Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
L 159
Offentligt
984442_0001.png
984442_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 14. april 2011Sagsnr.: 9657Dok.nr.: 220139
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 23. marts 2011 (L159 spørgsmål 15) anmodet om min besvarelse af følgende af udvalget stillede spørgs-mål:

Spørgsmål 15:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23/3-11 fra Dansk Gartneri, jf.L 159 –bilag 4.

Svar:

Yngre jordbruger-ordningen, der har eksisteret siden 1967, har de seneste år fået færreog færre ansøgninger. Antallet af ansøgninger er således faldet fra ca. 800 årligt i be-gyndelsen af 1980´erne til ca. 350 ved årtusindeskiftet, hvor præmiesystemet blev ind-ført, og til nu under 100. I 2010 kom der 44 ansøgninger.I den forbindelse vurderes det ikke hensigtsmæssigt at igangsætte et stort analysearbej-de, når det er så relativt få ansøgere, der er tale om. Hertil kommer Økonomistyrelsensoplysning om, at mere end halvdelen af ansøgningerne vedrører familiehandler, der iforvejen har fleksible overdragelsesmuligheder.Angående etableringer i selskabsform kan det nævnes, at den udvidede adgang til sel-skabserhvervelser, der blev vedtaget med landbrugslovens ændring i april 2010 netophavde til formål atbidrage til en mere fleksibel finansiering, sikres ligestilling mellemselveje og selskabseje mest hensigtsmæssigt ved at nedlægge yngre jordbruger-ordningen på den baggrund.For at fremme rammevilkårene for yngre jordbrugere har Fødevareministeriet i stedet tilhensigt at se på, om der er mulighed for at indføre særlige støttesatser for yngre jord-brugere for enkelte allerede gældende ordninger under landdistriktsprogrammet.
Endvidere kan det nævnes, atbankerne også fremadrettet forventes at spille en rolle ogat ville medvirke til at støtte op om de mest egnede yngre jordbrugere. Herudover viløget samarbejde mellem landmænd i form af maskinfællesskaber eller driftsfællesska-ber være en oplagt mulighed, så stordriftsfordele opnås, og finansieringen gøres merefleksibel.
Henrik Høegh
/Søren Sørensen
2