Spørgsmål nr. 50 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om offentlighed i forvaltningen (L 90):

”I bekræftende fald, hvilken dokumentation af den ’forbedre-de opdatering’, der har gjort de tidligere oplysninger i sagenirrelevante, vil borgeren eller journalisten kunne få adgang tilmed henblik på en kontrol af begrundelsen eller som led i eneventuel ombudsmandssag?”

Svar:

Det følger af lovforslagets § 28, stk. 1, om ekstraheringspligt at retten tilaktindsigt i dokumenter, der kan undtages efter § 23, § 24, stk. 1, § 25 og§ 27, nr. 1-4, uanset disse undtagelsesbestemmelser, omfatter bl.a. oplys-ninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er rele-vante for sagen.Der henvises om tilfælde, hvor der ikke i medfør af lovforslagets § 28,stk. 1, skal ske ekstrahering af oplysninger om en sags faktiske grundlag,fordi oplysningerne er irrelevante, til besvarelsen af spørgsmål nr. 49vedrørende lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at irrelevansen bl.a.kan skyldes sagens udvikling.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 28, videreførerbestemmelsen med visse redaktionelle og sproglige ændringer den gæl-dende offentlighedslovs § 11, stk. 1. Efter denne bestemmelse i den gæl-dende offentlighedslov gælder ekstraheringspligten med hensyn til fakti-ske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet.Som nævnt på side 555 f. i Offentlighedskommissionens betænkning nr.1510/2009 er der i bemærkningerne til den gældende bestemmelse i of-fentlighedslovens § 11, stk. 1, anført følgende om væsentlighedskravet,jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 225:”[…] Ikke enhver oplysning, der er nedskrevet, er omfattet af ekstrahe-ringspligten, idet den kun gælder for oplysninger af væsentlig betydningfor sagsforholdet. Det forhold, at en oplysning på et tidspunkt nedfældes iet dokument, der indgår i sagen, må i nogle tilfælde tages som udtryk for,at oplysningen i hvert fald på dette tidspunkt ikke blev anset for betyd-ningsløs. Imidlertid kan det senere vise sig, at oplysninger, der oprindeligtblev anset for at være af betydning, og som derfor blev noteret på sagensakter, på et senere stadium i sagsbehandlingen er betydningsløse. Omfan-get af ekstraheringspligten kan derfor afhænge af, på hvilket tidspunkt be-gæring om aktindsigt fremsættes.”

Efter gældende ret kan spørgsmålet om en oplysnings væsentlige betyd-ning for sagen – på samme med som oplysningens relevans efter lovfors-laget – og dermed omfanget af ekstraheringspligten på den anførte bag-grund afhænge af, på hvilket tidspunkt begæring om aktindsigt fremsæt-tes.Den problemstilling, som spørgsmålet vedrører, har således ikke sam-menhæng med de ændringer i forhold til gældende ret, som lovforslagetlægger op til.Der kan imidlertid være grund til at fremhæve, at en myndighed ikke iforbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt frit kanbeslutte, at oplysninger om en sags faktiske grundlag ikke er relevantefor sagen. Det er således i bemærkningerne til lovforslagets § 28 anført,at denne relevansbedømmelse afhænger af en konkret vurdering i det en-kelte tilfælde.Der kan endvidere peges på, at myndighedens vurdering af, om oplys-ninger vedrørende sagens faktiske grundlag har relevans for sagen, vilkunne efterprøves af bl.a. Folketingets Ombudsmand.Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 32 vedrørende lov-forslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at ombudsmanden i medfør af ordnin-gen efter ombudsmandsloven vil have fuld indsigt i sagens dokumenterog derfor på samme grundlag som myndigheden vil kunne vurdere, omde pågældende undtagne dokumenter indeholder oplysninger om f.eks.en sags faktiske grundlag, der er relevante for sagen, og som derfor skul-le have været ekstraheret efter lovforslagets § 28, stk. 1.