PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3003 - økofin Bilag 1
Offentligt

25. februar 2010

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 16. marts 2010

(FF) Alternative investeringsenheder



Politisk drøflelse

KOM(2009) 207

Skat - Momsfaktura



Politisk drøflelse

KOM(2009)427

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten – Opfølgning på rådsafgørelse om

pålæg til Grækenland



Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2010

EU2020



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Exit-strategier



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Klimafinansiering



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Følger

Snarest

Følger

Snarest

Side 4

Side 6

Side 9

Side 13

Rådets prioriteter for EU's budget for 2011



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Eventuelt

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

[Følger snarest]

Alternative investeringsfonde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

[Følger snarest]

Momsfaktura

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten –

Opfølgning på rådsafgørelse om pålæg til Grækenland

Resumé

ECOFIN ventes på rådsmødet den 16. marts 2010 på baggrund af en rapport fra Græken-

land, at drøfte tidsplan for implementeringen af konsolideringstiltagene for 2010 samt omfang og

konkretisering af yderligere tiltag således, at Grækenland kan nå budgetmålene for 2010.

Baggrund og indhold

ECOFIN vedtog på mødet den 16. februar 2010 en pakke for Grækenland, her-

under en rådsudtalelse om Grækenlands opdaterede stabilitetsprogram for 2010-

2013, en rådshenstilling om strukturreformer under Traktatens artikel 121(4) og

en beslutning om offentliggørelse heraf samt en rådsafgørelse under Traktatens

artikel 126(9), der retter et pålæg om, at Grækenland skal sikre korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012 med strukturelle budgetforbed-

ringer på 3�½ pct. af BNP i 2010 og 2011 samt 2�½ pct. af BNP i 2012.

ECOFIN vedtog pålægget til Grækenland med en ændring i forhold til Kommis-

sionens oprindelige forslag. Ændringen fastslår, at Grækenland skal annoncere

yderligere budgetforbedrende tiltag for at sikre efterlevelse af budgetmålene for

2010 (en forbedring af saldoen på 4 pct.-enheder til 8,7 pct. at BNP) i det omfang

de makroøkonomiske risici materialiserer sig og indebærer, at de aktuelt planlagte

tiltag ikke synes tilstrækkelige til at nå målene. Yderligere tiltag bør fokusere på

reduktioner af udgifterne, herunder forbrugs- og investeringsudgifter, samt yderli-

gere tiltag der øger indtægterne, herunder øgede momsindtægter, forbrugsafgift på

luksusvarer, som fx biler, og øgede energiafgifter.

Pålægget fastslår, at Grækenland forud for ECOFIN den 16. marts skal offentlig-

gøre en rapport, der præciserer tidsplan og tiltag mhp. at sikre efterlevelse af bud-

getmålene for 2010, herunder de nødvendige yderligere tiltag. Rapporten er endnu

ikke offentliggjort. Den 15. maj 2010, skal Grækenland aflevere en anden rapport,

der skal angive de budgetforbedrende tiltag, der er nødvendige for at efterleve

Rådets beslutning om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i 2012.

På ECOFIN mødet den 16. marts 2010 ventes derfor en drøftelse af den græske

rapport om tidsplan for implementeringen af konsolideringstiltagene for 2010,

herunder yderligere tiltag i det omfang det er nødvendigt for at budgetmålene for

2010 kan opnås.

Hjemmelsgrundlag

Rådsafgørelsen, der retter pålæg til Grækenland om at bringe situationen med et

uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist har hjemmel i

Traktatens artikel 126(9).

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil bidrage til en

gunstig økonomisk udvikling i Europa og derigennem også understøtte vækst og

beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Pakken af rådsafgørelser og -anbefalinger til Grækenland blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg den 12. februar 2010 forud for ECOFIN den 16. februar 2010.

Holdning

Dansk holdning

Danmark har ifølge den nye Traktat ikke stemmeret i sager vedrørende implemen-

tering af Stabilitets- og Vækstpagten, når det gælder pagtens gennemførelse over

for eurolande. Regeringen støtter imidlertid principielt pålægget til Grækenland og

tiltag for at sikre fuld implementering af pålægget.

Andre landes holdninger

Der ventes bred støtte til tiltag, der sikre fuld implementering af pålægget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4a:

Forberedelse af DER den 25. og 26. marts 2010 –

EU2020

Resumé

Det Europæiske Råd (DER) ventes i første halvår af 2010 at træffe beslutning om udformnin-

gen af den såkaldte EU2020-strategi, som skal afløse Lissabon-strategien for vækst og beskæf-

tigelse, når denne formelt udløber i 2010. DER, ECOFIN og de øvrige rådsformationer har

allerede haft en første overordnet drøftelse af strategien, ligesom Kommissionen har gennemført en

åben høring. Kommissionen ventes d. 3. marts at fremlægge et mere detaljeret forslag på denne

baggrund. Nyskabelserne i forhold til Lissabonstrategien ventes at være en større forankring af

strategien i DER, og styrket fokusering af strategien på basis af færre konkrete mål og temaer

for strategien.

Baggrund

Lissabon-strategien blev lanceret i 2000 som et redskab til at fremme strukturre-

former med henblik på at styrke vækst og beskæftigelse i EU. Fokus var i begyn-

delsen på at opfylde en række konkrete mål inden 2010 inden for en række områ-

der, bl.a. forskning og udvikling, beskæftigelse o.l., gennem den såkaldte åbne

koordineringsmetode. Lissabon-strategien blev relanceret i 2005, hvorefter fokus

klarere koncentreredes om vækst og beskæftigelse, og afrapportering og overvåg-

ning af tiltag indenfor de forskellige områder blev samlet i ét sæt årlige nationale

reformprogrammer formuleret af landene selv indenfor rammerne af en række

overordnede økonomiske retningslinjer (de såkaldte integrerede retningslinjer)

som udgangspunkt for en efterfølgende fælles drøftelse af de enkelte landes kon-

krete udfordringer.

Lissabon-strategien udløber formelt med udgangen af 2010, og DER vil i første

halvår af 2010 lægge sig fast på en afløser i form af den såkaldte ”EU2020”-

strategi. Kommissionen har i slutningen af 2009 og de første uger af 2010 gen-

nemført en åben høring vedr. udformningen af EU2020, og ECOFIN og andre

rådsformationer har haft en første overordnet drøftelse heraf i slutningen af 2009.

DER har på sit uformelle møde den 11. februar 2010 ligeledes haft en første drøf-

telse af EU2020-strategien.

Den videre proces

På baggrund af høringen og de indledende drøftelser i Rådet og DER ventes

Kommissionen d. 3. marts at fremlægge en meddelelse om EU2020 med mere

detaljerede forslag vedr. strategiens udformning. Herefter ventes DER den 25.-26.

marts at enes om strategiens fokus og fastsætte de centrale kvantitative målsætnin-

ger for strategien samt færdiggøre strategiens styringsmæssige rammer (”gover-

nance”). Samtidig vil DER igangsætte et arbejde med at identificere barrierer nati-

onalt og på EU-plan for den økonomiske vækst. ECOFIN og de øvrige rådsfor-

mationer inviteres til at drøfte Kommissionens forslag i perioden op til DER i

marts. Der er lagt op til, at ECOFIN på det kommende møde vedtager konklusi-

oner, som særligt fokuserer på den økonomiske konsistens og styring af strategien.

Efter DER i marts vil de enkelte rådsformationer, herunder ECOFIN og EPSCO,

skulle arbejde med udformningen af nye integrerede retningslinjer, omsætningen

af EU2020-strategiens overordnede kvantitative mål til konkrete mål for de enkel-

te lande samt en vurdering af de omtalte barrierer for den økonomiske vækst. En

formel vedtagelse af disse bidrag vil ske på DER i juni.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Det nærmere indhold af Kommissionens kommende meddelelse om EU2020

kendes ikke i detaljer på nuværende tidspunkt. Kommissionen har i sit oplæg til

det uformelle DER den 11. februar lagt vægt på en forbedret styring af strategien,

herunder gennem færre prioriteter samt en forankring af strategien i DER. Ind-

holdsmæssigt foreslår Kommissionen vægten i strategien lagt på målsætninger

indenfor temaerne vidensbaseret vækst, et inklusivt samfund med høj beskæftigel-

se samt skabelsen af en konkurrencedygtig, sammenhængende og grøn økonomi.

Redskaberne hertil bør ifølge Kommissionen især være en styrkelse af det indre

marked, en målretning af EU-budgettet til EU2020-strategiens mål samt et øget

fokus på samspillet med EU’s handelspartnere.

ECOFIN-konklusionerne ventes at indeholde følgende overordnede holdninger

til udformningen af den nye EU2020-reformstrategi, som generelt flugter med de

foreløbige og forventede budskaber fra Kommissionen og DER:



EU2020-strategien bør fokuseres på vækst og beskæftigelse, og hensynet til

klimaet og den sociale dimension bør varetages på en måde, der understøtter

vækst og beskæftigelse.

EU2020-strategien bør lægge særlig vægt på reformer, der understøtter ar-

bejdsmarkedets effektivitet og fleksibilitet, styrker det indre marked og øger

arbejdsproduktiviteten gennem uddannelse, forskning m.v., inden for de

rammer, som hensynet til holdbarheden af de offentlige finanser giver.

Effektiviteten og styringen af EU2020-strategien bør forbedres i forhold til

Lissabon-strategien, herunder gennem en større forankring af strategien i

DER og gennem en fokusering på færre, udvalgte målsætninger, der gøres me-

re fokuserede, indbyrdes konsistente og økonomisk meningsfulde, og som dif-

ferentieres efter de enkelte landes udgangspunkt.

ECOFIN ventes at støtte et øget fokus på horisontale temaer og interaktionen

mellem EU-niveauet og medlemslandene og mellem medlemslandene indbyr-

des. ECOFIN ventes i forlængelse heraf også at støtte forslaget om at identifi-

cere og adressere de tværgående barrierer for at øge den økonomiske vækst og

beskæftigelsen.



Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke direkte konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelsen af en fornyet og mere effektiv reformstrategi efter udløbet af Lissa-

bon-strategien vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark

og for EU som helhed, i det omfang dette bidrager til, at EU og medlemsstaterne

gennemfører reformer, der øger den økonomiske vækst.

Høring

ECOFIN’s konklusioner har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europa-udvalg fik den 27. november 2009 forelagt til orientering

ECOFIN’s konklusioner vedr. Lissabon-strategien efter 2010, som led i fremlæg-

ningen af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 2. december 2009. EU2020 har

senest været forelagt Folketingest Europaudvalg forud for Rådsmødet for generel-

le anliggender den 22. februar 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter ECOFIN’s forventede konklusioner vedr. udformningen af

EU2020-strategien, som gengivet herover og som tillige er på linje med de forelø-

bige udmeldinger om EU2020-strategien fra Kommissionen (og DER). Regerin-

gen kan især støtte, at man indskrænker antallet af temaer, mål og integrerede ret-

ningslinjer betydeligt samt forankrer strategien tydeligere i DER.

Der henvises desuden til regeringens officielle høringssvar til Kommissionens

høring, som er oversendt til Europa-udvalget.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til de forventede budskaber på ECOFIN som be-

skrevet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4b:

Forberedelse af DER den 25. og 26. marts 2010 – Exit-

strategier

Resumé

ECOFIN ventes som input til DER i marts at drage konklusioner vedr. principper for tilbage-

rulningen af de ekstraordinære krisetiltag på arbejds- og produktmarkederne samt de finansielle

støtteordninger. For så vidt angår exit for arbejds- og produktmarkedstiltag lægges der op til, at

ekstraordinære statsstøttetiltag rettet mod specifikke (ikke-finansielle) sektorer tilbagerulles først,

da disse er potentielt mest forvridende for det indre marked. Herefter bør tilbagerulningen af de

ekstraordinære arbejdsmarkedstiltag følge, når opsvinget har bidt sig fast, sammen med en mulig

tilbagerulning af de særlige tiltag rettet mod at lette virksomhedernes adgang til kredit. En afvik-

ling af de midlertidige tiltag på arbejds- og produktmarkederne bør i alle tilfælde ledsages af en

langsigtet reformstrategi og en styrkelse af aktiv arbejdsmarkedspolitik med fokus på at øge den

potentielle vækst og understøtte den finanspolitiske konsolidering. For så vidt angår de finansielle

exitstrategier ventes konklusionerne at bygge videre på konklusionerne herom fra ECOFIN-

mødet i december.

Baggrund

De enkelte EU-lande har som led i håndteringen af den økonomiske krise iværk-

sat finanspolitiske lempelser, støtteordninger til den finansielle sektor i form af

garantier, rekapitaliseringer og – i visse lande – opkøb af dårlige aktiver, målrettet

banker og andre finansielle virksomheder samt en række ekstraordinære krisetiltag

med virkning på arbejds- og produktmarkederne.

For så vidt angår tiltagene på arbejds- og produktmarkederne gælder det bl.a. ud-

videlser af arbejdsfordelingsordninger, udvidelser i dækning og kompensations-

grader for arbejdsløshedsunderstøttelse (særligt i lande med lav dækning og kom-

pensationsgrad i udgangspunktet), visse ekstraordinære statsstøtteforanstaltninger

rettet mod særligt hårdt ramte sektorer (navnlig bilindustrien, turismeerhvervet og

byggebranchen) samt tiltag rettet mod forbedring af ikke-finansielle virksomhe-

ders adgang til kredit gennem statslige garantier for virksomheders lån, eksport-

kredit o.l.

Disse tiltag skal ses i lyset af den europæiske, økonomiske genopretningsplan

(EERP), som bl.a. lægger vægt på, at sådanne ekstraordinære tiltag er af midlerti-

dig karakter. Der er allerede lagt overordnede principper på EU-plan for den fi-

nanspolitiske konsolidering og for en fremtidig tilbagerulning af de finansielle

støtteordninger, og der er nu også et behov for også parallelt hermed at drøfte

principper for tilbagerulningen af de ekstraordinære tiltag på arbejds- og pro-

duktmarkederne.

Det bemærkes desuden, at de ekstraordinære støtteforanstaltninger til udvalgte

sektorer samt tiltagene vedr. ikke-finansielle virksomheders adgang til kredit i væ-

sentligt omfang sker indenfor Kommissionens midlertidige ramme for statsstøtte

til realøkonomien, som er sat til at udløbe med udgangen af 2010. De ekstraordi-

nære støtteordninger til den finansielle sektor, ydes indenfor rammerne af andre

specifikke EU-retningslinjer.

På baggrund af en tværgående vurdering af landenes konkrete tiltag, ventes ECO-

FIN som bidrag til DER den 25.-26. marts 2010 at drage konklusioner om prin-

cipper for exit fra de ekstraordinære tiltag på arbejds- og produktmarkederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN ventes samtidig at vedtage separate rådskonklusioner om finansielle

exitstrategier ligeledes som input til DER den 25.-26. marts 2010.

Indhold

Konklusionerne vedr. tilbagerulningen af krisetiltagene på arbejds- og produkt-

markederne ventes at have følgende hovedindhold:



Medlemslandene har på baggrund af krisen iværksat en lang række midlertidi-

ge tiltag inden for arbejds- og produktmarkederne, som har understøttet be-

skæftigelsen og den økonomiske aktivitet i den ekstraordinære krisesituation.

Fastholdes de ekstraordinære tiltag for længe, vil det imidlertid kunne hindre

omstillingsprocessen mellem sektorer til skade for vækst og beskæftigelse.



I takt med at den økonomiske situation har stabiliseret sig, er der nu behov for

at vedtage nogle principper for en koordineret tilbagetrækning af de ekstraor-

dinære tiltag, som bør harmonere med de aftalte principper for exitstrategier

for de finanspolitiske lempelser og de finansielle støtteordninger samt udløbet

af de midlertidige rammer for statsstøtte til den reale økonomi med udgangen

af 2010. Den konkrete tilbagerulning bør imidlertid afhænge af forholdene i

det enkelte land.



En afvikling af de midlertidige tiltag på arbejds- og produktmarkederne bør

ledsages af en troværdig langsigtet reformstrategi, som øger den potentielle

vækst og understøtter den finanspolitiske konsolidering.



De midlertidige støtteordninger til udvalgte sektorer bør rulles tilbage som det

første, idet der er tale om tiltag, som indebærer de største risici for forvridnin-

ger af konkurrencen og effektiviteten i det indre marked. Mere permanente

ordninger, der understøtter omstillingen til ny teknologi og grønne, bør finde

sted inden for de normale rammer for statsstøtte.



Tilbagerulningen af tiltag rettet mod at forbedre virksomhedernes adgang til

kredit bør afhænge af udviklingen i det finansielle system og kreditformidlin-

gen. Det vil kræve særlig årvågenhed, herunder et særligt fokus på små og mel-

lemstore virksomheder.



De ekstraordinære tiltag på arbejdsmarkedet kan forhindre omstillingen mel-

lem sektorer og mindske den potentielle vækst, hvis de forbliver i spil for læn-

ge. Tiltagene bør tilbagerulles når opsvinget har bidt sig fast. Kommissionens

seneste prognose indikerer, at midten af 2010 kan være et relevant tidspunkt at

begynde tilbagerulningen af de ekstraordinære arbejdsmarkedstiltag. Tilbage-

rulningen bør ledsages af et fokus på omskoling, aktivering o.l. som kan un-

derstøtte omstillingen på arbejdsmarkedet.



De midlertidige tiltag rettet mod specifikke sektorer bør således tilbagerulles

først, fulgt af en tilbagerulning af de ekstraordinære arbejdsmarkedstiltag og

en mulig afvikling af de særlige tiltag for at lette virksomhedernes adgang til

kredit.

De planlagte ECOFIN-konklusioner vedr. finansielle exitstrategier ventes at ligge

i forlængelse af rådskonklusionerne herom fra ECOFIN-mødet i december 2009.

Disse konklusioner lagde vægt på vigtigheden af en gensidig informationsudveks-

ling og koordinering af de enkelte landes finansielle exitstrategier for at mindske

negativ spill-over, om end den konkrete exit i landene vil afhænge af de nærmere

omstændigheder på de finansielle markeder, og derfor ikke nødvendigvis vil ske

samtidigt i alle lande. Der er enighed om at blandt de forskellige støtteordninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til den finansielle sektor, bør garantiordningerne, som er de mest forvridende,

tilbagerulles før rekapitaliseringer og opkøb af dårlige aktiver.

De ventede ECOFIN-konklusioner vil derudover muligvis gå nærmere ind i status

for de enkelte nationale garantiordninger, som situationen ser ud nu, og muligvis

være mere konkret vedrørende hvilke forhold og udviklinger på de finansielle

markeder, der kan bruges som pejlemærker for den konkrete timing af exit fra de

finansielle støtteordninger.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke direkte konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

En koordineret exit i EU-landene på det beskrevne grundlag fra de ekstraordinære

krisetiltag på arbejds- og produktmarkedet og fra de finansielle støtteordninger

forventes at understøtte et økonomisk opsving og mindske de forvridende effek-

ter af de ekstraordinære krisetiltag for effektiviteten og konkurrencen i det indre

marked.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europa-udvalg fik den 27. november 2009 forelagt ECOFIN’s kon-

klusioner vedr. finansielle exitstrategier til orientering, som led i fremlæggelsen af

dagsordenen for ECOFIN-mødet den 2. december 2009. Sagen vedr. exitstrategi-

er fra krisetiltagene på arbejds- og produktmarkederne har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europa-udvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter en koordineret exitstrategi for EU-landenes finansielle støtte-

ordninger og ekstraordinære tiltag på arbejds- og produktmarkederne, og ventes at

kunne støtte ECOFIN-konklusioner herom med de ovenfor beskrevne budska-

ber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt at støtte en gensidig informationsudveksling og koordinering af de

enkelte landes finansielle exitstrategier afpasset de nærmere omstændigheder i de

enkelte lande, og at man bør fokusere på at tilbagerulle de mest forvridende finan-

sielle støtteordninger først.

Det er også vigtigt, at de midlertidige tiltag på arbejds- og produktmarkederne

iværksat på baggrund af den ekstraordinære krisesituation, særligt politikker på

arbejdsmarkedsområdet, der midlertidigt reducerer arbejdsudbuddet, afløses af

mere langsigtede reformer, der sikrer en strukturel styrkelse af arbejdsudbuddet og

dermed understøtter vækst og beskæftigelse samt den finanspolitiske konsolide-

ring.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til ECOFIN-konklusioner med de ovenfor be-

skrevne budskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4c:

Resumé

Forberedelse af DER den 25. og 26. marts 2010 –

Klimafinansiering

På baggrund af resultatet af COP15 forventes ECOFIN at vedtage rådskonklusioner, som gør

status for så vidt angår international klimafinansiering. Det forventes, at ECOFIN vil byde

Københavnsaftalen velkommen, idet aftalens ordlyd og forpligtelser vedrørende opstartsfinansie-

ring og international klimafinansiering på det mellemlange sigt, samt behov for måling, rapporte-

ring og verificering (MRV), lav-emissions udviklingsstrategier, nationale reduktionsindsatser

(NAMA), brugen af markedsmekanismer og påbegyndelse af en proces, der skal skabe grund-

lag for etableringen af Copenhagen Green Fund ventes understreget. Det ventes endvidere, at det i

rådskonklusionerne vil blive lagt op til, at ECOFIN også fremadrettet vil arbejde med interna-

tional klimafinansiering, herunder udmøntningen af Københavnsaftalen. Regeringen kan støtte

udkastet til rådskonklusioner.

Baggrund

ECOFIN vedtog henholdsvis den 10. marts og den 9. juni 2009 rådskonklusioner

vedrørende klimafinansieringsspørgsmålet med henblik på at forberede EU’s

holdning forud for COP15 i København. ECOFIN drøftede endvidere spørgs-

målet den 20. oktober 2009 uden dog at kunne nå til enighed om rådskonklusio-

ner pga. uenighed for så vidt angår den interne fordeling af en eventuel internati-

onal klimafinansieringsforpligtelse som EU måtte påtage sig som følge af COP15.

Drøftelserne i ECOFIN dannede sammen med miljørådets konklusioner fra den

21. oktober 2009 grundlag for konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER)

den 29.-30. oktober, som bl.a. fastlagde EU’s prioriteter for så vidt angår den

langsigtede internationale klimafinansiering. DER vedtog endvidere konklusioner

d. 10.-11. december 2009, hvorefter EU og medlemsstaterne erklærede sig villige

til at bidrage med 2,4 mia. euro årligt i opstartsfinansiering i perioden 2010-12.

De forventede rådskonklusioner fra ECOFIN skal ses i forlængelse af ovennævn-

te konklusioner om klimafinansieringsspørgsmålet samt i lyset af resultatet af

COP15. Rådskonklusionerne ventes sammen med konklusioner fra miljørådet den

15. marts at danne grundlag for DER-konklusioner den 25.-26. marts om opfølg-

ningen på COP15, herunder international klimafinansiering.

Indhold

Det forventes, at der i rådskonklusionerne vil blive gjort status efter COP15. Det

ventes således, at konklusionerne vil byde det velkomment, at lande dækkende

omkring 80 pct. af de globale energirelaterede CO

-emissioner har associeret sig

med Københavnsaftalen (Copenhagen Accord).

I lyset heraf ventes konklusionerne at understrege Københavnsaftalens ordlyd

vedrørende tilvejebringelse af forøgede international klimafinansiering til udvik-

lingslandene med henblik på at støtte disse landes forøgede indsatser på såvel re-

duktions- som tilpasningsområdet samt støtte til teknologioverførsler og kapaci-

tetsopbygning i udviklingslandene, aftalens ordlyd for så vidt angår transparente

og effektive systemer med henblik på at måle, rapportere og verificere (MRV)

aftalens ordlyd vedrørende lav-emissions udviklingsstrategier (LEDS), nationale

reduktionsindsatser (NAMA) samt aftalens ordlyd vedrørende brug af markeds-

mekanismer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusionerne ventes at minde om, at de industrialiserede lande har forpligtet

sig til at tilvejebringe op imod 30 mia. USD i opstartsfinansiering for perioden

2010-12 til både tilpasning og reduktionsindsats og til de mest sårbare og mindst

udviklede udviklingslande, og understreger behovet for hurtigst muligt at mobili-

sere og implementere opstartsfinansieringen for herigennem at skabe grundlag for

effektive indsatser på mellemlangt sigt. Det forventes endvidere gentaget, at EU

og dets medlemsstaters har forpligtet sig til at bidrage med 2,4 mia. euro årligt,

ligesom det ventes understreget, at EU og dets medlemsstater er villig til at koor-

dinere med andre parter med henblik på at rapportere om implementeringen af

opstartsfinansiering.

Konklusionerne ventes ligeledes at minde om Københavnsaftalens formuleringer

om den langsigtede klimafinansiering, hvorefter målet er, at de industrialiserede

lande skal mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020, som vil komme fra en flerhed

af både offentlige og private kilder.

Konklusionerne ventes endvidere at byde det velkommen, at FN’s generalsekretær

har nedsat en rådgivende gruppe vedrørende klimafinansiering (Advisory Group

on Climate Change Financing) og konklusionerne ventes i den forbindelse at ud-

trykke interesse i, at den rådgivende gruppe snarest muligt rapporterer om dens

arbejde. Det forventes herunder understreget, at potentialet i innovative finansie-

ringskilder og markedsbaserede instrumenter, herunder karbonmarkeder samt

brugen af offentlig finansiering som løftestang for privat finansiering bør inddra-

ges i den rådgivende gruppes arbejde.

Rådskonklusionerne ventes også at understrege behovet for at iværksætte arbejdet

med henblik på at kunne etablere the Copenhagen Green Climate Fund, hvor

erfaringer fra eksisterende fonde og internationale finansielle institutioner skal

tages i betragtning.

Endelig forventes det, at ECOFIN-rådet vil tilkendegive sin vilje til at bidrage

vedrørende praktiske aspekter for så vidt angår de finansielle ordninger og institu-

tioner, som følger af Københavnsaftalen og i dette arbejde samarbejde med Miljø-

rådet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold

til dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne vil ikke medføre direkte statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har tilkendegivet, at det er planen at Danmark vil bidrage med 1,2 mia.

kr. i opstartsfinansiering for perioden 2010-12.

En realisering af målet for international klimafinansiering på 100 mia. USD pr. år i

2020 vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. En nærmere vurdering af

omfanget af disse konsekvenser vil afhænge af udfaldet af de videre internationale

forhandlingsforløb, herunder spørgsmålet om finansieringskilder og international

byrdefordeling.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De direkte offentlige overførsler samt overførslerne via karbonmarkedet vil inde-

bære øgede udgifter for Danmark. Hertil kommer omkostninger i forbindelse med

indenlandske reduktionstiltag.

Det vurderes generelt, at de globale udgifter ved at sætte ind over for klimaforan-

dringerne set i et længere tidsperspektiv vil mere end opvejes af sparede omkost-

ninger som følge af en væsentlig afdæmpning af klimaforandringer på lang sigt.

En effektiv reduktion af det globale forbrug af fossile brændsler vil afdæmpe den

ventede stigning i verdensmarkedspriserne på energi og øge forsyningssikkerhe-

den.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om ECOFIN konklusioner om finansiering indenfor en klimaaftale

blev forelagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 10. marts 2009, forud for

ECOFIN-mødet den 9. juni 2009 og forud for ECOFIN-mødet den 20. oktober

2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med de ovenfor skitserede idet

man fra dansk side vil arbejde aktivt for at EU bidrager til udmøntningen af Kø-

benhavnsaftalen og at EU generelt støtter de internationale klimafohandlinger,

herunder vedrørende international klimafinansiering.

Regeringen kan endvidere støtte, at ECOFIN også fremadrettet vil beskæftige sig

med international klimafinansiering, i samarbejde med Miljørådet

Andre landes holdning

Der ventes generelt opbakning til rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

Rådets prioriteter for EU's budget for 2011

Rådet vil have en drøftelse af og drage rådskonklusioner om Rådets prioriteter for næste års

budget, således at disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for

2011 i maj måned. De statsfinansielle konsekvenser af EU’s budget for 2011 afhænger af det

endelige budget, som forventes vedtaget i november/december 2010.

Baggrund og indhold

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at

disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for

2011 i maj måned.

En væsentlig prioritet for Rådet vil være at sikre budgetdisciplin, som der også,

særligt i lyset af finanskrisen, er stort fokus på i medlemslandene. Således skal de

finansielle perspektiver overholdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori

til uforudsete udgifter, hvilket ses som udtryk for god finansforvaltning, ligesom

der skal ske en retvisende og realistisk budgettering.

Vedr. både betalings- og forpligtelsesbevillingerne forventes understreget, at disse

skal afspejle reelle og veldefinerede behov med inddragelse af absorptionskapaci-

tet samt tidligere budgetgennemførelse og ligge inden for rammerne af de finan-

sielle perspektiver.

Vedr. betalingsbevillingerne (der er bestemmende for medlemslandenes faktiske

EU-bidrag) forventes Rådet at understrege Kommissionens ansvar for budgette-

ringen og vigtigheden af at holde bevillingerne under stram kontrol, herunder via

konstant overvågning og forbedring af budgetgennemførelsen.

EU’s budget for 2011 er det første budget, som skal vedtages under den ny bud-

getprocedure vedtaget med Lissabon-traktaten. Med den ny budgetprocedure fo-

retager Rådet og Europa-Parlamentet kun en behandling hver af Kommissionens

budgetforslag før enighed skal tilvejebringes i et forligsudvalg. I den forbindelse

forventes Rådet at fremhæve betydningen af, at der så tidligt som muligt i forløbet

omkring vedtagelsen af det kommende budget koordineres og udveksles syns-

punkter mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Dertil forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række kon-

krete udgiftsområder på 2011-budgettet i et sæt rådskonklusioner:

Konkurrenceevne og vækst:

Der lægges vægt på, at budgettet for 2011 skal bidrage til

økonomisk genopretning. Dette særligt gennem et fokus på forskning og innova-

tion og gennem implementering af den europæiske økonomiske genopretnings-

plan vedtaget af DER i december 2008.

Landbrug:

Som i tidligere år lægges der vægt på, at Kommissionen foretager et rea-

listisk skøn for udgifterne til EU’s landbrugsordninger, herunder særligt at der

sker en retvisende budgettering af betalingsbevillinger til landdistriktsstøtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strukturfonde:

Det forventes, at Rådet vil understrege betydningen af, at Kommis-

sionen i samarbejde med medlemslandene fortsat arbejder for at opstille realistiske

og præcise betalingsniveauer under strukturfondene. Herudover ventes det, at

Rådet vil understrege vigtigheden af, at programmer og projekter finansieret fra

strukturfondene implementeres effektivt.

Interne politikker:

Rådet forventes bl.a. at understrege vigtigheden af at der afsættes

tilstrækkelige midler til EU’s immigrationspolitik.

Eksterne politikker:

Rådet forventes at understrege, at det er centralt at sikre en

tilstrækkelig margin indenfor denne udgiftskategori, således at EU vil være i stand

til at handle hurtigt og effektivt i tilfælde af uforudsete behov og kriser. I den for-

bindelse ventes Rådet at fremhæve vigtigheden af Den Fælles Udenrigstjeneste

(FUT), og at denne så vidt muligt oprettes gennem budgetneutrale omprioriterin-

ger og med fokus på omkostningseffektivitet.

Administration:

Rådet forventes at understrege behovet for, at der løbende sker

effektiviseringer i EU’s institutioner, som det også sker i medlemslandene. Rådet

forventes særligt at fremhæve behovet for et fokus på omstruktureringer og opti-

mering af brugen af administrative ressourcer i forbindelse med at Lissabon-

traktaten indebærer nye opgaver for EU’s institutioner.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet

for retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års

tendens til over-budgettering.

Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser. De statsfinansielle konsekvenser af EU’s budget for 2011 afhænger af det

endelige budget, som forventes vedtaget i november/december 2010.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

De forventede konklusioner kan støttes, idet der fra dansk side lægges stor vægt

på budgetdisciplin, herunder overholdelse af udgiftslofterne i de finansielle per-

spektiver og sikring af en tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande kan støtte konklusionerne.