PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale

Kontor

2010-3061/1-0062

SJE43283

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 25. – 26. februar

2010

Side:

3-13

Dagsordenspunkt 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om retten til tolke- og over-

sætterbistand i straffesager

- status

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om den europæiske beskyt-

telsesordre

- politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

SIS II - statusorientering

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Rådets resolution vedrørende

en model til en aftale om oprettelse af et

fælles efterforskningshold

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Kommissionens forslag til en intern sik-

kerhedsstrategi for Den Europæiske Uni-

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

14-19

Dagsordenspunkt 2

20-22

Dagsordenspunkt 3

23-25

Dagsordenspunkt 4

26-27

Dagsordenspunkt 5

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28-30

Dagsordenspunkt 6

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Relationerne EU-USA

- orientering

KOM-dokument forligger ikke

Forslag til beslutning om etablering af

Den Stående Komité for Indre Sikkerhed

(COSI)

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

31-32

Dagsordenspunkt 7

33-35

Dagsordenspunkt 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26.

februar 2010 at få forelagt et forslag til direktiv om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager med henblik på en statusorientering. For-

slaget til direktiv har til formål at opstille mindstestandarder vedrørende

retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager. Forslaget indeholder

bl.a. regler om retten til tolkning og til oversættelse af væsentlige doku-

menter, medlemsstaternes afholdelse af omkostninger til tolkning og

oversættelse samt om tolkningens og oversættelsens kvalitet. Forslaget er

en genfremsættelse af Rådets rammeafgørelse om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager, som faldt bort med før Lissabon-

traktatens ikrafttræden. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-

hedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 13

medlemsstater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdet

mellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. I pro-

grammet fra 2000 for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af

princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager fastslås,

at ”gensidig anerkendelse ikke kun skal gøre det muligt at styrke samar-

bejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers ret-

tigheder.” Det anføres i programmet, at den gensidige anerkendelse bl.a.

hænger sammen med definitioner af fælles mindstestandarder for så vidt

angår mistænktes rettigheder.

På den baggrund fremlagde Kommissionen den 8. juli 2009 et forslag til

rammeafgørelse om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager,

der fastsætter fælles mindstestandarder på området. Formandskabet frem-

lagde i tilknytning hertil et forslag til en resolution om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager.

Forslagene blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

23. oktober 2009, og der blev opnået politisk enighed herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene blev imidlertid ikke vedtaget før Lissabon-traktatens ikraft-

træden den 1. december 2009, hvilket indebar, at forslagene bortfaldt.

Retsakten er blevet genfremsat som et direktiv på initiativ af medlemssta-

terne Belgien, Tyskland, Spanien, Estland, Frankrig, Ungarn, Italien, Lu-

xembourg, Østrig, Portugal, Rumænien, Finland og Sverige.

Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25. og 26. februar 2010 vil blive forelagt et forslag til direktiv om retten

til tolke- og oversætterbistand i straffesager med henblik på politisk drøf-

telse. Forslaget er indholdsmæssigt identisk med det forslag til rammeaf-

gørelse, der blev forhandlet færdigt i efteråret 2009

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt om forslaget til direktiv

Forslaget til direktiv er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk.

2, litra b, der vedrører muligheden for at fastsætte minimumsregler, der

f.eks. vedrører enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen med

henblik på bl.a., at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsaf-

gørelser.

Forslaget tager sigte på at opstille mindstestandarder med hensyn til ret-

ten til tolke- og oversætterbistand i straffesager i EU, og bygger på Den

Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK) og Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols retspraksis på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder bestemmelser om retten til tolkning og til oversæt-

telse af væsentlige dokumenter, medlemsstaternes afholdelse af omkost-

ningerne til tolkning og oversættelse, tolkningens og oversættelsens kva-

litet samt en klausul om at forhindre forringelser af eksisterende (nationa-

le) rettigheder på området.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget til direktiv omfatter personer, som er mistænkt eller tiltalt for at

have begået en strafbar handling fra det tidspunkt, hvor personen bliver

gjort opmærksom på, at vedkommende er mistænkt eller tiltalt og indtil

den strafferetlige proces er endeligt afsluttet. Endvidere omfatter direkti-

vet personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk ar-

restordre (udleveringssager).

Forslaget er endvidere afgrænset således, at det ikke finder anvendelse på

sager, hvor en administrativ myndighed kan idømme en straf.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der tilbydes tolkning til en

mistænkt eller tiltalt person (henholdsvis en person, der er impliceret i en

sag om udlevering på grundlag af en europæisk arrestordre), som ikke

forstår eller taler det sprog, der anvendes. Tolkning skal ske til personens

modersmål eller et andet sprog, som personen forstår. Tolkebistand, som

også omfatter samtale mellem den mistænkte eller tiltalte person og den-

nes advokat, skal ydes i kontakten med sagens efterforsknings- og rets-

myndigheder (politi og domstole mv.), herunder under politiafhøringer

og under alle retsmøder. Det skal endvidere sikres, at personer med høre-

lidelser modtager passende tolkebistand.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en mistænkt eller tiltalt

person (henholdsvis en person, der er impliceret i en sag om udlevering

på grundlag af en europæisk arrestordre), som ikke forstår det sprog, der

anvendes, får en oversættelse af alle væsentlige dokumenter – eller som

minimum de væsentligste passager heraf – der er nødvendige for at sikre

personen en retfærdig rettergang. Efter forslaget afgør myndighederne i

medlemsstaterne som udgangspunkt, hvad der udgør væsentlige doku-

menter, men skal som minimum omfatte kendelser om varetægtsfængs-

ling eller anden frihedsberøvelse, anklageskrifter og domme. Oversættel-

se skal ske til personens modersmål eller til et andet sprog, som personen

forstår. Den mistænkte mv. kan anmode om oversættelse af yderligere

dokumenter, der er af betydning for vedkommendes mulighed for at for-

svare sig selv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår personer, der er impliceret i en sag om udlevering på

grundlag af en europæisk arrestordre, skal den fuldbyrdende medlemsstat

sørge for, at der sker oversættelse af arrestordren til et sprog, som perso-

nen forstår.

Efter forslaget kan der endvidere i stedet for skriftlig oversættelse af de

nævnte dokumenter efter omstændighederne ske mundtlig oversættelse af

dokumentets indhold eller centrale dele heraf, under forudsætning af at

den mistænkte mv. fortsat sikres en retfærdig rettergang.

Medlemsstaterne skal i forbindelse med behandlingen af straffesagen sik-

re sig, om den mistænkte forstår og taler det sprog, der anvendes i sagen.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der er i forbindelse med en af-

gørelse om afslag på tolkebistand og på oversættelse af væsentlige do-

kumenter er mulighed for at klage over afslaget f.eks. som led i en anke-

sag.

Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne (ikke den mistænkte) afhol-

der alle omkostninger til tolkning og oversættelse, der følger af anven-

delsen af rettighederne i henhold til forslaget. Medlemsstaterne skal end-

videre sikre, at tolkning og oversættelse har en sådan kvalitet, at ved-

kommende fuldt ud er i stand til at udøve sine rettigheder.

Forslaget fastslår, at direktivet ikke kan fortolkes som en begrænsning

eller fravigelse af nogen af de rettigheder eller proceduremæssige garan-

tier, som sikres i henhold til EMRK, andre relevante internationale regler

eller til lovgivningen i medlemsstaterne, og som yder et højere beskyttel-

sesniveau.

Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om gennemførelse og

ikrafttræden mv.

Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-

de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april

1992 med senere ændringer.

Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-

ligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal underrettes om grun-

dene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

indebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at

oversætte anklageskrift, tilsigelser mv.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af en

tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i

retten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis

fastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under

selve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i forbin-

delse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at ret-

ten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en rets-

sag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en ret-

færdig rettergang.

For så vidt angår tolkningens kvalitet har Menneskerettighedsdomstolen

fastslået, at den myndighed, der antager tolken, har pligt til at sørge for,

at kvaliteten er tilfredsstillende. Tolkningen skal desuden være ”veder-

lagsfri”, hvilket ifølge Domstolens praksis betyder, at den tiltalte ikke må

pålægges at betale vederlag som betingelse for at få stillet tolkebistand til

rådighed. Den tiltalte må heller ikke efterfølgende pålægges at afholde

udgifter til tolkebistand, selv om den tiltalte findes skyldig.

3.2. Retsplejeloven

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-

keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.

2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen

og tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5

og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-

tede/den anholdte kan forstå.

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-

sættelse i retssager.

Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget er dansk, og at

afhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt skal ske ved

hjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornødent kendskab

til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog undlades i straffesager

uden for hovedforhandling for landsret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 149, stk. 5, at forhandling

med og afhøring af døve og svært hørehæmmede så vidt muligt skal fo-

regå ved hjælp af en uddannet tolk. Det samme gælder efter begæring for

så vidt angår forhandling med og afhøring af øvrige hørehæmmede og

døvblevne. For så vidt angår stumme kan afhøring eller forhandling fore-

gå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter begæring så vidt muligt

ved hjælp af en tolk. Den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stumme

har endvidere adgang til at lade sig bistå af en døvekonsulent, tunghøre-

konsulent eller lignende under retsmøder.

Retsplejelovens § 149 indeholder herudover bestemmelser om oversæt-

telse til dansk af dokumenter affattet på et fremmed sprog (stk. 2), be-

stemmelser om oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige

nordiske sprog (stk. 3), bestemmelser om afholdelse af udgifter til tolk-

ning (stk. 4), og bestemmelser om tolkes og tegnsprogkyndiges inhabili-

tet (stk. 6).

For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens

§ 149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori en

statsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter til

oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.

Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne i

overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsom-

kostninger (kapitel 30). Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justits-

ministeriet imidlertid generelt fastlagt, at udgifter til tolkning i straffesa-

ger afholdes af statskassen. Dette gælder også udgifter til tolkning for

døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme i sager, der behandles af ret-

ten, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 124 af 26. juni 1990.

I tilknytning til retsplejelovens § 149, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt

cirkulæreskrivelse nr. 9658 af 14. oktober 2005 om forhandling med og

afhøring af døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme. Cirkulæreskri-

velsen fastslår under henvisning til bemærkningerne til retsplejelovens

§ 149, stk. 5, at det kun meget sjældent vil kunne forekomme, at en afhø-

ring af en døv, døvbleven eller hørehæmmet må gennemføres uden tol-

kebistand. Endvidere indskærpes den døves, døvblevnes, hørehæmmedes

eller stummes adgang til under forhandlinger og afhøringer at lade sig

bistå af en bisidder, så eventuelle misforståelser undgås. Det forudsættes,

at de berørte myndigheder vejleder den døve, døvblevne, hørehæmmede

eller stumme om denne adgang og – i de tilfælde hvor tolkebistand ikke

er obligatorisk – om adgangen til at begære bistand af en uddannet tolk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Udleveringsloven mv.

Det følger af artikel 11, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af

13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for

overgivelse mellem medlemsstaterne, at en eftersøgt, der anholdes med

henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, har ret til at lade sig

bistå af en advokat og af en tolk i overensstemmelse med den nationale

lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.

Udleveringsloven indeholder ikke specifikke regler om tolkebistand, men

det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at der altid vil

blive anvendt tolk, hvis den person, der søges udleveret, ikke forstår eller

taler dansk. Der kan herved henvises til Justitsministeriets vejledning af

19. december 2003 om behandlingen af anmodninger om udlevering af

lovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre og til cirkulære-

skrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 til politi og anklagemyndighed, der

vedrører anholdtes rettigheder, herunder bl.a. anholdtes adgang til at

modtage tolkebistand.

3.4. Rigspolitiets rekrutterings- og administrationsordning for tolke

For så vidt angår kvaliteten af tolkningen i forbindelse med straffesager

fremgår det af Rigspolitiets kundgørelse I, nr. 11, om en samlet rekrutte-

rings- og administrationsordning for tolke, at politiet så vidt muligt skal

anvende uddannede tolke frem for ikke-uddannede. Kundgørelsen inde-

holder i øvrigt bl.a. retningslinjer for politiets tolkefortegnelse, behand-

ling af klager over tolke, politiets samarbejde og omgang med tolke samt

tolkes opgaver.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, at

der med forslaget til direktiv sker en tydeliggørelse af den ret til tolkning

og oversættelse, der allerede følger af EMRK og af retspraksis fra Men-

neskerettighedsdomstolen. Konventionen er gjort til en del af dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved lov nr. 285 af 24. april 1992 med senere ændringer, og forslaget ville

i givet fald i vidt omfang kunne gennemføres uden (yderligere) lovæn-

dringer.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes forslaget

at nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel tilpasning af admini-

strative regler med henblik på i højere grad at lovfæste retten til tolkning

og oversættelse. Forslaget indeholder således bl.a. regler om tolke- og

oversætterbistand, der efter en foreløbig vurdering ikke kan udelukkes at

gå videre end de forpligtelser, der følger af EMRK. Det gælder bl.a. ret-

ten til tolkning af samtaler mellem en mistænkt og dennes advokat. Det

gælder endvidere kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at en mis-

tænkt, som ikke forstår det sprog, der anvendes, i et vist omfang tilbydes

skriftlig oversættelse af væsentlige dokumenter.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark vurderes det at ha-

ve visse statsfinansielle konsekvenser, der imidlertid forventes at kunne

afholdes inden for den eksisterende bevillingsmæssige ramme på områ-

det.

Høring

Forslaget til direktiv har ikke været sendt i høring.

Derimod har det tidligere fremsatte forslag til rammeafgørelse, som di-

rektivforslaget i høj grad bygger på, været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advoka-

ter, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty International,

Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-

hedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspo-

litiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Institut for

Menneskerettigheder, Advokatsamfundet og Landsforeningen af For-

svarsadvokater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Rigspolitiet,

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Politiforbundet

har ikke haft

bemærkninger til rammeafgørelsen.

Domstolsstyrelsen

anfører, at en ændring af lovgivningen, hvorefter

domstolene skal tilbyde oversættelse af bevismateriale, kendelser og

domme, vil medføre, at domstolene i højere grad end efter de nugælden-

de regler skal afholde udgifter til translatørudgifter. Endvidere anføres

det, at kravet om klageadgang over afgørelser om afslag til oversættelse

mv. – afhængigt af udformningen – må forventes at medføre en admini-

strativ merbelastning for domstolene.

Rigsadvokaten

anfører, at forslaget til rammeafgørelse overordnet set vil

være egnet til at sikre, at mistænktes ret til oversættelse og tolkebistand

respekteres, og derfor er positivt indstillet over for forslagets overordne-

de formål.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der er tale om et vigtigt

initiativ på et delområde til definition af fælles minimumsstandarder for

så vidt angår mistænktes processuelle rettigheder i straffesager i EU. Ef-

ter instituttets opfattelse forbedrer rammeafgørelsen generelt mistænktes

rettigheder. Instituttet roser bl.a. det fokus, som rammeafgørelsen har på

oversættelsens og tolkningens kvalitet.

Advokatsamfundet

Landsforeningen af Forsvarsadvokaters

positivt indstillet over for, at der fastsættes mindstestandarder på områ-

det. Det anføres endvidere, at oversættelse af væsentlige dokumenter in-

debærer en klar styrkelse af tiltaltes rettigheder, samt at detaljerede regler

om og fokus på kvaliteten af den tolkning, der tilbydes, vil højne retssik-

kerheden.

Nærhedsprincippet

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med forslaget

til direktiv er at opbygge gensidig tillid medlemsstaterne imellem, og det

er derfor vigtigt at blive enig om fælles mindstestandarder, der finder an-

vendelse i hele EU. Et direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes ma-

terielle proceduremæssige regler vedrørende tolkning og oversættelse i

straffesager er således nødvendig, fordi formålet ikke i tilstrækkelig grad

kan opnås af medlemsstaterne alene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne

i forslaget.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget til direktiv er fremsat på initiativ af Belgien, Tyskland, Spani-

en, Estland, Frankrig, Ungarn, Italien, Luxembourg, Østrig, Portugal,

Rumænien, Finland og Sverige.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentets udtalelse

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure,

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg om bor-

gernes rettigheder og retlige og indre anliggender, der foretog en første

drøftelse af forslaget den 11. januar 2010.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en førstebehandlingsholdning

til forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til direktiv har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg.

Det bemærkes, at det tidligere forslag til rammeafgørelse sammen med et

grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

den 30. september 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere blev rammeafgørelsen forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.

oktober 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om den europæiske beskyttelsesordre

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.–26.

februar 2010 at få forelagt et forslag til direktiv om den europæiske be-

skyttelsesordre med henblik på politisk drøftelse. Forslaget har til formål

at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at en afgørelse om en

beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat (udstedelsessta-

ten) med henblik på beskyttelse af en person, anerkendes af en anden

medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder

sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-

hedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Forslaget har endvidere ikke statsfinansielle kon-

sekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlemsstater i fællesskab. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man på nuværende tids-

punkt – hvor forslaget endnu ikke er sendt i høring – ikke at burde tage

endelig stilling til forslaget. Man er dog umiddelbart positivt indstillet

over for formålet med forslaget.

Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-

gender (Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i decem-

ber 2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfatte

alle former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetlige

som forvaltningsretlige afgørelser.

Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitet

kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning

inden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskytte

kvindelige voldsofre.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Ita-

lien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initi-

ativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttel-

sesordre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

Forslaget til direktiv har på grundlag af princippet om gensidig anerken-

delse til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at en

afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en

medlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,

anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-

skyttede person befinder sig i denne medlemsstat.

Hvis en person, som er genstand for beskyttelse på grundlag af en be-

skyttelsesforanstaltning (den beskyttede person), agter at forlade eller har

forladt udstedelsesstaten for at tage til en anden medlemsstat, kan der ef-

ter forslaget udstedes en europæisk beskyttelsesordre.

Der kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligere

er truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i udstedelsesstaten,

hvor den person, der forårsager fare, er pålagt en eller flere af følgende

forpligtelser eller forbud:

a) en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter el-

ler steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person

opholder sig, eller som vedkommende besøger,

b) en forpligtelse til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestem-

te perioder,

c) en forpligtelse, der består i begrænsninger i muligheden for at

forlade udstedelsesstatens område,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d) en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,

eller

e) et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end

en nærmere angivet afstand.

Efter forslaget udstedes en europæisk beskyttelsesordre af de kompetente

myndigheder i udstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede per-

son.

Efter at have modtaget en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuld-

byrdelsesstaten modtagelsen og træffer, hvor det er relevant, alle de for-

anstaltninger, der ville være til rådighed i henhold til dens nationale lov-

givning i et lignende tilfælde for at sikre beskyttelsen af den beskyttede

person, medmindre fuldbyrdelsen afslås under henvisning til en af forsla-

gets afslagsgrunde.

Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskytte-

de person og, hvor det er relevant, den person, der forårsager fare, om de

foranstaltninger, som fuldbyrdelsesstaten træffer. Endvidere skal fuld-

byrdelsesstaten underrette udstedelsesstaten om enhver overtrædelse af

den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske

beskyttelsesordre.

En medlemsstat kan kun afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttel-

sesordre, hvis beskyttelsesordren ikke er fuldstændig, hvis kravene til

typen af beskyttelsesforanstaltning ikke er opfyldt, hvis beskyttelsen føl-

ger af fuldbyrdelse af en straf eller foranstaltning, der er omfattet af am-

nesti i fuldbyrdelsesstaten, og den er knyttet til handlinger, der falder ind

under fuldbyrdelsesstatens kompetence, eller hvis der i henhold til fuld-

byrdelsesstatens lovgivning tilkommer den person, der forårsager fare,

immunitet.

Udstedelsesstaten træffer alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med

den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske

beskyttelsesordre, herunder forlængelse, ændring og tilbagetrækning af

beskyttelsesforanstaltningen, eller beslutning om iværksættelse af en ny

strafferetlig forfølgning af den person, der forårsager fare.

Fuldbyrdelsesstaten kan tilbagekalde anerkendelsen af en europæisk be-

skyttelsesordre, når den beskyttede endeligt har forladt fuldbyrdelsessta-

tens område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere proceduremæs-

sig karakter, herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav til

indholdet af en europæisk beskyttelsesordre, fremsendelses-, underret-

nings- og vejledningsprocedurer, tidsfrister, sprog, forholdet til andre bi-

laterale og multilaterale aftaler samt tidspunkt for gennemførelse af for-

slaget.

Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265

Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (po-

lititilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølge

vedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde

forulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætter

ikke, at der er begået en strafbar handling.

Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurdering

af sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,

at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkel-

ser af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en betin-

gelse, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af po-

litiet.

Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-

hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.

De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlin-

gen af sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.

3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at

meddele tilhold

Efter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-

le tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er be-

grundet mistanke om, at den pågældende person har begået en overtræ-

delse af straffelovens §§ 210 (incest), 213 (vanrøgt eller nedværdigende

behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller 266 (tvang) eller en

overtrædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der er

omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelighe-

den, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den person-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde, der i

øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.

Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde

til at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbry-

delser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

Det kan forbydes den, der bortvises, at trænge sig ind på, forfølge med

skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe et med-

lem af husstanden (tilhold). Den, der bortvises, kan endvidere forbydes at

opholde sit i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen eller et

medlem i husstandens arbejds- eller uddannelsessted.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, at

gennemførelsen af forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssige

konsekvenser, idet en gennemførelse af direktivet bl.a. ville indebære, at

der etableres en ordning, hvorefter danske myndigheder skal anerkende

afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger truffet af kompetente myndig-

heder i andre EU-medlemsstater.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget har endnu ikke været sendt i høring.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at målet med forsla-

get, nemlig at beskytte personer, som er i fare, ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af de enkelte medlemsstater som følge af den grænseover-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skridende karakter af de nævnte tilfælde. Målet kan derfor bedre nås på

EU-plan.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger Justitsministeriets vurdering, at

forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig,

Finland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Un-

garn. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor forslaget endnu

ikke har været sendt i høring – ikke at burde tage endelig stilling til for-

slaget. Man er dog umiddelbart positivt indstillet over for formålet med

forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25.–26.

februar 2010

at få forelagt en statusrapport om arbejdet med SIS II til

orientering.

Statusrapporten forventes at indeholde en beskrivelse af,

hvordan den første milepælstest er forløbet.

Nærhedsprincippet ses ikke

at have betydning. Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelig-

ge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

statusrapporten. Fra dansk side forventer man at kunne tage statusoriente-

ringen til efterretning.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet

at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-

ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS

1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-

gen af SIS II ikke nås.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november – 1. de-

cember 2009

fremlagde Kommissionen en

opdateret

statusrapport for

arbejdet med SIS II om første milepælstest, videreudviklingen af SIS II

samt beredskabsplanen i tilfælde af manglende overholdelse af milepæ-

lene.

I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme rådsmøde en række

rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første milepælstest blev

rykket til den 29. januar 2010.

Det danske retsforbehold

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden

overførtes

det mellemfolkelige

samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-

lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (fremover 3. del,

afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”,

TEUF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-

ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollens artikel

4 inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom

vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater (og associerede Schengen-lande).

Indhold

Rådet ventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25.–26. fe-

bruar 2010

at få forelagt en statusrapport for arbejdet med SIS II til ori-

entering.

Statusrapporten forventes at indeholde en beskrivelse af,

hvordan den

første milepælstest er forløbet.

Der er ikke på nuværende tidspunkt klarhed over, hvordan den første mi-

lepælstest er forløbet, idet analysen af milepælstest endnu ikke forelig-

ger.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status

for SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten til efterret-

ning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde den

1. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den

30. november – 1. december 2009..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Rådets resolution vedrørende en

model til en aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 25.-26.

februar 2010 at få forelagt et forslag til rådsresolution vedrørende en mo-

delaftale om oprettelse af fælles efterforskningshold med henblik på ved-

tagelse. Modelaftalen skal erstatte den hidtidige modelaftale fra 2003.

Ifølge rådsresolutionen opfordres medlemsstaterne til – i det omfang det

er hensigtsmæssigt - at anvende modelaftalen. Forslaget til rådsresolution

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. For-

slaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til forslaget. Fra dansk side er man positivt indstillet over for

forslaget.

Baggrund

EU-konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager

mellem Den Europæiske Unions medlemsstater indeholder i artikel 13 en

bestemmelse om oprettelse af fælles efterforskningshold. En tilsvarende

ordning er fastlagt ved Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles

efterforskningshold.

Fælles efterforskningshold er sammensat af repræsentanter for de rets-

håndhævende myndigheder i to eller flere medlemsstater og har til opga-

ve at foretage efterforskning inden for nærmere bestemte områder i et

begrænset tidsrum.

I 2003 blev en rådshenstilling om en modelaftale for oprettelse af fælles

efterforskningshold i overensstemmelse med konventionens og ramme-

afgørelsens regler godkendt. Formålet med rådshenstillingen var at lette

etableringen af fælles efterforskningshold.

I december 2009 vedtog medlemsstaterne et nyt flerårigt arbejdsprogram

inden for retlige og indre anliggender (Stockholmprogrammet), hvoraf

det fremgår, at modelaftalen for oprettelse af fælles efterforskningshold

bør opdateres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 25.-26.

februar 2010 at få forelagt forslag til rådsresolution vedrørende en model

til en aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold med henblik på

vedtagelse.

Indhold

I forslaget til rådsresolution opfordres medlemsstaterne til, i det omfang

det er hensigtsmæssigt, at anvende den opdaterede modelaftale, der fin-

des i bilaget til resolutionen.

Modelaftalen beskriver spørgsmål, der normalt vil skulle tages stilling til

i forbindelse med indgåelsen af konkrete aftaler om oprettelse af et fælles

efterforskningshold. Der drejer sig f.eks. om formålet med det fælles ef-

terforskningshold, fremgangsmåden ved efterforskningen, mediehåndte-

ring og holdets sammensætning.

Der er alene tale om en vejledende model, og modelaftalen vil således

alene skulle anvendes som udgangspunkt for forhandlingerne om etable-

ring af konkrete efterforskningshold. De enkelte elementer i modelaftalen

vil derfor kunne fraviges, udelades eller suppleres, som de berørte med-

lemsstater i det enkelte tilfælde måtte finde hensigtsmæssigt.

Gældende dansk ret

Danmark har ratificeret EU-retshjælpskonventionen, som er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. (Gennemførelse af EU-

retshjælps-konventionen, den 2. tillægsprotokol til Europarådets rets-

hjælpskonvention og EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold)

Det følger af den nævnte lov, at straffelovens kapitel 14 om forbrydelser

mod den offentlige myndighed m.v. og kapitel 16 om forbrydelser i of-

fentlig tjeneste eller hverv mv. også finder anvendelse, når forholdet er

begået mod eller af embedsmænd fra en anden stat under udførelse af

opgaver i Danmark bl.a. som led i et fælles efterforskningshold.

Endvidere følger det af den pågældende lov, at hvis en embedsmand fra

en anden medlemsstat forvolder skade under udførelse af opgaver i

Danmark – bl.a. som led i et fælles efterforskningshold – som efter dansk

ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatning af justitsministeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rådsresolution har hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark er positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Kommissionens forslag til en intern sikkerheds-

strategi for Den Europæiske Union

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 25.-26.

februar 2010 at få forelagt et udkast fra Kommissionen til en intern sik-

kerhedsstrategi for EU til vedtagelse. Udkastet til den interne sikkerheds-

strategi fremlægges som opfølgning på og udmøntning af Stockholm-

programmet, og supplerer programmet for så vidt angår ønsket om at

skabe et Europa som område for frihed, sikkerhed og retfærdighed. For-

slaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget for-

ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man po-

sitivt indstillet over for initiativet.

Baggrund

Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet har der under

det spanske formandskab været afholdt uformelle drøftelser om udarbej-

delse af en intern sikkerhedsstrategi for EU.

På baggrund af disse drøftelser forventes det, at Kommissionen fremlæg-

ger et udkast til en intern sikkerhedsstrategi for Den Europæiske Union

til vedtagelse.

Strategien supplerer Stockholm-programmet for så vidt angår ønsket om

at skabe et Europa som område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Indhold

Det endelige indhold af strategien er endnu ikke kendt, men det forven-

tes, at forslaget til den interne sikkerhedsstrategi vil identificere de trus-

ler, som EU’s medlemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme,

alvorlig og organiseret kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende

kriminalitet og natur- og menneskeskabte katastrofer. Med henblik på en

mere sammenhængende tilgang til bekæmpelse af disse trusler i EU for-

ventes det, at der i strategien fastsættes en række principper og retnings-

linjer for fremtidig aktiviteter inden for dette område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes endvidere, at der vil blive lagt op til, at den interne sikker-

hedsstrategis videre udvikling og implementering skal udgøre en af prio-

riteterne for Komiteen for Intern Sikkerhed (COSI).

Gældende dansk ret

Forslaget til en intern sikkerhedsstrategi forventes ikke i sig selv at give

anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til en intern sikkerhedsstrategi forventes ikke i sig selv at have

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for initiativet med at udar-

bejde en intern sikkerhedsstrategi.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Formandskabet har på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-

26. februar 2010 lagt op til en orientering af sagen om EU’s tiltrædelse af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Der

foreligger endnu ikke et forslag fra Kommissionen til rådsafgørelse om

bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Europa-

rådet om EU’s tiltrædelse af EMRK. Det følger af Lissabon-Traktaten, at

EU tiltræder EMRK. Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige

konsekvenser eller have statsfinansielle konsekvenser. Sagen forventes

ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ning til sagen. Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterret-

ning.

1. Baggrund

Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden har EU fået kompetence og pligt

til at tiltræde EMRK. Det følger således af EU-Traktatens artikel 6, stk.

2, at Unionen tiltræder EMRK. Samtidig er det fastsat, at tiltrædelsen af

EMRK ikke ændrer Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og

EUF-Traktaten.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal aftalen

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare

Unionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser,

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ik-

ke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlems-

staterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan aftale sikre, at tiltrædelsen

hverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.

Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold

til EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truf-

fet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som med-

lemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57. Videre

følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse af

EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-

terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde

end fastsat i EUF-Traktaten).

2. Indhold

Der foreligger endnu ikke et forslag fra Kommissionen til rådsafgørelse

om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Eu-

roparådet om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Det er forventningen, at Kommissionen i sit forslag til rådsafgørelse vil

foreslå, at EU skal tiltræde EMRK i form af en tiltrædelsestraktat mellem

EU og Europarådet, hvori der samtidigt foretages de fornødne ændringer

i EMRK. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de 27 EU-

medlemsstater, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltræde

EMRK.

EU’s tiltrædelse af EMRK rejser en lang række spørgsmål, som der skal

tages højde for i den rådsafgørelse, der bemyndiger Kommissionen til at

indlede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Som eksempler kan nævnes: hvorledes skal EU være repræsenteret i Eu-

roparådets organer, skal både EU og den indklagede medlemsstat forsva-

re en klagesag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når

klagesagen rejser spørgsmål om fortolkningen og anvendelsen af EU-

retten, skal EU alene tiltræde EMRK, eller skal EU også tiltræde alle el-

ler enkelte tillægsprotokoller, hvorledes sikres det, at EU’s tiltrædelse

ikke indebærer, at en medlemsstats forhold til EMRK berøres i forhold til

protokoller, som medlemsstaten ikke har tiltrådt.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom

den vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring.

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget høring i sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. februar 2010.

Da der endnu ikke foreligger noget forslag fra Kommissionen, har sagen

ikke været drøftet i Juridisk Specialudvalg.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Relationerne EU-USA

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

de) den 25.–26. februar 2010 vil orientere om aktuelle aktiviteter vedrø-

rende EU’s eksterne relationer med USA inden for retlige og indre anlig-

gender. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra

dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

EU afholder løbende møder mv. med bl.a. USA vedrørende retlige og

indre anliggender. På disse møder drøftes en række emner, som har eller

kan få interesse for samarbejdet mellem EU og USA på RIA-området.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

de) den 25.–26. februar 2010 kort vil orientere om aktuelle aktiviteter

vedrørende EU’s eksterne relationer med USA inden for retlige og indre

anliggender.

Indhold

Formandskabet forventes bl.a. at orientere om følgende aktuelle aktivite-

ter vedrørende eksterne relationer med USA inden for retlige og indre

anliggender:

- Status for drøftelserne med USA om persondatabeskyttelse, her-

under drøftelserne i High Level Contact Group on Data Protec-

tion om indgåelse af en aftale med USA om persondatabeskyt-

telse og informationsudveksling med retshåndhævelsesformål.

- Opfølgning på drøftelserne om bekæmpelse af terrorisme og fly-

sikkerhed med Secretary for Homeland Security, Janet Napoli-

tano, på det uformelle rådsmøde i Toledo den 20.-22. januar

2010.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 2. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til beslutning om etablering af Den Stå-

ende Komité for Indre Sikkerhed (COSI)

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

de) den 25.–26. februar 2010 vil fremlægge et forslag til beslutning om

etablering af Den Stående Komité for Indre Sikkerhed (COSI) samt ori-

entere nærmere om komitéens arbejdsopgaver mv. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side kan man støt-

te beslutningen om etableringen af Den Stående Komité for Indre Sik-

kerhed (COSI), idet det bemærkes, at etableringen af COSI følger af Lis-

sabon-traktaten.

Baggrund

Efter TEUF artikel 71 skal der nedsættes en stående komité i Rådet, der

skal sikre, at det operationelle samarbejde om den indre sikkerhed frem-

mes og styrkes i Unionen.

Med henblik på udmøntning af TEUF artikel 71 forventes det, at for-

mandskabet vil fremlægge et forslag til beslutning om etablering af Den

Stående Komité for Indre Sikkerhed (COSI) samt orientere nærmere ko-

mitéens arbejdsopgaver mv.

Indhold

Forslaget etablerer under henvisning til TEUF, særligt artikel 240, stk. 3,

Den Stående Komité for Indre Sikkerhed (COSI).

COSI har ifølge forslaget til opgave at lette, fremme og styrke koordine-

ringen af operationelle aktioner mellem EU’s medlemsstater på området

for intern sikkerhed. Den koordinerende rolle vedrører bl.a. politi- og

toldsamarbejde, beskyttelse af de ydre grænser og retligt samarbejde i

straffesager med relevans for det operationelle samarbejde om den indre

sikkerhed.

Det fremgår af forslaget, at COSI hverken inddrages i forberedelsen af

retsakter eller i gennemførelsen af operationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

COSI forelægger regelmæssigt en rapport om sine aktiviteter for Rådet,

som så holder Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underret-

tet.

Det bemærkes, at etableringen af COSI betyder, at to andre rådsudvalg –

Artikel 36-Udvalget (CATS) og Det Strategiske Udvalg for Indvandring,

Grænser og Asyl (SCIFA) – vil blive evalueret senest den 1. januar 2012

med henblik på at vurdere effektiviteten og sammenhængen i Rådets ar-

bejdsstrukturer.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte beslutningen om etablering af Den Stående

Komité for Indre Sikkerhed (COSI), idet det bemærkes, at etableringen af

COSI følger af Lissabon-traktaten.

Danmark finder det vigtigt, at COSI alene opnår en koordinerende rolle i

forhold til det operationelle arbejde og ikke får en rolle i forhold til for-

beredelser af nye retsakter.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 3. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalget.