Administrationsafdelingen
Internationalt kontor
NOTAT
Dato:
Journalnummer:
Sagsbehandler:
11. februar 2010
10/00599
AHL
Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde
i det blandede udvalg den 25.-26. februar 2010
Dagsordenspunkt 16): Canada og visumreciprocitet
Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 23. oktober 2009 er
markeret med kursiv
Resumé:
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil informere om sine drøftelser med Canada
i forhold til at få løftet det genindførte visumkrav over for statsborgere fra Tjekkiet, og at der
vil blive lejlighed til en diskussion blandt medlemsstaterne om sagen. Sagen har ingen lov-
givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for
sagen. Regeringen støtter en drøftelse af sagen i rådsregi.
1. Baggrund
Ifølge bilag II i visumforordningen (Rådets forordning EF 539/2001 som ændret ved forord-
ning EF 851/2005) er canadiske statsborgere fritaget for visum ved indrejse til Schengen-
lande.
Canada ophævede visumpligten for statsborgere fra Tjekkiet i 2007, men genindførte den i
juli 2009 under henvisning til en markant vækst i antallet af asylansøgere fra Tjekkiet.
Kommissionen vedtog den 20. oktober 2009 en ad-hoc rapport om genindførsel af visa i
Canada over for tjekkiske statsborgere (KOM(2009) 562 endelig), hvoraf blandt andet frem-
går, at der er tale om første gang et tredjeland genindfører en visumforpligtelse for et EU-
land.
På rådsmødet den 23. oktober 2009 præsenterede Kommissionen sin rapport om Canadas
genindførsel af visumpligt for tjekkiske statsborgere. Der var flere solidaritetstilkendegivelser
til Tjekkiet fra andre medlemsstater og støtte til Kommissionens forslag i rapporten om fort-
satte mæglingsforsøg og eventuelt genindførelse af visumpligt for bestemte kategorier af
canadiske statsborgere (ihændehavere af diplomat- og servicepas).