Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revi-

sion af dødsboskifteloven m.v.) (L 83):

”Under henvisning til 1. behandlingen af lovforslaget bedesministeren redegøre nærmere for, hvorfor det ikke er muligtat imødekomme de forslag som Danske Advokater kommermed i deres høringssvar vedrørende bobestyrers kompetenceved tvister, herunder forslaget til at fremme sagsbehandlingenved at fastsætte en frist for anlæggelse af retssag på 3 måne-der.”

Svar:

Som der nærmere er redegjort for i pkt. 2.1.2.2.4 i lovforslagets alminde-lige bemærkninger og i pkt. 2 i den kommenterede høringsoversigt (L 83– bilag 1), er Justitsministeriet enig med Ægtefælleskifteudvalget i, attvister f.eks. om retten til at arve bør afgøres af domstolene med de rets-sikkerhedsgarantier, som bl.a. følger af retsplejelovens regler om betryg-gende sagsbehandling, herunder vidneafhøringer under strafansvar, kon-tradiktion og mulighed for appel. Det er således også forudsat i dødsbo-skifteloven, at afgørelse af tvister om retten til at arve er et af skifteret-tens kerneområder. Efter Justitsministeriets opfattelse bør der i alminde-lighed ikke indføres frister, som afskærer parterne i en tvist fra at ind-bringe tvisten for domstolene, medmindre væsentlige hensyn taler fordet.For så vidt angår hensynet til at sikre fremdrift ved behandlingen afdødsboer er det Justitsministeriets opfattelse, at lovforslagets model forbobestyrerens håndtering af tvister, hvor bobestyreren – efter at have for-søgt at mægle forlig og opfordret til sagsanlæg – forpligtes til at redegørefor sin bedømmelse af tvisten overfor arvingerne, er hensigtsmæssig. Ju-stitsministeriet bemærker i den forbindelse, at bobestyreren samtidig børtilkendegive, at bobestyreren vil fortsætte bobehandlingen på grundlag afbobestyrerens vurdering af tvisten, medmindre der anlægges retssag in-den et givent tidspunkt. Ved en sådan fremgangsmåde vil bobehandlin-gen kun blive forsinket, hvis en eller flere arvinger efterfølgende faktiskanlægger en retssag. Efter Justitsministeriets opfattelse kan hensynet tilen effektiv behandling af dødsboer under offentligt skifte ikke i sig selvbegrunde mere vidtgående tiltag.Hensynet til de arvinger, som måtte være enige i bobestyrerens bedøm-2

melse af tvisten, bør heller ikke medføre, at andre arvinger efter en visfrist afskæres fra at indbringe det omtvistede arveretlige spørgsmål forskifteretten.Som anført i høringssvaret fra Danske Advokater afskæres arvinger ogkreditorer allerede efter den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens§ 56 fra at indbringe tvister om anmeldte krav mod boet senere end 4uger efter meddelelse om bobestyrerens indstilling til, hvorvidt og i hvil-ket omfang kravet bør anerkendes. For så vidt angår den afdødes gælds-forpligtelser gælder der dog det forhold, at kreditorerne heller ikke udenen sådan fastsat frist ville kunne forfølge deres krav efter bobehandlin-gens afslutning og udlodning af boets eventuelle aktiver, da arvingerneikke hæfter for afdødes gældsforpligtelser. Hertil kommer, at det efterJustitsministeriets opfattelse er af grundlæggende betydning for boetsbehandling at få fastslået, hvilke passiver der skal medtages i boet, bl.a.for at afgøre, om boet er insolvent og derfor skal behandles efter dødsbo-skiftelovens bestemmelser i §§ 69-73 om insolvente boer. Det bemærkesi den forbindelse, at bestemmelsen i § 56 svarer til konkurslovens § 133,hvorefter kurators indstilling om, hvorvidt et anmeldt krav mod konkurs-boet bør anerkendes, bliver endelig, medmindre kreditorer, der har indsi-gelser mod indstillingen, anlægger sag ved skifteretten inden 4 uger.Efter Justitsministeriets opfattelse foreligger der ikke tilsvarende væsent-lige hensyn, som kan begrunde indførelse af en frist for arvingers ind-bringelse af tvister om arveforholdene under skiftesagens behandling,således som foreslået af Danske Advokater.Lovforslaget er på den baggrund udformet i overensstemmelse med Æg-tefælleskifteudvalgets lovudkast, hvorefter der foreslås en udtrykkeligbestemmelse om, at bobestyreren ved uenighed mellem arvingerne skalredegøre for sin bedømmelse af tvisten, men uden at der indføjes en fristfor at indbringe tvisten for skifteretten, jf. forslaget til ændring af døds-boskiftelovens § 54, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 37).