PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3002 - miljø Bilag 1
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt politisk sekretariat

23. februar 2010

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010 - miljødelen

Samlenotat til Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010

PKT. 1

Jordrammedirektivet

KOM(2006)232



PKT. 2

Fremskridtsrapport/evt. politisk enighed

Side 24

Side 2

Biodiversitet

KOM(2010) 4/4



Rådskonklusioner

PKT. 3

Forslag om at begrænse anvendelsen af visse farlige stoffer i elektriske

og elektroniske produkter (RoHS) (omarbejdning)

KOM (2008) 809 final

Tidlig forelæggelse

Side 32

PKT. 4

Forslag om affald fra elektriske og elektroniske produkter (WEEE)

(omarbejdning)

KOM (2008) 810 endelig

Tidlig forelæggelse

Side 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat til Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010

PUNKT 1

Kommissionens Temastrategi for jordbundsbeskyttelse samt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets rammedirektiv om beskyttelse af jordbunden og ændring af direktiv 2004/35

(direktiv om miljøansvar)

KOM(2006)232

Fremskridtsrapport

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har den 25. september 2006 sendt en temastrategi om beskyttelse af jord til rådet.

Kerneelementet i strategien er et forslag til jordrammedirektiv. Direktivforslaget fokuserer på

miljøproblemer som følge af jorderosion, tab af organisk materiale, forhøjelse af jordens indhold af

salte, jordpakning samt jordskred og egentlig jordforurening. Forslaget indeholder

rammebestemmelser for at beskytte jordbunden og forebygge forringelse af jorden som ressource

for naturværdier, biodiversitet og jord- og skovbrug.

Forslaget var sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 20. december 2007 henblik på opnåelse

af politisk enighed, men blev stoppet af et blokerende mindretal. Det franske formandskab

udarbejdede herefter et revideret forslag, der var sat på dagordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 20.

oktober 2008 til orientering fra formandskabet. Det tjekkiske formandskab udarbejdede et revideret

forslag, som et kompromis mellem det franske formandskabs forslag og det tidligere portugisiske

formandskabs forslag. Der kunne ikke samles politisk enighed bag forslaget på Rådsmøde (miljø) d.

25. juni 2009.

Det nuværende spanske formandskab har igen revideret forslaget, med udgangspunkt i det tidligere

portugisiske kompromisforslag som indholdsmæssigt foreslås svækket på en række punkter.

Direktivforslaget beskrev oprindeligt et fælles metodisk grundlag for, at der i medlemslandene

opstilles nationale strategier til at imødegå en sådan forringelse af jordressourcen. Dvs.

kortlægning af risikoområder for de pågældende forringelsesfaktorer efter ensartede kriterier og

udarbejdelse af indsatsprogrammer med risikoreduktionsmål samt tids- og finansieringsplan for

indsatsen. Dette var med det reviderede franske kompromisforslag modificeret, således at de

enkelte medlemsstater selv kunne fastsætte et ”passende” niveau for målsætning og rækkevidde af

indsatsprogrammerne, ligesom de også i meget vid udstrækning selv kunne fastlægge det metodiske

grundlag, herunder også de tidsmæssige rammer for gennemførelsen.

Direktivets forslag om jordforurening dækkes i stor udstrækning af den gældende danske

jordforureningslov. Der er dog forslag om en statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har

været en potentielt forurenende aktivitet.

Direktivets forslag om jorderosion, tab af organisk materiale m.v. vedrører problemområder, som

ikke har noget dramatisk omfang i Danmark, og vurderes ikke at give grundlag for ændring af

dansk lovgivning. Afdækning af om det vil være nødvendigt at udpege risikoområder i Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beror på en faglig analyse.

I forbindelse med forhandlingerne er forsuring tilføjet kataloget over jordforringelses-processer, og

krav om statusrapport ved salg er udvidet til også at gælde ved en ejers ændrede arealanvendelse.

1. Status

Kommissionen sendte den 25. september 2006 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel

i TEF artikel 175 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

fælles beslutningstagen i TEF artikel 251. Forslaget forelå i dansk oversættelse den 23. oktober

2006.

Et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. december 2006.

Sagen har været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. februar 2007 og

Europaudvalget den 9. februar 2007 i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 20.

februar. Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 12.

december 2007 og Folketingets Europaudvalg den 14. december 2007 med henblik på

forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007. Herefter blev sagen igen

forelagt til orientering for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. oktober 2008 samt for

Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2008 forud for Rådsmøde miljø den 20. oktober 2008.

Endelig blev sagen sidst forelagt til orientering for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den

17. juni 2009 samt for Folketingets Europaudvalg den 19. juni 2009 forud for Rådsmøde miljø den

25. juni 2009.

Forslaget var til politisk drøftelse den 20. februar 2007 på Rådsmødet (miljø).

Europa Parlamentet har den 14. november 2007 godkendt forslaget med en række ændringsforslag.

Det portugisiske formandskab fremlagde et kompromisforslag, der var sat på dagsordenen ved

Rådsmøde (miljø) d. 20. december 2007 med henblik på opnåelse af politisk enighed, men blev

stoppet af et blokerende mindretal.

Det franske formandskab udarbejdede et revideret forslag og fremlagde en fremskridtsrapport om

forslaget på Rådsmøde (miljø) d. 20. oktober 2008.

Det tjekkiske formandskab udarbejdede til Rådsmøde (miljø) den 25. juni 2009 endnu et revideret

forslag, som indholdsmæssigt var et kompromis mellem det franske og det portugisiske

formandskabs forslag. Der kunne fortsat ikke opnås politisk enighed om forslaget på Rådsmøde

(miljø) d. 25. juni 2009.

Det nuværende spanske formandskab har igen revideret forslaget, med udgangspunkt i det tidligere

portugisiske kompromisforslag og har sat det på dagsordenen for Rådsmøde (Miljø)den 15. marts

2010 med henblik på opnåelse af politisk enighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Temastrategien

Med temastrategien udmønter Kommissionen forpligtelsen i EU’s 6. miljøhandlingsprogram til at

opstille en temastrategi om jordbundsbeskyttelse.

Kommissionen anfører, at formålet med strategien er at beskytte jord og bevare jordens kapacitet til

at opfylde sine miljømæssige, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner.

Strategien begrundes med, at nedbrydning af jord er et alvorligt problem i Europa, som forårsages

eller forstærkes af menneskelig aktivitet så som uhensigtsmæssig land- og skovbrugsmæssig

praksis, industrielle aktiviteter, turisme, bymæssig og industriel udbredelse og

konstruktionsarbejder. Disse aktiviteter har en negativ effekt, der bl.a. resulterer i tab af

frugtbarhed, kulstof og biodiversitet, hvilket forhindrer jorden i at opfylde en række funktioner.

Nedbrydning af jorden har en direkte indflydelse på vand- og luftkvalitet, biodiversitet og

klimaforandringer og kan bidrage til at svække sundheden hos indbyggerne i Europa og true

fødevare- og fodersikkerheden.

Hovedelementer i Kommissionens forslag

Strategiens kerneelement er et forslag til ”jordrammedirektiv”. Udover direktivforslaget indeholder

strategien supplerende initiativer, som vedrører:



Integration af jordbeskyttelse i udvikling og implementering af fællesskabspolitiker.

Behov for øget viden inden for visse områder af jordbeskyttelse gennem forskning støttet af

Fællesskabet og nationale forskningsprogrammer.

Jordrammedirektivet

Direktivforslaget fokuserer på områderne:



Jordforurening

Erosion (forårsaget af vand eller vind)

Tab af organisk materiale

Jordpakning (jorden er presset sammen, f.eks. på grund af tunge maskiner)

Tilsaltning (forhøjet niveau af diverse salte i jorden)

Jordskred

Arealbefæstning (når der placeres huse, veje, etc. på jord)

Reguleringsmæssigt falder forslaget i to hovedbestanddele: Én vedrørende indsatsen over for

jordforurening og én vedrørende indsatsen over for erosion, tab af organisk materiale, jordpakning,

tilsaltning og jordskred. Direktivforslagets tilgang er for alle elementer, bortset fra arealbefæstning,

at der ud fra fælles parametre skal ske en kortlægning af områder, hvor et af disse elementer udgør

en risiko, samt at der på dette grundlag skal opstilles nationale indsatsprogrammer/strategier, som

redegør for, hvilke mål der søges opnået med hvilke foranstaltninger, og hvordan indsatsen

påregnes finansieret.

Jordforurening

For så vidt angår jordforurening skal medlemsstaterne i forebyggelsesøjemed gennemføre rimelige,

men i øvrigt ikke nærmere specificerede foranstaltninger, for at begrænse tilførsel af farlige stoffer

til jorden, dog ikke forurening der skyldes luftbåren forurening eller exceptionelle naturfænomener.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til allerede forurenede arealer skal medlemslandene udarbejde en liste over forurenede

grunde og en national oprydningsstrategi. Forslaget stiller endvidere krav om udarbejdelse af

statusrapport i forbindelse med salg af potentielt forurenede grunde.

Liste over forurenede grunde

Direktivforslaget definerer forurenede grunde som grunde, hvor der er forurening på et sådant

niveau, at det efter medlemsstaternes vurdering udgør ”en betydelig risiko for menneskers sundhed

eller miljøet”, idet der tages højde for nuværende og godkendt fremtidig brug.

Direktivforslagets definition af jord undtager grundvand. Kommissionen har oplyst, at dette

betyder, at forurening i jorden, som udgør en betydelig risiko for at forurene grundvand og/eller

overfladevand, er omfattet af direktivet. Hvis forureningen derimod er udvasket fra jorden og nu

primært forefindes i grundvandet/overfladevandet, er forureningen ikke omfattet af

direktivforslagslaget, men vil skulle håndteres efter vandrammedirektivet.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne, at:



Udpege en kompetent myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede grunde.

Identificere de grunde, hvor der er eller har været aktiviteter, der potentielt kan forurene

jord. Direktivforslaget har som bilag II en fælles minimumsliste over, hvilke aktiviteter der

kan anses for at være potentielt forurenende, og som skal udgøre grundlaget for den

nationale kortlægning. Identifikationen skal ske inden for 5 år fra implementeringsdatoen og

derefter revideres jævnligt. Der er ikke krav om, at oversigten over potentielt forurenede

grunde (liste 1) er offentlig.

Undersøge koncentrationsniveauer på de grunde, der indgår i oversigten over potentielt

forurenede grunde.

På de grunde, hvor koncentrationen er således, at medlemsstaterne vurderer, at forureningen

kan udgøre en ”betydelig risiko for menneskers sundhed og miljøet”, skal der foretages

risikovurdering for at vurdere, om grunden bør kategoriseres som forurenet og optages på en

liste over forurenede grunde (liste 2). Direktivforslaget fastsætter ikke nærmere kriterier for,

hvad der forstås ved en jordforurening. Risikovurderingsdelen er således overladt til

medlemsstaterne. Forslaget åbner dog mulighed for, at Kommissionen ved komitéprocedure

kan vedtage fælles kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening, hvis der efter

informationsudveksling om medlemslandenes risikovurderingsmetoder vurderes at være

behov for at harmonisere disse.

Fra implementeringsdatoen er fristen for undersøgelse og risikovurdering af de potentielt

forurenede grunde:

5 år for mindst 10 % af grundene,

15 år for mindst 60 % af grundene og

25 år for de resterende grunde.

Listen over forurenede grunde (liste 2) skal være offentlig tilgængelig og skal revideres

mindst hvert 5. år.



En national oprydningsstrategi og mekanismer til finansiering af oprydning

Forslaget om at udarbejde en national oprydningsstrategi indebærer, at medlemsstaterne skal:



Sikre, at grunde på listen over forurenede grunde (liste 2) ryddes op, enten i form af

fjernelse, kontrol, indeslutning eller reduktion af forureningen, idet der tages hensyn til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



nuværende og godkendt fremtidig brug, så grunden ikke længere udgør en betydelig risiko

for menneskers sundhed eller miljøet.

Etablere mekanismer til at finansiere oprydning af forurenede grunde på listen (liste 2), hvor

der ikke er en person, der kan gøres ansvarlig for oprydning af forureningen eller ikke kan

”formås at bære omkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet”.

Udarbejde en ”national oprydningsstrategi”, der minimum indeholder

oprydningsmålsætninger, en prioritering, startende med de grunde, der udgør den største

risiko for menneskers sundhed, en tidsplan for implementering af strategien samt en

angivelse af de budgetmidler, der er afsat til formålet. Når indeslutning eller naturlig

nedbrydning anvendes, skal der foretages monitering af risikoen for menneskers sundhed og

miljøet. Den ”nationale oprydningsstrategi” skal sættes i anvendelse og være offentliggjort

senest 8 år efter implementeringsdatoen og revurderes mindst hvert 5. år.

Ændring af miljøansvarsdirektivet

Kommissionen forslår en justering af miljøansvarsdirektivet, som for så vidt angår miljøskader,

hvor forureneren ikke kan identificeres eller gøres ansvarlig, henviser til medlemsstaternes

forpligtelse til at sikre finansiering af sådanne oprydninger i henhold til nærværende direktiv. Det

vil sige, at sådanne oprydninger skal finansieres under Den ”nationale oprydningsstrategi”.

Statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter

Direktivudkastet indeholder forslag om, at der ved salg af grunde, hvor der har været en potentielt

forurenende aktivitet, skal stilles krav om, at ejeren af grunden eller den kommende køber skal

udarbejde en statusrapport til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for identifikation af

forurenede grunde.

Statusrapporten skal udstedes af en autoriseret person/institution, som er udnævnt af medlemsstaten,

og rapporten skal som minimum indeholde historiske oplysninger om anvendelsen, en

forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til de potentielt forurenende aktiviteter,

og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at de farlige stoffer udgør en betydelig risiko

for menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne skal fastsætte metoder, der gør det muligt at

fastsætte disse koncentrationsniveauer.

Erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning, jordskred

For så vidt angår de 5 områder (erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning,

jordskred) skal medlemsstaterne for hver trussel identificere risikoarealer og udarbejde programmer

med passende foranstaltninger.

Udpegning af risikoarealer

Risikoarealerne skal udpeges med udgangspunkt i eksisterende data eller modeller til at identificere

risikoarealer (kun hvis der er nogen i medlemsstaten). Områderne skal identificeres med

udgangspunkt i bilag I, sektion 1-5, senest 5 år efter implementeringsdatoen. Bilag I angiver ikke

specifikke kriterier for identifikation af risikoarealerne. Dette er alene op til medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Programmer med foranstaltninger i risikoarealerne

Programmerne skal indeholde:



Mål og passende foranstaltninger til at reducere risikoen i disse arealer,

Tidsplan for gennemførelsen af foranstaltningerne,

Estimat af allokeringsbehov af private og offentlige midler til at finansiere

foranstaltningerne, og

Beskrivelse af, hvorledes foranstaltningerne vil blive gennemført, og hvorledes de vil

bidrage til at nå de miljømæssige målsætninger.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af foranstaltningerne tage passende hensyn til de sociale og

økonomiske konsekvenser af foranstaltningerne. Medlemsstaterne skal sikre, at foranstaltningerne

er cost-effektive og teknisk gennemførlige. Desuden skal medlemsstaterne gennemføre

konsekvensvurderinger, herunder cost-benefit-analyser, forud for at programmet introduceres.

Programmerne skal være udarbejdet senest 7 år efter implementeringsdatoen og være i anvendelse

senest 8 år efter denne dag. Programmerne skal offentliggøres og revideres mindst hvert 5. år.

Arealbefæstning

Arealbefæstning skaber en barriere mellem jord, luft og vand og har derfor flere alvorlige

konsekvenser, f.eks. forøget risiko for oversvømmelse, reduceret grundvandsdannelse m.m.

Direktivudkastet pålægger medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger for at reducere

befæstelse så meget som muligt og, hvor befæstelse er sket, forsøge at mildne effekterne, så

jordfunktioner så vidt muligt bevares.

Andre elementer i direktivforslaget

Kommissionen foreslår en platform for informationsudveksling, integration af jordbeskyttelse i

sektorpolitikker, forpligtelse til brugere af jord til ikke at skade jordens funktioner, og at

medlemsstaterne skal etablere opmærksomhedsskabende foranstaltninger.

I Kommissionens forslag er der pligt til integration af jordbeskyttelse ved udviklingen af

sektorpolitikker, der kan forværre eller modvirke jordforringelsesprocesser.

Platform for informationsudveksling

Kommissionen skal senest 1 år fra ikrafttrædelsesdatoen etablere en platform for

informationsudveksling mellem medlemsstater og interessenter, dels om identifikation af arealer,

hvor der er risiko for enten erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning eller

jordskred, dels om risikovurderingsmetoder for forurenede grunde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opmærksomhedsskabende foranstaltninger

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal tage passende

foranstaltninger for at øge opmærksomheden om jords betydning for menneskers og økosystemers

overlevelse og fremme viden og erfaring om bæredygtig anvendelse af jord.

Rapporteringsforpligtelser

Resultatet af identifikation, undersøgelse og risikovurdering af de potentielt forurenede grunde,

listen over forurenede grunde samt den ”nationale oprydningsstrategi” skal rapporteres til

Kommissionen, men ikke godkendes, inden for 5 år fra implementeringsdatoen og hvert 5. år

herefter. De udpegede risikoarealer vedr. erosion m.v., de metoder, der er anvendt til at identificere

risikoen, samt programmerne skal ligeledes rapporteres til Kommissionen senest 8 år fra

implementeringen og derefter hvert 5. år.

Medlemsstaterne skal endvidere rapportere en sammenfatning af initiativerne, der er taget om

henholdsvis reduktion af befæstelse og opmærksomhedsskabende foranstaltninger til

Kommissionen.

Forslag fra det portugisiske formandskab

Det portugisiske formandskab har den 30. oktober 2007 fremlagt et kompromisforslag. De vigtigste

ændringer i forhold til Kommissionens forslag er følgende:



I definitionen af forurenede grunde præciseres, at grundvand indgår i udtrykket ”betydelig

risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.

I direktivets anvendelsesområde undtages havbund, sø- og flodbund.

Formandskabets kompromisforslag er udformet sådan, at medlemsstaterne får en generel

forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, hvor kommissionens oprindelige forslags

identifikationsforpligtelse var knyttet til en fælles minimumsliste (bilag II til direktivet) over,

hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende.

Formandskabets kompromisforslag ændrer den foreslåede komitéprocedure vedrørende fælles

kriterier for risikovurdering af jordforurening til, at der er tale om harmonisering af fælles

tekniske elementer til risikovurdering af jordforurening, der ikke har indflydelse på den

acceptable risiko.

I bestemmelsen om den ”national oprydningsstrategi” ændres prioriteringen, således at

menneskers sundhed ikke på forhånd har forrang frem for miljø.

Formandskabets kompromisforslag undlader at ændre miljøansvarsdirektivet, men præciserer

til gengæld i præamblen til direktivforslaget, at miljøansvarsdirektivet ikke forhindrer, at

sådanne oprydninger finansieres under Den ”nationale oprydningsstrategi”.

Kravet til statusrapport ved salg af en potentielt forurenet grund udvides til også at gælde, når

ejeren ændrer grundens anvendelse.

Ifølge formandskabets kompromisforslag gøres bestemmelsen om krav til statusrapport mere

fleksibel, således at medlemsstaten selv vælger, om der i en konkret sag skal stilles krav om en

forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser af koncentrationsniveauer, svarende til de

potentielt forurenende aktiviteter.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Forsuring er tilføjet i kataloget over jordforringelsesprocesser.

I samme katalog er det præciseret, at tørv indgår i betegnelsen tab af organisk materiale.

Direktivforslagets betegnelse for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v. ændres fra

”risikoområder” til ”prioritetsområder”.

Direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” er gjort mere fleksible, blandt andet

stilles der ikke længere krav om konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser.

Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skade

jordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt til

at forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede mulige

jordfunktioner.

Biodiversitet er blevet tilføjet som et tema i medlemsstaternes pligt til at lave

opmærksomhedsskabende foranstaltninger.

Tidsgrænser for udpegning af prioritetsområder forlænges fra 5 til 10 år fra

implementeringsfristen.

Tilsvarende forlænges tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder fra 8 til 10

år fra implementeringsfristen.

Forslag fra det franske formandskab

Det franske formandskab har den 15. september 2008 fremlagt et nyt forslag. De vigtigste

ændringer i forhold til Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag er følgende:



Det franske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske formandskabs forslag, at

grundvand indgår i udtrykket ”betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.

Det franske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske formandskabs forslag, at

havbund, sø- og flodbund undtages fra direktivets anvendelsesområde.

Det franske formandskabs forslag knytter som Kommissionens oprindelige forslag

identifikationsforpligtelsen af potentielt forurenede grunde til en fælles minimumsliste (bilag II

til direktivet) over, hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende.

Det franske formandskab fjerner Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag om

fælles metodisk grundlag for undersøgelse af potentielt forurenede grunde med en pligt for

medlemsstaterne til selv at fastlægge en metode.

Det franske forslag fjerner de forslag til tidsgrænser for, hvornår undersøgelser af forurenede

grunde skulle være afsluttet, der var i Kommissionens og det portugisiske formandskabs

forslag.

Det franske formandskab fjerner Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag om

at etablere en komitéprocedure vedrørende fælles kriterier for risikovurdering af

jordforurening.

Det franske formandskab undlader (som det portugisiske formandskab) at ændre

miljøansvarsdirektivet.

Som i det portugisiske formandskabs forslag udvides kravet til statusrapport ved salg af en

potentielt forurenet grund til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse.

Det franske formandskab foreslår, at det er de enkelte medlemsstater, der fastlægger kravene til

indholdet af statusrapporten.

Det franske formandskab medtager ligesom det portugisiske formandskab forsuring i kataloget

over jordforringelsesprocesser. Ligeledes er det præciseret, at tørv indgår i betegnelsen tab af

organisk materiale.

Det franske formandskabs forslag ændrer ligesom det portugisiske formandskab betegnelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v., fra ”risikoområder” til ”prioritetsområder”.

Det franske formandskabs forslag har ligesom det portugisiske formandskab gjort

direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” mere fleksible, blandt andet stilles der

sammenlignet med kommissionens forslag ikke længere krav om konsekvensanalyser,

herunder cost-benefit-analyser.

Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skade

jordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt til

at forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede mulige

jordfunktioner.

De tidligere direktivforslags krav til medlemsstaterne om at lave opmærksomhedsskabende

foranstaltninger og til Kommissionen om at etablere en platform for informationsudvekslinger

er udeladt i det franske formandskabs forslag.

Tidsgrænser for udpegning af prioritetsområder forlænges i det franske forslag ligesom i det

portugisiske forslag fra 5 til 10 år fra implementeringsfristen.

Tilsvarende forlænges tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder i det

franske forslag ligesom i det portugisiske forslag fra 8 til 10 år fra implementeringsfristen.

I det franske formandskab er krav om rapportering til Kommissionen, som var indeholdt i både

Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag, udeladt.

Forslag fra det tjekkiske formandskab

Det tjekkiske formandskab har den 19. januar 2009 fremlagt et nyt forslag, som indholdsmæssigt er

et kompromis mellem det franske og det portugisiske formandskabs forslag.



Det tjekkiske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske og det franske

formandskabs forslag, at i definitionen af forurenede grunde indgår grundvand i udtrykket

”betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.



Det tjekkiske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske og det franske

formandskabs forslag, at havbund, sø- og flodbund undtages fra direktivets

anvendelsesområde.



Det tjekkiske formandskabs forslag knytter som Kommissionens oprindelige forslag og det

franske formandskabs forslag identifikationsforpligtelsen af potentielt forurenede grunde til en

fælles minimumsliste (bilag II til direktivet) over, hvilke aktiviteter der kan anses for at være

potentielt forurenende.



Det tjekkiske formandskab fjerner, ligesom det franske forslag, Kommissionens og det

portugisiske formandskabs forslag om fælles metodisk grundlag for undersøgelse af potentielt

forurenede grunde med en pligt for medlemsstaterne til selv at fastlægge en metode.



Det tjekkiske forslag genindfører de forslag til tidsgrænser for, hvornår undersøgelser af

forurenede grunde skulle være afsluttet, der var i Kommissionens og det portugisiske

formandskabs forslag. Dog er 5-års-grænsen blevet til en 7-års-grænse, mens 25-års-grænsen

helt er blevet fjernet.



Det tjekkiske formandskab opretholder Kommissionens og det portugisiske formandskabs

forslag om at etablere en komitéprocedure vedrørende fælles kriterier for risikovurdering af

jordforurening. Med forslaget bevares samtidig det portugisiske forslag om en harmonisering

af fælles tekniske elementer til risikovurdering, der ikke har indflydelse på den acceptable

risiko.



Det tjekkiske formandskab undlader ligesom det franske og det portugisiske formandskab at

ændre miljøansvarsdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Som i det franske og det portugisiske formandskabs forslag udvides kravet til statusrapport ved

salg af en potentielt forurenet grund til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse.

Det tjekkiske formandskab foreslår, ligesom det franske formandskab, at det er de enkelte

medlemsstater, der fastlægger kravene til indholdet af statusrapporten, dog således at der

angives visse minimumsoplysninger, som altid skal indeholdes i en statusrapport. Det

portugisiske forslag om, at medlemsstaten selv vælger, om der i en konkret sag skal stilles krav

om en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser af koncentrationsniveauer, svarende til

de potentielt forurenende aktiviteter, opretholdes i det tjekkiske forslag.

Det tjekkiske formandskab medtager ligesom det franske og det portugisiske formandskab

forsuring i kataloget over jordforringelsesprocesser. Ligeledes er det præciseret, at tørv indgår i

betegnelsen tab af organisk materiale.

Det tjekkiske formandskabs forslag ændrer ligesom det franske og det portugisiske

formandskab betegnelsen for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v., fra

”risikoområder” til ”prioritetsområder”.

Det tjekkiske formandskabs forslag har ligesom det franske og det portugisiske formandskab

gjort direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” mere fleksible, blandt andet

stilles der sammenlignet med Kommissionens forslag ikke længere krav om

konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser.

Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skade

jordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt til

at forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede mulige

jordfunktioner.

Det tjekkiske forslag indeholder som de tidligere forslag (med undtagelse af det franske) krav

til medlemsstaterne om at lave opmærksomhedsskabende foranstaltninger og til Kommissionen

om at etablere en platform for informationsudvekslinger.

Biodiversitet er, som i det portugisiske forslag, blevet tilføjet som et tema i medlemsstaternes

pligt til at lave opmærksomhedsskabende foranstaltninger.

Tidsgrænserne for udpegning af prioritetsområder foreslås i det tjekkiske forslag forlænget fra

5 til 7 år fra implementeringsfristen, hvilket er en forkortelse af den 10-års-frist, som var i det

portugisiske og det franske forslag.

Tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder forlænges i det tjekkiske forslag

ligesom i det portugisiske og franske forslag fra 8 til 10 år fra implementeringsfristen.

I det tjekkiske forslag er der ligesom i det Kommissionens og det portugisiske forslag (men

ikke i det franske) krav om rapportering til Kommissionen.

Forslag fra det Spanske formandskab

Det spanske formandskab har den 29. januar 2010 fremlagt et nyt forslag, som i høj grad er baseret

på det tidligere portugisiske formandskabs kompromisforslag, dog med flg. ændringer:



Direktivets liste over aktiviteter, der er potentielt forurenende, og som indgår i medlemsstatens

kortlægning over potentielt forurenede grunde, bliver indikativ, ikke bindende.



Direktivets liste over elementer, der skal tages i betragtning ved identificering af områder, der

udsættes for jordforringelsesprocesser (bilag 1), bliver indikativ, ikke bindende.



Medlemsstaterne skal kun anvende kemiske analyser i de tilfælde, hvor det er betydeligt

sandsynligt, at grunden er forurenet, og at forureningen udgør en betydelig risiko for

menneskers sundhed eller miljø.



Opdateringen af bilagene skal ske ved delegerede retsakter (art. 290 i Lissabon traktaten).

Kompetencen delegeres til Kommissionen i en 7 årig periode og kan tilbagekaldes af Rådet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



eller Europa Parlamentet. Rådet og Parlamentet gives 3 mdr. til at vurdere om de vil acceptere

eller forkaste Kommissionens forslag.

Tidsfristen til at identificere potentielt forurenede grunde er ligesom Kommissionens forslag

60% af grundene efter 15 år, mens der ikke er fastsat yderligere tidsfrister for yderligere

kortlægning af potentielt forurenede grunde.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at en fælles EU-indsats med henblik på beskyttelse af jord er påkrævet som

supplement til nationale og regionale initiativer, bl.a. fordi manglende jordbeskyttelse har effekter

for andre områder af EU’s fælles miljøpolitik, f.eks. indsatsen på vand- og klimaområdet. Visse

typer jordforårsagede miljøproblemer har endvidere grænseoverskridende effekter, såsom

jorderosion og sediment-aflejringer via grænseoverskridende floder og forurening af

grænseoverskridende grundvandsbassiner. Hertil kommer, at fødevaresikkerheden i forbindelse med

produkter, som handles henover grænserne i det indre marked, påvirkes forskelligt afhængigt af

nationale niveauer for beskyttelse af jorden, ligesom sådanne forskelle i den nationale regulering

indebærer uensartede produktionsvilkår for virksomhederne i det indre marked. Sammenholdt med

de meget vide beføjelser, forslaget lægger hos medlemsstaterne, finder Kommissionen, at forslaget

til rammedirektiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen finder, at beskyttelse af jord primært kan varetages gennem indsatser på nationalt

niveau, men at der kan være grænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse,

hvor en indsats på fællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen kan på dette grundlag tilslutte

sig Kommissionens vurdering.

4. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforurening

Forurenet jord reguleres i Danmark af lov om forurenet jord

, jordforureningsloven.

I henhold til loven skal forurenede grunde kortlægges af regionerne, som ligeledes har ansvaret for

en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret oprydningsindsats i forhold til forurenet jord.

Kortlægningen i Danmark har flere formål. Kortlægningen skal være grundlaget for den

miljøprioriterede oprydningsindsats, men har også til formål at sikre, at der i salgssituationer er

viden om forureningsforholdene, ligesom der skal tages passende foranstaltninger i forbindelse med

bygge- og anlægsarbejder, ikke mindst jordflytninger.

Den danske kortlægning af potentielt forurenede grunde er mere omfattende end det

kortlægningskrav, der gøres gældende i direktivforslaget på grundlag af den opstillede

minimumsliste over potentielt forurenende aktiviteter. Kommissionens forslag indebærer imidlertid,

at der skal gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser på et større antal grunde,

end der kræves i den danske jordforureningslov.

Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, som senest

ændret ved lov nr. 514 af 12. juni 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget prioriterer derudover hensynet til miljøet (og menneskers sundhed) som et indsatsområde,

hvor indsatsområder i jordforureningsloven er mere snævert defineret som drikkevand (og

menneskers sundhed).

Kortlægningen efter jordforureningsloven gennemføres i to tempi. I første fase kortlægges grunde,

hvor der har været aktiviteter, der er potentielt forurenende, dvs. kortlægning på vidensniveau 1. I 2.

fase kortlægges de grunde, hvor der kan konstateres forurening, dvs. kortlægning på vidensniveau

2. Grunde kortlægges som udgangspunkt kun på vidensniveau 2, hvis de ligger inden for

jordforureningslovens indsatsområder, dvs. grunde med boliger, børneinstitutioner, offentlige

legepladser, og grunde hvor forureningen truer grundvandet i områder med særlige

drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Danmark

er ca. halvvejs i denne kortlægningsproces, som med den i 2006 vedtagne ændring af

jordforureningslovens kortlægningsregler forventes afsluttet omkring 2016.

Da Kommissionens forslag foreskriver, at der skal gennemføres forureningsundersøgelser inkl.

kemisk analyse på alle grunde, hvor der har været en af de potentielt forurenende aktiviteter, som er

med på direktivforslagets bilag II, er direktivforslaget på dette punkt mere vidtgående end

jordforureningslovens system. Vedtages denne bestemmelse, vil det således betyde, at

jordforureningsloven skal ændres således, at det bliver obligatorisk at udføre

forureningsundersøgelser på alle de omhandlede potentielt forurenede ejendomme.

Det spanske formandskabs forslag indeholder som den danske lovgivning en identifikation af

grunde i 2 tempi: først fastlægges en liste over grunde, der er potentiel forurenet. Denne liste skabes

på baggrund af eksisterende informationer om nuværende og tidligere informationer om grunden,

særlig af håndtering af farlige stoffer (hazardous substances) eller hvor en vurdering af mennesker

eller miljø påviser receptorer, som kan være forurenet.

På de grunde, hvor det er betydeligt sandsynligt, at der er en jordforurening udgør en betydelig

risiko for menneskers sundhed og miljø, skal medlemsstaten sikre, at forureningskoncentrationen

måles. Medlemsstaten kan selv etablere metoden for at måle forureningsniveauet.

Direktivforslaget fastlægger endvidere tidsgrænser for, hvornår de kortlagte grunde skal være

undersøgt. Sådanne tidsgrænser er ikke fastlagt i jordforureningsloven, hvorfor en vedtagelse af

forslaget indebærer, at lovgivningen også vil skulle ændres på dette punkt. Dette giver dog ikke

yderligere problemer, da den nationale oprydning skulle være afsluttet inden direktivets fastsatte

frist.

Da bilag II, med listen over de aktiviteter, som medlemsstaterne kan inddrage, når de kortlægger

potentielt forurenede grunde, er indikativ, er der en begrænset forpligtelse for medlemsstaterne til at

udføre kortlægning af grunde.

Det bemærkes i øvrigt, at den viden om jordforureningers risiko i forhold til

overfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, kan inkluderes i

den kortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.

Det vurderes, at direktivforslagets krav om en national oprydningsstrategi og om at sikre oprydning

af grundene på listen over forurenede grunde, herunder mekanismer til at finansiere oprydningen,

allerede er sikret med den nuværende danske lovgivning.

Det vurderes endvidere, at direktivforslagets krav om, at den ”nationale oprydningsstrategi” skal

prioritere de grunde højest, der udgør den største risiko for menneskers sundhed og miljø, er i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overensstemmelse med den nuværende danske prioritering, hvor den offentlige indsats sker både på

grunde med boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser og på grunde i områder med

særlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg,

hvor forureningen kan skade grundvandet og dermed indirekte gennem drikkevandet kan true

menneskers sundhed.

Det spanske formandskabs forslag om, at prioriteringen efter bestemmelsen om den ”nationale

oprydningsstrategi”, ændres, således at menneskers sundhed ikke på forhånd har forrang frem for

miljø, vil nødvendiggøre en ændring af jordforureningsloven, så miljø i bred forstand får status som

muligt indsatsområde.

I direktivudkastet foreslås det, at der ved vurderingen af, om grunde skal inkluderes i listen over

forurenede grunde og dermed også vil skulle ryddes op, skal tages højde for både nuværende brug

(som i Danmark) og godkendt fremtidigt brug. Den danske jordforureningslov har imidlertid en

bestemmelse om, at kommunerne i samarbejde med regionerne skal give tilladelse, før en kortlagt

ejendom kan ændre arealanvendelse til en anvendelse, der ligger inden for lovens indsatsområder. I

forbindelse med sådanne tilladelser vil der typisk blive stillet vilkår, der tager højde for den

ændrede arealanvendelse. Det vurderes derfor, at direktivets forslag om også at omfatte godkendt

fremtidig brug ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Det eneste element i direktivforslaget vedrørende jordforurening, som vil være en egentlig

nyskabelse i den danske lovgivning, er forslaget om, at køber eller sælger i forbindelse med salg af

grunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet (som en medlemsstat har valgt at lade

indgå i kortlægningen), skal sørge for, at der udarbejdes en statusrapport til den anden part i handlen

og til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede grunde.

Gennemføres forslaget, vil det betyde, at jordforureningsloven skal ændres, således at der etableres

en autorisationsordning for udstedelse af statusrapporter vedrørende grunde, hvor der har været en

potentielt forurenende aktivitet.

Ifølge forslaget skal der foreligge en statusrapport, hver gang en ejendom, hvor der har været en

potentielt forurenende aktivitet, handles. Alle, der sælger eller køber en ejendom, vil således skulle

afklare, om der har været en forurenende aktivitet på ejendommen, for at kunne vide, om der er

pligt til at lave en statusrapport som omhandlet i direktivforslaget.

Der skal tillige fastsættes regler i jordforureningsloven, der sikrer, at rapporten som minimum

indeholder historiske oplysninger om anvendelsen. Medlemsstaterne kan herudover selv beslutte,

om rapporten skal indeholde en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til de

potentielt forurenende aktiviteter, og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at de

farlige stoffer udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Direktivforslagets krav om statusrapport ved salg nødvendiggør ikke en ændring af lov om

omsætning af fast ejendom, men reglerne i den tilhørende bekendtgørelse vil skulle suppleres med

regler om statusrapporten.

Det spanske formandskabs forslag om, at kravet til statusrapport ved salg af en potentielt forurenet

grund udvides til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse, vil kræve ændring af

jordforureningsloven. Såfremt medlemsstaten fastsætter en gyldighedsperiode på rapporten, kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne højst fastsættes til en periode på 10 år, medmindre der er ændringer, der kan påvirke

jordtilstanden.

Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets øvrige elementer

Direktivforslagets bestemmelser om foranstaltninger over for erosion, tab af organisk materiale,

tilsaltning, jordpakning og jordskred samt forslagets øvrige bestemmelser vurderes ikke at medføre

behov for ændring af dansk lovgivning.

Formandskabets forslag om at tilføje forsuring vurderes ikke at medføre behov for ændring af dansk

lovgivning.

Direktivforslagets bestemmelser om forebyggende foranstaltninger for at beskytte jordens

funktioner og forslagets pligt til integration af jordbeskyttelse i sektorpolitikker vil kræve en

tilpasning af eksisterende miljøregler, således at der tilvejebringes hjemmel for, at de nødvendige

hensyn til at beskytte jordens funktioner kan varetages, herunder også gennem planlovgivningen.

Direktivforslagets nuværende definition af jordforringelsesprocesser vil kunne få indflydelse på

fremtidig mulighed for at tillade fortsat tørvegravning. Der er modsatrettede hensyn i forbindelse

med tørvegravning. På den ene side er der inden for konkrete områder en ret til at grave tørv. På den

anden side har tørvegravning en negativ indflydelse på klima og har også det resultat, at

dyrkningslaget forsvinder.

Forslagets økonomiske konsekvenser

Kommissionens konsekvensvurdering

Kommissionen har udarbejdet en omfattende konsekvensvurdering af temastrategien og forslaget til

rammedirektiv om jord. Kommissionen har valgt, som et skøn med store usikkerheder, at opgøre de

samfundsmæssige omkostninger ved jordødelæggelse og jordforurening til i alt 38 mia. euro årligt

for EU 25. Omkostningerne vedrører bl.a. infrastrukturskader, sundhedsomkostninger,

omkostninger til behandling af vand, der forurenes via jorden, og værditab på forurenede arealer og

deres omgivelser. Kommissionen anfører, at det ikke har været muligt at skønne over omkostninger,

der knytter sig til forringelser af biodiversiteten samt til befæstelse og jordpakning.

Kommissionen vurderer omkostningerne til at identificere potentielt forurenede grunde til at udgøre

ca. 50 mio. euro årligt i fem år for EU 25. Udgiften til forureningsanalyser af disse grunde vurderes

til at udgøre i alt op til ca. 240 mio. euro om året i 25 år for EU 25. Kortlægning af risikoarealer for

erosion, jordpakning m.v. vurderes at koste mindre end 2 mio. euro om året for EU 25.

Kommissionen har ikke vurderet omkostningerne ved at finansiere en national oprydningsstrategi

for forurenede grunde, idet niveauet for de nationale foranstaltninger med direktivforslaget besluttes

af medlemsstaterne. Med baggrund i to rent illustrative scenarier for oprydningsindsatsen vurderer

Kommissionen imidlertid, at direktivforslaget vil kunne levere fordele, ”som langt overgår

omkostningerne”.

Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforurening

Det spanske kompromisforslag betyder, at der for de aktiviteter, som medlemsstaterne lader indgå i

kortlægningen, først skal foretages undersøgelser på de grunde, hvor der er en betydelig risiko for,

at der er en forurening, der udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed og miljø. Der vil

derfor ikke skulle gennemføres et større antal forureningsundersøgelser, end hvad der i dag kræves i

den danske jordforureningslov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I modsætning til det oprindeligt fremsatte direktivforslag (hvor udgifterne blev anslået til at ville

udgøre ca. 10-20 mio. kr. årligt i perioden 2016-2035) vil der derfor ikke være økonomiske

konsekvenser forbundet med den del af det tjekkiske, franske og senest det spanske

kompromisforslag.

Der er allerede i dag i jordforureningsloven og tilhørende vejledninger m.v. fastsat retningslinjer for

oprydning af forurenede grunde i Danmark. Der er endvidere mellem Finansministeriet og de

kommunale parter indgået aftaler om den offentlige finansiering af opgaverne inden for

jordforureningsområdet. Direktivforslagets bestemmelser om etablering af en national

oprydningsstrategi og mekanismer til finansiering vurderes således ikke at føre til yderligere

omkostninger for Danmark.

Der er aktuelt afsat en samlet ramme på ca. 400 mio. kr. årligt til finansiering af den offentlige

undersøgelses- og oprensningsindsats på jordforureningsområdet.

Forslaget om, at der ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter,

herunder ved ændret anvendelse af grunden, skal udarbejdes en statusrapport af enten køber eller

sælger, indebærer, at udgiften til gennemførelse af forureningsundersøgelser på disse grunde vil

skulle bæres af køber/sælger som en del af ejendomshandelen frem for at skulle finansieres af den

kompetente myndighed i det omfang Danmark lader aktiviteter på den indikative liste indgå i

kortlægningen.

I Danmark finansierer private i dag i en række tilfælde også undersøgelser i forbindelse med købs-

/salgssituationer. Det gælder mest køb/salg af erhvervsarealer eller i forbindelse med

byudviklingsprojekter. Det vurderes, at private i forbindelse med ejendomshandler vil skulle

finansiere forureningsundersøgelser i størrelsesordenen op til 10-20 mio. kr. årligt. De privat

finansierede undersøgelser vil også omfatte en del af de potentielt forurenede grunde, som vil skulle

undersøges under den nuværende lovgivning, og dermed nedbringe de offentlige udgifter forbundet

med den gældende jordforureningslov.

Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om erosion, tab af organisk materiale,

tilsaltning, jordpakning, jordskred

Jordskred og tilsaltning er ikke problemer, der forekommer i Danmark, og erosion, tab af organisk

stof og jordpakning har ikke noget dramatisk omfang. Fødevareministeriet vurderer, at det på

forhånd er vanskeligt at afgøre, om der overhovedet er områder i Danmark, der skal kategoriseres

som risikoområde, og at dette fordrer en nærmere analyse.

Danmarks JordbrugsForskning har oplyst, at eksisterende datamateriale i betydeligt omfang vil

kunne anvendes i en analyse til at danne sig et indtryk af jordlagets status i forhold til de

pågældende risikofaktorer og dermed et grundlag for en vurdering af behov og niveau for

kortlægning m.v. i Danmark.

Formandskabernes medtagelse af forsuring ændrer ikke den økonomiske konsekvensvurdering.

Økonomiske konsekvenser af forslagets øvrige bestemmelser

På det foreliggende grundlag vurderes de øvrige elementer i direktivforslaget ikke at have

væsentlige økonomiske konsekvenser, ligesom det vurderes, at der kun vil være begrænsede

administrative udgifter i tilknytning til forslagets rapporteringsforpligtelser.

Dog kan der være økonomiske konsekvenser, hvis indvinding af tørv skal begrænses som følge af

direktivforslaget. I forbindelse med dansk implementering af habitatdirektivet er der i en konkret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sag rejst erstatningskrav mod staten på indtil 250 mio. kr. fra rettighedsindehavernes side på grund

af tab af tørveindvindingsmuligheder.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.

Beskyttelsesniveau

I forhold til den eksisterende danske regulering af jordforureningsområdet indebærer kommisionens

forslag en videregående forpligtelse til at foretage forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser

af alle grunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter, jf. forslagets bilag II. Forslaget

fastlægger endvidere tidsgrænser, som ikke indgår i den danske lovgivning, for hvornår disse

undersøgelser skal være gennemført.

En vedtagelse af dette forslag indebærer i disse henseender en skærpelse af det danske

beskyttelsesniveau.

Som anført betyder det spanske kompromisforslag ikke, at der vil skulle gennemføres et større antal

forureningsundersøgelser, end hvad der i dag kræves i den danske jordforureningslov, særlig da

medlemsstaten selv kan bestemme, hvilke aktiviteter på den indikative liste, skal indgå i

kortlægningen.

Endelig opstiller forslagene krav om, at der ved salg af potentielt forurenede grunde, herunder ved

ændret anvendelse af grunden, skal udfærdiges en statusrapport med en forureningsundersøgelse til

de kompetente myndigheder, hvilket vil betyde en skærpelse af det danske beskyttelsesniveau i det

omfang medlemsstaten bestemme aktiviteter skal indgå i kortlægningen.

5. Høring

Forslaget blev udsendt i almindelig høring den 29. september 2006 til knap 60 interessenter med

frist til den 25. oktober 2006. Dansk Landbrug/Landbrugsraadet, Dansk Industri, Freja Ejendomme

A/S, Oliebranchens og Fællesrepræsentation har fremsendt egentlige bemærkninger til strategien,

som refereres nedenfor.

Generelt

Dansk Landbrug/Landbrugsraadet (DL) mener ikke, der er brug for et jorddirektiv, idet

problemerne løses bedst lokalt (subsidiaritet m.v.), mens Dansk Industri (DI) og Oliebranchens

Fællesrepræsentation støtter, at der udarbejdes en fælles strategi med tilhørende jordrammedirektiv

for beskyttelse af jord i EU.

DI finder, at strategien udgør et godt udgangspunkt for beskyttelse af jord som ressource, og at

strategien anlægger et passende niveau for håndtering af jordforurening. DI finder således, at de

danske jordforureningsregler ikke bør gå videre end jordrammedirektivet, selv om der er tale om et

minimumsdirektiv.

DL finder, at jordbundsforholdene er meget forskellige i Europa, hvilket bl.a. har resulteret i en løs

og upræcis definition af jord, og i manglende fastsættelse af fælles målsætninger, hvilket igen kan

danne grundlag for vidt forskellig fortolkning og implementering af direktivets regler, som kan

være i strid med reglerne om ens behandling i hele EU. Dette kan ifølge DL føre til, at staten kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blive stillet til ansvar for manglende opfyldelse af direktivet. DL mener endvidere, at der på

nuværende tidspunkt mangler viden om, hvad der er god og dårlig tilstand/udvikling og finder, at

dette sammen med behovet for mere fuldstændige konsekvensanalyser betyder, at et evt. forslag

tidligst burde stilles om 10-15 år.

DL efterlyser desuden undtagelsesbestemmelser, f.eks. om lavere målsætninger, længere tidsfrister,

uddybning af, hvorledes indsatsen skal finansieres og klare retningslinjer for anvendelsen af cost-

benefit-analyser i forbindelse med den indsatsplanlægning, som direktivforslaget foreskriver.

Jordforurening

Særligt for forslagene, som vedrører jordforurening, ser DI et væsentligt potentiale i en

harmonisering på europæisk plan af risikovurderinger af jordforureninger, og OFR kan specielt

støtte, at der udarbejdes en fælles ramme for risikovurdering af forurenede lokaliteter, og at denne

kan danne baggrund for oprensningsniveauet i såvel offentligt som privat finansierede oprensninger.

DI finder forslaget om statusrapport i forbindelse med ejendomshandler, hvor der har været en

potentielt forurenende aktivitet, i strid med nærhedsprincippet, og Freja Ejendomme finder, at der

kan være store forskelle mellem ejendomme, som gør det uhensigtsmæssigt at standardisere

oplysningerne om forureningsforholdene. DI skriver, at der ofte foretages

jordforureningsundersøgelser i forbindelse med ejendomshandler, men at valget af om en sådan

undersøgelse skal foretages, hviler på mange andre kriterier, end om der aktuelt foregår en

potentielt forurenende aktivitet, f.eks. om arealet ligger i bykernen, om der er tilkørt fyldjord og

meget andet, og at beslutningen om, hvorvidt der skal foretages jordforureningsundersøgelser bør

overlades til grundejer og køber i fællesskab.

DL tager endvidere forbehold for forslaget om at ændre miljøansvarsdirektivet, så der henvises til

”jorddirektivet”, idet miljøansvarsdirektivet endnu ikke er implementeret i dansk ret og heller ikke

er det i de fleste andre lande, idet fristen herfor først er 1. maj 2007

Sagen har været forelagt for miljøspecialudvalget den 21. november 2007 og igen den 23.

september 2008

Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 3. juni 2009, hvor der var følgende bemærkninger:

Dansk Industri (DI) Henviste til, at referatet af DI´s høringsvar syntes kun af refere de postive

kommentarer DI havde haft til forslaget. DI´s forbehold fremgik ikke af referatet. DI henviste i

øvrigt til, at der er sket meget mens forslaget er blevet forhandlet og er derfor egentlig imod

direktivet, idet løsningen af jordforureningsproblemer kan klares nationalt.

Det Økologisk Råd (DØR) henviste til, at det af afsnittet s. 44. om Regeringens holdning fremgår,

at erosion, jordpakning, jordskred mv. ikke har noget dramatisk omfang i Danmark. DØR var ikke

umiddelbart enig heri, idet resultater fra Dansk Jordbrugsforskning viser noget andet. DØR spurgte

endvidere til den fleksibilitet forslaget lægger op til i fht. udpegning af risiko områder efter behov

og eventuel etablering af programmer for at imødegå truslerne om fx jorderosion.

Direktivet er nu implementeret i dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 22. februar 2010, hvor såvel Danmarks

Naturfredsningsforening som Danske Regioner tilkendegav, at det burde fremgå eksplicit af den

danske holdning, at der også i Danmark er områder, hvor der eksisterer problemer med tab af

organisk stof og jordens evne til at binde CO2.

6. Forhandlingssituationen

Forslaget var på dagsordenen for Rådet (miljø) den 20. februar 2007 med henblik på politisk

drøftelse, og har herefter været drøftet på en lang række møder i Rådets miljøarbejdsgruppe under

tysk, portugisisk og tjekkisk formandskab. Det portugisiske, franske og siden det tjekkiske

formandskab har på denne baggrund fremlagt en kompromistekst for hele direktivforslaget. Det

franske formandskabs reviderede forslag var sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) den 20.

oktober 2008 som orientering fra formandskabet, eftersom forslaget endnu ikke havde været drøftet

i arbejdsgruppen.

Det tjekkiske formandskab har efterfølgende udarbejdet et revideret forslag, som indholdsmæssigt

er et kompromis mellem det franske formandskabs forslag og det tidligere portugisiske

formandskabs forslag. Der kunne ikke opnås politisk enighed om forslaget på Rådsmøde (miljø) d.

25. juni 2009.

EU's store medlemslande på nær Polen og Spanien har ytret sig kritisk overfor, at rammedirektivet

udgør en for vidtgående implementering af temastrategien. Herunder har flere lande tilkendegivet,

at man havde foretrukket et overvejende vejledende rammedirektiv med angivelse af mulige

strategier og indsatsområder for medlemslandene frem for en række af de bindende foranstaltninger,

som Kommissionen foreslår. Direktivforslaget er modtaget mere imødekommende af en række Øst-

og Sydeuropæiske medlemslande, dog også her med forbehold for en del af de forpligtelser

forslaget indebærer i relation til eksisterende jordforurening og med vægt på den forebyggende

indsats.

Det spanske formandskab har afholdt 2 arbejdsgruppemøder om sagen, og har sideløbende afholdt

bilaterale drøftelser med centrale lande i det stadig bestående blokerende mindretal.

Det blokerende mindretal har fastholdt deres holdning, og det må på den baggrund anses for at være

overordentligt vanskeligt for det spanske formandskab at finde det fornødne politiske flertal for at

opnå politisk enighed om sagen.

På jordforureningsområdet har Danmark generelt været positiv over for Kommissionens oprindelige

forslag og nu formandskabernes kompromisforslag. Danmark har arbejdet for, at direktivets krav

om kemiske analyser ved kortlægning af forurenede grunde og kravene til indholdet af en

statusrapport ved køb/salg af grunde, hvor der har været potentielt forurenede aktiviteter, gøres

mere fleksibelt. Dette er i høj grad imødekommet i formandskabernes kompromisforslag. Ligeledes

har det været vigtigt for Danmark, at kriterierne for risikovurdering af forurenede grunde overlades

til medlemslandene. Derfor har Danmark ikke støttet, at direktivet indeholdt muligheden for at

fastsætte kriterierne ved komitéprocedure.

Dette er i et vist omfang imødekommet i det spanske forslag, hvoraf det nu fremgår, at det, der skal

behandles i komitéprocedure, er visse fælles tekniske retningslinjer. Det fremgår således

udtrykkeligt af forslaget, at komitéproceduren er uden indflydelse på den ”acceptable risiko”,

hvilket må forstås som det risikokriterium, de enkelte medlemslande vælger at lægge til grund for

deres vurdering af, om en grund skal ryddes op, og det oprydningsomfang, der skønnes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller

miljøet.

Danmark har ligeledes ikke støttet, at det portugisiske formandskab i sit kompromisforslag giver

medlemsstaterne en generel forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, uanset om de er

opført i direktivets bilag II. Danmark har under forhandlingerne foreslået, at bestemmelsen om

identifikation af forurenede grunde og den procedure, de skal identificeres efter, knyttes direkte til

de aktiviteter, der er opført i bilag II.

Det spanske kompromisforslag er ændret på dette punkt, således at identifikationsforpligtelsen af

potentielt forurenede grunde er knyttet til en fælles liste over aktiviteter, der alene har indikativ

karakter. (bilag II til direktivet).

Danmark er desuden gået imod det portugisiske formandskabs forslag om at udvide kravet om

statusrapport ved salg til også at gælde arealanvendelsesændringer. Kravet om statusrapport ved

køb/salg sikrer, at køber får kendskab til eventuelle forureningsforhold i forbindelse med en handel.

En statusrapport vil i mange situationer ikke give tilstrækkelige informationer til, at myndighederne

kan vurdere, om der vil være sundhedsmæssige problemer ved en arealanvendelsesændring.

Kravet er opretholdt i det spanke kompromisforslag.

På områderne ”erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning, jordskred og forsuring”, har

Danmark støttet, at bestemmelserne blev mere fleksible for medlemslandene.

7. Regeringens holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen finder, at beskyttelse af jord

primært kan varetages gennem indsatser på nationalt niveau, men at der kan være

grænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse, hvor en indsats på

fællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen er enig i, at såvel konkurrencemæssige hensyn

som hensynet til sundhed og miljøbeskyttelse taler for en EU-regulering af beskyttelsen af jord ved

at opstille fælles rammer for identifikation og forebyggelse af truslerne mod jordlaget og dets

betydning for dyrkning og bevarelse af naturværdier.

For så vidt angår jordforurening, er arbejdet med at identificere de forurenede grunde og etablere

oprydningsprogrammer etableret i flere EU-lande. Det vil være hensigtsmæssigt både af

miljømæssige og konkurrencemæssige årsager, at der etableres lignende systemer i alle

medlemslande. Dette vil direktivforslaget kunne skabe grundlag for.

Erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning og jordskred giver problemer i særligt Øst- og

Sydeuropa, men vurderes ikke at have noget dramatisk omfang i Danmark. Tab af organisk stof og

reduceret evne til at binde CO2 i jorden forekommer dog i udvalgte områder af Danmark.

Regeringen finder, at der med direktivets forslag om udpegning af risikoområder efter behov og

eventuel etablering af programmer til at imødegå truslerne vil kunne skabes opmærksomhed om

problemerne, så de kan forebygges eller imødegås. Dette vil formentlig i særlig grad gælde i Øst- og

Sydeuropa, men også i lande, hvor problemerne har et mindre omfang, herunder i Danmark.

Danmark støtter Kommissionens oprindelige forslag om at etablere en offentligt tilgængelig liste

over forurenede grunde (liste 2).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det spanske kompromisforslag lader direktivets liste over aktiviteter, der er potentielt forurenet, og

som indgår i medlemsstatens kortlægning over potentielt forurenede grunde, blive ikke bindende.

Danmark støtter det spanske forslag, da der ikke er tale om en generel forpligtelse.

Den metodik, Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal følge for at finde frem til, om en

ejendom skal på listen over forurenede grunde, er imidlertid ikke hensigtsmæssig, idet der ifølge

forslaget skal foretages kemiske analyser af alle potentielt forurenede grunde (liste 1). Regeringen

finder heroverfor, at kravet om kemiske analyser kun bør gøres gældende på grunde, hvor en

eventuel forurening vurderes at kunne forårsage et miljø- eller sundhedsmæssigt problem. I

Danmark foretager det offentlige således som udgangspunkt kun kemiske analyser på de forurenede

grunde, der ligger inden for jordforureningslovens indsatsområder, dvs. på grunde med boliger,

børneinstitutioner og offentlige legepladser samt hvor forureningen kan true grundvandet.

Det er således Regeringens opfattelse, at direktivforslagets krav om gennemførelse af kemiske

analyser bør gøres mere fleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte behovet for at gennemføre

kemiske analyser af potentielt forurenede grunde, hvilket er i overensstemmelse med det spanske

formandskabs kompromisforslag, der indebærer, at de enkelte medlemsstater gives kompetencen til

selv at beslutte undersøgelsesmetodikken for forurenede grunde.

Regeringen støtter endvidere, at den viden om jordforureningers risiko i forhold til

overfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, inkluderes i den

kortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.

Regeringen kan støtte, at der fastsættes tidsgrænser for gennemførelsen af kortlægningen, som

betyder en trinvis kortlægning. Med det nuværende system med årlige bevillinger på 400 mio. kr. til

det offentliges jordforureningsindsats vurderes det, at Danmark ikke vil have problemer med at

opfylde de foreslåede tidsfrister.

Med hensyn til forslaget om udarbejdelse af en statusrapport ved salg af potentielt forurenede

grunde er regeringen principielt tilhænger af, at der i forbindelse med salg skal være klarhed over

forureningsforholdene på en ejendom. Forslaget om statusrapport vil kunne bidrage til større viden

om forureningsforhold i forbindelse med salg. Der udarbejdes allerede i dag i mange tilfælde

forureningsundersøgelser i forbindelse med køb og salg, særligt af erhvervsejendomme, ligesom der

allerede i dag eksisterer en ordning, hvorefter den, der formidler ejendomme, i salgsopstillingen

skal give oplysning om en kortlagt jordforurening eller oplysninger om lettere forurenet jord.

Regeringen finder, at der ligeledes i forbindelse med statusrapporten kun bør stilles krav om

kemiske analyser, der hvor medlemsstaten vurderer, at en eventuel forurening vil kunne forårsage et

miljø- eller sundhedsmæssigt problem. Det er således Regeringens holdning, at direktivforslagets

krav om udarbejdelse af statusrapport ved salg af potentielt forurenede grunde bør gøres mere

fleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte vilkår for, hvornår rapporten skal udarbejdes og

krav til rapportens omfang.

Med hensyn til oprydningen af de forurenede grunde støtter Danmark, at det efter direktivet

medlemsstaterne selv, der fastsætter kriterierne for risikovurderingen og dermed afgør, om en grund

skal opføres på listen over forurenede grunde og ryddes op. Danmark støtter endvidere, at det

overlades til medlemsstaterne selv at beslutte karakteren af oprydningen og det oprydningsomfang,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der skønnes tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers

sundhed eller miljøet.

Regeringen støtter derfor ikke Kommissionens forslag om at åbne mulighed for ved

komitéprocedure at vedtage fælles EU-kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening. En

sådan kriteriefastlæggelse vil have konsekvenser for risikovurderingen og dermed for det

beskyttelsesniveau, der accepteres inden for jordforureningsområdet, hvorfor den i givet fald bør

finde sted i politisk åbenhed sammen med Europa Parlamentet i fælles beslutningsprocedure.

Iflg. det spanske formandskabs forslag skal komiteen dog alene fastlægge de tekniske elementer til

vurderingen af en jordforureningsrisiko, f.eks. målemetoder.

Det fremgår således udtrykkeligt af det spanske forslag, at komitéproceduren er uden indflydelse på

den ”acceptable risiko”, hvilket må forstås som det risikokriterium, de enkelte medlemslande

vælger at lægge til grund for deres vurdering af, om en grund skal ryddes op, og det

oprydningsomfang, der skønnes tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig

risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

I forlængelse af Lissabon Traktatens nye bestemmelser om bemyndigelser til Kommissionen til at

vedtage bindende regler i form af enten delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter (TEUF

artikel hhv. 290 og 291) foreslår det spanske formandskab, at ændringer af direktivets bilag I og II

om mulige parametre for identifikation af områder, der skal beskyttes mod hhv. erosion og

forringelser af jordens organiske kvalitet kan indføres på forslag af Kommissionen via delegerede

retsakter. Den samme beføjelse foreslås givet Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af fælles

tekniske retningslinjer vedr. f.eks. definitioner og målemetoder der skal anvendes ved

risikovurdering i forbindelse med jordforurening. Regeringen støtter anvendelsen af delegerede

retsakter på disse to punkter og på de betingelser vedrørende tilbagekaldelse og indsigelse mv. som

formandskabet foreslår.

Regeringen kan endvidere tilslutte sig Formandskabets forslag om at den nærmere udformning af

kravene til medlemsstaternes afrapporteringsforpligtelser i henhold til direktivets artikel 16 sker via

komiteafgørelse i forskriftsprocedure.

Endelig støtter Regeringen den foreslåede ændring af miljøansvarsdirektivet, idet det er en logisk

konsekvens af forslagets krav om en national oprydningsstrategi, at denne strategi også skal omfatte

de miljøskader i form af jordforurening, som er omfattet af miljøansvarsdirektivet, men hvor

forureneren ikke kan formås til at betale for oprydningen. Forslaget om ændring af

miljøansvarsdirektivet er imidlertid ikke medtaget i nogle af de efterfølgende kompromisforslag.

Regeringen er imod formandskabernes forslag om at udvide kravet om statusrapport til at gælde

også ved ændret arealanvendelse, da en statusrapport i mange situationer ikke vil give tilstrækkelige

informationer til, at myndighederne kan vurdere, om der vil være sundhedsmæssige problemer ved

en ændret arealanvendelse. I Danmark forebygges potentielle sundhedsmæssige problemer ved

arealanvendelsesændringer på kortlagte grunde, idet kommunerne skal give tilladelse før ændringer

til følsom arealanvendelse, og i denne forbindelse kan der stilles krav om undersøgelse og

oprydning.

Danmark kan støtte formandskabernes forslag om at medtage forsuring i direktivforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark kan støtte formandskabernes forslag om at gøre bestemmelser om udpegning af og

programmer for prioritetsområder mere fleksible, således at de enkelte medlemslande bedst muligt

kan tilpasse indsatsen til de nationale behov.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. februar 2007 og

Europaudvalget den 9. februar 2007 i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 20.

februar. Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 12.

december 2007 og Folketingets Europaudvalg den 14. december 2007 med henblik på

forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007. Herefter blev sagen igen

forelagt til orientering for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. oktober 2008 samt for

Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2008 forud for Rådsmøde miljø den 20. oktober 2008.

Sagen har senest været forelagt til orientering for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den

17. juni 2009 samt for Folketingets Europaudvalg den 19. juni 2009 forud for Rådsmøde miljø den

25. juni 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2

Kommissionens meddelelse om valg af mål for biodiversitet efter 2010 samt rådets

konklusioner om valg af mål for biodiversitet efter 2010

KOM(2010) 4/4

Nyt notat

Rådskonklusioner

Resume

Kommissionen redegør i meddelelsen for betydningen af og behovet for biodiversitetsbeskyttelse

både i Europa og globalt. Det fremhæves bl.a., at 60 % af jorden økosystemer er blevet nedbrudt i

løbet af de seneste 50 år, ogkommissionen paralleliserer faren med faren ved klimaændringer, hvis

der sker 2 graders stigning i den globale temperatur.. Tabet af biodiversitet tilsiger at

forvaltningstiltag, både på havet og landjorden, er nødvendige for at vedligeholde og forbedre

biodiversiteten.

På baggrund af en analyse af mangler i den nuværende implementering af forvaltningstiltag, det

eksisterende videns- og datagrundlag, sektorintegration, finansiering og global retfærdighed

fremlægger Kommissionen en vision forbiodiversiteten i 2050 og 4 alternative ambitionsniveauer

for et mål for biodiversitetspolitikken i 2020.

I forslaget til rådkonklusioner lægges der op til at rådet støtter Kommissionens forslag til en vision

for biodiversiteten i 205,0 og at rådet støtter et biodiversitetsmål for 2020 som skal stoppe tabet af

biodiversitet og økosystemtjenester (den økonomiske og samfundsmæssige velfærd, som

økosystemerne leverer) i EU senest i 2020 og så vidt muligt også genoprette dem og intensivere

EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på verdensplan.

Samtidig understreger Rådet, at et ABS regime (Access and Benefit Sharing) skal være en protokol

under biodiversitetskonventionen med bindende og ikke-bindende bestemmelser, og at en sådan

protokol skal omfatte internationale standarder for nationale love om adgangen til genetiske

ressourcer i sammenhæng med regler om håndhævelse i landene der anvender genetiske

ressourcer.

1. Status

Kommissionen sendte den 22. januar 2010 ovennævnte meddelelse til Rådet.

- Europa Parlamentet har ikke behandlet behandlet meddelelsen og skal ikke behandle forslaget til

rådskonklusioner.

- Formandskabet har sat forslag til rådskonklusioner om valg af mål for biodiversitet efter 2010

på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010 med henblik på vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse

Baggrunden for meddelelsen er rådets konklusioner i marts 2009, hvor rådet besluttede at fastlægge

en ny EU- vision og EU- mål for biodiversitet, som kan bidrage til og bygge på de internationale

drøftelser for et globalt mål som en del af den strategiske plan for biodiversitetskonventionen, som

forventes vedtaget på konventionens partsmøde oktober 2010. Forslaget er første trin mod

fastlæggelse af et nyt mål for biodiversitet efter 2010. Når ambitionsniveauet er fastlagt, vil

Kommissionen i slutningen af 2010 præsentere en ny EU-biodiversitetsstrategi.

Kommissionen illustrerer betydningen af biodiversitetsbeskyttelse i relation til status og trend i

Europa og globalt, og fremhæver, at der er masser af beviser på, at mange økosystemer er ved at nå

eller har nået et punkt, der ikke kan vendes. 60 % af jorden økosystemer er blevet nedbrudt i løbet

af de seneste 50 år. Ligesom 2 graders stigning i den globale temperatur over det førindustrielle

niveau vil lede til katastrofale klimaændringer, så vil tabet i biodiversitet under visse grænser have

vidtgående konsekvenser for selve klodens funktion. Disse grænser er ved at blive defineret, om end

det indenfor den videnskabelige verden allerede står klart, at det nuværende tab sætter fremtidens

velfærd for EU's borgere og globalt i fare.

Af kommissionens meddelelse fremgår, at de økonomiske omkostninger ved tabet af biodiversiteten

har været overset indtil for nylig, men beregninger viser at det årlige tab i biodiversitet svarer til 50

mia Euro, og den kumulerede tab i velfærd i 2050 er angivet til 7% af BNP. Den er en værdi som

ikke i tilstrækkelig omfang er anerkendt af markedet. Retvisende værdisættelse af

økosystemtjenesterne er derfor vigtig.

Kommissionen peger herefter på de resultater, der er nået med den nuværende politik. Biodiversitet

er en integreret del af EU's Bæredygtighedsstrategi og EU's 2010 mål blev katalysator for EU's

biodiversitetshandlingsplan. Implementeringen af Natur og fuglebeskyttelsesdirektiverne er

rygraden i EU´s beskyttelsesindsats. Det er det største globale netværk af beskyttede områder.

Økosystemtilgangen er også grundlaget for vandrammedirektivet og havstrategi direktivet. Det kan

også fortsat forventes forbedringer fra andre politik områder eksempelvis den fælles fiskeri og

landbrugspolitik. På trods heraf har adskillige faktorer forhindret EU i at nå 2010 målet. Disse

foreslås behandlet i biodiversitetspolitikken efter 2010.

I den sammenhæng peger kommissionen for det første på, at implementeringen af Natura 2000

netværket stadig ikke fuldt ud gennemført. Det vil ikke være gennemført i 2010 på land og i 2012

på havet som målsat, og ressourcerne har været utilstrækkelige.

Kommissionen peger desuden på de vigtigste politiske spørgsmål, der mangler at blive løst. Det er

specielt politik for beskyttelse af jord og invasive arter, som kræver fælles regler på

fællesskabsniveau. Endvidere påpeges, at foreløbig er der fastsat en række krav til

krydsoverensstemmelse i den fælles landbrugspolitik. Men den nuværende politik sætter ikke nok

fokus på økosystemtjenesterne, som ikke opretholdes med beskyttelseshensyn alene. Endvidere

kommer mange af disse økosystemtjenester fra arealer udenfor Natura2000 netværket.

Kommissionen vil derfor som første skridt lave et sæt af kort over økosystemtjenester og

Miljøagenturet (EEA) vil afslutte sit arbejde med at revidere og måle økosystemtjenester senest ved

udgangen af 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig fremhæver Kommissionen, at selvom EUs forordninger sikrer, at miljøkonsekvenserne af

infrastrukturudvikling er mindst mulige, kan der opnås yderligere fordele hvis sådanne projekter

koordineres bedre – under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet - med udviklingen af og

investering i en ”grøn infrastruktur” i de 83 % af EU’s areal, der ligger udenfor Natura2000

netværket. Kommissionen vil støtte udveksling af bedste praksis som grundlag for en EU-strategi

om en grøn infrastruktur, som skal udarbejdes efter 2010.

Dernæst peger EU-kommissionen på, at der er mangler i videns- og datagrundlaget på alle niveauer

- medlemslande, EU og globalt. Der peges på en ukoordineret tilgang til indsamling af oplysninger,

analyse og validering af oplysninger fordi biodiversitet er så komplekst et emne, at det ikke kan

reduceres til en enkelt variabel, men kræver et sæt indbyrdes forbundne indikatorer. Desuden har

medlemsstaternes rapportering efter fugle- og habitatdirektiverne været uregelmæssig og det samme

gælder bestræbelserne på at overvåge biodiversiteten. Miljøagenturet vil i juni 2010 afslutte et

første referencescenarie for biodiversitet og lancerer et Informationssystem for biodiversitet i

Europa (BISE). Derud over udarbejder Miljøagenturet med en strategiplan, som skal udbedre

eventuelle mangler. Globalt støtter EU, at der etableres et mellemstatsligt videnskabeligt panel om

biodiversitet og økosystemydelser (IPBES) og en afgørelse herom forventes i foråret 2010.

EU- kommissionen peger også på, at det er nødvendigt at fremme integration af

biodiversitetshensyn i andre sektorer. For fiskeri-sektoren skitserer Kommissionens grønbog om

reformen af den fælles fiskeripolitik i 2012, hvordan der kan leveres en økologisk bæredygtig

politik i 2012. For landbrugssektoren er det nødvendig at styrke udviklingen i landdistrikterne

indenfor rammerne af den fælles landbrugspolitik og støtte økosystemtjenester ved at beskytte og

fremme de former for land- og skovbrug, der har stor landskabsmæssig værdi (”high nature value”).

Det er også vigtigt at anvende strukturfondene og styrke synergien mellem de forskellige EU

mekanismer, så biodiversiteten fremmes i alle regioner i EU. På udenrigspolitikken og andre

politikker, der påvirker den globale biodiversitet, er det nødvendigt med en større bevidsthed om,

hvilke negative konsekvenser tab af biodiversitet har for bæredygtigheden på langt sig.

Som det sidste peger EU-kommissionen på behovet for finansiering af biodiversitet fastlægges på et

korrekt grundlag, som også tager hensyn til den velfærd, som økosystemerne leverer.

Medlemslandene skal mere systematisk kunne gøre brug af de eksisterende muligheder for at

anvende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i landsdistriktsprogrammet. Endelig bør

spørgsmålet om retfærdighed mellem EU og det globale niveau overvejes. Ud over principper om

”forureneren betaler ” og ”fuld omkostningsdækning” kunne spørgsmålet om retfærdighed eventuelt

løses ved i en større udstrækning at indføre brugerbetaling for økosystemtjenester, og derved

belønne dem, hvis jorder yder disse tjenester.

På internationalt plan er EU parate til at bidrage til at forhandlingerne om en lige og retfærdig

adgang til og udbyttedeling af genetiske ressourcer (ABS), sådan at disse får en vellykket

afslutning. Det samme gælder forhandlinger af nedbringelse af reduktion af emissioner fra

afskovning og skovforringelse.

Kommissionen opstiller herefter elementer til en ny EU vision for biodiversitet i 2050:

”Biodiversitet og økosystemtjenester – jordens natur kapital - er bevaret og værdsættes og så

vidt muligt genetableres på grund af den reelle værdi, de repræsenterer, og med henblik på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortsat kunne understøtte økonomisk velstand og menneskelig velfærd samt afbøde

katastrofale ændringer, der er forbundet med tab i biodiversitet.”

Forslaget søger at sikre, at der bliver formuleret og fastlagt underliggende mere konkrete mål som

hjælper med at gøre visionen til virkelighed. De globale drøftelser om et nyt mål for biodiversitet er

påbegyndt, men kommissionen mener, at EU må sætte sit eget mål, som bl.a. bør angive, at

fastlæggelse af et biodiversitetsmål 2020 er en ikke-justerbar tidsramme for EU i de internationale

forhandlinger. Kommissionen skitserer 4 muligheder for et 2020 mål, som bygger på 4 forskellige

ambitionsniveauer:

1. bremse tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU mærkbart senest i 2020.

2. stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 2020

3. stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 2020 og så vidt muligt

genoprette dem

4. stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 2020 og så vidt muligt

genoprette dem og intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på

verdensplan.

Den første mulighed indebærer en accept af, at det ikke er muligt at stoppe tabet i biodiversitet i en

overskuelig fremtid og målet må derfor sættes mindre ambitiøst end det nuværende EU-mål, og i

stedet følge det gældende globale mål om at bremse tabet i biodiversitet mærkbart.

Ambitionsniveauet giver mere tid til, at foranstaltninger, der allerede er gennemført, får virkning,

hvilket gør det lettere at dokumentere de positive resultater.

Den anden mulighed - at stoppe tabet i biodiversitet i 2020 – svarer til det gældende EU-mål, men

indebærer, at fristen for at nå målet udsættes til senere samtidig med at målet udvides til også at

omfatte opretholdelse af vitale økosystemtjenester.

Den tredje mulighed indebærer, at man opretholder det nuværende biodiversitetsmål samtidig med

at målet udvides til at omfatte opretholdelse af vitale økosystemtjenester og så vidt muligt

genoprette dem. Et kort over økosystemydelser på fællesskabsplan som forventes færdig ved

udgangen af 2010 vil bidrage til at definere den indsats, der skal til for at opretholde og genoprette

disse økosystemer.

Den fjerde mulighed har samme indhold som mulighed tre, men anerkender derudover vigtigheden

af, at det er i EU’s interesse at handle i relation til biodiversitetstabet udenfor EU, da det meste af

biodiversiteten findes udenfor EU. Alene at handle indenfor EU vil ikke forhindre de alvorlige

konsekvenser af et fortsat tab på globalt plan. Denne mulighed kræver, at EU intensiverer sine

bestræbelser på at tackle den globale biodiversitetskrise bl.a. ved at tage fat på en indsats mod

ubæredygtige forbrugsmønstre i EU og øge biodiversitetsbeskyttelsen i andre lande.

Kommissionen understreger at en ny vision og mål for biodiversiteten er begyndelsen på en proces,

der tager sigte på at udarbejde en ny biodiversitetsstrategi for EU. Det vil være nødvendigt at

fastsætte delmål for hvert område, sektor eller økosystem sammen med omkostningseffektive

handlinger på det rigtige niveau, så der opnås de ønskede resultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til rådskonklusioner.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner er fremsat i henhold Kommissionens meddelelse og

rådet udtaler på den baggrund følgende:

Rådet er alvorligt bekymret over, at 2010 målene ikke er nået, selvom målene har fremmet mange

positive tiltag for biodiversiteten, så har midlerne ikke svaret til at indfri målene. Derfor er der

behov hurtige og effektive handlinger for at undgå tab, der går under grænserne for naturens kapital

– økosystemerne. Det internationale biodiversitetsår er en oplagt mulighed for at mobilisere politisk

opbakning på alle niveauer.

Rådet er enigt i en vision for EUs biodiversitet for 2050, som sikrer at jordens natur kapital er

bevaret og værdsættes og så vidt muligt genetableres på grund af den reelle værdi, de repræsenterer,

og med henblik på fortsat kunne understøtte økonomisk velstand og menneskelig velfærd samt

afbøde katastrofale ændringer, der er forbundet med tab i biodiversitet.

For at nå denne vision er rådet også enige i, at et mål for 2020 må være at stoppe tabet af

biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 2020 og så vidt muligt genoprette dem og

intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på verdensplan.

For at realisere 2050 visionen og 2020 målet må disse mål integreres i EU´s tværgående strategier,

som Bæredygtighedsstrategien og strategien for vækst og beskæftigelse, så de kan understøtte

hinanden.

Rådet understreger, at EU kun kan nå dette mål, hvis indsatsen kan matche målsætningerne. Det er

afgørende at sætte ambitiøse, realistiske, opnåelige og målbare delmål for de forskellige

økosystemer, drivkræfterne, stressfaktorerne samt styrke evalueringsredskaber og indikatorer. Rådet

beder derfor Kommissionen om at udarbejde en EU Biodiversitetsstrategi så hurtigt som muligt

efter det 10. partsmøde under bidiversitetskonventionen i Japan i oktober 2010. Den skal være

baseret på et referencescenarie til at måle biodiversitetstabet og identificere de nødvendige tiltag for

at nå delmålene.

Det kræver, at politikker og handlinger, der ligger udenfor beskyttede områder, integrerer hensynet

til beskyttede områder og økologiske netværk, der må opfattes som kernen i indsatsen for at

beskytte biodiversiteten, og det kræver, at fugle- og habitatdirektiverne implementeres fuldt ud samt

at Natura2000 netværket især i det marine miljø afsluttes og at gennemføres med de nødvendige

forvaltningsplaner.

Rådet sætter også fokus på nødvendigheden af at integrere biodiversitet i andre politikker især de,

der har relation til areal- og naturressourceudnyttelse herunder landbrug, fiskeri, energi, transport og

udvikling. Rådet anerkender i den forbindelse behovet for udviklingen af og investering i en ”grøn

infrastruktur”. Grøn infrastruktur er afgørende for klimatilpasnings- og

klimaafdæmpningsindsatsen, til at forebygge fragmentering i naturen og biodiversiteten og øge de

fysiske forbindelser i landskabet og til at udviklingsprocesserne for arterne kan opretholdes.

Rådet erkender, at undervurderingen af økosystemtjenesterne er en betydelig årsag til de nuværende

krise for biodiversiteten. Der er behov for at udvikle og afslutte den økonomiske værdisættelse af

biodiversitet og økosystemtjenester, så den bliver en del af en oplyst politiks beslutningstagen, og

rådet opfatter integrationen af denne værdisættelse i konventionelle regnskabsprocedurer som for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksempel det universelle nationalregnskab vil være afgørende og muliggøre, at biodiversitet og

økosystemtjenester vil blive yderligere integreret i fremtidens finansielle mekanismer i EU.

Rådet fastholder, at udviklingen af politikker og initiativer må ske ved en omfattende involvering af

alle interessenter på lokalt og nationalt niveau, og har tillid til at sådanne deltagerorienterede

tilgange til gengæld vil skabe nødvendige og supplerende ”bottom-up” initiativer for dem, der

deltager i arealanvendelsesforvaltning og specielt de lokale samfund.

Rådet mener at der er behov for, at EU bidrager aktivt til en global enighed om en 2050 vision,

2020 mål, milepæle og delmål, der er forbundet med målbare indikatorer og en passende

overvågnings-, vurderings- og rapporteringsordninger. Der skal være et højt ambitionsniveau for

2050-visionen og 2020-målet, så de reelt kan sætte gang i afgørende politiske beslutninger og deres

implementering. Rådet foreslår, at visionen og målet bliver vedtaget på det højeste niveau, FN´s

Generalforsamling, i september 2010.

Rådet mener, at biodiversitetskonventionens strategiske plan må omfatte procedurer og processer

for overvågning og vurdering af implementeringen af delmål. For at understøtte en forbedret

implementering må effektiviteten af konventionens beslutningsprocesser og handlinger

effektiviseres og forbedres efter 2010. Det er specielt vigtigt at forbedre sammenhængen mellem

politikker, der støtter biodiversitet og klimaændringstilpasning i de igangværende processer i

biodiversitets- og klimakonventionen og i forberedelserne af Rio +20.

Rådet er indstillet på at afslutte de internationale forhandlinger om et mellemstatsligt videnskabeligt

panel, IPBES, i 2010. IPBES skal være en effektiv og uafhængig mekanisme, der fokuserer på

regeringernes behov for at integrere biodiversitet i relevante politikker og økonomiske aktiviteter

samtidig med at det er baseret på robust viden.

Rådet anerkender, at der er behov for en ny international aftale under Biodiversitetskonventionen,

som kan skabe juridisk sikkerhed og forudsigelighed i forbindelse med adgang til og lige og

retfærdig udbyttedeling i forbindelse med udnyttelse af genetiske ressourcer (ABS), og Rådet

understreger, at et ABS regime skal være en protokol, som kan rumme både bindende og ikke-

bindende bestemmelser. En sådan protokol bør omfatte internationale standarder for nationale love

om adgangen til genetiske ressourcer i sammenhæng med regler om håndhævelse i brugerlandene.

Rådet anerkender desuden at traditionel viden om genetiske ressourcer er vigtig for bevarelse og

bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer og derfor skal være omfattet af det nye internationalt

regime

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen og skal ikke behandle forslaget til

rådskonklusioner.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. konsekvenser for Danmark

Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige-, økonomiske- og

miljømæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 22. februar 2010 og gav anledning til følgende

bemærkninger:

Verdensnaturfonden (WWF) havde inden mødet fremsendt skriftlige bemærkninger, hvor man

udtrykker støtte til regeringens linje samt et forslag til en omformulering af mulighed 4 i

Kommissionens meddelelse med følgende ordlyd: “Halt the loss of biodiversity and ecosystem

functionality and resilience in the EU by 2020, make significant progress in their restoration and

substantially increase the EU’s contribution to averting global biodiversity loss. The European

species and habitats of special conservation interests should reach a favourable conservation status

by 2020”. Samtidig fremhæver WWF behovet for at indtænke biodiversitet som en prioriteret del af

EU’s kommende 2020 strategi.

Greenpeace hilste regeringens linje og ambitionsniveau velkommen. Greenpeace ønskede en

reference til betaling for reduktion af afskovning tilføjet i regeringens foreløbige holdning, mens

man endvidere fandt det uklart hvad begrebet naturkapital indeholdt. Greenpeace ønskede endvidere

en reference til beskyttede områder og arbejdet under biodiversitetskonventionen frem til COP10

indføjet i notatet. Slutteligt understregede Greenpeace betydningen af andre politikkers indflydelse

på biodiversiteten, herunder den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik og vigtigheden

af økologiske fodaftryk i relation til EU’s interne politikker.

Danmarks Naturfredningsforening hilste på linje med Greenpeace regeringens linje velkommen og

spurgte endvidere til hvorfor IPBES (Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem

Services) ikke var nævnt i notatet og hvorvidt Danmark støttede etableringen af en sådan platform.

7. Forhandlingssituationen

Rådskonklusionerne har været behandlet i rådets internationale miljøgruppe og i rådets

miljøarbejdsgruppe og vil være på dagsordenen på en række møder i februar med henblik på møde i

Coreper den 26. februar 2010 og vedtagelse på rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010..

Kommissionen præsenterede på det seneste møde sin meddelelse, hvor en række lande signalerede,

at man ville foretrække mulighed 4 ved fastlæggelse af et nyt biodiversitesmål, mens en række

lande var enten uafklarede eller ønskede en kombination af de 4 optioner.

Endvidere fandt en række lande det uhensigtsmæssigt at fastsætte et givent ambitionsniveau uden

på forhånd at kende de økonomiske konsekvenser eller operationelle instrumenter knyttet til de fire

foreslåede optioner.

Der var slutteligt bred opbakning til at et nyt EU mål også skal indeholde en global dimension.

8. Dansk holdning

Danmark er generelt positiv overfor Kommissionens meddelelse og kan generelt støtte

formandskabet udkast til rådskonklusioner.

Danmark finder, at Kommissionens forslag til vision for 2050 indeholder de rigtige elementer, og

støtter ligeledes, at visionen skal være mulig at omsætte i et mål for 2020. Danmark kan som

udgangspunkt støtte forslaget til vision. Danmark støtter i den forbindelse at man i forbindelse med

formuleringen af et nyt EU biodiversitetsmål fastlægger en række delmål og instrumenter som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlag for indsatsen således at det fremadrettet bliver muligt at måle på udviklingen i

biodiversiteten.

Danmark støtter, at mulighederne for at værdisætte økosystemer bør fremmes, med henblik på at

etablere en almindelig anerkendt og gennemarbejdet metode, så også markedsmekanismen kan

bidrage til at sikre, at vitale økosystemer som luft, jord og vand fortsat kan yde de tjenester, der er

brug for. Danmark har stor og positiv erfaring med naturgenopretning såvel indenfor som udenfor

Natura2000 områder, og er enig med Kommissionens i, at der i mange medlemslande vil være

behov for, at en række økosystemer naturgenoprettes, hvis de fortsat skal kunne levere de

økosystemtjenester, som ønskes. Det er dog vigtigt, at man kan måle på behovet for

naturgenopretning. Danmark ser derfor frem til, at Miljøagenturet til juni 2010 udarbejder et

referencescenarie (”baseline”). Referencescenariet vil være baseret på allerede tilgængelige data,

eksempelvis afrapporteringen efter Habitatdirektivets artikel 17 samt Miljøagenturets datasæt og

indikatorer.

Danmark vil arbejde for, at Kommissionen ikke alene udarbejder en biodiversitetsstrategi efter

biodiversitetskonventionens partsmøde (CoP10) i oktober 2010, men også en tids- og handlingsplan

for indsatsen med et nyt EU mål efter 2010. Danmark støtter, at en ny biodiversitetsstrategi

fastlægger en række delmål og instrumenter som grundlag for EUs indsats, således at det

fremadrettet bliver muligt at måle på udviklingen i biodiversiteten samt at hensynet til

omkostningerne ved genopretning af økosystemerne tages i betragtning og at Kommissionen

fremlægger en økonomisk konsekvensvurdering i den forbindelse. På denne baggrund kan Danmark

støtte et EU biodiversitetsmål for 2020, som svarer til mulighed 4.

Et nyt globalt biodiversitetsmål og en ny strategisk plan for konventionen kræver en betydelig

finansiering og Danmark vil i den forbindelse arbejde for, at EU's enighed om den generelle

udviklingsbistand kombineret med innovative mekanismer – betaling for økosystemer - kan øge den

samlede finansiering af den globale biodiversitet.

I henhold til ABS forhandlingerne finder regeringen, at der bør vedtages en klar og juridisk

bindende aftale (i form af en protokol), og Danmark vil i forhandlingerne bestræbe sig på at sikre, at

denne bliver så juridisk og administrativ enkel som muligt, idet man fra dansk side vil kunne

acceptere at en sådan aftale også kan indeholde ikke bindende elementer. Danmark kan generelt

støtte formandskabets udkast til rådsbeslutning inklusiv formandskabets formulering om at

traditionel viden associeret med genetiske ressourcer bør være omfattet af den nye aftale.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen med grundnotat oversendt den 18. februar

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 3

Kommissionens forslag til omarbejdning af Europa Parlamentets og Rådets direktiv om

begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS).

KOM (2008) 809 final

Tidlig forelæggelse

Revideret notat

Resume

Kommissionen har lavet et udkast til omarbejdning af direktivet om begrænsning af anvendelsen af

visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS). Den bagvedliggende årsag er, at

anvendelsesområdet i det nuværende direktiv er uklart, og dermed har forårsaget forskellige

fortolkninger i medlemsstaterne. Konkret har det betydet, at et produkt lovligt kunne markedsføres i

nogle medlemsstater og ikke i andre. Samtidig har der været mange produkter på markedet, som

ikke har overholdt direktivets bestemmelser. Kommissionens formål med omarbejdningen er derfor,

at harmonisere anvendelsesområdet og fremme håndhævelsen af direktivet. Hertil kommer, at der i

RoHS er indskrevet en klausul om, at Kommissionen inden den 13. februar 2005 skulle påbegynde

en revision af direktivet for at opdatere det til den tekniske udvikling.

Kommissionen foreslår med udkastet, at anvendelsesområdet totalharmoniseres, så produktområdet

nu beskrives med udtømmende produktlister inden for forskellige produktkategorier. Som en del af

totalharmoniseringen foreslås endvidere, at produkter, der er omfattet af RoHS, skal CE-mærkes og

at der stilles kvalitative krav til håndhævelsen.

I udkastet foreslås endvidere, at medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr bliver en del af

RoHS’ anvendelsesområde, og at anvendelsesbegrænsningen gradvis træder i kraft fra 2014.

Der er ikke foreslået nye stoffer til direktivet, men der henvises til, at den bromerede

flammehæmmer HBCDD og blødgørerne/ftalaterne DEHP, BBP og DBP er under vurdering i

REACH, og at det, når vurderingen foreligger, er muligt at optage stofferne i RoHS, hvis der er en

risiko for mennesker eller miljø ved anvendelsen i elektrisk og elektronisk udstyr.

Hvis forslaget bliver vedtaget med sit nuværende indhold, vil det kræve en mindre ændring af

kemikalieloven for at kunne implementere direktivet i Danmark. Det skyldes primært, at udkastet

stiller enkelte krav til erhvervslivet, som der ikke på nuværende tidspunkt er hjemmel til i loven.

Forslaget har kun en marginal indirekte effekt på statens udgifter. Det kan således blive en anelse

dyrere for det offentlige sundhedsvæsen at anskaffe medicinsk udstyr, som er omfattet af

direktivforslaget. Disse omkostninger vurderes dog til at ligge inden for den normale prisudvikling

og udgifter i forbindelse med normal teknologisk udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Status

Rådssekretariatet sendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008. Kommissionen

præsenterede udkastet på rådsmødet den 2. marts 2009. På rådsmødet d. 21. oktober 2009 har der

været de første politiske drøftelser af forslaget.

Forslaget har siden marts 2009 løbende været behandlet i Miljøarbejdsgruppen.

Der er blevet sendt nærhedsnotat den 15. januar 2009 og grundnotat den 8. juli 2009 om forslaget til

Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget. I forbindelse med rådsmødet d. 21.

oktober har udvalget modtaget samlenotat om sagen.

Forslaget har hjemmel i EF-traktaten artikel 95, og skal derfor vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet efter proceduren om fælles beslutningstagen jf. EF-traktaten artikel 251.

2. Formål og indhold

Direktivets overordnede formål er at forbyde farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. De

farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr forbydes for at mindske eksponering af mennesker og

for at fremme genanvendelse af sekundære råmaterialer, samt for at lette affaldshåndtering.

Omarbejdningen af direktivet foretages af to grunde:

For det første er RoHS inkluderet i Kommissionens simplificeringsprogram for 2008, fordi

Kommissionen vurderer, at det er muligt at gøre implementeringen af direktivet mere ensartet og

forbedre håndhævelsen. Afgrænsningen af direktivets anvendelsesområde har givet anledning til

forskellige fortolkninger i medlemslandene, og der har været relativt mange produkter på markedet,

der ikke har overholdt direktivet.

For det andet er der i RoHS indskrevet en klausul om, at Kommissionen skulle begynde en revision

af direktivet to år efter det blev vedtaget, dvs. inden 13. november 2005. Kommissionen skulle i

forbindelse med revisionen vurdere, om medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr skulle

medtages under RoHS’ anvendelsesområde. Klausulen forpligtede ligeledes Kommissionen til at

undersøge behovet for at indføre begrænsninger for andre farlige stoffer end de, der allerede er

omfattet af direktivet.

De væsentligste ændringer i forbindelse med omarbejdningen er følgende:

Direktivets anvendelsesområde

Kommissionen har inddelt elektrisk og elektronisk udstyr i 10 produktkategorier, hvoraf kun de 8

på nuværende tidspunkt er omfattet af RoHS. Disse 8 kategorier er: Store husholdningsapparater,

små husholdningsapparater, IT- og teleudstyr, forbrugerudstyr, belysningsudstyr, elektrisk og

elektronisk værktøj, legetøj og fritids- og sportsudstyr, og salgsautomater. Direktivudkastet udvider

nu RoHS’ anvendelsesområde med de 2 sidste produktkategorier: Medicinsk udstyr samt måle- og

overvågningsudstyr.

Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde foreslås at træde i kraft i 2014. Dog vil udstyr til

reagensglas (in vitro) diagnose først skulle være omfattet af direktivet i 2016, og industrielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overvågnings- og kontrolinstrumenter vil først være omfattet fra 2017. Medicinsk udstyr, der

indopereres i kroppen er undtaget, men skal revurderes i 2020.

I forslaget er der for hver produktkategori en produktliste med mellem 5 og 18 produkter. Nogle

produkter er specifikt nævnt som f.eks. ”elektriske knive”, mens andre er beskrevet generelt ud fra

deres funktion, såsom ”udstyr til åbning eller forsegling af beholdere eller pakker”. I det nuværende

direktiv er der ingen henvisning til produktlister. Med det nye forslag er det kun de produkter, som

specifikt er nævnt i listerne, der er omfattet af RoHS. Der er ikke lagt op til, at der skal tilføjes

produkter ifm. omarbejdningen af direktivet. Hvis Kommissionen efterfølgende vil ændre på

produktlisterne, skal fremgangsmåden i komitéproceduren: ”forskriftsprocedure med kontrol”

følges. Der er ikke taget stilling til fortolkningsspørgsmål ifm. de funktionelle beskrivelser.

I udkastet er der forslag til nye specifikke og generelle undtagelser.

Specifikke undtagelser:

På nuværende tidspunkt er der undtaget 37 specifikke anvendelser af de farlige stoffer, der er

begrænset i RoHS. Siden RoHS blev vedtaget i 2003, er undtagelserne løbende blevet tilføjet ved

komitéprocedure. Undtagelserne gælder i fire år, men kan fornyes.

Med inddragelsen af produktkategorierne medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr

undtages, specielt for disse to produktkategorier, 24 anvendelser af de farlige stoffer. Som eksempel

kan nævnes blylejer i røntgenrør, bly i lodninger til bærbare førstehjælpsdefibrillatorer, og cadmium

i røntgenmålefiltre. Undtagelserne gælder i fire år efter, at det omarbejdede direktiv er trådt i kraft

og kan, som de øvrige undtagelser, fornyes.

Generelle undtagelser:

I det gældende direktiv er reservedele, der skal bruges til at reparere udstyr, som er bragt på

markedet før RoHS trådte i kraft, undtaget. Dette gælder også for udkastet til det omarbejdede

direktiv.

Kommissionen foreslår nu, at direktivet heller ikke skal finde anvendelse på:

1) udstyr, som har tilknytning til beskyttelse af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser,

2) udstyr, der specifikt er udformet til at være en del af en anden type udstyr, som ikke falder under

direktivets anvendelsesområde, og som kun kan fungere som en del af dette udstyr og

3) udstyr, der ikke skal bringes i omsætning som en enkel funktionel eller kommerciel enhed.

Det foreslås endvidere, at RoHS heller ikke skal finde anvendelse på reservedele, der skal bruges til

at reparere udstyr, som er omfattet af en specifik undtagelse, og som blev bragt på markedet inden

undtagelsen udløb.

Undtagelsesprocedure

Kommissionen ønsker med direktivudkastet at gøre det lettere for virksomhederne at gennemskue

om og hvordan de kan få en undtagelse for en anvendelse af de farlige stoffer, der ellers er

begrænset i RoHS. Det foreslås derfor, at Kommissionen via komitéprocedure skal vedtage de

nærmere regler for ansøgninger om undtagelse.

Kommissionen forslår desuden, at der ved vurderingen af en undtagelsesansøgning skal tages

hensyn til bredere socioøkonomiske aspekter, samt tilgængelighed og pålidelighed af alternativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stofvurdering i REACH

RoHS forbyder pt. bly, kviksølv, cadmium, hexavalent krom, og to slags bromerede

flammehæmmere: polybromerede bifenyler (PBB) og polybromerede difenylethere (PBDE).

Kommissionen har ikke foreslået at forbyde flere stoffer.

I forslaget henvises dog til, at den bromerede flammehæmmer, HBCDD og blødgørerne/ftalaterne,

DEHP, BBP og DBP er under vurdering i REACH og at det, når vurderingen foreligger, er muligt

at forbyde stofferne i elektriske og elektroniske produkter via RoHS, hvis der er en risiko for

mennesker eller miljø.

Det foreslås, at farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr nu skal vurderes efter REACHs

begrænsningsprocedure. Det betyder, at stofferne hovedsagelig vil blive vurderet ud fra en

risikotilgang, hvor der tidligere har været lagt vægt på stoffernes farlighed, dvs. deres iboende

farlige egenskaber og evt. problemer i forbindelse med genanvendelse og affaldshåndtering af

materialer.

Det foreslås endvidere, at hvis flere stoffer skal forbydes i RoHS, kan Kommissionen gøre det ved

hjælp af komitéprocedure.

Definitioner

For at tydeliggøre direktivets ordlyd og bringe det i overensstemmelse med anden relevant

fællesskabslovgivning har Kommissionen indsat en række definitioner, der er i overensstemmelse

med beslægtet fællesskabslovgivning, specielt den såkaldte ”varepakke”, der blandt andet

omhandler CE-mærkning og markedsovervågning. Desuden er medtaget en definition på homogene

materialer.

CE-mærkning

For at fremme overholdelsen af RoHS foreslår Kommissionen, at elektrisk og elektronisk udstyr

skal CE-mærkes. CE-mærkningen indebærer selvdeklarering og krav til egenkontrol.

Fabrikanten skal påføre sine produkter et CE-mærke efter at have udfyldt en såkaldt

overensstemmelseserklæring, hvori han tilkendegiver at produktet, der er entydigt identificeret, er i

overensstemmelse med RoHS reglerne. Denne erklæring skal fabrikanten opbevare i 10 år.

Importøren skal inden elektrisk og elektronisk udstyr bringes i omsætning, bl.a. sikre, at fabrikanten

har udført overensstemmelsesvurderingen og at produktet er CE-mærket. Importøren skal, som

fabrikanten, opbevare overensstemmelseserklæringen i 10 år, så den er til rådighed for

kontrolmyndighederne.

En distributør skal inden elektrisk og elektronisk udstyr udbydes bl.a. kontrollere, at det er CE-

mærket.

Udover CE-mærkningen er det foreslået, at fabrikanten skal foretage stikprøvekontrol af det udstyr

han bringer på markedet. Udstyret skal desuden forsynes med type-, parti-, eller serienummer, eller

anden form for identifikation.

Markedsovervågning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at deres kontrolmyndigheder har de beføjelser og

ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver behørigt. Kontrolmyndighederne

forpligtes dermed til i passende omfang at kontrollere produkterne. Kontrollen skal baseres på

dokumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser af et passende antal

stikprøver.

3. Europa- Parlamentets udtalelser

Det spanske formandskab har oplyst, at der forventes afstemning i Europa-Parlamentets ENVI

komité i maj 2010 og afstemning i plenarforsamlingen i juni 2010.

4. Nærhedsprincippet

Forslaget hører ikke under EU’s enekompetence. Derfor skal forslaget være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, også kaldet subsidiaritetsprincippet.

Kommissionen anfører i forslaget, at behovet for yderligere harmonisering af RoHS reglerne bedst

kan ske gennem en omarbejdning af det eksisterende direktiv, og at forenkling af EU lovgivning

kun kan ske på fællesskabsniveau. De foreslåede ændringer af denne regulering er således i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende RoHS-direktiv (2002/95/EF) er implementeret ved bekendtgørelse nr. 873/2006, der

senere er ændret ved bekendtgørelse nr. 449/2008. Bekendtgørelsen har hjemmel i kemikalielovens

§ 30, der gør det muligt at udstede regler om import, salg og anvendelse af stoffer og produkter for

at imødegå fare for sundheden eller skade på miljøet.

Forslaget til omarbejdning af direktivet indeholder en række krav til de erhvervsdrivende, såsom at

udarbejde og opbevare teknisk dokumentation, foretage intern produktions- og stikprøvekontrol

m.m. Kravene er ikke rettet mod anvendelsen af bestemte kemiske stoffer og produkter, men mod

visse aktiviteter, der udøves af de erhvervsdrivende, som led i deres erhverv.

I kemikalieloven er der en forældelsesfrist på 5 år, hvorimod der i forslaget lægges op til at

dokumentationen skal opbevares i 10 år.

Hvis forslaget bliver vedtaget med sit nuværende indhold, vurderes der at være behov for at ændre

kemikalieloven.

Når RoHS er endeligt vedtaget har medlemsstaterne 18 måneder til at gennemføre direktivet i

national ret. En eventuel ændring af kemikalieloven vil derfor tidligst skulle ske i Folketingets

samling for 2011/2012.

Hvis forslaget vedtages i Rådet skal det implementeres i dansk lovgivning ved en ny

bekendtgørelse.

Statsfinansielle konsekvenser

Medicinsk udstyr dækker over mange varegrupper, såsom forbrugsvarer (sprøjter, kanyler, sårpleje

mm.), høreapparater, konsulentydelser samt apparatur og instrumenter (scannere, dialyseapparater,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pacemakere, røntgenapparater mm.) Eftersom RoHS kun regulerer elektrisk og elektronisk udstyr,

er det kun varegrupperne høreapparater samt apparatur og instrumenter, der vurderes til at være

omfattet af forslaget.

For de nuværende 8 produktkategorier under RoHS vurderer Kommissionen, at

omstillingsomkostningerne har ligget på ca. 1,9 % af omsætningen, hvoraf ca. en tredjedel gik til

den tekniske omstilling, mens to tredjedele er gået til administration. For apparatur og instrumenter

ville det i 2006 have svaret til ca. 20 mio. kr. Dette tal forventes dog at være lavere specielt for

ikke-specialiseret medicinsk udstyr, dels pga. den forlængede overgangsperiode samt de mange

undtagelser og dels, fordi der for de fleste standardkomponenter efterhånden kun findes RoHS-

kompatible typer på markedet. Hertil kommer at den danske industri på nuværende tidspunkt skal

overholde de danske særregler for bly, kviksølv og cadmium. Der er dog så mange undtagelser for

medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr i de danske særregler, at det er tvivlsomt, om

de danske medico-producenter kan betegnes som værende omstillet til at overholde RoHS for bly,

kviksølv og cadmium.

For producenter, der allerede overholder RoHS, ligger de årlige udgifter i forbindelse med RoHS på

ca. 0,04 % af omsætningen. I 2006 ville det have svaret til ca. 400.000 kr.

De marginalt forøgede udgifter kan slå igennem på prisen på medicinsk udstyr men effekten

vurderes til at ligge inden for de normale prisudsving.

På den anden side vurderes forslaget at ville medføre færre farlige stoffer i elektriske og

elektroniske produkter. Det vil nedsætte eksponeringen af forbrugerne, hvilket vil medvirke til en

om end beskeden forbedring af befolkningens generelle sundhedsniveau og dermed færre udgifter

til sundhedsvæsenet.

Forslaget vil desuden medføre færre farlige stoffer i affaldsstrømmen, som forventes at kunne

medvirke til færre udgifter til affaldshåndtering.

Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle udgifter finansieres efter gældende

retningslinjer.

Samfundsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Medico-branchen i Danmark repræsenterer virksomheder, der udvikler, producerer og sælger

medicinsk udstyr. Konsekvenserne for medico-branchens produktion af apparatur og instrumenter

er beskrevet under afsnittet om de statsfinansielle konsekvenser.

Medicobranchen producerer ud over apparatur og instrumenter også høreapparater. Høreapparaterne

udgør en relativ stor andel (28 %) af den samlede omsætning af medicinsk udstyr i medico-

industrien. Det skønnes, at producenterne af høreapparater, på linje med producenterne af apparatur

og instrumenter, vil få udgifter i forbindelse med omstillingen til RoHS, der ligger inden for de

normale prisudsving og sædvanlige omkostninger i forbindelse med den teknologiske udvikling.

Generelt er den danske eksport af medicinsk udstyr større end importen. Importen er ca. 2/3 af

omsætningen. Danmark har allerede generelle begrænsninger ifm. import og salg af produkter, der

indeholder bly, kviksølv og cadmium. Der er dog mange undtagelser for medicinsk udstyr samt

måle- og overvågningsudstyr i de danske særregler. Den danske produktion er muligvis på enkelte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

områder allerede omstillet i forhold til Kommissionens forslag, hvilket vil kunne ses som en

konkurrencemæssig fordel for de områder i den danske medico-branche.

I udkastet foreslås endvidere, at produkter, der er omfattet af RoHS, skal CE-mærkes. I forbindelse

hermed skal der udfyldes overensstemmelseserklæringer. Dette vil give en forøgelse af de

erhvervsadministrative byrder. Det skønnes dog at være en marginal forøgelse, idet CE-mærkning

og dermed overensstemmelseserklæringer for elektriske og elektroniske produkter allerede er

påkrævet i forbindelse med anden regulering.

Samlet set vurderer Kommissionen, at forslaget vil indebære positive nettofordele for

samfundsøkonomien, om end de formentlig er små.

I formandskabets kompromisforslag er anvendelsesområdet ændret fra at være defineret af

udtømmende produktlister til at være et åbent anvendelsesområde, hvor alt elektrisk og elektronisk

udstyr er omfattet, med mindre det er specifikt undtaget. Danmark har fået lavet en

konsekvensanalyse af at indføre et bredt anvendelsesområde uden produktkategorier.

Konsekvensanalysens resultater støtter op om fordelene ved et bredt anvendelsesområde. For så vidt

angår de gråzoneprodukter, som i dag ikke er omfattet af RoHS og som ved det ændrede

anvendelsesområde vil blive omfattet, viser vurderingen, at der generelt ikke forventes højere

omkostninger for gråzoneprodukterne i forhold til de produkter, som allerede er omfattet af

direktivet. For enkelte produkttyper kan der dog være tale om forøgede administrative byrder.

Danmark har fremsat et forslag om optagelse af HBCDD, DEHP, BBP, DBP og MCCP. For at

underbygge forslaget om optagelse af flere stoffer har Danmark fået lavet en konsekvensanalyse.

Analysen viser, at der er alternativer på markedet, der allerede er i brug i stor udstrækning.

Alternativerne er undersøgt for en lang række effekter, og alternativerne er på mange områder

mindre miljø- og sundhedsskadelige. Desuden tyder resultaterne på, at alternativerne også vil være

et bedre valg i forhold til andre effekter, men for disse er der dog ikke så mange data til rådighed.

Rapporten har ikke kunne hverken be- eller afkræfte, at DBP og BBP anvendes i elektronik, men da

de anvendes i PVC, og PVC anvendes i elektronik, er sandsynligheden meget stor. Omkostninger

ved at substituere stofferne ligger mellem 0,5 millioner Euro/år for det billigste stof til 25 millioner

Euro/år for det dyreste stof samlet set i EU, afhængig af hvilket alternativ, der vælges. Dette ligger

langt lavere end omkostninger for de nuværende stoffer i direktivet.

Beskyttelsesniveau

Hvis produktkategorierne medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr optages i RoHS,

skønner Kommissionen, at det vil spare den europæiske affaldsstrøm for 1414 tons bly, 2,2 tons

cadmium, 30 kg kviksølv, 800 kg Krom VI, samt et antal tons flammehæmmere (PBB og PBDE),

som er mindre end 10 tons. Det fremsatte forslag vil dermed lette affaldshåndteringen og forbedre

beskyttelsen af sundhed og miljø markant.

Det er foreslået, at elektrisk og elektronisk udstyr skal CE-mærkes. Dette vil muligvis forbedre

overholdelsen af direktivet og dermed miljøbeskyttelsen. Her skønnes dog at være tale om en

mindre forbedring.

Danmark har generelle begrænsninger ifm. import og salg af produkter, der indeholder bly, kviksølv

og cadmium. Der er dog ikke tale om totalforbud for de tre stoffer, da de nuværende danske regler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholder en række undtagelser. For de omfattede produkttyper er de danske grænseværdier på 100

ppm for bly og kviksølv, og 75 ppm for cadmium.

I RoHS er grænseværdien 1000 ppm for bly og kviksølv og 100 ppm for cadmium.

For kviksølv gælder det, at medicinsk udstyr og måleinstrumenter er undtaget fra de danske

særregler. I praksis er der ingen produkter indenfor de to nye produktgrupper, hvor den danske

grænseværdi på 100 ppm gælder. Det betyder, at der vil være tale om en stramning af reglerne for

kviksølv ved optagelsen af de to nye produktgrupper under RoHS.

I forhold til de danske særregler for bly er det f.eks. tilladt at anvende bly i lodninger, legeringer og

i elektroniske komponenter inklusiv ledninger. Det vil sige, at for disse anvendelser sikrer

omarbejdningen af RoHS, at det tilladte indhold af bly sænkes fra 100 % til 0,1 % (1000 ppm). Og

den største anvendelse af bly i elektroniske produkter er ifølge Kommissionen i lodninger.

Det vurderes derfor, at forslaget om at fastsætte grænseværdier for bly, cadmium og kviksølv for

medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr samlet set - selvom grænseværdierne ved

enkelte anvendelser muligvis øges marginalt - har en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Specielt begrænsningen af bly i lodninger i medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr

forventes at medføre en markant forbedret effekt på beskyttelsesniveauet.

Ligeledes vil forslaget indebære, at flere elektroniske produkter ikke må indeholde en særlig type

krom og de meget problematiske bromerede flammehæmmere. Disse elementer vil betyde en

positiv indvirkning på det danske beskyttelsesniveau.

Det bemærkes i øvrigt at både en grænseværdi på 1000 ppm (0,1%) og 100 ppm (0,01%), helt

generelt vil være udtryk for et forbud mod at tilsætte bly og kviksølv til produkterne.

Koncentrationer i det område vil typisk være urenheder.

I forslaget er der tilføjet udtømmende lister for produktgrupperne. De udtømmende lister vil

medføre, at en række produkter, der på nuværende tidspunkt falder inden for de generelle

produktkategorier, vil falde uden for anvendelsesområdet. De udtømmende lister vil derfor medføre

en forringelse af miljøbeskyttelsesniveauet, hvis forslaget vedtages i sin nuværende form.

Kommissionen har ikke medtaget de udgåede produkter i deres konsekvensvurdering.

Det er dog regeringens vurdering, at forslaget i sin nuværende udformning samlet set vil forbedre

miljøbeskyttelsen, selvom om det sandsynligvis kun vil være marginalt.

6. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 7. januar 2009 til 167 interessenter med høringsfrist den 2. februar

2009.

DI ITEK

DI ITEK, der er en underafdeling af Dansk Industri (DI), støtter CE-mærkningen idet de produkter,

der er underlagt RoHS, også skal leve op til krav i andre CE-mærkningsdirektiver, hvorfor der ikke

indføres nye administrative forpligtelser ved kravet om CE-mærkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI ITEK er umiddelbart positive mht., at anvendelsesområdet totalharmoniseres og at listerne over

produkter i de 10 produktkategorier er udtømmende. De mener dog ikke at listerne i deres

nuværende form omfatter alle elektriske og elektroniske produkter. De mener også, at der stadigvæk

er mange muligheder for individuelle fortolkninger.

DI ITEK mener desuden at de to undtagelser:

- udstyr, der specifikt er udformet til at være en del af en anden type udstyr, som ikke falder under

direktivets anvendelsesområde, og som kun kan fungere som en del af dette udstyr og

- udstyr, der ikke skal bringes i omsætning som en enkel funktionel eller kommerciel enhed,

vil kunne give anledning til individuelle fortolkninger.

DI ITEK foreslår i stedet, at direktivet baseres på en generel definition af elektrisk og elektronisk

udstyr.

Fælles Faglig Forbund

Fælles Faglig Forbund (3F) støtter forslaget, men ser dog gerne, at tilføjelsen af

produktkategorierne medicinsk udstyr samt måle og overvågningsudstyr sker tidligere end 2014,

samt at den trinvise ikrafttrædelse bliver så kort som muligt. 3F bygger deres forslag på den

generelle holdning, at hvis stoffer er farlige og problematiske bør brugen forbydes hurtigst muligt

Landsorganisationen i Danmark

Landsorganisationen i Danmark (LO) støtter de foreslåede ændringer af RoHS-direktivet, men ser

dog gerne, at ændringerne i ROHS om begrænsning af indhold af visse farlige stoffer i måle- og

overvågningsudstyr træder i kraft tidligere end 2012, samt at den trinvise ikrafttrædelse bliver så

kort som muligt.

Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd mener, at mange forventede, at der i forbindelse med revisionen af RoHS-

direktivet, ville blive inkluderet flere stoffer. Det Økologiske Råd fremhæver, at fremsynede

producenter har arbejdet målrettet mod udfasning af yderligere farlige stoffer. De fremsynede

producenter har vist, at det er muligt, at producere produkter og komponenter uden bromerede

flammehæmmere, PVC og ftalater. Det Økologiske Råd er derfor skuffet over, at lovgivningen ikke

følger disse producenters udviklingsarbejde op med lovmæssige stramninger allerede nu.

Det Økologiske Råd fremfører, at den bromerede flammehæmmer HBCDD er skadelig for

udviklingen af fostres nervesystem, ftalaten DEHP er hormonforstyrrende og er i dag klassificeret

som fosterskadende og skadelig for reproduktionsevnen. Både bromerede flammehæmmere og

ftalater kan afgives til indemiljøet hos forbrugeren, når elektronikprodukterne bliver varme under

brug. Stofferne er også skadelige for arbejdere i produktions- og affaldsfasen for

elektronikprodukterne.

Det Økologiske Råd vurderer, at det kan tage flere år, før HBCDD, DEHP, BBP og DBP er

færdigvurderet i REACH-systemet. I denne periode får udviklingen indenfor elektroniske og

elektriske produkter dermed ingen lovgivningsmæssig støtte til udfasning af unødvendige og

problematiske stoffer. Det Økologiske Råd mener derfor, at RoHS-direktivet ikke skal afvente

REACH, men allerede nu forbyde stofferne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv mener, at når medicinsk udstyr og udstyr til måling og overvågning bliver omfattet

af RoHS-direktivet, vil det pålægge virksomheder, der importerer eller producerer denne type

udstyr, nye administrative forpligtelser, som de på nuværende tidspunkt ikke er klar over. Dansk

Erhverv mener derfor, at det vil være nødvendigt at iværksætte en oplysningskampagne, ligesom

det er væsentligt at fastholde en overgangsperiode, der sætter virksomhederne i stand til at kunne

overholde de nye regler uden at være nødt til at kassere allerede producerede apparater.

Dansk Erhverv mener desuden, at forslaget om at totalharmonisere produktlisterne i de respektive

produktkategorier, i en vis udstrækning, vil gøre det enklere for virksomhederne at beslutte,

hvorvidt et konkret produkt er omfattet af reglerne. Det vil dog afstedkomme et behov for at

beskrive, hvordan listerne kan opdateres. Det er i den sammenhæng vigtigt, at

opdateringsprocedurerne er gennemskuelige for virksomhederne, så inkludering af nye produkter i

listerne sendes i høring hos berørte brancher og herudover varsles i god tid.

Dansk Producentansvarssystem/WEEE-SYSTEM

Dansk Producentansvarssystem påpeger, at forslaget indebærer at Kommissionen via

komiteproceduren løbende skal tilføje nye specifikke produkter til listerne inden for de forskellige

produktkategorier. WEEE-System har iagttaget, at de medlemsstater, der ved implementeringen af

direktivet på nationalt plan valgte denne metode i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen,

fordi metoden ikke var velegnet.

Dansk Producentansvarssystem er af den opfattelse, at der skal foreligge en enkel og gennemskuelig

metode til identifikation af, hvorvidt udstyr er omfattet af direktivet. Dette er uafhængigt af om, der

udvikles produktlister eller ej. En sådan metode eksisterer ikke i dag. Metoden bør være ensartet og

offentlig kendt.

Dansk Producentansvarssystem foreslår derfor, at Danmark arbejder for at gøre formålet med

direktivet mere klart, herunder at specificere formålet med de enkelte undtagelser og hvorvidt

udstyr er undtaget lovgivningen. Der skal samtidig etableres en enkel, transparent og harmoniseret

metode til identifikation af, hvorvidt udstyr er omfattet af direktivet.

Affald danmark

Affald danmark mener, at en præcis definition af direktivets anvendelsesområde vil bidrage til at

etablere lige konkurrencevilkår. Affald danmark bakker derfor op om de udtømmende produktlister

- dog med den tilføjelse, at det bør sikres, at nye elektroniske produkter ikke falder udenfor, fordi de

ikke konkret fremgår af den udtømmende liste.

Desuden bør fortolkningsmulighederne vedrørende anvendelsesområdet indskrænkes mest muligt.

Derfor anbefales det at præcisere bestemmelsens ordlyd under art. 2, stk. 3, pkt. c), der siger at,

”udstyr, der ikke er beregnet til at blive bragt i omsætning som en enkeltstående funktionel eller

kommerciel enhed ikke er omfattet af direktivet”.

RenoSam

RenoSam kan generelt tilslutte sig, at produktlisterne gøres udtømmende og at definitionerne i

direktivet gøres mere tydelige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

European Committee of Domestic Appliance Manufacturers

European Committee of Domestic Appliance Manufacturers (CECED) lægger vægt på, at direktivet

bliver konsistent og velfungerende.

Importører og producenter skal have samme forpligtigelser mht. egenkontrol af elektriske og

elektroniske produkter. CEDED foretrækker egenkontrol og CE-mærkning frem for kontrol af en

tredje part. Der bør udvikles standarder for, hvordan virksomhederne kan udføre egenkontrol.

Definitionen af homogene materialer bør udvides med et mandat til, at der kan udvikles standarder

for kemiske produkter.

Begrænsning af nye stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr bør håndteres som beskrevet i REACH

artikel VIII. Henvisningen til ”REACH metoden” opfattes dog som meget uklar. CECED mener at

vurderingerne af stoffer skal baseres på en livscyklusrisikovurderingstilgang, og at tilgængelighed

og pålidelighed af alternativer skal tages med i vurderingen.

CEDED mener desuden, at behovet for at revidere en undtagelse bør vurderes individuelt i hver

enkel sag.

Ingen Bemærkninger til udkastet.

Advokatrådet, Rigsrevisionen, Realkreditrådet og Dansk Arbejdsgiverforening har ingen

bemærkninger til udkastet.

Sagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 23. september 2009, hvor der

indkom følgende kommentarer:

DI ITEK

gav udtryk for, at man ikke ønsker industrielt udstyr og consumerables omfattet af

forslaget.

DI ITEK

mente desuden, at RoHS burde opsluges af REACH ved REACH-revisionen i

2012.

Dansk Erhverv

ønskede heller ikke industrielt udstyr eller consumerables omfattet af forslaget, og

begrundede det med, at industrielt udstyr ofte er stort og bygget sammen med ikke-RoHS produkter,

hvilket gør det meget vanskeligt at undersøge, om udstyret overholder RoHS-reglerne eller ej. I

forhold til consumerables var synspunktet, at f.eks. en CD ikke er et elektrisk eller elektronisk

produkt og at det forplumre grænsen mellem RoHS og REACH, hvis sådanne produkter medtages

under RoHS.

Greenpeace

gjorde opmærksom på, at man fuldt ud kunne støtte Økologisk Råds skriftlige

kommentar.

Der er indkommet skriftlige kommentarer fra

Økologisk Råd,

hvor organisationen gav udtryk for

tilfredshed med, at regeringen ønsker at gå videre vedr. forbud mod kemiske stoffer og at der skal

ses på stoffernes farlighed og eventuelle problemer i forbindelse med genanvendelse af materialer

og affaldshåndtering, uden at afvente en risikovurdering under REACH.

Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 18. november 2010, hvor der ikke var

bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 22. februar 2010, hvor der var følgende

bemærkninger:

Greenpeace

udtrykte enighed med regeringen i, at der skal være en selvstændig procedure for

optagelse af nye stoffer under RoHS-direktivet. Organisationen fandt, at regeringen burde have

foreslået endnu flere stoffer, end de fem, den har - især bromerede flammehæmmere og PVC burde

være foreslået. Store, internationale elektronikproducenter havde allerede vist vejen og udfaset disse

stoffer.

Økologisk Råd

var overordnet tilfredse med regerings holdning til forslaget, men problematiserede

snittet i forhold til undtagelser.

Greenpeace

mente ikke, at den udlægning stemte overens med notatet. Organisationen gav udtryk

for, at alle produkter skal være omfattet, med mindre der er tekniske vanskeligheder ved at lade dem

være det. Baggrunden er, at RoHS-direktivet ikke handler om indsamling af produkter, men

derimod at sikre, at en række særligt skadelige stoffer ikke anvendes, og organisationen kunne

derfor ikke se det problematiske i at lade alt være omfattet.

Økologisk Råd

mente, at princippet ved grænsedragningen burde være, at RoHS-direktivet ikke må

være svagere end batteridirektivet.

Dansk Industri

gjorde opmærksom på, at undtagne produkter vil skulle overholde REACH-reglerne,

så de vil være reguleret - om end af REACH. Organisationen bemærkede også, at man ved

grænsedragningen for RoHS-reglernes omfang bør holde sig for øje, at brugerne skal forholde sig til

både RoHS- og REACH-reglerne.

7. Forhandlingssituationen

Forhandlingerne blev indledt i marts 2009 i arbejdsgruppen for miljø.

Under de første møder om forslaget hilste medlemsstaterne forslaget velkomment. Kun ét enkelt

land havde ikke betænkeligheder ved de udtømmende produktlister for produktkategorierne og der

var et generelt ønske om at finde en bedre løsning.

På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen har formandskabet udarbejdet et kompromisforslag,

der løbende er blevet tilpasset. Anvendelsesområdet er ændret, så det nu omfatter al elektrisk og

elektronisk udstyr, medmindre udstyret specifikt er undtaget i en generel undtagelse. Det betyder, at

både produktkategorierne og produktlisterne er blevet slettet fra Kommissionens forslag. Langt de

fleste Medlemsstater bakker op om formandskabets forslag. På baggrund af formandskabets nye

forslag med den brede definition af elektrisk og elektronisk udstyr diskuteres nu eventuelle

generelle undtagelser fra direktivet.

Direktivet vil stadig indeholde muligheder for tidsbegrænsede specifikke undtagelser.

Det er stadigvæk uklart, hvordan landene forholder sig til begrænsning af flere stoffer i forbindelse

med omarbejdningen

Parlamentets ordfører på RoHS forslaget har i sit første oplæg om forslaget foreslået, at den

bromerede flammehæmmer HBCDD og blødgørerne/ftalaterne DEHP, BBP og DBP skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begrænses i direktivet, samt at alle halogenerede flammehæmmere og PVC ligeledes skal

begrænses. Ordføreren fremhævede, at fremtrædende virksomheder som Appel og Sony Ericson

allerede har udfaset brugen af disse stoffer, og at virksomheder, der gør en indsat for at udfase

farlige stoffer, skal bakkes op af lovgivningen.

Der er delte meninger blandt medlemslandene om, hvordan der fremover skal optages nye stoffer

under RoHS. Nogle lande vurderer, at REACH vil håndtere risiko fra kemiske stoffer i artikler

herunder elektrisk og elektronisk udstyr og dermed, at RoHS ikke behøver en mekanisme. De fleste

lande mener dog, at RoHS skal have sin egen metode, der specielt tager hensyn til problemer i

forbindelse med affaldshåndtering af udstyret, og som tager udgangspunkt i stoffernes iboende

egenskaber.

Mens forhandlingerne har været i gang er den nye Lissabon traktat blevet vedtaget. Det har blandt

andet betydning for de tidligere anvendte komitologiprocedurer, hvorved direktivet tilpasses. De

tidligere anvendte procedurer ændres med Lissabon traktaten, men betydningen i forhold til

omarbejdningen af RoHS er endnu ikke afklaret. Det diskuteres stadig hvilke af de nye metoder, der

skal finde anvendelse i RoHS, og betydningen af dette.

Harmoniseringen med varepakken er blevet modtaget uden større indsigelser.

8. Regeringens generelle, foreløbige holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til omarbejdning af RoHS-direktivet velkomment, da det

er regeringens vurdering, at det samlet set vil kunne formindske brugen af farlige stoffer i flere

typer af elektriske produkter.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide direktivets anvendelsesområde med

medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr. Regeringen ser ingen umiddelbar grund til,

hverken at medtage flere undtagelser eller at indføre yderligere forskydninger af

ikrafttrædelsestidspunktet.

Regeringen kan ikke støtte Kommissionens forslag om tilhørende udtømmende produktlister. De

udtømmende lister vil forringe miljøbeskyttelsen og forøge den administrative byrde for staten, når

nye produkter skal tilføjes via komitéproceduren. Desuden imødekommer forslaget ikke intensionen

om at minimere nationale fortolkningsmuligheder, idet der stadigvæk er en række funktionelle

beskrivelser af udstyret. Det løser heller ikke problematikken med de såkaldte gråzoneprodukter,

som ikke hører til i nogle af kategorierne. Regeringen mener, at fortolkningsproblemerne bør løses

ved brug af en mere generel definition af elektriske og elektroniske produkter.

I forbindelse med at der anvendes en generel definition til beskrivelse af anvendelsesområdet, er det

nødvendigt at definere nogle generelle undtagelser, der tager hensyn til direktivets formål med at

begrænse farlige stoffer i affaldsstrømmen af elektrisk og elektronisk udstyr. Regeringen vurderer,

at disse generelle undtagelser skal formuleres således, at det nuværende beskyttelsesniveau ikke

svækkes.

Det er regeringens vurdering, at en række produkttyper ikke entydigt kan opfattes som værende

dækket af direktivet i dag. Det drejer sig om stationært udstyr og industrielt udstyr, som også kan

anvendes i andre sammenhænge, professionelt udstyr, udstyr, der sælges fra virksomhed til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhed uden at blive udbudt/markedsført, udstyr med flere funktioner og de såkaldte

”consumables” og tilbehør, dvs. produkter, der indsættes i elektrisk eller elektronisk udstyr, som

f.eks. printerpatroner og lignende og som indeholder en eller flere elektriske komponenter.

Hvis nye typer af produkter eller gråzoneprodukter omfattes, vurderes det, at de skal have en

passende overgangperiode for at minimere eventuelle administrative omkostninger.

Der skal ifølge forslaget gives undtagelser i de tilfælde, hvor de socioøkonomiske omkostninger er

større end de positive miljøeffekter. Som udgangspunkt bakker regeringen op omkring brugen af

socio-økonomiske analyser ifm. udarbejdning af reguleringstiltag. Den socio-økonomiske analyse

muliggør en kvalificeret og informeret beslutning. Studier har dog vist, at socioøkonomiske studier

ofte er belastede af manglefulde datagrundlag, og dette bør reflekteres i, hvordan studierne skal

anvendes. Regeringen mener derfor ikke, det er reelt muligt udelukkende at basere afgørelsen om,

der skal gives en undtagelse eller ej på en socio-økonomiske analyse.

Hverken Kommissionen eller formandskabet har ikke foreslået flere stoffer inkluderet i forslaget.

Regeringen ønsker at mindske brugen af halogenerede flammehæmmere, hvor det er teknisk og

økonomisk muligt. Dette gælder specielt for elektriske og elektroniske produkter. Regeringen er

desuden generelt bekymret over brugen af hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter og

ønsker derfor at mindske brugen, hvor det er muligt. Dette gælder også for kemiske stoffer, der

anvendes i elektriske og elektroniske produkter. Det er regeringens holdning, at reguleringen skal

være formuleret således, at der via komitéprocedure løbende kan tilføjes nye stoffer. Med Lissabon

traktaten er der vedtaget ændrede rammer for delegationsbeføjelser til Kommissionen. Regeringen

vil løbende vurdere, hvilken komité metode, der skønnes mest hensigtsmæssig i forhold til at sikre

den nødvendige kontrol og indflydelse fra medlemsstaterne.

De fire stoffer, der ifølge forslaget skal vurderes i REACH, står allerede på nuværende tidspunkt på

kandidatlisten til godkendelsesordningen i REACH. Regeringen vurderer, at der med baggrund i

konklusionerne i Kommissionens egen konsulentrapport, og den danske konsekvensanalyse, er

belæg for at begrænse disse stoffer i RoHS sammenhæng med baggrund i, at RoHS bygger på

farevurderinger og har udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Regeringen mener ikke, der er grund

til at afvente en genvurdering af stofferne i REACH-sammenhæng. Da der er alternativer til

rådighed på markedet, der anvendes i andre produkter, som f.eks. legetøj, er det regeringens

holdning, at de allerede nu bør begrænses gennem RoHS. Dette vil betyde en forbedring af

forslagets beskyttelsesniveau. Den danske konsekvensanalyse viser desuden, at det rent økonomisk

er realistisk at gennemføre begrænsningen. De økonomiske udgifter kan desuden formindskes ved,

at der indføres en forlænget overgangsperiode. Konsekvensanalysen kan hverken be- eller afkræfte,

at de to ftalater BBP og DBP anvendes i elektronik, men da de anvendes i PVC, og PVC anvendes i

elektrisk og elektronisk udstyr, er sandsynligheden for, at de to stoffer anvendes, meget stor. Ud fra

et forsigtighedsprincip vurderer regeringen, at det er relevant at begrænse indholdet af BBP og DBP

via RoHS.

Det er desuden regeringens holdning, at hvis der er belæg for det, skal andre problematiske stoffer

optages i RoHS eller vurderes af Kommissionen med henblik på optagelse, under hensyntagen til de

økonomiske omkostninger set i forhold til den forventede miljøgevinst.

Kommissionen foreslår, at farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr løbende skal vurderes

efter REACH-proceduren. Det betyder dog, at stofferne hovedsageligt vil blive vurderet ud fra en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

risikotilgang, hvor det tidligere har været fyldestgørende at se på stoffernes farlighed og eventuelle

problemer i forbindelse med genanvendelse af materialer og affaldshåndtering. Regeringen mener,

at begge tilgange skal kunne benyttes. Regeringen mener, at det er vigtigt at stoffer stadig kan

vurderes på basis af deres farlighed og eventuelle problemer i forbindelse med genanvendelse af

materialer og affaldshåndtering. Regeringen mener samtidig, at der skal gøres optimal nytte af den

viden, der opbygges om farlige stoffer indenfor REACH-forordningen.

Det er regeringens holdning, at grænseværdierne fortsat skal gælde for homogene enkeltdele og at

eventuelle problemer i forhold til at måle på små dele, f.eks. skal løses via tekniske standarder. Hvis

grænseværdierne ændres til at gælde for hele produktet i stedet for hver homogen enkeltdel vil det

betyde, at der kan tilsættes væsentligt større mængder af de problematiske stoffer. Dette skyldes, at

grænseværdierne er baseret på vægtmæssigt indhold. En sådan ændring vil betyde en markant

forringelse af beskyttelsesniveauet.

Kommissionen lægger op til, at den via komitéprocedure kan fastsætte nærmere bestemmelser for

ansøgninger om undtagelser. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at det vil fremme

processen omkring undtagelserne. Herudover mener regeringen, at Kommissionen skal sikre sig, at

al viden om RoHS kompatible alternativer fremskaffes.

I udkastet foreslås, at RoHS kompatible produkter CE-mærkes. Det bevirker, at produkter, der hører

under RoHS’ anvendelsesområde, ikke må sendes på markedet, før de har fået påført et CE-mærke.

Regeringen støtter dette.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådssekretariatet sendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008. Kommissionen

præsenterede udkastet på rådsmødet den 2. marts 2009. Der har efterfølgende været afholdt en

række møder om forslaget i Miljøarbejdsgruppen.

Der er blevet sendt nærhedsnotat den 15. januar 2009 og grundnotat den 8. juli 2009 om forslaget til

Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget.

Samlenotat om sagen er sendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i forbindelse

med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmødet (miljø) den 21. oktober 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 4

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og

elektronisk udstyr (WEEE) - (omarbejdning)

KOM (2008) 810 endelig

Revideret notat

Resume

Med baggrund i de hidtidige erfaringer med direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr

(WEEE), anfører Kommissionen, at der er tre hovedformål med de foreslåede ændringer: At

nedbringe de erhvervsadministrative omkostninger og byrder, der følger af direktivet uden herved

at anfægte beskyttelsesniveauet, at sikre en mere effektiv gennemførelse af direktivet, samt at

skærpe direktivets miljøeffekter.

Som de væsentligste ændringsforslag kan det fremhæves:

Kommissionen ønsker overfor medlemsstaterne at tydeliggøre og ensrette anvendelsesområdet for

de to sammenhængende direktiver vedr. elektronikaffald (WEEE) og vedrørende farlige stoffer i

elektroniske produkter (RoHS). Dette foreslås opnået ved at opstille bindende lister over de

produkter, som direktiverne omfatter. Listerne vil blive suppleret gennem en komitologiproducere,

idet det foreslås, at listerne fremover skal høre under RoHS-direktivet, der er et

totalharmoniseringsdirektiv efter traktatens artikel 95 om det indre marked.

Der stilles endvidere forslag om en WEEE-indsamlingsprocent på 65 %, og målsætningen skal

gælde for alle typer elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). Indsamlingsprocenten fastsættes som

funktion af indsamlet WEEE i forhold til mængden af EEE markedsført de to foregående år. Den

foreslåede indsamlingsprocent skal opnås hvert år og første gang i 2016. De økonomiske

konsekvenser for Danmark af den forhøjede målsætning vurderes til ca. 20 mio. kr. årligt til en

mere borgernær indsamling af småt elektronikaffald, og yderligere udgift på 7 mio. kr. i de år, hvor

der gennemføres informationskampagner. Øgede udgifter forventes afholdt af producenterne.

Producenter af EEE foreslås herudover at blive defineret og registreret på samme måde i alle

medlemsstater. En producent skal kunne indberette alle krævede oplysninger for hele EU i en enkelt

medlemsstats producentregister, som efterfølgende skal udveksle de nødvendige oplysninger med de

øvrige medlemsstater. Hermed ønsker kommissionen at mindske den administrative byrde for

producenterne. Kommissionen forventer, at forslaget vil udgøre en samlet besparelse for

producenterne i EU.

1. Status

Kommissionen oversendte den 8. december 2008 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet.

Rådssekretariatet udsendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008, og forslaget forelå

i dansk oversættelse den 22. december 2008. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal

derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF

artikel 251.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Et

grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.

Notat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i forbindelse

med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009.

Det spanske formandskab har meddelt, at der forventes afstemning i Europa-Parlamentets ENVI

komite i maj 2010 og afstemning af ændringsforslag i plenarforsamlingen i juni 2010.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører 3 grundlæggende årsager til at foreslå ændringer af direktivet om affald fra

elektriske og elektroniske produkter (WEEE). For det første de tekniske, retlige og administrative

problemer, som de hidtidige erfaringer med direktivet har blotlagt. For det andet som et led i

Kommissionens generelle Lissabon-strategiske målsætning om at forenkle EU-lovgivningen, og

endelig for det tredje for at følge op på revisionsbestemmelsen i direktivet, der lægger op til at

revurdere direktivets indsamlingsmålsætning. De væsentligste ændringer i direktivet vedrører

herefter:

Anvendelsesområdet (artikel 2)

Direktivets anvendelsesområde berøres via to grundlæggende ændringsforslag.

A. Bindende og udtømmende produktlister.

Direktivets anvendelsesområde henviser til anvendelsesområdet for RoHS-direktivet om

begrænsninger i anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette sker konkret

gennem at flytte Bilag 1 med produktkategorier og produktlister fra WEEE- til RoHS-direktivet.

WEEE-direktivet er et minimumsdirektiv efter EF-traktatens artikel 175, og de nuværende

produktlister i Bilag 1 i WEEE-direktivet er eksemplificerende. RoHS-direktivet er et indre

markedsdirektiv efter EF-traktatens artikel 95. Kommissionens forslag indebærer således at

produktlisterne i RoHS-direktivet gøres bindende og udtømmende. Bilagene i såvel WEEE- som

RoHS-direktivet, herunder bilaget med produktlisterne, kan som hidtil ændres ved komitologi efter

høring af producenter, genvindings- og behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer og

arbejdstager- og forbrugersammenslutninger.

Kommissionens forslag om bindende og udtømmende produktlister vil gælde for RoHS

overensstemmelse, men produktlisterne vil kun være bindende men ikke udtømmende for så vidt

angår affaldsbehandling efter WEEE-direktivet. WEEE-direktivet er netop et minimumsdirektiv og

refererer til EF-traktatens artikel 175, og muligheden for at lade flere typer EEE være omfattet af

WEEE-direktivet er blevet eksplicit påpeget af Kommissionen.

Kommissionen har også forsøgt at tydeliggøre, hvilke former for udstyr der er undtaget fra

direktivet ved hjælp af mindre ændringer til direktivets generelle undtagelsesbestemmelser. Således

uddybes det bl.a. i det omarbejdede WEEE-direktiv, at direktivet kun gælder for udstyr, der

markedsføres som enkeltstående funktionelle eller kommercielle enheder.

B. Typer af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) klassificeres som affald fra

husholdninger eller erhverv.

Fremover skal typer af WEEE, der kan forekomme i både husholdninger og erhverv, klassificeres

og opdeles som værende enten ’affald fra private husholdninger’ eller ’affald fra andre brugere end

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

private husholdninger’. Opdelingen skal afgøres gennem komitologi og skal bl.a. bygge på, hvor

stor en andel af udstyret, der sælges til hver af de to brugergrupper. Resultatet kan blive to

udtømmende positiv-lister for de produkttyper, som kan anvendes i såvel husholdninger som i

erhverv. En liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som husholdningsprodukter og

derfor ved bortskaffelse altid skal betragtes som værende WEEE fra private husholdninger. Og en

anden liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som produkter til ’andre brugere end

private husholdninger’ og ved bortskaffelse altid skal betragtes som WEEE fra erhverv. Indtil denne

klassificering har fundet sted via komitologi, vil reguleringen af delområdet være uændret.

Forslaget vurderes at have til formål at sikre en mere konsekvent overholdelse af direktivets

finansieringsbestemmelser i artikel 12.

Tilpasning og præcisering af direktivets producent definition (artikel 3)

Definitionerne tilpasses bl.a. definitionerne i det nye affaldsdirektiv (2008/98/EF). Definitionen af

’producent’ udvides og tilpasses især med henblik på det nye indhold i artikel 16 om registrering og

producentregistre. En importør er stadigvæk dækket under producentbegrebet. Det gøres klart, at

direktivet definerer en producent til at være den, der bringer EEE i omsætning i Fællesskabet.

Ny artikel 6 om bortskaffelse og transport af indsamlet affald fra elektrisk og elektronisk udstyr

(WEEE)

Artiklen forbyder medlemsstaterne at bortskaffe ubehandlet, særskilt indsamlet WEEE.

Medlemsstaterne skal sikre, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på en

måde, der optimerer genbrug og genanvendelse og isolering af farlige stoffer.

Artiklen vurderes at være begrundet i kommissionens informationer/rapporter om, at store dele af

det særskilt indsamlede WEEE i EU ikke bliver håndteret korrekt og dermed ikke sikrer

genanvendelse af sekundære råmaterialer og isolering af farlige stoffer.

Skærpet målsætning for indsamling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 7)

Artiklen omfatter nu en målsætning for mængden af særskilt indsamling af WEEE, mens

målsætning for nyttiggørelse er flyttet til artikel 11.

Målsætningen for den særskilte indsamling af WEEE er væsentligt skærpet. Den samlede vægt af

særskilt indsamlet WEEE fra ’private husholdninger’ og ’andre brugere end private husholdninger’

skal nu udgøre mindst 65 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning på

markedet i de to foregående år i medlemsstaten. For danske husholdninger svarer dette til krav om

indsamling af ca. 87.000 tons WEEE, og der blev indsamlet ca. 82.000 tons WEEE fra danske

husholdninger i 2007. Det nuværende WEEE-direktiv har en målsætning om særskilt indsamling af

WEEE fra private husholdninger på mindst 4 kg WEEE pr indbygger pr år (svarende til indsamling

af ca. 22.000 tons WEEE i Danmark).

Det må antages, at særskilt indsamlet EEE/WEEE til genbrug kan medregnes i opnåelsen af 65 %,

fordi denne mængde til genbrug må indregnes i opnåelse af nyttiggørelsesmål (se senere vedrørende

artikel 11). Danmark registrerer i dag ikke mængden af EEE/WEEE til genbrug. Det er uklart,

hvorledes mængden af EEE/WEEE til genbrug skal kunne registreres, og hvilke øgede

omkostninger der evt. vil medgå hertil.

Der skal gennem komitologi fastsættes en fælles metode til at beregne den samlede vægt af

markedsført EEE. Denne formulering er i overensstemmelse med, at der konsekvent i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direktivudkastet nu tales om indberetning af EEE og WEEE i vægt, og muligheden for at indberette

i antal i stedet for som vægt er slettet.

Medlemsstaterne skal sikre, producenterne opnår en indsamlingsprocent på 65 % hvert år - første

gang i 2016. Medlemsstater kan indrømmes overgangsforanstaltninger via komitologi i tilfælde af,

at de har vanskeligheder med at opfylde indsamlingsmålet i tide på grund af særlige nationale

omstændigheder. Det foreslås, at Europa-Parlamentet og Rådet foretager en fornyet granskning af

indsamlingsprocenten i 2012 bl.a. med henblik på eventuelt at fastsætte en særskilt

indsamlingsprocent for udstyr til køling og frysning ud fra en rapportering fra Kommissionen.

Skærpede regler for overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 10)

Grundlæggende fastholdes det, at overførsel af WEEE skal finde sted i overensstemmelse med den

gældende transportforordning. Som noget nyt skal der imidlertid via komitologi fastsættes udførlige

regler for, hvad det vil sige, at behandlingen af WEEE i lande uden for EU/OECD er i

overensstemmelse med de opstillede krav i WEEE-direktivet. Dette er en forudsætning for, at denne

eksport af WEEE må finde sted, og at denne WEEE-mængde må indregnes i opfyldelse af

nyttiggørelsesmålene opstillet i artikel 11.

Skærpede nyttiggørelsesmålsætninger og inddragelse af medicinsk udstyr (artikel 11)

Alle målsætninger er sat op med fem procentpoint, og alt særskilt indsamlet WEEE sendt i

behandling må indregnes i opfyldelsen af målsætningerne. Målsætningerne beregnes som

vægtprocent af særskilt indsamlet WEEE, der sendes til nyttiggørelsesvirksomhederne. Det er

hermed nyt, at WEEE forberedt med henblik på genbrug må indregnes. Dette gælder uanset, om

genbruget vil finde sted i medlemsstaten eller eksempelvis i et land uden for OECD, så længe

reglerne for overførsel og behandling af WEEE er overholdt. Begrebet ’forberedelse med henblik på

genbrug’ er nyt og defineres i EU's affaldsdirektiv (2008/98/EF), som medlemslandene skal

implementere inden 12. december 2010.

Der er som noget nyt opstillet målsætninger for ’Nyttiggørelse’ og for ’Genbrug og genanvendelse’

for kategori 8 ’Medicinske anordninger. Disse målsætninger for kategori 8 svarer til

målsætningerne for kategorierne: 2 Små husholdningsapparater, 5 Belysningsudstyr, 6 Elektrisk og

elektronisk værktøj, 7 Legetøj og fritids- og sportsudstyr og 9 Overvågnings- og

reguleringsinstrumenter. Disse kategorier har de laveste målsætninger af de ti forskellige EEE-

kategorier med mindst 75 % til nyttiggørelse og mindst 55 % til genbrug og genanvendelse. Dette er

den største forskel i direktivet mellem nyttiggørelsesmål og mål for genbrug og genanvendelse,

hvilket betyder, at en væsentlig mængde WEEE indenfor disse seks produktkategorier (20

vægtprocent) tillades at gå til forbrænding med høj energieffektivitet.

Alle ti kategorier af WEEE har hele tiden været omfattet af krav om særskilt indsamling, men det er

først nu, at der opstilles nyttiggørelsesmål til det indsamlede WEEE fra kategori 8 Medicinske

anordninger. WEEE-direktivet har således været anderledes end RoHS-direktivet, som først nu med

de foreslåede ændringer i det omarbejdede direktiv kommer til at omfatte kategori 8 Medicinske

anordninger og kategori 9 Overvågnings- og reguleringsinstrumenter.

Finansiering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel

12 og præambel 19)

Kommissionen fremhæver, at producenterne bør finansiere indsamlingen af WEEE i hele

affaldskæden for at undgå ukorrekt behandling og illegal eksport af WEEE samt skabe lige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkurrencevilkår i hele EU. Artikel 12 nævner nu, at ”medlemsstaterne tilskynder i de relevante

tilfælde producenterne til at finansiere alle omkostninger i relation til indsamlingssteder til WEEE

fra private husholdninger”.

Oplysninger til brugerne om omkostninger og særskilt bortskaffelse af affald fra elektrisk og

elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 14)

Det gøres nu permanent, at producenterne ved salg af nye produkter må gøre køberne bekendt med

omkostningerne til indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse.

Medlemsstaterne skal fortsat sikre, at brugerne af EEE i private husholdninger får de nødvendige

oplysninger om, at WEEE skal indsamles særskilt, om de forskellige ordninger til den særskilte

indsamling og om de potentielle skadelige virkninger, som farlige stoffer i EEE kan afstedkomme.

Medlemsstaterne kan fortsat kræve, at disse oplysninger skal gives af producenter og/eller

distributører.

Nye regler for producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)

Denne artikel indeholder en grundlæggende ændring af WEEE-direktivet, idet en producent nu skal

kunne indføre alle relevante oplysninger vedrørende virksomhedens salg af EEE og håndtering af

WEEE i alle medlemsstater gennem en detaljeret registrering i en enkelt medlemsstats

producentregister. Indberetningerne skal anvendes til at kontrolovervåge producenternes

finansieringsforpligtelser med hensyn til håndtering af WEEE fra såvel ’private husholdninger’ som

’andre brugere end private husholdninger’. Formatet og hyppigheden af producenternes

indberetning til producentregistret skal fastsættes gennem komitologi.

Hensigten med den foreslåede ændring er at mindske den administrative byrde for virksomhederne

ved at harmonisere registreringen af producenter og producenternes rapportering i EU. Som en

konsekvens heraf er det foreslået, at de nationale registre skal være indbyrdes kompatible.

Producentregistrene i medlemsstaterne skal med andre ord udveksle oplysninger indbyrdes om

markedsførte mængder EEE i de forskellige medlemsstater. Producentregistrene skal også udveksle

informationer vedrørende overførsler af midler vedrørende overførslen af EEE og WEEE mellem

medlemsstaterne, idet der ved midler forstås de enkelte virksomheders økonomiske omkostninger i

forbindelse med varetagelse af producentansvaret.

Medlemsstaterne skal fortsat indsamle oplysninger hvert år om markedsført EEE og håndteret

WEEE for de enkelte kategorier, herunder WEEE som er genbrugt eller eksporteret.

Medlemsstaterne skal hvert tredje år indberette disse data til kommissionen. Oplysningerne skal

angives i vægt, - muligheden for at indberette i antal er fjernet.

Skærpede bestemmelser om Inspektion og overvågning (artikel 20)

Der er øget fokus på inspektion og overvågning af implementeringen af direktivet i udkastet til det

omarbejdede WEEE-direktiv. Det kræves som minimum, at der skal foregå en inspektion og

overvågning af eksport af WEEE ud af EU for at sikre, at dette finder sted i overensstemmelse med

transportforordningen (jævnfør de konkrete henvisninger hertil i artikel 10 i det omarbejdede

WEEE-direktiv). Overvågningen af overførsel af WEEE skal ske i overensstemmelse med

minimumskravene opstillet i det nye, ændrede bilag 1. Umiddelbart vurderes den nuværende danske

inspektion og overvågning at opfylde kravene i bilaget, men det kan ikke udelukkes, at

minimumskravene kan medføre forøgede udgifter for stat eller erhverv. Det er ikke muligt at anslå

omfanget af evt. øgede udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kræves desuden, at medlemsstaternes inspektion også som minimum skal undersøge, om

behandlingsvirksomhedernes processer er i overensstemmelse med affaldsdirektivet og med det

omarbejdede WEEE-direktivs bilag II med behandlingskrav til WEEE.

Nyt Bilag I vedr. minimumskrav til overvågning af overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk

udstyr (WEEE)

Bilaget opstiller minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE som nævnt i artikel 20 stk.

2. Konkret beskrives, hvordan det skal kontrolleres, at det udførte som hævdet af eksportøren er

EEE eller WEEE egnet til og med henblik på genbrug og derfor lovligt kan eksporteres til lande

uden for EU. Bilaget erstatter den gældende vejledning på området med bindende retningslinjer.

Svensk formandskabs reviderede kompromisforslag af 14. december 2009

De vigtigste ændringer i det svenske formandskabs reviderede kompromisforslag:

Bilaget med kategorier (flyttet tilbage i WEEE-direktivet) er ændret, så de 10 kategorier er

sammenlagt og ændret til 5 kategorier, som foreslået af Danmark. Produktlisterne forbliver

eksemplificerende som i nuværende direktiv. Det fastholdes, at udstyr skal indpasses i en af de nu 5

foreslåede kategorier for at være omfattet direktivet. Definitionen af EEE er ændret, så der alene

omfattes udstyr, der udelukkende har elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter som energikilde.

Dual-use problematikken foreslås løst ved, at affald fra EEE anvendt af både private og af andre

end private husholdninger altid skal betragtes som affald fra private husholdninger.

Det seneste kompromisforslag er formuleret mere klart med hensyn til, at en producent er den, der

bringer et produkt i omsætning i en medlemsstat, således som det nuværende direktiv er

implementeret i Danmark og de fleste andre medlemsstater. Det er modsat Kommissionens forslag

om at definere en producent på Fællesskabsniveau.

Det konkretiseret, at det fremtidige fælles format på EU-niveau til registrering og indberetninger fra

producenterne til producentregistrene skal omfatte markedsførte mængder, kategorier og

indberetningshyppighed, samt at online indberetning skal være mulig.

Det foreslås nu, at målsætningen om indsamlingsprocent beregnes som gennemsnit af markedsført

udstyr over de seneste 3 år i stedet for de seneste 2 år, som foreslået af Kommissionen.

Kompromisforslaget forpligter fortsat medlemsstaten til at fremskaffe og videregive information til

producenterne om alt indsamlet WEEE for at dokumentere den opnåede indsamlingsprocent, og alt

indsamlet WEEE fra husholdninger fra alle indsamlingskanaler skal overdrages til producenterne,

hvis producenterne har været forpligtiget til at finansiere alle omkostninger forbundet hermed i

medlemsstaten.

3. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver: At de foreslåede ændringer af direktivet vil bidrage til at effektivisere det

indre marked; at målet om at forbedre den miljømæssige håndtering af WEEE ikke kan opfyldes

effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig samt at de foreslåede administrative

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forenklinger vedrører virksomheder, der er aktive i mere end en medlemsstat. Kommissionen

vurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende WEEE-direktiv 2002/96/EF er implementeret i Miljøbeskyttelseslovens §§ 9i-9o

samt 9z-9å og ved Elskrotbekendtgørelsen nr. 664/2005 om håndtering af affald af elektrisk og

elektronisk udstyr med to senere, mindre ændringer.

For WEEE fra husholdninger er det kommunerne, der er ansvarlige for at etablere

indsamlingssteder, der er let tilgængelige for husholdninger i forhold til befolkningstætheden.

Producenterne afhenter WEEE fra de kommunale indsamlingssteder. Producenterne er ansvarlige

for en andel af WEEE, der svarer til deres markedsandel. Langt de fleste producenter har meldt sig

ind i en kollektiv ordning, der sørger for det praktiske med at håndtere affaldet. Producenterne kan

som supplement til den kommunale indsamling selv indsamle WEEE. De skal indberette dette og

bliver godskrevet denne mængde.

For WEEE fra erhverv er der individuelt producentansvar, således at hver enkelt producent er

ansvarlig for det EEE, de har markedsført. Dette individuelle producentansvar kan dog løftes

sammen med andre producenter i en kollektiv ordning.

Producenter skal registrere sig og indberette data om markedsførte mængder EEE og tilbagetagne

mængder WEEE hos WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem. Dansk

Producentansvarssystem er en privat organisation, der har fået tildelt nogle kompetencer i henhold

til reguleringen.

Såfremt udkastet til det omarbejdede WEEE-direktiv vedtages som fremlagt, skal

Miljøbeskyttelsesloven og Elskrotbekendtgørelsen ændres. De vigtigste ændringer er i forhold til:



Definition af producent

Koordineret registrering og indberetning af data

Omfattet udstyr (scope) – lister flyttes fra WEEE-direktiv til RoHS-direktiv

Indsamlingsmål på 65 %

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at direktivforslaget vil indebære behov for 1 årsværk i forbindelse med

implementering, hvilket afholdes af indenfor Miljøministeriets eksisterende udgiftsrammer

Finansiering af evt. ekstraudgifter i forbindelse med de skærpede bestemmelser om inspektion og

overvågning jf. art. 20, sker efter gældende retningslinjer, når der foreligger et konkret skøn.

Forslaget skønnes ikke at have andre direkte statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsadministrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Koordineret registrering og indberetning af data

Det foreslås at mindske den administrative byrde for producenter/importører ved at harmonisere

producenternes forpligtelser angående registrering og rapportering - herunder at gøre

producentregistrene i medlemsstaterne indbyrdes kompatible. Forenklingen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

registreringsforpligtigelsen vil, især for mindre producenter/importører af EEE, indebære en

administrativ lettelse. Lettelsen er dog ikke så stor i Danmark som i EU som helhed, da det

nationale indberetningssystem er enklere i Danmark end i de fleste andre medlemsstater.

Under forudsætning af at forslaget indebærer producentregistrering i kun én medlemsstat,

modtagelse af data fra ét centralt register samt vedtagelse af klare og ensartede formater og datakrav

skønner Dansk Producentansvarssystem, at etableringsomkostningerne af ny IT vil være 0,5-1,0

mio. kr. med løbende driftsudgifter på 0,1-0,5 mio. kr. årligt. Dette skal finansieres af

producenterne.

Indsamlingsmål på 65 %

Med direktivforslaget lægges der op til at skulle fastsætte indsamlingsmål på 65 % for både WEEE

fra husholdninger og fra erhverv.

Hvad angår indsamling af WEEE fra husholdningerne, så vurderes målet at kunne nås ved øget

indsamling af småt elektronikaffald, hvilket vil kræve en yderligere indsats i form af øget

information til borgerne og/eller en mere borgernær indsamling af disse typer WEEE. Det skønnes,

at en landsdækkende oplysningskampagne med TV-spots, dagbladsannoncer og udarbejdelse af

informationsmateriale vil koste ca. 7 mio. kr., og at kampagnen eventuelt skal gentages med nogle

års mellemrum. Udgifterne til en mere borgernær indsamling af småt elektronikaffald vil medføre

omkostninger på mindst 20 mio. kr. pr. år. Det forventes, at meromkostninger for

producenterne/importørerne vil blive overvæltet på forbrugerne.

For så vidt angår indsamling af WEEE fra erhverv antages det, at dette WEEE allerede i dag

håndteres i henhold til gældende lovgivning. Der mangler pt. et samlet datagrundlag for at vurdere

den nødvendige indsats. En øget indsats skal i givet fald finansieres af producenterne.

Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at det for visse produktgrupper vil kræve en yderligere

indsats at kunne opfylde det nye forslag til indsamlingsmål.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Samlet set vurderes forslaget at indebære en positiv påvirkning af det eksisterende danske

beskyttelsesniveau.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 7. januar til 167 interessenter med frist til den 2. februar

2009.

Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Advokatrådet, affald danmark, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv (DE), De samvirkende Købmænd, DI ITEK, elretur,

Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA) & Branchen

ForbrugerElektronik (BFE), GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace Nordic, Installatørernes

Organisation (TEKNIQ), IT-Branchen, KL, LO, Orgalime, RenoSam, Rigsrevisionen,

Realkreditrådet, 3F, VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening (VELTEK) &

Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA) og WEEE-

System/Dansk Producentansvarssystem (DPA-System).

Kommentarerne kan opdeles som følger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3F og LO støtter forslaget uden kommentarer.

Anvendelsesområdet (artikel 2)

IT-Branchen, affald danmark, RenoSam, KL, DI ITEK og flere støtter, at WEEE-direktivets

anvendelsesområde henviser til RoHS-direktivets anvendelsesområde.

DI ITEK, affald danmark, KL, GI, DPA-System, FEHA & BFE finder primært forslaget om

udtømmende lister problematisk. Det påpeges bl.a., at en udtømmende liste med specifikt nævnte

produkter til hver en tid vil være forældet, fordi der kommer nye produkter på markedet hele tiden. I

stedet foreslås bl.a., at alt EEE som hovedregel er omfattet, og at der udarbejdes en negativliste over

produkter, som ikke er omfattet.

DPA-System foreslår, at placering af produkter på såvel listen som udenfor må hvile på en ensartet

og offentlig kendt metode. Endvidere bemærker DPA-System, at de medlemsstater, der oprindeligt

valgte en metode med udtømmende lister i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen, fordi

metoden var uegnet.

elretur og KL støtter tydeliggørelse af WEEE-direktivets definitioner – særligt opdelingen af WEEE

fra ’private husholdninger’ (B2C) og fra ’andre brugere end private husholdninger’ (B2B). KL

finder dog, at opdelingen skal afgøres politisk og ikke indenfor rammerne af en udvalgsprocedure.

DE, GI, IT-Branchen og VELTEK & FABA støtter ikke, at typer af WEEE klassificeres enten som

B2B eller B2C. DE finder at, forslaget vil forhindre, at en leverandør og en kunde kan aftale,

hvordan producentansvaret skal løftes i forbindelse med leverancer af produkter til erhvervsmæssig

benyttelse. VELTEK & FABA anfører for kategori 5 Belysningsudstyr, at B2B udgør det største

salg og at dette udstyr ender som erhvervsaffald, også selv om produkterne kan anvendes i private

husholdninger.

Indsamlingsprocent (artikel 7)

affald danmark, RenoSam, KL og flere støtter, at indsamlingsmålene fastsættes efter markedsførte

mængder frem for det nuværende faste mål på 4 kg. pr. indbygger pr. år.

Med hensyn til beregningen af indsamlingsprocenten mener affald danmark og GI, at

indsamlingsprocenten skal beregnes over en længere periode end de foreslåede 2 år.

Med hensyn til opnåelse af indsamlingsmålet mener elretur, DI ITEK og IT-Branchen, at

målsætningen er vanskelig at opnå. elretur påpeger, at manglende registrering af eksport af

funktionsduelige produkter vanskeliggør opnåelsen af målet.

DE og IT-Branchen foreslår, at indsamlingsmålet på 65 % skal være et samlet mål for alle

produktgrupper.

FEHA & BFE støtter ikke indsamlingsmål som en fast procentdel af foregående års markedsførte

mængde og anfører, at producenterne ikke har mulighed for at forhindre, at andre aktører tilegner

sig WEEE.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyttiggørelsesmål (artikel 11)

affald danmark, RenoSam og KL støtter, at nyttiggørelsesmålsætningerne øges. Affald danmark

finder, at dette kan sikre udvikling i behandlingskvaliteten. RenoSam ønsker krav om undersøgelse

af WEEE-direktivets effekt på de europæiske producenters miljøpræstationer.

Med hensyn til højere måltal for genbrug finder affald danmark, DE og elretur det vigtigt, at store

mål om direkte genbrug af WEEE ikke medfører eksport af produkter, der i løbet af kort tid ender

som forurenende affald i andre dele af verden. elretur mener, at EU bør overveje, om det er

ønskværdigt at fremme eksporten af brugte apparater ud af EU.

DE og GI mener endvidere, at det forhøjede krav til genbrug vil modvirke, at gamle og mere

miljøbelastende produkter bliver udfaset fra markedet.

FEHA & BFE finder det problematisk, at lade genbrug og det dertil knyttede genanvendelsesmål

indgå i WEEE-konceptet. De anfører endvidere, at det reelt ikke er muligt at få data om hvilket

udstyr, der går til genbrug. Der skal i givet fald være krav om, at udstyret opfylder normer og

standarder mht. sikkerhed, funktion, ydelse og dokumentation i lighed med nyt udstyr.

Finansiering af WEEE fra private husholdninger (artikel 12 og præambel 19)

DE, IT-Branchen, elretur, FEHA & BFE mener ikke, at producenterne skal pålægges at finansiere

en større andel af tilbagetagningsudgifterne. DE, FEHA & BFE anfører, at Danmarks nuværende

tilbagetagnings-ordninger, hvor producentansvaret starter ved de kommunale indsamlingssteder, er

stabile og velfungerende og ser derfor ingen begrundelser for at pålægge producenterne større

forpligtelser.

RenoSam finder det nyt, at direktivet entydigt opfordrer producenterne til at finansiere hele

affaldskæden mht. håndtering af WEEE. RenoSam mener på den baggrund og i lyset af dårlige

erfaringer med samarbejdet mellem kommuner og producenterne, at der i Danmark bør overvejes

nye finansieringsmodeller for kommunernes indsamling af WEEE.

affald Danmark støtter, at producentansvaret kan udvides til at omfatte en eventuel

husstandsindsamling, hvis det kan gennemføres på en administrativ enkel måde.

Greenpeace Nordic og KL finder, at forslaget mangler et økonomisk incitament i produktionen af

elektronik, som fremmer affaldsforebyggelse og genanvendelse. Greenpeace foreslår en finansiel

individualisering af virksomhedernes betaling for oparbejdningen af affald fra netop

virksomhedernes egne produkter. På denne måde vil det blive interessant for virksomhederne at

udvikle mere miljørigtige produkter, som er optimeret med hensyn til genanvendelse. Greenpeace

Nordic ser ingen problemer i kollektive, fysiske indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, men

for at muliggøre producent-specifik betaling for producentens egne produkter foreslår Greenpeace

Nordic, at der gennemføres stikprøveundersøgelser, eller at hvert enkelt produkt mærkes med

henblik på radio frekvens identifikation (RFID).

Registrering, oplysninger og rapportering (artikel 16)

Orgalime og DI ITEK støtter nye regler for producent registrering ved harmonisering af data og

rapportering. Orgalime anfører, at dette dog forudsætter en total harmonisering af WEEE-

direktivets anvendelsesområde, der ikke krydsrefererer til RoHS-direktivet. DI ITEK anfører, at det

vil være en fordel, hvis en virksomhed ikke længere behøver at være repræsenteret i en given

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstat for at kunne indrapportere til DPA-System og de kollektive ordninger. DI ITEK finder

endvidere, at det skal præciseres, at registrering er en offentlig opgave.

DE, RenoSam, affald danmark, KL og flere støtter endvidere forslaget. RenoSam mener, det skal

gøres nemmere for producenterne at blive registreret. affald danmark mener, det skal sikres, at

forhandlere af importeret brugt elektronik registreres som importører og dermed deltager i

betalingen for WEEE-ordningerne i det pågældende land. DE finder, at systemet vil løse mange af

de problemer, der findes i relation til forskellige tolkninger af reglerne i de enkelte EU-lande.

DPA-System er enig i behovet for øget harmonisering på tværs af medlemsstaterne og finder, at der

er behov for ensretning og informationsudveksling mellem de nationale registre.

Inspektion og minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE (artikel 20 og bilag I)

GenvindingsIndustrien, elretur, FEHA & BFE, Affald Danmark og KL støtter minimumskrav for

medlemsstaternes inspektion for at styrke håndhævelsen af WEEE-direktivet.

elretur finder, at de nye bestemmelser, herunder de foreslåede omfattende dokumentationskrav, kan

dæmme op for den nuværende betydelige eksport af produkter til lande med miljømæssigt dårlige

behandlingsmuligheder for WEEE.

FEHA & BFE mener, at øget kontrol og overvågning imidlertid ikke kun bør gælde overførsler ud

af EU men også mellem de enkelte EU-lande og anfører, at et forbud mod at overføre WEEE til

lande uden en WEEE-lovgivning ville mindske den illegale eksport og forøge miljømæssig korrekt

behandling.

Affald Danmark finder, at der bør etableres et klart og entydigt regelsæt, som samtidigt sikrer et

ensartet niveau for tilsyn for samtlige behandlingsvirksomheder i hele Europa. Affald Danmark

finder dette vil bidrage til en tilnærmelse af behandlingskvalitet i medlemsstaterne og dermed til

mere lige konkurrencevilkår.

Specialudvalgshøring (Miljø)

Rammenotatet om forslaget har den 5. maj 2009 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlig

høring. Der er modtaget bemærkninger fra seks interessenter.

DI tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. DI er enige i, at producenterne ikke

nødvendigvis skal finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger. DI finder

ikke, at producentbegrebet med fordel kan defineres på nationalt niveau i forhold til mulighederne

for håndhævelse, men at der skal sikres en ensartet definition af producentbegrebet på EU-plan.

Såfremt producentbegrebet defineres på nationalt niveau ønsker DI, at definitionen i Danmark så

vidt muligt stemmer overens med de øvrige EU-landes.

KL finder, at innovationsniveauet indenfor området er lavt og bemærker, at der bør være tydelig

økonomisk incitament til at fremme grøn innovation. KL finder det uhensigtsmæssigt, at udgiften

for affaldsbehandlingen af elektronikskrot ikke afspejler produkternes miljøvenlighed.

FEHA tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. FEHA finder, at et mere ambitiøst

mål for indsamling af WEEE kan være rimeligt, men at det ikke er rimeligt at pålægge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

producenterne ansvaret for, at fastlagte indsamlingsmål bliver opfyldt, da producenterne ikke kan

forpligte husholdningerne til at aflevere kasseret udstyr til producenternes ordninger.

3F tilkendegiver, at Regeringens holdninger støttes. 3F finder, det skal sikres, at selskaber, der

indsamler affaldet, uddanner deres personale til at håndtere dette affald korrekt, således at der sker

en endnu bedre genanvendelse end den allerede eksisterende.

Specialudvalgshøring (Miljø) den 23. september 2009:

FEHA mener, at et indsamlingsmål på 65 % er urealistisk højt. Dette især set i lyset af, at

producenterne bliver gjort ansvarlige for at opnå målet. Producenterne kan ikke kontrollere, hvad

der sker med WEEE fra forbrugere, forhandlere, skrothandlere m.fl., og meget WEEE går udenom

det lovfæstede system. FEHA finder endvidere opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet på 65 %

problematisk, og at det er uklart, om hver enkelt kategori skal opnå de 65 %.

DI ITEK syntes også, at opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet er vanskelig at håndtere. DI

ITEK har uddybet sine synspunkter om indsamlingsmålet ved at videresende kommentarer fra

interesseorganisationen Orgalime, og DI ITEK finder ikke disse synspunkter tilstrækkeligt refereret

i høringsafsnittet.

Dansk Erhverv påpegede, at elektronisk udstyr bliver lettere. Hermed bliver opgørelsesmetoden,

hvor der skal indsamles 65 vægt-% WEEE i forhold til markedsført EEE de to foregående år, et

problem. Der skal derfor indsamles flere og flere stk. af givne produkttyper. Dansk Erhverv lagde

også vægt på, at producent så vidt muligt burde defineres på Fællesskabsniveau, samt at

producenterne ikke må pålægges at skulle finansiere hele indsamlingskæden af WEEE fra private

husholdninger.

Greenpeace efterlyste forslag til gode ideer til, hvordan opgørelsesmetoden for indsamlingsmålet

bedst kan fastlægges. Endvidere ønskede Greenpeace at få producentansvaret mere tydeligt. Her

henvises til en bedre kobling til den enkelte producent for al indsamlet WEEE og betalingen herfor,

f.eks. ved at kræve RFID-mærkning af alt elektrisk udstyr eller ved et pantsystem.

DI ITEK så gerne, at WEEE-direktivet får dobbelt hjemmel, så især produktbestemmelser referer til

EU Traktatens artikel 95 og de øvrige til artikel 175.

Dansk Erhverv påpegede, at affaldshåndtering generer markedet, da der er forskellige regler i de

enkelte medlemslande.

Det Økologiske Råd havde forud for specialudvalgsmødet fremsendt følgende skriftlige

bemærkning: Det Økologiske Råd noterer med tilfredshed, at der anbefales øget kontrol, men vil

gerne yderligere understrege, at man skal være på vagt overfor produkter der ”forberedes til

genbrug”, og som eksporteres ud af EU. Der skal langt mere kontrol med, om sådanne produkter

faktisk er funktionsduelige. Ofte er der reelt tale om skrot - eller meget slidte produkter, der bliver

til affald i løbet af kort tid. Dette er svært at kontrollere, men det er muligt at registrere den pris der

opnås. Det har således vist sig, at den pris, der opnås for produkter, der sendes til Afrika, er meget

lav sammenlignet med de, der sendes til andre i-lande. Dette kan indikere, at der reelt er tale om

skrot. Der bør arbejdes på, at producenter betaler ud fra produkters miljøbelastning og ikke kun

markedsført mængder (altså betaler for omkostningerne ved deres egne produkter).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI ITEK fremsendte efter mødte uddybende bemærkninger om, at de gerne ser hjemmel i artikel 95

for bestemmelser om produktdesign, mærkning og registrering, fordi produkterne har skullet

mærkes og registreres forskelligt i medlemsstaterne. Endvidere finder DI ITEK, at bestemmelserne

om anvendelsesområde, definitioner og producentansvar relateret til markedsføring af nye

produkter også skal hjemles i artikel 95, mens bestemmelser relateret til målsætninger og

affaldsbehandling bør henvises til artikel 175.

Orgalimes høringssvar til MST vedr. det omarbejdede WEEE-direktiv nævner bl.a. (ud over

refererede i høringsafsnittet i den kommenterede dagsorden), at indsamlingsmålet på 65 % er

urealistisk at nå for producenterne og fremfører primært de samme begrundelser som nævnt af

FEHA på Miljøspecialudvalgets møde og refereret ovenfor.

Specialudvalgshøring (Miljø) den 18. november 2009:

Greenpeace påpegede, at det er vigtigt med et tydeligt individuelt producentansvar for at gøre

produkter mest muligt miljøvenlige fra starten af.

Specialudvalgshøring (Miljø) den 22. februar 2010:

FEHA spurte til hvordan Miljøministeriet forholder sig til rapporten fra Europaparlamentets

rapporteur Karl-Heinz Florenz, og om rapporten medtages i de videre forhandlinger.

FEHA syntes bedre om parlamentets rapport sammenlignet med forslaget fra Kommissionen men

FEHA finder ikke, at det kun kan være producentens ansvar. FEHA savner i såvel Kommissionens

forslag som i rapporteurens rapport, at alle aktører på markedet, herunder alternative indsamlere,

bliver ansvarlige bl.a. for at opnå den krævede indsamlingsprocent.

Greenpeace roste regeringen for at gøre noget i forbindelse med illegal eksport af elektronisk og

elektrisk affald.

7. Forhandlingssituationen

På arbejdsgruppemøderne har de væsentlige ændringsforslag fra Kommissionen, hvor WEEE-

direktivets anvendelsesområde refererer til RoHS-direktivets bindende, udtømmende produktlister,

så anvendelsesområderne bliver ens i de to direktiver, og med at definere producenten på

Fællesskabsniveau i stedet for på medlemsstatsniveau, mødt modstand fra et flertal af lande. På den

baggrund har formandskabets kompromisforslag af 3. september om disse punkter opnået tilslutning

fra et stort flertal, herunder Danmark.

På rådsmødet den 21. oktober fremsatte en lang række medlemsstater – herunder Danmark – ønske

om et åbent anvendelsesområde også for WEEE-direktivet, hvor elektrisk og elektronisk udstyr er

omfattet af direktivet med mindre eksplicit undtaget.

Danmark har fremsat forslag om at sammenlægge og ændre de 10 produktkategorier til 5 kategorier

for at opnå administrative lettelser og at udsortere udstyr med særligt miljøbelastende stoffer i

særskilte kategorier. De foreslåede 5 kategorier: Kølemøbler, Skærme & monitorer,

Belysningsudstyr, Stort udstyr, Småt udstyr. Det danske forslag blev støttet af et bredt flertal, og

ingen medlemsstater udtrykte modstand mod forslaget. Kommissionens har tilkendegivet at ville

overveje det danske forslag, som nu indgår i formandskabets seneste udkast til kompromistekst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag om en indsamlingsprocent for WEEE på 65 % har mødt modstand fra

mange medlemsstater, mens kun enkelte har støttet en ambitiøs målsætning - herunder Danmark.

Forhandlinger om beregningsmetoden og kriterier for opnåelse af indsamlingsmålsætningen foregår

stadig, og bl.a. følgende muligheder blev fremhævet: målsætning beregnes som gennemsnit af

markedsført EEE de seneste 3 år i stedet for 2 år, forskellige målsætninger for WEEE fra private

husholdninger og WEEE fra andre end private husholdninger, differentierede målsætninger for de

forventede fremtidige 5 kategorier.

8. Regeringens holdning

Regeringen er enig i behovet for en bedre og mere klar regulering af WEEE-området og finder, at

det omarbejdede direktiv indeholder forslag og elementer, der positivt vil medvirke hertil. Særligt

finder Regeringen det positivt, at forslaget indeholder en mere ambitiøs indsamlingsmålsætning og

hermed medvirker til en bedre miljøbeskyttelse.

Anvendelsesområde (artikel 2)

Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at der er et behov for en mere tydelig

beskrivelse af, hvilke produkter, der hører under WEEE-direktivet og til hvilken kategori, disse

produkter skal henregnes. Enklere og tydeligere regler på området forventes at kunne give

administrative lettelser for både producenter og myndigheder.

Det er imidlertid Regeringens opfattelse, at det grundlæggende problem med en manglende

konsistent og transparent metode til at vurdere, hvorvidt et produkt er omfattet af lovgivningen, ikke

løses tilfredsstillende med forslagets nuværende formuleringer med hensyn til hvad direktivet

omfatter og hvilke produkter der er undtaget. Som følge heraf forudses komitologi-arbejdet med

løbende at opstille bindende og omfattende produktlister at blive en ineffektiv og i værste fald

tilfældig proces, der ikke hviler på klare politisk vedtagne kriterier. På den baggrund er det

Regeringens ønske, at direktivets anvendelsesområde beskrives mere entydigt og omfattende end i

Kommissionens forslag – herunder hvilke produkter, der er undtaget.

Selv med gode definitioner vil arbejdet med at opstille omfattende produktlister være problematisk.

I sig selv er komitologi en tung procedure og anses ikke for velegnet til dette formål, bl.a. fordi nye

produkter ikke kan forventes at blive optaget på en bindende liste i tide i forhold til nødvendig

garantistillelse for efterfølgende affaldsbehandling. Således vil producentansvaret ikke kunne

håndhæves rettidigt overfor de ansvarlige aktører. Regeringen finder derfor, at afgørelser i de

enkelte medlemsstater efter tydelige definitioner og undtagelser forventes at være betydeligt mere

effektivt og tilstrækkeligt ensartet mellem medlemsstaterne til at sikre lige konkurrencevilkår

mellem producenterne.

Kommissionens forslag om at flytte bilaget med produktkategorier over i RoHS-direktivet anser

Regeringen for uhensigtsmæssig, idet opdelingen i produktkategorier kun har betydning for

affaldsbehandlingen (dvs. nyttiggørelsesmålsætningerne i WEEE-direktivet) og ikke for

produkternes øvrige egenskaber (indhold af skadelige stoffer jævnfør RoHS-direktivet).

Regeringen støtter Kommissionens ønske om klare regler angående klassificeringen af EEE som

værende enten produkter til ’private husholdninger’ (B2C) eller til ’andre brugere end private

husholdninger’ (B2B). En entydig klassificering vil bidrage til, at producentansvaret placeres

korrekt for det udstyr, som oprindeligt er markedsført til erhverv og som ender i affaldsstrømmen

fra husholdninger, hvor affaldsbehandlingen hermed finansieres af andre end producenten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vurderer, at det er muligt at opnå en mere enkel klassificering med gode muligheder for

administrative lettelser gennem klare definitioner.

Definitioner (artikel 3)

Regeringen finder det problematisk, at definitionen af producent/importør er ændret fra at være

forankret i medlemsstaten til at være forankret i Fællesskabet, idet dette vanskeliggør

gennemførelse af nationale regler, der ansvarliggør producenter/importører i de øvrige

medlemsstater for håndtering af WEEE, der opstår i Danmark. Grundlæggende finder Regeringen

det således vigtigt, at producentansvaret kan håndhæves overfor de producenter, der indfører

produkterne i den enkelte medlemsstat, hvor EEE ender som affald.

Indsamlingsprocent (artikel 7)

Regeringen finder, at skærpelsen af indsamlingsmålet er et væsentligt og positivt element i det

omarbejdede direktiv. Et forhøjet krav til indsamling vil have en positiv effekt på miljøbeskyttelsen,

idet genanvendelsen af sekundære råstoffer kan øges og udledningen af skadelige stoffer til miljøet

kan mindskes.

Regeringen støtter derfor, at der fastsættes et ambitiøst mål for indsamling af WEEE og er positiv

indstillet overfor Kommissionens forslåede indsamlingsmål.

Danmark indsamler i dag væsentligt mere WEEE fra husholdninger end det nuværende direktivs

mål på 4 kg. pr. borger pr. år og det anses for realistisk for Danmark at opnå målsætningen inden år

2016. Regeringen er dog opmærksom på, at beregningen og omfanget af målsætningen ikke er

præciseret nærmere og ønsker afklaring heraf.

Nyttiggørelsesmål (artikel 11)

Regeringen er positivt indstillet overfor skærpelsen af nyttiggørelsesmålsætningerne for at sikre at

ressourcerne i WEEE udnyttes bedst mulig og kan af samme årsag tilslutte sig Kommissionens

forslag om at inddrage kategorien Medicinske anordninger.

Grundlæggende kan regeringen tilslutte sig Kommissionens intension om at tilskynde til øget

genbrug for at reducere mængderne af WEEE. Regeringen finder det dog vigtigt at sikre, at

Kommissionens forslag om at WEEE, der ’forberedes med henblik på genbrug’ og som indgår i de

forhøjede målsætninger, kun bør gælde for fuldt funktionsduelige produkter eller

produktkomponenter fra affaldsmængden. Regeringen finder det endvidere vigtig at fastholde

kontrollen for at undgå illegal eksport af WEEE til lande udenfor EU, hvilket findes at være i

overensstemmelse med Kommissionens forslag om ændring af bilag 1.

For så vidt angår WEEE-direktivets 10 produktkategorier finder Regeringen endvidere, at

kategorierne burde afspejle den praktiske håndtering af WEEE i forbindelse med

affaldsbehandlingen. Produktkategorier kan sammenskrives til færre kategorier, fordi

Kommissionen nu har stillet forslag til nyttiggørelsesmål for alle 10 kategorier, og der kan opstilles

målsætninger for mere forenklede kategorier, som er i overensstemmelse med målsætningerne i

Kommissionens forslag. En ændret opdeling i færre kategorier vil give administrative lettelser med

hensyn til producenternes indberetninger, og indberetningerne vil være af betydeligt større

nøjagtighed, idet de afspejler de faktiske forhold.

Finansiering af affald og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel 12 og

præambel 19)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen tilskynder i artikel 12 til, at producenterne bør finansiere samtlige omkostninger ved

indsamling af WEEE men dog fortsat med mulighed for, at medlemsstaten kan vedtage andre

finansieringsordninger i deres implementering. Regeringen finder det væsentligt, at der i direktivet

opretholdes en vis fleksibilitet for, hvordan de enkelte medlemslande finder det mest

hensigtsmæssigt at tilrettelægge finansiering og indsamling af WEEE fra private husholdninger.

Regeringen ønsker af praktiske årsager at sikre muligheden for at fastholde den danske

implementering, hvor producenterne først overtager håndterings- og finansieringsforpligtelsen for

WEEE fra de private husholdninger ved indsamlingsstederne (i dag typisk genbrugspladserne).

Regeringen støtter derfor, at forslaget ikke forpligter medlemslandene til at pålægge producenterne

at finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger.

Oplysningerne til brugerne (artikel 14)

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at producenterne fastholdes på deres informationsansvar

med hensyn til oplysninger til brugerne om miljøfordelene ved at aflevere og indsamle WEEE

særskilt.

Producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)

Regeringen er positiv overfor forslagets tiltag for så vidt angår den øgede koordinering af

registrering og indberetning, idet producenternes administrative byrder hermed kan forventes

reduceret i EU. Danmark er en af de medlemsstater, hvor producenternes registreringsforpligtelser i

forbindelse med opfyldelsen af producentansvaret er forholdsvis begrænset, og Regeringen ser

gerne en harmonisering efter dansk forbillede. Regeringen støtter endvidere den mulighed, som

Kommissionens forslag giver for at harmonisere registreringsforpligtelserne ved fjernsalg til private

husholdninger mellem medlemsstaterne.

Regeringen finder dog ikke at Kommissionens forslag om overførsel af økonomiske midler mellem

EU-producenter i forskellige medlemsstater ved håndhævelse af producentansvaret for WEEE, der

opstår i de enkelte medlemsstater, er hensigtsmæssigt. For at sikre en enkel håndhævelse af

producenternes finansielle forpligtigelse finder Regeringen det væsentligt fortsat at have en juridisk

og økonomisk ansvarlig producent i den medlemsstat, hvor EEE bliver til affald, og

produktansvaret skal løftes.

Inspektion og overvågning af eksport af WEEE til genbrug (artikel 20 og bilag I)

Forslaget kræver, at eksport af brugt EEE til genbrug og WEEE klargjort med henblik på genbrug

skal kontrolleres efter retningslinjer, som er i overensstemmelse med den gældende vejledning til

transportforordningen. Regeringen er positivt indstillet overfor en øget indsats mod illegal eksport

af WEEE – herunder ulovlig eksport af ikke-funktionsdueligt EEE angivet som EEE til genbrug.

På den baggrund støttes Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne udfører overvågning af

overførsler af WEEE i overensstemmelse med forslaget til minimumskravene til overvågning i bilag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Et

grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.

Samlenotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i

forbindelse med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21.

oktober 2009.