Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revi-

sion af dødsboskifteloven m.v.) (L 83):

”Under henvisning til 1. behandling af lovforslaget bedes mi-nisteren redegøre for regler og praksis for lukning af afdødeskonti. Herunder om det forholder sig således, at man kantvinge den tilbageblevne ægtefælle til at skulle optage om ik-ke andet et midlertidigt lån i banken, selv om der er penge iboet, hvor der er dispositionsret over.”

Svar:

Ægtefælleskifteudvalget har behandlet problemstillingen vedrørendepengeinstitutters spærring af konti mv. i betænkning nr. 1519/2010 omrevision af dødsboskifteloven, side 77-78:”Det har vist sig at være almindelig praksis blandt pengeinsti-tutterne at spærre en konto, når kontohaver dør, uanset omden efterladte ægtefælle er udstyret med en fuldmagt til at rå-de over kontoen, eller der er tale om en fælleskonto med beg-ge ægtefæller som kontohavere. Der har derfor i praksis værettilfælde, hvor en længstlevende ægtefælle er blevet nægtetadgang til at hæve fra en konto.Efter aftalelovens § 21, stk. 1, er udgangspunktet, at en fuld-magt ikke bortfalder ved fuldmagtsgiverens død. Heroverforstår dødsboskiftelovens § 8, stk. 1, der fastsætter, at det, indtilder er truffet beslutning om behandlingsmåde for boet, påhvi-ler enhver, der er i besiddelse af afdødes aktiver, at opbevaredisse på betryggende måde (den såkaldte omsorgspligt). Pen-geinstitutterne varetager således almindeligvis deres om-sorgspligt ved at spærre afdødes konti.Pengeinstitutankenævnet har haft lejlighed til at tage stillingtil pengeinstitutternes praksis i en sag, hvor to ægtefællerhavde oprettet en fælleskonto i et pengeinstitut, som blevspærret få dage efter hustruens død. Manden protesterede, idethan særligt henviste til, at han og hustruen for år tilbage havdemeddelt pengeinstituttet, at de havde udarbejdet en general-fuldmagt, som blandt andet indeholdt sålydende passus”.. tilogså at kunne hæve og indsætte som enke/enkemand.”Penge-instituttet afviste imidlertid fortsat at ophæve spærringen, før-end der forelå en skifteretsattest.Ved kendelse af 4. juli 2000 udtalte ankenævnet indlednings-vist, at dødsboskiftelovens § 8, stk. 1, ikke kan anses at inde-bærer en fravigelse af aftalelovens § 21, stk. 1. Ankenævnet2

udtalte imidlertid herefter, at man ikke fandt grundlag for atkritisere vedkommende pengeinstituts praksis, hvorefter man ialmindelighed anså kontofuldmagter – herunder også fuld-magter, som måtte følge af, at der var tale om en fælleskonto– som bortfaldet ved fuldmagtsgiverens død,”i hvert fald ik-ke, hvis der samtidig udvises imødekommenhed over for an-modninger om udbetaling til afholdelse af nødvendige ogsædvanlige udgifter.”Ankenævnet afviste på den baggrund mandens påstand om, atspærringen af fælleskontoen havde været uberettiget. Det erværd at bemærke sig, at der ved hustruens død indestod be-skedne 1.448 kr. på fælleskontoen.Ankenævnet er senere nået til samme resultat i en lignendesag, jf. kendelse af 9. december 2004.Pengeinstitutternes fremgangsmåde og Pengeinstitutanke-nævnets praksis har været genstand for skarp kritik, bl.a. afLennart Lynge Andersen, Julebog 2000.Det er dødsboskiftelovens klare udgangspunkt, at den længst-levende ægtefælle bevarer rådigheden over sin del af fælles-ejet, jf. dødsboskiftelovens § 75, stk. 1. Udvalget har drøftetproblemstillingen, men finder, at den pågældende problemstil-ling hovedsagelig er af aftaleretlig karakter og derfor næppekan eller bør løses ved en ændring af dødsboskiftelovens reg-ler.”