Spørgsmål nr. 146 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om offentlighed i forvaltningen (L 90):

”Under henvisning til den gennemgang af den norske offentlig-hedslov, som Folketingets Retsudvalg fik under sin studietur tilNorge og Finland den 9. til 11. marts 2011, hvor begrænsningenaf retten til aktindsigt i undtagelsesbestemmelserne udtrykkeligtlægger op til en konkret vurdering af, om man kan undtage et in-ternt dokument fra offentlighed, vil ministeren da overveje omf.eks. § 23's ordlyd skulle ændres til at ”følgende interne doku-menter kan undtages fra retten til aktindsigt” og vil det være merei overensstemmelse med bestemmelsen om meroffentlighed ogbemærkningerne hertil i lovforslaget?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til en æn-dring af lovforslagets § 23, stk. 1, 1. pkt., der fastslår, at retten til aktind-sigt ikke omfatter interne dokumenter.Justitsministeriet finder ikke grundlag for at ændre lovforslagets § 23,stk. 1, 1. pkt., der indholdsmæssigt går tilbage til den første offentlig-hedslov fra 1970.Justitsministeriet skal herved henvise til, at myndighederne allerede efterden nuværende ordning skal foretage en konkret vurdering af, om en akt-indsigtsanmodning kan imødekommes.Det følger endvidere af lovforslagets § 14 (om meroffentlighedsprincip-pet), at det i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktind-sigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i sager, dokumenter ogoplysninger i videre omfang, end hvad der følger af lovforslagets §§ 19-21 og §§ 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre detvil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligtog regler i persondataloven.Bestemmelsen indebærer, at myndighederne har pligt til af egen drift atoverveje, om der skal meddeles aktindsigt i dokumenter eller oplysnin-ger, der kan undtages fra aktindsigt, herunder interne dokumenter. For-pligtelsen til af egen drift at tage stilling til, om der kan meddeles aktind-sigt – i dokumenter og oplysninger, der kan undtages – efter meroffent-lighedsprincippet, kan i praksis føre til, at myndighederne i forbindelsemed behandlingen af en aktindsigtsanmodning først foretager en vurde-2

ring af, om der foreligger et reelt og sagligt behov for at undtage de på-gældende dokumenter og oplysninger fra aktindsigt, og hvis det ikke ertilfældet, kan der meddeles aktindsigt med det samme. Foreligger derimidlertid et reelt og sagligt behov for at undtage dokumenterne eller op-lysningerne fra aktindsigt, vil myndigheden herefter skulle foretage vur-deringen af, hvilken undtagelsesbestemmelse der kan begrunde et afslagpå aktindsigt, og om der er grundlag for at give aktindsigt efter merof-fentlighedsprincippet.