Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 83
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
7. marts 2011Procesretskontoret2010-710-0037TBJ40943
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov omændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revision af døds-boskifteloven m.v.) (L 83), som Folketingets Retsudvalg har stillet til ju-stitsministeren den 1. marts 2011.
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revision
af dødsboskifteloven m.v.) (L 83):
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra JuraEksper-ten, jf. L 83 – bilag 14.”Svar:
1.
Henvendelsen fra Erik Frodelund, JuraEksperten, indeholder seks for-slag til ændringer af dødsboskifteloven for så vidt angår bobestyrerboer.De fire første forslag i henvendelsen vedrører salær til autoriserede bobe-styrere og muligheden for at vælge en bestemt autoriseret bobestyrer. Ju-stitsministeriet kan ikke ud over, hvad der allerede følger af lovforslaget,støtte de pågældende forslag.Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det ved lovforslagets §1, nr. 33, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som dødsboskiftelovens §47, stk. 2. Efter bestemmelsen skal bobestyreren på det første møde, og nårder i øvrigt er anledning dertil, skriftligt oplyse arvingerne om, hvordansalæret beregnes, og om muligt den forventede størrelse heraf. Bobestyre-ren skal endvidere oplyse om, hvilke øvrige omkostninger der må forven-tes.Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der efter de advokatetiske reg-ler gælder, hvis arvingerne antager en advokat til at forestå et privat skifte.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger i afsnit 2.1.2.2.3, har Æg-tefælleskifteudvalget fundet, at arvinger, der skifter offentligt, i mangehenseender har behov for at få de samme oplysninger om forventede ud-gifter mv., som hvis de skiftede privat. Det forhold, at arvingerne tidligt iforløbet bliver gjort opmærksom på omkostningerne ved bobestyrerbe-handling, kan dels modvirke, at der senere rejses klager over salæret, delsanstifte arvingerne til så vidt muligt at nå til enighed for at undgå en for-længelse af bobehandlingen med en dertil svarende forøgelse af bobestyre-rens salær. Endelig vil arvingerne have bedre grundlag for at vurdere, omde bør anmode skifteretten om at udpege en ny bobestyrer efter dødsbo-skiftelovens § 37, stk. 4, eller om der bør klages over bobestyrerens bereg-ning af salær, jf. § 68, stk. 2, hvis arvingerne har fået et overslag over detforventede vederlag til bobestyreren, inden bobestyreren påbegyndte bo-behandlingen.
2
Det bemærkes, at skifteretten endvidere af egen drift kan ændre beregnin-gen af bobestyrerens salær i forbindelse med boets afslutning, jf. dødsbo-skiftelovens § 79, stk. 5.Herudover følger det af lovforslagets § 1, nr. 22, at dødsboskiftelovens §37, stk. 2, foreslås affattet således, at skifteretten i almindelighed skal ud-pege en bestemt autoriseret bobestyrer, hvis en længstlevende ægtefælleønsker, at denne skal behandle ægtefællernes fællesbo og tidligere skils-missesæreje. I andre tilfælde udpeger skifteretten i almindelighed den au-toriserede bobestyrer, som arvingerne ønsker. Bestemmelsen er til dels envidereførelse af gældende ret.Som noget nyt foreslås det endvidere, at der indsættes en bestemmelse idødsboskiftelovens § 37, stk. 3, der giver skifteretten mulighed for at ud-pege en bestemt bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis den længstlevendeægtefælle og de øvrige arvinger ønsker det, og særlige grunde taler for det.Der vil kunne foreligge særlige grunde, hvis den ønskede ikke-autoriserede bobestyrer må antages at have et særligt forudgående kend-skab til boet eller de spørgsmål, som bobehandlingen rejser, som vil udgø-re en væsentlig fordel for bobehandlingen.2.
Ved det femte forslag i henvendelsen (forslag nr. 4) foreslås det at givehovedarvingen ret til at vælge skæringsdagen i boet. Dette forslag kan Ju-stitsministeriet ikke støtte.Justitsministeriet har forstået forslaget som vedrørende valg af skærings-dagen i dødsboer, der behandles som bobestyrerboer. Justitsministerietskal i den forbindelse bemærke, at begrebet ”hovedarving” ikke er anvendti dødsboskifteloven. Begrebet lader sig endvidere efter Justitsministerietsumiddelbare opfattelse vanskeligt afgrænse.Justitsministeriet kan endvidere pege på følgende:Bobestyrerens opgave i et dødsbo er ifølge dødsboskiftelovens §§ 53 og 54bl.a. at træffe bestemmelse i boets anliggender – herunder at fastsætte skæ-ringsdagen – og at fremme boets behandling mest muligt. Bobestyrerenskal udføre disse opgaver på baggrund af, hvad der er bedst for boet, ogbobestyreren skal i den forbindelse varetage interesserne for alle interes-senter i boet – herunder en længstlevende ægtefælle, de andre arvinger iboet, boets kreditorer og legatarer – på den mest hensigtsmæssige måde.
3
Hovedreglen i dødsboskiftelovens § 66 er, at bobestyreren skal udarbejdeen boopgørelse med skæringsdag senest 2 år efter dødsfaldet. Da det erbobestyreren, der træffer bestemmelse i boets anliggender samt udarbejderboopgørelsen inden for lovens frister, er det naturligt, at det også er bobe-styreren, der fastlægger skæringsdagen i boet, således at denne fastlæggesunder hensyn til, hvad der er bedst for boet.Da bobestyrerens afgørelse om fastlæggelse af skæringsdagen i boet kanpåvirke arvingernes retsstilling, er der imidlertid tale om et væsentligtspørgsmål, der efter dødsboskiftelovens § 53, stk. 1, forinden skal fore-lægges for arvingerne. Er arvingerne ikke enige om fastlæggelsen af skæ-ringsdagen, skal spørgsmålet drøftes på et bomøde, hvortil alle arvingerskal indkaldes, jf. bestemmelsens stk. 2. Hvis der ikke opnås enighed omspørgsmålet, kan der forlanges afstemning, hvor de mødte arvinger stem-mer efter deres ret til at tage arv og boslod. Ved stemmelighed afgøresspørgsmålet dog af bobestyreren, der endvidere for at undgå retskrænkel-ser kan tilsidesætte arvingernes beslutning, hvis den er åbenbart uhen-sigtsmæssig eller strider mod nogens ret, jf. stk. 3.Arvingerne kan, jf. dødsboskiftelovens §§ 96 og 97, klage bl.a. over bobe-styrerens afgørelse om fastlæggelse af skæringsdagen i boet. Indgiver eneller flere arvinger klage over afgørelsen, vil skifteretten herefter træffeafgørelse i klagesagen. Bobestyreren har pligt til at vejlede arvingerne omderes retsstilling efter §§ 96 og 97, jf. § 53, stk. 4.3.
Det sjette forslag (forslag nr. 5) i henvendelsen vedrører hovedarvingersmulighed for efter proklamafristens udløb at forlange at få fast ejendom,bil og andet løsøre udlagt a conto med virkning fra dødsdagen mod at ind-betale det beløb, der måtte være nødvendigt for utvivlsomt at sikre boet denødvendige midler til andre arvinger, boafgiften mv.Justitsministeriet kan ikke støtte det omhandlede forslag og kan hervedpege på følgende:Efter dødsboskiftelovens § 64, 1. pkt., som ikke foreslås ændret, kan aconto udlodning ske med bobestyrerens tilladelse. Betingelsen herfor er, atboets forhold utvivlsomt tillader det. Ingen arving kan således forlange aconto udlodning, da bobestyrerens tilladelse afhænger af, om boets forholdutvivlsomt tillader det. Afgørelse om a conto udlodning er et væsentligtspørgsmål, som skal forelægges for arvingerne i medfør af dødsboskiftelo-vens § 53, stk. 1. Bobestyrerens tilladelse eller afslag kan påklages forskifteretten efter § 96.4
Det er Justitsministeriets opfattelse, at dødsboskiftelovens bestemmelserom a conto udlodning varetager de nødvendige hensyn til alle interessenteri et dødsbo, ved at a conto udlodning ikke tillades, hvis boets forhold ikketillader det. Det bemærkes, at det forudsættes i bemærkningerne til døds-boskiftelovens § 64, at indbo og andet løsøre, som ikke afkaster indtægt,vil kunne udlægges i arv eller legat, så snart der er truffet beslutning om,hvem der skal modtage effekterne, og så snart udlæg er praktisk muligt.Det bemærkes endvidere, at dødsboskiftelovens § 64 kan anvendes af en-hver arving eller legatar, og bestemmelsen giver således ikke fortrinsstil-ling til en enkelt arving.Efter dødsboskiftelovens § 64, 2. pkt., kan a conto udlodning betinges af,at boet friholdes for et eventuelt tab. Der gives herved mulighed for bereg-ning af såkaldt mellemrente, således at der sker en udligning af såvel deøkonomiske fordele ved fremrykket udlodning som boets eventuelle tab.Ved a conto udlodning af fast ejendom eller et andet aktiv vil der såledeskunne træffes bestemmelse om mellemrente af a conto udlodningen, hvisaktivet indtil udlægget gav afkast til boet, eller hvis en salgssum for aktivetellers ville afkaste forrentning til boet.
5