabsret-ligt bliver adgang til at udskyde indbetalingen af en del afkapitalen.Til nr. 30Det foreslås, at den nye definition af omsættelige investe-ringsforeningsbeviser og ophævelsen af aktieavancebeskat-

ningslovens § 13, stk. 3, som en konsekvens heraf skal havevirkning fra og med den 1. januar 2010.Herved sikres, at personer, der i 2010 har både gevinst ogtab på omsættelige investeringsforeningsbeviser i udlodden-de, aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke er optagettil handel på et reguleret marked, får mulighed for at modregnegevinst og tab.Til nr. 31Det foreslås, at ændringerne i ændringsforslag nr. 1 omkonsekvensrettelser i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk.3, og § 4 A, stk. 1, i ændringsforslag nr. 23 om behandlingenaf urealiserede gevinster på renteswapaftaler i rentefradrags-begrænsningsreglerne og i ændringsforslag nr. 28 vedrørendeCFC-beskatning af valutaterminskontrakter har virkning forindkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.Til nr. 32Lovforslagets § 1, nr. 4, overfører de eksisterende tabsbe-grænsningsregler for selskabers næringsaktier i aktieavance-beskatningslovens § 17, stk. 2, til aktieavancebeskatningslo-vens § 5 A. Forslagets § 1, nr. 4, har virkning fra fremsættelsenaf lovforslaget. De ændrede henvisninger som foreslået undernr. 9 og nr. 22, foreslås derfor tilsvarende at have virkning frafremsættelsen af lovforslaget for at sikre kontinuitet.Til nr. 33Det forslås, at den foreslåede ændring af aktieavancebe-skatningslovens § 28, stk. 2, hvorved værnsreglen lempes itilfælde, hvor tab på de erhvervede aktier ikke skal medregnestil den skattepligtige indkomst, tillægges virkning fra og medindkomståret 2010.Til nr. 34Ophævelse af 8. pkt. i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, jf.lovforslagets § 4, nr. 8, har virkning for omstruktureringer oglikvidationer, der vedtages den 24. november 2010 eller se-nere. Det foreslås, at konsekvensændringen som følge heraftillægges samme virkningstidspunkt.Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 10,stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, og ændringsforslag nr. 9,indebærer, at den skattemæssige behandling af det indsky-dende selskabs aktier i det modtagende selskab ikke vil væreomfattet af successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens §8, hvis det indskydende selskab ejer mindre end 10 pct. afkapitalen i det modtagende selskab. Fusionsskattelovens § 10,stk. 2, skal efter forslaget have virkning for fusioner, der ved-tages den 24. november 2010 eller senere. Det foreslås derfor,at ændringen af fusionsskattelovens § 8, hvorved bestemmel-sen kommer til at henvise til § 10, stk. 2, tillægges sammevirkningstidspunkt.Til nr. 35 og 36Der er tale om konsekvensændringer som følge af flytnin-gen af lovforslagets § 1, nr. 10, til § 1, nr. 07. Den foreslåedebestemmelse har fortsat virkning fra og med indkomståret2010.Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 5 A somaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, finder tilsvarende anven-

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 84Bilagsnr.12345678910111213141516171819202122232425262728TitelHøringsskema og høringssvar, fra skatteministerenOrientering om høring over elementer i L 84, der ikke tidligere har været sendti høringHenvendelse af 15/12-10 fra Aktino Skatterådgivere ApSHenvendelse af 15/12-10 fra CPH Revision ApSHenvendelse af 16/12-10 fra Mentor Tax Accounting SMBAHøringsskema og høringssvar, fra skatteministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetFastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningHenvendelse af 4/2-11 fra Foreningen af Statsautoriserede RevisorerÆndringsforslag, fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-11 fra Aktino Skatte-rådgivere ApSSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-10 fra CPH RevisionApSSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 16/12-10 fra Mentor Tax Ac-counting SMBA2. udkast til betænkningHenvendelse af 10/2-11 fra Mentor Tax Accounting SMBAHenvendelse af 10/2-11 fra CPH Revision ApSHenvendelse af 13/2-11 fra Aktino Skatterådgivere ApSSupplerende ændringsforslag, fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/2-11 fra Foreningen af Stats-autoriserede RevisorerSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 10/2-11 fra Mentor Tax Ac-counting SMBASkatteministerens kommentar til henvendelsen af 10/2-11 fra CPH Revision ApSSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 13/2-11 fra Aktino Skatteråd-givere ApS3. udkast til betænkningNyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslagetSupplerende ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren4. udkast til betænkningHenvendelse af 1/3-11 fra CPH Revision ApS

Spm. om at redegøre for samspillet mellem de i lovforslaget foreslåede regler ogde af regeringen bebudede ændringer af iværksætterskatten, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan det sikres, at der ikke mistes dansk skatteprovenu, når per-sonligt drevne virksomheder skattefrit omdannes til et udenlandsk selskab, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om omgåelsesmuligheder i forbindelse med anvendelse af de såkaldte mel-lemholdingselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil overveje at stille ændringsforslag, så retstilstanden ve-drørende udenlandske gennemstrømningsholdingselskaber fremgår klart af lov-givningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at der er tale om milliardbeløb, der tabes for statskassen,hvis domstolene tiltræder Landsskatterettens afgørelser SKM. 2010.268. LSR ogSKM. 2010.729. LSR, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at hvis domstolene tiltræder Landsskatterettens afgørelseri SKM. 2011.57. LSR, men samtidig tiltræder Landsskatterettens afgørelser iSKM 2010.268. LSR og SKM. 2010.729 LSR, så vil det være meget let forkapitalfondsejede selskaber m.v. at omgå reglerne for kildebeskatning af renterog udbytte til koncernselskaber i skattelylande gennem gennemstrømningshol-dingselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil stille ændringsforslag, så retstillingen klart fremgår aflovgivningen, således at der ikke kan opstå den i spørgsmål 12 opstillede situa-tion, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvor mange tilfælde SKAT har anmodet om oplysninger hos uden-landske skattemyndigheder i EU og OECD-lande, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvilke undersøgelser SKAT har foretaget af danske gennemstrøm-ningsholdingselskaber, der bruges til at viderekanalisere renter og udbytte fra etudenlandsk koncernselskab til et andet koncernselskab, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange personer der har betalt fraflytningsskat på aktier efterreglerne i ABL § 38 for fraflytning i årene 2006-2010, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange personer, der har opnået henstand med betaling af fraflyt-ningsskat på aktier efter reglerne i ABL § 39 for fraflytning i årene 2006-2010,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvorledes og i hvilket omfang SKAT kontrollerer op-gørelser af fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvorledes og i hvilket omfang SKAT kontrollerer op-gørelser af henstand med fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38 og § 39 A,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang SKAT til brug ved kontrollen af opgørelser af hen-stand med fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38 og § 39 A har indhentetoplysninger fra udenlandske skattemyndigheder, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvilke regler der har været gældende for selskabers tilbageholdelse afudbytteskat, hvis dette udbytte udloddes til såkaldte mellemholdingselskaberomfattet af ABL § 4 A, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke regler der – hvis lovforslaget vedtages – vil blive gældende forselskabers tilbageholdelse af udbytteskat, hvis dette udbytte udloddes til såkaldtemellemholdingselskaber omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at oplyse, om der sker nedsættelse af den skattemæssige anskaffelses-sum efter den foreslåede nye affattelse af ABL § 28, hvis en personlig aktionærforetager et kontant kapitalindskud i et selskab og dette selskab herefter ved etnyt kapitalindskud i et datterselskab giver dette datterselskab mulighed for at

indfri gæld til den personlige aktionær eller andre af ham beherskede selskaber,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, om der sker nedsættelse af den skattemæssige anskaffelses-sum efter den foreslåede nye affattelse af ABL § 28, hvis en personlig aktionærforetager et kontant kapitalindskud i et selskab og dette selskab herefter ved etskattefrit koncerntilskud omfattet af SEL § 31 D til et datterselskab giver dettedatterselskab mulighed for at indfri gæld til den personlige aktionær eller andreaf denne beherskede selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, om det ikke er mere hensigtsmæssigt, hvis der skal opgøresskattemæssig værdi for de pågældende værdipapirer ultimo investors indkomstår,når der er tale om noterede papirer, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om depotførere og lign., der til SKAT indberetter beholdninger af aktierog investeringsbeviser og lign. efter reglerne i skattekontrollovens § 10, ikkeoplyser, om det pågældende papir er omfattet af ABL § 19, og således beskattespå en anden måde end øvrige aktier og investeringsforeningsbeviser, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om man kan omgå reglerne om valg af realisationsprincip og lagerprincipfor selskabers beskatning af unoterede porteføjleaktier ved at placere unoteredeporteføljeaktier i to forskellige sambeskattede selskaber, der har valgt at brugehenholdsvis realisationsprincippet og lagerprincippet, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm., om et selskab, der har valgt at bruge realisationsprincippet på unoteredeporteføljeaktier, i tilfælde af urealiserede kurstab kan realisere og dermed skat-temæssigt fratrække et sådant kurstab ved en koncernintern overdragelse til etandet sambeskattet koncernselskab, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvordan det harmonerer, at der i et vist omfang tages højde for tab, derer opstået efter fraflytningen, mens der ikke sker beskatning af gevinst, der eropstået efter fraflytningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om fradrag for kursfaldet i fraflytterskatten, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om at illustrere, hvordan effekten af lovforslagets § 7, nr. 1 (ændring af LL§ 15, stk. 2, 2. pkt.) er, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at tilsende udvalget talepapir fra samrådet den 2. marts 2011, jf. L 84– samrådsspørgsmål A, til skatteministerenSpm. om, hvilke muligheder Danmark har for at ændre reglerne, så der også efterEF-Domstolens afgørelse af 7. september 2006 så vidt muligt sikres symmetri ibeskatningen, til skatteministerenSpm. om at redegøre for eventuelle omgåelsesmuligheder i forbindelse med købog salg af aktier efter fraflytning i henhold til retstilstanden efter EF-Domstolensdom af 7. september 2006 i sagen C-470/04, til skatteministerenSpm. om at oversende oplysninger om praksis efter EF-Domstolens afgørelse af7. september 2006 i sagen C-470/04, til skatteministeren

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 10, 15, 23, 25 og 31 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.Spørgsmål 10:Vil ministeren overveje at stille et ændringsforslag, så retstilstanden vedrørende udenlandske gennemstrømningsholdingsel-skaber således som den er udtrykt i Landsskatterettens afgørelser SKM2011. 57. LSR (og SKM2011. 59. LSR) og i Skattemini-steriets påstande i de indbragte afgørelser fra Landsskatteretten i SKM2010. 268. LSR og SKM2010. 729. LSR, fremgår klart ogdirekte af lovgivningen?Svar:Det er min opfattelse, at retstilstanden allerede fremgår tilstrækkeligt klart og direkte af den gældende lovgivning, hvilketLandsskatteretten også har tilkendegivet, jf. gengivelsen af den seneste afgørelse nedenfor.Det fremgår således af lovteksten, at den begrænsede skattepligt for udbytter og renter alene bortfalder, hvis beskatningen skalfrafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet eller efter en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende.Hverken direktiverne eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at beskatte betalingen, hvis det mod-tagende selskab ikke kan anses for »beneficial owner« (retmæssig ejer) af betalingen. Den begrænsede skattepligt efterselskabsskattelovens § 2 opretholdes således, når det modtagende selskab ikke er beneficial owner, idet beskatningen ikke skalfrafaldes eller nedsættes efter direktiverne eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.Landsskatteretten har indtil videre afsagt tre kendelser. De er alle afgjort på baggrund af en konkret vurdering af, om modtagerener beneficial owner af udbyttet henholdsvis renten.Jeg kan oplyse, at Landsskatteretten i sin seneste afgørelse (SKM2011. 57. LSR) har stadfæstet SKATs afgørelse. Det fremgårbl.a. af afgørelsen, at:»[…]Ifølge den dagældende selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d, er selskaber m.v., der har hjemsted i udlandet, som udgangspunktbegrænset skattepligtige af renter fra kilder her i landet vedrørende gæld til udenlandske juridiske personer som nævnt i skatte-kontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes ellernedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associeredeselskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det modtagende selskabm.v. er hjemmehørende.[…]Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (bekendtgørelse nr. 92 af 25/6 1997) artikel 11 kan renter, der hidrørerfra en kontraherende stat, og som betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kun beskattes i denne andenstat, hvis denne person er den »retmæssige ejer« af renterne (»beneficial owner«). Efter overenskomstens artikel 26 kan indkomst,som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan person, ikkebeskattes i en anden kontraherende stat, medmindre beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne overenskomst.I relation til begrebet »beneficial owner« er i 2003 kommentarerne til modeloverenskomsten, artikel 11, punkt 8, nævnt føl-gende:[…]Videre er i punkt 8.1 nævnt følgende:[…]Begrebet »beneficial owner« er ikke kendt fra dansk ret, men er kendt fra bl.a. common law retstraditioner. Der kan såledesikke uden videre sættes lighedstegn mellem indholdet af dette begreb og det i dansk ret anvendte udtryk »rette indkomstmodtager«.Ved fortolkning af begrebet »beneficial owner« må indgå et hensyn til en harmoniseret fortolkning af begrebet, jf. kommentarernei relation hertil. Ved vurderingen må der herefter ud over den juridiske ejendomsret tillige indgå andre vurderinger, f.eks. i relationtil økonomisk ejendomsret m.v.Ifølge rente-/royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF) er det efter artikel 1 en betingelse for bortfald af kildeskat på renter m.v.,at det selskab i en anden medlemsstat, der modtager renter m.v., er den »retmæssige ejer« (»beneficial owner«). Betalingerne skal

være til eget brug. Dette gælder kun, hvis det betalende selskab og det modtagne selskab er associeret som nævnt i direktivet (25pct. ejerskab).I nærværende sag kan […] hverken i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller i relation til direktivet, anses for»beneficial owner«.[…]«Landskatteretten er – som det ses – enig med Skatteministeriet i, at der er hjemmel i de danske skatteregler til at krævekildebeskatning, hvis den retmæssige ejer (beneficial owner) ikke er omfattet af direktivet eller en dobbeltbeskatningsoveren-skomst.Når Landskatteretten i de tidligere kendelser (SKM2010. 268. LSR og SKM 2010.729. LSR) ændrede SKATs afgørelserskyldes det, at den konkret vurderede, at den umiddelbare modtager af udbyttet henholdsvis renterne var beneficial owner afbetalingen – og der derfor ikke var skattepligt efter selskabsskattelovens § 2. Skatteministeriet er ikke enig i denne vurdering oghar derfor indbragt afgørelserne for domstolene.Spørgsmål 15:Ministeren bedes give en redegørelse for, hvilke undersøgelser SKAT har foretaget af danske gennemstrømningsholdingsel-skaber, der bruges til at viderekanalisere renter og udbytte fra et udenlandsk koncernselskab til et andet koncernselskab, og ihvilket omfang, der er videresendt oplysninger herom til udenlandske skattemyndigheder i EU/EØS og OECD-lande.Svar:Jeg har ved flere lejligheder oplyst udvalget om, at SKAT med afsæt i sin indsatsplan for 2011 har iværksat et landsdækkendekontrolprojekt vedrørende danske gennemstrømningsselskaber.SKAT vil for det første undersøge, om udenlandske indgående udbytter opfylder betingelserne for at være skattefrie for dedanske gennemstrømningsselskaber.For det andet undersøges det, om pengene er kanaliseret videre til udenlandske koncernforbundne selskaber. Det kan væredirekte i form af udbytte eller via en omkvalificering f.eks. til renter. I sådanne situationer kan der blive tale om at pålæggekildeskat.Sagerne er komplicerede og tidskrævende, da der typisk skal indhentes oplysninger fra en række udenlandske selskaber og framyndighederne i disse lande. Desuden er der tale om et lovområde, hvor der endnu er sparsomt med retspraksis.I projektet indgår selskaber, som har selvangivet at have modtaget udbytte større end 10 mio. kr. fra udlandet, og selskaber,der har angivet at have udloddet 10 mio. kr. eller mere til udlandet.Derudover indgår de selskaber, som er registreret med branchekoden gennemløbsholdingselskaber, uanset størrelsen af ind-og udgående udbyttestrømme i disse selskaber.Medio juni forventer SKAT at have dannet sig et overblik over selskaber, hvori der forekommer gennemstrømning af udbyttemv., samt over igangsatte -, henlagte - og planlagte sager.Hvis SKAT i forbindelse med undersøgelsen bliver opmærksom på forhold, der kan være relevante for udenlandske skatte-myndigheder, vil SKAT give oplysningerne videre i overensstemmelse med indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og øvrigebistandsaftaler.Forud for og uafhængigt af projektet har SKAT allerede i et begrænset antal sager i kapitalfondsprojektet konstateret gen-nemstrømning via danske holdingselskaber, dvs. tilfælde, hvor pengene kommer fra udlandet og er videresendt til udlandet. Dettehar resulteret i et pålæg om indeholdelse af kildeskat, da SKAT har anset den retmæssige ejer for at være hjemmehørende i etland, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Sagerne er påklaget til Landsskatteretten.Med hensyn til informationsudveksling med udlandet har SKAT oplyst, at det i perioden 2007-2010 har sendt spontane op-lysninger om danske gennemstrømningsselskaber i 11 sager til udenlandske skattemyndigheder, jf. således besvarelsen af alm.del spørgsmål 581, 2009/10. Heraf blev der sendt oplysninger til Rusland i 5 sager, til Ukraine i 3 sager samt til Israel, Letlandog Ungarn i hver 1 sag.Spørgsmål 23:Ministeren anmodes om at oplyse, om der sker nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum efter den foreslåede nyeaffattelse af ABL § 28, hvis en personlig aktionær foretager et kontant kapitalindskud i et selskab, og dette selskab herefter vedet nyt kapitalindskud i et datterselskab giver dette datterselskab mulighed for at indfri gæld til den personlige aktionær eller andreaf ham beherskede selskaber.

Svar:Det stillede spørgsmål angår anvendelsesområdet for den foreslåede nye affattelse af ABL § 28. I mit svar på spørgsmål 9tilkendegav jeg, at jeg vil stille et ændringsforslag til 2. behandlingen (L84–bilag 11) vedrørende ABL § 28, der skal sikre, at detdirekte fremgår, at tilfælde, hvor de aktier, der erhverves i forbindelse med et kapitalindskud og indfrielse af gæld, ikke beskattesefter reglerne for koncern- eller datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, fortsat er omfattet afbestemmelsen.Jeg tillader mig således at besvare det stillede spørgsmål med udgangspunkt i de ændringer af bestemmelsen, der følger afændringsforslaget.Hvorvidt den skattemæssige anskaffelsessum nedsættes efter ABL § 28, beror for det første på, om et eventuelt tab på denindfriede fordring ville være fradragsberettiget for kreditor, jf. § 28, stk. 2. For det andet vil bestemmelsen i henhold til æn-dringsforslaget til 2. behandlingen ikke finde anvendelse, hvis de aktier, der erhverves i forbindelse med kapitalindskuddet,beskattes efter reglerne for datter- eller koncernselskabsaktier. I disse tilfælde kan tab på aktierne ikke fradrages ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst, jf. ABL § 8.Kun hvis kreditor ikke ville kunne fradrage et tab på fordringen, og det samtidig er muligt at konvertere dette tab til etfradragsberettiget tab på aktier, er der behov for at nedsætte anskaffelsessummen efter ABL § 28.Kreditor i forhold den situation, der skitseres i spørgsmålet, er henholdsvis 1) en personlig aktionær og 2) selskaber, derbeherskes af denne aktionær.Ad 1) Er kreditor for fordringen en personlig aktionær, vil adgangen til fradrag for tab på fordringen afhænge af, om kreditorer hovedaktionær i debitorselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, idet fradrag for tab på fordringen i givet fald vil væreafskåret efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2.En aktionær anses som hovedaktionær, hvis han ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. ellermere af aktiekapitalen, eller råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. I denforbindelse medregnes bl.a. aktier, der tilhører eller har tilhørt selskaber m.v., hvorover personen har haft en bestemmendeindflydelse. Bestemmende indflydelse vil som udgangspunkt foreligge ved en ejerandel på mere end 50 pct. af aktiekapitaleneller ved rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.I forhold til det skitserede eksempel vil udgangspunktet herefter være, at kreditor ikke er hovedaktionær i forhold til debitor-selskabet. Da fradrag for tab på fordringen herefter ikke vil være afskåret efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2, skal anskaffelses-summen ikke nedsættes, jf. ABL § 28, stk. 2.Hvis kreditor imidlertid er hovedaktionær i forhold til debitorselskabet, f.eks. fordi han inden for de seneste 5 år har opfyldtkriterierne efter ABL § 4, skal anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, nedsættes,jf. ABL § 28, stk. 1, nr. 2, forudsat at kreditor (den personlige aktionær) ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller råder over mereend 50 pct. af stemmerne i det selskab (moderselskabet), der har foretaget kapitalindskuddet i debitor.Beskattes de aktier, der erhverves i forbindelse med kapitalindskuddet, efter reglerne for datter- eller koncernselskabsaktier,jf. ABL §§ 4 A og 4 B, indebærer ovennævnte ændringsforslag til 2. behandlingen dog, at anskaffelsessummen alligevel ikkeskal nedsættes, da tab på aktierne i denne situation ikke kan fradrages, jf. ABL § 8.Ad 2) Hvis kreditor er et selskab, der beherskes af den personlige aktionær, vil tab på fordringen ikke være fradragsberettiget,hvis der er tale om en koncernintern fordring. Det vil være tilfældet, hvis den personlige aktionær ved fordringens erhvervelseeller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller råder over mere end 50 pct. afstemmerne i såvel kreditor- som debitorselskabet, jf. KGL § 4, stk. 2.Hvis datterselskabet (debitor) og kreditorselskabet herefter er koncernforbundne, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier,der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, idet det er forudsat, at det selskab, der foretager kapitalindskuddet, i henholdtil KGL § 4, stk. 2, er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. ABL § 28, stk. 1, nr. 4.Tilsvarende ovenfor under pkt. 1, indebærer ovennævnte ændringsforslag til 2. behandlingen dog, at anskaffelsessummen ikkeskal nedsættes, hvis aktierne erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet beskattes efter reglerne for datter- eller koncernsel-skabsaktier, jf. ABL §§ 4 A og 4 B, og tab på aktierne herefter ikke kan fradrages, jf. ABL § 8.Den ændring af ABL § 28, der indgår i lovforslaget, er direkte afledt af de ændringer af beskatningen af selskabers gevinst ogtab på aktier, der er gennemført med lov nr. 525 af 12. juni 2009. Hvorvidt der herudover kan være behov for at ændre bestem-melsen, har ligget udenfor rammerne af dette lovforslag.

Det stillede spørgsmål giver imidlertid anledning til at overveje, om bestemmelsen udgør et tilstrækkeligt værn, eksempelvisnår der som i det skitserede eksempel er tale om tilfælde, hvor kreditor ikke ejer aktierne i debitorselskabet direkte. Jeg har derforbedt mine embedsmænd om at se på dette spørgsmål.Spørgsmål 25:Efter reglen i ABL § 23, stk. 7 gælder der fra 2010 et lagerprincip for aktier og investeringsbeviser omfattet af ABL § 19, mensåledes at ultimoværdien opgøres ud fra investeringsselskabets regnskabsårsafslutningsdato og ikke ud fra investors afslutnings-dato for indkomståret. Dette betyder, at personer og selskaber, der har kalenderårsindkomstår ved investeringer i selskaber, derhar regnskabsår 1. juli, skal medtage værdien 30. juni, i stedet for 31. december. Dette forekommer ikke særligt hensigtsmæssigt,særligt ikke, hvor en person foretager investeringen under virksomhedsordningen. Depotfører vil typisk meddele kursen på depågældende værdipapirer ultimo året. På denne baggrund anmodes ministeren om at oplyse, om det ikke er mere hensigtsmæssigt,hvis der skal opgøres skattemæssig værdi for de pågældende værdipapirer ultimo investors indkomstår, når der er tale om noteredepapirer.Svar:Indledningsvis skal jeg bemærke, at reglerne for beskatning af investeringsforeningsbeviser, omfattet af aktieavancebeskat-ningslovens § 19, ikke er berørt af det fremsatte lovforslag.Lagerprincippet for aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, blev indført ved lov nr.407 af 1. juni 2005 og har været gældende siden 2005. Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab skal opgøres på grundlag afværdierne primo og ultimo i det enkelte år, og gevinst og tab skal således medregnes i indkomstopgørelsen, selv om den skatte-pligtige ikke har solgt papirerne. Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab,opgøres på grundlag af værdierne ved udløbet af investeringsselskabets regnskabsår og ikke på grundlag af værdierne ved udløbetaf den skattepligtiges regnskabsår.Når opgørelsen er baseret på investeringsselskabets indkomstår og ikke den enkelte skattepligtiges indkomstår, hænger detsammen med principperne for værdiansættelsen. Primo- og ultimoværdien opgøres som en markedskurs, der knytter sig til denindre værdi, idet værdien dog mindst kan udgøre tilbagekøbsværdien. Hvis alle investeringsselskaber, omfattet af aktieavance-beskatnings-lovens § 19, udarbejdede løbende formueopgørelser for hver dag i året, ville dette kunne fungere med en lagerop-gørelse baseret på den enkelte skattepligtiges indkomstår, men dette er ikke altid tilfældet. Det er derfor ikke anset forhensigtsmæssigt at basere sig på den skattepligtiges indkomstår, da det ville kunne stille den skattepligtige i en situation, hvorden pågældende reelt ikke ville kunne fremskaffe en korrekt primo- eller ultimoværdi.Der er således en god grund til, at reglerne er, som de er.Jeg er dog klar over, at i forhold til papirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, vil depotførers indberetning ikkenødvendigvis svare til den værdi, som skatteyderen skal anvende ved indkomstopgørelsen, da depotfører indberetter værdien den31. december og ikke værdien ved udløbet af investeringsselskabets regnskabsår. En ændring som foreslået vil dog indebære, atder vil være en forskel i beskatning afhængig af, om beviset er optaget til handel på et reguleret marked eller ej.Der er derfor tale om en afvejning mellem flere forskellige hensyn. Jeg har dog bedt mine embedsmænd overveje, om regel-sættet kan gøres bedre.Spørgsmål 31:I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 23 og 24 m.fl. anmodes ministeren om at illustrere, hvordan effekten af lovforslagets§ 7, nr. 1 (ændring af LL § 15, stk. 2, 2. pkt.) er i følgende eksempel:Holdingselskabet H ejer fuldt ud ejendomsselskabet E, der har oparbejdet en underbalance under krisen, og derfor har en gældtil en bank på 10 mio. kr. H hæfter ikke for denne gæld. Banken er E’s hovedkreditor.1. Hvis banken eftergiver E ½ af gælden, altså 5 mio. kr., vil E’s skattemæssigt fremførbare underskud blive beskåret med 5mio. kr. efter reglerne i LL § 15, stk. 2.2. Hvis derimod banken tilbyder H at overdrage bankens fordring på E til aktuel kursværdi på 5 mio. kr. H erhverver herefterfordringen på E, nom. 10 mio. kr., for 5 mio. kr., og herefter konverterer H fordringen til aktiekapital nom. 5 mio. kr. til kurs200, uden skattemæssig konsekvens, da E ikke er omfattet af underskudsbegrænsning efter LL § 15, stk. 2 af den nominelleeftergivelse af gæld på 5 mio. kr., og H skal ikke beskattes af nogen kursgevinst m.v., og H’s skattemæssige anskaffelsessumfor de nytegnede aktier ved konverteringen er 5 mio. kr.Svar:Indledningsvis bemærkes, at den foreslåede ændring af ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt., skal sikre samspillet mellem reglerneom skattefrit udbytte henholdsvis tilskud i koncernforhold og reglerne om underskudsbegrænsning. Forslaget vedrører alene

tilfælde, hvor gælden nedsættes til et beløb lavere end værdien for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, og hvor denherved opnåede gevinst har karakter af skattefrit udbytte eller tilskud.Med forslaget klargøres det, at der ikke indtræder underskudsbegrænsning, hvis nedsættelsen af gælden omfattes af reglerneom skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller udgør et skattefrit tilskud, jf. selskabsskattelovens § 31 D.Herved sikres det, at gevinsten ved gældseftergivelsen ikke indirekte beskattes som følge af underskudsbegrænsning i skyld-nerselskabet. Denne mekanisme svarer til tilfælde, hvor gevinsten ved eftergivelsen ikke er skattepligtig efter kursgevinstlovens§ 8.For så vidt angår scenariet beskrevet i 1. pkt., kan det bekræftes, at gældseftergivelsen vil udløse underskudsbegrænsning iejendomsselskabet E. Bankens eftergivelse af E’s gæld vil være skattefri efter kursgevinstlovens § 24, da der er tale om en samletordning. Samtidig vil eftergivelsen efter ligningslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., medføre begrænsning af E’s underskud til fremførsel.Da eftergivelsen ikke har karakter hverken af skattefrit udbytte eller skattefrit tilskud, har de foreslåede ændringer ingen betydningfor den beskrevne situation.Mht. situationen beskrevet under 2. pkt. bemærkes, at reglerne om underskudsbegrænsning i ligningslovens § 15 også omfattertilfælde, hvor gælden konverteres helt eller delvist til aktier. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed denkonverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.Konverteringen af gælden vil således som udgangspunkt udløse underskudsbegrænsning med 5 mio. kr. Dette beløb nedsættesimidlertid efter ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., i det omfang skyldnerselskabet ikke er skattepligtig af gevinst på gælden efterkursgevinstlovens § 8. Skattefriheden efter denne bestemmelse vedrører eftergivelse af gæld ned til fordringens værdi for kreditorpå tidspunktet for gældseftergivelsen. Se også forslaget til ændringen af kursgevinstlovens §§ 8 og 24, jf. lovforslagets § 6, nr. 3og 7.I forhold til den beskrevne situation nedsættes gælden fra 10 mio. kr. til 5 mio. kr. svarende til den aktuelle værdi af gældenfor kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Denne gevinst er skattefri efter kursgevinstlovens § 8, og der vil herefter ikkeblive tale om underskudsbegrænsning, jf. kursgevinstlovens § 15, stk. 2, 3. pkt.Da beskatningen herefter ikke beror på reglen i ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt., får den foreslåede ændring ingen betydningi den beskrevne situation.Scenarierne beskrevet i spørgsmålet berøres altså ikke af de ændringer, der indgår i det fremsatte forslag. Spørgsmålet og ikkemindst svaret herpå giver ikke desto mindre anledning til at overveje, om der er behov for yderligere justeringer af reglerne omunderskudsbegrænsning, hvilket jeg gerne vil være med til at se på i forbindelse med de politiske drøftelser af handlingsplanenfor de multinationale selskaber.