Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 83
Offentligt
957687_0001.png
957687_0002.png
957687_0003.png
957687_0004.png
957687_0005.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
15. februar 2011Procesretskontoret2010-710-0037TBJ40929
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov omændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revision af døds-boskifteloven m.v.) (L 83), som Folketingets Retsudvalg har stillet til ju-stitsministeren den 8. februar 2011.
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revision

af dødsboskifteloven m.v.) (L 83):

”Vil ministeren tage initiativ til at liberalisere reglerne om bo-bestyrere i dødsboskiftesager, jf. kritikken fra bl.a. Konkurren-cestyrelsen.”

Svar:

Ægtefælleskifteudvalget har behandlet dødsboskiftelovens ordning medautorisation af bobestyrere i betænkning nr. 1519/2010 om revision afdødsboskifteloven, side 15:”I Skiftelovsudvalgets betænkning nr. 1270/1994, s. 30, frem-går følgende om baggrunden for den eksisterende ordning medautoriserede bobestyrere:”For at opnå at en så højt kvalificeret stab af bobestyreresom muligt kommer til at skifte disse boer, foreslår udval-get en ordning, ved hvilken en relativ begrænset kreds afadvokater i hver retskreds efter ansøgning kan opnå fast au-torisation som bobestyrere. Et advokatkontor, der kommertil at behandle mange bobestyrerboer, vil oparbejde en be-tydelig ekspertise, og sagsbehandlingen vil endvidere kun-ne gøres hurtigere og billigere, ved at en række rutiner de-legeres til bobestyrerens kontorpersonale.”Udvalget finder, at hensynet til at sikre kvalitet og effektivitet ibehandlingen af de boer, som behandles ved bobestyrer, fortsatkræver, at bobestyrerhvervet som udgangspunkt varetages afen relativt begrænset kreds af autoriserede bobestyrer, der veden regelmæssig tilgang af boer kan oparbejde en betydelig eks-pertise.Efter udvalgets opfattelse må det endvidere antages, at den ek-sisterende autorisationsordning i det væsentligste fungerer hen-sigtsmæssigt.”
Udvalget foreslår samtidig, at det overvejes at gøre autorisationen af bobe-styrere tidsbegrænset.Efter gældende ret kan arvingerne ikke vælge en bobestyrer, der ikke erautoriseret, og de har således alene mulighed for at pege på en bestemt au-toriseret bobestyrer.
2
Om arvingernes indflydelse på valget af bobestyrer fremgår bl.a. af be-tænkningens side 16-17:”Skiftelovsudvalget anfører, s. 213 i betænkning nr.1270/1994, følgende om baggrunden for ikke at give arvinger-ne adgang til at vælge en ikke-autoriseret bobestyrer:”Udvalget har afstået fra at fremsætte forslag om, at derefter arvingernes ønske skal kunne udpeges en bobesty-rer, der ikke er autoriseret, idet hensynet til at opretholdedet højest mulige kvalitetsniveau for de bobestyrere, somkommer til at behandle boerne, bør gå forud for arvinger-nes ønske.”Ægtefælleskifteudvalget er som udgangspunkt enig i dennehensynsafvejning, idet udvalget som nævnt finder, at det gæl-dende system med en gruppe af autoriserede bobestyrere fun-gerer hensigtsmæssigt, og at ordningen sikrer, at boerne gene-relt bliver behandlet på en god og effektiv måde.På den anden side anerkender udvalget, at der i særlige situati-oner kan være gode grunde til at efterkomme arvingernes øn-ske om en bestemt ikke-autoriseret bobestyrer. For eksempel erdet en væsentlig fordel for bobehandlingen, hvis boet behand-les af en bobestyrer, der ikke skal bruge tid og kræfter på førstat sætte sig ind i boets forhold. Dette gælder navnlig i den situ-ation, hvor en advokat har behandlet et bo under privat skifte,men hvor boet på et fremskredent tidspunkt i bobehandlingenmå overgå til bobestyrerbehandling, blot fordi det ikke er lyk-kedes at sælge en fast ejendom inden for 1-årsfristen, jf. døds-boskiftelovens § 31. Som reglerne er udformet i dag, har skifte-retten kun mulighed for at udpege en sådan advokat som bobe-styrer, når den pågældende er autoriseret bobestyrer.Da bobehandlingen i særlige tilfælde vil kunne drage væsentli-ge fordele af, at der udpeges en ikke-autoriseret bobestyrer,finder udvalget, at skifteretten efter ønske fra en enig arvings-gruppe i begrænset omfang bør kunne udlevere boet til en ikke-autoriseret bobestyrer.Det bør dog fortsat være den altovervejende hovedregel, at bo-er, der skal behandles ved bobestyrer, bliver udleveret til en au-toriseret bobestyrer, medmindre afdøde selv har indsat testa-mentarisk bestemmelse om en bestemt ikke-autoriseret bobe-styrer. Udvalget lægger herved vægt på de grundlæggende hen-syn bag den gældende autorisationsordning - hvor et forholds-vist begrænset antal advokater autoriseres - om at sikre delsden fornødne ekspertise hos bobestyrerne, dels en effektivise-ring af bobehandlingen. Udvalget bemærker i den forbindelse,at bobestyreren er tillagt en betydelig handlekraft og kompe-3
tence til at afgøre spørgsmål om boets forhold, og at det derforbør sikres, at boet behandles af en erfaren bobestyrer.Derudover skal en bobestyrer ikke alene varetage arvingernesinteresser, men i et vist omfang også legatarernes, kreditorer-nes og det offentliges interesser. En bobestyrer er således ikkearvingernes repræsentant, sådan som en advokat i traditionelforstand er det. I den forbindelse bemærkes det, at arvinger, derer enige herom, i langt de fleste tilfælde vil kunne vælge atskifte boet privat, hvor de frit kan vælge en advokat til at fore-stå behandlingen af boet.På den baggrund er det udvalgets opfattelse, at arvingernes øn-ske om en bestemt ikke-autoriseret bobestyrer kun bør efter-kommes, hvor bobestyreren har en særlig indsigt i boet eller desærlige spørgsmål som bobehandlingen rejser, og hvor denneindsigt vil udgøre en væsentlig fordel for behandlingen af boet.Herudover bør det være et krav, at alle arvinger er enige omvalget af denne bobestyrer, idet bobestyreren så vidt muligt børnyde samtlige arvingers tillid.”
Med lovforslaget lægges der ikke op til at ændre autorisationsordningen,da Justitsministeriet er enig med Ægtefælleskifteudvalget i, at den eksiste-rende autorisationsordning i det væsentlige fungerer hensigtsmæssigt.I overensstemmelse med udvalgets forslag foreslås det dog, at der indsæt-tes hjemmel i dødsboskiftelovens § 11, stk. 3, til, at justitsministeren kanfastsætte regler om tidsbegrænsning af autorisationer, jf. forslagets § 1, nr.3.Endvidere foreslås – også i overensstemmelse med udvalgets forslag – atskifteretten, hvor en længstlevende ægtefælle og de øvrige arvinger ønskeren bestemt bobestyrer, der ikke er autoriseret, kan udpege den pågældende,hvis særlige grunde taler for det, jf. lovforslagets § 1, nr. 23 (§ 37, stk. 3).Det bemærkes, at det hverken efter gældende ret eller i henhold til lovfors-laget er en betingelse for at udpege en bobestyrer, som ikke er autoriseret,at den pågældende er advokat.Af Konkurrencestyrelsens Konkurrenceredegørelse 2004 fremgår bl.a., atprivat skifte kan udføres af enhver, og at dødsboskifteloven har gjort detnemmere for arvinger at foretage privat skifte uden professionel assistan-ce. Det fremgår endvidere, at konkurrencesituationen kan forbedres, hvisflere forskellige erhvervsudøvere kan tilbyde dødsbobehandling, og at denuværende regler vedrørende autoriserede bobestyrere (hvor kun et be-4
grænset antal advokater autoriseres) udgør et specielt konkurrencepro-blem, og at det vil styrke konkurrencen, hvis adgangen til at virke som bo-bestyrer alene betinges af objektive kvalifikationskrav.Over for de ovennævnte hensyn, som ligger bag autorisationsordningen,finder Justitsministeriet imidlertid ikke, at konkurrencehensyn bør føre til,at der foretages ændringer på det omhandlede område ud over de modifi-kationer, som allerede følger af lovforslaget.
5