PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2999 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat

Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning)

den 1.-2. marts 2010.

Forskningsdelen:

Punkt 4:

s. 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om

Fællesskabets deltagelse i et fælles forsknings- og

udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169), der iværksættes

af flere medlemsstater.

KOM (2009) 610 endelig

- Status

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om EU jord-

observationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle ak-

tiviteter (2011-2013).

KOM (2009) 223 endelig

- Status

Meddelelse fra Kommissionen om Europa 2020

- Præsentation

- Udveksling af synspunkter

Udvikling af en bedre styring og organisering af ERA: nyt mandat

for CREST (rådgivende komité for Ministerrådet)

- Vedtagelse af rådsresolution

Evaluering af Det Europæiske Forskningsråds mekanismer og

strukturer.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Europæiske forskeres mobilitet og karrierer

- Vedtagelse af rådskonklusioner

11. februar 2010

Punkt 5:

s. 8

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Telefon

Telefax

E-post

3392 9700

7226 5546

[email protected]

Punkt 6:

s. 12

Punkt 7:

s. 15

Punkt 8:

s. 18

Punkt 9:

s. 21

Dok nr.

Side

1227261

1/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om

Fællesskabets deltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for

Østersøen (BONUS-169), der iværksættes af flere medlemsstater.

KOM (2009) 610 endelig

- Status/ evt. generel indstilling

1. Resumé

Formålet med Kommissionens forslag, der har EF-traktatens artikel 169 som

retsgrundlag (artikel 185 i den nye Lissabontraktat), er at sikre Fællesskabets

deltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-

169), der iværksættes af alle otte EU-medlemslande omkring Østersøen til støtte

for den bæredygtige udvikling i regionen.

Allerede i Rådets beslutning om særprogrammet ”Samarbejde” under FP7 blev

BONUS-169 udtrykkeligt nævnt som et af fire potentielle artikel 169-initiativer til

samordning af nationale forskningsprogrammer.

Bæredygtige løsninger på miljøproblemer og udvikling og gennemførelse af en

økosystembaseret tilgang i Østersøen kræver ny videnskabelig viden til at belyse,

hvordan det komplekse Østersøsystem opfører sig, og hvordan samspillet med de

mange naturlige og menneskeskabte faktorer foregår. Selv om der foregår mange

forskningsaktiviteter i Østersøregionen, er disse bestræbelser stadig for en stor

dels vedkommende ukoordinerede, og der mangler en regional handlingsplan,

der er aftalt i fællesskab. Dette bevirker en noget fragmenteret indsats.

Således er der behov for en indsats på fællesskabsplan i Østersøregionen, for at

de omkringliggende lande i fællesskab kan varetage Østersøens komplekse mil-

jømæssige udfordringer. På den baggrund har Kommissionen forelagt sit forslag

til det fælles forsknings- og udviklingsprogram BONUS-169.

På rådsmødet den 1. – 2. marts vil Kommissionen give en status for forhandlin-

gerne.

2. Baggrund

Østersøens økosystem, der er et halvt indesluttet europæisk indhav, er et af ver-

dens største brakvands-områder og påvirkes i dag massivt af mange naturlige og

menneskeskabte faktorer. Det omhandler f.eks. forurening med tungmetaller, per-

sistente organiske miljøgifte, radioaktive stoffer, olieudslip og andre skadelige og

farlige stoffer, uforholdsmæssigt store tilførsler af næringsstoffer og organisk

materiale, der øger eutrofieringen, indførelse af skadelige fremmede organismer,

overudnyttelse af fiskebestande, negative virkninger af klimaforandringer, tab af

biodiversitet og de menneskelige aktiviteters stigende krænkelser af både kyst-

områder og det åbne hav, herunder turisme, der ikke er økologisk bæredygtig.

Disse faktorer har i alvorlig grad forringet Østersøens kapacitet til på et bæredyg-

tigt niveau at tilvejebringe de varer og tjenesteydelser, som mennesker er direkte

eller indirekte afhængige af.

Dette har kritisk betydning for hele Østersøregionen og Det Europæiske Fælles-

skab i det hele taget. I de kommende årtier forudsiges de globale (kli-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ma)forandringer og de langsigtede og vidtrækkende påvirkninger at blive værre,

hvilket vil øge presset på Østersøsystemet.

Bæredygtige løsninger på miljøproblemer og udvikling og gennemførelse af en

økosystembaseret tilgang i Østersøen kræver ny videnskabelig viden, der belyser,

hvordan det ekstremt komplekse Østersøsystem opfører sig, og hvordan samspil-

let med de mange naturlige og menneskeskabte faktorer foregår. Selv om der fo-

regår mange forskningsaktiviteter i Østersøregionen, er disse bestræbelser stadig

for en stor dels vedkommende ukoordinerede, og der mangler en regional hand-

lingsplan, der er aftalt i fællesskab. Som følge heraf bliver den indsats, som der

ellers er så akut brug for med henblik på at klare de komplekse udfordringer i re-

gionen, særdeles fragmenteret.

De tidligere støttede initiativer BONUS ERANET og ERA-NET PLUS har alle-

rede ydet betydelige bidrag til en forbedret koordinering af havforskningen i

Østersøen. Kommissionens forslag om Fællesskabets deltagelse i et fælles forsk-

nings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169) skal imidlertid forbed-

re effektiviteten og resultaterne af Østersøregionens fragmenterede miljøforsk-

ningsprogrammer og forskningstilgang ved at integrere forskningen i Østersøsy-

stemet i et multinationalt program, der skal være varigt, samarbejdsbaseret, tvær-

fagligt og målrettet, og til støtte for regionens bæredygtige udvikling.

Ved at samle alle otte EU-medlemslande omkring Østersøen tager initiativet sigte

på at opnå en varig koordinering og et vedvarende samarbejde mellem disse lan-

des forskningspolitikker og videnskabelige samfund med henblik på at håndtere

de fælles udfordringer og bidrage til en fjernelse af hindringer mellem nationalt

finansierede forskningsprogrammer. Deltagerlandene har desuden godkendt, at

den europæiske økonomiske firmagruppe Baltic Organisations Network for Fun-

ding Science (BONUS-EØFG), som er beliggende i Helsinki, Finland, bliver den

særlige gennemførelsesstruktur for BONUS-169.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget til BONUS-169 er baseret på EF-traktatens artikel 169 (Lissabontrakta-

tens artikel 185), der åbner mulighed for Fællesskabets deltagelse i forsknings-

programmer, der iværksættes af flere medlemslande, herunder deltagelse i de

strukturer, der oprettes til at gennemføre disse programmer.

Desuden nævnes BONUS-169 udtrykkeligt i Rådets beslutning nr. 2006/971/EF

af 19. december 2006 om særprogrammet ”Samarbejde” til gennemførelse af Det

Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk ud-

vikling og demonstration (2007-2013) som et af fire potentielle artikel 169-

initiativer til samordning af andre forskningsprogrammer end Fællesskabets.

Forslaget skal vedtages ved den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel 188

og artikel 294.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at til trods for alle de bestræbelser, der er udfoldet for at

afhjælpe fragmentering og dobbeltarbejde i Østersøforskningen, er der stadig

brug for en styrket integration blandt nationalt finansierede forskningsaktiviteter

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for helt og fuldt at løse de miljømæssige udfordringer, som Østersøregionen står

over for, og som for en stor dels vedkommende er af tværnational karakter. De

strategiske målsætninger for dette initiativ, nemlig integration af nationale miljø-

forskningsprogrammer for Østersøen med henblik på en omgående indsats mod

miljøproblemerne i regionen og de mangler, der fører til fragmenteringen af ind-

satsen, kan ikke opfyldes af medlemslande, der handler alene og inden for ram-

merne af deres nationale forfatningssystem. Endvidere har rent mellemstatslige

initiativer til koordinering af offentlig miljøstøtte i Østersøen heller ikke udviklet

sig de seneste år og har hidtil heller ikke kunnet løse de miljømæssige udfordrin-

ger tilfredsstillende.

Det ekstra tilskud, der skal ydes i medfør af artikel 169, skal 1) støtte tværtema-

tisk finansiering, der er meget relevant i lyset af de reelle forskningsbehov, men

som falder uden for de traditionelle finansieringsordninger, såsom projekter med

en kombination af naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora osv., 2)

fremme udjævningen mellem øst og vest med hensyn til finansiering af forskning

og udvikling, og 3) tilskynde nationale forskningsfinansieringsorganer til delvis

at opgive deres uafhængighed til fordel for en mere virkningsfuld overnational

styring, der iværksættes til at overvåge forskningen i Østersøsystemet. Dette an-

erkendes i kraft af en stærk politisk opbakning og støtte fra de nationale regerin-

ger i Østersø-landene, Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet.

Yderligere vil initiativet ud over den forventede regionale merværdi være en

hjælp for andre europæiske havområder med hensyn til at udvikle lignende mo-

deller til forskningsstyring.

Det er regeringens vurdering, at de komplekse og grænseoverskridende aspekter

af hele Østersøsystemet kræver et velkoordineret og effektivt forsknings- og ud-

viklingssamarbejde på tværs af Østersølandene, som vil bidrage afgørende til

gennemførelsen af en bæredygtig udvikling i Østersøregionen til gavn for alle.

Således vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.

5. Formål og indhold

Kommissionens forslag til BONUS-169 er det sidste i rækken af de fire potentiel-

le artikel 169-initiativer, som nævnes i FP7’s særprogrammer ”Samarbejde” og

”Kapaciteter”.

Formålet med forslaget er at sikre Fællesskabets deltagelse i et fælles forsknings-

program for Østersøen, der iværksættes af alle otte EU-medlemslande omkring

Østersøen (Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og

Sverige) til støtte for den bæredygtige udvikling i regionen. BONUS-169 vil give

videnskabelige resultater, der kan befordre gennemførelsen af en økosystembase-

ret forvaltning i Østersøregionen og støtte udviklingen og gennemførelsen af

formålstjenlige økosystembaserede love, regler, politikker og forvaltningsmeto-

der med det formål at sikre den bæredygtige udnyttelse af de varer og tjeneste-

ydelser, som økosystemet genererer.

BONUS-169 vil integrere de nationale forskningsprogrammer og aktiviteter i de

otte Østersølande i et enkelt fælles forskningsprogram og navnlig støtte de forsk-

nings- og miljørelaterede målsætninger for Østersøstrategien, strategien for hav-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskning og maritim forskning samt vandrammedirektivet. Endvidere vil kombi-

nationen af EU-midler og nationale midler danne en kritisk masse med hensyn til

kapacitet, ekspertise og ressourcer, som vil stimulere de strukturelle forandringer

i forskningssystemerne inden for havforskning i Østersøen og forskning i Østers-

øens afvandingsområde og kystzone og fremme udvikling og gennemførelse af et

program, der skal være varigt, samarbejdsbaseret, tværfagligt, velintegreret og

målrettet, og som gennemføres i fællesskab af alle deltagende medlemslande.

For at nå målene for initiativet foreslår Kommissionen at gennemføre BONUS-

169 i to adskilte faser: 1) en indledende strategisk fase på to år, hvori der skal op-

rettes egnede høringsplatforme for aktiv inddragelse af interessenter, udarbejdes

en strategisk forskningsagenda og foretages en yderligere udvidelse og udform-

ning af de præcise gennemførelsesbestemmelser; 2) Samt en gennemførelsesfase

på mindst fem år, hvori der offentliggøres mindst tre fælles opslag for støtte til

forskningsaktiviteter med henblik på strategisk målrettet finansiering af BONUS-

169-projekter, som specifikt retter sig mod initiativets målsætning.

Det er Kommissionens opfattelse, at den tofasede tilgang vil gøre det muligt at

mobilisere en bredere vifte af finansieringsorganer - og dermed yderligere midler

- og at etablere en sammenhængende, politikdrevet og langsigtet forskningsagen-

da til støtte for den bæredygtige udvikling i regionen.

Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at den fremtidige succes med BO-

NUS-169 i vidt omfang vil afhænge af, at målsætningerne for den strategiske fase

opfyldes. Derfor forbeholder Kommissionen sig ret til at foretage en evaluering

heraf og på den baggrund indgå aftale med BONUS-EØFG om gennemførelse-

saftalen. BONUS-EØFG vil således få ansvaret for at tildele, administrere, over-

våge og rapportere om anvendelsen af Fællesskabets tilskud og medlemslandenes

finansielle bidrag.

Det Europæiske Fællesskab vil matche deltagerlandenes støtteberettigede bidrag

op til et maksimum af 50 mio. EUR, hvilket bringer det samlede forventede bud-

get for initiativet op på 100 mio. EUR. Det er Kommissionens intention, at delta-

gerlandenes finansielle bidrag og EF-tilskuddet vil blive forvaltet som en fælles

pulje.

Den strategiske fase vil skulle gennemføres ved hjælp af et tilskud i henhold til

reglerne i denne beslutning og reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 1906/2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og uni-

versiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for

formidling af forskningsresultater (2007-2013). Gennemførelsesfasen vil foregå

ved indirekte centraliseret forvaltning i overensstemmelse med bestemmelserne i

finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra c).

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller sikkerhedsniveauet

De budgetmæssige konsekvenser af dette tværgående forslag, hvad angår Fælles-

skabets tilskud til BONUS-169, er allerede beskrevet i retsgrundlaget for FP7 og

i særprogrammet ”Samarbejde” under FP7. EU vil maksimalt bidrage med 50

mio. EUR. Danmark betaler ca. 2 pct. af udgifter, hvilket svarer til en indirekte

dansk udgift på maksimalt 1 mio. EUR.

Såfremt Danmark endelig beslutter sig for at deltage i BONUS-169 programmet,

vil den danske finansielle andel blive afholdt inden for eksisterende nationale

forskningsbevillinger, og i så fald forventeligt via Det Strategiske Forskningsråd.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Der fremkom ikke

nogen bemærkninger.

Forsknings- og

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der etableres et BONUS-169 forsknings- og udviklingspro-

gram på EF-traktatens artikel 169 (Lissabontraktatens artikel 185), idet det tjener

et vægtigt formål og vil udgøre et bærende element i realiseringen af EU’s strate-

gi for Østersøregionen samt handlingsplanen for redningen af Østersøen HEL-

COM Baltic Sea Action Plan.

Regeringen finder, at netop videnskaben spiller en nøglerolle i forhold til at tage

udfordringerne op og finde løsninger på miljøproblemerne i Østersøen. De kom-

plekse og grænseoverskridende aspekter af hele Østersøsystemet kræver et vel-

koordineret og effektivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af Øster-

sølandene, som vil bidrage afgørende til gennemførelsen af en bæredygtig udvik-

ling i Østersøregionen til gavn for alle.

Regeringen finder desuden, at en fælles indsats vil modvirke fragmentering, styr-

ke kapacitets- og ekspertiseopbygningen samt sikre en bedre udnyttelse af res-

sourcerne, hvilket tilsammen vil bidrage til at realisere det fulde forsknings- og

udviklingspotentiale. De resultater, som BONUS-169 forventeligt vil medføre,

vil kunne bidrage væsentligt til langsigtede og virkningsfulde, tværnationale løs-

ninger for Østersøregionen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt er der stor tilslutning til et BONUS-169 forslag fra de deltagende med-

lemslande omkring Østersøen. Imidlertid har der vist sig uoverensstemmelser i de

indledende forhandlinger, hvad angår indholdet af forslaget, mellem de deltagen-

de medlemslande på den ene side og Kommissionen på den anden side. Dette

skyldes, at forslaget til BONUS-169 på adskillige punkter adskiller sig fra de øv-

rige artikel 169-initiativer.

De væsentligste knaster er i den forbindelse: 1) Kommissionens krav om en reel

”common pot” under hele forløbet, idet visse af de implicerede østersølande ikke

har de retlige rammer, modsat Danmark, der tillader fordeling af midler til inter-

nationalt forskningssamarbejde, hvor der kan anvendes en fælles kasse uden ga-

ranti for national hjemtag; samt 2) østersølandene vil gerne vil sikre den fornødne

Innovationsstyrelsen

Side

6/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikkerhed for, at implementeringsfasen følger lige efter identifikationen af den

strategiske forskningsagenda (den strategiske fase).

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

7/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 5: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om EU jord-

observationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter

(2011-2013).

KOM (2009) 223 endelig

- Status

1. Resumé

Formålet med forordningsforslaget er at etablere et retsgrundlag for EF’s finan-

siering af de første operationelle GMES-aktiviteter (2011-2013) ved et EU jord-

observationsprogram.

GMES (Global Monitoring for Environment and Security) er et miljø- og klima-

monitoreringsprojekt, der koordineres af EU. GMES skal forbedre adgangen til

information om de fysiske, kemiske og biologiske systemer og danne grundlag for

en forbedret overvågning af vores miljø. GMES vil være et vigtigt redskab til un-

derstøttelse af biodiversitet, overvågning af økosystemer og afbødning og tilpas-

ning til klimaændringer. GMES-tjenesterne skal sikre et bedre grundlag for nati-

onal, international og global lovgivning om miljø og klimaforandringer. Samtidig

vil GMES give adgang til præcise data vedr. sikkerhedsspørgsmål eksempelvis

grænseovervågning og natur- og menneskeskabte katastrofer.

På rådsmødet den 1. – 2. marts 2010 forventes, at Kommissionen give en status

for forhandlingerne.

2. Baggrund

GMES er et miljø- og klimaovervågningsprojekt, der koordineres af EU. GMES

bygger både på jord- og rumbaserede observationer. De indsamlede data indgår i

informationstjenester, der skal gøre det muligt at forvalte miljøet, naturressour-

cerne og biodiversiteten mere effektivt. Samtidig skal GMES overvåge oceaner-

nes tilstand og atmosfærens kemiske sammensætning, hvilket er to vigtige fakto-

rer bag klimaforandringer. GMES skaber dermed et bedre grundlag for at reagere

på natur- og menneskeskabte katastrofer.

Udviklingsfasen af GMES finansieres med midler fra det syvende rammeprogram

(FP7) og fra den Europæiske Rumorganisation (ESA). Dette omfatter både udvik-

ling og præoperation af en række tjenester inden for landhav- og atmosfæreover-

vågning samt beredskabstjenester, og udvikling af første fase af rumsegmentet,

som består af en række GMES-satellitter benævnt ”Sentinel’er”.

GMES er nu så langt fremme, at visse tjenester inden for få år er parate til at gå i

drift. Der er således behov for at fastlægge et retsgrundlag for EF’s finansiering

af de første egentlige operationelle GMES-tjenester i perioden 2011-2013 med

midler uden for forskningsbudgettet.

Forordningsforslaget har til formål at sikre dette retsgrundlag og dermed opstart

af en operationel fase for GMES i indeværende finansielle ramme for EU budget-

tet.

Forordningen skal sikre midler til drift af tjenester i perioden 2011-2013 og har

fokus på dataadgang, infrastrukturoperationer og tjenesteudbydning.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

8/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om tjenester inden for monitorering og overvågning af hav, land og

atmosfære samt bidrag til katastrofeberedskab, sikkerhedstjenester og monitore-

ring af klimaforandringer.

Et fuldt udviklet EU GMES program ventes på plads i den næste flerårige finan-

sielle ramme (fra 2014).

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionen anfører i forslaget, at forordningen skal etableres under henvis-

ning til EF-traktaten, særlig artikel 157 stk. 3 (Lissabontraktatens artikel 173 stk.

3).

Forordningen skal vedtages ved den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel

294.

Forsknings- og

4. Nærhedsprincippet

Når det gælder tjenester med europæisk (eller endog global) dækning, især fæl-

leseuropæiske arealdækketjenester, kan medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad

nå målet for den foreslåede aktion, da bidragene fra de forskellige medlemsstater

skal samles på europæisk plan. Andre jordobservationstjenester, der er omfattet

af forslaget (f.eks. beredskabskort og tematiske landovervågningskort i begrænset

geografisk målestok), kan endvidere bedre tilvejebringes af Fællesskabet. Nær-

hedsprincippet må derfor anses for overholdt.

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastlægge retsgrundlaget for et EU GMES-program

og EF’s finansiering af de første operationelle GMES-aktiviteter (2011-2013).

Der er behov for investeringer for at lancere produkter baseret på de prototyper,

der er udviklet gennem tidligere forskningsaktiviteter med henblik på fælleseuro-

pæisk dækning og stabil drift med kortest mulige responstider.

GMES vil bidrage til og implementeres i overensstemmelse med både det fælles

miljøinformationssystem (SEIS) og direktivet for geografisk information (IN-

SPIRE).

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE-udvalget)

har ved betænkning dateret 17. december 2009 (2009/0070(COD)) kommenteret

på forordningsforslaget.

Parlamentet finder, at fordelene ved GMES til fulde berettiger offentlig finansie-

ring. I den forbindelse finder Parlamentet det vigtigt, at der fra 2011 – 2013 stil-

les tilstrækkelige finansielle midler til rådighed, således at data og tjenester kan

stå til rådighed pålideligt og kontinuerligt. Det er Parlamentets opfattelse, at det

af Kommissionen foreslåede budget på 107 meuro vil ikke kunne dække behovet

for finansiering til opbygningen af de næste faser af rumsegmentet. Parlamentet

finder det derfor positivt, hvis de i forordningsforslaget planlagte finansielle mid-

ler i perioden 2011 – 2013 kan øges, da der dermed kan indgås forpligtelsesbevil-

linger til fremskyndelse af opbygningen af rumkomponenten. Det påpeges, at en

Innovationsstyrelsen

Side

9/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremskyndelse efter sigende vil kunne lede til store besparelser, idet man kan op-

nå fordelagtige kontrakter med de virksomheder, der står for bygningen af satel-

litterne.

Parlamentet gør opmærksom på, at da der er tale om bevillinger, der under alle

omstændigheder skal gives, vil der ikke være tale om en forøgelse af omkostnin-

gerne for rumsegmentet. Fremskyndelsen af bevillingerne vil medføre besparel-

ser, da det vil være muligt at indgå kontrakter og fastlægge priser for satellitterne

tidligere end forventet. Parlamentet finder det endvidere vigtigt, at GMES indret-

tes således, at det vil styrke jordobservationsmarkederne i Europa med sigte på

vækst og beskæftigelse.

Kommissionen ser positivt på evt. forhøjelse af budgettet og vil snarest forelægge

konkret forslag til, hvordan yderligere midler skal anvendes.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk

ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller sikkerhedsniveauet

Kommissionens forslag til forordning har ikke i sig selv konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Kommissionen lægger i forordningsforslaget op til en fællesskabsfinansiering på

107 mio. euro i perioden 2011-2013 ved omfordeling af det allerede vedtagne

budget.

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU ’s udgifter, hvilket svarer til en indirekte dansk

udgift på ca. 2,1 mio. euro (ca. 16 mio. kr.) i perioden. Fællesskabets finansielle

bidrag tages fra de budgetbevillinger, der allerede er afsat inden for det erhvervs-

politiske område til konkurrenceevne, erhvervspolitik, innovation og iværksæt-

terånd.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Der fremkom ikke

nogen bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forordningen, der sikrer etablering af et retsgrundlag for et EU

GMES-program, samt finansiering af de første operationelle GMES-tjenester ved

omfordeling af det vedtagne budget.

En vellykket udbredelse af GMES-tjenesterne er afhængig af brugen af medlems-

staternes reference data i GMES, da der således sikres en sammenhæng til de na-

tionale informationssystemer, som GMES-tjenesterne skal arbejde sammen med i

de reelle anvendelsessituationer. Anvendelsen af nationale geografiske reference-

data i GMES programmet vil sikre, at GMES opnår størst mulig synergi med det

arbejde, der udføres af medlemsstaterne i forhold til at indføre den nationale

geodatainfrastruktur som en del af den europæiske infrastruktur for geodata i

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

10/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henhold til INSPIRE direktivet. Det skal sikres, at de investeringer som med-

lemsstaterne bruger til at gennemføre INSPIRE direktivet, ikke gentages af

GMES-programmet.

Regeringen arbejder for, at det i forordningen fremgår mere tydeligt, at GMES

skal baseres på geografiske reference data fra nationale datakilder. Det bør ikke

være muligt at erstatte eksisterende nationale geografiske reference data med ad-

hoc producerede data. Endvidere at det præciseres, at data (både in-situ data, re-

ferencedata og satellitdata) kun kan stilles til rådighed i overensstemmelse med

nationale videregivelsesprincipper og nationale data politikker.

Regeringen afventer afklaring af anvendelsesområdet for GMES for så vidt angår

”security”, da der i det seneste udkast til forordning (annex punkt 5) anføres, at

”Security Services shall provide useful information in support of the challenges

Europe is facing in the security fiels such as border control, humanitarian opera-

tions, counterterrorism, illegal immigration and drug dealing”.

Regeringen afventer endvidere yderligere information om, hvordan en evt. for-

øgelse af budgettet skal realiseres.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der er generel enighed blandt medlemslandene om fordelene ved gennemførelsen

af forordningen. Der er også generel enighed om behovet for tekstmæssig præci-

sering vedrørende ledelsesstrukturen, data- og informationspolitikken samt bud-

gettet.

Nyt forordningsudkast afventes fra det spanske EU-formandskab.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslag til forordning oversendt til Folketingets Europaudvalg i

august 2009.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

11/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 6:

Meddelelse fra Kommissionen om Europa 2020 (forskning og

innovation)

KOM-dokument foreligger ikke

- Præsentation v. kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Resumé

EU´s nye strategi for vækst og beskæftigelse udløber i 2010. Den kommende stra-

tegi, der betegnes Europa 2020, ventes vedtaget på Det Europæiske Råd i juni.

Kommissionen har gennemført en høringsproces om den kommende strategi og

vil på den baggrund fremlægge et udkast til Europa 2020-strategien primo marts.

På Konkurrenceevnerådsmødet den 1. – 2. marts (forskningdelen) forventes

Kommissionen at præsentere sine overordnede tanker på forskningsområdet,

herunder værdiskabelse gennem videnbaseret vækst.

Forsknings- og

2. Baggrund

Lissabon-strategien – EU´s strategi for vækst og beskæftigelse – udløber i 2010.

Den kommende strategi, der betegnes Europa 2020-strategien, er et af hovedte-

maerne for det spanske formandskab.

Kommissionen har gennemført en høringsproces om den kommende strategi på

basis af et konsultationspapir, som Kommissionen udsendte ultimo november

2009. Høringssvarene vil indgå i det strategiudkast, som Kommissionen frem-

lægger primo marts 2010. Stats- og regeringscheferne havde en første drøftelse af

den kommende strategi på det ekstraordinære, uformelle møde i Det Europæiske

Råd den 11. februar. Dernæst ventes Kommissionens strategiudkast at blive

drøftet på forårstopmødet den 25.-26. marts med henblik på endelig vedtagelse af

Europa 2020-strategien på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni.

Lissabon-strategien, der blev etableret i 2000, havde til formål at skabe vækst og

beskæftigelse, styrke de økonomiske reformer i medlemslandene samt sikre den

sociale samhørighed i EU. Lissabon-strategien blev midtvejsevalueret i 2005,

hvilket førte til en fokusering af strategiens målsætninger samt en revision af

strategiens midler. Strategien blev fokuseret på tre områder 1. Viden, 2. Gennem-

førelse af det indre marked, 3. Beskæftigelse og social samhørighed. Med sigte

på at sikre en bedre gennemførelse af målsætningerne blev det besluttet, at alle

medlemslande skulle udarbejde et såkaldt nationalt reformprogram (NRP), lige-

som Kommissionen udsendte fællesskabets reformprogram. Den grundlæggende

idé med de nationale reformprogrammer var at tilskynde medlemsstaterne til at

gennemføre reformer.

Der er generel enighed om, at Lissabon-strategien hverken var en stor succes el-

ler det modsatte. Det lykkedes at skabe klare fremskridt på en lang række områ-

der i forhold til beskæftigelse, indre marked, forskning og udvikling, en større

konvergens i reformtænkningen i medlemslandene samt konkrete forbedringer

for borgerne m.m. Det lykkedes imidlertid ikke at nå de målsætninger, som i sin

tid blev fastlagt, og reformtempoet har generelt været for langsomt, hvilket bl.a.

skyldes en svag styring og overvågning af strategien.

Innovationsstyrelsen

Side

12/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Europa 2020-strategien skal vedtages på et tidspunkt, hvor EU står over for en

række globale udfordringer på grund af den aktuelle økonomiske krise, globalise-

ring, klimaændringer, en aldrende befolkning, presset på biodiversiteten og natur-

ressourcer m.v. Kommissionens konsultationspapir lægger op til, at den nye stra-

tegi skal være del af en sammenhængende økonomisk politik, der sikrer makro-

finansiel stabilitet og en succesfuld tilbagetrækning/exit fra de ekstraordinære til-

tag, som er gennemført under den økonomiske krise, samt adresserer de globale

udfordringer, som EU står over for. Sigtet er at skabe fornyet vækst og beskæfti-

gelse i EU.

I Kommissionens høringspapir fra november 2009 identificeres tre hovedpriori-

teter for Europa 2020-strategien: værdiskabelse gennem videnbaseret vækst, bed-

re jobmuligheder og plads til alle i samfundet samt skabelsen af en konkurrence-

dygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi. Kommissionen lægger endvidere op

til en styrkelse af strategiens instrumenter og redskaber til styring og overvågning

(generelt betegnet som strategiens governance-struktur) for sikre en bedre im-

plementering.

4. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Europa-parlamentets udtalelser

Kommissionen lægger op til, at Europa-Parlamentet får mulighed for at udtale sig

om Europa 2020-strategien forud for mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26.

marts.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Sigtet med Europa 2020-strategien er at skabe øget vækst og beskæftigelse, hvor-

for det må forventes, at den kommende strategi vil få positive effekter på sam-

fundsøkonomien.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

foreslår, at en strategi til erstatning af Lissabon-strategien tillige skal have fo-

kus på at skabe fornyet velfærd i EU. AC finder det endvidere vigtigt, at der i

"omstillingen til en videnbaseret, innovativ, kreativ, iværksættende og grønnere

økonomi" både lægges vægt på mål og strategier for udviklingen af den anvendte

forskning og for den grundforskning, som udgør en afgørende del af grundlaget for

den.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

13/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har afgivet et officielt høringssvar, som har været sendt i høring i

Kontaktudvalget for Lissabon-strategien. Høringssvaret er oversendt til Euro-

paudvalget. Regeringens høringssvar bygger videre på et dansk non-paper om ef-

terfølgeren til Lissabon-strategien fra marts 2009, som også tidligere er oversendt

til Europaudvalget.

Regeringen støtter bestræbelserne på at opnå enighed om en ny strategi til erstat-

ning af Lissabon-strategien med et klart fokus på at skabe fornyet vækst og be-

skæftigelse i EU gennem omstilling til en vidensbaseret, innovativ, kreativ,

iværksættende og grønnere økonomi. Danmark kan især støtte, at man indskræn-

ker antallet af temaer, målsætninger og integrerede retningslinjer betydeligt. Et

begrænset og fokuseret antal målsætninger skal suppleres af et sæt kvantitative

out-put orienterede målsætninger.

Forsknings- og

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt er der blandt medlemslandene stor enighed om den overordnede analyse

af de globale udfordringer, EU står over for, herunder at der er behov for en efter-

følger til Lissabon-strategien. Der er også generelt stor opbakning til Kommissi-

onens konsultationspapir. Det gælder både det helt overordnede fokus i Europa

2020 på vækst og beskæftigelse samt de tre tematiske prioriteter (værdiskabelse

gennem videnbaseret vækst; bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet;

samt skabelsen af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi).

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt forud for rådsmødet (generelle anliggender) den

22. februar 2010.

Innovationsstyrelsen

Side

14/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 7: Udvikling af en bedre styring og organisering af det europæiske

forskningsrum: nyt mandat for CREST.

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådsresolution

1. Resumé

Medlemsstaterne vedtog på rådsmødet i maj 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at Eu-

ropa skal udvikle en effektiv styring og organisering af Det Europæiske Forsk-

ningsrum (ERA) baseret på en fælles vision 2020 for ERA. Igangsættelsen af

”Ljubljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og organisering på

basis af en langsigtet vision for ERA.

På Rådsmødet den 1. – 2. december 2008 vedtog alle medlemslandene vision

2020 for ERA. Som et middel til at nå vision 2020 blev der på rådsmødet den 3.

december 2009 vedtaget en rådsresolution om forbedret governance af ERA.

Rådsresolutionen fastslog, at forbedret governance af ERA og herunder en styr-

ket rolle til medlemsstaterne, er en forudsætning for at nå 2020 visionen for ERA

samt målene i den kommende EU 2020 strategi. Resolutionen understreger end-

videre, at målet med en bedre governance af ERA er at fremme ejerskabet til alle

ERA-aktiviteter, programmer og politikker. Det spanske EU-formandskab arbej-

der for vedtagelse af et nyt mandat for CREST, som er Ministerrådets rådgivende

organ i spørgsmålet om videreudviklingen af ERA.

Det spanske EU-formandskab lægger op til, at rådet vedtager rådsresolutionen

på rådsmødet den 1.-2. marts 2010.

2. Baggrund

Medlemsstaterne vedtog på rådsmødet den 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at EU's

medlemslande skal blive enige om en fælles vision 2020 for ERA og på den bag-

grund udvikle en effektiv styring og organisering heraf. Igangsættelsen af ”Ljub-

ljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og organisering på basis

af en langsigtet vision for ERA.

På baggrund af vision 2020 for ERA blev der på Konkurrenceevnerådsmødet

(forskningsdelen) den 3. december 2009 vedtaget rådsresolution om forbedret

styring og organisering af ERA, der ses som er en forudsætning for at nå målene i

visionen. I rådsresolutionen lægger der bl.a. op til, at der skal vedtages et nyt

mandat for Kommisisonens og Rådets rådgivende organ CREST (Scientific and

Technical Research Committee) medio 2010. På den baggrund har det spanske

EU-formandskab fremlagt forslag til rådsresolution med forslag til nyt mandat

for CREST.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

15/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Det nye trio-formandskab (Spanien, Belgien og Ungarn) fortsætter arbejdet med

at sikre fremdriften af ”Ljubljana-processen”. Første skridt var vedtagelse af visi-

on 2020 for ERA og herefter vedtagelse af rådsresolution om bedre styring og

organisering af ERA. Næste skridt er at opnå enighed om et nyt mandat for

CREST.

Forslaget til rådsresolution fastslår bl.a. med henvisning til rådsresolutionen om

bedre styring og organisering af ERA, at der er behov for styrke rådgivning af

ministerrådet i spørgsmål vedrørende videntrekanten. Resolutionen opfordrer

herunder de kommende formandskaber til at afholde ministerkonferencer med

ERA på dagsordenen. Der lægges endvidere op til at ændre navnet ”CREST” til

”ERAC” (European Research Area Committee). CREST komiteens arbejdsområ-

de præciseres, herunder at CREST fremadrettet skal rådgive proaktivt og strate-

gisk.

Forsknings- og

Forslaget til nyt mandat for CREST fastslår dets mere strategiske rolle. Arbejds-

området (mandatets punkt 3) opdeles overordnet i tre indsatsområder:

1) give strategisk rådgivning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne i

forsknings- og innovationsspørgsmål,

2) monitorere udviklingen i ERA med særlig fokus på instrumenter og initiativer,

inklusiv rammeprogrammet,

3) koordinere og skabe platform for ”mutual learning”.

Hvad angår organiseringen af CREST lægger formandskabet op til en konstrukti-

on, hvor formanden skal vælges af medlemsstaterne med absolut flertal for en pe-

riode af 2 år (mandatets punkt 9) i modsætning til det nuværende mandat, hvor

Kommissionen er formand. Formanden skal bistås af Kommissionen som vice-

formand (mandatets punkt 10) samt en styregruppe bestående af rådssekretariatet,

en repræsentant for Kommissionen, samt en repræsentant for fra hvert land fra

den nuværende og indkommende trio (mandatets punkt 12).

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Der fremkom ikke

nogen bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser ”Ljubljana-processen” velkommen, herunder en løbende og

konsistent opfølgning på vision 2020 for ERA. Regeringen støtter, at arbejdet

Innovationsstyrelsen

Side

16/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med bedre organisering og styring tages udgangspunkt i et tæt samspil med alle

tre sider af videntrekanten. Regeringen støtter endvidere, at medlemsstaterne skal

tage et større ejerskab i organiseringen og styringen af ERA, herunder at CREST

skal fokusere sit arbejde på at rådgive Rådet og monitorere udviklingen af ERA.

Med hensyn til organiseringen af arbejdet i CREST arbejder Regeringen for en

løsning, hvor Kommissionen fortsat sikres en central rolle i tilrettelæggelse og

fremdriften af arbejdet. Endvidere lægger Regeringen vægt på, at rammerne for

organiseringen af arbejdet bliver så enkle som muligt og samtidig sikre en konti-

nuitet og sammenhæng med arbejdet i konkurrenceevnerådet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der er grundlæggende enighed om, at CREST skal favne hele videntrekanten

(forskning, uddannelse og innovation). Hvad angår spørgsmålet om organiserin-

gen af CREST, er der forskellig tilgang til spørgsmålet om formand og sammen-

sætning af styregruppe. Holdningerne kan groft opdeles i følgende tre grupper: 1)

en gruppe, der entydigt ønsker en valgt formand fra en medlemsstat, 2) en grup-

pe, der er åben over for en valgt formand fra en medlemsstat under forudsætning

af en stærk og ligeværdig deltagelse fra Kommissionen – enten som co-chair eller

vice-chair, 3) en gruppe, som ikke ønsker forandring eller ikke har meldt sin

holdning ud.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmøderne den 2. – 3. december 2009 (rådsresolution om bedre organise-

ring og styring af ERA), den 28. – 29. maj 2009 (rådskonklusioner på baggrund

af statusrapport for implementering af vision 2020 for ERA), den 5. – 6. marts

2009 (Ljubljana-processens bidrag til Lissabonstrategien), den 1. – 2. december

2008 (vedtagelse af vision 2020 for ERA) samt den 29.-30. maj 2008 (igangsæt-

telse af Ljubljana-processen).

Kommissionens grønbog

”Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum”

har været forelagt på møde den 16. november 2007 for Folketingets Europaud-

valg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

17/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8. Evaluering af det Europæiske Forskningsråds (ERC) strukturer og

mekanismer

KOM-dokument foreligger ikke.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Et uafhængigt panel blev nedsat i december 2008 med det formål at forestå en

evaluering af Det Europæiske Forskningsråds (ERC) struktur og mekanismer i

forbindelse med midtvejsevalueringen af FP7. Panelet afsluttede sit arbejde i juli

2009. Evalueringspanelets overordnede konklusion er, at ERC er en succes som

et paneuropæisk forskningsfinansierende organ, Samtidig understreges behovet

for justeringer i ERC’s struktur for at skabe et bæredygtigt forskningsfinansie-

rende organ.

I udkastet til rådskonklusioner støttes Kommissionens respons på evalueringen.

Der skitseres initiativer, som skal forbedre evalureringsprocesserne, governance

af ERC, bedre gennemsigtighed og simplificering af regler. Der opfordres ligele-

des til, at Kommissionen gennemfører en opfølgende evaluering af ERC inden ju-

li 2011 med henblik på at undersøge om ERC’s struktur i tilstrækkelig grad er

tilpasset ERC’s mission eller om en alternativ struktur er nødvendig.

Det forventes, at rådet vedtager rådskonklusioner om evalueringen af ERC’s

strukturer og mekanismer på sit møde den 1.-2. marts 2010.

2. Baggrund

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) blev oprettet under det 7. rammeprogram

for Forskning (FP7) i det specifikke program ”IDEAS” for at fremme banebry-

dende grundforskning.

I programmet er det indbygget, at der skal foretages en uafhængig evaluering af

ERC’s struktur og mekanismer i forbindelse med midtvejsevalueringen af FP7.

Et uafhængigt panel blev nedsat i december 2008 med det formål at forestå denne

evaluering. Panelet startede sit arbejde i februar 2009.

Nøgleelementerne i evalueringen var at:



Analysere ERC’s struktur og mekanismer i forhold til kriterierne viden-

skabelig excellence, uafhængighed, effektivitet og gennemsigtighed,



Vurdere processen og kriterierne for udvælgelsen af medlemmer af det

Videnskabelige Råd,



Vurdere fordele og ulemper ved en struktur baseret på et Executive

Agency eller en struktur baseret på Artikel 171 i EU Traktaten.

Panelet afsluttede sit arbejde i juli 2009. Evalueringspanelets overordnede kon-

klusion er, at ERC er en succes som et paneuropæisk forskningsfinansierende or-

gan, Samtidig understreges behovet for justeringer i ERC’s struktur for at skabe

et bæredygtigt forskningsfinansierende organ.

Kommissionen offentliggjorde den 22. oktober 2009 sin respons til evaluerings-

panelets rapport, som imødekom de fleste anbefalinger i rapporten.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

18/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner støtter Kommissionens respons på evalueringen.

Herunder skitseres initiativer, som skal imødekomme rapportens anbefalinger.

Initiativerne dækker:

a) Evalueringsprocesserne, hvor udvælgelse af evaluatorer og paneldeltage-

re skal udføres af en underkomité af det videnskabelige råd.

b) Integrering af de videnskabelige og administrative funktioner ved at slå

direktørstillingen sammen med generalsekretærstillingen i ERC.

c) Forbedret vejledning om interessekonflikter ved at nedsætte en underko-

mité af det videnskabelige råd med den opgave at rådgive om interesse-

konflikter, bedrageri og etiske spørgsmål.

d) Bedre gennemsigtighed i det videnskabelige råds arbejde gennem at pub-

licere referater fra møder i dette råd samt danne en uafhængig komité,

som kan identificere navne på kandidater, som kan indtræde i ERC’s vi-

denskabelige råd efterhånden som dens medlemmer skal udskiftes.

e) Simplificering af regler og tilpasning af dem så de passer til ERC’s mis-

sion.

f) Forbedret ekstern kommunikation med henblik på at promovere ERC.

Endelig opfordres der til, at Kommissionen inden juli 2011 gennemfører en op-

følgende uafhængig evaluering af ERC med henblik på at undersøge om ERC’s

struktur i tilstrækkelig grad er tilpasset ERC’s mission eller om en alternativ

struktur er nødvendig. Eventuelle ændringsforslag ville herefter blive implemen-

teres ved opstarten af det 8. rammeprogram.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Udkastet til Rådskonklusioner har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller sikkerhedsniveauet

Udkastet til Rådskonklusioner har i sig selv ingen væsentlige konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Der fremkom ikke

bemærkninger til forslaget.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

19/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark lægger vægt på, at der skabes de rigtige rammebetingelser til at sikre et

stærkt og uafhængigt ERC. Danmark støtter således Evalueringsrapportens anbe-

falinger og Kommissionens respons og kan således bakke op om udkastet til

rådskonklusioner.

11. Forhandlingssituationen

Det forventes, at Rådet vedtager rådskonklusioner på sit møde den 1.-2. marts

2010.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

20/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 9:

Europæiske forskeres mobilitet og karriere

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Det spanske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner omhandlende

velkendte forhold, som har indvirkning på forskeres mobilitet og karriere. For-

mandskabet finder, at der er behov for fremdrift i løsningen af de aktuelle udfor-

dringer.

Følgende hovedområder fremhæves, hvor der er behov for handling:



Bedre information til mobile forskere om deres socialsikringsrettigheder



Forskeres behov for tilstrækkelig dækning, hvad angår social sikring



Supplerende pensionsrettigheders bevægelighed i forhold til mobile for-

skere



Anvendelse af de fælles principper for flexicurity i forhold til forskerkar-

riere, som gerne forudsætter mobilitet



Vigtigheden af dagsordenen om ”nye kompetencer til nye jobs”, og vig-

tigheden af forskere i den henseende.

Det spanske formandskab agter at lade en delegation af forskningsministre præ-

sentere indholdet af rådskonklusionerne på mødet i Rådet for beskæftigelse, soci-

alpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) den 8.-9. marts 2010 med hen-

blik på at drøfte disse anliggender med de ansvarlige ministre for arbejdsmar-

keds-, beskæftigelses- og socialpolitik.

Det forventes, at der vedtages rådskonklusioner om europæiske forskeres mobili-

tet og karriere på Rådsmødet den 2. marts 2010.

2. Baggrund

Behovet for tilstrækkelige menneskelige ressourcer til forskning og udvikling

blev allerede identificeret som en central udfordring ved lanceringen af Lissabon-

strategien i 2000 og er siden løbende blevet bekræftet. Med grønbogen ”Nye per-

spektiver på det europæiske forskningsrum” fra 2007 blev der blandt andet sat

yderligere fokus på forskeres karrieremuligheder og mobilitet, og i den efterføl-

gende opfølgning, blev der lagt vægt på, at forskere i EU skulle have mulighed

for at få den rette uddannelse og spændende karrierer, og at hindringerne for de-

res mobilitet skulle fjernes.

Netop mobilitet er blevet understreget som et vigtigt middel til at finde en bedre

balance mellem udbud og efterspørgsel efter forskere. Desuden er mobilitet et af

de mest effektive midler til videnspredning og -deling og dermed til realiseringen

af den såkaldte ”femte frihed” – den fri bevægelighed for viden. Samtidig er den i

stigende grad et krav for udvikling af forskeres kvalifikationer og karrierer i

forskningsverdenen.

Europas udfordring består dog i, at mange europæiske forskeres muligheder fort-

sat er begrænset af institutionelle og nationale grænser, uhensigtsmæssige ar-

bejdsvilkår og snævre karriereudsigter. Det er derfor løbende blevet understreget,

at der er behov for at gøre en særlig indsats for at fjerne økonomiske, administra-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

21/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tive og praktiske barrierer for mobilitet – herunder spørgsmålet om social sikring

og supplerende pensionsrettigheder, forbedre arbejdsforhold for forskere, forene

arbejds- og familieliv samt håndtere køns- og aldersspørgsmål. Desuden er det

vigtigt fortsat at forbedre forskeres uddannelse og videreuddannelse, idet forske-

res kvalifikationer skal kunne gavne deres karriereforløb.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det spanske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner omhandlende

velkendte forhold, som har indvirkning på forskeres mobilitet og karriere. Disse

forhold har løbende været på den forskningspolitiske dagsorden. Imidlertid gør

flere af udfordringerne sig stadig gældende. Således finder formandskabet, at der

er behov for fremdrift i løsningen af udfordringerne, men anerkender samtidig det

arbejde, som allerede er sat i gang under rammerne af det europæiske partnerskab

for forskere mellem medlemslandene og Kommissionen.

Idet særligt aspekterne vedrørende social sikring og supplerende pensionsret-

tigheder samt arbejdsforhold er af en tværgående karakter, lægger formandska-

bets udkast til rådskonklusioner op til, at indsatsen bør koordineres på tværs af

relevante nationale myndigheder og mellem medlemslandene og Kommissionen.

Konkret agter det spanske formandskab at lade en delegation af forskningsmini-

stre præsentere indholdet af rådskonklusionerne på mødet i Rådet for beskæfti-

gelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) den 8.-9. marts 2010

med henblik på at drøfte disse anliggender med de ansvarlige ministre for ar-

bejdsmarkeds-, beskæftigelses- og socialpolitik. Desuden anbefales det,

at anbefalingerne i rådskonklusionerne inddrages i forhold til den kommende EU

2020 strategi.

Udkastet til rådskonklusioner fremhæver følgende hovedområder, hvor der er be-

hov for handling:

Information til individuelle mobile forskere om socialsikringsrettigheder

Inviterer medlemslandene og Kommissionen til at udbygge den eksisterende in-

formationsservice, således at individuelle forskere ved transnational mobilitet kan

få lettilgængelig og præcis information om deres rettigheder på socialsikringsom-

rådet. Endvidere inviteres Kommissionen til at komme med forslag til forbedring

af eksisterende servicefunktioner, hvor det vurderes nødvendigt. Samtidig invite-

res medlemslandene til at styrke deres nationale servicefunktioner via koordinati-

on mellem relevante nationale myndigheder.

Forskeres behov for social sikring

Inviterer Kommissionen til at identificere mangler, der eventuelt måtte være på

nationalt og europæisk plan i forhold til social sikring, som hindrer mobilitet eller

har en negativ indvirkning på forskeres ansættelse, arbejdsforhold og karriere.

Kommissionen inviteres endvidere til at undersøge de mest relevante foranstalt-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

22/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger på europæisk plan og analysere behov og mulighed for lovgivende foran-

staltninger med henblik på at sikre tilstrækkelig social sikring til alle forskere.

Samtidig inviteres medlemslandene til at sikre tilstrækkelig social sikring til alle

lønnede forskere, herunder ph.d.-studerende.

Supplerende pensionsrettigheder for forskere

Hilser Kommissionens intentioner om at lancere en grønbog om udviklingen af

en europæisk ramme for pensionsspørgsmålet og det igangværende arbejde med

supplerende pensioners bevægelighed velkommen, herunder hvad der eventuelt

måtte følge af opfølgende politiske overvejelser. I den forbindelse inviteres

Kommissionen til at undersøge behovet for et nyt direktivforslag om supplerende

pensioners bevægelighed, hvor de særlige problemer for og behov hos højtkvali-

ficerede, mobile arbejdstagere, herunder forskere, tages med i betragtning.

Anvende de fælles principper for flexicurity i forhold til forskerkarriere

Inviterer medlemslandene til at kombinere det indbyggede behov om mobilitet i

en forskerkarriere med tilstrækkelig social sikring og derved anvende de fælles

principper for flexicurity i de politikker, som understøtter flere og bedre jobs for

forskere. Kommissionen inviteres til at indtænke højtkvalificerede arbejdstagere

som forskere i den europæiske strategi for beskæftigelse, som understøtter den

kommende EU-2020 strategi.

Bidrag til dagsordenen om ”nye kompetencer til nye jobs”

Det hilses velkomment, at Kommissionen har fokus på, at særligt uddannelses-,

immigrations- og beskæftigelsespolitik bør fokusere på at opgradere og tilpasse

kompetencer med henblik på at udvikle en arbejdsstyrke, som er højt uddannet og

kan respondere på de samfundsmæssige og økonomiske behov. I den forbindelse

anerkendes behovet for at betone og udvikle de vidensintensive arbejdstageres

rolle i den fremtidige europæiske arbejdsstyrke, ligesom det understreges, at pro-

fessionerne relateret til forskning og innovation vil bidrage betydeligt i forhold til

den kommende EU-2020 strategi.

Desuden inviteres Udvalget for Social Beskyttelse samt Beskæftigelsesudvalget

til at kommentere på de relevante dele af rådskonklusionerne til Rådet inden me-

dio 2010. Samtidig inviteres den Administrative Kommission for Vandrende Ar-

bejdstageres Social Sikring til at undersøge yderligere måder, hvorpå barrierer i

relation til social sikring for forskere kan håndteres. Derudover inviteres med-

lemslandene og Kommissionen til at reflektere over muligheden for lovgivende,

retningsgivende eller administrative instrumenter på nationalt og europæisk ni-

veau, som kan hjælpe til med enten at fjerne barriere for eller fostre forskeres

mobilitet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

23/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller sikkerhedsniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

fremkom med følgende bemærkning: ”AC vil gerne henlede opmærksomheden

på, at der ud over de nævnte temaer vedr. mobilitet også er behov for at sætte fokus

på mulighederne for konkrete ordninger med forskningssemestre eller forskningsår,

hvor en forsker får mulighed for et kortere oplæg ved en udenlandsk institution og

så har sin faste ansættelse i hjemlandet and vende tilbage til. Sådanne ordninger vil

give en større tilskyndelse for forskerne til at være mobile, fordi de reducerer den

store usikkerhed og økonomiske risiko, der er ved at påtage sig en tidbegrænset an-

sættelse i udlandet. Samtidig vil sådanne ordninger kunne føre til en større grad

af umiddelbar mobilitet, som også vil understøtte den længerevarende mobilitet.

Derudover er der i forbindelse med drøftelserne om at fremme mobiliteten også

behov for at sætte fokus på behovet for generelle internationale bestemmelser om

gensidig anerkendelse af professionelle kompetencer tilsvarende de konventioner

om gensidig anerkendelse, som findes på uddannelsesområdet. Det vil styrke for-

skernes incitament til at være mobile, hvis der er større garanti for at få anerkendt

de forskningsmæssige kompetencer i de øvrige europæiske lande.

Endelig er det vigtigt at tage i betragtning, at øget forskermobilitet ikke fører til, at

de nyere medlemslande i EU eller tredjelande bliver drænet for deres videnskabeli-

ge kapacitet, fordi de ældre medlemslande i EU kan tilbyde bedre vilkår. Derfor må

der arbejdes med incitamenter til, at den øgede indsigt og viden, som forskeren op-

når ved øget mobilitet, også bringes tilbage til forskerens hjemland”.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner, idet regerin-

gen finder, at initiativer, der har til hensigt at nedbryde barrierer i forhold til for-

skeres uhindrede mobilitet samt har fokus på at sikre optimale arbejdsforhold og

synlige karriereudsigter for forskere, bør understøttes.

Desuden noteres det, at rådskonklusionerne ikke forpligter på områder som social

sikring og supplerende pensionsrettigheder, som er national kompetence. Danske

regler på området om social sikring og supplerende pensionsrettigheder er uni-

verselle. Regeringen har derfor som udgangspunkt den principielle holdning, at

der ikke bør fastsættes særlige regler for særskilte faggrupper, hvad angår social

sikring og supplerende pensionsrettigheder.

10. Generelle forventninger til andre landes holdning

Forhandlingerne har indtil nu vist, at der er en nogenlunde anerkendelse af, at de

tre generelle problemer (dårlig information, manglende social sikring og supple-

rende pensionsrettigheder for mobile forskere) er de rette. Men det har ligeledes

været tydeligt, at der generelt set ikke er opbakning til formuleringer, der kunne

give indtryk af et behov for fælles lovgivning på området. I den henseende har

følgende centrale områder været genstand for drøftelse: (1) nødvendigheden af

særlige regler for forskere, (2) fokus på koordinering snarere end harmonisering

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

24/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og (3) nationale handlingsplaner indenfor rammerne af det europæiske partner-

skab for forskere skal have en mere fremtrædende placering. Det er samtidig vur-

deringen, at det foreliggende udkast kan blive revideret yderligere, hvorfor der vil

blive tale om vedtagelse af relativt vage og uforpligtende rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmål om forskermobilitet og forskerkarriere har tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering og senest forud for rådsmødet (konkur-

renceevne) den 1.-2. december 2008.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

25/25