PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2994 - Økofin Bilag 1
Offentligt

3. februar 2010

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 16. februar 2010

Revisionsrettens årsberetning om budget gennemførelsen i 2008



Rådsanbefalinger

KOM-dokument foreligger ikke

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud for Malta, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien



Rådskonklusioner og henstillinger

KOM-dokument foreligger ikke

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud for Grækenland



Rådskonklusioner og pålæg

KOM-dokument foreligger ikke

(Evt.) Statistik - Grækenland



Handlingsplan

KOM-dokument foreligger ikke

Det Indre Marked - Servicedirektiv



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Udnævnelse af ny næstformand for Den Europæiske Centralbank



Rådsindstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Side 21

Side 2

Side 12

Side 19

Side 23

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Revisionsrettens årsberetning om budget gennem-

førelsen i 2008

Resumé

På ECOFIN den 16. februar 2010 forventes Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om

meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2008 vedtaget. Revi-

sionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring (DAS) til Par-

lamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners (betalingers)

lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen udarbejdes på grundlag af en DAS-revisionsmetode,

der tager hensyn til de særlige forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.

Revisionserklæringen for 2008 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed; en positiv erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed for

indtægterne og 47 % af EU-budgettets udgiftsområder, der vurderes at være uden væsentlig fejl-

forekomst (d.v.s. fejl i under 2 % af betalingerne); og en negativ erklæring om betalingernes

lovlighed og formelle rigtighed på 53 % af EU-budgettets udgiftsområder (d.v.s. fejl i over 2 % af

betalingerne). Derudover gentager Retten, at komplicerede eller uklare lovkrav - som f.eks.

støtteregler - har væsentlig betydning for de afholdte udgifters lovlighed og formelle rigtighed. En-

delig konstaterer Retten, at der er gjort yderligere fremskridt med hensyn til Kommissionens over-

vågnings- og kontrolsystemer. Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om

Danmark.

Revisionsretten anbefaler, at overvågnings- og kontrolsystemerne fortsat forbedres, ligesom der er

behov for særlig og øget opmærksomhed på udgiftsområder med høj fejlforekomst, og herunder

forenkling af lovgrundlaget i forbindelse med udformningen af fremtidige politikforslag.

Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, er det efter dansk opfattelse

fortsat utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive en revisionserklæring med væsentlige

forbehold for gennemførelsen af EU’s budget. Dette forhold skal - som også fremhævet af Revi-

sionsretten - ses i sammenhæng med budgetgennemførelsens kompleksitet. Baseret på allerede

opnåede og forventede yderligere fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er

der dog flere grunde til en vis optimisme, hvad angår muligheden for at opnå en revisionserk-

læring med fortsat færre forbehold. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der i løbet af de

seneste regnskabsår samlet set er sket et betydeligt fald i fejlforekomsten. Fejlreduktionen fra

2007 til 2008 afspejler fortrinsvis forbedringer på politikområdet ”Landbrug og

naturressourcer”.

Fra dansk side har man gennem årene spillet en meget aktiv rolle under Rådets behandling af

Revisionsrettens årsberetning og herunder bl.a. bidraget med konkrete forslag til Rådets decharge-

henstilling, der kan medvirke til at forbedre forvaltningen og kontrollen af EU’s budget og in-

formationen herom. I forlængelse heraf har man fra dansk side i Rådets Budgetudvalg fremlagt

en række forslag, der helt eller delvist indgår i Rådets decharge 2008-henstilling til Parlamentet.

Baggrund

Decharge-proceduren

På ECOFIN den 18. november 2009 præsenterede Revisionsretten årsberetning-

en for regnskabsåret 2008 med tilhørende revisionserklæring. Revisionsrettens

årsberetning blev forelagt for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg den 10.

november 2009 - samme dag som beretningen blev offentliggjort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN tog Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterretning.

Herefter er beretningen blevet behandlet i Rådets Budgetudvalg og Coreper med

henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om

meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf.

artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget på møde i

ECOFIN den 16. februar 2010. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Kom-

missionen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme

bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om

decharge, jf. artikel 319, stk. 3 i Lissabon-traktaten.

Rettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Un-

ionen, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Unionens øvrige institu-

tioner har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 (for

regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet

til brug for disse institutioners behandling af EU’s regnskab og dermed Kommis-

sionens gennemførelse af budgettet, jf. også Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 1.

Revisionserklæringen omtales typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la

déclaration d’assurance”, som direkte oversat betyder forsikrings- eller sikker-

hedserklæringen. Erklæringen hviler på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes

rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

I revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret

korrekt ved regnskabsårets udgang.

I denne del af DAS-revisionen undersøger Retten, om Kommissionen har sikret,

at de relevante regnskabsregler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstalt-

ninger bidrager til at give rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede års-

regnskab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

I revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Retten en række generelle konklusioner om overvågnings- og

kontrolsystemernes effektivitet samt fejlforekomsten vedrørende samtlige

indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder.

I denne del af DAS-revisionen indsamler Retten tilstrækkeligt bevis til at kunne

afgøre, om midlerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fæl-

lesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt og nøjag-

tigt. Rettens revision går i den forbindelse bl.a. ud på at undersøge, om

transaktionerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at få den tildel-

te støtte og om de anmeldte omkostninger, henholdsvis mængder var rigtige og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtteberettigede. Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den en-

delige modtager.

For en redegørelse om Rettens revisionsmetoder samt behandlingen og vurder-

ingen af fejl kan henvises til

bilag 1.

Indhold

Hovedbudskaber i revisionserklæringen

Revisionserklæringen for 2008 indeholder følgende hovedbudskaber:

Retten afgiver en

positiv erklæring uden forbehold

(blank erklæring) om regnskabernes

rigtighed, idet EU’s regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme. Der er for

andet år i træk tale om en blank erklæring.

Retten afgiver ligeledes en

positiv erklæring uden forbehold

(blank erklæring) om de

underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’s

egne indtægter, indgåede forpligtelser vedrørende samtlige politikområder og be-

talingerne inden for følgende grupperne ”Uddannelse og medborgerskab” samt

”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konkluderer, at transaktion-

erne på disse områder er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % af betalin-

gerne). Det er første gang, at budgetområdet ”Uddannelse og medborgerskab” har

fået en blank erklæring.

Retten afgiver en

positiv erklæring med forbehold

på politikområdet ”Landbrug og

naturressourcer”, idet den samlede fejlforekomst for hele området skønnes at

ligge under Rettens acceptable fejlprocent på 2 % af betalingerne. Imidlertid tages

der forbehold for betalingerne til delområdet udvikling af landdistrikter, hvor den

anslåede fejlforekomst stadig er højere end de acceptable 2 %. Det er første gang,

at budgetområdet ”Landbrug og naturressourcer” som helhed har fået en positiv

erklæring med forbehold.

Endvidere afgiver Retten en

positiv erklæring med forbehold

på politikområdet ”Øko-

nomiske og finansielle anliggender”. Forbeholdet skyldes systemsvagheder og for

mange fejlbetalinger vedrørende det 6. rammeprogram for forskning og

teknologisk udvikling.

Retten afgiver en

negativ erklæring

om transaktionernes lovlighed og formelle

rigtighed inden for følgende udgiftsgrupper: ”Samhørighed”, ”Forskning, energi

og transport” samt ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse”. På disse poli-

tikområder - der udgør 53 % af EU-budgettets udgiftsområder - vurderer Retten,

at der er fejl i over 2 % af betalingerne, hvilket som nævnt ligger over det accepta-

ble niveau. Fejlforekomsten er fortsat størst på området ”Samhørighed”, der om-

fatter EU’s strukturfondsforanstaltninger. Retten vurderer her, at mindst 11 % af

det samlede beløb på 36,6 mia. euro, som medlemsstaterne fik godtgjort, var

fejlbehæftet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retten gentager, at komplicerede eller uklare lovkrav - som f.eks. støtteregler - har

væsentlig betydning for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed på de områder af udgiftsbudgettet, der har fået en negativ revisionserk-

læring.

Retten konstaterer atter, at der er gjort yderligere fremskridt med hensyn til

Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer. Fremskridtene angår især sik-

kerheden i generaldirektørernes erklæringer og det forhold, at disse erklæringer

stemmer bedre overens med Rettens revisionsresultater.

Revisionsrettens hovedanbefalinger

Årsberetning for 2008 indeholder følgende hovedanbefalinger:

Rettens tidligere anbefalinger om forbedringer af overvågnings- og kontrolsys-

temerne er stadig relevante, idet forbedringer skal betragtes som en løbende pro-

ces, der tager tid, inden foranstaltningerne får effekt.

Der er behov for særlig og øget opmærksomhed på udgiftsområder med høj fejl-

forekomst. Det gælder specielt i følgende tre henseender: Vurderinger af

kontrolindsatsens værdi (omkostninger og udbytte), forenkling i forbindelse med

udformningen af fremtidige politikforslag og forbedring af finansielle korrektion-

er, inddrivelser m.v. som mekanisme til at korrigere fejl.

Omtalen af Danmark

Danmark er ikke nævnt i Rettens årsberetning for 2008 ud over i nogle generelle

tabeller om EU’s udgifter og indtægter samt i en enkelt tabel, hvoraf det fremgår,

at Danmark er det eneste EU-15-land, hvor Kommissionen ikke har forbehold

vedrørende momsbetalingen (tabel 4.2 i kapitel 4).

Hjemmelsgrundlag

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Kom-

missionen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme

bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om

decharge, jf. artikel 319, stk. 3 i Lissabon-traktaten.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet bl.a. Rådets decharge-henstil-

ling som indledningsvist nævnt indgår som en del af Parlamentets beslut-

ningsgrundlag. Parlamentet forventes at træffe sin decharge-beslutning ultimo

april 2010.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fo-

retages på unionsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revi-

sionsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevi-

sionen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korre-

spondance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen. Rigsrevisor har bl.a. på

denne baggrund udarbejdet et notat af 8. december 2009 til Statsrevisorerne om

Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2008. I notatet behandles udvalgte

dele af Rettens årsberetning, ligesom der redegøres for udviklingen i samarbejdet

om revision af EU-midler.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2008 har den 13. november 2009

været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECO-

FIN den 18. november 2009.

Holdning

Dansk holdning

Den ”positive DAS”

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene -

siden revisionserklæringens indførelse med virkning fra regnskabsåret 1994 - med

visse forbehold har anset EU´s regnskaber for at give et retvisende billede af Fæl-

lesskabernes indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Denne del af revi-

sionserklæringen har med andre ord som helhed betragtet været positiv gennem

alle årene og har for regnskabsårene 2007 og 2008 været uden forbehold (blank

erklæring).

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, Retten afgiver en positiv erklæring

uden forbehold om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende

EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelser vedrørende samtlige politikområder

samt betalingerne på 47 % af EU-budgettets udgiftsområder.

Den ”negative DAS”

Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, finder

regeringen det dog fortsat utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet af-

give en negativ revisionserklæring om transaktionernes lovlighed og formelle

rigtighed - for regnskabsåret 2008 på de resterende 53 % af EU-budgettets udg-

iftsområder, hvor der efter Rettens vurdering var en fejlforekomst i over 2 % af

betalingerne. Det drejer sig især om gruppen ”Samhørighed”, der omfatter EU’s

strukturfondsforanstaltninger. Dette udgiftsområde, hvor forvaltningen er delt

mellem Kommissionen og medlemsstaterne, har fortsat en alt for høj fejlfore-

komst.

Når det gennem årene har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettet på

en fuldt tilfredsstillende måde i praksis, hænger dette efter regeringens opfattelse

sammen med, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en særdeles kom-

pliceret opgave. Dette forhold har Revisionsretten understreget ved mange tidlig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ere lejligheder og ligeledes i årsberetningen for 2008, hvor det i flere sammen-

hænge påpeges, at et indviklet retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier

øger den iboende risiko for fejl. Opgavens kompleksitet forstærkes af, at gen-

nemførelsen af budgettet er fordelt på mange forskelligartede og geografisk

spredte organer, der rækker fra Kommissionens centrale forvaltning over national,

regional og lokal forvaltning til det meget store antal lokale støttemodtagere (insti-

tutioner, enkeltpersoner m.m.) på de forskellige politikområder.

Flere holdbare fremskridt

Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Revi-

sionsretten - trods de gennem årene gentagne forbehold i dele af revisionserk-

læringen - anerkender de fremskridt i den finansielle forvaltning og interne kontrol

af EU’s budget, der har fundet sted i de seneste år.

De stedfundne fremskridt fremgår af nedenstående figur hentet fra Rettens års-

beretning for 2008.

Figuren viser udviklingen i lovligheden og den formelle

rigtighed af de transaktioner, Revisionsretten har testet i årene 2005-2008, og

dermed den procentdel af EU-budgettets udgiftsområder, der falder i de forskel-

lige intervaller for fejlforekomst.

I figuren er grupperne af politikområder klassificeret som grønne (nedre del af

søjlen), gule (mellemste del af søjlen) og røde (øvre del af søjlen) afhængigt af, om

den anslåede fejlforekomst er under 2 %, mellem 2 % og 5 % eller over 5 %. Som

Der henvises til side 27 i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2008, offentliggjort i

EU-Tidende C 269 af 10. november 2009. Endvidere henvises til side 6 i Revisionsrettens meddelelse om årsberetningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det fremgår, er der samlet set sket et betydeligt fald i fejlforekomsten i årenes løb.

Det gælder særligt procentdelen af de røde grupper af politikområder, der har

været støt faldende i perioden. Faldet i de røde grupper fra 2007 til 2008 afspejler

fortrinsvis forbedringer på politikområdet ”Landbrug og naturressourcer”.

Fremskridtene i den finansielle forvaltning og interne kontrol af EU’s udgifts-

budget hidrører fra følgende (næsten) fuldt ud gennemførte foranstaltninger:



Kommissionens og medlemsstaternes arbejde med at få gennemført Det In-

tegrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) har givet positive resultater.

IFKS er det vigtigste redskab til forvaltning og kontrol af arealstøtte og dyre-

præmieordninger m.m. Kontrolsystemet dækkede i 2008 over 80 % af udg-

ifterne under den fælles landbrugspolitik og forventes udvidet i de kommende

år.



Den i december 2006 reviderede finansforordning for EU’s budget, der bl.a.

indebærer en mere enkel, fleksibel og gennemsigtig budgetforvaltning samt

ikke mindst krav om, at medlemsstaterne fremlægger en årlig oversigt for

Kommissionen over de samlede revisionsresultater m.v. på henholdsvis land-

brugs- og strukturfondsområdet.



De fortsatte forbedringer i Kommissionens interne kontrolsystem såsom im-

plementeringen af nye standarder for intern kontrol og de enkelte gen-

eraldirektørers årlige aktivitetsrapportering, der indgår som et vigtigt element i

Kommissionens egen præsentation af budgetgennemførelsens kvalitet.



Kommissionens omfattende handlingsplan fra januar 2006 for en integreret

struktur for intern kontrol, der forventes at løfte kvaliteten af budgetgen-

nemførelsen hos såvel Kommissionen selv som medlemsstaterne.



Kommissionens handlingsplan fra februar 2008 til styrkelse af Kommis-

sionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger, der har

til formål at mindske antallet af fejl i medlemsstaternes betalingsanmodninger.

Der er derfor flere grunde til

en vis optimisme,

hvad angår muligheden for fortsat at

opnå en revisionserklæring med samlet set færre forbehold og dermed en mere

”positiv DAS”.

I øvrigt bemærkes, at vi fra dansk side gennem flere år konsekvent har arbejdet

for at styrke Rådets - og dermed medlemsstaternes - engagement og ansvarsfølelse

i spørgsmål vedrørende den finansielle styring og kontrol af budgettet, ligesom vi

aktivt har støttet de forslag vedrørende finansiel forvaltning og kontrol, Kommis-

sionen har fremlagt og som efter vores opfattelse kan bidrage til yderligere

fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol med EU’s udgiftsbudget.

Endvidere har vi selv fremlagt og fået tilslutning til en række forslag, der har

medvirket til at forbedre gennemførelsen af EU’s budget og informationen

herom.

Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er overvejende de gamle medlemslande (EU 15), der har tilkendegivet hold-

ninger til Revisionsrettens årsberetning og Rådets reaktion herpå, mens de nye

lande (EU 12) har spillet en mere tilbagetrukket rolle under decharge-behandlin-

gen i Rådets budgetudvalg. De gamle medlemslande deler sig i hovedsagen i to

grupper i henseende til, hvor aktivt Rådet bør forholde sig til Revisionsrettens

kritik: På den ene side en mindre ”nordeuropæisk” landegruppe, der i varierende

grad lægger vægt på snarest muligt at opnå en revisionserklæring med færre forbe-

hold (en mere ”positiv” DAS) og ønsker, at medlemsstaterne skal gøre en aktiv

indsats herfor. Og på den anden side en større ”sydeuropæisk” landegruppe, der

lægger mere vægt på Kommissionens traktatbestemte, formelle ansvar for den

samlede gennemførelse af EU-budgettet end de enkelte medlemsstaternes faktiske

ansvar for budgetgennemførelsens kvalitet. Disse lande er herudover generelt ikke

voldsomt bekymret over Revisionsrettens gentagne kritik. Der har dog hen over

årene været en gradvis styrkelse af den landegruppe, der tillægger arbejdet med at

opnå en positiv revisionserklæring (DAS) politisk betydning. Det gælder også i

forbindelse med den aktuelle rådsbehandling af Revisionsrettens årsberetning for

2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 1

Rettens revisionsmetoder samt behandlingen og vurderingen af fejl

Revisionsmetoder

Baseret på ændringer i revisionsforholdene og indhøstede erfaringer har Revi-

sionsretten gennem årene tilpasset og udviklet den revisionsmetode, der ligger til

grund for DAS-erklæringen. Kernen i den nuværende DAS-metode er en såkaldt

”sikkerhedsmodel”, som bygger på to hovedkilder til revisionsbevis ved kontrol-

len af lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner

(betalinger):



En undersøgelse af, hvordan de overvågnings- og kontrolsystemer fungerer,

som EU-institutionerne, medlemsstaterne og tredjelande anvender, når de

skal opkræve og udbetale EU-midler (systemrevision).

Undersøgelser baseret på repræsentative stikprøver af transaktioner

vedrørende indtægter og udgifter, som kontrolleres helt ned til den endelige

modtager (substansrevision).



For at opnå yderligere sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de

stedfundne betalinger kan Retten supplere hovedkilderne med to andre kilder:



En analyse af de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommis-

sionens generaldirektører og de procedurer, der anvendes ved udarbejdelsen

af dem.

En undersøgelse af andre uafhængige revisorers arbejde, herunder særligt

arbejde udført af de overordnede revisionsorganer i medlemsstaterne (i

Danmark Rigsrevisionen).

Behandlingen og vurderingen af fejl

Med DAS-revisionen ønsker Retten at undersøge arten og omfanget af de fejl

EU-betalingerne måtte være behæftet med. Vurderingen af de ved repræsentative

stikprøver konstaterede fejl indgår som et vigtigt element i førnævnte sub-

stansrevision.

Fejl defineres af Retten som transaktioner (eller dele af transaktioner) og/eller

handlinger i forbindelse med disse, som ikke er foretaget under overholdelse af

gældende love og bestemmelser. Nogle fejl er kvantificerbare og har dermed en

direkte og målelig finansiel effekt på det beløb, der udbetales fra EU-budgettet.

Det kan eksempelvis være anmeldelser af for store arealer eller for mange dyr,

eller det kan være støttemodtagere, der anmoder om EU-tilskud, som ikke er

støtteberettigede. Andre fejl har ingen effekt på betalingerne, eller det er meget

vanskeligt at kvantificere denne effekt. Det kan eksempelvis være manglende

overholdelse af (betalings)frister, en manglende bankgaranti eller mindre mangler

ved den foreliggende dokumentation.

I erkendelse af, at heller ikke gennemførelsen af EU-budgettet kan være fuldstæn-

dig fejlfri, tolererer Retten en vis fejlprocent i betalingerne. Den acceptable

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fejlprocent - eller væsentlighedstærskel - er i DAS-revisionen fastsat til 2 % af

betalingerne på et givet budgetområde. Overskrider de ved stikprøver konsta-

terede substansfejl denne tærskel, vurderes fejlniveauet typisk for højt til at være

acceptabelt. Væsentlighedstærsklen er dermed bestemmende for, om der kan gives

en blank påtegning af regnskabet eller om der skal tages et revisionsforbehold for

betalingernes lovlighed og rigtighed.

Revisionsretten har i øvrigt gennem årene understreget, at konstaterede fejl ikke

kan anvendes som indikator for omfanget af formodet eller konstateret svig (for-

sætlig handling eller undladelse) mod fællesskabsbudgettet, idet svig er en kriminel

adfærd, der først kan kvalificeres som sådan efter en retlig procedure. Hvis Retten

har en begrundet mistanke om svig, meddeles dette til EU’s Kontor for

Svigbekæmpelse (OLAF). I de sidste fem år har Retten gennemsnitligt indberettet

3-4 sager pr. år om formodet svig til OLAF.

I de tilfælde, hvor der foretages fejludbetalinger, er der primært tale om, at den

økonomiske forvaltning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok. Kon-

staterede fejludbetalinger søges i øvrigt inddrevet ved brug af finansielle korrek-

tioner eller sanktioner, således at de økonomiske tab for EU’s kasse helt udlignes

eller formindskes mest muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten –

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

for Malta, Litauen, Letland, Ungarn, Polen og Ru-

mænien

Resumé

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at konkludere, at Malta, Litauen, Letland og

Ungarn har gennemført effektive tiltag i overensstemmelse med de tidligere vedtagne henstillinger,

samt at vedtage reviderede henstillinger med udskudte frister til Malta og Litauen. ECOFIN

ventes endvidere at følge op på proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Polen og Ru-

mænien, men det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad Kommissionen vil anbefale for disse

lande.

Baggrund

EU-landene har i lyset af den økonomiske krise gennemført betydelige finanspoli-

tiske lempelser med henblik på at styrke aktivitet og beskæftigelse. EU-landenes

ekspansive økonomiske politik nødvendiggør gennemførelsen af exitstrategier

med fokus på den finanspolitiske konsolidering og holdbarhed inden for rammer-

ne af Stabilitets- og Vækstpagten.

Ved udgangen af 2009 havde i alt 20 EU-lande modtaget henstillinger om at brin-

ge deres offentlige underskud under 3 pct. af BNP, og i løbet af 2010 forventes de

fleste EU-lande at have modtaget henstillinger.

Den 2. december 2009 vedtog ECOFIN henstillinger for 13 lande (Belgien, Itali-

en, Portugal, Nederlandene, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland, Østrig,

Frankrig, Irland, UK og Spanien), herunder reviderede henstillinger med udskudte

frister for Frankrig, Spanien, UK og Irland, der havde gennemført effektive tiltag i

overensstemmelse med anbefalingerne, men havde været ude for en uventet nega-

tiv økonomisk udvikling siden henstillingen. De 13 henstillinger er baseret på fæl-

les principper for exitstrategier vedtaget på ECOFIN-mødet den 20. oktober 2009

og er indbyrdes konsistente mht. frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct.

af BNP og krav til gennemsnitlige årlige strukturelle budgetforbedringer. Henstil-

lingerne indebærer således, at lande med relativt store underskud får relativt lange

tidsfrister for korrektion, men bliver samtidigt stillet over for relativt ambitiøse

krav vedr. de årlige strukturelle budgetforbedringer,

jf. bilag.

Landenes anbefalinger kan inddeles i nogle grupper, der afhænger af landenes

respektive underskud og andre nøgletal, særligt



Lande med treårige frister for at få underskuddet ned under 3 pct. af BNP

og anbefalinger om årlige gennemsnitlige strukturelle budgetforbedringer på

�½ - ¾ pct. af BNP tre år i træk.

Lande med fireårige frister for at få underskuddet ned under 3 pct. af BNP

og anbefalinger om årlige gennemsnitlige strukturelle budgetforbedringer på

som hovedregel ¾ -1�½ pct. af BNP.

Lande med femårige frister for at få underskuddet ned under 3 pct. af BNP

og anbefalinger om årlige gennemsnitlige strukturelle budgetforbedringer på

som hovedregel ca. 1¾ - 2 pct. af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De fleste lande skal starte konsolideringen i 2010, mens enkelte lande – som hav-

de et vist finanspolitisk råderum forud for den økonomiske krise og fortsat har

mindre underskud end de fleste andre lande – kan vente til 2011. I gennemsnittet

skal EU-landene gennemføre strukturelle budgetforbedringer på godt 1 pct. af

BNP flere år i træk.

Indhold

Den 7. juli 2009 blev proceduren for uforholdsmæssigt store underskud iværksat

for Malta, Litauen, Letland, Ungarn, Polen og Rumænien. Kommissionen har seks

måneder efter iværksættelsen foretaget vurderinger af, hvorvidt Malta, Litauen,

Letland og Ungarn har gennemført effektive tiltag til strukturelle budgetforbed-

ringer i overensstemmelse med henstillingerne af juli 2009.

Betingelserne for, at Rådet kan vedtage reviderede henstillinger, fremgår af Stabili-

tets- og Vækstpagten og indebærer, at 1) landet skal have iværksat effektive tiltag i

overensstemmelse med de oprindeligt vedtagne anbefalinger og 2) der skal være

opstået uventede, negative økonomiske forhold efter vedtagelsen af den oprinde-

lige henstilling, som har betydelige ugunstige effekter på de offentlige finanser.

Kommissionen vurderer, at Malta og Litauen samt Letland og Ungarn har iværk-

sat effektive tiltag til strukturelle budgetforbedringer i overensstemmelse med

Rådets tidligere henstillinger.

Kommissionen vurderer endvidere, at den mindre favorable økonomiske udvik-

ling og udsigterne for Malta og Litauen i Kommissionens seneste prognoser sam-

menlignet med prognosen, som lå til grund for Rådets henstillinger af juli, har

ugunstige effekter på de offentlige finanser. Kommissionen foreslår på den bag-

grund, at Rådet vedtager reviderede henstillinger under Traktatens artikel 126.7

(tidligere 104.7) til Malta og Litauen.

Kommissionens forslag til reviderede henstillinger omfatter en forlængelse af fri-

sten for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud på ét år for begge

lande samt skærpede årlige konsolideringskrav,

jf. tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Reviderede henstillinger til Malta og Litauen

Tidspunkt

for

henstilling

Malta

Ny henstilling

Nominel

budgetsaldo

2009

(% af BNP)

-3,6

-4,5

-5,4

-9,8

Konsolidering

start

2009

Frist for

korrektion

Årlig strukturel

stramning

(gns., % af

BNP)

2010 Den nødvendige

stramning

2011

2012

¾ i 2011

≥1�½

≥2¼

juli 2009

januar 2010

juli 2009

januar 2010

Litauen

Ny henstilling

Kilde: Kommissionens anbefalinger vedr. korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud og

Kommissionens efterårsprognose af november 2009.

Kommissionens forslag til anbefalinger i de reviderede henstillinger til Malta og

Litauen ligger på linje med anbefalingerne i henstillingerne vedtaget den 2. de-

cember 2009. De reviderede henstillinger omfatter endvidere følgende anbefalin-

ger:



Malta

anbefales at benytte enhver mulighed – udover den finanspolitiske

stramning – til at accelerere reduktionen af den offentlige gæld. Derudover

anbefales Malta at styrke den mellemfristede budgetplanlægning og over-

vågningen af budgetimplementeringen, og Malta opfordres til at implemen-

tere reformer mhp. at øge den potentielle BNP-vækst og styrke den langsig-

tede holdbarhed af de offentlige finanser.

Litauen

anbefales at styrke den mellemfristede budgetplanlægning og opfor-

dres til at implementere reformer mhp. at øge den potentielle BNP-vækst og

styrke den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser



For så vidt angår Letland og Ungarn vurderer Kommissionen, at landene har

iværksat effektive tiltag, der udgør passende fremskridt mod korrektion af under-

skuddene, i overensstemmelse med Rådets tidligere henstillinger,

jf. tabel 2.

Kom-

missionen vurderer ikke, at den økonomiske udvikling berettiger at vedtage revi-

derede henstillinger med udskudte frister til disse lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Henstillinger til Letland og Ungarn (juli 2009)

Nominel

budgetsaldo

2009

(% af BNP)

Letland

Ungarn

januar 2010

-9,0 (-10)

-4,1 (-3,4)

2010

2012

2011

Konsolidering

start

Frist for

korrektion

Årlig strukturel

stramning

(gns., % af

BNP)

≥2¾

≥ i alt �½ over

2010-2011

Anm.: Tallene i parentes er den offentlige saldo for 2009 (i pct. af BNP) fra hhv. Kommissionens

forårsprognose 2009 og en opdatering heraf (for Letland), som lå til grund for henstillingerne.

Kilde: Kommissionens anbefalinger vedr. korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud og

Kommissionens efterårsprognose af november 2009.

Kommissionen bemærker ift.



Letland,

at der er behov for betydelige stramninger i 2011 og 2012 for at

bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i 2012,

Ungarn,

at der er betydelig risiko forbundet med budgetmålet for 2010, og at

der er risiko for manglende efterlevelse af stramningskravet på i alt 0,5 pct.

af BNP i 2010-2011.

ECOFIN skal den 16. februar også følge op på proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud for Polen og Rumænien, men det er på nuværende tidspunkt

uvist, hvad Kommissionen vil anbefale for disse lande. Det er muligt, at Kommis-

sionen vil foreslå en revideret henstilling til Rumænien. Indholdet af de to landes

henstillinger fra juli 2009 fremgår af tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Henstillinger til Polen og Rumænien (juli 2009)

Nominel

budgetsaldo

2009

(% af BNP)

Polen

Rumænien

juli 2009

januar 2010

juli 2009

januar 2010

-6,6

-6,4

-5,1

-7,8

2010

2011

≥

1�½

Årlig strukturel

Konsolidering

start

2010

Frist for

korrektion

2012

stramning

(gns., % af

BNP)

≥

1¼

Kilde: Kommissionens anbefalinger vedr. korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud og

Kommissionens efterårsprognose af november 2009.

Hjemmelsgrundlag

Vedtagelsen af henstillinger om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt

stort underskud til ophør inden for en given frist har hjemmel i artikel 126.7.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte

vækst og beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Malta, Litauen, Ungarn,

Polen og Rumænien blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 26.

juni 2009 forud for ECOFIN den 7. juli 2009. Supplerende samlenotat om procedu-

ren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Letland blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 1. juli 2009.

Holdning

Dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter, at Malta, Litauen, Letland og Ungarn har gennemført effektive

tiltag i overensstemmelse med Rådets henstillinger af 7. juli 2009, og støtter vedta-

gelsen af en revideret henstilling til Litauen. Danmark har ifølge den nye Traktat

generelt ikke stemmeret i sager vedrørende proceduren for uforholdsmæssigt sto-

re underskud når det gælder eurolande, men regeringen støtter dog også princi-

pielt en revideret henstilling til Malta.

Iværksættelsen af proceduren for alle lande, der overskrider Traktatens reference-

værdi på 3 pct. af BNP, er vigtig i forhold til at give støtte til lande, der står over for

væsentlige udfordringer i forbindelse med at sikre sunde og holdbare offentlige fi-

nanser. Der lægges vægt på, at konsolideringsstrategierne er tilstrækkeligt ambitiøse i

forhold til at sikre hurtig og effektiv konsolidering, hvor lande med størst underskud

får længere frister for korrektion, men forpligter sig til større årlige budgetforbedrin-

ger.

Andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om, at Malta, Litauen, Letland og Ungarn har gennem-

ført effektive tiltag i overensstemmelse med Rådets henstillinger af 7. juli 2009, og

bred støtte til vedtagelsen af reviderede henstillinger til Malta og Litauen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Tabel 1a

Henstillinger til lande med underskud over 3 pct. af BNP i 2009 (vedtaget 2. december 2009**)

Offentlig saldo

2008

Pct. af

BNP

0,0

-0,4

0,7

-2,7

-1,2

-1,8

-2,3

-2,1

-2,7

-3,4

-4,1

-5,0

-7,2

-3,4

-4,3

-4,7

-5,3

-5,9

-6,3

-6,6

-8,0

-8,3

-11,2

-12,1

-12,5

-5,0

-5,5

-6,1

-5,3

-5,8

-7,0

-6,0

-5,5

-8,0

-8,2

-10,1

-12,9

-14,7

-4,6

-5,3

-5,6

-5,1

-5,8

-6,9

-5,5

-5,7

-8,7

-7,7

-9,3

-11,1

-14,7

-1,9

-3,3

-3,6

-3,7

-4,2

-4,7

-6,2

-6,3

-6,6

-7,0

-9,3

-10,3

-10.1

-3,6

-4,3

-4,4

-3,7

-4,4

-5,4

-4,7

-6,7

-6,6

-8,5

-11,4

-11,5

115

2011

2010

Struktursaldo

2011

2009

2010

Gæld

2009

Start år

Henstilling*

Årlig

konsoli-

dering

≥

0,5

2013

2012

2013

2014

2009

2010

Frist år

≥

0,5

1,0

1¼

>1,0

>1,5

1¾

2,0

Tabel 1b

Henstillinger til lande med underskud over 3 pct. af BNP i 2008 (vedtaget 7. juli 2009***)

Offentlig saldo

2008

2009

2010

2011

Struktursaldo

2009

2010

Gæld

2009

Start

Henstilling*

Årlig

konsoli-

dering

-3,2

-4,7

-4,1

-3,6

-5,5

-3,8

-9,8

-4,5

-9

-6,4

-7,8

-4,1

-9,2

-4,4

-12,3

-7,5

-6,8

-4,2

-9,7

-4,3

-12,2

-7,6

-5,9

-3,9

-8,0

-4,3

-7,0

-6,4

-7,1

-2,1

-7,0

-4,1

-10,2

-6,6

-5,5

-2,1

29,9

68,5

33,2

51,7

21,8

79,1

2009

2010

Frist

≥

1�½

den nød-

vendige

stramning

≥

2¾

≥

1¼

≥

1�½

≥

i alt �½

over

2010-11

2011

2010

2012

2011

Anm.: *Henstillingen angiver 1) startår for konsolideringen, 2) den anbefalede årlige gennemsnitlige strukturelle budget-

forbedring, og 3) fristen for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP.

** ECOFIN har den 2. december 2009 vedtaget henstillinger på basis af de fælles principper for finanspolitiske

exitstrategier af 20. oktober 2009, herunder reviderede henstillinger for Frankrig, Irland, UK og Spanien, der seks

måneder efter deres oprindelige henstillinger havde gennemført effektive tiltag, men havde haft en uventet ugun-

stig konjunkturudvikling og derfor kunne modtage reviderede henstillinger. ECOFIN konstaterede at Grækenland

ikke havde foretaget effektive tiltag, og Grækenland ventes derfor snarest at modtage et pålæg (en skærpet hen-

stilling) med nye anbefalinger om frist og konsolidering.

*** Landene med henstillinger vedtaget den 7. juli 2009 vil evt. modtage reviderede henstillinger på linje med de

øvrige lande, i det omfang de opfylder betingelserne herfor.

Kilde:

009.

Europa-Kommissionens efterårsprognose og henstillingerne vedtaget på ECOFIN den 7. juli og 2. december

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store underskud for

Grækenland

Resumé

ECOFIN ventes på rådsmødet den 16. februar 2010 at vedtage et pålæg til Grækenland om at

bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist.

Baggrund og Indhold

ECOFIN vedtog på mødet den 2. december 2009 under Traktatens artikel 126(8)

en beslutning om, at Grækenland ikke har taget effektive tiltag til at bringe bud-

getunderskuddet ned under 3 pct. af BNP i overensstemmelse med Rådets hen-

stilling fra den 27. april 2009. Henstillingen indebar, at Grækenland skulle styrke

den finanspolitiske konsolidering i 2009 og implementere yderligere permanente

tiltag i 2010, således at underskuddet blev bragt klart under 3 pct. af BNP i 2010.

Sagen er imidlertid kompliceret af, at der i oktober 2009 blev afsløret nye svaghe-

der i det græske statistisksystem, herunder statistikproduktionen for offentlige

finanser. Da ECOFIN gav henstilling til Grækenland i april 2009, blev underskud

i 2009 skønnet til 3,7 pct. af BNP. Skønnet for 2009 er sidenhen blevet opjusteret,

senest i en rapport af Kommissionen fra januar 2010, hvor fejl i statistikprodukti-

onen samt en ugunstig konjunktursituation siden foråret 2009 indebar, at skønnet

for Grækenlands underskud i 2009 blev ændret til 12,5 pct. af BNP.

På det kommende rådsmøde den 16. februar 2010 ventes ECOFIN i overens-

stemmelse med Traktatens artikel 126(9) at give Grækenland et pålæg (en skærpet

henstilling) med nye anbefalinger om konsolidering og frist for at få underskuddet

ned under 3 pct. af BNP. Det nærmere indhold i pålægget kendes ikke på nuvæ-

rende tidspunkt.

Hjemmelsgrundlag

Vedtagelsen af pålæg om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort un-

derskud til ophør inden for en given frist har hjemmel i Traktatens artikel 126(9).

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte

vækst og beskæftigelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om pålæg til Grækenland har ikke tidligere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg. Beslutning om, at Grækenland ikke har gennemført effektive tiltag i

overensstemmelse med Rådets henstilling fra april 2009, blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2009.

Holdning

Dansk holdning

Danmark har ifølge den nye Traktat generelt ikke stemmeret i sager vedrørende

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud når det gælder eurolande.

Regeringen støtter dog principielt et pålæg til Grækenland om finanspolitisk kon-

solidering.

Andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til et pålæg til Grækenland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(evt.) Dagsordenspunkt 4:

Resumé

Statistik - Grækenland

ECOFIN vil eventuelt drøfte en handlingsplan for reformer af Grækenlands statistikprodukti-

on på rådsmødet den 16. februar 2010.

Baggrund og indhold

I 2004 blev der udtrykt markant kritik af Grækenland, bl.a. på baggrund af upåli-

delig statistikproduktion, herunder særligt opgørelserne af de offentlige finanser.

Grækenland blev i den forbindelse pålagt at forbedre sit statistiske system. I en

rapport fra oktober 2009 afsløredes nye svagheder i det statistiske system, der bl.a.

indebar en opjustering af underskuddet på de offentlige finanser i 2008 med knap

3 pct. enheder. På baggrund heraf udtrykte ECOFIN på ny kritik af Grækenland

og opfordrede Grækenland til hurtigt at tage de nødvendige skridt for at genop-

bygge tilliden til det statistiske system.

På rådsmødet den 19. januar 2010 vedtog ECOFIN rådskonklusioner vedr. Græ-

kenlands statistik for offentlige finanser, der understregende, at problemerne skal

adresseres med højeste prioritet med henblik på at igangsætte tiltag, der bl.a. sikrer

oprettelse af transparente arbejdsgange mellem de forskellige statistiske myndig-

heder samt sikrer statistikorganernes fuldstændige uafhængighed, integritet og

ansvarlighed overfor statistikproduktionen. ECOFIN opfordrede desuden Kom-

missionen til at fortsætte samarbejdet med de græske myndigheder og udarbejde

en handlingsplan, der skal håndtere de statistiske, institutionelle og styringsmæssi-

ge problemer.

På ECOFIN mødet den 16. februar ventes Rådet at fortsætte drøftelserne om

styrkelse af Grækenlands statistikproduktion, evt. på basis af et forslag til hand-

lingsplan fra Kommissionen. På nuværende tidspunkt er det uvist, om Kommissi-

onen når at færdiggøre handlingsplanen inden rådsmødet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Grækenlands statistik for offentlige finanser blev senest forelagt Folke-

tingets Europaudvalg den 13. januar 2010 forud for ECOFIN mødet den 19. ja-

nuar 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at Grækenland gennemfører de nødvendige tiltag,

således at tilliden til det græske statistiske system genoprettes, og forventer at

kunne støtte Kommissionens forslag til handlingsplan.

Andre landes holdninger

Der ventes fortsat bred opbakning til at sikre styrkelsen af Grækenlands statistik

for offentlige finanser og støtte til den konkrete handlingsplan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

Det indre marked – servicedirektivet

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at vedtage rådskonklusioner om en udvidelse og

styrkelse af det indre marked. Formålet med konklusionerne er navnlig at sætte fokus på det

indre marked for tjenesteydelser og behovet for markedsovervågning. I relation til tjenesteydelser

fremhæves især behovet for en snarlig gennemførelse af servicedirektivet i alle medlemsstater og

vigtigheden af den igangsatte gensidige evalueringsøvelse. I relation til markedsovervågning frem-

hæves bl.a. behovet for lanceringen af flere uddybende undersøgelser af markeder, der ikke synes

velfungerende.

Baggrund

Servicedirektivet blev vedtaget i Rådet (konkurrenceevne) i 2006 og skulle være

implementeret senest den 28. december 2009. Formålet med direktivet er at sikre

et mere velfungerende indre marked for tjenesteydelser, dels ved at fjerne hindrin-

ger for etableringsfriheden for tjenesteydere, og dels ved at fjerne hindringer for

den frie udveksling af tjenesteydelser mellem EU's medlemslande. Derudover

skal direktivet sikre den fornødne retssikkerhed, både for dem der leverer tjene-

steydelser og dem, der modtager tjenesteydelser.

Indhold

ECOFIN forventes på rådsmødet den 16. februar 2010 at vedtage rådskonklusio-

ner om en udvidelse og styrkelse af det indre marked. Konklusionerne sætter

navnlig fokus på tjenesteydelser i det indre marked, herunder servicedirektivet, og

markedsovervågning.

Der henvises indledningsvis i konklusionsudkastet til, at det indre marked har

resulteret i en række fordele i forhold til vækst og beskæftigelse. Det pointeres

samtidig, at potentialet i det indre marked stadig ikke er fuldt udnyttet, og at en

forøgelse og styrkelse af det indre marked skal være et af hovedmålene i EU 2020

strategien.

ECOFIN hilser en opdatering af det indre marked velkommen, hvilket Barroso

har tilkendegivet sin forpligtelse til i de politiske retningslinjer for den kommende

Kommission. ECOFIN ser frem til den annoncerede pakke for fremtidens indre

marked, der på passende vis bør tage højde for den kommende indre markedsrap-

port, som Mario Monti er blevet bedt om at udarbejde.

Det indre marked for tjenesteydelser fremhæves som et nøgleelement til at sikre

bl.a. konkurrencedygtige priser og fremme af konkurrenceevnen samtidig med, at

der peges på, at den mangelfulde gennemførelse af direktiver er en af grundene til,

at integrationsprocessen stadig ikke er komplet, og at der derfor er behov for en

omfattende og ambitiøs implementering af servicedirektivet. ECOFIN opfordrer

de medlemsstater, der endnu ikke har implementeret direktivet, til at gøre deres

for at afslutte arbejdet. Potentialet vedr. service-direktivet bør udnyttes fuldt ud,

hvorfor der bør foretages en omfattende evaluering af implementeringen, ligesom

der bør ses på de økonomiske konsekvenser af den resterende uensartethed i lan-

denes regler.

I relation til servicedirektivet fremhæves desuden potentialet i den gensidig evalue-

ringsøvelse, der er påbegyndt i januar 2010, herunder at den kan bidrage til at fjer-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne reguleringsmæssig ineffektivitet, identificere bedste praksis på reguleringsom-

rådet og passende nye initiativer til at udvide og styrke det indre marked.

ECOFIN’s støtte til markedsovervågning og mere intelligente reguleringsinitiati-

ver samt behovet for supplerende moderne erfaringsbaserede værktøjer under-

streges og forbindes med EU 2020-strategien. Bedre regulerings-initiativer frem-

hæves, herunder udviklingen af konsekvensanalyser samt simplificering og reduk-

tioner af de administrative byrder i relation til lovgivningsmæssige og ikke-

lovgivningsmæssige initiativer.

ECOFIN opfordrer desuden Kommissionen til at færdiggøre udestående under-

søgelser, lancere flere uddybende markedsovervågningsundersøgelser indenfor

sektorer, der viser tegn på at fungere dårligt samt samle mere erfaring i markeds-

overvågningsimplementering i tæt samarbejde med medlemsstaterne og EPC.

Kommissionen opfordres desuden til ultimo 2010 at afrapportere om markeds-

overvågning og om, hvorvidt undersøgelserne bidrager til en udvidet og styrket

indre markeds-dagsorden.

Afslutningsvist anerkender ECOFIN betydningen af EU’s statsstøtteregler som et

vigtigt værktøj til at forhindre forvridninger i samhandelen og til at styrke konkur-

rencen på det indre marked. ECOFIN noterer sig, at de midlertidige rammebe-

stemmelser for statsstøtte, som er iværksat som følge af den aktuelle økonomiske

og finansielle krise, udløber med udgangen af 2010, og hilser velkommen, at

Kommissionen løbende er forpligtet til at implementere statsstøttereglerne på en

måde som understøtter et velfungerende indre marked.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med rådskonklusionerne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser i forhold til gældende ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser men et

bedre fungerende indre marked vil understøtte vækst og beskæftigelse.

Høring

Der er ikke foretaget en høring af rådskonklusionerne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig dansk holdning

Danmark kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner og de forventede bud-

skaber om behovet for fremover at fokusere på en udvidelse og styrkelse af det

indre marked, vigtigheden af servicedirektivets implementering i medlemsstaterne,

den efterfølgende gensidige evalueringsproces og den økonomiske evaluering af

den resterende uensartethed i landenes regler samt vigtigheden af markedsover-

vågning. Danmark lægger vægt på statsstøttereglerne og disses betydning for et

velfungerende indre marked uden forvridning af samhandel og konkurrence.

Andre landes holdning

Det forventes, at alle medlemsstaterne generelt vil kunne støtte rådskonklusioner-

ne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Udnævnelse af ny næstformand for direktionen for

Den Europæiske Centralbank

Resumé

ECOFIN ventes den 16. februar 2010 at drøfte indstilling af ny næstformand for Den Euro-

pæiske Centralbanks direktion, da den nuværende næstformand Lucas Papademos skal træde

tilbage den 31. maj 2010. Danmark har ikke stemmeret i sagen, pga. det danske euroforbe-

hold.

Baggrund og Indhold

Den Europæiske Centralbanks (ECB) direktion skal have ny næstformand pr. 1.

juni 2010, da den nuværende næstformand Lucas Papademos skal træde tilbage

den 31. maj 2010. Direktionen for ECB består af 6 personer, som vælges for en

otteårig periode og ikke kan genvælges. Kun statsborgere i eurolandene kan være

direktionsmedlemmer. Næstformanden udnævnes, i overensstemmelse med Trak-

tatens artikel 283, af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal, på grundlag af

en indstilling fra ECOFIN, efter høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet

for ECB. Styrelsesrådet består af Direktionen, herunder formanden for ECB’s

direktion (Jean-Claude Trichet) og den kommende næstformand for ECB’s direk-

tion, samt cheferne for centralbankerne i euroområdet. Styrelsesrådet udformer

euroområdets monetære politik, herunder særligt beslutninger om officielle rente-

satser. Danmark er ikke medlem af euroområdet (Den Økonomiske og Monetære

Unions tredje fase) og har derfor ikke stemmeret i sagen om ny næstformand for

ECB’s direktion.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 283

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen skal til høring i Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

På grund af euroforbeholdet har Danmark ikke stemmeret i denne sag. Fra dansk

side vil beslutningen om udpegelse af ny næstformand for ECB’s direktion blive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

taget til efterretning.

Andre landes holdninger

Andre landes holdninger er på nuværende tidspunkt ukendte.