PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3003 - økofin Bilag 2
Offentligt

1. marts 2010

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 16.

marts 2010

(FF) Alternative investeringsenheder



Politisk drøflelse

KOM(2009) 207

Skat - Momsfaktura



Politisk drøflelse

KOM(2009)427

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten – Opfølgning på rådsafgørelse om

pålæg til Grækenland



Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2010

EU2020



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Exit-strategier



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Klimafinansiering



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Side 20

Rådets prioriteter for EU's budget for 2011



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Eventuelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Resume

Alternative investeringsfonde

Kommissionen har fremsat direktivforslag til regulering af forvaltere af alternative investerings-

fonde. Forslaget har bl.a. til formål at styrke gennemsigtigheden på de finansielle markeder i

Europa. Direktivet indeholder regler om autorisation, løbende drift samt transparens mv. Direk-

tivet omfatter forvaltere af alternative investeringsfonde i EU og forvaltere etableret i 3. lande

som vil markedsføre alternative investeringsfonde i EU. På det kommende ECOFIN ventes en

drøftelse af forslaget med henblik på generel indstilling

KOM(2009)207

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 30. april 2009 et forslag til direktiv om forvaltere af

alternative investeringsfonde

. Direktivet fastlægger regler for forvaltere af investe-

ringsenheder, der markedsfører sig til professionelle investorer, såsom pensionskas-

ser.

Der er som udgangspunkt tale om et totalharmoniseringsdirektiv, men der er en-

kelte modifikationer heri.

Forslaget er en del af Kommissionens program om at indføre regulering for og tilsyn

med alle aktører og aktiviteter, som kan medføre betydelige risici for stabiliteten på

det finansielle marked. Tilsvarende blev foreslået i den såkaldte Larosiere-rapport

i det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa,

som regeringen sendte til Kommissionen den 28. november 2008. Hidtil har for-

valtere af alternative investeringsenheder i EU som udgangspunkt ikke været omfat-

tet af nogen fælles EU-regulering.

Forslagets formål er at:



forbedre overvågning og tilsyn med (systemiske) risici på både mikro- og

makroniveau



forbedre investorbeskyttelse



forbedre markedets effektivitet og integritet



øge gennemsigtigheden i situationer, hvor alternative investeringsenheder

opnår kontrol med virksomheder



introducere fælles EU-lovgivning for forvaltere af alternative investerings-

enheder i EU.

Forslaget og det danske indspil mv.

Det foreliggende forslag opfylder på en række områder hensigten med ønskerne i

det danske indspil mv. Forslaget medfører bl.a., at:

’Alternative investeringsfonde’ benævnes herefter ’investeringsenheder’ for at undgå sammenblanding med f.eks. erhvervsdri-

http://ec.europa.eu/internal_market/finances/docs/de_larosiere_report_en.pdf

vende fonde, som er reguleret særskilt i dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der skabes en fælles EU-regulering, hvor forvaltere af alternative investe-

ringsenheder skal registreres eller godkendes i et EU-land som betingelse

for at kunne drive virksomhed i EU.

Hvis en investeringsenhed vælger ikke at have en forvalter, vil enheden selv

skulle opfylde betingelserne for at kunne operere i EU.

Uanset størrelse er alle forvaltere som udgangspunkt omfattet af forslaget.

Et medlemsland kan vælge at tillade en forvalter, hvis samlede aktiver er

under en vis tærskelværdi, at opfylde nogle få betingelser. Anvender forval-

teren denne mulighed, vil forvalteren kun kunne agere i det pågældende

medlemsland. Hvis forvalteren vil operere i andre medlemslande, skal alle

direktivets krav opfyldes.

Forvalter skal af egen drift afgive oplysninger til sine investorer og på op-

fordring til myndighederne med henblik på overvågning og tilsyn samt i

forbindelse med opkøb af virksomheder, hvor der opnås kontrollerende

indflydelse. Forvalterne skal afgive en række af de oplysninger, som er fore-

slået i det danske indspil, herunder investeringsstrategier, gældseksponering,

gebyrer, historiske resultater, risikostyringssystem, værdiansættelsesmetoder,

aflønning af bestyrelse og direktion. Forvalters oplysningsforpligtelser ved-

rører således mange forhold i investeringsenheden, og herved opnås et til-

svarende beskyttelsesniveau, som hvis oplysningsforpligtelserne påhvilede

de enkelte investeringsenheder.

Forvaltere skal løbende besidde et mindste niveau af kapital og opfylde krav

til effektiv styring af risici. Endvidere skal forvalter tage forholdsregler, der

begrænser interessekonflikter i forhold til investeringsenhedens investorer.

De kompetente nationale myndigheder kan sætte øvre grænser for investe-

ringsenheders gældsætning.

Der skabes ensartede regler for forvaltere af investeringsenhederne i EU

med

undtagelser:

For det første gives mulighed for at medlemslande kan supplere reglerne i

direktivet nationalt med yderligere krav og regler i forbindelse med oplys-

ninger ved virksomhedsovertagelser. F.eks. kan Danmark dermed bibeholde

eksisterende

regler.

For det andet kan et medlemsland vælge at pålægge krav ud over mini-

mumskravene til forvaltere, der er under tærskelværdien.

Alternative investeringsenheder, der køber og sælger eksempelvis dattersel-

skaber og primært gør dette som en del af deres virksomhedsstrategi og ikke

primært for at opnå afkast til deres investorer, er ikke omfattet af direktivet.

Således er holdingselskaber, som eksempelvis industrielle koncerner, som

udgangspunkt ikke omfattet.

Det bemærkes, at forvaltere etableret i tredjelande ikke vil være omfattet af direk-

tivets krav, så længe de ikke markedsfører deres investeringsenheder i et EU-land.

Effektiviteten af reguleringen kan styrkes yderligere ved, at der fortsat arbejdes

mod globale løsninger. Emnet er på dagsordenen i G20, hvor man er blevet enige

om, at hedgefonde eller deres forvaltere skal registreres og pålægges at afgive op-

lysninger, som er nødvendige for at vurdere deres systemiske risici, herunder ved-

rørende gearing, til de kompetente myndigheder, samt underkastes tilsyn med,

hvorvidt tilstrækkelige risikostyringssystemer er til stede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det følgende fokuseres der særligt på de dele i kompromisforslaget, der fra dansk

side har været prioriteret i forhandlingerne på baggrund af det danske indspil fra

november 2008.

Indhold

Anvendelsesområde

Forslaget stiller som udgangspunkt krav om godkendelse af og tilsyn med alle forval-

tere af alternative investeringsenheder, uanset hvor disse er beliggende. En investe-

ringsenhed betragtes som selvforvaltende, hvis den vælger ikke at have en forvalter

og i så fald skal enheden selv opfylde kravene.

Med en alternativ investeringsenhed forstås enhver kollektiv investeringsvirksomhed,

der:



rejser økonomiske midler fra et antal investorer



har til formål at investere midlerne i overensstemmelse med en defineret inve-

steringspolitik til gavn for investorerne



ikke kræver autorisation i henhold til det såkaldte UCITS-direktiv (investe-

ringsforeninger mv. som er rettet mod private investorer).

Direktivforslaget omfatter bl.a.:



Kapitalfonde



Hedgefonde



Specialforeninger



Fåmandsforeninger



Professionelle foreninger



Råvarefonde / forskellige varianter af interessentskaber



Virksomheder, der investerer i fast ejendom



Enheder, der investerer i infrastruktur, såsom motorveje m.v.



Øvrige former for ”investeringsfællesskaber”

Forslaget regulerer ikke holdingselskaber som eksempelvis industrielle koncerner.

Alle forvaltere i EU er som udgangspunkt omfattet af forslaget. Medlemslande kan

vælge at lade forvaltere, der udelukkende opererer nationalt, og hvis samlede aktiver

er under en vis tærskelværdigrænse

, opfylde færre betingelser. For disse forvaltere er

der følgende minimumsbetingelser:



registrering



meddelelse til de kompetente myndigheder om, hvilke aktiver investerings-

enhederne handler med, og hvor enheden er udsat for størst risiko,



forpligtigelse til at meddele myndighed, hvis værdien af aktiver overstiger

forslagets tærskelværdi

Værdien af de samlede aktiver, som forvaltes, skal være mindre end a) 100 mio. EUR eller mindre end b) 500 mio. EUR i

en investeringsenhed, hvor der ikke er gearing, og hvor investorer har bundet deres indskud i minimum 5 år fra enhedens

oprettelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle forvaltere i EU med investeringsenheder beliggende i EU, som er etableret og

godkendt i et medlemsland og som opfylder alle kravene i direktivet kan markedsfø-

res i andre medlemslande. Tilsvarende kan forvaltere i EU med investeringsenheder

beliggende i EU, som er under tærskelværdien og som ønsker at markedsføre disse

investeringsenheder i hele EU, kun gøre det hvis de vælger at opfylde alle kravene i

direktivet.

Betingelser for godkendelse og drift som forvalter

Forslaget stiller krav til forvalteres organisering, minimumskapital og løbende drift,

herunder krav om uafhængig vurdering af aktiverne, udarbejdelse af årsrapporter,

krav om opbevaring af de administrerede investeringsenheders værdipapirer i særskil-

te depoter samt regler for forvalteres eventuelle uddelegering af opgaver til tredje-

mand.

Endvidere er der krav om effektiv styring af risici, herunder bl.a. operationelle risici,

likviditetsrisici, modpartsrisici og markedsrisici.

Oplysningskrav i forhold til investorer

Forslaget stiller krav til de oplysninger, som forvalter skal give til investorer om den

alternative investeringsenhed, som administreres. Oplysningerne skal gives før en

eventuel investering samt løbende i tilfælde af ændrede forhold. Det drejer sig om:



oplysninger om investeringspolitik, herunder i hvilke situationer der vil

kunne benyttes optagelse af lån til investering (gearing)



beskrivelse af de aktiver, der investeres i



beskrivelse af de juridiske konsekvenser af investeringer



oplysninger om, hvem der udfører direktivbundne opgaver for enhederne

(depotbank, revisor, valuar m.fl.)



oplysninger om eventuel uddelegering af administrations- og depotopgaver

til tredjemand



anvendte værdiansættelsesmetoder for aktiver og forpligtelser m.v.,



styring af likviditetsrisiko



indløsningspolitik under både normale og usædvanlige forhold



alle direkte og indirekte gebyrer og udgifter i forbindelse med investeringer



hvorvidt visse investorer har ret til særbehandling og en beskrivelse heraf



procedurer og vilkår for udstedelse og salg af ejerandele og aktier i investe-

ringsenheden



den seneste værdiansættelse af investeringsenheden, eller den seneste mar-

kedspris på ejerandelene eller aktierne i investeringsenheden



investeringsenhedens tidligere resultater, hvis muligt



oplysninger om eventuelle kontraktlige afvigelser fra det ansvar, som depo-

sitaren ellers er pålagt ifølge direktivet



oplysninger om eventuelle indgåede aftaler mellem forvalter og en ekstern

valuar vedrørende erstatningsforpligtelser



på investors opfordring en revideret årsrapport for den alternative investe-

ringsenhed

Forvalter skal desuden oplyse investorer om investeringsenhedens risikoprofil og

risikostyringssystem samt eventuelle ændringer i likviditetsstyringen. Desuden skal

regelmæssigt oplyses om andelen af illikvide aktiver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forvaltere, der benytter sig af systematisk gældsfinansiering (gearing), skal oplyse om

det maksimale gearingsniveau. Desuden skal forvaltere offentliggøre gældsfinansie-

ringens totale omfang.

Oplysningskrav i forhold til de kompetente myndigheder

Forslaget stiller krav om, at forvalter på opfordring fra myndigheder skal indsende

følgende oplysninger:



beskrivelse af de markeder, forvalter handler på, og de instrumenter, forval-

ter handler med på vegne af de forvaltede investeringsenheder



for hver investeringsenhed skal forvalteren på opfordring oplyse om:

andelen af illikvide aktiver, som er underlagt særlige betingelser

ændringer i likviditetsstyringen

risikoprofil og de risikostyringsværktøjer, som anvendes til at styre

markeds-, likviditets- og modpartsrisici samt øvrige risici, herunder

operationelle risici

de aktivkategorier, der hovedsageligt investeres i

om der anvendes short selling

, og

resultatet af de stresstests, direktivet foreskriver som led i kravene til

risikostyring

Endvidere skal forvalter på opfordring indsende følgende dokumenter for hver inve-

steringsenhed, som administreres:



en revideret årsrapport



kvartalsvis fuldstændig liste over de investeringsenheder, som forvalteren

administrerer.

Forvaltere, som benytter sig af systematisk gældsfinansiering (gearing), skal stille in-

formation til rådighed for de kompetente myndigheder om gældsfinansieringens

omfang og beskaffenhed, herunder angivelse af de største långiveres identitet.

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et børsnoteret selskab

Overtagelsestilbud i forbindelse med overtagelse af børsnoterede selskaber, herunder

krav til hvilke oplysninger der skal gives i denne forbindelse, reguleres som udgangs-

punkt via overtagelsesdirektivet.

Forslaget indfører i tillæg hertil ét yderligere oplysningskrav for overtagelser af børs-

noterede selskaber. Kravet vil gælde forvaltere, der alene eller tilsammen opnår

kontrollerede indflydelse i et børsnoteret selskab. Kontrollerende indflydelse defi-

neres i direktivet som opnåelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne. I så til-

fælde skal forvalteren oplyse om gældsfinansiering i det overtagne selskab både før

og efter overtagelsen, samt når der efterfølgende sker væsentlige ændringer i ni-

veauet for gældsfinansiering. Oplysningerne skal gives til myndighederne i forval-

terens hjemland og investeringsenhedens investorer.

Forslaget stiller som udgangspunkt ikke dette oplysningskrav, hvis der er tale om

overtagelser af små og mellemstore selskaber. Medlemslandene kan dog fastholde

Med short selling forstås at man sælger et aktiv, som man ikke ejer – men f.eks. kan have lånt mod betaling – i forvent-

ning om at aktivet falder i pris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller indføre yderligere nationale krav vedrørende virksomhedsovertagelser og kan

således også vælge at lade overtagelser af små og mellemstore virksomheder om-

fatte af kravene.

Det vurderes desuden, at det også i praksis vil være muligt at håndhæve direktivets

regler (og eventuelle yderligere nationale regler) vedr. overtagelser af børsnoterede

virksomheder også i situationer, hvor der er tale om overtagelser gennemført af

forvaltere og investeringsenheder fra tredjelande.

Kommissionen skal senest tre år efter direktivets ikrafttræden gennemgå relevant

EU selskabslovgivning og de finansielle sektordirektiver med henblik på at sikre

ensartede regler for selskaber, der overtages af en virksomhed, uanset om den

overtagende part er en alternativ investeringsenhed i direktivets forstand eller ek-

sempelvis en industriel koncern.

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et unoteret selskab

Overtagelser af unoterede selskaber er i dag ikke som udgangspunkt omfattet af

hverken dansk eller europæisk regulering i dag.

Forslaget indfører oplysningskrav for overtagelser af unoterede selskaber. Kravene

vil gælde forvaltere, der alene eller tilsammen opnår kontrollerende indflydelse i et

unoteret selskab. Kontrollerende indflydelse defineres i direktivet som opnåelse af

mere end 50 pct. af stemmerettighederne.

Forslaget stiller som udgangspunkt ikke disse oplysningskrav, hvis der er tale om

overtagelser af små og mellemstore selskaber. Medlemslandene kan fastholde eller

indføre yderligere nationale krav vedrørende virksomhedsovertagelser, herunder

også vælge at lade overtagelser af små og mellemstore virksomheder omfatte af

kravene.

Når en eller flere forvaltere opnår kontrollerende indflydelse med et unoteret sel-

skab, skal de stille følgende oplysninger til rådighed for selskabet, øvrige aktionæ-

rer og selskabets medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen



Identiteten på den eller de forvaltere der har opnået kontrollerende indfly-

delse i selskabet

En politik for at undgå interessekonflikter herunder særligt mellem forvalte-

ren og det overtagne selskab

En politik for ekstern og intern kommunikation herunder særligt i forhold

til selskabets medarbejdere

Der stilles desuden krav om, at forvalteren i den årlige rapport for investeringsen-

heden skal oplyse om:



den driftsmæssige og finansielle udvikling i det overtagne selskab, selskabets

indtjening for hvert forretningssegment, oplysninger om udviklingen i sel-

skabets aktiviteter og finansielle anliggender, vurdering af den forventede

udvikling i aktiviteterne og de finansielle anliggender, rapport om væsentlige

begivenheder i regnskabsåret

I tilfælde, hvor der ikke er medarbejderrepræsentanter, skal oplysningerne stilles til rådighed for medarbejderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



antal ansatte i det overtagne selskab samt væsentlige ændringer her

eventuelle væsentlige afhændelser af aktiver i det overtagne selskab.

Endelig stiller forslaget samme krav vedrørende oplysninger om gældsfinansierin-

gen i det overtagne selskab – før og efter overtagelsen og efterfølgende, når der er

væsentlige ændringer i niveauet for gældsfinansiering, som gælder ved overtagelse

af et børsnoteret selskab.

De kompetente myndigheders brug af information, tilsynssamarbejde samt grænser for

gearing

For at styrke overvågningen på mikro - og makroplan stiller forslaget endvidere krav

til de kompetente myndigheder om, at de skal identificere om investeringsenheder-

nes gearing bidrager til at opbygge systemisk risici i det finansielle system. De skal

desuden stille modtagne oplysninger til rådighed for kompetente myndigheder i an-

dre medlemslande.

For at styrke tilsynsrammerne skal de kompetente myndigheder have adgang til at

sætte grænser for størrelsen af den gearing, som forvalter kan anvende. De kompe-

tente myndigheder skal også kunne indføre midlertidige forbud mod at drive virk-

somhed.

De kompetente myndigheder kan desuden såvel regelmæssigt som på ad hoc basis

anmode forvalter om andre oplysninger end de i direktivet angivne, såfremt det

måtte være nødvendigt for en effektiv overvågning af systemisk risiko.

Bestemmelser vedrørende aflønning

Forslaget stiller krav om, at forvaltere har en aflønningspolitik, der sikrer en for-

svarlig risikostyring. Som udgangspunkt er alle ledende medarbejdere, risikotagere

samt alle medarbejdere i kontrolfunktioner omfattet af forslagets bestemmelser

om aflønning.

Forvalter har ansvar for at have en aflønningspolitik, der er proportional i forhold

til de risici, som forvalteren og de underliggende investeringsenheder tager. Ek-

sempelvis skal forvalter håndhæve aflønningspolitikken i relation til forvaltnings-

selskabets størrelse, investeringsenhedens størrelse, den interne organisation samt

omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter, der udføres. Dele af kravene til af-

lønningspolitikken vil derfor ikke finde anvendelse for mindre forvaltere, det gæl-

der eksempelvis i forhold til nedsættelse af en aflønningskomité.

Forslagets væsentligste bestemmelser vedrørende aflønningspolitikken er bl.a., at

den skal:



være i overensstemmelse med en forsvarlig og robust risikohåndtering



være på linje med forvalterens og investeringsenhedens forretningsstrategi

og interesser



vurderes årligt, centralt og uafhængigt

Der er ligeledes krav om, at tilsynsmyndighederne fører tilsyn med aflønningen i

investeringsenhederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specifikke bestemmelser om tredjelande

Direktivforslaget regulerer forvaltere etableret i tredjelande, der ønsker at mar-

kedsføre sine investeringsenheder i EU-lande. Direktivforslaget regulerer ligeledes

EU-forvaltere, der forvalter investeringsenheder, som er beliggende i tredjelande

og markedsføres i EU-lande eller markedsføres uden for EU. Principperne for

reguleringen af disse forvaltere uddybes nedenfor. Forvaltere etableret i tredjelan-

de vil ikke være omfattet af direktivets krav, så længe de ikke markedsfører deres

investeringsenheder i et EU-land.

En medlemsstat kan tillade forvaltere etableret i tredjelande at markedsføre inve-

steringsenheder til professionelle investorer i det pågældende medlemsland, så-

fremt forvalter overholder direktivets krav om udarbejdelse af årsrapporter, op-

lysninger til investorer, oplysninger til de kompetente myndigheder samt overhol-

der direktivets oplysningskrav i forbindelse med overtagelse af unoterede og

børsnoterede selskaber. Endvidere er det en betingelse, at der skal være etableret

passende samarbejdsaftaler mellem det medlemsland, hvor forvalter ønsker at

markedsføre sin investeringsenhed, og tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvor

forvalter er etableret. Det vil derudover være op til det pågældende EU-land, hvil-

ke eventuelle yderligere betingelser og krav, der skal stilles som led i en sådan til-

ladelse. Forvaltere etableret i tredjelande skal således have separat tilladelser i hvert

enkelt EU-land, som den ønsker at markedsføre sine investeringsenheder i.

En medlemsstat kan tillade forvaltere etableret (og godkendt) i EU at markedsføre

investeringsenheder fra tredjelande til professionelle investorer i den pågældende

medlemsstat, såfremt forvalter lever op til alle de krav, der er i direktivet med und-

tagelse af depositarreglerne. Endvidere skal det sikres, at der er etableret passende

samarbejdsaftaler mellem det medlemsland, hvor forvalter er hjemmehørende og

tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvor investeringsenheden er etableret. Det vil

derudover være op til det pågældende EU-land, hvilke eventuelle yderligere betin-

gelser og krav, der skal stilles som led i en sådan tilladelse. Forvaltere etableret i

EU skal således have særskilt tilladelser i hvert enkelt EU-land, som den ønsker at

markedsføre sine investeringsenheder fra tredjelande i.

En medlemsstat kan give tilladelse til, at forvaltere etableret (og godkendt) i den

pågældende medlemsstat administrerer investeringsenheder, der hverken er etable-

ret eller markedsført i EU, såfremt forvalter overholder alle de krav, der er oplistet

i direktivet med undtagelse af regler om depositarer og årsrapport. Endvidere er

det en betingelse, at der skal være etableret passende samarbejdsaftaler mellem det

medlemsland, hvor forvalteren er hjemmehørende, og tilsynsmyndigheden i det

tredjeland, hvor investeringsenheden er etableret. Det vil derudover være op til

det pågældende EU-land, hvilke eventuelle yderligere betingelser og krav, der kan

stilles som led i en sådan tilladelse. Dette giver ikke forvalter mulighed for at mar-

kedsføre sine investeringsenheder fra tredjelande i andre EU-lande

Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har hjemmel i Traktatens artikel 53, stk. 1. Forslaget er omfattet

af den fælles beslutningstagning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Rappourteuren på forslaget i Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og

monetære anliggender (ECON) har udarbejdet en betænkning, der blev behandlet

i udvalget den 23. februar 2010. Det forventes, at Europa-Parlamentes plenarfor-

samling skal stemme om betænkningen i juli 2010 med henblik på at opnå en afta-

le med Rådet under spansk formandskab i forbindelse med Parlamentets 1. be-

handling af forslaget.

Betænkningen indeholder 138 ændringsforslag. En lang række af ændringsforsla-

gene er af teknisk eller sproglig karakter. Særligt betænkningens bemærkninger

vedrørende oplysningskrav ved virksomhedsovertagelse og de såkaldte ækviva-

lensregler i forhold til investeringsenheder fra tredje landes muligheder i EU er på

linje med det danske indspil.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hvor og hvordan de nødvendige ændringer i dansk ret vil blive gennemført er

ikke endeligt afklaret på nuværende tidspunkt.

Lov om finansiel virksomhed

For så vidt angår forvaltere af alternative investeringsenheder, som defineret i

direktivforslaget, er der ikke pt. en national regulering af disse i deres egenskab af

netop forvaltere af de pågældende investeringsenheder. Imidlertid reguleres inve-

steringsforvaltningsselskaber i Lov om Finansiel Virksomhed (FIL). Disse selska-

ber kan udover investeringsforeninger også administrere investeringsenheder om-

fattet af direktivet såsom specialforeninger, fåmandsforeninger, professionelle

foreninger, hedgeforeninger m.v. I FIL reguleres både deres ejerforhold, ledel-

sesmæssige forhold, kapitalforhold, investeringsregler, god skik regler, regler om

årsrapporter, tilsyn mv. Disse regler vil skulle tilpasses til direktivets krav på disse

områder.

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Der vil skulle gennemføres ændringer i Lov om investeringsforeninger og special-

foreninger samt andre kollektive investeringsordninger (LIS), idet specialforenin-

ger, fåmandsforeninger, professionelle foreninger, hedgeforeninger m.v. er inve-

steringsenheder, der omfattes af direktivet. I LIS reguleres både disse investe-

ringsenheders ledelsesmæssige forhold, prospekter, indløsnings- og emmisions-

forhold, investeringsregler, god skik regler, regler om årsrapporter, tilsyn mv.

Selskabs og regnskabslovgivning

Forvalter er i dag underlagt den almindelige selskabs- og regnskabslovgivning.

Ifølge gældende dansk ret vil en forvalter, der f.eks. er organiseret som et aktiesel-

skab være omfattet af aktieselskabslovens

regler om organisering, kapital, ledelse

mv. Endvidere vil forvalter være omfattet af årsregnskabslovens regler om udar-

bejdelse, revision og indsendelse af virksomhedens årsrapport.

Pr. 1. marts 2010 træder selskabsloven i kraft i stedet for aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vurderes, at der vil skulle indføres nye regler vedrørende autorisation af for-

valtere, regler for den løbende drift af forvaltervirksomhederne samt regler for

forvalternes pligter i henhold til direktivforslaget, herunder oplysningsforpligtelser

og kapitalkrav til forvalter.

Eksisterende kapitalkrav for aktie- og anpartsselskaber vil kunne fastholdes. For

så vidt angår øvrige selskaber, der kan være forvaltere, vil der skulle indføres kapi-

talkrav.

For så vidt angår øvrige selskaber med begrænset ansvar og kommanditselskaber

og interessentskaber vil disse også kunne være forvaltere. Der er ikke i gældende

dansk ret krav til minimumskapital for denne type selskaber. Med vedtagelsen af

direktivet vil der skulle indføres krav om minimumskapitalkrav for denne type

virksomheder, hvis de ønsker at udøve virksomhed som forvalter i direktivets

forstand.

Desuden vil der skulle indføres bestemmelser om oplysningspligt for forvaltere i

forbindelse med overtagelse af unoterede selskaber.

Det er med forslaget muligt for medlemslandene at opretholde eksisterende samt

fastsætte yderligere nationale regler, der ligger ud over direktivets bestemmelser

vedrørende overtagelse af børsnoterede selskaber.

Det vurderes, at der vil skulle gennemføres mindre ændringer i årsregnskabsloven.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil øge ressourcebehovet i Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrel-

sen som følge af nye krav til godkendelse/registrering af forvaltere af alternative

investeringsenheder og til myndighedernes løbende kontrol.

Finanstilsynets ydelser er brugerfinansierede, og udgifterne hertil betales derfor af

sektoren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udgifter til såvel lønsum og drift kan

ligeledes finansieres ved gebyrer pålagt de registrerede virksomheder under tilsyn

efter en lignende konstruktion. De øgede udgifter forudsættes derfor modsvaret af

øgede indtægter på finansloven.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at forbedre overvågning og tilsyn med (systemiske) risici på både

mikro- og makroniveau, forbedre investorbeskyttelse, forbedre markedets effekti-

vitet og integritet, øge gennemsigtigheden ved opkøb af større ejerandele i virk-

somheder samt give større åbenhed for virksomheder, der kontrolleres af alterna-

tive investeringsenheder.

Administrative konsekvenser

Forslaget stiller nye krav til forvaltere af alternative investeringsenheder, hvilket vil

øge de administrative omkostninger for sektoren. De kompetente myndigheder vil

søge at mindske omfanget af de administrative byrder ved at genbruge oplysninger

om forvaltere og investeringsenheder i det omfang, disse indberettes i henhold til

anden lovgivning eller regulering i øvrigt, f.eks. til myndigheder i andre lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundet banker og øvrige finansielle aktørers betydning for stabiliteten af det

finansielle system, er mange af de finansielle aktører allerede i dag underlagt en

grundig kontrol. De forvaltere, der er omfattet af direktivforslaget, udgør som

udgangspunkt et hidtil ureguleret område, men for nogle forvaltere vil der allerede

være en eksisterende regulering, der betyder, at nogle oplysninger allerede indbe-

rettes til myndighederne. I disse tilfælde vil datagenbrug være muligt, og i øvrigt

vil der for disse forvaltere være tale om tillæg til eksisterende pligter, men ikke om

helt nye pligter. Som eksempel kan nævnes forslagets krav om, at forvalter skal

sørge for at årsrapporten, for de alternative investeringsenheder der administreres,

tilføjes en række yderligere oplysninger i forhold til, hvad der kræves i henhold til

gældende regnskabslovgivning. De fleste danske virksomheder vil allerede på nu-

værende tidspunkt være forpligtede til at udfærdige en årsrapport. Forslagets krav

vil derfor være krav til den eksisterende årsrapport, men ikke krav om at virksom-

heden skal udfærdige en selvstændig årsrapport i sin egenskab af alternativ inve-

steringsenhed.

Høring

Der blev afholdt møde om Kommissionens direktivforslag om forvaltere af alter-

native investeringsfonde KOM(2009)207.den 28. maj 2009 i EU-specialudvalget

for finansielle tjenesteydelser. Dagsordenspunktet var en drøftelse og efterfølgen-

de høring af Kommissionens direktivforslag om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde (KOM(2009)207. Til stede på mødet var følgende: Forsikring og Pen-

sion, Dansk Venture Capital & Private Equity Association, FTF, Nationalbanken,

Økonomi- og Erhvervsministeriets departement, Finansministeriet, Statsministe-

riet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Dansk Industri, Udenrigsministeriet,

Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Foreningen for statsautoriserede revi-

sorer, Investeringsforeningsrådet, Finansforbundet, Nasdaq/OMX Copenhagen,

Justitsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet.

Der er efterfølgende blevet afholdt statusmøde for EU-specialudvalget for den

finansielle sektor vedrørende direktivforslaget i Finanstilsynet den 26. januar 2010.

Her var der tekniske uddybende spørgsmål.

Udover drøftelserne på EU-specialudvalgsmøderne blev der iværksat en yderligere

høring af EU-specialudvalgsmedlemmerne. Nærværende hørings-notat gengiver

holdninger enten udtrykt på selve mødet og/ eller i forbindelse med den efterføl-

gende høringsproces. Følgende EU-specialudvalgsmedlemmer har afgivet be-

mærkninger enten på EU-specialudvalgsmødet den 28. maj 2009 eller i forbindelse

med den efterfølgende høring:

1. Investeringsforeningsrådet.

2. DI, Dansk Erhverv og Danish Venture Capital and Private Equity Association i

forening.

3. Danish Venture Capital and Private Equity Association.

4. Finansrådet.

5. Børsmæglerforeningen.

6. Dansk Aktionærforening

7. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

8. Finansforbundet.

9. LO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Investeringsforeningsrådet (IFR) mener overordnet, at det er en god idé at regule-

re managers af alternative investeringsfonde. IFR mener dog, at direktivforslaget

på visse områder er gået for langt og at en minimumsregulering i stedet ville være

at foretrække. IFR understreger, at det er vigtigt, at direktivforslaget på alle områ-

der harmoniseres i forhold til UCITS-direktivet.

IFR kan ikke se nødvendigheden af at tildele udenlandske fonde markedsførings-

ret til EU. Det vil være en destabiliserende faktor at tillade ikke regulerede pro-

dukter fri adgang til det europæiske marked. For det første fordi det kan føre til en

generel udflagning af danske/EU domicilerede foreninger. For det andet fordi

tvister dermed kan blive afgjort efter 3. landes ret, hvilket samlet set må formodes

at føre til en generel sænkning af gennemsigtigheden og investorbeskyttelsen.

Derudover mener IFR, at der er stor risiko for, at muligheden for fri markedsfø-

ring af ikke-regulerede produkter på tværs af EU vil kunne underminere UCITS-

brandet, da det vil være let at etablere UCITS-lignende produkter uden egentlig

investorbeskyttelse. Dette finder IFR uheldigt, fordi det gennemarbejdede

UCITS-koncept har vist sin stabilitet under finanskrisen.

IFR anfører ydermere i sine bemærkninger, at direktivforslaget går for langt i an-

givelsen af anvendelsesområdet. Èt regelsæt til dækning af så forskelligartede om-

råder er uhensigtsmæssigt, idet det ikke tager hensyn til de karakteristika, der gæl-

der for de enkelte enhedstyper. Det vil føre til irrelevante administrative byrder,

der ikke kan bidrage til formålet med at skabe overblik over systemiske risici.

IFR påpeger derudover, at et andet problem med direktivforslaget er, at det ikke

synes at tage hensyn til, at der i en del lande allerede eksisterer regulering af mana-

gere af alternative investeringsfonde. IFR ønsker, at Finanstilsynet arbejder for, at

det bliver muligt at fastholde den eksisterende nationale lovgivning og praksis, i de

tilfælde hvor foreningerne/produkterne ikke markedsføres over grænserne. I de

tilfælde, hvor direktivet kommer til at gælde er det vigtigt for IFR, at den eksiste-

rende regulering af managere i lov om finansiel virksomhed, MiFID-reguleringen

og reglerne i LIS koordineres. Det er nødvendigt, at der etableres enkle og smidige

procedurer således, at ressourceforbruget af konkurrencehensyn kan holdes på et

minimalt niveau. For eksempel bør godkendelsesproceduren for så vidt angår

henholdsvis UCITS-forvalterne og forvalterne af AIF koordineres, så det bliver

unødvendigt at indhente to separate godkendelser.

Endvidere skal der være mulighed for, at de foreninger/produkter, der ligner

UCITS ved at have indbygget investorbeskyttelse, fortsat skal kunne tilbydes de-

tailkunder – eksempelvis specialforeningerne. I den sammenhæng er det et pro-

blem, at det, der forvaltes af en FAIF, skal klassificeres som komplekse produkter.

Dette er en unødig forenkling, der ikke tager hensyn til, at også andre produkter

end UCITS-produkter kan være simple og have indbygget investorbeskyttelse.

Klassifikationen af komplekse, henholdsvis ikke komplekse produkter bør følge

MiFID-klassifikationen.

Det er vigtigt, der kun er ét sæt af regler at leve op til. På det detaljerede plan ef-

terlyser IFR en definition på en ”uafhængig valuar” og oplyste, at der ikke er be-

hov for uafhængige valuarer i forhold til en række danske foreninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Danish Venture Capital and Private Equity

Association påpeger, at Kommissionen i direktivudkastet fremhæver, at kapital-

fonde ikke udgør en systemisk risiko, hvilket skyldes deres investeringsstrategier

og anden brug af gearing end hedgefonde. Derfor bør kapitalfonde ikke anses for

at være en af årsagerne til den økonomiske krise. Dette bør afspejles i en eventuel

regulering af fondene.

Organisationerne anfører endvidere, at i en analyse udarbejdet af Økonomi- og

Erhvervsministeriet om kapitalfonde fra 2006, blev det fastslået, at kapitalfonds-

ejerskab medfører flere danske arbejdspladser. Hvis direktivet gennemføres, kan

det betyde, at danske virksomheder ikke får vækstkapital og derfor kan væksten på

sigt blive mindre i Danmark. Danmark får derfor sværere ved at opfylde Barcelo-

na-målsætningen samt skabe nok arbejdspladser til at finansiere fremtidens vel-

færdssamfund. Organisationerne mener derfor, at diversitet i kapitaludbuddet er

en forudsætning for, at EU kan være en effektiv og konkurrencedygtig økonom-

baseret på velfungerende markeder og level playing field på globalt plan for inve-

storer. Organisationerne understreger, at direktivet vil medførevæsentlige admini-

strative byrder, både for kapital- og venturefonde samt for deres mange porteføl-

jeselskaber. Forslaget kan derfor påføre erhvervslivet væsentlige administrative

byrder, der ikke er proportionale i forhold til direktivets formål.

Dansk Industri (DI) fremførte, at det er vigtigt, at der bliver tænkt på administra-

tive byrder hele vejen igennem systemet i relation til alternative investeringsfonde.

Dette fordi oplysningskravene i direktivforslaget både rammer administrationssel-

skaberne, de alternative investeringsfonde og eventuelle porteføljeselskaber. DI

mente samtidig, at det er uhensigtsmæssigt, at børsnoterede virksomheder som

overtages af kapitalfonde og afnoteres, skal opfylde transparensdirektivet i 2 år

efter afnotering. Der er her tale om en væsentlig byrde for disse virksomheder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, om omkostningerne med de enkelte krav

overstiger nytten. Ydermere blev det pointeret, at det er meget vigtigt at have øje

for, at virksomhederne har behov for kapital og at kapitalfondene er en vigtig

kapitalkilde. DI pegede ligeledes på, at det bør fremgå klarere af direktivet, at er-

hvervsdrivende fonde ikke er omfattet.

Dansk Venture Capital & Private Equity Association (DVCA) sætterspørgsmåls-

tegn ved, hvorfor kapitalfonde skal underlægges risikostyringssystemer og likvidi-

tetssystemer. Organisatorisk er kapitalfonde relativt småt sat op og er i skarp kon-

kurrence med andre fonde, rige enkeltpersoner og sovereign wealthfunds (stats-

fonde som investerer pensions-midler mv.) Derfor mener DVCA ikke, at der skal

meget til, før kapitalfonde ikke længere er konkurrencedygtige. Yderligere påpege-

de DVCA også, at venturefonde bliver omfattet, og da disse fonde forventes at

blivestore i fremtiden, kan de i værste fald blive ude af stand til at modstå konkur-

rencen. I stedet bør mega buy out - fonde omfattes. Ifølge DVCA bør Danmark

stemme nej til forslaget. Hvis der arbejdes videre med direktivet, bør tærsklerne

for at være omfattet af direktivet i givet fald 10-dobles.

DVCA henviser til beretningen fra Folketingets Europa Udvalg fra maj2008,

hvori udvalget udtaler, at en eventuel kommende regulering af kapital- og hedge-

fonde bør foregå fra globalt plan. DVCA udtrykker bekymring for, om politikerne

havde glemt denne udtalelse. DVCA ønsker ens konkurrencevilkår for alle aktører

på markedet (level playing field). Den foreslåede europæiske regulering vil påføre

europæiske kapitalfonde flere byrder end deres internationale konkurrenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DVCA understreger, at Kommissionen lægger op til, at en fond – uanset størrelse

- skal reguleres under direktivet eller lignende dansk lovgivning, der måske kan

være strengere end direktivet. Danmark har pt. ingen specifik regulering vedrø-

rende kapitalfonde. DVCA mener i denne sammenhæng, at Danmark skal arbejde

for, at mindre fonde undtages for denne administrative byrde. Den administrative

byrde er en forhindring for at tiltrække kapital for hovedparten af de danske fon-

de. Dette vil være til skade for danske investeringer og dermed arbejdspladser,

påpeger DVCA.

Dansk Erhverv går ind for de danske indstillinger, dog med undtagelse af den

danske indstilling om, at alle vigtige finansielle aktører og enheder skal reguleres

(herunder kapital- og hedgefonde). Dette punkt bør ifølge Dansk Erhverv udgå.

Ligeledes mener Dansk Erhverv, at afvisningen af3. lande er for markant, idet der

allerede er fonde fra 3. lande i Europa.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen mener, at det bør være MiFID’s almindeli-

ge regler for investorbeskyttelse, der skal finde anvendelse, som tilfældet er i dag.

Ydermere et det vigtigt at undgå dobbeltregulering af de foreninger, der allerede er

oprettet i henhold til den gældende danske lovgivning, men som ikke er omfattet

af UCITS-direktivet, herunder også sikre, at disse foreninger fortsat kan admini-

streres af de investeringsforvaltningsselskaber og sælges til de samme investorer

som i dag.

Endeligt gør Finansrådet opmærksom på, at bestemmelsen om, at børsnoterede

virksomheder, som overtages af en kapitalfond og derefter afnoteres i 2 år vil være

omfattet af de samme krav til åbenhed som børsnoterede virksomheder, fore-

kommer unødvendig. Dette begrundes med, at disse selskaber allerede er omfattet

af selskabslovgivningen, herunder offentliggørelse af regnskaber med videre. Fi-

nansrådet mener ikke, at der er øget behov for beskyttelse i disse situationer.

Finansrådet (FR)understregede, at der er problemer med anvendelses-området.

Der skal være mere styr på definitionerne, da en hedgefond ikke bare er en hedge-

fond. Ligeledes mener FR, at den danske indstilling vedrørende 3. lande er for

bastant. USA har allerede fonde i London, så det findes allerede – derfor ville det

være mere hensigtsmæssigt at se på 3.landes kontrol.

Dansk Aktionærforening (DAF)finder, at den ikke har substantielle bemærknin-

ger, da direktivforslaget som bekendt omhandler professionelle investorer. Dog

understregede foreningen, at det er problematisk at skyde på kapitalfondene som

skyld i finanskrisen – da det er ganske uberettiget.

Når der skydes så skarpt på kapitalfondene, kan det i sidste ende ramme den pri-

vate investor, som gerne vil have opkøbt sine aktier. Den lille investor kan blive

ramt, hvis kapitalfonde reducerer deres aktivitet medovertagelse af børsnoterede

virksomheder. DAF mener, at det aktuelle forslag som udgangspunkt har en stærk

kritik af alle ikke-regulerede fonde. DAF mener dog ikke, at kritikken er tilstræk-

keligt underbygget af analyser af, hvad de forskellige typer af fonde har betydet for

den finansielle uro i det seneste år. Derfor er Kommissionens direktivforslag ikke

præcist nok i sine definitioner og mål. I forlængelse af dette er det svært at vurde-

re, hvilken betydning direktivet vil få for den enkelte investor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Umiddelbart vil direktivforslaget ikke have nogen betydning for private investorer,

da det er rettet mod fondsdannelser med professionelle deltagere. Dog er der en

risiko for, at kravet om større gennemsigtighed vil trække likviditet ud af de regu-

lerede markeder.

DAF tilslutter sig de danske indstillinger og støtter, at Danmark arbejder for, at så

mange elementer fra det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed for kapital-

markederne i Europa vil indgå i direktivet. DAF finder dog, at::



Det bør være muligt for fonde og administrationsselskaber fra tredjelande

at få tildelt rettigheder til at drive virksomhed eller markedsføre sig inden

for EU, hvis de er underlagt en regulering, der svarer til direktivets

En ny pligt til at afgive oplysninger vil altid opleves som en væsentlig for-

øgelse af de administrative byrder. Det afgørende er derfor direktivets

formål, ikke den administrative byrde. Pointen i dette punkt bør derfor

være, at Danmark skal arbejde for, at direktivets krav om, hvilke oplys-

ninger, der skal gives, svarer til direktivets formål.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer henviser til artikel 19 i direktivforslaget.

FSR mener, det er uklart, hvad der ønskes i relation til årsberetningen. Som artik-

len må læses, ønskes der ligeledes en revisionsberetning i selve årsberetningen,

hvilket ikke er normal procedure.

Finansforbundet udtalte, at det er vigtigt, at der med direktivforslaget ikke bliver

spændt ben for de danske overenskomster.

(LO) finder det positivt, at Kommissionen fremsætter lovgivning, der har til hen-

sigt at regulere kapital- og hedgefonde. LO mener, at der er mange gode og vigtige

elementer i direktivforslaget. LO henviser eksempelvis til, at fondenes administra-

torer skal have en autorisation samt, at der er øgede krav til åbenhed, videregivelse

af information og afrapportering.

Endvidere hilser LO det velkomment, at der med direktivforslaget ikke ændres i

lovgivningen om virksomhedsoverdragelser. LO fremfører, at hvis kapitalfonds-

overtagelse omfattes af denne lovgivning, vil det få alvorlige konsekvenser for den

danske model, fordi der dermed åbnes op for muligheden for at frasige sig gæl-

dende overenskomster.

LO mener, at der er behov for at styrke direktivforslaget på en række områder,

ligesom der må arbejdes videre med at realisere de elementer fra det danske ind-

spil, der ikke er med i direktivet. Dette gælder for eksempel i forhold til skat,

overdreven brug af gældsfinansiering og krav til udbyttebetalinger. En enhedsplat-

form til markedsføring af produkter i EU vil kræve, at fondene efterlever et særligt

sæt af regler, der garanterer sikkerhed for alle interessenter.

LO mener, at forslaget bør regulere alle fonde, der vil operere i EU-området, og

ikke kun administratorer.

Minimumsgrænserne for direktivets anvendelsesområde er ligeledes problemati-

ske. LO mener ikke, at det er tilstrækkeligt, at halvdelen af alle alternative investe-

ringsfonde vil blive omfattet. Grænsedragningerne vil kunne betyde, at mange

forvaltere vil have motiv til at splitte sig op i flere enheder. LO påpeger ydermere,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at det er problematisk, at kravene til information og rapportering ikke vil gælde

for administratorer, der overtager virksomheder med færre en 250 ansatte, mindre

end 375 millioner kroner i omsætning og/eller en balance på mindre en 323 milli-

oner kroner. Det kan vise sig at blive et problem i Danmark, hvor mange små og

mellemstore virksomheder bliver opkøbt af fonde. Her vil medarbejderne ikke få

bedre rettigheder, selvom det er lige så relevant for dem, som for lønmodtagere på

større arbejdspladser. LO gentog denne bekymring på EU-specialudvalgsmødet

den 26. januar 2010.

LO er ikke enig i den foreløbige danske holdning, der fremfører, at øgede oplys-

ningskrav indebærer væsentligt øgede byrder. LO finder det tværtimod helt afgø-

rende, at der skal være øgede oplysningskrav for både forvaltere og porteføljevirk-

somheder.

Det danske indspil til EU-Kommissionen peger på, at EU-reglerne omtilbudsdo-

kumenter bør skærpes, så de følger detaljeringsgraden i de danske regler. Det in-

debærer bl.a. oplysninger om de strategiske planer for virksomheden, om den

opkøbte virksomhed fortsat skal være børsnoteret og om påtænkte store udbytte-

betalinger umiddelbart efter overtagelsen. LO opfordrer regeringen til fortsat at

arbejde for denne forbedring af EU-reglerne om tilbudsdokumenter. LO ønsker,

at medarbejderne har samme informationsniveau i overtagelsessituationen uanset

om de pågældende er ansat på en børsnoteret eller ikke børsnoteret virksomhed.

LO anbefaler ligeledes generelt, at reglerne om information og høring skærpes, så

der i forbindelse med opkøb og lignende pålægges ejerne en større forpligtelse til

at sikre, at virksomhedens medarbejdere informeres og høres om ejerens planer

for virksomheden. LO bemærker, at reglerne som de ser ud nu, alene pålægger

ledelsen en oplysningspligt, men at der i praksis kan opstå det problem, at medar-

bejderne ikke får fyldestgørende information fra ledelsen, hvis ejerkredsen er til-

bageholdende med at give oplysninger til ledelsen om de fremtidige planer for den

overtagne virksomhed.

I forhold til problemstillingen om, hvorvidt fonde fra 3. lande skal kunne mar-

kedsføre sig i EU, mener LO ikke, at det skal være muligt, med mindre de opfyl-

der de samme krav, som stilles til EU baserede fonde/forvaltere. LO har yderme-

re svært ved at se idéen med, at der stilles kapitalkrav til administratorerne i relati-

on til direktivforslaget. Kapitalkravene er så små, at de er ligegyldige. I forhold til

dette område skal der sikres en sammenhæng til anden lovgivning, og at der ind-

føres reelle, skærpede kapitalkrav for de selskaber, hvor der er behov for det.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 15. maj 2009. Grundnotat

er fremsendt den 18. juni 2009. Sagen blev behandlet i samråd den 20. maj 2009 og i

lukket samråd i Folketingets Europaudvalg den 2. oktober 2009. Der blev fremsendt

orientering vedrørende forhandlingssituationen til Folketingets Europaudvalg den

23. oktober 2009 og status på forhandlingerne blev fremsendt den 25. januar 2010 til

Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget. En regulering af alle vigtige finan-

sielle aktører og enheder, herunder kapital- og hedgefonde, er i overensstemmelse

med det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelsesområde

Regeringen har arbejdet for, at det ikke skulle være muligt at omgå direktivets krav

ved at undlade at udpege en forvalter. Regeringen kan således støtte, at investe-

ringsenheden selv skal opfylde direktivets krav, hvis enheden har valgt ikke at

udpege en ekstern forvalter.

Regeringen har endvidere arbejdet for og er tilfreds med, at det foreliggende kom-

promisforslag præciserer anvendelsesområdet således, at kun relevante aktører om-

fattes af direktivet, såsom aktører der udgør en væsentlig risiko for stabiliteten på de

finansielle markeder og ikke f.eks. industrielle holdningselskaber.

Regeringen har arbejdet for, at alle forvaltere uanset størrelse omfattes af direktivet.

Som forslaget foreligger, vil Regeringen derfor kunne støtte direktivets anvendelses-

område.

Oplysningskrav

Regeringen støtter direktivets krav til forvalter om oplysninger til investorer i

overensstemmelse med det danske indspil med henblik på at øge gennemsigtighe-

den.

Regeringen støtter ligeledes kravene til forvalter om oplysninger til myndigheder-

ne med henblik på at forbedre overvågning og tilsyn af investeringsenheder.

Regeringen har arbejdet for at indføre yderligere oplysningskrav i forbindelse med

virksomhedsovertagelser, og for at reglerne også omfatter små og mellemstore

virksomheder. Der er i forhandlingerne i Rådet ikke fundet støtte blandt de andre

medlemslande til at indføre yderligere oplysningskrav.

Regeringen har imidlertid på baggrund af forhandlingssituationen i Rådet arbejdet

for og opnået støtte til, at direktivet skal give mulighed for at bibeholde eksiste-

rende nationale bestemmelser i forhold til oplysningskrav i forbindelse med virk-

somhedsovertagelser. Forslaget indeholder på den baggrund minimumsregler, der

giver mulighed for at bibeholde og udvikle eksisterende nationale bestemmelser,

og for at bestemmelserne kan finde anvendelse på små og mellemstore virksom-

heder. Regeringen støtter disse bestemmelser.

Regeringen lægger således afgørende vægt på, at det endelige forslag giver Dan-

mark mulighed for at opretholde det eksisterende oplysningsniveau i Danmark i

forbindelse med virksomhedsovertagelse.

Aflønning

Regeringen støtter reglerne om aflønning i kompromisforslaget, som er på linje

med forslagene i kapitalkravsdirektivet og Kommissionens henstilling.

Tredjelande

Regeringen kan støtte direktivets regler vedrørende tredjelande. Regeringen finder,

at forvaltere eller investeringsenheder fra tredjelande alene skal kunne opnå ad-

gang til at markedsføre deres andele i Danmark eller andre EU-lande, hvis de lever

op til krav, der er ækvivalente med direktivets regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til kompromisforslaget, men der ventes fortsat for-

handlinger om depositarreglerne, valuarreglerne samt bestemmelserne vedrørende

tredjelande.

Forhandlingerne om direktivet har overordnet afspejlet, at én gruppe lande, her-

under Danmark, ønsker en stærk regulering af forvaltere af alternative investe-

ringsenheder og en anden gruppe lande ønsker en mindre omfattende regulering

af forvaltere af alternative investeringsenheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Resumé

Momsfaktura

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af momssystemdirektivets regler for momsfaktura,

som indebærer en forenkling og harmonisering af reglerne. På ECOFIN-mødet den 16. marts

forventes en drøftelse af formandskabets seneste kompromisforslag.

KOM(2009) 21

Baggrund

Kommissionen har fremlagt en rapport om den teknologiske udvikling inden for

elektronisk fakturering (e-fakturering). Det fremgår af rapporten, at de gældende

IT-teknologiske krav ved udstedelse og modtagelse af e-fakturaer har begrænset

erhvervslivets anvendelse af omkostningsbesparende e-fakturaer. Samtidig inde-

bærer flere af de gældende regler for momsfakturaer administrative byrder for

erhvervslivet i EU. Det har betydet, at medlemslandene har indført nationale sær-

regler om fakturaer, hvilket skaber usikkerhed for virksomhederne om hvilke reg-

ler, der finder anvendelse.

EU-landene har et mål om at lempe de administrative byrder for erhvervslivet i

EU som led i, at de administrative byrder af EU-regler generelt skal reduceres

med 25 pct. inden udgangen af 2012. Kommissionen har ved fremsættelsen af sit

oprindelige momsfakturaforslag vurderet, at forslaget om at ophæve de teknologi-

ske særkrav til e-fakturaer potentielt vil kunne reducere de administrative byrder

for erhvervslivet i EU med 18 mia. euro (ca. 135 mia. kr.). Momsfakturaforslaget

udgør dermed et af de væsentligste forslag i Kommissionens samlede katalog for

reduktion af de administrative byrder for erhvervslivet i EU, hvor Kommissionen

har opgjort erhvervslivets samlede byrdelettelsespotentiale i EU til 123,8 mia. eu-

ro.

Indhold

Formålet med Kommissionens direktivforslag er at modernisere, harmonisere og

forenkle kravene til virksomhederne for udstedelse, modtagelse, indhold, opbeva-

ring m.v. af fakturaer.

Kommissionens forslag indeholder ændringer af momssystemdirektivet med hen-

syn til regler for:



Tidspunkter for fakturering, momsbetaling og momsfradrag,

lovvalgsregler for udstedelse og opbevaring af fakturaer, dvs. regler, der

fastsætter hvilket medlemslands regler, der skal finde anvendelse ved faktu-

raer ved grænseoverskridende handel,

ret og pligt til at udstede faktura,

indholds- og oplysningskrav til fakturaer,

definition af e-faktura samt udstedelse, modtagelse og opbevaring af faktu-

raer.

I forhold til lempelserne af de administrative byrder er det især moderniseringen

og forenklingen af e-faktura, der har et stort potentiale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af det spanske formandskabs seneste kompromisforslag af 17. febru-

ar 2010 udestår følgende:

Ad 1) Tidspunkter for momsbetaling og –fradrag i sammenhæng med fakturering

Efter de gældende EU-regler kan medlemslandene fastsætte nationale regler om

tidspunkter for fakturering og momsbetaling ved løbende leverancer af varer og

ydelser. Dog er der fra 1. januar 2010 indført en fælles EU-regel om årlig fakture-

ring og momsbetaling ved løbende grænseoverskridende leverancer af ydelser.

Kommissionen og formandskabet har foreslået en fælles EU-regel om månedlig

fakturering og momsbetaling ved løbende grænseoverskridende vareleverancer.

Ad 2) Lovvalgsregler for udstedelse og opbevaring af fakturaer

I dag er der ikke fastsat EU-regler for lovvalg for fakturaer ved grænseoverskri-

dende transaktioner, hvilket medfører eller potentielt kan medføre juridiske

spørgsmål og konflikter mellem f.eks. skattemyndighederne i ét medlemsland og

virksomhederne i et andet medlemsland om fortolkningen af de ellers fælles EU-

regler for udstedelse og opbevaring af fakturaer ved grænseoverskridende leveran-

cer.

Kommissionen har foreslået, at reglerne i medlemslandet, hvor den momspligtige

virksomhed er registreret, skal anvendes ved udstedelse af fakturaer. Reglerne i

medlemslandet, hvor den momspligtige virksomhed er etableret, har fast forret-

ningssted, har permanent adresse, eller har sædvanligt ophold, foreslås anvendt

ved opbevaring af fakturaer.

I det foreliggende kompromisforslag indgår som hovedregel, at reglerne i det

medlemsland, hvor leverancen finder sted, skal anvendes ved udstedelse af faktu-

raer. Endvidere foreslås en række undtagelsesregler, hvorefter det er reglerne i

medlemslandet, hvor leverandøren er etableret, der skal finde anvendelse mhp. at

reducere antallet af situationer, hvor sælgere fra et EU-land eller et tredjeland skal

sætte sig ind i op til 27 EU-landes fakturaregler. Reglerne i medlemslandet, hvor

den fakturerede leverance finder sted, foreslås som hovedregel anvendt ved opbe-

varing af kopier af udstedte fakturaer.

Ad 3) Ret og pligt til at udstede faktura

Efter de gældende regler er alle grænseoverskridende leverancer af momsfritagne

ydelser undtaget fra pligten til at udstede faktura.

Kommissionen har foreslået, at der indføres generel pligt til at udstede faktura for

grænseoverskridende leverancer af momsfritagne ydelser af hensyn til, at der er et

forskelligt omfang af momsfritagelser i medlemslandene, og at der bør være fælles

regler for fakturering af varer og ydelser, uanset om den konkrete leverance er

momsfritaget.

I det foreliggende kompromisforslag foreslås pligt til at udstede faktura for græn-

seoverskridende leverancer af momsfritagne ydelser, undtagen for forsikringsydel-

ser og finansielle ydelser, idet omfanget at grænseoverskridende leverancer har et

særligt stort omfang på dette område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 4) Indholds- og oplysningskrav til fakturaer

Der er fastsat fælles EU-regler om fuldstændig faktura, der skal indeholde en ræk-

ke oplysninger af hensyn til opkrævningen af momsen. Det enkelte medlemsland

kan få tilladelse til at indføre særlige nationale forenklinger.

Kommissionen har foreslået fælles EU-regler om fuldstændig faktura med yderli-

gere oplysningskrav og fælles EU-regler om forenklet faktura, der kan anvendes

ved mindre leverancer, og som har færre oplysningskrav end fuldstændig faktura.

Det foreliggende kompromisforslag svarer stort set til Kommissionens oprindeli-

ge forslag, idet kompromisforslaget dog rummer formuleringer, der synes at inde-

bære, at de enkelte medlemslande skal have mulighed for at kunne stille krav til

indhold og oplysning i forenklet faktura, der reelt svarer til kravene til fuldstændig

faktura.

Ad 5) Definition af e-faktura samt udstedelse, modtagelse og opbevaring af fakturaer

I de fælles EU-regler indgår en overordnet definition af elektronisk datatransmis-

sion. Der er ikke fastsat krav til oprindelsesægthed, indholdsintegritet og læsbar-

hed ved udstedelse og modtagelse af papirfakturaer – hverken ved indenlandske

eller grænseoverskridende leverancer. Oprindelsesægthed, indholdsintegritet og

læsbarhed for e-fakturaer skal garanteres ved elektronisk signatur eller EDI (Elek-

tronisk Data Information), der er et særligt lukket system for dataudveksling.

Medlemslandene kan lempe kravene for e-fakturaer ved indenlandske leverancer.

Kommissionen har ikke foreslået en ændret definition af elektronisk datatransmis-

sion, men en ophævelse af de teknologiske særkrav for brug af e-fakturaer. En

fjernelse af de teknologiske krav til e-fakturaer skønnes potentielt at kunne lette de

administrative byrder for erhvervslivet i EU med 18 mia. euro årligt.

I det foreliggende kompromisforslag foreslås e-faktura defineret som en faktura,

der opfylder EU’s krav mht. indhold, bliver indkodet i et elektronisk format og

opbevares på elektronisk media. Endvidere foreslås en ligestilling, dels mellem

papir- og e-fakturaer, dels mellem fakturaer ved indenlandske og grænseoverskri-

dende leverancer. Herefter skal fakturaudsteder og -modtager garantere oprindel-

sesægthed, indholdsintegritet og læsbarhed via indbydes aftalte metoder, fx an-

vendelse af e-signatur, EDI eller fornødne virksomhedskontroller.

Det foreliggende kompromisforslag søger at sammenfatte medlemslandenes for-

skellige synspunkter på vægtning af skattekontrol i forhold til lempelse af virk-

somhedernes administrative byrder. På den baggrund vil det foreliggende kom-

promisforslag i vedtaget form formentlig medføre knap så store lempelser af de

administrative byrder for erhvervslivet i EU – herunder relativt for dansk er-

hvervsliv – i forhold til de lempelser, som Kommissionens oprindelige forslag har

lagt op til.

Det vurderes dog, at det foreliggende kompromisforslag sammenfattende vil op-

fylde danske interesser med hensyn til, at der bliver indført fælles EU-regler, der

overvejende lemper krav til virksomhedernes oplysninger og administration ved

momsopkrævningen i forbindelse med udstedelse, modtagelse og opbevaring af

fakturaer. De fælles EU-regler ventes desuden at modvirke, at de enkelte med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemslande via national praksis og fortolkning kan stille yderligere krav i forhold til

de fælles EU-regler.

På ECOFIN den 16. marts 2010 ventes en drøftelse af forslaget.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 93 (nu artikel 113 i

EUF-Traktaten).

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er omfattet af EU’s eksklusive kompetence,

når det gælder de harmoniserede regler for det fælles momssystem. Regeringen er

enig heri, og derfor anses forslaget for at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om momsfaktura er omfattet af lov om merværdiafgift

(momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, samt bekendtgø-

relse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven (momsloven). Ved æn-

dringsbekendtgørelse nr. 1497 af 15. december 2009 er benyttet hjemmel i direkti-

vet til fra 1. januar 2010 at afskaffe de teknologiske krav til e-fakturaer ved inden-

landske leverancer.

En vedtagelse af Kommissionens forslag, inklusiv ændringerne fra formandska-

bets kompromisforslag, vil kræve ændringer af momsloven og af momsbekendt-

gørelsen.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke foretaget et skøn over virkningen for de administrative

byrder af fakturaforslaget under ét. Den skønner, at en gennemførelse af delele-

mentet vedrørende ophævelse af de teknologiske særkrav til elektroniske fakturaer

potentielt vil kunne lempe de administrative byrder for erhvervslivet i EU med i

størrelsesordenen 18 mia. euro årligt.

Det foreliggende kompromisforslag søger at sammenfatte medlemslandenes for-

skellige synspunkter på vægtning af skattekontrol i forhold til lempelse af virk-

somhedernes administrative byrder. På den baggrund vil det foreliggende kom-

promisforslag i vedtaget form formentlig medføre knap så store lempelser af de

administrative byrder for erhvervslivet i EU – herunder relativt for dansk er-

hvervsliv – i forhold til de lempelser, som Kommissionens oprindelige forslag har

lagt op til.

Det foreliggende kompromisforslag vurderes sammenfattende at opfylde danske

interesser med hensyn til, at der bliver indført fælles EU-regler, der overvejende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemper krav til virksomhedernes oplysninger og administration ved momsop-

krævningen i forbindelse med udstedelse, modtagelse og opbevaring af fakturaer.

De fælles EU-regler ventes desuden at modvirke, at de enkelte medlemslande via

national praksis og fortolkning kan stille yderligere krav i forhold til de fælles EU-

regler.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring hos følgende danske organisatio-

ner m.v., der har udtalt sig:

Advokatsamfundet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer,

Dansk Told- og Skatteforbund, Finansrådet, Foreningen af Danske Revisorer,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Landbrugsraadet og Sund & Bælt Holding

A/S. Herunder har Advokatsamfundet samt Sund & Bælt Holding A/S udtalt, at

de ikke har bemærkninger til forslaget.

Resumé af kommentarerne afgivet af Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer

samt Dansk Told- og Skatteforbund og som angår elementer i Kommissionens

oprindelige forslag, der – evt. omskrevet og redigeret – fortsat indgår i det seneste

kompromisforslag:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Dansk Industri

Høringssvar

Forlaget må anses at medføre en så væsentlig reduktion i

virksomhedernes administrative byrder, at forslaget alene

på den baggrund bør fremmes.

Kritisk over for forslag til periodiseringsregler, der kan an-

ses at gribe ind i den private aftalefrihed for leveranceperi-

oder og betalingsfrister.

Forslaget, hvorefter medlemslandene ikke må stille yderli-

gere nationale krav til udstedelse og opbevaring af faktura-

er, bør fastholdes.

Finder ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad sikrer, at en

faktura, udstedt i dét EU-land, hvor leverandøren er moms-

registreret, er gyldig i hele EU.

Antager, at forslaget til oplysningskrav om kundens moms-

registreringsnr., skal gælde salg til momspligtige personer,

idet

kravet

ikke

kan

opfyldes

ved

salg

til

ikke-

momsregistrerede.

Anmoder om at få præciseret, om forslaget til oplysnings-

krav om momsens forfaldstidspunkt afviger fra gældende

ret, herunder om det flytter forfaldstidspunktet.

Ophævelse af de teknologiske krav til e-fakturering er afgø-

rende for at opnå forslagets formål med udbredelse af e-

fakturering og administrative lempelser.

Landbrug og Fødevarer

Uhensigtsmæssigt, hvis sælger i ét EU-land skal angive

oplysninger på faktura om momsens forfaldstidspunkt i en

EU-handel ifølge momslovgivningen i et andet EU-land.

Dansk Told- og Skatteforbund

Oplysning om købers momsnr. på faktura ved indenlandsk

handel vil forbedre kontrol, men vil øge virksomhedernes

administrative byrder.

Fjernelse af oplysningskrav om leveringsdato på faktura vil

afskære SKAT fra kontrol af korrekt periodisering.

Forslaget m.v. har endvidere været sendt i ekstern høring hos følgende danske

organisationer m.v., der ikke har udtalt sig:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Arkitek-

ters Landsforbund, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Transport og Logistik, Den Almindelige Danske Lægeforening, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Statsautorise-

rede Revisorer, Forsikring & Pension, Hotel-, restaurant-, catering- og turister-

hvervets hovedorganisation (HORESTA), Håndværksrådet, IT-Branchen, Kom-

munernes Landsforening, LO - Landsorganisationen, Praktiserende Lægers Orga-

nisation, Skatterevisorforeningen, Tandlægeforeningen samt Teknisk Landsfor-

bund.

Supplerende udtalelser fra erhvervsorganisationer

Under hensyn til udviklingen i forhandlingerne om de foreslåede regler for e-

fakturaer, er der blevet indhentet supplerende udtalelser fra en række danske er-

hvervsorganisationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedindtrykket er, at flertallet af danske erhvervsorganisationer foretrækker

Kommissionens oprindelige forslag, hvorefter de teknologiske krav til e-fakturaer

skulle ophæves. Derimod vurderes formandskabets kompromisforslag at indebære

en stramning – ikke alene i forhold til Kommissionens oprindelige forslag – men

også i forhold til de gældende regler.

Visse danske erhvervsorganisationer har dog også bemærket, at regler og myndig-

hedskrav om anvendelsen af e-fakturaer kan medvirke til, at der bliver udviklet

den fornødne IT-software til at håndtere e-fakturaer, herunder system-til-system-

løsninger.

Samlet set lægger danske erhvervsorganisationer vægt på, at der indføres fælles

EU-regler for udstedelse og modtagelse af fakturaer, der ikke giver medlemslan-

dene adgang til at indføre skærpede nationale krav, og at de nye regler medfører

en lempelse i de administrative byrder i forhold til de gældende regler.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Nærhedsnotat

er fremsendt den 9. marts 2009. Grundnotat er fremsendt den 31. marts 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter overordnet forslaget, som indebærer en harmonisering og for-

enkling af reglerne vedr. momsfaktura.

Regeringen arbejder for at forslaget om månedlig periodisering for fakturering og

momsbetaling ved løbende grænseoverskridende vareleverancer ikke gennemfø-

res.

Regeringen arbejder desuden for ligebehandling af momsfritagne leverancer og

mener, at alle momsfritagne ydelser bør være undtaget fra pligten til at udstede

momsfaktura, hvilket er retsstillingen efter de gældende regler.

Regeringen arbejder endvidere for, at de enkelte medlemslande ikke skal kunne

stille krav til indhold og oplysning i forenklet faktura, der reelt svarer til kravene til

fuldstændig faktura, idet det begrænser lettelsen af de administrative byrder.

Ift. liberalisering af de teknologiske krav til e-fakturaer arbejder regeringen for, at

det af hensyn til administrative byrder alene bør pålægges den momspligtige virk-

somhed (fakturamodtager) at sikre oprindelsesægthed, indholdsintegritet og læs-

barhed for papir- og e-fakturaer, frem for at både udsteder og modtager af en

faktura hver for sig skal kunne garantere opfyldelsen af de nævnte krav.

Andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslandene støtter overordnet forslaget.