Boligudvalget 2010-11 (1. samling)
L 89 Bilag 4
Offentligt
BfBETil Folketingets boligudvalg
Anmodning om foretræde vedr. revision af huseftersynsordningenDet fremlagte lovforslag nr. L 89 afviger for så vidt angår den påtænkte elinstallations-rapport fra betænkning 1520 om huseftersynsordningen. I den efterfølgende debat harsynspunktet om de bygningssagkyndiges uvildighed fyldt meget, og endelig bruges dengenerelle kvalitet af tilstandsrapporterne fra flere sider som et argument for, at der erbehov for ændringer.På disse tre områder er vi ikke enige i de fremførte argumenter, og vi ønsker ved etforetræde, at uddybe vores synspunkter herom.ElinstallationsrapportUdvalget, som afgav betænkning 1520, anbefaler, at elinstallationsrapporten udføres af”en autoriseret elinstallatør eller en anden person, der af Sikkerhedsstyrelsen er god-kendt hertil”. Denne sidste mulighed findes ikke i lovforslaget, hvor det nu kun er auto-riserede elinstallatørvirksomheder, som må udføre arbejdet.På et møde har Sikkerhedsstyrelsen overfor os oplyst, at man uden videre kan opstilleefteruddannelseskrav, som sætter eksempelvis en bygningssagkyndig i stand til på for-svarlig vis at blive autoriseret til den begrænsede opgave, det er at udføre en elinstal-lationsrapport.Dette skal ses i sammenhæng med branchens bestræbelser på i samarbejde med detekniske skoler at oprette en selvstændig uddannelse til bygningssagkyndige som etsupplement til de nuværende uddannelser for ad den vej at uddanne og efteruddannede bygningssagkyndige endnu bedre end i dag. Her vil det være ærgerligt at skulleudelade en del af den samlede huseftersynsopgave.Ved at udelukke de bygningssagkyndige fra at efteruddanne sig, så de kan autorisereseller godkendes til at udarbejde elinstallationsrapporter, opbygger man med L 89 et sy-stem, hvor forbrugeren skal have to forskellige personer ud på to forskellige tidspunkterog betale for transport to gange i stedet for at åbne for at gennemføre alle opgaver påen gang.Vi vil derfor opfordre til, at muligheden for at efteruddanne bygningssagkyndige efterSikkerhedsstyrelsens anvisninger fortsat holdes åben.Afhængigheden af forsikringsselskaberOrdningen, hvor sælgeren af et hus kan få anvist en bygningssagkyndig gennem etforsikringsselskab, har været genstand for megen debat. Det gennemgående syns-punkt er, at de bygningssagkyndige til ugunst for forbrugerne lader sig påvirke i deresarbejde med tilstandsrapporterne.Vi har gennemgået samtlige sager fra de sidste tre år i Ankenævnet for huseftersyn.Det er alene sager, hvor den bygningssagkyndige har tabt, der findes tilgængelige in-formationer om. Her kiggede vi på sager, hvor tilstandsrapporten er udført af en virk-somhed, der har aftale med et eller flere forsikringsselskaber om levering af opgaver.
Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og EnergikonsulenterNørre Voldgade 106 - Postboks 2125 - 1015 København K - tel 7216 0214 - fax 7216 0038
BfBE6050
40ProcentAndel af tabte sager30Andel af samtligetilstandsrapporter
20
10
Det ses, at de firmaer, dermodtager opgaver fra forsik-ringsselskaberne, har bety-deligt færre tabte anke-nævnssager, end deres stør-relse på markedet tilsiger.Dermed kan man ikke påstå,at samarbejdet med forsik-ringsselskaberne er et pro-blem for forbrugerne – tværtimod.
0200820092010
Forholdet mellem tabte forbrugerklagesager og markedsandel hos virksomheder, sommodtager huseftersynsopgaver fra forsikringsselskaber.Vi vil opfordre til, at man bevarer forbrugernes mulighed for at få hjælp til at finde enbygningssagkyndig, sådan som reglerne er allerede i dag. Vi tror, at denne mulighedsikrer en højere benyttelse af huseftersynsordningen, end et system, hvor forbrugerenskal være på egen hånd.Kvaliteten af tilstandsrapporterneMed henvisning til den offentlige kontrol med de bygningssagkyndiges arbejde, er detflere gange citeret, at kun 27 pct. af alle tilstandsrapporter er retvisende.Den seneste rapport herom fra 2009 viser, at 27 pct. af de kontrollerede tilstandsrap-porter var retvisende og andre 55 pct. acceptable – altså med få ubetydelige fejl.Det ligger os på sinde at nævne, at de rapporter, der kontrolleres, som altovervejendehovedregel er screenet først og udtaget til kontrol på mistanke om fejl. Der er med an-dre ord ikke tale om repræsentative tal. Dette underbygges af følgende understregedeformulering i kontrolrapportens forord:”…de gennemførte revisioner kan ikke nødvendigvis ses som udtryk for fejl i tilstands-rapporter generelt”.Men tallene er netop blevet anvendt generelt, hvilket har affødt ønsker om at ændrehuseftersynsordningen med henblik på at imødegå de fejlbehæftede tilstandsrapporter.Vi mener ikke, man med kontroldata i hånden i sig selv har et argument for, at husef-tersynsordningen er forkert konstrueret.
København den 21. december 2010Torben KaasDirektør
Side 2 af 2
