FSRs kommentar til betænkning af 2. marts 2011 til L 84 FT 2010/2011 –

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

og forskellige andre love

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har gennemgået ovennævnte betænkning, som giveranledning til følgende kommentarer:

Indeholdelse af kildeskatFSR opfordrede i henvendelsen af 4. februar 2011 til, at der rettes henvendelse til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen for at få afklaret de regnskabsmæssige og selskabsretlige problemstillinger denforeslåede ændring til ABL § 4 A, stk. 6 kan få. Dette er efter FSRs oplysninger ikke sket. FSR skalderfor gentage sin anmodning, således at det sikres, at de foreslåede regler kan fungere isammenhæng med de almindelige regnskabsmæssige og selskabsretlige regler.

Koncerninterne fordringer – Ændringsforslaget af 7. februar 2011 nr. 9FSR har noteret sig, at skatteministeren har trukket ændringsforslag nr. 9) vedrørende opgørelse afgevinst og tab på koncerninterne fordringer tilbage, idet de principper, som bestemmelsen er baseretpå, ikke fungerer i forhold til koncerninterne fordringer i fremmed valuta, hvor der er delvis fradragfor tab (nemlig for tab som følge af valutakursændringer).

Baggrunden for ændringsforslaget vedrørende opgørelse af gevinst og tab på koncerninternefordringer var, at der er behov for en særlig regulering af, hvorledes lagerprincippet anvendes påkoncerninterne fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, idet der ikke er fradrag for tab

på sådanne fordringer. Det anføres bl.a. i bemærkningerne til ændringsforslaget, at den foreslåedebestemmelse skulle sikre, at tab på koncerninterne fordringer kan fradrages i det omfang, der skerbeskatning af gevinst på fordringen.

Et moderselskab har en fordring på et datterselskab, som i år 1 nedskrives med 100 svarende tilmarkedsværdien af fordringen. I år 2 tilbageføres nedskrivningen, da fordringen igen vurderes atvære kurs pari værd. Under det gældende lagerprincip i kursgevinstloven vil nedskrivningen på 100ikke være fradragsberettiget, hvorimod opskrivningen på 100 i år 2 risikerer at være skattepligtig,hvis der ikke indføres en særlig bestemmelse.

FSR er enig i, at det ændringsforslag der nu er trukket tilbage ville kunne give problemer i relationtil valutakursgevinster og valutakurstab. Der er efter FSRs opfattelse behov for, at Skatteministerenfremsætter et nyt ændringsforslag, der kan afhjælpe de problemer, som det oprindeligeændringsforslag skulle afhjælpe.

Det er efter FSR’s opfattelse ikke en rimelig situation, hvis et selskab som følge af lagerprincippetkan blive beskattet af gevinster, det aldrig har haft, på koncernfordringer. Denne situation vil opstå idet ovenfor omtalte eksempel, hvis det er således, at selskabet i år 2 er skattepligtig afopskrivningen på 100. I så fald synes den eneste udvej at være, at selskaber ikke vælgerlagerprincippet på koncernfordringer. For mange selskaber er dette imidlertid ikke administrativthensigtsmæssigt, idet der så skal foretages særskilte opgørelser – fordring for fordring – afrealiserede kursgevinster og tab (herunder valutakursgevinster og tab) på koncernfordringer.

FSR skal anmode skatteministeren om at redegøre for, hvorvidt han er enig i, at et selskab – efter atændringsforslag nr. 9) er trukket tilbage - kan risikere at komme i den ovenfor beskrevne situation,hvor det som følge af lagerprincippet bliver beskattet af avancer som aldrig realiseres. Hvisministeren er enig heri, skal FSR opfordre ministeren til at fremsætte et ændringsforslag, derafhjælper det beskrevne problem. Man kunne eventuelt indføre adgang til på koncernfordringer atanvende lagerprincippet udelukkende på valutakursændringer (som var gældende frem til 2010).

De foreslåede ændringer er imidlertid begrænset til renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fastejendom, og er derfor i al væsentlighed rettet mod ejendomsbranchen. Da problemstillingen også errelevant for andre brancher end ejendomsbranchen, skal FSR opfordre til, at de foreslåedeændringer udvides til at gælde generelt for renteswaps, d.v.s. også i tilfælde af, at lånet der sikres,ikke er med sikkerhed i fast ejendom. For at undgå spekulation kunne adgang til at anvende deforeslåede lempelser i tilfælde, hvor lånet ikke er med sikkerhed i fast ejendom, eventuelt gøresbetinget af, at der er tale om rentesikring af langfristede lån til finansiering af anlægsinvesteringer,og at der ikke indgås modgående kontrakter.

Det bemærkes yderligere, at der i bemærkningerne til betænkningens nr. 23 og 25 under provenunævnes, at det må lægges til grund: ”atdet ikke har været hensigten, at der netto skulle ske enbeskatning af en renteswap med en løbetid ud over 3 år, hvor der som udgangspunkt samlet sethverken er gevinst eller tab over løbetiden. Ændringsforslaget indebærer derfor at der gives afkaldpå et utilsigtet provenu.”Dette synspunkt må efter FSRs opfattelse i lige så høj grad gøre siggældende for renteswaps, som ikke vedrører lån i fast ejendom som omtalt ovenfor.

Bemærkningerne til ændringsforslaget indeholder et eksempel, hvor et selskab afdækker et variabeltforrentet lån på 100 mio.kr. med en swapaftale, i henhold til hvilken selskabet betaler en fast rentepå 5% til swapmodparten, og modtager en variabel rente svarende til renten på lånet på 100 mio.kr.I eksemplet falder den variable markedsrente til 4% umiddelbart efter indgåelse af swapaftalen, ogselskabet kommer som følge heraf til at betale netto 1 mio.kr. i differencerente til swapmodparten(forskellen mellem den faste rente på 5% og den variable markedsrente på 4%).

Det anføres og er forudsat i eksemplet, at differencerenten på 1 mio.kr. er en realiseret renteudgift.Dette kan muligvis have betydning for, om reglerne fungerer som forudsat.. Normalt er det enforudsætning for, at der skattemæssigt er tale om renter, at der er et gældsforhold og dermedrestgæld / -tilgodehavende, hvoraf renten beregnes. Dette er ikke umiddelbart tilfældet for en

swapaftale, hvor der alene "byttes" rentebetalinger. I eksemplet skylder selskabet fortsat 100 mio.kr.på det variabelt forrentede lån og betaler fortsat den variable lånerente til långiver. Selskabet harderimod ikke et tilsvarende gældsforhold til modparten i swapaftalen.

Hvis differencerenten anses for et realiseret tab på en finansiel kontrakt, medfører dette, at selskabeti eksemplet i år 1 har et realiseret tab på 1 mio.kr. og et urealiseret tab på 4 mio.kr. på swapaftalen.Hertil kommer renteudgifter på 4 mio.kr. Efter FSR's opfattelse kan det urealiserede tab på 4mio.kr. i medfør af ændringsforslaget fremføres til modregning i efterfølgende års urealiseredekursgevinster samt i realiserede kursgevinster i ophørsåret på samme kontrakt. Det realiseredekurstab på swapaftalen kan fremføres til modregning i bruttokursgevinster på gæld og finansiellekontrakter i de efterfølgende 3 år i henhold til den eksisterende fremførselsregel i SEL § 11 B, stk.10. Skatteministeren bedes bekræfte dette.

Hvis det stadig forudsættes, at nettobetalingerne på swapaftalen er realiseret kurstab, har selskabet ieksemplet i år 2 renteudgifter på 4 mio.kr. og et realiseret tab på swapaftalen på 1 mio.kr. Dennegative værdi af swapaftalen var 4 mio.kr. primo, og er 3 mio.kr. ultimo, hvilket giver enurealiseret kursgevinst på 1 mio.kr. Skattemæssigt realiserer selskabet - ved årets betaling afdifferencerente - derfor 1 mio.kr. af det urealiserede kurstab primo, mens der er en værdireguleringaf aftalen på 1 mio.kr. (indtægt). Det skattemæssige resultat af swapaftalen i år 2 er derfor nul,Skatteministeren bedes bekræfte, at selskabet i medfør af betænkningens nr. 25 desuagtet kanfremføre 1 mio.kr. af det beskårne, urealiserede tab fra år 1 til modregning i værdireguleringen afaftalen på 1 mio.kr. i år 2, og at resultatet herefter er, at selskabet i år 2 har fradragsberettigederenteudgifter på 4 mio.kr. og et fradragsberettiget, realiseret kurstab på 1 mio.kr. (i det omfang derer plads hertil indenfor renteloftet i år 2).---oo0oo---