Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 vedrørende forslag til lovom ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificeringaf dyr mv. (Gennemførelse af nyt dyreforsøgsdirektiv mv.) (L 138), somRetsudvalget har stillet til justitsministeren den 4. marts 2011. Spørgsmå-let er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).

Spørgsmål nr. 24 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr mv. (Gen-

nemførelse af nyt dyreforsøgsdirektiv mv.) (L 138):

”Hvordan definerer ministeren ”væsentlig gavn” i forhold tillovforslaget?”

Svar:

Ved den foreslåede ændring af dyreforsøgslovens § 1, stk. 4, jf. lovfor-slagets § 1, nr. 7, præciseres det, at Dyreforsøgstilsynet kan afslå at givetilladelse til dyreforsøg, hvis forsøget ikke skønnes at være til væsentliggavn, herunder hvis den belastning, som dyret udsættes for, ikke står målmed forsøgets og produktets nytteværdi.Den foreslåede ændring af bestemmelsen, som imødekommer beretnin-gen over beslutningsforslag nr. B 30 om skærpede krav til dyreforsøg,har til formål at præcisere, at Dyreforsøgstilsynet i forbindelse med be-handlingen af ansøgninger om dyreforsøg skal foretage en vurdering afnytteværdien af både forsøget og det produkt, som skal udvikles ellerforbedres.Bestemmelsen i dyreforsøgslovens § 1, stk. 4, er med til at sikre, at defordele, som opnås gennem dyreforsøg, står mål med de ulemper, somdyrene påføres gennem forsøgene. Den nærmere afgrænsning af, hvadder kan betegnes som væsentlig gavn, fastlægges i Dyreforsøgstilsynetspraksis. Dyreforsøgstilsynet skal i den forbindelse bl.a. foretage en vur-dering af, om det konkrete forsøg udgør en så stor belastning for de an-vendte forsøgsdyr, at forsøget ikke må foretages for at udvikle et pro-dukt, der efter tilsynets vurdering kun har begrænset nytteværdi.