Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der er en uoverensstemmelse mellem notatet fra Kammeradvokaten og L 65 - svar på spm. 79-81, idet der i notatets side 9, næstsidste afsnit refereres fra et af SKAT udarbejdet notat, at: "Videre er det anført, at det i praksis har vist sig, at der kun i enkelte situationer er sket omberegning ved ændret fradrag for forbedringer, og at disse omberegninger rent faktisk er foretaget af SKAT (og ikke af kommunerne). Det er anført, at dette er sket i forbindelse med, at SKAT alligevel skulle foretage en ny ansættelse af grundværdien til brug for skatteloftsberegningen efter vurderingslovens regler". Det fremgår således, at SKAT har foretaget omberegning efter § 1, stk. 5. Ministeren derimod oplyser, at der er tale om ansættelser efter vurderingsloven § 33, stk. 2, men af notatet fremgår det, at SKAT har lavet omberegningen efter § 1, stk. 5, samtidig med ansættelsen efter vurderingsloven (§ 33, stk. 2)?
Dato: 14-12-2010
Status: Endeligt besvaret