PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3008 - RIA Bilag 3
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale

Kontor

2010-3061/1-0063

SJE43625

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) og mødet i de blandede udvalg den 22.-23. april

2010

Side:

3-10

Dagsordenspunkt 1

E-justice, status for gennemførelse af e-

justice handlingsplanen

-orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Udkast til Rådets konklusioner om fore-

byggelse af økonomiske kriser og støtte

til økonomisk aktivitet

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

SIS II

Statusopdatering

Report vedrørende resultater af Milepæls-

test 1 (M1)

Rådskonklusioner vedrørende SIS II

-orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Tiltrædelse af EMRK

-orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Præsentation af Østrigs erfaringer med

anvendelse af ad hoc samarbejde i for-

bindelse med afholdelsen af EM i fod-

bold 2008

-orientering

KOM-dokument foreligger ikke

11-16

Dagsordenspunkt 2

17-20

Dagsordenspunkt 3

21-24

Dagsordenspunkt 4

25-26

Dagsordenspunkt 5

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27-29

Dagsordenspunkt 6

Orientering om ministermøde med USA

den 8. og 9. april 2010-04-07

-orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Den Europæiske Beskyttelsesordre

-generel enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Den Europæiske Narkotikapagt

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

30-37

Dagsordenspunkt 7

38-42

Dagsordenspunkt 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: E-justice

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-

sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-

me ”e-justice”, hvorved forstås benyttelse af informations- og kommuni-

kationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, videoafhø-

ring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen arbejder navnlig

med at skabe rammerne for etablering af en fælles europæisk e-justice-

portal på internettet. E-justice-portalen skal have til formål at forbedre

mulighederne for at anvende elektroniske redskaber i sager med aktører

fra flere medlemsstater, f.eks. gennem etablering af nogle fælles søgeme-

kanismer, der vil kunne gøre brugere i stand til at søge oplysninger i flere

medlemsstaters registre, herunder insolvensregistre. E-justice-portalen vil

også kunne danne rammen for bevisoptagelse eller bevisførelse i andre

medlemsstater under anvendelse af videokonferenceudstyr. Arbejdsgrup-

pen arbejder endvidere med mulighederne for at etablere et fælles identi-

fikationssystem og fælles standarder for oplysninger (metadata) om nati-

onal retspraksis. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28.

november 2008 blev vedtaget en handlingsplan for det videre arbejde

med e-justice. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv over for ar-

bejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillighed og

fremme af ”best practice” og standarder.

På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 22. - 23. april 2010 forventes det, at Rådet vil få fore-

lagt en rapport fra arbejdsgruppen om status vedrørende lanceringen af

e-justice-portalen, som er blevet udsat.

Sagen har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses

ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk

side agter man at tage arbejdsgruppens rapport til efterretning.

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-

munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-

afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-

disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationen

med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-

hederne for en samlet indsats på området.

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-

16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskab

udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-

ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor Rådet vedtog en række rådskon-

klusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejds-

gruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der udgør et koordinerende

forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og

kommunikationsteknologien.

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede e-justice-

arbejdsgruppen til at fortsætte arbejdet med e-justice i overensstemmelse

med de prioriteringer, som arbejdsgruppen havde anført i en rapport til

Rådet.

E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-

ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af en

tidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-

portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.

Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-

delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionen

vedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende

og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en

elektronisk betalingspåkravsprocedure.

På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede e-justice-

arbejdsgruppen en flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-

justice, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 27.-28. november 2008.

Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte til

arbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af

2009.

Herudover har e-justice været genstand for drøftelser på det uformelle

rådsmøde den 15.-16. januar 2009, og på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 26.-27. februar 2009 orienterede det tjekkiske formand-

skab om status for gennemførelse af handlingsplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmuligheder

for e-justice-projekter på fællesskabsniveau.

Senest fik Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.

juni

og på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november –

1. december 2009 forelagt rapporter fra e-justice-arbejdsgruppen om

status for arbejdet med at fremme e-justice, og på rådsmødet (miljø) den

22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om et fælles

identifikationssystem for national retspraksis.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-

arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.

Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-

retsakter henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag i gi-

vet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om det

overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV

(fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik

på at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang

til de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på

fællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-

ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:

- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-

rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der har

kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-

ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemer

på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måtte

være relevant, internationalt plan.

Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områder

tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:

- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).

- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-

feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistre

og tingbøger.

- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for det

europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning

(EF) nr. 1896/2006.

- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videokommu-

nikation i retssager med aktører fra flere medlemsstater, herunder

særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.

E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober

2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-

res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best

practices” – medlemsstaterne imellem.

Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være en

fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at

integrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen give

adgang til retsinformation, retslige og administrative myndigheders

hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med

henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver inden

for det europæiske retlige område.

Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,

der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.

E-justice-arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig om

arbejdet med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-

justice-portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører

og muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige regi-

stre i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglys-

nings- og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes således

hen imod, at portalen kommer til at indeholde en række forskellige så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til

elektronisk at søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre

samtidig via e-justice-portalen.

E-justice-arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giver

brugerne mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insol-

vens- og tolkeregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke

åben for offentligheden. På baggrund af prototypen diskuterer arbejds-

gruppen forskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder

brugeridentifikation, autentifikation og databeskyttelse. Det er arbejds-

gruppens opfattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlems-

staternes insolvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark

– ligesom enkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at der

her i landet ikke eksisterer et insolvensregister.

Vedrørende spørgsmålet om bevisoptagelse og bevisførelse i sager med

aktører fra flere medlemsstater, særligt videokonferencer, nedsatte e-

justice-arbejdsgruppen en underarbejdsgruppe bestående af en række

medlemslande, herunder Danmark, der skulle undersøge mulighederne

for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for afholdelse af

videokonferencer på tværs af landegrænser eventuelt via e-justice-

portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at udveksle erfaringer,

finde tekniske standarder og udarbejde en manual om fremgangsmåden

ved afholdelse af videokonferencer.

En informationspjece er blevet di-

stribueret i et antal eksemplarer til de centrale myndigheder i medlems-

staterne. For nylig er der desuden blevet indhentet oplysninger om vi-

deokonferenceudstyr ved de nationale domstole til brug for e-justice-

portalen, og for tiden er det under overvejelse i e-justice-

arbejdsgruppen, om der er behov for etablering af et online bookingsy-

stem for videokonferencer mellem medlemsstaternes domstole.

E-justice-arbejdsgruppen arbejder endvidere med etablering af et fælles

identifikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarder

for oplysninger (metadata) om national retspraksis.

På rådsmødet (miljø)

den 22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om et

fælles identifikationssystem for national retspraksis (European Case-Law

Identifier (ECLI)). I forlængelse heraf er der for nylig udarbejdet udkast

til rådskonklusioner om anbefaling af introduktion af det fælles identifi-

kationssysstem (European Case-Law Identifier (ECLI)) og fælles stan-

darder for oplysninger (metadata) om national retspraksis. Rådssekreta-

riatet vil i nær fremtid sende udkastet til rådskonklusioner i skriftlig hø-

ring hos medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden med

udvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringer

eller oversættelser) til e-justice-portalen. Der er således blevet nedsat en

uformel arbejdsgruppe, der skal overveje fremgangsmåden i forbindelse

med etablering af glossarerne nærmere. En række medlemsstater har ud-

trykt ønske om, at et glossar på insolvensrettens område prioriteres i den-

ne sammenhæng.

E-justice-portalen skal indeholde informationer om advokater og nota-

rer. E-justice-arbejdsgruppens hensigt er, at der på sigt endvidere vil

blive adgang til en tjeneste ”Find en advokat” eller ”Find en notar”.

Det bemærkes i den forbindelse, at notarfunktionen i Danmark – ligesom

i flere andre medlemsstater – varetages af domstolene, og at der således

ikke er tale om en særskilt juridisk profession.

Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som rådet

vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november

2008, skal bl.a. sikre, at e-justice-projektet i højere grad kommer til at

inddrage alle medlemsstater. Handlingsplanen skulle endvidere sikre, at

der inden udgangen af 2009 blev udarbejdet en funktionel version af e-

justice-portalen.

Kommissionen er i overensstemmelse med handlings-

planen ansvarlig for udviklingen af den første version af portalen. På

grund af tekniske vanskeligheder blev den oprindelig planlagte indvielse

af portalen, som skulle afholdes i Stockholm den 15. december 2009,

imidlertid aflyst. I den rapport om status for arbejdet med at fremme e-

justice, som blev forelagt for Rådet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 30. november – 1. december 2009, blev Kommissionen op-

fordret til at tage alle midler i brug med henblik på at lancere e-justice-

portalen snarest muligt. Kommissionen har dog endnu ikke kunnet oplyse

den endelige leveringsdato.

Med henblik på udviklingen af e-justice-portalen er der

blevet nedsat en

teknisk ekspertgruppe, som Danmark deltager i. Kommissionen har på

arbejdsgruppeniveau opnået enighed med medlemsstaterne om indholdet

af portalens første udgave. Portalen vil i første omgang primært komme

til at indeholde information om bl.a. retshjælp og videokonferencer samt

links til andre hjemmesider. Mål og tidshorisont for portalens nærmere

indhold fremgår i øvrigt af en ’road-map’ for arbejdet, som er udarbejdet

af Kommissionen,

og som er blevet drøftet i arbejdsgruppen.

På et møde i e-justice-arbejdsgruppen i efteråret 2009 præsenterede det

svenske formandskab

et dokument om ansvaret for administration af por-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

talens indhold. Efter indvielsen af portalen er det tanken, at medlemssta-

terne skal overtage ansvaret for medlemsstaternes egne sider. Medlems-

staterne skal herefter selv stå for at revidere og opdatere indholdet og

uploade det på siderne, og det vil af hver enkelt side på portalen fremgå,

hvem der har ansvaret for siden. Der vil i hver medlemsstat blive udpeget

en kontaktperson for de nationale sider. Det kan i den forbindelse oply-

ses, at der alene er tale om et begrænset antal sider for den enkelte med-

lemsstat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a. fortsat vil have ansvaret

for oversættelse af indholdet på medlemsstaternes sider.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22. - 23. april 2010 for-

ventes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-justice-

arbejdsgruppen om status vedrørende lanceringen af e-justice-portalen,

som – som anført ovenfor – er blevet udsat, og at Rådet vil blive opfor-

dret til at tage rapporten til efterretning. Det forventes, at Kommissionen

i rapporten igen vil blive opfordret til at tage alle midler i brug med hen-

blik på at lancere e-justice-portalen snarest muligt.

Gældende dansk ret

Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Som anført under pkt. 2 baseres arbejdet med e-justice på frivillighed og

koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best practices” – medlems-

staterne imellem. Afhængig af det indholdsmæssige omfang af portalen,

og hvordan den skal vedligeholdes, vil det kunne medføre merarbejde for

domstolene.

Høring

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i e-justice-

arbejdsgruppen den 18. september 2007 et forslag til en teknisk arkitek-

tur for e-justice-portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i e-justice-regi.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til

spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i sager med aktører fra flere medlemsstater. Det må dog natur-

ligvis i givet fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overens-

stemmelse med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt

kunne være forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være

decentrale løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte med-

lemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten

kan og ønsker at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 med

en række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

7. april 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender)

den 30. november – 1. december 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Udkast til Rådets konklusioner om forebyggelse

af økonomiske kriser og støtte til økonomisk aktivitet

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22. – 23.

april 2010 at få forelagt et udkast til rådskonklusioner om forebyggelse af

økonomiske kriser og støtte til økonomisk aktivitet med henblik på ved-

tagelse. Udkastet indeholder en række henstillinger til Kommissionen og

medlemsstaterne om at undersøge og analysere en lang række foranstalt-

ninger inden for RIA-området, der kan understøtte den økonomiske akti-

vitet og medvirke til at forebygge fremtidige økonomiske kriser. Udka-

stet bygger i høj grad på tiltag, som i forvejen er omfattet af Stockholm-

programmet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet

og har ikke i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side agter man

at tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Baggrund

Formandskabet har i lyset af den finansielle krise fremlagt et udkast til

rådskonklusioner, som indeholder en række henstillinger til Kommissio-

nen og medlemsstaterne om tiltag inden for RIA-området, der kan under-

støtte den økonomiske aktivitet og medvirke til at forebygge fremtidige

økonomiske kriser.

Udkastet til rådskonklusioner er ikke omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender. Det bemærkes dog, at efterføl-

gende tiltag som hovedregel må forventes at falde inden for det danske

RIA-forbehold.

Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22. – 23. april 2010 vil få forelagt udkastet til rådskonklusioner med hen-

blik på vedtagelse.

Det danske retsforbehold

For så vidt angår retsakter som f.eks. direktivforslag og forslag til for-

ordninger, der er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, er sådanne forslag

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Da forslaget ikke er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, har det danske

retsforbehold ingen betydning i forhold til det foreliggende udkast til

rådskonklusioner. Det bemærkes dog, at efterfølgende tiltag som hoved-

regel må forventes at falde inden for det danske RIA-forbehold.

Indhold

Der lægges i udkastet til rådskonklusioner op til, at Rådet vedtager en

række konklusioner om tiltag inden for RIA-området, der kan understøtte

den økonomiske aktivitet og medvirke til at forebygge fremtidige øko-

nomiske kriser. Hensigten med udkastet er at afbøde følgerne af nye

økonomiske kriser i videst muligt omfang og at styrke den økonomiske

aktivitet til fordel for borgere og virksomheder.

Udkastet indeholder således en række henstillinger til Kommissionen og

medlemsstaterne om at tage skridt og analysere en lang række foranstalt-

ninger af forskellig art inden for civil- og strafferetten. Udkastet bygger i

høj grad på tiltag, der i forvejen er omfattet af Stockholm-programmet.

De væsentligste tiltag, som indgår i udkastet til rådskonklusioner er føl-

gende:

Foranstaltninger vedrørende civile sager

Udkastet indeholder bl.a. en opfordring til Kommissionen om snarest

muligt at forelægge et forslag til revision af Bruxelles I-forordningen

(forordning (EF) nr. 44/2001) med henblik på at sikre den frie bevæge-

lighed og effektive fuldbyrdelse af retsafgørelser. Bruxelles I-

forordningen finder anvendelse i Danmark på mellemstatsligt grundlag

som følge af en parallelaftale med EU, der er gennemført i dansk ret ved

lov nr. 1563 af 20. december 2006.

Med henblik på at understøtte den økonomiske aktivitet bør det undersø-

ges, hvordan EU kan styrke beskyttelsen mod f.eks. kreditorunddragel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser, herunder ved at effektivisere fuldbyrdelse af retsafgørelser gennem

foreløbige retsmidler (f.eks. arrest og forbud). Kommissionen opfordres

derfor til at overveje, om der er behov for at fremlægge et forslag vedrø-

rende foreløbige retsmidler i civile sager med aktører fra flere medlems-

stater for at forhindre, at aktiver forsvinder, mens en retssag finder sted.

Foranstaltninger vedrørende insolvensbehandling

Kommissionen opfordres til at undersøge, hvordan reglerne i konkurs-

forordningen (forordning nr. 1346/2000) om kompetence, lovvalg samt

anerkendelse og håndhævelse af retsafgørelser fungerer og udarbejde en

rapport om medlemsstaternes gennemførelse af konkursforordningen

hurtigst muligt og senest den 1. juni 2012. Det bemærkes, at den materi-

elle lovgivning om insolvens hører under medlemsstaternes kompetence.

Det bemærkes endvidere, at forordningen som følge af Danmarks forbe-

hold vedrørende retlige og indre anliggender ikke er bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Foranstaltninger vedrørende kredit og markeder

Da en af årsagerne til finanskrisen antages at være utilstrækkeligt tilsyn

med kreditinstitutter og investeringsselskaber, indeholder udkastet bl.a.

en opfordring til medlemsstaterne til at lægge særligt vægt på gennemfø-

relsen og anvendelsen af Europa-Parlaments og Rådets direktiv om for-

brugerkreditaftaler (direktiv nr. 48/2008). Direktivet skal bl.a. medvirke

til at sikre, at såvel forbrugere som kreditorer i højere grad kan indgå

kreditaftaler på et tilstrækkeligt oplyst grundlag og på denne måde med-

virke til at undgå fremtidige finansielle kriser. Det bemærkes, at Dan-

mark forventes at gennemføre direktivet ved forslag til lov om ændring

af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (L 91, der blev fremsat

af justitsministeren den 16. december 2009).

Foranstaltninger vedrørende alternative metoder til tvistbilæggelse

Da voldgift har vist sig at være en effektiv måde at løse konflikter mel-

lem virksomheder i hele verden, opfordres Kommissionen til i forbindel-

se med revisionen af Bruxelles I-forordningen at overveje, hvordan an-

vendelsen af international voldgift fremover sikres bedst muligt.

Herudover opfordres medlemsstaterne til at overveje alle muligheder

med henblik på at fremme mægling i overensstemmelse med direktiv nr.

52/2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige om-

råde, idet mægling kan medvirke til at forhindre langvarige og dyre rets-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sager. Det bemærkes, at direktivet som følge af Danmarks forbehold ved-

rørende retlige og indre anliggender ikke er bindende for eller finder an-

vendelse i Danmark.

Foranstaltninger vedrørende intellektuel ejendomsret

For så vidt angår intellektuel ejendomsret indeholder udkastet bl.a. en

opfordring til Kommissionen om at forelægge et forslag om strafferetlige

foranstaltninger med det formål at sikre håndhævelsen af intellektuelle

ejendomsrettigheder.

Kommissionen opfordres endvidere til i forbindelse med udarbejdelsen af

en rapport om anvendelsen af Rom II-forordningen (forordningen nr.

864/2007) at analysere, hvordan reglerne om lovvalg fungerer i forhold

til sager om intellektuelle ejendomsrettigheder. Det bemærkes, at forord-

ningen som følge af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Udkastet indeholder endvidere en opfordring til medlemsstaterne og EU

om at fortsætte forhandlingerne vedrørende indgåelsen af en international

aftale om bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettighe-

der (ACTA – Anti-Counterfeiting Trade Agreement).

Foranstaltninger vedrørende lovvalg

Det bør overvejes, om der bør ske en harmonisering af lovvalgsreglerne

på områder, hvor det findes nødvendigt, f.eks. inden for de selskabsretli-

ge og forsikringsretlige områder. Begrundelsen herfor er, at det for at

forhindre juridisk usikkerhed er vigtigt at have lovvalgsregler, der præ-

cist fastlægger den lov, der finder anvendelse, i sager hvor mere end en

medlemsstats lovgivning kan finde anvendelse.

Strafferetlige foranstaltninger

Det understreges bl.a. i udkastet, at strafferetlige bestemmelser kun bør

anvendes som sidste udvej og i overensstemmelse med nærheds- og pro-

portionalitetsprincipperne. Samtidig understreges det, at strafferetten er

et nyttigt værktøj til at sikre beskyttelse af væsentlige aktiver og over-

holdelse af visse regler. Det bør derfor overvejes, om der bør foretages en

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende alvor-

lige børskursmanipulationer og andre ulovligheder af betydning for vær-

dipapirmarkedet (f.eks. misbrug af intern viden).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som i Stockholm-programmet understreges behovet for et program med

foranstaltninger, der omfatter udveksling af oplysninger om visse typer

rettighedsfortabelse. EU bør således arbejde for en mere systematisk ud-

veksling af oplysninger om afgørelser om frakendelse af retten til at drive

bestemte erhverv mv. og på sigt den gensidige anerkendelse af sådanne

afgørelser fra andre medlemsstater.

Foranstaltninger vedrørende nye teknologier

Det understreges bl.a. i udkastet, at det er vigtigt at forsætte arbejdet med

den europæiske e-justice-portal. E-justice-portalen har til formål at for-

bedre mulighederne for at anvende elektroniske redskaber i sager med

aktører fra flere medlemsstater, f.eks. gennem etablering af nogle fælles

søgemekanismer, der vil kunne gøre brugere i stand til at søge oplys-

ninger i flere medlemsstaters registre, herunder insolvensregistre. E-

justice-portalen vil også kunne danne rammen for bevisoptagelse eller

bevisførelse i andre medlemsstater under anvendelse af videokonferen-

ceudstyr.

Herudover opfordres der bl.a. til, at der anvendes elektroniske redskaber i

forbindelse med sager omfattet af den europæiske betalingspåkravspro-

cedure (forordning nr. 1896/2006) og den europæiske småkravsprocedure

(forordning nr. 861/2007). Det bemærkes, at de to forordninger som føl-

ge af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På baggrund af de teknologiske fremskridt, herunder udvikling af digitale

signaturer, bør medlemsstaterne endvidere fortsætte samarbejdet vedrø-

rende grænseoverskridende digital autentificering og digital signatur.

Andre foranstaltninger

Udkastet lægger bl.a. op til, at det bør overvejes at mindske den admini-

strative byrde for virksomhederne ved at forenkle visse krav for virk-

somheders etablering og funktion. En sådan forenkling må dog ikke føre

til, at krav til information og gennemsigtighed forringes.

Herudover opfordres medlemsstaterne til at overveje, om deres ejen-

domsmarkeder har tilstrækkelige garantier, idet den økonomiske krise i

visse lande har resulteret i en såkaldt boble på ejendomsmarkedet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner vurderes ikke i sig selv at have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Udkastet til rådskonklusioner om forebyggelse af økonomiske kriser og

støtte til økonomisk aktivitet har ikke været i høring.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for udkastet og kan

tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 7. april 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22.-23.

april 2010

at få forelagt en statusrapport om arbejdet med SIS II til orien-

tering.

Statusrapporten forventes at indeholde en tidsplan for og en over-

sigt over de økonomiske konsekvenser af arbejdet videre med SIS II og

oplysninger om en eventuel overgang til det alternative scenario.

Nær-

hedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om status for SIS II har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til statusrapporten.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet

at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-

ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS

1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-

gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november-1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdateret

statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videreud-

viklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-

holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme

rådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første

milepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010

forelå der endnu ikke et endeligt resultat fra den første milepælstest. I

overensstemmelse med rådskonklusionerne fra rådsmødet, der blev af-

holdt den 30. november 2009, blev det besluttet, at der på rådsmødet den

22.-23. april 2010 skal træffes beslutning om SIS II-projektets fremtid.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-

søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige

samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-

lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-

ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel

4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom

vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater (og associerede Schengen-lande).

Indhold

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22.-23.

april 2010

at få forelagt en statusrapport om arbejdet med SIS II til orien-

tering.

Statusrapporten forventes at indeholde en tidsplan for og en over-

sigt over de økonomiske konsekvenser af det videre arbejde med SIS II og

tilsvarende oplysninger om en eventuel overgang til det alternative sce-

nario.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Første milepælstest blev erklæret inkonklusiv (dvs. at der var for mange

fejl, men testen anses ikke for at være ikke-bestået). Der blev derfor fore-

taget en genkørsel af testen den 2. marts 2010. Der er på nuværende

tidspunkt ikke klarhed over, hvordan denne test er forløbet.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status

for SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten til efterret-

ning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde den

7. april 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den

25.-26. februar 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke, men Kommissionen har forelagt en

henstilling fra Kommissionen til Rådet om Rådets afgørelse om be-

myndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om aftalen om

Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til

beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsret-

tigheder, dokument af 17. marts 2010, SEC(2010) 305 final (fortro-

ligt)

Resumé

Formandskabet har på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 22.-

23. april 2010

lagt op til en orientering

om status for drøftelserne i råds-

arbejdsgruppen om grundlæggende rettigheder

vedrørende sagen om

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (her-

efter EMRK).

Der foreligger ikke noget KOM-dokument, men Kommissi-

onen har i overensstemmelse med fremgangsmåden efter EUF-

Traktatens artikel 218, stk. 3, i fortrolighed forelagt en henstilling fra

Kommissionen til Rådet om Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kom-

missionen til at føre forhandlinger om aftalen om Den Europæiske Uni-

ons tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneske-

rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Efter EU-Traktaten tiltræder Unionen Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (herefter EMRK). Sagen forventes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser eller have statsfinansielle konsekvenser. Sa-

gen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen. Fra dansk side agter man at tage orienteringen

til efterretning.

1. Baggrund

Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden har EU fået kompetence og pligt

til at tiltræde EMRK. Det følger således af EU-Traktatens artikel 6, stk.

2, at Unionen tiltræder EMRK. Samtidig er det fastsat, at tiltrædelsen af

EMRK ikke ændrer Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og

EUF-Traktaten.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal aftalen

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare

Unionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser,

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ik-

ke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlems-

staterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan aftale sikre, at tiltrædelsen

hverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.

Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold

til EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truf-

fet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med

dennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som med-

lemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57. Videre

følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse af

EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-

terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde

end fastsat i EUF-Traktaten).

2. Indhold

Der foreligger ikke noget KOM-dokument, men Kommissionen har i

overensstemmelse med fremgangsmåden efter EUF-Traktatens artikel

218, stk. 3, (om den nærmere procedure for indgåelse af aftaler med

tredjelande og internationale organisationer) i fortrolighed forelagt en

henstilling fra Kommissionen til Rådet om Rådets afgørelse om bemyndi-

gelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om aftalen om Den Eu-

ropæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse

af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 3, skal Rådet, efter at Kommissio-

nen har forelagt en henstilling, vedtage en afgørelse om bemyndigelse til

at indlede forhandlinger samt om udpegelse af Unionens forhandler. Da

den påtænkte aftale hverken falder ind under EU’s fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik eller hovedsagelig vedrører denne, må det antages, at

Rådet vil udpege Kommissionen til at være EU’s forhandler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter Kommissionens henstilling er det forudsat,

at EU skal tiltræde

EMRK i form af en tiltrædelsestraktat mellem EU og Europarådet, hvori

der samtidigt foretages de fornødne ændringer i EMRK. Alle Europarå-

dets 47 medlemsstater, herunder de 27 EU-medlemsstater, skal ratificere

tiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

EU’s tiltrædelse af EMRK rejser en lang række spørgsmål, som der skal

tages højde for i den rådsafgørelse, der bemyndiger Kommissionen til at

indlede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Som eksempler kan nævnes: hvorledes skal EU være repræsenteret i Eu-

roparådets organer.

Hvorledes sikres det, at både EU og den indklagede

medlemsstat kan

forsvare sig i en klagesag ved Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, når klagesagen rejser spørgsmål om fortolkningen

og anvendelsen af EU-retten. Skal EU alene tiltræde EMRK, eller skal

EU også tiltræde tillægsprotokollerne,

og i givet fald hvilke. I den forbin-

delse skal der tages stilling til, om EU alene skal tiltræde de protokoller,

som alle medlemsstater allerede har tiltrådt. I overensstemmelse med den

førnævnte protokol til Lissabon-Traktaten skal det sikres,

at EU’s tiltræ-

delse af en protokol ikke indebærer, at en medlemsstats forhold til

EMRK berøres i forhold til protokoller, som medlemsstaten ikke har til-

trådt.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom

den vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring.

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget høring i sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

Sagen har tidligere været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 1. februar 2010.

Sagen har ikke endnu været drøftet i Juridisk Specialudvalg.

Specialudvalget for institutionelle spørgsmål vil blive inddraget i sagen.

Det vil blive overvejet hvorvidt eksterne parter på menneskerettigheds-

området skal inddrages.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. fe-

bruar 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Præsentation af Østrigs erfaringer med anven-

delse af ad hoc samarbejde i forbindelse med afholdelsen af EM i

fodbold i 2008

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

I forbindelse med afholdelsen af EM i fodbold i 2008 indgik Østrig, der

sammen med Schweiz var værter for arrangementet, ad hoc aftaler med

andre EU-medlemsstater vedrørende samarbejde om politi- og sikker-

hedsrelaterede forhold i anledning af EM-slutrunden. Østrig forventes at

præsentere erfaringerne med dette ad hoc samarbejde og vedtagelse af de

nævnte samarbejdserklæringer. Det nærmere indhold af præsentationen

er ikke kendt. Præsentationen giver ikke anledning til overvejelser

vedrørende gældende dansk ret, lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser eller nærhedsprincippet.

1. Baggrund

Forud for Tysklands afholdelse af VM i fodbold i 2006 vedtog Tyskland

fælles erklæringer med andre medlemsstater om politi- og sikkerhedsre-

laterede samarbejde i overensstemmelse med anbefalingerne i EU’s

håndbog for politisamarbejde og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse

med internationale fodboldkampe samt EU’s håndbog for medlemsstat-

ernes samarbejde for at hindre terrorhandlinger ved større sportsbegiven-

heder.

F.eks. vedtog Tyskland og Danmark en sådan fælles erklæring om politi-

samarbejde, der fastsatte rammerne for tilstedeværelsen af danske for-

bindelsesofficerer, informationsudveksling og overvågning af personer,

der fra eller via Danmark rejste til Tyskland.

I 2008 vedtog Danmark forud for EM-slutrunden tilsvarende samarbejds-

erklæringer med Østrig.

2. Indhold

Det nærmere indhold af præsentationen kendes ikke.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen giver ikke anledning til overvejelser vedrørende nærhedsprincip-

pet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til præsentationen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Det forventes, at Danmark vil kunne tage præsentationen til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 7. april 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Relationerne EU-USA

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

de) den 23.-24. april 2010 vil orientere om aktuelle aktiviteter vedrørende

EU’s eksterne relationer med USA inden for retlige og indre anliggender.

Det forventes, at der bl.a. vil blive orienteret om opfølgning på den så-

kaldte Toledo-erklæring mellem EU og USA om flysikkerhed, den fælles

erklæring mellem EU og USA om bekæmpelse af terror samt dialogen

om migrationsspørgsmål. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterret-

ning.

Baggrund

EU afholder løbende møder med bl.a. USA vedrørende retlige og indre

anliggender. På disse møder drøftes en række emner, som har eller kan få

interesse for samarbejdet mellem EU og USA inden for retlige og indre

anliggender.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

de) den 25.-26. februar 2010 kort vil orientere om aktuelle aktiviteter

vedrørende EU’s eksterne relationer med USA inden for det nævnte om-

råde.

Indhold

2.1.

Formandskabet forventes at orientere om aktuelle aktiviteter vedrør-

ende eksterne relationer med USA inden for retlige og indre anliggender.

Det er endnu ikke klart, hvilke spørgsmål det nærmere drejer sig om,

men det forventes, at der vil blive orienteret om opfølgning på den så-

kaldte Toledo-erklæring mellem EU og USA om flysikkerhed, den fælles

erklæring mellem EU og USA om bekæmpelse af terror samt dialogen

om migrationsspørgsmål.

2.2.

På baggrund af drøftelser på det uformelle rådsmøde i Toledo den

20.-22. januar 2010 og drøftelserne med Secretary of the Department of

Homeland Security Janet Napolitano afgav EU og USA en fælles erklær-

ing om fly-sikkerhed. Der er for tiden drøftelser mellem USA og EU om

forskellige spørgsmål som opfølgning på erklæringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.

På baggrund af konsultationer mellem USA og det spanske EU-

formandskab har USA udarbejdet et udkast til en erklæring om bekæmp-

else af terror. Udkastet til erklæring er blevet behandlet af de relevante

EU-arbejdsgrupper, og det er tanken, at erklæringen skal vedtages på et

møde i Madrid den 8.-9. april 2010, hvor det spanske formandskab mø-

des med repræsentanter fra den amerikanske regering.

I udkastet til erklæring understreges det, at kampen mod terrorisme vil

være i overensstemmelse med EU’s og USA’s fundamentale værdier og

skal ske i fuld respekt for staternes suverænitet og retsstatsprincipper.

Det fremgår endvidere af udkastet, at en række instrumenter skal anven-

des i kampen mod terrorisme. Det drejer sig bl.a. om juridisk samarbejde,

og der skal endvidere gøres brug af efterretningsmæssige, diplomatiske

og finansielle instrumenter i kampen mod terrorisme.

2.4.

På det seneste uformelle EU-USA møde på højt niveau i Madrid den

11.-12. januar 2010 blev migrationsspørgsmål drøftet. Der blev i den for-

bindelse opnået enighed om, at en dialog om migrationsspørgsmål kunne

være et af resultaterne af EU-USA mødet den 8.-9. april 2010.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 7. april 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om den europæiske beskyttelsesordre

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed

for, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en

medlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,

anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-

skyttede person befinder sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ik-

ke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Dan-

marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har

derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har endvidere

ikke statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlems-

stater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

På rådsmødet den

25.-26. februar 2010 blev forslaget præsenteret, og der var en kort poli-

tisk drøftelse af forslaget. På rådsmødet den 22.-23. april 2010 forventes

Rådet at få forelagt en revideret udgave af forslaget med henblik på fæl-

les holdning. Danmark er overordnet positiv over for forslaget.

Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-

gender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i decem-

ber 2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfatte

alle former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetlige

som forvaltningsretlige afgørelser.

Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitet

kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning

inden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskytte

kvindelige voldsofre.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Ita-

lien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initi-

ativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttel-

sesordre.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål – med udgangspunkt i princippet om gen-

sidig anerkendelse – at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at

en afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en

medlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes af en anden medlemsstat

(fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder sig i denne

medlemsstat.

Forslaget er fremsat i medfør af TEUF artikel 82 om strafferetligt sam-

arbejde. Artikel 82, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

”Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på

princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgø-

relser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-

nes love og administrative bestemmelser på de områder, der

er nævnt i stk. 2 og i artikel 83.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindeli-

ge lovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:

a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre aner-

kendelse af alle former for domme og retsafgørelser i hele

Unionen

b) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne

om retternes kompetence

c) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andet

personale i retsvæsenet

d) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende

myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffor-

følgning og fuldbyrdelse af afgørelser.

2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensi-

dige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det poli-

timæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-

seoverskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rå-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almin-

delige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tager

hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstradi-

tioner og retssystemer.

Reglerne vedrører:

a) gensidig anerkendelse af bevismateriale mellem medlems-

staterne

b) enkeltpersoners rettigheder inden for straffeplejen

c) kriminalitetsofres rettigheder

d) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet

forudgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen af

denne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighed

efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette

stykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opret-

holde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for person-

er.”

Forslaget lægger op til en såkaldt ”tretrinsmodel”. De tre trin i model-

len er: 1) Udstedelse af en beskyttelsesforanstaltning i en stat (udstedel-

sesstaten), 2) den europæiske beskyttelsesordre udstedes på baggrund af

denne beskyttelsesforanstaltning, og 3) på baggrund af den europæiske

beskyttelsesordre træffes beslutning i en anden medlemsstat (fuldbyrdel-

sesstaten) om en beskyttelsesforanstaltning, der skal gælde i denne stat.

2.2. Hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre

Der kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligere

er truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i en stat, hvor den

person, foranstaltningen retter sig mod (personen, der forårsager fare),

er pålagt en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:

– en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller

steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person op-

holder sig, eller som vedkommende besøger,

– en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,

eller

– et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end en

nærmere angivet afstand.

En europæisk beskyttelsesordre udstedes af de kompetente myndigheder i

udstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede person, når denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

person agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage til

en anden medlemsstat.

2.2.2. Anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre

Efter modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuldbyrd-

elsesstaten modtagelsen og træffer en afgørelse i henhold til fuldbyrdel-

sesstatens nationale lovgivning på baggrund af den europæiske beskyt-

telsesordre. Hvis den europæiske beskyttelsesordre anerkendes, træffes

der afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger, som ville være til rådighed

i et lignende tilfælde i fuldbyrdelsesstaten.

Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskytte-

de person og den person, der forårsager fare, om de foranstaltninger,

som fuldbyrdelsesstaten træffer.

2.2.3. Afslagsgrunde

Fuldbyrdelsesstaten kan afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttel-

sesordre, hvis den ikke er fuldstændig, eller hvis kravene til typen af den

oprindelige beskyttelsesforanstaltning ikke er opfyldt. Hvis beskyttelses-

foranstaltningen er truffet inden for strafferetsplejen, er der endvidere en

række yderligere afslagsgrunde Det drejer sig bl.a. om amnesti i fuld-

byrdelsesstaten for den handling, der ligger til grund for beskyttelsesor-

dren, immunitet i fuldbyrdelsesstaten, strafferetlig forældelse i fuldbyr-

delsesstaten og kriminel lavalder i fuldbyrdelsesstaten.

2.2.3. Kompetencefordeling mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdelses-

staten

Efter forslaget lægges der op til, at fuldbyrdelsesstaten har kompetence

til i medfør af sin nationale lovgivning at træffe afgørelse på baggrund af

den europæiske beskyttelsesordre, herunder afgørelser i relation til både

strafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner. Fuldbyrdelsesstaten har

pligt til at informere udstedelsesstaten om overtrædelser af den foran-

staltning, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten.

Det er kun udstedelsesstaten, der i overensstemmelse med denne stats

lovgivning kan forny, ændre og tilbagekalde en europæisk beskyttelses-

ordre. Udstedelsesstaten har pligt til at informere fuldbyrdelsesstaten om

sådanne ændringer mv.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere proceduremæs-

sig karakter, herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indholdet af en europæisk beskyttelsesordre,

tilbagekaldelse af en beskyt-

telsesordre,

fremsendelses-, underretnings- og vejledningsprocedurer,

tidsfrister, sprog, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler

samt tidspunkt for gennemførelse af forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265

Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (po-

lititilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølge

vedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde

forulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætter

ikke, at der er begået en strafbar handling.

Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurdering

af sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,

at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkel-

ser af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en betin-

gelse, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af po-

litiet.

Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-

hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.

De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlin-

gen af sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.

3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at

meddele tilhold

Efter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-

le tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er be-

grundet mistanke om, at den pågældende person har begået en overtræ-

delse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigende

behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller en

overtrædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der er

omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelighe-

den, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den person-

lige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde, der i

øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde

til at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbryd-

elser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

Det kan forbydes den, der bortvises, at trænge sig ind på, forfølge med

skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe et med-

lem af husstanden (tilhold). Den, der bortvises, kan endvidere forbydes at

opholde sit i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen eller et

medlem i husstandens arbejds- eller uddannelsessted.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, at

gennemførelsen af forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssige

konsekvenser, idet en gennemførelse af direktivet bl.a. ville indebære, at

der etableres en ordning, hvorefter danske myndigheder skal anerkende

afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger truffet af kompetente myndig-

heder i andre EU-medlemsstater.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af

offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-

søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet

Institut for

Menneskerettigheder

har ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsforeningen af for-

svarsadvokater, Rigsadvokaten

Retspolitisk Forening.

Rigspolitiet

er på det foreliggende grundlag positivt indstillet over for

forslagets sigte, men anfører at der udestår en række spørgsmål, som

nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af en kompe-

tent myndighed.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Joan-Søstrene

er positive over

for forslaget og henstiller til, at forslagets bestemmelser gennemføres i

dansk ret, selvom Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forslaget.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at en forpligtelse, der

består i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatens

område, jf. det oprindelige forslags artikel 4, litra c, er en særdeles vidt-

gående indskrænkning i en persons menneskerettigheder i relation til be-

vægelsesfrihed og ophold i medlemsstaterne.

Rigsadvokaten

anfører, at et tilhold efter dansk ret ikke nødvendigvis

forudsætter en risiko for fareforvoldelse og bemærker, at ikke alle typer

af foranstaltninger, der opregnes i direktivet, findes i dansk ret. Der pe-

ges endvidere på, at udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre kan

føre til, at personen, der forårsager fare, får underretning om den be-

skyttede persons opholdssted. Der peges endvidere på, at det ikke frem-

går af forslaget, hvor længe den beskyttede person skal opholde sig i

fuldbyrdelsesstaten, for at det er muligt at få udstedt en europæisk be-

skyttelsesordre.

Retspolitisk Forening

er positiv over for forslaget og bemærker, at for-

slaget bør kunne udvides til også at omfatte andre persongrupper med

behov for grænseoverskridende beskyttelse, f.eks. vidner.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at målet med forsla-

get, nemlig at beskytte personer, som er i fare, ikke i tilstrækkelig grad

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan opfyldes af de enkelte medlemsstater som følge af den grænseover-

skridende karakter af de nævnte tilfælde. Målet kan derfor bedre nås på

EU-plan.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger Justitsministeriets vurdering, at

forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Finland,

Frankrig, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Un-

garn. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages

af Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

7. april 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Europæisk Narkotika Pagt

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 22.-23.

april 2010 at få forelagt et forslag til en europæisk pagt vedrørende be-

kæmpelse af den internationale narkotikahandel. Dokumentet har til

formål at styrke koordinationen mellem medlemsstaterne i samarbejde

med kommissionen og de berørte EU-agenturer, navnlig Europol, og

styrke det operationelle netværk af særlige tjenester i medlemsstaterne.

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har på det

foreliggende grundlag hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 25.-26. fe-

bruar 2010. På rådsmødet den 22.-23. april 2010 forventes Rådet at få

forelagt en revideret udgave af forslaget med henblik på fælles holdning.

Danmark er overordnet positiv over for forslaget.

Baggrund

I forbindelse med drøftelsen af den interne sikkerhedsstrategi for Den

Europæiske Union på det uformelle rådsmøde i Toledo den 20.-22. janu-

ar 2010 stillede Frankrig forslag om, at der udarbejdes en europæisk pagt

om bekæmpelse af narkotikasmugling. Det er hensigten, at dette instru-

ment skal

udgøre en konkret udmøntning af Stockholm-programmet.

Herudover skal forslaget

supplere den eksisterende EU narkohandlings-

plan 2009-2012 (2008/C 326/09) og udgøre en del af den interne sikker-

hedsstrategi, hvor narkosmugling er identificeret som en af de særlige

trusler, som EU’s medlemsstater står over for.

Frankrig understregede i forbindelse med det uformelle rådsmøde, at EU

navnlig bør fokusere på kokain- og heroinsmugling samt på konfiskation

af aktiver hidrørende fra narkotikakriminalitet.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 25.-26. februar 2010.

Det forventes således, at Rådet (retlige og indre anliggender) på råds-

mødet den 22.-23. april 2010 vil få forelagt udkastet til den europæiske

narkotikapagt med henblik på vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

2.1. Generelt

Udkastet til Den europæiske narkotikapagt sætter fokus på bekæmpelsen

af den internationale narkotikahandel og har til formål at styrke koordi-

nationen mellem medlemsstaterne i samarbejde med kommissionen og de

berørte EU-agenturer, navnlig Europol, og styrke det operationelle net-

værk af særlige tjenester i medlemsstaterne.

Der lægges endvidere op til et tættere samarbejde med EU’s partnere, og

i den forbindelse sættes der fokus på narkotikabekæmpelsen som et væ-

sentligt element i EU’s eksterne forbindelser.

Med forslaget understreges endvidere vigtigheden af, at de såkaldte tran-

sitlande i Vestafrika og Balkan-regionen tilknyttes det operationelle

samarbejde, og at EU styrker og udvikler forholdet til disse lande f.eks.

ved at iværksætte projekter i regionerne ledet af Europol.

Forslaget tager højde for, at EU’s medlemsstater er berørt i forskellig

grad af den grænseoverskridende narkotikahandel, og dokumentet retter

sig således særligt mod de medlemsstater, der er berørt af denne handel.

Det gælder bl.a. middelhavslandene, som oplever en stadig større til-

strømning af narkotika fra Vestafrika.

2.2. Forslagets hovedelementer

Forslaget indeholder tre hovedelementer: (a) indsatsen mod kokain, (b)

indsatsen med heroin, og (c) indsatsen vedrørende udbyttet fra strafbare

narkotikarelaterede forhold.

Forslaget koncentrerer sig således om to typer narkotika, kokain og he-

roin, men det understreges, at der kan komme tilsvarende initiativer i

forhold til andre typer af narkotika, herunder navnlig cannabis og synte-

tisk narkotika.

Bekæmpelsen af kokainruter

Denne del af forslaget indebærer, at der sættes fokus på kokainruter,

herunder navnlig kokainstrømme fra Sydamerika til Vestafrika der går

videre til middelhavsregionen. I den forbindelse lægges der bl.a. op til en

styrkelse af allerede eksisterende regionale platforme for samarbejde og

informationsudveksling i Vestafrika.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dokumentet lægger særligt vægt på informationsudveksling som en vig-

tig del af bekæmpelsen af kokainhandelen og fremhæver i den forbindel-

se, at Europol i en række sammenhænge bør være det forum, hvor de be-

rørte lande koordinere indsatsen.

Der lægges endvidere op til, at indsatsen mod narkotikasmugling til søs

og i luften skal forbedres og styrkes.

Bekæmpelsen af heroinruter

For det andet fokuserer forslaget på heroinruter, herunder navnlig at de

medlemsstater, der er berørt af heroinhandlen, udvikler en fælles tilgang

til problemet. Det skal særligt ske gennem en styrkelse af netværket af

forbindelsesofficerer i transitregionerne, bl.a. ved indsættelse af yderli-

gere forbindelsesofficerer i de relevante tredjelande.

Denne del af forslaget har særlig fokus på Balkan-regionen. Det under-

streges i den forbindelse, at det operationelle samarbejde i regionen bør

styrkes, at der skal etableres samarbejde med eksterne samarbejdsparter,

og at SECI-samarbejdet (Southeast European Co-operative Initiative)

skal videreudvikles bl.a. gennem tættere samarbejde med Europol.

Det fremhæves endvidere, at indsatsen mod anvendelsen af kemiske

prækusorer til ulovlig fremstilling af narkotika skal være en prioritet.

Udbyttet fra strafbare narkotikarelaterede forhold

Forslagets tredje element drejer sig om identifikation og konfiskation af

aktiver, der stammer fra narkotikakriminalitet, herunder samarbejdet i

henhold til Rådets afgørelse om samarbejde mellem medlemsstaternes

kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af ud-

byttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kri-

minalitet (2007/845 RIA).

Der lægges også i denne sammenhæng op til, at Europol i en række

sammenhænge bør være det forum, hvor de berørte lande koordinerer

indsatsen.

Det danske retsforbehold

For så vidt angår retsakter som f.eks. direktivforslag og forslag til for-

ordninger, der er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, er sådanne forslag

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Da forslaget ikke er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, har det danske

retsforbehold ingen betydning i forhold til det foreliggende forslag.

Gældende dansk ret

I regeringens handlingsplan "Kampen mod narko" fra 2003 er der fast-

lagt en række konkrete initiativer i forhold til forebyggelse, lægelig og

social behandling, retshåndhævelse, behandling af kriminelle stofmis-

brugere og internationalt samarbejde.

Det fremgår af regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020 – Viden,

vækst, velstand, velfærd”, at regeringen i forbindelse med satspuljefor-

handlingerne for 2011 vil udarbejde en ny handlingsplan mod stofmis-

brug (”Kampen mod narko II”), der skal revurdere den nuværende ind-

sats og komme med forslag til nye initiativer.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt ikke at ville have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, ligesom det vurderes ikke at ville have

statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Frankrig og støttet af formandskabet.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

den 7. april 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010.