PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

1. februar 2010

Dyrevelfærdskontoret

2009-5410-0089

MCO40964

Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regions-

udvalget om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etablering

af et europæisk netværk af referencecentre for beskyttelse af dyr og

dyrevelfærd (KOM(2009)584))

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 28. oktober 2009 fremlagt en rapport til Europa-

Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etable-

ring af et europæisk netværk af referencecentre for beskyttelse af dyr og

dyrevelfærd. Rapporten har til formål at give Europa-Parlamentet, Rådet,

Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget lej-

lighed til at drøfte spørgsmålet om dyrevelfærdsmærkning og om opret-

telse af et europæisk netværk af referencecentre for beskyttelse af dyr og

dyrevelfærd. Rapporten rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-

cippet. Rapporten vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser

om andre medlemslandes holdninger til rapporten. Fra dansk side er man

umiddelbart positivt indstillet over for rapporten.

Rapporten blev præsen-

teret af Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16.

december 2009. Det spanske formandskab forventes at sætte rapporten

på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. februar

2010 til politisk drøftelse.

1. Baggrund

Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-

2010), der blev præsenteret for medlemslandene på rådsmødet (landbrug

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og fiskeri) den 23. januar 2006, indeholder en nærmere redegørelse for

Kommissionens politiske målsætninger på dyrevelfærdsområdet.

Som en del af opfølgningen på handlingsplanen afholdt Kommissionen

den 28. marts 2007 konferencen ”Animal welfare – Improving by Label-

ling”. Rådet vedtog på den baggrund i maj 2007 en række konklusioner

vedrørende dyrevelfærdsmærkning, hvorved man opfordrede Kommissi-

onen til at forelægge en rapport, der kunne danne grundlag for en til-

bundsgående drøftelse af emnet.

Kommissionen har på den baggrund fået udarbejdet en undersøgelse af

fordele og ulemper ved at indføre en dyrevelfærdsmærkningsordning og

etablere et europæisk netværk af referencecentre for beskyttelse af dyr og

dyrevelfærd.

Kommissionen præsenterede rapporten på rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 14.-16. december 2009. Det spanske formandskabet har herefter

sat rapporten på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 22. februar 2010 til politisk drøftelse og har i den forbindelse

sendt tre spørgsmål til medlemslandene, som skal tjene som grundlag for

drøftelsen. For det første spørges der til medlemslandenes holdning til,

hvilke redskaber der anses som mest passende til at forbedre informatio-

nen om dyrevelfærd, således at producenter belønnes for deres gode dy-

revelfærdsmæssige praksis. For det andet spørges der til, om der efter

medlemslandenes opfattelse bør være separate systemer for informatio-

ner om fødevaresikkerhed, kvalitet, miljøforhold, dyrevelfærd mv. eller ét

samlet system for informationer om den "europæiske model". For det

tredje spørges der til, om et system for information om dyrevelfærd bør

basere sig på obligatoriske standarder, både obligatoriske og frivillige

standarder eller kun frivillige standarder.

2. Indhold

Kommissionens rapport har til formål at danne grundlag for, at Europa-

Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget kan indgå i en tilbundsgående drøftelse af spørgsmålet

om et dyrevelfærdsmærke. Denne drøftelse mellem de forskellige institu-

tioner skal danne grundlag for Kommissionens overvejelser i forbindelse

med udformningen af eventuelle fremtidige tiltag på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens rapport præsenterer i den forbindelse nogle mulige tiltag

vedrørende dyrevelfærdsmærkning og etablering af et europæisk netværk

af referencecentre for beskyttelse af dyr og dyrevelfærd, som efter

Kommissionens opfattelse bør undersøges nærmere.

2.1. Dyrevelfærdsmærkning

Den gennemførte undersøgelse viser, at dyrevelfærdsmærkning baseret

på videnskabelige kriterier og harmoniserede krav kan sætte forbrugere i

stand til at træffe velinformerede valg i forbindelse med køb af varer og

samtidig gøre det muligt for producenter at drage fordel af mulighederne

på markedet.

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at en betydelig andel af borger-

ne ikke bare ønsker at blive informeret om varers fysiske kvaliteter, f.eks.

indholdet af ønskede og uønskede ingredienser, men også om andre kva-

liteter ved varerne, herunder – når produkter fra dyr indgår i varerne – de

etiske forhold i forbindelse med produktionen af disse dyr

Det anføres i rapporten, at dyrevelfærd fra et forbrugerperspektiv typisk

er et spørgsmål om tillid. Det betyder, at forbrugerne i mange tilfælde i

dag ikke selv kan kontrollere rigtigheden af oplysninger i en produktbe-

skrivelse om, at produktionen har levet op til høje standarder for dyrevel-

færd.

I EU findes der ikke harmoniserede krav til mærkning vedrørende dyre-

velfærd, men en række af de parter, der er blevet hørt i forbindelse med

undersøgelsen, er af den opfattelse, at der er behov for en metode til vur-

dering og sammenligning af dyrevelfærdsstandarder.

Nogle eksisterende mærkningsordninger omfatter krav, der har betydning

for dyrevelfærden, f.eks. mærkningsordninger vedrørende økologi eller

miljøbeskyttelse. Ifølge Kommissionen skal merværdien ved en eventuel

EU-mærkningsordning for dyrevelfærd derfor nøje overvejes i forhold til

de eksisterende ordninger.

I rapporten gennemgås følgende mulige tiltag, som Kommissionen anbe-

faler en nærmere undersøgelse af:

- Indførelse af ”forbeholdte udtryk”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et eksempel herpå er konsumæg, som mærkes enten som æg fra burhøns,

skrabeæg, æg fra fritgående høns eller økologiske æg. Fastsættelse af

krav til anvendelse af ”forbeholdte udtryk” vil forudsætte, at der udarbej-

des særlige europæiske standarder for dyrevelfærden i forbindelse med

det enkelte produkt. Det vil ifølge Kommissionen i den forbindelse være

nødvendigt at afveje fordele og ulemper ved en sådan ordning.

Kommissionen anfører i den forbindelse, at det er vigtigt at overveje,

hvorledes man vil skulle behandle produkter fra lande uden for EU, her-

under i lyset af EU’s forpligtelser i forhold til WTO.

- Oplysnings- og uddannelseskampagner

Ifølge Kommissionen må dyrevelfærdsmærkning i store træk forventes at

kunne have den ønskede virkning,

hvis

forbrugerne er tilstrækkeligt in-

formerede om betydningen af mærkningen,

hvis

oplysningerne er letfor-

ståelige, og

hvis

forbrugerne er interesserede i at benytte oplysningerne i

forbindelse med deres køb af varer. Resultaterne af undersøgelsen, som

Kommissionen har fået gennemført, viser således, at dyrevelfærdsmærk-

ning kan øge forbrugernes kendskab til dyrevelfærd og bidrage til, at der

kommer flere og bedre dyrevelfærdsprodukter på markedet. Det bør i den

forbindelse ifølge Kommissionen overvejes, om det er mest hensigts-

mæssigt at udarbejde og tilrettelægge oplysningskampagner på EU-

niveau eller på medlemsstatsniveau.

2.2. Etablering af et europæisk netværk af referencecentre for dyre-

beskyttelse og dyrevelfærd

Det fremgår af undersøgelsen, som Kommissionen har fået gennemført,

at de europæiske forbrugere savner oplysninger om dyrevelfærdsniveauet

i forbindelse med produktionen af de varer, som de køber. Derfor fore-

slås det i EU-handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-

2010), at der udvikles standardiserede dyrevelfærdsindikatorer som et

videnskabeligt baseret værktøj, der kan måle dyrevelfærd, sikre en bedre

håndhævelse og lette formidlingen til befolkningen.

I den forbindelse har en lang række af de parter, der er blevet hørt i for-

bindelse med undersøgelsen, fremhævet, at et europæisk netværk af refe-

rencecentre for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd vil være en fordel. På den

baggrund er forskellige former for referencenetværk og dermed forbund-

ne omkostninger blevet analyseret i undersøgelsen, og det konkluderes,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at et europæisk netværk af referencecentre, der kan yde teknisk støtte til

udviklingen og gennemførelsen af dyrevelfærdspolitikker, bør baseres på

et centralt koordinerende institut, som samarbejder med et netværk af

relevante forskningsinstitutioner i medlemslandene. Eventuelle underop-

gaver, der udføres af netværkspartnere i medlemslandene, kan omfatte

undersøgelser og konsekvensanalyser, gennemførelse af målrettet forsk-

ning i dyrevelfærdsanliggender af relevans for EU samt uddannelses- og

formidlingsaktiviteter.

Kommissionen anfører, at det i den forbindelse bør overvejes, om forde-

lene ved oprettelse af et europæisk netværk af referencecentre for beskyt-

telse af dyr og dyrevelfærd kan opveje ulemperne, herunder i lyset af den

administrative byrde, som oprettelsen vil medføre.

3. Gældende dansk ret

Der findes ikke i Danmark lovgivning om mærkning af varer, som alene

er baseret på dyrevelfærdsmæssige kriterier.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens rapport vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

I det omfang de initiativer, som omtales i rapporten, udmøntes i konkrete

forslag til EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medføre lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser, som det ikke på nuværende

tidspunkt er muligt at angive nærmere.

5. Høring

Rapporten har været sendt i høring hos Danske Slagterier, Dansk Pels-

dyravlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd,

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Dyre-

værnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO), Dyrenes Be-

skyttelse, Dyreværnsrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Fødeva-

restyrelsen, Landbrug & Fødevarer og Slagteriernes Forskningsinstitut.

Den Danske Dyrlægeforening

Forbrugerrådet

har ingen bemærk-

ninger til rapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1. Dyrevelfærdsmærkning

ANIMA

finder, at udvikling og implementering af dyrevelfærdsmærkning

indirekte indebærer en anerkendelse af landbrugets ret til at behandle

dyrene dårligt, og at dyrevelfærdsmærkning vil legalisere manglende dy-

revelfærd. Dyrenes velfærd skal efter ANIMA’s opfattelse være uafhæn-

gig af borgeres viden om dyrenes forhold og om eventuelle mærker, idet

det ifølge organisationen er umuligt for den enkelte borger at opnå viden

og at holde sig tilstrækkeligt velinformeret til at træffe kvalificerede valg

med eller uden velfærdsmærkning.

Det Dyreetiske Råd

anser det for positivt, at EU-Kommissionen engage-

rer sig i mulige mærkningsordninger for dyrevelfærd på EU-niveau. Ef-

ter rådets opfattelse kan inddragelse af forbrugerne via en mærknings-

ordning yde et væsentligt bidrag til at skabe et højere niveau af dyrevel-

færd i Europa og i forhold til animalske produkter importeret fra lande

uden for EU.

Rådet lægger dog stor vægt på, at sådanne markedsbaserede tiltag bør

etableres som supplement til - og ikke som erstatning for - minimumsreg-

ler for hold af dyr til landbrugsproduktion i EU-landene.

Rådet finder det endvidere afgørende, at mærkningsordninger for dyre-

velfærd etableres i et bredt samarbejde med europæiske interessenter,

herunder dyreværnsorganisationer, landbruget, fødevareindustrien og

detailhandelen, da man ellers risikerer, at de nye mærker kun finder en

meget begrænset anvendelse.

DOSO

finder, at det er vigtigt at indføre et mærkningssystem på EU-

niveau, og at mærkningen bør være obligatorisk samt tydelig og let at

forstå for forbrugerne.

Dyrenes Beskyttelse

støtter, at der gennemføres en nærmere undersøgel-

se af fordele og ulemper ved at indføre en obligatorisk eller frivillig

mærkningsordning for dyrevelfærd og af, hvorvidt en sådan ordning skal

gennemføres på EU-plan eller i hvert enkelt medlemsland.

Landbrug & Fødevarer

anfører, at det allerede i dag er muligt at mærke

for dyrevelfærd inden for rammerne af de generelle regler for markeds-

føring, som sikrer at mærkningen ikke må være vildledende, og at der

foreligger fornøden dokumentation for velfærdsanprisningerne. Endvide-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re anføres, at der allerede findes en række private standarder relateret til

dyrevelfærd, f.eks. det danske økologimærke. Organisationen finder, at

det for forbrugeren kan være svært nok på dagens marked at gennemskue

de indbyrdes relationer mellem de mange eksisterende mærker på føde-

varer. Et nyt dyrevelfærdsmærke vil efter organisationens opfattelse ikke

bidrage til at skabe bedre overblik.

Hvis der etableres et dyrevelfærdsmærke, bør en eventuel ordning efter

organisationens opfattelse være frivillig, harmoniseret og markedsdrevet

samt baseret på objektive og videnskabelige kriterier. Endvidere anfører

organisationen, at en mærkningsordning ikke må være konkurrencefor-

vridende, og at en eventuel ordning skal følges af en markant kommuni-

kations- og informationsindsats for at sikre ordningen både troværdig-

hed og forståelse hos forbrugeren.

Endvidere anbefaler organisationen, at det overvejes, om en mærknings-

ordning på dyrevelfærdsområdet kan integreres i en allerede eksisteren-

de mærkningsordning.

Teknologisk Institut

anfører, at en eventuel mærkningsordning bør ba-

seres på enkle og forståelige standarder, og at udarbejdelsen af valide,

operationelle og informative dyrevelfærdsindikatorer bør have høj prio-

ritet.

5.2. Etablering af et europæisk netværk af referencecentre for dyre-

beskyttelse og dyrevelfærd

DOSO

støtter forslaget om at etablere et netværk af referencecentre, da

det efter organisationens opfattelse er nødvendigt for at fremme dyrevel-

færden i EU.

ANIMA

finder, at et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyt-

telse og dyrevelfærd skal beskæftige sig med netop dyrebeskyttelse og

dyrevelfærd, og at økonomien ikke bør være afgørende for, hvor mange

smerter et dyr kan påføres.

Landbrug & Fødevarer

anfører, at et netværk af referencecenter kan

være en hensigtsmæssig foranstaltning med henblik på at komme et øn-

ske om europæiske dyrevelfærdsstandarder et skridt nærmere. Endvidere

vil et referencecenter kunne løfte opgaven med at koordinere forskning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og udvikling på dyrevelfærdsområdet, understøtte et objektivt og viden-

baseret mærke og udvikle et kontrolsystem.

Det er endvidere organisationens opfattelse, at finansieringen af et net-

værk bør ske via en ny bevilling fra Kommissionen.

Teknologisk Institut

anfører, at med henblik på at sikre, at standarderne

og indikatorerne bliver så operationelle som muligt, bør et eventuelt net-

værk af referencecentre ikke kun have teoretisk, men også praktisk ind-

sigt i dyreproduktion.

6. Nærhedsprincippet

Rapporten rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om de øvrige medlemslan-

des holdning til Kommissionens rapport.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for rapporten.

For så vidt formandskabets spørgsmål om, hvilke redskaber der anses

som mest passende til at forbedre informationen om dyrevelfærd, således

at producenter belønnes for deres gode dyrevelfærdsmæssige praksis, er

det den danske regerings holdning, at de initiativer, der nævnes i Kom-

missionens rapport (mærkning, "forbeholdte udtryk", oplysnings- og ud-

dannelseskampagner mv.), er interessante, men at fordele og ulemper

ved dem må analyseres yderligere, før der tages nærmere stilling til, om

de bør iværksættes.

For så vidt angår spørgsmålet, om der efter medlemslandenes opfattelse

bør være separate systemer for informationer om fødevaresikkerhed,

kvalitet, miljøforhold, dyrevelfærd mv. eller ét samlet system for informa-

tioner om den "europæiske model", er det den danske regerings opfattel-

se, at dette spørgsmål bør drøftes i en bredere handelspolitisk sammen-

hæng. Hvis der etableres separate systemer (f.eks. vedrørende dyrevel-

færd), er det efter regeringens opfattelse vigtigt, at udformningen og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

merværdien af et sådant system overvejes nøje, herunder i lyset af even-

tuelle overlap med eksisterende ordninger.

For så vidt angår spørgsmålet, om et system for informationer om dyre-

velfærd bør basere sig på obligatoriske standarder, både obligatoriske

og frivillige standarder eller kun frivillige standarder, er det umiddelbart

den danske regerings opfattelse, at det må afhænge af, hvem informatio-

nen retter sig mod. Hvis den retter sig mod europæiske forbrugere, synes

det umiddelbart mest hensigtsmæssigt at basere den på frivillige stan-

darder, hvilket dog vil kræve, at tilstrækkeligt pålidelige velfærdsindika-

torer færdigudvikles.

9. Europa-Parlamentets udtalelse

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Den Nationale Komité vedrørende Landbrugsdyr

Sagen vil blive drøftet på et kommende møde i Den Nationale Komité

vedrørende Landbrugsdyr.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har været forelagt for Folketingets Fødevareudvalg den 9. decem-

ber 2009 og Folketingets Europaudvalg den 11. december 2009.