Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 134
Offentligt
976585_0001.png
976585_0002.png
976585_0003.png
976585_0004.png
976585_0005.png
976585_0006.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
30. marts 2011Strafferetskontoret2009-730-0908EHL41179
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4, som Folketingets Retsud-valg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2011 vedrørende forslagtil lov om ændring af retsplejeloven og offererstatningsloven (Underret-ning ved løsladelse m.v. og udvidelse af fristen for politianmeldelse vederstatning fra staten til ofre for forbrydelser) (L 134). Spørgsmålet er stil-let efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven og offererstatningsloven (Under-

retning ved løsladelse m.v. og udvidelse af fristen for politianmeldel-

se ved erstatning fra staten til ofre for forbrydelser) (L 134):

”Hvilke muligheder har et voldtægtsoffer med bistandsadvo-kat for samarbejde med anklageren for at få fremhævet deaspekter, som ofret ønsker i sagen?”

Svar:

1.

Forurettede er ikke part i straffesager, der som hovedregel føres af an-klagemyndigheden på offerets og samfundets vegne på grundlag af sagli-ge og objektive kriterier. Forurettede betragtes alene som vidne, og somfølge heraf tilkommer der ikke den forurettede almindelige partsbeføjel-ser.Den forurettede har således ikke adgang til at føre bevis om selve skylds-spørgsmålet eller strafudmålingen. Forurettede har heller ikke adgang tilat stille spørgsmål til tiltalte og vidner. Dette gælder både vedrørendeskyldsspørgsmålet, strafudmålingen og et eventuelt erstatningsspørgsmål.Forurettede kan heller ikke procedere sagen for så vidt angår skylds-spørgsmålet eller strafudmålingen.Såfremt den forurettede har materiale, som denne ønsker fremlagt i rettensom bevis, må den forurettede rette henvendelse til anklagemyndighedenog anmode om, at beviset indgår i bevisførelsen. Det er dog altid ankla-gemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den forurettedes bevismaterialeskal anvendes, og den forurettede vil ikke på samme måde som sigtedekunne indbringe spørgsmålet for retten i medfør af retsplejelovens § 746.Bistandsadvokaten har efter ordlyden i retsplejelovens § 741 c, stk. 1,adgang til at stille yderligere spørgsmål til forurettede. Bistandsadvoka-ten har efter samme bestemmelse også ret til at gøre indsigelser mod enbevisførelse i strid med retsplejelovens § 185, stk. 2 (bevisførelse om denforurettedes tidligere seksuelle adfærd).Bistandsadvokatens processuelle stilling i retten, herunder advokatensstilling i forbindelse med afhøringer af den forurettede, andre vidner ogsigtede, er ikke nærmere reguleret i § 741 c. Af bemærkningerne til § 741c, jf. FT 1979-80, tillæg A, sp. 470, fremgår det, at det i vidt omfang vilvære overladt til domstolene at fastlægge advokatens beføjelser i forbin-2
delse med den almindelige retsledelse. Det gælder bl.a. med hensyn tilspørgsmålet om, hvorvidt og på hvilken måde advokaten kan stillespørgsmål til andre end den forurettede, dvs. til sigtede og eventuellevidner, samt advokatens stilling i forbindelse med forsvarets og ankla-gemyndighedens afhøringer.Det fremhæves i forarbejderne, at den forurettedes advokat ikke bør kun-ne virke som en yderligere anklager i sagen. Advokaten bør derfor ikkehave adgang til at procedere med hensyn til skyldsspørgsmålet og straf-udmålingen. Derimod fremgår det, at det vil være rimeligt, at advokatenfår adgang til at procedere med hensyn til en række andre processuellespørgsmål, som vedrører den forurettede, f.eks. spørgsmål om hvorvidtsagen skal behandles for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 a, og omafhøring af den forurettede skal ske uden den tiltaltes tilstedeværelse mv.,jf. retsplejelovens § 856. Ligeledes har bistandsadvokaten adgang til atprocedere spørgsmålet om en eventuel erstatning og godtgørelse for tort.Der henvises til FT 1979-80, tillæg A, sp. 471.Tilrettelæggelsen af bevisførelsen vedrørende skyldsspørgsmålet foreståsaf anklageren og forsvareren. Bistandsadvokaten har således ikke adgangtil at foreslå bevisførelse på samme måde som forsvareren, om end bi-standsadvokaten under efterforskningen vil kunne rette henvendelse tilanklagemyndigheden og anmode om, at et bevis tages med i bevisførel-sen, jf. ovenfor om forurettede.Bistandsadvokaten har efter de gældende regler fri adgang til at foreslåbevisførelse med hensyn til erstatningskravet, og i tilfælde af uenighedherom kan spørgsmålet forelægges retten.

2.

Forurettedes og bistandsadvokatens adgang til at føre bevis og stillespørgsmål mv. i retten hænger i meget høj grad sammen med forurettedesstatus i straffesagen, hvilket er behandlet i Strafferetsplejeudvalgets be-tænkning nr. 1485 fra 2006. Udvalget har heri bl.a. overvejet, hvilkenrolle bistandsadvokaten skal have i straffesagen, herunder om bistands-advokaten skal have adgang til at foretage afhøringer, foreslå bevisførel-se og procedere sagen. Udvalget har i den forbindelse anført:”I den norske betænkning (NOU 2006:10) foreslås det, at foru-rettedes bistandsadvokat, skal have adgang til at stille supple-rende spørgsmål til tiltalte, vidner og sagkyndige, selv om detikke vedrører et erstatningskrav og til at foreslå supplerende be-visførelse. Det anføres i den forbindelse, at en ret til at stille3
spørgsmål og foreslå supplerende bevisførelse kan føre til, at derkommer oplysninger frem, som ellers ikke ville være kommetfrem, og at dette kan virke som en ulempe for den tiltalte. Syns-punktet om, at øgede beføjelser til bistandsadvokaten giver enuretfærdig ”to mod én situation” kan efter det norske udvalgsopfattelse ikke tillægges stor vægt. Der henvises til, at formåletmed en straffesag er at komme frem til det rigtige resultat, ogdet forhold, at sagen bliver bedre belyst ved at give bistandsad-vokaten mulighed for f.eks. at stille spørgsmål, ikke krænkernogen berettigede forventninger hos den tiltalte.Strafferetsplejeudvalget har ovenfor i afsnit 4.2.1 redegjort for,hvorfor der efter udvalgets opfattelse ikke bør indføres en ord-ning, hvorved den forurettede får status som part i straffesageneller tildeles en eller flere af de centrale partsbeføjelser, navnligretten til at rejse sag samt føre bevis, foretage afhøringer og pro-cedere skyldsspørgsmålet.Spørgsmålet om bistandsadvokatens beføjelser angår forurette-des processuelle retsstilling i straffesagen og rejser derfor desamme principielle indvendinger, som er nævnt i afsnit 4.2.1 ompartsstatus.Strafferetsplejeudvalget finder heller ikke, at der er noget væ-sentligt praktisk behov for at tildele bistandsadvokaten yderlige-re beføjelser med henblik på at få den bedst mulige belysning afomstændighederne i den enkelte straffesag til brug for rettenspådømmelse. Hertil kommer, at det, som anført i betænkning nr.1458/2005 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling, side 71,ikke er ganske udelukket, at det i særlige tilfælde tillades, idetomfanget heraf må bero på almindelig retsledelse.På den baggrund finder udvalget, at derikkebør indføres enordning, hvorefter bistandsadvokaten tillægges yderligere befø-jelser, herunder nogen af de centrale partsbeføjelser som f.eks.retten til at foreslå supplerende bevisførelse, retten til at foretageafhøringer og retten til at procedere spørgsmålet om skyld ogstrafudmåling.”Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser haranført følgende om spørgsmålet i sin rapport:”Som anført i indledningen (…) har arbejdsgruppen ikke over-vejet problemstillinger med relation til spørgsmålet om, hvorvidtden forurettede skal have partsstatus under en straffesag, da det-te spørgsmål ikke er omfattet af arbejdsgruppens kommissoriumog i øvrigt er overvejet indgående i Strafferetsplejeudvalgets be-tænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle retsstillingi straffesager. Arbejdsgruppen har kort drøftet problematikkenvedrørende forurettedes partsstatus, men denne drøftelse har ik-4
ke givet anledning til bemærkninger i forhold til Strafferetsple-jeudvalgets konklusioner.Rækkevidden af bistandsadvokatens beføjelser er nøje knyttet tilspørgsmålet om forurettedes processuelle retsstilling, og ar-bejdsgruppen har således heller ikke drøftet ændringer i bi-standsadvokatens beføjelser med relation til spørgsmålet omforurettedes partsstatus, herunder f.eks. adgangen til at foretageafhøringer, foreslå bevisførelse og procedere sagen mv.Som beskrevet ovenfor (…) lægger arbejdsgruppen vægt på, atstraffesagens behandling i videst muligt omfang tilrettelæggessåledes, at sagen har et tilfredsstillende forløb for den forurette-de. Det er i den forbindelse vigtigt, at den pågældende har mu-lighed for at komme til orde og forklare om sagen set fra denpågældendes side, således at den forurettede ikke har oplevelsenaf, at sagen fremstilles ensidigt set fra den tiltaltes side. Dettekan være den forurettedes opfattelse af situationen, fordi den til-taltes synspunkter fremføres af dennes forsvarer, ligesom tiltaltehar mulighed for at udtale sig til sidst under sagen, mens denforurettede typisk alene afhøres som vidne og eventuelt erstat-ningssøgende, og anklagemyndighedens repræsentant ikke erden forurettedes repræsentant, men har til opgave at fremlæggesagen på objektivt grundlag.Arbejdsgruppen har derfor overvejet, om den forurettede – udenat den pågældende eller dennes bistandsadvokat derved tillæg-ges partsbeføjelser – i videre udstrækning end i dag bør havemulighed for at fremføre sine synspunkter.En ordning, hvorefter den forurettede har mulighed for at kom-me med en såkaldtvictim impact statement– dvs. en egentligredegørelse for de følger og konsekvenser, lovovertrædelsen harhaft for den pågældende – som det kendes i bl.a. det canadiske,amerikanske og australske retssystem, kan arbejdsgruppen ikkeanbefale.Spørgsmålet omvictim impact statementer behandlet af Straffe-retsplejeudvalget i betænkning nr. 1485/2006 om forurettedesprocessuelle retsstilling i straffesager, og udvalget har bl.a. medhenvisning til, at der herved ville blive lagt op til, at forurettedeskulle redegøre for den mere psykologiske og følelsesmæssigeside af sin situation, ikke kunnet anbefale en sådan ordning.Strafferetsplejeudvalget har endvidere anført, at en sådan ord-ning let ville kunne føre til stærkt følelsesmæssige udtalelser oginddragelse af temaer, der ikke hører hjemme under en straffe-sag, men snarere i et eventuelt konfliktråd eller lignende. Ar-bejdsgruppen er enig i disse betragtninger.Som også anført i Strafferetsplejeudvalgets betænkning indgårspørgsmålet om følgerne af den strafbare handling allerede i dag5
i sagens behandling. Følgerne af lovovertrædelsen kan have be-tydning for rettens bedømmelse af den strafbare handling og forstrafudmålingen, og den forurettede vil derfor under vidneafhø-ringen blive spurgt om følgerne, når det har relevans for sagen.På samme måde kan bistandsadvokaten stille spørgsmål om føl-gerne, når det har betydning for bedømmelsen af forurettedes er-statningskrav.Herudover forekommer det også i praksis, at den forurettede itilknytning til sin vidneforklaring redegør ikke alene for de mereobjektive følger af lovovertrædelsen, men også for hvordankrænkelsen og dens følger er oplevet af den pågældende.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at sådanne udtalelser børkunne fremsættes, når det som led i dommerens almindeligeretsledelse sikres, at der ikke bliver tale om langvarige og megetfølelsesmæssige redegørelser. Arbejdsgruppen finder således, atbistandsadvokaten kan være opmærksom herpå i forbindelsemed sin afhøring af den forurettede vedrørende erstatningskra-vet, ligesom det også for anklageren vil kunne være en opgave iet begrænset omfang at inddrage den forurettedes oplevelse afhændelsen i forbindelse med vidneafhøringen om det kriminelleforhold (…).

3.

Som det fremgår ovenfor, har et voldtægtsoffer med bistandsadvokaten række muligheder for at få fremhævet de aspekter ved sagen, som of-feret måtte finde relevante.Det kan i øvrigt oplyses, at Retsplejerådet i sin betænkning nr. 1522 fra2010 om behandling af forurettedes civile krav under straffesager (adhæ-sionsprocessen) har foreslået, at der i retsplejeloven indsættes regler om,at bistandsadvokaten har adgang til i retten at føre bevis, herunder afhøretiltalte, forurettede og andre vidner, om forhold af betydning for offeretseventuelle civile krav, f.eks. om tortgodtgørelse. Endvidere bør advoka-ten fortsat have adgang til at nedlægge påstand og procedere med hensyntil det civile krav.Retsplejerådets betænkning er sendt i høring med høringsfrist den 4. april2011.
6