Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 87:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi. (Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.).

Af klima- og energiministeren (Hans Christian Schmidt, fg.).

(Fremsættelse 01.12.2010).

Forhandlingen er åbnet, og det er Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Det her er et meget, meget omfattende lovforslag, som implementerer EU-direktivet i forbindelse med el- og gasdirektiverne fra 2009. Det helt afgørende i det her lovforslag er, at vi sikrer, at der sker en adskillelse mellem det, der foregår i nettene og i ledningerne, og det, der foregår med hensyn til handel og produktion af energi. Det har været et meget, meget stort dansk ønske, at det her direktiv gennemføres.

Vi har oplevet, at den el- og gasliberalisering, der er gennemført i EU, ikke helt har haft den ønskede effekt. Der har været en række lande, som har undgået konkurrencen, og som har beskyttet deres egne selskaber og deres egne interesser på energiområdet. Det undgår vi med det her forslag.

Vi sikrer, at der bliver en langt stærkere konkurrence på energimarkederne i Europa, og det synes vi er til fordel både for forbrugerne og de europæiske virksomheder. I Danmark er og har vi været i front på det her område.

Vi har i meget, meget bred enighed i Folketinget etableret Energinet.dk, som har ansvaret for det overordnede transmissionsnet, både med hensyn til gas og el, og der bliver også endnu en udfordring, for en del af det net, der i dag ligger hos elselskaberne, skal ind under Energinet.dk eller i hvert fald placeres på en anden måde, end det er tilfældet i dag.

Det her er et rigtig godt forslag, som Venstre kan give sin fulde opbakning.

Tak til Venstres ordfører. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Ole Hækkerup.

Tak, formand. Som allerede nævnt indeholder det her lovforslag, at el- og gasdirektiverne omsættes til dansk lovgivning samt en ændring af varmeforsyningsloven. Jeg skal med det samme sige, at Socialdemokraterne kan støtte forslaget, men at vi da også har nogle spørgsmål, som jeg vil vende tilbage til om et øjeblik.

Det første først: El- og gasdirektiverne går jo ud på, at energimarkederne i Europa skal blive bedre integreret. Når vi helt grundlæggende synes, at det er en god idé, er det, fordi det vil give os en bedre udnyttelse af energien, og dermed kan vi sænke udledningerne af CO 2 , vi kan udnytte ressourcerne bedre, og vi kan reducere forureningen. Ændringer, der går i den retning, handler for os om ansvaret for de næste generationer.

Derudover er det så også en god idé at forbinde Europa tættere på energiområdet, fordi vi dermed kommer i samme båd. Man kan sige, at ét lands afhængighed i energiforsyningerne bliver et fælles anliggende, når landene i EU bliver tæt forbundet på energileverancerne.

Dernæst er der så ændringen af varmeforsyningsloven. Ved undersøgelser særlig i Midtjylland, som også har været omtalt hidsigt i pressen, er der fundet store forskelle på, hvor meget der opkræves hos varmekunderne, og særlig store forskelle i forhold til, hvad der er hjemmel til i lovgivningen. Det går jo mildest talt ikke.

I lovforslaget er der så en model for, hvordan kontrol af fjernvarmeværker i fremtiden skal tilrettelægges: en ekstra revisionspåtegning af regnskabsaflæggelserne til Energitilsynet og 20 årlige besøg ud i landet af Energitilsynets regnskabsenhed. Løser det så problemet? Ja, her er det jo, at man godt kan have et par spørgsmål til lovforslaget. Umiddelbart må man sige, at det kommer til at tage nogle år, hvis vi skal igennem alle Danmarks varmeværker og vi tager 20 om året. Det kan måske løses ved at tage fat der, hvor man umiddelbart synes, at det ser mest mærkeligt ud.

Dernæst vil vi gerne have, at brancheforeningen kommer med i en dialog. De må jo alle have den største interesse i, at der bliver opkrævet korrekt, og korrekt skal der opkræves. Den model, der er foreslået i det her lovforslag, skulle jo gerne betyde, at borgerne er sikre på, at de ikke igen bliver opkrævet regninger fra varmeværkerne ud over, hvad der er grundlag for i loven.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Per Dalgaard.

Her har vi så et par EU-direktiver, som er ret fornuftige, og som Dansk Folkeparti også synes er fornuftige i forbindelse med den her sag. Der kommer mindre ændringer i forhold til lov om vedvarende energi, og der kommer ændringer i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, så vi får nogle fælles regler i hele EU. Der sikres en ejermæssig adskillelse af dem, der producerer energi, og dem, der transmitterer energi, på samme måde som vi i sin tid adskilte DSB fra banelegemet – meget fornuftigt. Det skulle skabe et mere åbent energimarked, som kan øge konkurrenceevnen.

Der ændres også i varmeforsyningsloven, sådan at Energitilsynet på grund af pligt hos varmeselskaberne til en selvevaluering af egne regnskaber og virksomhed kan gennemgå disse. Som tidligere nævnt er det på basis af nogle lidt uheldige forhold, der gjorde sig gældende i midtjyske varmeselskaber fra 2007 til 2010; det bliver der så skabt bedre forhold omkring nu, og der bliver mere opmærksomhed omkring det.

Så overordnet set finder vi, at intentionerne med el- og gasdirektivet er gode, og vi kan acceptere de forhold, der fremgår af lovforslaget.

Der er dog lige et par ting, som jeg synes er lidt specielle. Der lægges i lovforslaget op til et direkte forbud mod, at der sker en sammenblanding af producenter og distributører, og det er helt fint, men at der også yderligere lægges op til, at personale, der har arbejdet det ene sted i mange år, ikke må arbejde det næste sted, er måske lige lovlig specielt. Det kunne jeg måske få en afklaring på fra ministeren.

Energitilsynet skal så sikre alle de forhold mellem producenter og distributører, sådan at alting foregår korrekt. Energinet.dk varetager opgaven som uafhængig systemoperatør og er ansvarlig for, at der opretholdes en sikker energiforsyning, og at der er en effektiv sammenhæng i og udnyttelse af vores energiforsyningssystem, elforsyningssystemet og gasforsyningssystemet. Det er alt sammen meget fint.

Der er et par ting i forbindelse med lovforslaget, som jeg også synes kræver noget afklaring. Man taler om en transmissionsvirksomhed, man taler om et transmissionsnet – det er sådan set forståeligt nok – man taler om produktions- og handelsvirksomhed, og så taler man om en producent. Jeg synes, at mange af de der begreber virker lidt tricky, når man læser lovforslaget, så jeg kunne godt tænke mig at få en afklaring af, om en producent er det samme som en produktions- og handelsvirksomhed i lovforslagets tekst. Et transmissionsnet ved vi alle hvad er, men jeg synes, der er brug for en afklaring af, hvad der egentlig er tale om, når der bruges begreber som transmissionsvirksomhed i forhold til producent og produktions- og handelsvirksomhed.

Men alt i alt er det et forslag, som vi med hensyn til med de her småbegreber ser frem til at behandle i udvalgsarbejdet, og vores hovedindstilling er, at vi er positive over for det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for SF, fru Anne Grete Holmsgaard.

Selve el- og gasdirektivernes grundsubstans er vi meget positive over for, altså det, der består i, at man adskiller energiproduktion og handel med energi fra selve transmissionen, dvs. rørene, ledningerne og kablerne – altså det, at man adskiller de to ting fra hinanden, sådan at der ikke bliver en sammenblanding og dermed ublu konkurrence eller i hvert tilfælde overordentlig store muligheder for at lave ublu konkurrence. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget lettere livet havde været for alle telekunderne, hvis man havde gjort det samme på teleområdet, altså hvis man havde sagt, at kobberet, der ligger i jorden, lægger vi over i et selskab, og så har vi dem, der handler med teleydelser, altså serviceydelser, på den anden side. Det havde virkelig været godt. Det tog vi faktisk ved lære af på energiområdet for nogle år siden, hvor vi fik udskilt transmissionssystemerne, i hvert tilfælde det meste af dem, og lagt dem over i et særligt nonprofitselskab, altså et statsligt selskab, der hedder Energinet.dk.

Det, der ligger i el- og gasdirektiverne, er i bund og grund det samme. Det har været en meget, meget lang kamp på europæisk plan, og det er jo ikke underligt, for der er nogle selskaber, der har haft nogle store egeninteresser i at holde fast ved, at de ikke bare skulle producere energi og sælge energi, men at de også skulle sidde på kablerne, sådan at de kunne holde andre ude og holde sig selv inde, når der skulle transporteres energi imellem de forskellige dele. Vi har støttet den her adskillelse hele vejen igennem. Så jeg vil ikke sige mere om det, ud over end at det da er udmærket, at man er nået så langt på området.

Et lille hjørne, kan man sige, af forslaget handler om Energitilsynet, som bliver gjort mere uafhængigt – institutionelt uafhængigt, som det hedder i teksten. Det betyder vel bare mere uafhængigt. Det synes vi er glimrende, og det tilslutter vi os. Men det skal alligevel have par ord med på vejen, for Energitilsynet siger selv, at de kan have nogle problemer med at overholde klagefristen, altså fristen for, hvornår de skal have svaret på en klage, som er 4 måneder. Man kan sige, at 4 måneder jo er ret lang tid, og at det er vigtigt for dem, der klager, at de får svar rimelig hurtigt. Men det, Energitilsynet påpeger, er, at de kan have svært ved at få oplysningerne fra de selskaber, der skal give dem oplysninger. Det synes vi faktisk er et reelt problem.

Energitilsynet har så foreslået, at de, hvis de ikke kan hive oplysningerne ud af de virksomheder, som skal levere dem, kan afgøre sagen alligevel. Hertil har ministeriet og styrelsen så sagt, at man i hvert tilfælde kan give et påbud i medfør af § 77, og det er da et skridt på vejen. Men vi vil undervejs godt se på, om man faktisk kan gøre mere. Vi synes, at det er urimeligt, at der er så lang ventetid for dem, der klager. Nu vi har den del, der handler om lovgivningen om Energitilsynet oppe, så synes jeg, at det er vigtigt at se på det.

Jeg synes også, at vi skal have en ordentlig drøftelse af, om Energitilsynet har de tilstrækkelige midler til rent faktisk at være et effektivt tilsyn. Vi har meget brug for, at der er et effektivt tilsyn på det her område. Det var det ene, jeg ville tage op.

Det andet er den særlige ordning om, at man på fjernvarmeområdet – og det har ikke noget med el- og gasdirektiverne at gøre – siger, at fjernvarmevirksomhederne skal lave en selvevaluering. De skal indlevere sådan en hvert tredje år, og den skal være påtegnet af det, der hedder en fremmed revisor, altså i princippet en, der ikke har forstand på fjernvarme. Det kan jo lyde meget ordentligt og rigtigt og sådan noget, i betragtning af at en lang række fjernvarmeværker i det midtjyske har krævet for mange penge op, som de så skal betale tilbage. Men jeg synes faktisk, at det er en problematisk ordning, som jeg mere tror fører til bureaukrati end til god disciplin på det her område, og det afgørende er vel, at vi sikrer god regnskabsdisciplin inden for fjernvarmesektoren.

Faktisk blev reglerne ændret sidste år i form af den såkaldte anmeldeordning, som betyder, at der skal revisionspåtegning på de prisoplysninger, som fjernvarmeselskaberne skal sende ind til Energitilsynet. Siden hen har Energitilsynet så også meddelt, at de vil lave mere stikprøvekontrol på området, dvs. 20 årlige kontroller. Vi synes, at det er godt, at der kommer mere stikprøvekontrol, men vi vil absolut foretrække, at man gennemfører mere end 20 – måske 40, eller hvad ved jeg – stikprøvekontroller og så ser, om de regler, der er blevet ændret sidste år, faktisk ikke er bedre end det, der bliver foreslået her. Det vil vi i hvert tilfælde gerne have en drøftelse af, for vi synes, det er lidt ærgerligt, hvis man får noget, der er for bureaukratisk.

Nu har jeg selv været med til at forhandle vandsektorloven, og jeg vil sige, at sporene skræmmer lidt, for der er vi på nogle områder kommet ud i noget, som virker unødig bureaukratisk, og det vil bare være ærgerligt, hvis man kommer til at gøre det på andre områder.

Tak til SF's ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Jørgen S. Lundsgaard.

Energiforsyningen er en livsnerve for det danske velfærdssamfund, men energimarkedet er i hastig forandring. Fra at være et købers marked med overskud af energi, stabile priser og langtidsaftaler er det blevet til et sælgers marked med stærkt svingende priser på et dynamisk, internationalt spotmarked. Det er vi og den danske regering godt klar over, og derfor blev Klimakommissionen nedsat. Den skulle som bekendt fremkomme med forslag til i fremtiden at sikre Danmark en uafhængig energiforsyning, men også til at sikre økonomisk vækst, og at dansk industri forbliver en global aktør på energiforsyningsmarkedet.

Klimakommissionens væsentligste budskab for den nærmeste fremtid blev flere vindmøller. Men vindmøllers energiforsyning passer til vejret og ikke til forbrugerne. Det kræver derfor en lagermulighed, som vi endnu ikke har – som den, man har i forbindelse med brint, naturgasnettet og naturgaslagrene – eller en mulighed for at sælge el til områder, der har behov, når vinden blæser i Danmark, og derfor giver gode priser på energibørsen.

Men det kræver et stort og stabilt transmissionsnet, som strækker sig fra Nordkap til Sahara og over tre-fire tidszoner – et net, som har stabile, lave priser og er uafhængigt af nationale interesser og producentinteresser. At det samtidig giver industrien og forbrugerne adgang til billigere energi, er en yderligere fordel. Det er det, dette forslag lægger op til, og det kan vi kun bifalde.

Vi får også i fremtiden et øget behov for at lagre naturgas for at udjævne spotmarkedets svingende priser, men visionen på sigt er også, at biogas og brint fra overskudsel skal i naturgasnettet og lagrene. Det er derfor vigtigt, at alle får ens adgangskrav til lagrene. Dette sikres af lovforslagets forhandlede adgang, som i praksis er en auktion. Samtidig giver det en optimal udnyttelse og økonomi og dermed tilskyndelse til udbygningen af Danmarks lagermuligheder.

Med hensyn til overvågningsdelen i lovforslaget ser jeg frem til en væsentlig bedre forbrugerbeskyttelse end hidtil, således at fremtidige jyske tilfælde kan undgås.

Med hensyn til selvevalueringen hos varmeforsyningsselskaberne ser jeg det som en indførelse af god revisionsskik med god balance mellem eget ansvar og offentligt tilsyn. Og samtidig er det en fin mulighed for at optimere driften som i alle andre veldrevne virksomheder.

Vi kan derfor tilslutte os det fremsatte forslag.

Tak til den konservative ordfører. Så er det den radikale ordfører, fru Margrethe Vestager.

Lovforslaget er jo allerede på glimrende vis blevet gennemgået af mine kolleger, og jeg skal kun sige, at Det Radikale Venstre er meget positivt indstillet over for forslaget. Jeg noterede mig også med glæde, at der var flere EU-direktiver, som Dansk Folkeparti synes om. Det skrev vi på listen over Dansk Folkepartis bevægelse hen imod glæde over det forpligtende europæiske fællesskab. Det synes jeg er aldeles fremragende.

Vi har stillet os nogle af de samme spørgsmål, som SF gjorde, og derfor glæder vi os naturligvis til at høre ministerens svar på dem, ikke nødvendigvis i dag, men så i hvert fald i løbet af lovbehandlingen. Det er klart, at hele spørgsmålet om selve direktivimplementeringen er interessant. Jo mindre bureaukratisk, det kan gøres, jo bedre er det, samtidig med at man meget gerne skulle høste de fordele, der ligger i liberaliseringen.

En ting håber jeg ministeren kan svare på i dag, og det er, hvordan det går med undersøgelsen af sammenhængen mellem prisudvikling og liberalisering. Det var jo en diskussion, som var oppe for efterhånden et godt stykke tid siden, hvor der kom en debat, som ikke rigtig blev afklaret, og hvor tankegangen ligesom var, at liberaliseringen havde ført til højere priser. Grundlaget for de her direktiver og dermed også for lovbehandlingen er jo, at hvis man får en liberalisering og en sund konkurrence, får forbrugerne alt andet lige billigere priser, og samtidig vil det være muligt at gennemføre en forbrugerbeskyttelse og en gennemskuelighed i sektoren, som man har brug for, selv om det er en meget, meget kompleks sektor at have med at gøre. Derfor synes jeg, det vil være godt også i det videre forløb at kunne sige, at kommer der ting op, som skaber tvivl om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt eller ej, så går vi altså ned i det og ser på det for at finde ud af, om det er rigtigt eller forkert, at liberaliseringen har givet højere priser.

De Radikales synspunkt er – som vi iagttager markedet – at liberaliseringen er et gode, men der er nogle andre ting, som man godt kunne lade sig inspirere af til at liberalisere på en bedre måde, når man ser på den måde, det er tænkt her i direktiverne, som også flere ordførere har været inde på før.

Men vi glæder os til lovbehandlingen og svarene på de spørgsmål, som er stillet.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Jeg bemærkede også med interesse hr. Per Dalgaards begejstring for disse EU-direktiver, og da fru Margrethe Vestager jo er lige så begejstret for EU som helhed, som hr. Per Dalgaard næsten var for det her lovforslag, så er det klart, at fru Margrethe Vestager er glad over, at Dansk Folkeparti støtter noget, der kommer fra EU. Jeg synes måske lige så vel, det kunne give anledning til overvejelser om, hvad der er indholdet i de her direktiver og lovforslag, når hr. Per Dalgaard er så begejstret for dem, fordi kombinationen af EU og Dansk Folkepartis energipolitik synes jeg måske ikke er nogen særlig opmuntrende kombination.

Vi hører næsten hver dag om, at regeringen igen må udsætte sit forslag til det, der er vores rigtige udfordring, nemlig at få omstillet vores energiproduktion, vores energiforbrug, så vi bliver uafhængige af de fossile brændstoffer og kan gå over til vedvarende energi. Det udsættes gang på gang. Da jeg sad og læste de her 190 sider, som lovforslaget omfatter, plus flere hundrede sider høringssvar, kom jeg til at tænke på, at det måske var en lidt absurd prioritering af ens tid, at man sad og brugte rigtig, rigtig meget tid på det, når vi står over for nogle udfordringer, som, hvad man selv kan læse i lovforslaget, ikke løses med det her lovforslag, for regeringen skriver jo selv i bemærkningerne til lovforslaget, at det er miljømæssigt neutralt. Og hvis der er noget, vi ikke har brug for på energiområdet, så er det vel at bruge tid på lovforslag, som er miljømæssigt neutrale.

O.k., det her handler jo om noget helt andet. Det handler om at få markedet til at fungere, sikre, at liberaliseringen virker. Så kunne man spørge sig selv: Løser lovforslaget så det problem, som vi har opdaget her i Danmark, nemlig at liberaliseringen har ført til urimelig store prisstigninger for de små forbrugere, sådan at man rammer socialt skævt og måske i virkeligheden også modvirker det ønske, man har om at reducere energiforbruget, fordi man har liberaliseret det her marked? Nej, heller ikke dette vigtige spørgsmål forholder lovforslaget sig til. Nu kan det også være lidt lige meget, hvad lovforslaget forholder sig til, for der er tale om et EU-direktiv, og derfor skal vi jo vedtage det. Det er der også et flertal der har tilkendegivet at de ønsker.

Lovforslaget er fremsat, fordi der ikke er kommet alle de positive effekter ud af liberaliseringen, man havde forventet der ville komme ud af den. Hvorfor er der så ikke kommet nok ud af liberaliseringen af energisektoren? Ja, det skyldes, at man ikke har regler nok, der regulerer liberalisering. Vi har ikke bureaukrati nok, der sikrer, at konkurrencen fungerer effektivt. Derfor bliver man nødt til at lave mere bureaukrati og mere regelstyring for at sikre, at markedet fungerer.

Hvis jeg nu var ægte liberalist, og dem må der vel være nogle af, om ikke andet den næste taler fra Liberal Alliance, så ville jeg alligevel undre mig lidt over, at konsekvensen af at liberalisere en forbrugerejet sektor, som baserer produktionen på hvile i sig selv-princippet, og gå over til et ægte liberalt frit marked, er, at man skal have meget mere regulering. Når det er sagt, kan man jo ikke udelukke, at det er rigtigt, og at det er en rigtig iagttagelse, at når man først har begået den fejl at liberalisere energiproduktion, energisalg, så er man nødt til at sikre, at der er et omfattende velfungerende bureaukrati for at forhindre, at monopoldannelser slår igennem. Desværre lykkedes det ikke, kan man sige, fordi det, vi kan se, er, at vi på producentsiden vil få nogle ganske få selskaber i EU, som vil køre rundt med produktionen. Vi vil så fornuftig vis, heldigvis, få et transmissionsnet, som er uafhængigt af dem, og så vil vi sikkert få rigtig mange, der handler med el. Man har så en idé om, at det vil føre til billigere priser på elforsyningen. Jeg har ikke de store forventninger til det. Så Enhedslistens forhold til det her forslag er måske, at det er lidt lige meget.

Det sidste, jeg vil sige noget om, er varmeforsyningsområdet. Der har vi jo fra Enhedslistens side flere gange rejst en kraftig kritik af, at man ikke har en ordentlig kontrol, der sikrer, at varmeforbrugerne ikke betaler mere end det, de skal ifølge reglerne. Det blev jo påvist i Midtjylland, at sådan var det, og alle går sådan set ud fra, at det er nogenlunde på samme måde i resten af landet. Det er ikke acceptabelt, og det har vi sagt at vi synes man skulle få undersøgt og få bragt i orden, også tilbageskuende. Det har regeringen og ministeren ikke været indstillet på. Det ville være dyrt, siger man. Men man har så lovet at lave et nyt system, der virker.

Der vil vi nok være en lille smule mere grundige i behandlingen af lovforslaget, fordi det interessante er, at forbrugerne siger, at det system, man har opfundet, ikke er godt nok og slet ikke virker, og de producenter, der skal leve med det, siger, at det bliver alt for bureaukratisk og alt for besværligt. Og en ting har vi i hvert fald ikke brug for, nemlig et dyrt bureaukratisk system, som ikke fungerer, for så får man dobbeltdobbelt dårlig behandling som forbruger. Så det vil vi prøve at se kritisk på.

Jeg har ligesom fru Anne Grete Holmsgaard deltaget i forhandlingerne om vandforsyningssektoren, og der har vi vist fået et system, der gør, at det næsten er umuligt at få det til at fungere, og det er jo ikke så godt. Så jeg vil se meget kritisk på det, fordi vi skal have sikret, at forbrugerne ikke betaler mere for varmen end det, de skal ifølge reglerne. Man kan sige, at det burde give sig selv i en sektor, som i stor udstrækning er forbrugerejet. Vi skal have et kontrolsystem, og det skal være effektivt, men også rimelig enkelt, og det synes jeg ikke der er lagt op til.

Tak. Jeg skal lige bede ordføreren blive her, for det har fremprovokeret en kort bemærkning fra hr. Per Dalgaard.

Ja, det har formanden fuldstændig ret i, og det, der har provokeret mig til at komme med en bemærkning, er den rosende omtale af Dansk Folkeparti og af EU, som også fru Margrethe Vestager fremkom med. Så jeg bliver nødt til lige at komme med en forbrugeroplysning. Det er ikke, fordi vi lige pludselig er blevet fuldstændig vilde med EU som sådan, men ret skal være ret, og når de kommer med noget fornuftigt, nemlig det her forslag, synes vi da selvfølgelig, at vi skal tage positivt imod det, og det var sådan set det, jeg gav udtryk for her fra talerstolen.

Jeg vil i øvrigt ikke gå ind i en længere energipolitisk debat med Enhedslistens ordfører lige nu, for jeg kan se, at vi får lejlighed til det den 27. januar, og der er jeg helt sikker på, at vi får brug for masser af energi til at snakke om vedvarende energi og om, hvad vedvarende energi er. Men helt overordnet set er Dansk Folkepartis holdning til vedvarende energi den, at vi her i landet skal have en energiforsyning, som er stabil og billig, altså til at betale for både forbrugerne og erhvervslivet, og der må jeg nok sige, at VE-energien i nogle tilfælde ikke helt lever op til det.

Men EU-tilhængere som sådan, lige på grund af det her, er vi ikke blevet.

Hr. Per Clausen.

Jeg er godt klar over, at Dansk Folkeparti forsøger at opretholde et skin af, at de er EU-kritiske og EU-modstandere. Det, der er Dansk Folkepartis problem og i virkeligheden også i hvert fald nogle EU-tilhængeres problem, er, at der meget ofte sker et sammenfald med den politik, der bliver ført i EU, og den politik, Dansk Folkeparti ønsker skal føres. Og det viser jo sådan set bare, at det både er galt med Dansk Folkeparti og med EU.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Liberal Alliance kan tilslutte sig denne implementering af el- og gasdirektiverne, som har til formål at udbygge konkurrenceudsættelsen på energiområdet, en udvikling, som har været til debat vel nok i mere end 20 år, og hvor man stille og roligt – meget stille vil nogle sikkert sige, – tager bid for bid.

Vi får nu en ejermæssig adskillelse af transmissionen, altså monopolaktiviteten, fra produktions- og handelsaktiviteter i samtlige led i elforsyningen, dvs. både det overordnede og det regionale transmissionsnet. En total ejermæssig adskillelse er helt afgørende for, at det liberaliserede elmarked kan fungere optimalt for forbrugerne og på den måde sikre en effektiv prissætning på transport af energi og ikke mindst for at undgå krydssubsidiering, som vi har set, mellem de forskellige aktiviteter, dvs. imellem monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter.

Vi finder det også meget centralt, at der eksisterer en totalt uafhængig national kontrol- og tilsynsinstans, og kan derfor også støtte reglerne, som præciserer, at Energitilsynets institutionelle uafhængighed fra energisektoren og statslige myndigheder sikres. Det har vist sig, at det er nødvendigt med en kompetent overvågning – det er der masser af eksempler på – af det her marked, og vi ser også, at formandskabet har fået et udvidet ansvar på området.

Regelsættet er særdeles kompliceret, det har flere været inde på, især når der skal løses problemstillinger, der går på tværs af den sektoropdelte lovgivning. Så en grundlæggende sanering af hele regelsættet så hurtigt som muligt må egentlig være en bedre hjælp i liberaliseringens tjeneste end mange af de ting, vi ser her. Hvis det er rigtigt, at vi har fået prisstigninger på grund af liberaliseringen, og det er der jo ikke rigtig nogen, der ved, så er der i hvert fald gode argumenter for, at man ser på hele det her regelsystem – nogle vil sige regeltyranni – så hurtigt, som det overhovedet er muligt. Det skal i hvert fald være noget, som vi vil holde øje med.

Tak til hr. Villum Christensen. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, og så er det klima- og energiministeren.

Først og fremmest vil jeg sige tak for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Jeg er glad for den interesse, der i dag er blevet udtrykt over for det her lovforslag.

Som det jo er fremgået af debatten, er det i høj grad EU-direktiver, vi her skal forholde os til. Og som det også er blevet påpeget – i hvert fald af nogle – er det jo altså en vigtig del af EU-integrationen, at vi nu formår at få en ordning, hvor det er adskilt, sådan at rørene fra handel med vores gas og el vil give mulighed for at få et mere gennemskueligt marked og på den måde jo også fjerne risikoen for, at transmissionsvirksomheder tilgodeser økonomiske interesser vedrørende handel og produktion til skade for forbrugerne. Så det er jo det, der er det overordnede perspektiv. Det er klart nok – og det vil jeg da godt medgive med det samme – at det jo ikke løser alle problemer vedrørende den overordnede liberalisering i EU, for der er selvfølgelig mange andre ting, der også skal kigges nærmere på, men det, vi behandler her, er præcis det med at få adskilt den overordnede situation med rørene på den ene side og så handelen på den anden side.

Kravet har jo så i Danmark især betydning for de transmissionsnet, der ikke ejes af Energinet.dk, og som ikke i dag opfylder adskillelseskravene, fordi ejerne af det pågældende net også udøver handels- eller produktionsaktiviteter. Og derudover har lovforslaget jo også væsentlig betydning for Energitilsynet, hvilket flere også har fremhævet. Energitilsynet får flere opgaver med henblik på at sikre konkurrencen for el- og gasmarkederne, og Energitilsynets sekretariat, der hidtil har hørt under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, bliver en selvstændig myndighed for at opfylde direktivernes krav om fuld uafhængighed.

Så er der det, som nogle har kaldt et hjørne af forslaget, og det er jo så det, der vedrører vores nuværende situation med varmeforsyningsvirksomhederne, hvor vi jo har haft nogle oplevelser, hvor det er lige før, at det har været sådan, at man som forbruger skulle agere bank for sit varmeselskab. Det er naturligvis ikke acceptabelt, og derfor ligger der jo så nu her et forslag om at indføre en ny model, en selvevalueringsmodel for varmevirksomheder, og den vil så muliggøre, at vi gennemfører en ny og mere effektiv tilsynsmodel end den, vi har i dag. Den er der så blevet rejst en række spørgsmål om, og det synes jeg naturligvis vi skal have udboret endnu mere i den kommende tid. Det ser jeg selvfølgelig frem til, og derfor ser jeg også frem til de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkeltelementer i Det Energipolitiske Udvalg.

Så med de bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning, og det trykker man på knappen for at få. Fru Anne Grete Holmsgaard, værsgo.

Der er jo nye regler!

Jeg forstod ministeren sådan, at hun er villig til at se på det forslag, der nu er lagt frem – kan man ikke lige være stille? Godt, tak – og om det eventuelt skal ændres med hensyn til en særlig selvevaluering i fjernvarmesektoren. Jeg forstod også, at ministeren er villig til at drøfte, hvad man gør ved de varmeselskaber, som ikke var en del af den undersøgelse i det midtjyske, som førte til, at man fandt ud af, at der var en lang række værker, der havde opkrævet for mange penge. Og dem skal forbrugerne selvfølgelig have tilbage. Jeg vil bare være sikker på, at det var begge dele, ministeren var villig til at drøfte, og i givet fald vil jeg nemlig foreslå, ud over at jeg beder om nogle skriftlige svar på spørgsmål til ministeren, at vi også holder et møde om det, så vi ligesom kunne prøve at drøfte igennem, hvordan det her kunne gøres på en ordentlig måde.

Ministeren.

Nu er det jo ikke sådan, at den model, der er fremlagt her, er faldet ned fra himlen på nogen som helst måde. Den model, der bliver foreslået, står Energitilsynet bag. Rigsrevisionen har jo også været inde at kigge på området som sådan. Man er så nu kommet frem til en model, som forsøger at balancere imellem forskellige hensyn.

For det første er der selvfølgelig virksomhedernes eget ansvar. De skal jo i høj grad også være bedre til at styre regnskaberne som sådan, og der skal være orden i tingene, når de fremlægger dem. Det andet er, at man selvfølgelig også skal have en kontrol udefra, altså en stikprøvekontrol som sådan. Og det tredje er, at vi også skal finde den rette balance i den effektive udnyttelse af Energitilsynets ressourcer. Den model synes jeg jo vi skal have kigget nærmere på, som vi gør med alt andet lovarbejde, og vi skal se på forskellige problemer, der er med den. Men jeg vil bare sige, at det jo altså er en model, hvor man virkelig har forsøgt at finde en balance imellem de her respektive hensyn.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg sætter sådan set ikke spørgsmålstegn ved, at man har forsøgt at lave noget. Jeg synes bare, at når man ser på det, virker det ikke så voldsomt overbevisende. Det, jeg frygter, er, at man får en model, som er mere bureaukratisk, og, for at sige det ligeud, vil være til stor glæde for revisorforeningen, fordi det skaber mere arbejde til dem, men ikke tager fat på det, der er det grundlæggende, nemlig at man skal sørge for, at der er god disciplin i fjernvarmesektoren. Det gælder både inden for de 300 værker, der nu er undersøgt, og alle de andre, der ikke er undersøgt. Så det eneste, jeg appellerer til, er sådan set, at vi går til det rimelig åbent og fordomsfrit for at finde noget, der er ubureaukratisk, og som vi har tillid til giver den tilstrækkelige disciplin med regnskabsførelsen inden for fjernvarmesektoren.

Ministeren.

Jeg er bestemt heller ikke interesseret i at skabe unødigt bureaukrati på nogen som helst måde. Jeg synes, jeg bare var nødt til at forholde mig til det som det første, da jeg så, hvor mange fejl der var i regnskaberne, og især også i den her situation, som jeg også sagde før, hvor man nærmest skulle agere bank for sit varmeselskab. Det synes jeg bare ikke var acceptabelt, og det bliver vi nødt til at se på, og det går jeg også ud fra vi er enige om.

Så vil jeg også sige, at med hensyn til bureaukrati er det nye jo her sådan set, at man som selskab nu skal kigge på regnskabet over tid for netop at se, hvordan det har udviklet sig, og det er jo ikke, fordi det nødvendigvis gør det mere bureaukratisk. Det sikrer sådan set bare, at vi får kigget mere systematisk på det, end vi har gjort indtil videre.

Men selvfølgelig vil jeg lytte til, hvad der kommer af kommentarer under behandlingen efterfølgende.

Tak til klima- og energiministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg, hvis ingen gør indsigelse.

Det var ikke tilfældet.