Fremsat 27-01-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 03-02-2011
Betænkning afgivet 03-03-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-03-2011
3. behandlet, vedtaget 29-03-2011
Ministerområde:
Socialministeriet
Loven betyder, at tosprogede børn omkring 3 år med behov for sprogstimulering skal have et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud på 30 timer ugentligt, hvis barnet har en eller to forældre, der ikke er i beskæftigelse. Formålet er, at børnene får mulighed for at udvikle de nødvendige dansksproglige kompetencer, inden de begynder i skole.
Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud til forældre til børn, der optages i et sådant tilbud, så forældrenes egenbetaling bortfalder. Forældrene har pligt til at lade deres barn gennemgå en sprogvurdering og efterfølgende sprogstimulering, hvis barnet har behov for det. Kommunalbestyrelsen skal standse udbetalingen af børneydelsen til de forældre, der ikke lever op til denne pligt. Forældre kan selv varetage sprogstimuleringen, hvis den står mål med den sprogstimulering, som kommunalbestyrelsen tilbyder.
Lovforslaget udmøntede en del af finanslovaftalen for 2011 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Loven trådte i kraft den 1. juli 2011.
Vedtaget
58 stemmer for forslaget (V, DF, KF)
50 stemmer imod forslaget (S, SF, RV, EL, LA)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget