Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3003 - økofin Bilag 4
Offentligt
820105_0001.png
25. marts 2010
Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 16. marts
2010 til Folketingets Europaudvalg
Dagsordenspunkt 1
Alternative investeringsenheder
Sagen blev taget af dagsorden.
Dagsordenspunkt 2
Momsfaktura
Rådet vedtog en generel indstilling til et direktivudkast om momsfaktura, der har til
hensigt at modernisere, harmonisere og forenkle reglerne til virksomhederne for ud-
stedelse, modtagelse, indhold, opbevaring m.v. af momsfaktura, særlig e-faktura. Di-
rektivet gennemfører bl.a. en ligestilling mellem e-fakturaer og papirfakturaer, hvor de
teknologiske krav til e-fakturaer fjernes, der skønnes potentielt at kunne lette de admi-
nistrative byrder for erhvervslivet i EU med 18 mia. euro årligt. Direktivet vil blive
endeligt vedtaget af Rådet efter Europaparlamentet har afgivet sin udtalelse om sagen.
Dagsordenspunkt 3
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten – Opfølgning
på rådsafgørelse om pålæg til Grækenland
ECOFIN bød Grækenlands rapport af 8. marts velkommen, der vedrører opfølgning
på rådsafgørelse af 16. februar 2010 om pålæg om at bringe underskuddet ned under 3
pct. af BNP i 2012 og at gennemføre strukturelle budgetforbedringer på ca. 10 pct. af
BNP over perioden 2010-2012. Rådet bød ligeledes de yderligere budgetforbedrende
tiltag svarende til 2 pct. af BNP i 2010, som det græske parlament vedtog den 5. marts
velkommen. Rådet deler Kommissionens synspunkt om, at Grækenland nu er på rette
spor vedrørende implementeringen af stabilitetsprogrammet og rådsafgørelsen om
pålæg, og Rådet vurderer at Grækenland med de yderligere tiltag synes at kunne over-
holde budgetmålet for 2010. Grækenland skal fremlægge en ny rapport til ECOFIN
den 18. maj, hvor der, udover en yderligere præcisering af tiltagene i 2010, vil være
fokus på de tiltag, der skal gennemføres i 2011 og 2012.
Dagsordenspunkt 4a Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts
2010 -
Europa-2020
ECOFIN drøftede og nåede til enighed om rådskonklusioner vedrørende Europa-
2020 strategien med henblik på at forelægge konklusionerne for Det Europæiske Råd
på forårsmødet den 25. og 26. marts 2010. Rådet lægger vægt på at forbedre styrings-
struktur for Europa-2020 strategien, herunder gennem færre prioriteter og en foran-
kring af strategien i Det Europæiske Råd. Rådet finder, at vægten i strategien bør læg-
ges på mål indenfor vækst og beskæftigelse samt skabelsen af en konkurrencedygtig,
sammenhængende og grøn økonomi.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Dagsordenspunkt 4b Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts
2010 - Exit-strategier
Rådet vedtog udkast til rådskonklusioner vedr. exit-strategier i relation til arbejds- og
produktmarkeder samt de finansielle markeder, som forelægges Det Europæiske Råd
den 25. og 26. marts 2010. For så vidt angår konklusionerne vedr. exit-strategier for
arbejds- og produktmarkeder fremhævede Rådet, at sektorstøtten bør tilbagerulles så
hurtigt som muligt. Herefter bør de ekstraordinære arbejdsmarkedstiltag afløses af en
mere langsigtet udvikling på arbejdsmarkederne, som kan øge arbejdsudbud og be-
skæftigelse. Timingen af exit fra de ekstraordinære tiltag på arbejds- og produktmarke-
det vil dog under alle omstændigheder afhænge af de nærmere landespecifikke forhold.
I relation til konklusionerne om exit-strategien for de finansielle markeder vil Rådet
forsætte arbejdet hermed og vende tilbage hertil senere.
Dagsordenspunkt 4c Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts
2010 - Klimafinansiering
ECOFIN vedtog udkastet til rådskonklusioner, der efterfølgende forelægges Det Eu-
ropæiske Råd den 25. og 26. marts 2010. Konklusionerne byder Københavnsaftalen
velkommen og understreger aftalens ordlyd og forpligtelser vedrørende opstartsfinan-
siering, international klimafinansiering på det mellemlange sigt, behovet for måling,
rapportering og verificering (MRV), lav-emissions udviklingsstrategier, nationale re-
duktionsindsatser (NAMA), brugen af markedsmekanismer og påbegyndelsen af en
proces, der skal skabe grundlag for etableringen af Copenhagen Green Climate Fund.
ECOFIN vil fortsætte arbejdet med international klimafinansiering, herunder ud-
møntningen af Københavnsaftalen.
Dagsordenspunkt 5
Budget retningslinjer for 2011
ECOFIN vedtog udkast til rådskonklusioner om Rådets prioriteter for næste års bud-
get, herunder er at sikre budgetdisciplin, at de finansielle perspektiver skal overholdes
med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter og at der skal
ske en retvisende og realistisk budgettering. Kommissionen fremlægger sit budgetfor-
slag for 2011 i maj, og det endelige EU-budget for 2011 forventes vedtaget i novem-
ber/december 2010.