Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Omprioritering af partsindsatsen m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 14, stk. 1, affattes således:

»Beskæftigelsesministeren godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 3. pkt., et antal branchearbejdsmiljøråd, der skal bistå en eller flere branchers virksomheder med information og branchevejledning om arbejdsmiljø.«

2. § 14 a, stk. 1, affattes således:

»Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.«

3. § 14 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

4. § 66, stk. 1, affattes således:

»Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om

1) overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen,

2) fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø og

3) opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.«

5. Overskriften til kapitel 12 a affattes således:

»Finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.«

6. § 68, stk. 1, affattes således:

»Midler til staten, jf. stk. 7, samt til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra

1) staten,

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

3) forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt

4) kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring. "«

7. I § 68 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Af bidragene efter stk. 2 og 3 tilfalder 50,4 mio. kr. årligt staten.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

8. § 68 a, affattes således:

»§ 68 a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse.

Stk. 3. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd træffer inden for den udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke overholdes.

Stk. 5. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.«

9. I § 81, stk. 6, ændres »§ 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5,« til: »§ 14 a, stk. 2, § 68, stk. 8, og § 68 a, stk. 6,«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Som led i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi er der aftalt en omprioritering af arbejdsmarkedets parters indsats på arbejdsmiljøområdet. I forbindelse hermed er det aftalt, at midlerne til parternes arbejdsmiljøindsats reduceres med 50,4 mio. kr. årligt.

I aftalen henvises til, at styringen og koordineringen af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet ikke fuldt ud er målrettet indsatsen på arbejdspladserne. Der er således behov for at få fokuseret det enkelte branchearbejdsmiljøråds indsats, så den primært retter sig mod arbejdspladserne i de relevante brancher.

Der er behov for en mere klar forankring af de projekter, som branchearbejdsmiljørådene gennemfører. Det vil medvirke til at skabe kontinuitet og sammenhæng i branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter. Målet med lovændringen er, at indsatsen i højere grad bliver målrettet de enkelte virksomheder.

Branchearbejdsmiljørådenes indsats skal i højere grad end i dag målrettes de enkelte virksomheder og koncentreres om virksomhedsrettede aktiviteter, herunder information og vejledning til virksomhederne om, hvordan man lever op til arbejdsmiljølovgivningens krav inden for de enkelte brancher samt om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer i branchen. Branchearbejdsmiljørådene skal især fokusere på de arbejdsmiljøforhold, som regeringen har prioriteret, og de særlige forhold, der gør sig gældende inden for brancherne.

For at understøtte en mere klar forankring af branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter og for at understøtte, at branchearbejdsmiljørådenes indsats støtter op om den øvrige arbejdsmiljøindsats, foreslås en ny procedure, hvorefter udbetalingen af midler forenkles. Fremover skal de enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejde en plan for deres aktiviteter i det kommende år. Til gengæld skal de ikke længere have en konkret godkendelse af enkelte projekter.

Endelig indebærer omprioriteringen af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet, at 50,4 mio. kr. af de midler, der hvert år opkræves efter arbejdsmiljølovens § 68, tilfalder staten.

2. Lovforslagets nærmere indhold

2.1. Branchearbejdsmiljørådenes opgaver

2.1.1. Gældende ret

Beskæftigelsesministeren godkender et antal branchearbejdsmiljøråd, der består af medlemmer udpeget af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker. Branchearbejdsmiljørådene skal medvirke ved løsning af sikkerheds-og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher, jf. arbejdsmiljølovens § 14.

Efter § 14 a skal branchearbejdsmiljørådene bistå virksomheder ved bl.a. at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af branchedokumentation og at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter. Derudover kan branchearbejdsmiljørådene udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye regler, deltage i og gennemføre indsatser og kampagner samt danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren, jf. arbejdsmiljølovens § 14, stk. 6.

2.1.2. Overvejelser

Branchearbejdsmiljørådene har således i dag mulighed for at iværksætte en lang række aktiviteter, der spænder fra virksomhedsrettede tiltag til aktiviteter, som ikke har et direkte virksomhedsrettet fokus.

Der er imidlertid gennemført evalueringer af branchearbejdsmiljørådenes indsats, senest i 2008, som viser, at der er behov for en mere klar strategisk forankring af de projekter, som branchearbejdsmiljørådene gennemfører, bl.a. for at skabe kontinuitet og sammenhæng i branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter samt for at reducere risikoen for overlap både i forhold til de forskellige branchearbejdsmiljøråds projekter og i forhold til andre aktører på arbejdsmiljøområdet.

For at imødekomme ønsket om en bedre styring af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet bør branchearbejdsmiljørådenes opgaver begrænses, så indsatsen koncentreres om virksomhedsrettede aktiviteter, herunder branchearbejdsmiljørådenes kerneopgave, nemlig at bistå branchens virksomheder med information og branchevejledning.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget lægges op til, at branchearbejdsmiljørådenes opgaver fokuseres, så brancearbejdsmiljørådenes opgaver fremover vil være virksomhedsrettede opgaver som gennemførelse af fx informations- og vejledningsaktiviteter og virksomhedsrettede kampagner.

2.2. Midlerne til parternes arbejdsmiljøindsats og procedure for tildeling af midlerne

2.2.1. Gældende ret

Efter § 68 tilvejebringes midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats gennem en årlig bevilling, som består af:

- Et bidrag på 45 mio. kr. årligt, som er fordelt på de bidragspligtige: Staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt selvforsikrede arbejdsgivere.

- Et bidrag, der udgør to procent af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. De bidragspligtige ved to procents bidraget er: Staten, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt selvforsikrede arbejdsgivere.

- Et årligt bidrag fra staten (udover bidragene til de to ovennævnte bidrag), som fastsættes af beskæftigelsesministeren.

I 2010 udgjorde bevillingen 90 mio. kr.

Statens bidrag til bidraget på 45 mio. kr. samt til bidraget på to procent ydes af staten som arbejdsgiver.

Efter § 66 deltager Arbejdsmiljørådet i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren. Arbejdsmiljørådet afgiver blandt andet indstilling til ministeren om fordeling af midler tilvejebragt efter § 68 mellem branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet.

En del af de midler, som fordeles til Arbejdsmiljørådet, afsættes i dag til Videncenter for Arbejdsmiljø, arbejdsmiljøforskning i regi af Arbejdsmiljøforskningsfonden samt sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet.

Efter § 68 a træffer Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd - inden for de tilskudsrammer, som beskæftigelsesministeren udmelder, og de vilkår, som ministeren fastsætter for midlerne anvendelse - selv bestemmelse om, hvilke aktiviteter, der skal gennemføres. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.

Udover midler til den almindelige drift ansøger det enkelte branchearbejdsmiljøråd løbende Arbejdstilsynet om midler til konkrete projekter, der bevilges efter en konkret vurdering på baggrund af et budget for og en beskrivelse af projektet, jf. bekendtgørelse nr. 1476 af 20. december 2004 om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats. Arbejdstilsynet varetager opgaven med udbetaling af midler til branchearbejdsmiljørådene samt gennemgang af branchearbejdsmiljørådenes regnskaber.

2.2.2. Overvejelser

Det er regeringens opfattelse, at styringen og koordineringen af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet ikke i tilstrækkelig grad er målrettet indsatsen på arbejdspladserne. På den baggrund lægges der op til at ændre styringen af partsindsatsen for at understøtte en mere klar forankring af de projekter, som branchearbejdsmiljørådene gennemfører.

De enkelte branchearbejdsmiljøråd skal derfor udarbejde en plan og et budget for deres virksomhed i det kommende år. Plan og budget skal sendes til Arbejdstilsynet og danner grundlag for Arbejdstilsynets udbetaling af midler til branchearbejdsmiljørådene. Ved udarbejdelse af og opfølgningen på planerne kan der sikres et øget fokus også på effekten af branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter.

Som følge af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi er der aftalt en omprioritering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet, så det enkelte branchearbejdsmiljøråds indsats fokuseres og dermed primært rettes mod arbejdspladserne i de relevante brancher. I forbindelse hermed er det aftalt, at midlerne til partsindsatsen reduceres med 50,4 mio. kr. årligt.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at midlerne efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen fordeles mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø. Samtidig forudsættes det, at der af Arbejdsmiljørådets andel som hidtil bliver afsat midler til forskning i regi af Arbejdsmiljøforskningsfonden samt til sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet. Det vil fortsat være beskæftigelsesministeren, der fordeler midlerne efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet.

For at imødekomme den ønskede styrkelse af styringen af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet foreslås, at der med hjemmel i bemyndigelsen i § 68 a, stk. 6, fastsættes en ny procedure, hvorefter alle branchearbejdsmiljøråd fremover hvert år skal udarbejde en plan og et budget for det kommende års virksomhed. Planen skal sikre, at branchearbejdsmiljørådenes arbejde er virksomhedsrettet, sammenhængende og relevant. Den foreslåede procedure vil samtidig indebære en væsentlig forenkling af udbetaling af midler og afrapportering fra branchearbejdsmiljørådene, idet planen vil skulle erstatte de konkrete projektansøgninger, som branchearbejdsmiljørådene hidtil har skullet udarbejde.

Efter forslaget skal planen for branchearbejdsmiljørådets virksomhed i det kommende år fremsendes til Arbejdstilsynet, der skal vurdere branchearbejdsmiljørådenes planer enkeltvis og i forhold til hinanden. Plan og budget vil herefter danne baggrund for udbetaling af årets tilskud til det enkelte branchearbejdsmiljøråd.

Efter årets afslutning vil branchearbejdsmiljørådene skulle aflægge et årsregnskab, som vil erstatte de regnskaber, der i dag skal indsendes for hvert projekt, årsregnskabet for grundtilskud samt det samlede årsregnskab. Årsregnskabet foreslås indsendt til Arbejdstilsynet. Årsregnskabet vil som hidtil blive revideret af Rigsrevisionen.

Desuden vil hvert branchearbejdsmiljøråd ligesom i dag skulle afgive en redegørelse til beskæftigelsesministeren om branchearbejdsmiljørådets virksomhed i det forløbne år.

Efter forslaget skal ministeren udstede nærmere regler om den beskrevne procedure, herunder de nærmere krav til plan m.v., udbetaling af tilskud og regnskabsaflæggelse.

På baggrund af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi og den her aftalte omprioritering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i § 68, stk. 7, om, at der årligt tilfalder statskassen 50,4 mio. kr. af de lovpligtige bidrag efter § 68 for at udmønte den aftalte reduktion af midlerne til området.

2.3. Klageadgang

2.3.1. Gældende ret

Med hjemmel i § 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, er der udstedt bekendtgørelser med nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag samt regler om udbetaling og tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter disse bekendtgørelser kan efter § 81, stk. 6, påklages til beskæftigelsesministeren. Der vil typisk være tale om afgørelser om, hvorvidt et branchearbejdsmiljøråd er berettiget til tilskud til en bestemt aktivitet.

Med hjemmel i § 14 a, stk. 3, er der i bekendtgørelse nr. 1476 af 20. december 2004 om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats fastsat nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og funktion. Efter denne bekendtgørelse er der bl.a. fastsat regler om, hvilke aktiviteter branchearbejdsmiljørådene kan varetage. Også efter denne bekendtgørelse vil der således typisk være tale om afgørelser om, hvorvidt et branchearbejdsmiljøråd er berettiget til tilskud til en bestemt aktivitet.

2.3.2. Overvejelser

De afgørelser, som Arbejdstilsynet træffer med hjemmel i regler udstedt i henhold § 14 a, stk. 3, vedrører, ligesom afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af § 68 a, fastlæggelse af rammerne for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed. Det bør derfor direkte fremgå af loven, at beskæftigelsesministeren også skal være klageinstans i relation til Arbejdstilsynets afgørelser om, hvilke aktiviteter branchearbejdsmiljørådene kan varetage inden for rammerne af de regler, der udstedes efter § 14 a. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af gældende praksis eller retstilstand.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovens § 14 a, stk. 2, - den gældende stk. 3 - bliver omfattet af § 81, stk. 6, således at der bliver udtrykkelig hjemmel i loven til, at beskæftigelsesministeren er klageinstans for alle afgørelser, som Arbejdstilsynet træffer om branchearbejdsmiljørådene og de midler, som de får anvist.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører en budgetforbedring for staten på 50,4 mio. kr. årligt fra 2011 og frem.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige som arbejdsgiver.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Rigsrevisionen, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere og Landbrugsrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og Producentforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, indebærer, at branchearbejdsmiljørådenes opgave vil være at bistå branchens virksomheder med information og branchevejledning om arbejdsmiljø, hvor de i dag skal medvirke ved løsningen af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 14 a, stk. 1, beskriver branchearbejdsmiljørådenes opgaver. Fremover vil de enkelte branchearbejdsmiljøråd skulle bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. De enkelte branchearbejdsmiljøråd vil endvidere kunne iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen. Hermed tænkes fx på virksomhedsrettede kampagner om bestemte arbejdsmiljøproblemer i branchen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 14 a, at branchearbejdsmiljørådenes indsats fremover skal målrettes virksomhederne. Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter vil inden for de enkelte brancher skulle bidrage til at løse eller forebygge arbejdsmiljøproblemer.

De aktiviteter, som branchearbejdsmiljørådene iværksætter, vil især skulle have fokus på de prioriterede arbejdsmiljøområder, men rådenes aktiviteter kan også handle om andre væsentlige arbejdsmiljøproblemer i den pågældende branche.

Branchearbejdsmiljørådenenes centrale opgave bliver at bistå virksomhederne med information og vejledning, dels om hvordan virksomhederne kan leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav inden for de enkelte brancher, dels om hvordan virksomhederne kan forebygge arbejdsmiljøproblemer i branchen. Branchearbejdsmiljørådenes information og vejledning skal i form og indhold afpasses målgruppen og være relevant og aktuel for den enkelte branche. Det kan fx være i form af virksomhedsrettede kampagner eller indsatser.

De enkelte branchearbejdsmiljøråd vil endvidere kunne iværksætte andre særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen, ligesom de kan deltage i aktiviteter af denne karakter, som andre aktører iværksætter.

Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter forventes baseret på viden fra bl.a. Videncenter for Arbejdsmiljø, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet samt Arbejdsmiljøforskningsfonden. Branchearbejdsmiljørådene vil dog selv kunne foretage en kortlægning af et arbejdsmiljøproblem, som ikke allerede er kortlagt af de ovennævnte aktører, hvis det er nødvendigt for at gennemføre en konkret virksomhedsrettet aktivitet.

Forslaget tager højde for, at der fremover vil være færre midler til branchearbejdsmiljørådene, herunder til iværksættelse af forskellige aktiviteter.

Branchearbejdsmiljørådene vil, forudsat de løser de opgaver, der fremgår af § 14 a, stk. 1, fortsat også kunne gennemføre aktiviteter, der falder uden for rammerne af § 14 a, stk. 1, forudsat aktiviteterne finansieres af de deltagende parter selv, eller af andre bidragydere. Sådanne aktiviteter vil ikke skulle indgå i branchearbejdsmiljørådenes planer.

Branchearbejdsmiljørådene vil fortsat kunne afholde udgifter af de udbetalte midler til drift af et samlet sekretariat (for både arbejdstagerne, arbejdsgiverne og arbejdslederne) for et eller flere branchearbejdsmiljøråd.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 3

§ 14 a, stk. 2, hvori der opregnes en række opgaver, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan udføre, foreslås ophævet, da branchearbejdsmiljørådenes opgaver fremover vil være begrænset til de opgaver, der fremgår af den foreslåede § 14 a, stk. 1. Branchearbejdsmiljørådene vil dog også fremover kunne iværksætte kampagner og indsatser, forudsat at der er tale om virksomhedsrettede aktiviteter omfattet af den foreslåede af § 14 a, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.

Medlemmer af de enkelte branchearbejdsmiljøråd vil fortsat - på Arbejdsmiljørådets foranledning - kunne inddrages i regeludvalg under Arbejdsmiljørådet ved behandling af udkast til nye eller ændrede regler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændring af § 66, stk. 1, nr. 2, ændres bestemmelsen således, at midlerne, som er tilvejebragt efter § 68, vil skulle fordeles mellem branchearbejdsmiljørådene, Arbejdsmiljørådet og Videncenter for Arbejdsmiljø. Det fremgår herefter direkte af bestemmelsen, at Videncenter for Arbejdsmiljø vil skulle have en andel af partsmidlerne.

Videncenter for Arbejdsmiljø er etableret med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 9. Formålet med Videncentret for Arbejdsmiljø er som hidtil at samle og formidle national og international arbejdsmiljøviden og at skabe én indgang til arbejdsmiljørelevant information og viden. Centeret skal derfor fortsat varetage tværgående formidlings- og informationsaktiviteter m.v. på arbejdsmiljøområdet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 5.

Overskriften til kapitel 12 a foreslås ændret som konsekvens af forslaget om indsættelse af et nyt stk. 7 i § 68, hvorefter en del af de opkrævede midler fremover vil tilgå staten. Herefter vil kapitlet omhandle mere end finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats. Der henvises til nr. 7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 6.

Det fremgår af den ændrede bestemmelse, at en del af de midler, der opkræves efter bestemmelsen, fremover vil tilgå staten.

Som en konsekvens af den foreslåede formulering af § 68 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, foreslås det endvidere, at det kommer til at fremgå eksplicit af bestemmelsen, at en del af de midler, der opkræves til partsindsatsen, vil skulle afsættes til Videncenter for Arbejdsmiljø.

Til nr. 7.

Det foreslås, at der i § 68 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter 50,4 mio. kr. af de midler, der opkræves efter § 68, tilfalder staten med henblik på at opfylde »Aftale om genopretning af dansk økonomi«.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 8.

Den foreslåede ændring af § 68 a, stk. 1, fastslår, at midlerne til partsindsatsen skal fordeles til både Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø, således at det nu direkte fremgår, at Videncenter for Arbejdsmiljø skal have en andel af partsmidlerne.

I relation til Arbejdsmiljørådet forudsættes det, at en del af Arbejdsmiljørådets andel af partsmidlerne som hidtil afsættes dels til forskning i regi af Arbejdsmiljøforskningsfonden, dels til sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet.

Bemyndigelsen til ministeren til at fastlægge vilkår for midlernes anvendelse fremgår allerede af de gældende regler, jf. arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, men foreslås flyttet til en særskilt bestemmelse, jf. den nu foreslåede § 68 a, stk. 2. Ligesom i dag vil beskæftigelsesministeren skulle fastlægge nærmere vilkår for midlernes anvendelse. Disse vilkår vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der vil beskrive på hvilket grundlag midlerne kan anvendes, og hvordan der skal aflægges regnskab for midlernes anvendelse.

Efter den foreslåede § 68 a, stk. 3, der er en videreførelse af den nuværende stk. 2, vil Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene inden for den udmeldte tilskudsramme og de af beskæftigelsesministeren fastlagte vilkår kunne træffe bestemmelse om, hvilke aktiviteter henholdsvis Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd skal gennemføre. Arbejdstilsynet vil varetage myndighedsopgaven med udbetaling af midler til branchearbejdsmiljørådene samt gennemgang af branchearbejdsmiljørådenes regnskaber

Det vil således være op til branchearbejdsmiljørådene, hvilke aktiviteter de vil gennemføre i det kommende år inden for rammerne af lovgivningen. Aktiviteterne vil skulle beskrives i den plan, som branchearbejdsmiljørådene vil skulle fremsende til Arbejdstilsynet som grundlag for Arbejdstilsynets udbetaling af midler til branchearbejdsmiljørådene. Bestemmelsen om, at branchearbejdsmiljørådene selv bestemmer, hvilke aktiviteter de vil iværksætte, vil dog være med forbehold for Arbejdstilsynets vurdering af branchearbejdsmiljørådenes planer, herunder om de planlagte aktiviteter falder inden for rammerne af lovgivningen.

De nuværende § 68 a, stk. 3 og 4, videreføres uændret, men bliver dog til stk. 4 og 5.

Det foreslås, at det i § 68 a, stk. 6, beskrives, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilskudsadministrationen. Med ændringen vil det blive klart, at der altid skal fastsættes nærmere regler.

Bemyndigelsen er i dag udnyttet til at fastsætte regler om, at der udbetales midler til almindelig drift samt til konkrete projekter efter en vurdering på baggrund af et budget for og en beskrivelse af det enkelte projekt. Bemyndigelsen vil fremover bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om en ny procedure, hvorefter branchearbejdsmiljørådene udover det grundbeløb, som de får i dag, vil modtage et yderligere beløb på grundlag af den plan og det budget, som de vil skulle sende til Arbejdstilsynet. Dette yderligere beløb vil blive fordelt mellem branchearbejdsmiljørådene efter de kriterier og den vægtning, der allerede gælder i dag, jf. bekendtgørelse nr. 250 af 6. april 2001, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1245 af 6. december 2006 om bidrag til Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats.

Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om den plan og det budget for det kommende års virksomhed, samt det regnskab, som de enkelte branchearbejdsmiljøråd hvert år skal udarbejde og sende til Arbejdstilsynet.

Branchearbejdsmiljørådene vil i planen skulle angive de virksomhedsrettede arbejdsmiljøproblemer, som de vil arbejde med det kommende år. Planen vil desuden skulle angive konkrete mål for indsatsen og redegøre for de aktiviteter, som branchearbejdsmiljørådene vil iværksætte for at nå disse mål, herunder hvordan de planlagte aktiviteter er virksomhedsrettede. Derudover vil planen skulle indeholde oplysninger om, hvilke effektmål branchearbejdsmiljørådet har opstillet, og hvilke metoder der skal anvendes til måling af effekten. Endelig vil planen skulle følges af et budget, hvoraf skal fremgå, at de planlagte aktiviteter kan gennemføres inden for den af beskæftigelsesministeren udmeldte tilskudsramme.

Der vil desuden blive fastsat nærmere regler om, at Arbejdstilsynet vil vurdere branchearbejdsmiljørådenes planer enkeltvis og i forhold til hinanden. Arbejdstilsynet vil ved vurderingen af branchearbejdsmiljørådenes planer bl.a. skulle påse, at de aktiviteter, som branchearbejdsmiljørådene ønsker at iværksætte, ligger inden for rammerne af lovgivningen og de overordnede mål for arbejdsmiljøindsatsen.

Branchearbejdsmiljørådene vil desuden skulle aflægge årsregnskab til Arbejdstilsynet, som vil skulle påse, at midlerne er anvendt inden for bevillingens formål. Regnskaberne vil som hidtil blive revideret af Rigsrevisionen.

Med denne nye procedure vil der blive grundlag for en bedre styring og koordinering af branchearbejdsmiljørådenes indsats. Samtidig bliver administrationen af udbetalingen af midler til branchearbejdsmiljørådene forenklet. Forenklingen indebærer, at branchearbejdsmiljørådene får udbetalt midler på baggrund af plan og budget, hvor de i dag skal søge om støtte til konkrete aktiviteter.

Da planer og budgetter for branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i 2011 ikke kan forventes udarbejdet og godkendt inden årets start, vil der i bekendtgørelsen blive fastsat en overgangsordning for 2011.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 9.

Det foreslås, at regler udstedt i medfør af lovens § 14 a, stk. 3, som med lovforslaget bliver stk. 2, bliver omfattet af § 81, stk. 6, således at det kommer til at fremgå udtrykkeligt at Arbejdstilsynets afgørelser om, hvilke aktiviteter branchearbejdsmiljørådenes kan varetage, vil kunne påklages til beskæftigelsesministeren.

Desuden foreslås bestemmelsen konsekvensændret, da de gældende § 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, efter forslaget ændres til henholdsvis § 68, stk. 8, og § 68 a, stk. 6.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret