Spørgsmål 5:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. februar 2011 fra Dansk Energi,jf. L 87 - bilag 7.”

Svar:

Forholdet til elforsyningslovens § 35

Eldirektivet og dermed lovforslaget indeholder krav om ejermæssig adskillelse aftransmissionsaktiviteter fra produktions- og handelsaktiviteter.L 87 udløser ikke automatisk et krav om afståelse af det regionale transmissionsnet,men virksomhederne kan vælge andre muligheder for at sikre den krævede ejer-mæssige adskillelse mellem transmissionsvirksomhed og produktion og handel medel. Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan den ejermæssige adskillelse skal ske,og overlader det til virksomhederne selv at bestemme de tiltag, som sikrer, at krave-ne til ejermæssig adskillelse overholdes.Virksomhederne kan således vælge, at afstå handel og produktion og bevare ejer-skabet til transmission.En virksomhed kan også vælge at beholde sine rettigheder i både transmission oghandel/produktion uden at have kontrollerende indflydelse i nogen af disse virksom-heder og uden at have ret til at udpege medlemmer i transmissionsvirksomhedensselskabsorganer.Virksomhederne har også muligheden for at afstå rettigheder, således at de alenebesidder stemmeløse ejerandele.Det fremgår imidlertid af bemærkninger til lovforslaget, at § 19 a ikke ændrer ved el-forsyningslovens § 35, som omhandler statens købsret og -pligt til de regionaletransmissionsnet. Virksomhedernes tiltag skal derfor ske inden for rammerne af el-forsyningslovens § 35, som blev indsat som led i gennemførelsen af aftalen af 29.marts 2004 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Social-demokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kri-stendemokraterne om fremtidssikring af energiinfrastrukturen.I forhold til elforsyningslovens § 35 skal i øvrigt bemærkes følgende:

Det fremgår af elforsyningslovens § 35, stk. 1, at de omfattede transmissionsnet ogejerandele i transmissionsvirksomhederne, der ejer sådanne net, udelukkende kanafstås til staten. En afståelse af rettigheder vil være at sidestille med et salg.Staten skal imidlertid respektere udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder ogtegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004. De direkte ejere af transmissions-virksomhederne vil derfor kunne bruge muligheden for alene at besidde stemmeløseejerandele, hvilket vil kunne ske inden for rammerne af de forkøbsrettigheder, købe-rettigheder og tegningsrettigheder, som er stiftet før den 21. april 2004.Forslaget har ikke til hensigt at åbne op for, at der kan overdrages rettigheder (udenejerandele) til virksomheder, som ikke efter gældende ret - og i overensstemmelsemed ovennævnte energipolitiske aftale - har mulighed for at opnå ejerskab til ellerkontrol med transmissionsvirksomheden, uden at det udløser afståelsespligt efter §35.Regionale transmissionsvirksomheder, som var vertikalt integrerede den 3. septem-ber 2009, kan endelig i stedet for den ejermæssige adskillelse benytte sig af følgendeundtagelsesmuligheder, som direktivet indeholder, og som lovforslaget gennemfører,”ISO-optionen” eller bevarelse af status quo:”ISO-optionen” (ISO står for ”Independent System Operator”): Denne option givermulighed for, at virksomhederne bevarer ejerskabet til deres transmissionsnet, menoverdrager ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af nettet til Energinet.dksom uafhængig systemoperatør.Bevarelse af status quo, hvor de gældende ejerforhold videreføres, kan benyttes,hvis Energitilsynet og Europa-Kommissionen vurderer, at der er indført ordninger,som sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end deregler, der gælder for direktivets såkaldte ITO-option (ITO står for ”IndependentTransmission Operator”). ITO-optionen indebærer ingen strukturel adskillelse af virk-somhederne, men er en ren adfærdsregulerende ordning.Transmissionsvirksomheder med mange ejere er ikke nødvendigvis vertikalt integre-ret, idet vertikal integration forudsætter kontrol over på den ene side transmission ogpå den anden side elproduktion eller elhandel. Disse transmissionsvirksomheder kanikke anvende de ovenfor nævnte undtagelsesmuligheder.

Net på mellem 50 kV og 60 kV

I Danmark har en række virksomheder bevilling til at drive transmissionsnet på mel-lem 50 kV og 60 kV. Transmissionsbevillingerne er udstedt med baggrund i en funk-tionel definition af transmissionsvirksomhed. Virksomhederne opfylder således ikke isig selv kravene til distribution, idet de har meget få tilsluttede forbrugere.Eldirektivet opererer ligeledes med funktionelle definitioner af transmissions- og di-stributionsvirksomhed, hvorfor det ikke EU-retligt kan lægges til grund, at net under

100 kV altid er distributionsnet. I Danmark sondres ikke mellem 50 kV og 60 kV. Detvurderes, at det ikke er muligt generelt at omdefinere nettene uden at tage højde forderes funktion.Net på mellem 50 kV og 60 kV skal imidlertid ses i sammenhæng med distributions-net på lavere spændingsniveau, hvorfor mange af nettene i de forløbne år er bleveten integreret del af netvirksomhederne, som også driver distributionsnet på laverespændingsniveau. Nettene vil derfor kunne opnå netbevilling, hvis de indgår i en virk-somhed, som også driver net på lavere spændingsniveau med det formål at levereelektricitet til en ubestemt kreds af forbrugere.For at undgå at pålægge virksomhederne unødige byrder er der ikke stillet krav om,at sammenlægning skal ske inden for den frist, der ellers gælder for opfyldelsen afkravet om ejermæssig adskillelse for transmissionsvirksomheder. Virksomhedernekan anmode om at få en selvstændig netbevilling, indtil sammenlægning med distri-butionsnet på lavere spændingsniveau finder sted på et senere tidspunkt. Der er afhensyn til virksomhederne ikke fastsat en tidsfrist for, hvornår sammenlægningenskal finde sted.For så vidt angår spørgsmålet om eventuelle praktiske problemer i forhold til sam-menlægningen henvises til, at flere transmissionsnet allerede er blevet sammenlagtmed distributionsnet på lavere spændingsniveau.Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er noget til hinder for, at netvirksomheder samar-bejder med andre netvirksomheder om driften af hele eller dele af deres net.Spørgsmålet er i øvrigt behandlet i Energistyrelsens høringsnotat af 3. december2010, pkt. 5.