Europaudvalget 2009-10
3009+3010 Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt
827193_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 13. april 2010
Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
den 26.-27. april 2010
SAMLENOTAT
1. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 .................................................... 2
2. Etablering af den fælles udenrigstjeneste ................................................................................. 4
3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af Borgerinitiativet ............................. 8
4. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien ................................. 11
5. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP).................................................................. 13
6. Afghanistan ............................................................................................................................... 16
7. Sudan ........................................................................................................................................ 19
8. Burma/Myanmar ..................................................................................................................... 22
9. EU som Global Aktør/opfølgning på Gymnich-møde ........................................................... 24
10. Unionen for Middelhavet ....................................................................................................... 26
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
827193_0002.png
1. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Jf. Lissabon-traktatens artikel 16(6) sørger Rådet for almindelige anliggender for opfølgningen på møder i Det
Europæiske Råd. På mødet den 26. april 2010 ventes en drøftelse af udeståender for så vidt angår de fem EU-
mål i Europa 2020-strategien samt nedsættelsen af taskforcen om styrkelse af økonomisk konvergens og krise-
håndteringsmekanismer.
2. Baggrund
Der blev afholdt møde i Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010. Jf. Lissabon-traktatens
artikel 16(6) sørger Rådet for almindelige anliggender for opfølgningen heraf. Opfølgningen vil
finde sted på førstkommende møde i Rådet for almindelige anliggender den 26. april 2010.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
I henhold til Lissabon-traktatens artikel 16 (6) forbereder Rådet for almindelige anliggender
møder i Det Europæiske Råd, ligesom det også sørger for opfølgningen. Rådet for almindelige
anliggender vil derfor den 26. april følge op på Det Europæiske Råd fra den 25.-26. marts 2010.
På Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 blev det for så vidt angår Europa 2020-
strategien besluttet, at Kommissionen frem mod DER i juni skal fremlægge 1) forslag vedrø-
rende nye integrerede retningslinjer, 2) forslag til en output-indikator på forskning, 3) forslag til
konkret uddannelsesmål, 4) forslag til indikatorer på social inklusion inkl. fattigdom. Alle disse
forslag vil blive drøftet i Coreper I og sektorrådene frem mod DER i juni. Kommissionen vil
endvidere i dialog med medlemsstaterne skulle arbejde med formuleringen af de nationale mål-
sætninger og identificering af flaskehalse.
Rådet for almindelige anliggender kan også ventes at drøfte nedsættelsen af taskforcen om styr-
kelse af økonomisk konvergens og krisehåndteringsmekanismer.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Opfølgningen på Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 indebærer ikke i sig selv statsfi-
nansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at opfølgningen på Det Europæiske Råd vil blive
fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne
konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Med udgangspunkt i afrapporteringen til Folketingets Europaudvalg og tidligere fremlæggelser
af mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 forventer regeringen at kunne tage op-
følgningen til efterretning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes endnu ikke.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forberedelsen af Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 blev forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering den 12. februar 2010 og den 19. marts 2010. Statsministeren afrapporte-
rede fra Det Europæiske Råd den 6. april 2010.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
827193_0004.png
2. Etablering af den fælles udenrigstjeneste
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Udenrigsrepræsentant Catherine Ashton har fremlagt forslag til etablering af den fælles udenrigstjeneste som en
separat tjeneste mellem Rådssekretariatet og Kommissionen. Tjenesten vil blive sat sammen af eksisterende tjene-
stegrene i Rådssekretariatet og Kommissionen, mens der også vil være mulighed for udsendelse af personale fra
medlemsstaternes diplomatiske tjenester. Der kan forventes fortsatte drøftelser af visse elementer i forslaget i Rå-
det, herunder muligvis særligt EU-delegationernes rolle inden for konsulære opgaver samt arbejdsdelingen i for-
hold til Kommissionen, mens der også forventes væsentlige forhandlinger i forhold til Europa-Parlamentet, hvis
medvirken kræves til fastlæggelsen af en række nødvendige følgeretsakter. Fra dansk side søges det aktivt at
bidrage til en konstruktiv etableringsproces for den fælles udenrigstjeneste, ligesom der arbejdes for, at de nye
instrumenter og muligheder i Lissabon-traktaten bringes til aktiv anvendelse med henblik på at styrke Europas
gennemslagskraft. På den baggrund støttes en snarlig vedtagelse af forslaget om etablering af den fælles udenrigs-
tjeneste.
2. Baggrund
Ifølge Lissabon-traktatens art. 27, stk. 3 (TEU), skal udenrigsrepræsentanten fremsætte forslag
til etablering af den fælles udenrigstjeneste. Forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet og med samtykke fra Kommissionen. Der vil derudover
være behov for at tilpasse en række øvrige retsakter, særligt vedr. budget og personale. På disse
områder kræves fuld medvirken fra Europa-Parlamentet.
Det fremgår af en erklæring til Lissabon-traktaten, at det forberedende arbejde med etablerin-
gen af den fælles udenrigstjeneste skal igangsættes umiddelbart efter underskrivelsen af trakta-
ten. På den baggrund godkendte Det Europæiske Råd den 29. oktober 2009 en rapport fra det
svenske formandskab med en række anbefalinger til etableringen af tjenesten. Samtidig vedtog
Europa-Parlamentet en betænkning om den fælles udenrigstjeneste med anbefaling om en tæt-
tere tilknytning til Kommissionen.
Catherine Ashton blev den 19. november 2009 af Det Europæiske Råd designeret som uden-
rigsrepræsentant, men kunne først optage hendes fulde ansvar som også viceformand i Kom-
missionen med tiltrædelsen af den samlede Kommission den 10. februar 2010.
På opfordring fra Ashton stillede den danske regering ultimo februar sin hidtidige EU-
ambassadør Poul Skytte Christoffersen til rådighed som hendes særlige rådgiver for etablerin-
gen af den fælles udenrigstjeneste.
Udenrigsrepræsentanten fremsatte derefter den 25. marts 2010 forslag om etableringen af tjene-
sten. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag om konsekvensændringer i hhv. finansfor-
ordningen og personalestatutten.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Lissabon-traktatens art. 27, stk. 3 (TEU), hvoraf det fremgår, at uden-
rigsrepræsentanten skal fremsætte forslag til etablering af den fælles udenrigstjeneste. Forslaget
skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og med samtykke
fra Kommissionen.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Det fremgår af forslaget, at den fælles udenrigstjeneste skal have sit hovedkontor i Bruxelles og
være et funktionelt selvstændigt organ separat fra såvel Kommissionen som Rådssekretariatet.
Den fælles udenrigstjeneste skal fungere under ledelse af udenrigsrepræsentanten og støtte den-
ne i alle dens funktioner, dvs. i gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, i
varetagelsen af formandskabet for Udenrigsrådet, samt i varetagelsen af udenrigsrepræsentan-
tens rolle som viceformand i Kommissionen med særligt ansvar for Unionens eksterne relatio-
ner og for koordinering af andre aspekter af EU’s eksterne politikker. Den fælles udenrigstjene-
ste skal tillige bistå Kommissionsformanden, Kommissionen og formanden for Det Europæi-
ske Råd.
Den fælles udenrigstjeneste skal arbejde sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester
samt Rådssekretariatet og Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem de forskellige om-
råder af Unionens eksterne politikker.
Det fremgår også af forslaget, at den fælles udenrigstjeneste skal ledes af en generalsekretær og
to vice-generalsekretærer. Tjenesten skal bestå af et antal geografiske og horisontale generaldi-
rektorater samt et antal stabsfunktioner for blandt andet juridiske og inter-institutionelle anlig-
gender. De eksisterende enheder i Rådssekretariatet for krisestyring – dvs. den samlede plan-
lægningsenhed, den civile kapacitetsenhed, militærstaben og situationscentret – skal indgå i den
fælles udenrigstjeneste med direkte reference til udenrigsrepræsentanten. Den fælles udenrigs-
tjeneste vil i øvrigt blive sammensat af en række eksisterende udenrigspolitiske enheder i Bru-
xelles, herunder primært de respektive generaldirektorater for udenrigsanliggender i hhv.
Kommissionen og Rådssekretariatet. Der forudses tilknyttet en liste over disse enheder til den
endelige rådsafgørelse.
Udenrigsrepræsentanten skal udpege den faste formand for komitéen for politiske og sikker-
hedspolitiske spørgsmål (PSC) blandt medarbejderne i den fælles udenrigstjeneste, samt for de
øvrige arbejdsgrupper under Rådet, der forventes at overgå til fast formandskab, herunder de
geografiske arbejdsgrupper og en række horisontale arbejdsgrupper.
Udover de centrale enheder i Bruxelles vil den fælles udenrigstjeneste bestå af Unionens eksi-
sterende delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer. EU-delegationerne vil
skulle ledes af en delegationschef under udenrigsrepræsentantens autoritet. Delegationschefen
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal sikre sammenhæng i alle dele af EU-delegationens arbejde og skal modtage instruktioner
fra udenrigsrepræsentanten. Inden for områder hvor Kommissionen er tildelt særlige beføjelser
ifølge traktaten – og det vil primært sige inden for forvaltning af de operationelle budgetter – vil
Kommissionen også kunne sende instruktioner til delegationerne. EU-delegationerne vil skulle
arbejde sammen med medlemsstaternes repræsentationer, og delegationerne forudses at kunne
støtte medlemsstaterne i deres konsulære bistand til borgerne efter anmodning fra medlemssta-
terne.
Den fælles udenrigstjeneste skal bestå af personale fra institutionerne og fra medlemsstaternes
diplomatiske tjenester. Sidstnævnte vil få status af midlertidige agenter, men alle medarbejdere
vil blive behandlet på lige fod. Udenrigsrepræsentanten vil have ansættelsesmyndigheden, mens
der skal sammensættes en ansættelseskomité med deltagere fra de to institutioner og medlems-
staterne. Alle ansættelser skal baseres på kvalifikationer ud fra den bredest mulige geografiske
base. Der vil være lige adgang for alle typer medarbejdere til alle stillinger i tjenesten. Personalet
i tjenesten skal omfatte en meningsfuld tilstedeværelse af statsborgere fra alle medlemslande.
Når tjenesten er fuldt etableret skal mindst en tredjedel af personalet komme fra medlemssta-
terne. Der skal fastlægges regler for mobilitet internt i tjenesten og i forhold til tilbagevending
til de afsendende tjenester.
Udenrigsrepræsentanten skal være ansvarlig for FUSP-budgettet, stabilitetsinstrumentet, in-
strumentet for samarbejde med de industrialiserede lande, public diplomacy og valgobservati-
onsmissioner. Den fælles udenrigstjeneste skal desuden bidrage til programmeringen for alle de
eksterne instrumenter, dvs. udviklingsinstrumentet, den europæiske udviklingsfond, menneske-
rettighedsinstrumentet, naboskabsinstrumentet og instrumentet for nukleart samarbejde. Den
fælles udenrigstjeneste skal her have særligt ansvar for at forberede Kommissionens beslutnin-
ger vedr. den strategiske og flerårige programmering, inkl. den regionale landeallokering, lande-
og regionalstrategier samt nationale og regionale indikative programmer, der skal fremlægges
for Kommissionens kollegium i fællesskab af udenrigsrepræsentanten og den relevante kom-
missær. Inden for alle disse skridt skal arbejdet foregå i tæt samarbejde med Kommissionens
tjenestegrene og under direkte opsyn af den relevante kommissær, dvs. udviklingskommissæren
fsva. udviklingsinstrumentet og udviklingsfonden, samt naboskabskommissæren fsva. nabo-
skabsinstrumentet.
Den fælles udenrigstjeneste skal underlægges reglerne for aktindsigt i forordning 1049/2001.
Udenrigsrepræsentanten skal fremlægge en rapport om etableringen af den fælles udenrigstjene-
ste i 2012, mens Rådet på forslag fra udenrigsrepræsentanten skal gennemgå rådsafgørelsen se-
nest i 2014. Udenrigsrepræsentanten skal desuden fremlægge årlige rapporter om sammensæt-
ningen af personalet i den fælles udenrigstjeneste.
Afgørelsen træder i kraft samme dag som dens vedtagelse; dog således at de elementer, som
kræver vedtagelse af følgeretsakterne vedr. ændringer af hhv. personalestatutten, finansforord-
ningen og budgettet først træder i kraft samtidig med disse ændringers ikrafttræden.
I det videre arbejde med etableringen af den fælles udenrigstjeneste har formandskabet fremlagt
en køreplan, der sigter mod vedtagelse på Rådet for almindelige anliggender den 26. april 2010.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til etablering af den fælles udenrigstjeneste. Der
forventes at foreligge en udtalelse i løbet af første halvår 2010.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelses-
niveauet.
Det fremgår af forslaget, at udenrigsrepræsentanten senest en måned efter afgørelsens vedtagel-
se skal fremlægge et skøn over indtægter og udgifter for den fælles udenrigstjeneste, inkl. en
etableringsplan med henblik på, at Kommissionen kan opstille et budget for tjenesten.
Etableringen af den fælles udenrigstjeneste skal basere sig på omkostningseffektivitet med bud-
getneutralitet som mål. Med henblik herpå ventes der at blive tale om en gradvis opbygning,
ligesom at alle muligheder for rationaliseringer bør udnyttes. For at sikre passende tilstedeværel-
se af personale fra medlemsstaterne – udover de eksisterende stillinger, der ventes overflyttet til
den fælles udenrigstjeneste fra Kommissionen og rådssekretariatet – skal der sikres stillinger via
omformning af eksisterende midlertidige stillinger i Kommissionen og Rådssekretariatet samt
via naturlig afgang og på anden vis. Derudover vil der blive behov for et begrænset antal yderli-
gere stillinger til midlertidigt ansatte fra medlemsstaterne, som vil skulle finansieres inden for
rammerne af de nuværende finansielle perspektiver.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støttes, at EU kommer til at spille en større rolle på verdensscenen. Som del her-
af søges det fra dansk side aktivt at bidrage til en konstruktiv etableringsproces for den fælles
udenrigstjeneste, ligesom der arbejdes for, at de nye instrumenter og muligheder i Lissabon-
traktaten bringes til aktiv anvendelse med henblik på at styrke Europas gennemslagskraft.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om, at etableringen af den fælles udenrigstjeneste bør vedtages snarest
mulig med henblik på en styrkelse af EU’s globale rolle.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget til etablering af den fælles udenrigstjeneste har ikke tidligere været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg. Sagen har dog i andre sammenhænge været drøftet med Europaudvalget,
senest i forbindelse med rådsmødet for almindelige anliggender og udenrigsanliggender den 22.
marts 2010. Grundnotat blev oversendt den 12. april 2010.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
827193_0008.png
3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af Borgerinitiativet
KOM (2010) 0119 endelig
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionens forslag til forordning om Borgerinitiativet blev fremlagt den 31. marts 2010. Kommissionen
foreslår, at en tredjedel af medlemsstaterne er tilstrækkeligt til at udgøre et betydeligt antal medlemslande. Vedr.
antallet af underskrifter pr. medlemsstat foreslås en proportionel tilgang ud fra fordelingen af pladser i Europa-
Parlamentet. Kommissionen vil etablere et system til registrering af borgerinitiativer, hvor Kommissionen samtidig
forpligtes til at give sit syn på, om et forslag falder inden for Kommissionens beføjelser, når en tredjedel af kravene
er opfyldt (300.000 underskrifter i min. tre lande). Ved registreringen af initiativer skal initiativtageren samti-
dig fremlægge oplysninger om evt. finansiering. Medlemsstaterne forpligtes til inden for tre måneder at verificere
underskrifterne i henhold til det enkelte lands praksis. Der indskrives en revisionsklausul i forordningen på fem
år, hvorefter Kommissionen vil rapportere om implementeringen.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2010) 119 endelig af 31. marts 2010 fremlagt sit forslag til for-
ordning, der skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, om etablering af Borgerinitiativet.
Med Lissabon-traktatens artikel 11 indføres et borgerinitiativ, hvorefter ”et
antal unionsborgere på
mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-
Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-
retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.”
Kommissionens forslag ba-
serer sig på grønbogen om borgerinitiativet af 11. november 2009 samt den efterfølgende hø-
ring, der udløb 31. januar 2010. Høringen indbragte 329 høringssvar fra interesseorganisationer,
private borgere m.v. Derudover baserer forslaget sig på det offentlige møde, der blev afholdt i
Bruxelles for alle interessenter den 22. februar 2010.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Forslagets behandling af emner kan overordnet deles op i to: På den ene side tager forslaget
stilling til underskriftsindsamlingernes repræsentativitet, herunder f.eks. antal repræsenterede
medlemsstater etc., og på den anden side spørgsmål af mere teknisk karakter som f.eks. certifi-
cering af underskrifternes ægthed, tidsfrister for behandlingen af anmodninger etc. De styrende
principper bag Kommissionens forslag er dels at sikre, at Borgerinitiativet er repræsentativt for
unionens interesser, dels at instrumentet skal være nemt at bruge. Procedurerne skal være sim-
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ple og brugervenlige, mens svindel og misbrug skal forhindres. Derudover sigter initiativet mod
ikke at lægge unødvendige administrative byrder over på medlemslandene.
Forslaget sætter minimumsantallet af medlemsstater til en tredjedel, altså ni medlemsstater.
Dermed vil reglerne for Borgerinitiativet være i overensstemmelse med de tærskelværdier, som
fremgår af andre dele af traktaten f.eks. bestemmelserne om forstærket samarbejde og subsidia-
ritetsprocedurerne. Som følge af de argumenter, der blev fremsat under høringsprocessen, læg-
ger forslaget op til en fast grænse for hvor mange underskrifter, der skal indsamles i den enkelte
medlemsstat, som er degressivt proportionalt med befolkningen i hver stat. For at sikre, at vær-
dierne er baseret på objektive kriterier, foreslår Kommissionen at basere dem på landenes antal
af medlemmer af Europa-Parlamentet multipliceret med 750. Systemet betyder, at tærskelgræn-
sen for Danmark vil være på 9.750 underskrifter jf. anneks 1 i udkastet til forordningen. Forsla-
get lægger derudover op til, at aldersgrænsen for deltagelse i et borgerinitiativ skal være valg-
retsalderen til Europa-Parlamentsvalg. For at underskrive et borgerinitiativ kræver det derud-
over, at personen er EU-borger.
Forslaget lægger op til, at Kommissionen etablerer et system til registrering af borgerinitiativer.
Ved registreringen oplyses initiativets titel med en kort beskrivelse af indholdet samt alle kilder
til finansiering ved tidspunktet for registreringen. Det er op til initiativtageren at beslutte, hvor-
dan underskrifterne til et borgerinitiativ indsamles. Det er altså også muligt at bruge internettet.
Det skal dog være muligt for medlemsstaterne at certificere online-underskrifterne. Det fore-
slås, at Kommissionen udarbejder detaljerede tekniske specifikationer til brug for implemente-
ringen af dette, og at disse fastlægges ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger. Tidsgrænsen
for indsamling af underskrifter sættes til 12 måneder fra initiativets registrering ved Kommissi-
onen. Forslaget lægger op til, at initiativtageren af et borgerinitiativ efter indsamling af 300.000
underskrifter fra minimum 3 medlemsstater indsender en anmodning om godkendelse af Bor-
gerinitiativet til Kommissionen. Kommissionen har derefter to måneder til at tage stilling til,
om Borgerinitiativet ligger inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og ellers overhol-
der traktatens bestemmelser. Dermed spares medlemsstaterne for at tjekke underskrifter før det
ligger fast, om Borgerinitiativet falder inden for Kommissionens beføjelser. Det er i den for-
bindelse op til det enkelte medlemsland, hvordan de vil verificere underskrifterne. Der sættes en
tidsfrist på tre måneder for medlemslandene til at verificere underskrifterne efter indsamlingen
er afsluttet. Kommissionen har derefter en tidsfrist på fire måneder til at tage stilling til, om
Borgerinitiativet er noget, man vil gå videre med. Beslutningen vil blive givet til initiativtageren,
Europa-Parlamentet og Rådet samt offentliggøres.
Kommissionens forslag fastslår derudover, at initiativtageren til et borgerinitiativ bliver ansvar-
lig for de indsamlede persondata i overensstemmelse med de nationale databeskyttelsesregler,
som direktiv 95/46/EC (vedr. beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger) sætter rammerne for.
Kommissionens forslag lægger derudover op til, at der indskrives en revisionsklausul, hvorefter
Kommissionen fem år efter ikrafttrædelsen skal reportere om implementeringen af Borgerinitia-
tivets bestemmelser.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ændringer til forordningens anneks kan ske ved delegerede retsakter i henhold til forordningen
om Borgerinitiativets artikel 16, 17 og 18.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Borgerinitiativet forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne overvejelser i forbindel-
se med de forslag, som Kommissionen måtte fremkomme med som følge af Borgerinitiativet.
Der forventes ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser forbundet med Borgerinitiativet.
9. Høring
Grønbogen har været i høring hos EU-specialudvalget for institutionelle anliggender, ligesom
der er etableret et ad hoc udvalg, der har drøftet dansk holdning til grønbogens forslag. Kom-
missionens grønbog har ligeledes været i høring blandt danske organisationer, der er inddraget i
den danske EU-beslutningsprocedure. De indkomne svar lægger sig i stor stil op af Kommissi-
onens forslag, som det er præsenteret i KOM(2010) 119 endelig. De modtagne høringssvar er
oversendt til Folketingets Europaudvalg.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen. Sammenfattende ses for-
slaget umiddelbart at afspejle danske interesser ved at gøre initiativet så let tilgængeligt for bor-
gerne som muligt samtidig med, at der sikres en bred repræsentation blandt medlemsstaterne.
Derudover er de administrative byrder for medlemsstaterne holdt på et minimum, hvilket ligger
godt i forlængelse af regeringens holdning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemslande har endnu ikke ytret sig om Kommissionens forslag, men det forventes,
at det generelt vil blive modtaget positivt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om Kommissionens grønbog blev den 14. december 2009 fremsendt til Folketin-
gets Europaudvalg. Grundnotat om Kommissionens forslag til forordning blev oversendt den
12. april 2010.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
827193_0011.png
4. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien
KOM (2010) 0112
KOM (2010) 0113
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om status for samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien
og Rumænien med udgangspunkt i Kommissionens interimsrapporter for hvert af de to lande. Rådskonklusio-
nerne ventes at opfordre til hurtige resultater på de udeståender, som Kommissionen har påpeget. Der forventes
som udgangspunkt ingen substansdrøftelse.
2. Baggrund
Samarbejds- og verifikationsmekanismen indgik som en del af Bulgariens og Rumæniens EU-
tiltrædelse den 1. januar 2007. Mekanismen er med hjemmel i tiltrædelsestraktaten for de to
lande etableret ved to separate Kommissionsbeslutninger i efteråret 2006 og omhandler udestå-
ender på det retslige område, herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.
Konkret har Kommissionen vedtaget 6 benchmarks for Bulgarien og 4 benchmarks for Rumæ-
nien. Kommissionen udarbejder i medfør af mekanismen to rapporter årligt om de to landes
overholdelse af de formulerede benchmarks. Mekanismen vil være i kraft, indtil alle bench-
marks er opfyldt.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Kommissionen offentliggjorde den 23. marts 2010 sine seneste interimsrapporter under meka-
nismen for de to lande. Disse rapporter giver en teknisk opdatering på væsentlige fremskridt
indenfor de sidste seks måneder i de to lande. Kommissionen ventes til sommer 2010 at offent-
liggøre en rapport med vurderinger i forhold til de opstillede benchmarks.
I forhold til Rumænien konkluderer rapporten, at Rumænien i løbet af de sidste seks måneder
ikke har formået at opretholde momentum i forhold til de reformer, som blev gennemført i
første halvår af 2009. Det skyldes dels forsinkelser i den parlamentariske behandling, dels kapa-
citeten i det juridiske system. Dog fortsætter det nationale antikorruptionsdirektorat med at vise
fremskridt i kampen mod korruption.
I forhold til Bulgarien konkluderer rapporten, at der er sket visse fremskridt. Den bulgarske
regering har i de sidste seks måneder lanceret en række reforminitiativer, der fortjener anerken-
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
delse. Selvom effekten endnu ikke kan ses, viser gennemførelsen tegn på en bulgarsk anerken-
delse af nødvendigheden af disse reformer. Rapporten understreger dog, at yderligere reformer
er nødvendige, jf. Kommissionens rapport fra sommeren 2009, med henblik på at gøre kampen
mod organiseret kriminalitet og korruption til Bulgariens topprioritet.
Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner uden substansdrøftelse. Formandskabet ventes at
lægge op til, at rådet byder rapporterne velkomne, og at rådskonklusionerne derudover bakker
op om Kommissionens anbefalinger og linje.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen bakker op om Kommissionens rapporter og monitorering samt støtter, at de to
lande opfordres til hurtigst muligt at opfylde alle benchmarks. Monitoreringen bør først ophæ-
ves, når alle benchmarks er opfyldt.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om at byde Kommissionens rapporter velkomne og udtrykke støtte til
konklusionerne, herunder at opfordre Bulgarien og Rumænien til at opfylde alle udeståender.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens statusrapporter for Rumæniens og Bulgariens fremskridt i forhold til bench-
marks nævnt i samarbejds- og verifikationsmekanismen, blev senest forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering den 11. september 2009.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
827193_0013.png
5. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet vil emner relateret til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) blive drøftet. Forsvarsmi-
nistrene ventes at fokusere på de igangværende militære operationer såvel som Det Europæiske Forsvarsagentur,
maritim sikkerhed og udviklingen af militære kapaciteter. Desuden ventes forsvarsministrene at drøfte EU’s
krisestyringsmekanismer i lyset af de seneste erfaringer fra Haiti. På en fælles session mellem udenrigs- og for-
svarsministrene ventes drøftelsen fokuseret på EU’s indsats i Afghanistan (se særskilt samlenotat om Afghani-
stan).
2. Baggrund
Udviklingen af CSDP-samarbejdet under det spanske EU-formandskab har fokuseret på aktivi-
teter og fremskridt i relation til udbedring af militære kapacitetsmangler i EU, ligesom det har
været præget af indledningsvise drøftelser af, hvorledes de CSDP-relaterede bestemmelser i
Lissabon-traktaten skal implementeres. Rådsmødet vil for forsvarsministrenes vedkommende
udgøre sidste samling under det nuværende spanske formandskab.
Katastrofen i Haiti har skabt fornyet fokus på EU’s krisestyringsmekanismer. Overordnet set
reagerede EU hurtigt og det europæiske monitorerings- og informationscenter (MIC) blev akti-
veret den 13. januar 2010, dagen efter katastrofen. MIC’en har efterfølgende løbende koordine-
ret med FN. Med henblik på at koordinere et konkret krisestyringsbidrag til forbedring af den
sikkerhedsmæssige situation etableredes den 25. januar 2010 koordinationsenheden EUCO
Haiti. EUCO Haiti har koordineret medlemslandenes bidrag på det sikkerhedsmæssige område
med henblik på at forhindre overlappende tiltag og for at sikre, at der leveres bidrag, der er øn-
sket af FN.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Forsvarsministrenes drøftelser forventes primært at omhandle EU’s militære operationer og
udviklingen af militære kapaciteter.
Hvad angår de militære operationer vil Operation Atalanta til beskyttelse af nødhjælpsskibe
og bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst blive drøftet. Operationen har pt. mandat
frem til den 13. december 2010, og forventes
at blive forlænget herefter.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Operation Althea i Bosnien-Hercegovina står fortsat overfor en overgang til en trænings- og
kapacitetsopbyningsmission, om end timingen for en sådan overgang stadig er uafklaret.
Sikkerhedssituationen i Bosnien-Hercegovina vurderes fortsat stabil, mens den politiske
situation fortsat er præget af spændinger.
Endelig forventes Rådet briefet om status for operation EUTM Somalia til træning af soma-
liske sikkerhedsstyrker i Uganda, som blev iværksat den 7. april 2010.
Danmark er grundet forsvarsforbeholdet afskåret fra at deltage i EU’s militære operationer.
Hvad angår udviklingen af militære kapaciteter, vil direktøren for Det Europæiske Forsvars-
agentur orientere Rådet om status for agenturets igangværende projekter og aktiviteter. Rådet
ventes desuden at blive præsenteret for EU’s Militærkomités fremskridtsrapport for udvikling
af militære kapaciteter. Denne vil gøre status over aktiviteter og fremskridt i relation til udbed-
ring af militære kapacitetsmangler i EU i løbet af det seneste halve år.
Forsvarsministrene ventes desuden at drøfte maritim sikkerhed. Det spanske formandskab har
videreført det svenske formandskabs prioritering af øget integration af maritime overvågnings-
systemer. Drøftelserne ventes at fokusere på, hvorledes øget samarbejde, informationsdeling og
integration af systemer på tværs af grænser og sektorer kan bidrage til øget effektivitet og effici-
ens, og dermed en højere grad af maritim sikkerhed.
Forud for rådsmødet vil der blive afholdt møde i styringsrådet for Forsvarsagenturet. Danmark
deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i Forsvarsagenturet og således heller ikke i dets
styringsråd.
I lyset af de seneste erfaringer fra Haiti ventes Rådet at drøfte, hvorledes EU også i fremtiden
kan reagere hurtigt og effektivt i tilfælde af katastrofer, herunder eventuelt også hvorledes mili-
tære kapaciteter kan indgå i EU’s hjælpeindsats.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Ikke relevant.
9. Høring
Sagen har ikke været i høring.
10. Regeringens foreløbige holdning
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Overordnet støtter regeringen udviklingen af CSDP-samarbejdet. Regeringen lægger vægt på, at
EU er i stand til at reagere hurtigt og effektivt på katastrofer og på, at denne reaktion sker på en
måde, der er koordineret med FN. Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i
foranstaltninger, der har indvirkning på forsvarsområdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes bred opbakning blandt medlemslandene til den videre udvikling af CSDP. Der ven-
tes endvidere bred enighed om behovet for, at EU kan reagere hurtigt og effektivt på katastro-
fer og på, at denne reaktion sker på en måde, der er koordineret med FN.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Drøftelserne af EU’s krisestyringsmekanismer i lyset af erfaringerne fra Haiti har været forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. februar 2010. CSDP-relaterede emner gene-
relt og spørgsmål vedrørende integration af maritim overvågning har senest været forelagt Fol-
ketingets Europaudvalg til orientering den 13. november 2009.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
827193_0016.png
6. Afghanistan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte situationen i Afghanistan i forbindelse med en gennemgang af implementeringen af EU’s
handlingsplan for øget indsats i Afghanistan og Pakistan, der blev vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) og endosseret af Det Europæiske Råd i oktober 2009.
2. Baggrund
Det spanske EU-formandskab ventes i overensstemmelse med konklusionerne fra Rådet (al-
mindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. oktober 2009 at følge op med en drøf-
telse af Afghanistan i forbindelse med en første halvårlig gennemgang af implementeringen af
EU’s handlingsplan for øget indsats i Afghanistan og Pakistan. Drøftelsen ventes at være fælles
mellem EU’s udenrigs- og forsvarsministre.
EU’s handlingsplan for øget indsats i Afghanistan og Pakistan blev vedtaget af Rådet (alminde-
lige anliggender og eksterne forbindelser) og endosseret af Det Europæiske Råd i oktober 2009
med henblik på effektiv koordinering og synergi mellem EU og medlemslandenes indsats i Af-
ghanistan. Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne har i forlængelse heraf udfærdiget en im-
plementeringsplan, der opstiller følgende prioritetsområder: Civil kapacitetsopbygning, regional
regeringsførelse, valgreform, reintegration og økonomisk udvikling. I forbindelse med priorite-
ringen af disse lægges særlig vægt på afghansk ansvar for bedre regeringsførelse med henblik på
især at sikre respekt for menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse.
Handlingsplanen understreger endvidere etableringen af en fælles EU-repræsentation for
Kommissionen og Rådssekretariatet i Kabul samt EU’s politimission i Afghanistan (EUPOL)
som særlige indsatsområder. Den 1. april 2010 tiltrådte Vygaudas Usachas posten som eneste
repræsentant for EU i Afghanistan. Der blev hermed taget skridt til at styrke den koordinerede
EU-indsats på stedet i tæt samarbejde med øvrige internationale aktører. EU’s særlige repræsen-
tant vil også fremadrettet lede implementeringen af handlingsplanen i samarbejde med med-
lemsstaternes repræsentanter i Kabul.
Rådet understregede senest på rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) i
marts 2010 sin støtte til resultaterne af den internationale ministerkonference om Afghanistan i
London i januar 2010. London-konferencen igangsatte en række processer inden for planlæg-
ning af transition, reintegration, harmonisering af international støtte og styrkelse af internatio-
nal donorkoordination, forbedret regeringsførelse og myndighedsudøvelse. Konferencen frem-
stod som et skridt i retning af øget afghansk ejerskab og gradvis overdragelse af sikkerhedsan-
svaret til afghanerne.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tilsagnene fra London-konferencen vil på en kommende international ministerkonference un-
der afghansk lederskab i Kabul senere i år skulle omsættes til konkrete planer både på det mili-
tære og det civile område, herunder for så vidt angår etablering af sikkerhed og præsident Kar-
zais løfter om politiske reformer og økonomisk udvikling.
Fra EU’s side har man understreget vigtigheden af et troværdigt, inklusivt og sikkert foreståen-
de parlamentsvalg i Afghanistan i efteråret 2010 i overensstemmelse med det afghanske folks
vilje.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at følge op med en drøftelse af Afghanistan i forbindelse med en første halvårlig
gennemgang af implementeringen af EU’s handlingsplan for øget indsats i Afghanistan fra ok-
tober 2009. Gennem EU’s handlingsplan vil EU i samarbejde med FN og andre internationale
partnere fortsætte med at yde langsigtet støtte til Afghanistan gennem programmer for institu-
tionsopbygning og civil kapacitet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er fortaler for en styrkelse af EU’s rolle i Afghanistan og har derfor støttet udarbej-
delsen af implementeringsplanen for EU’s handlingsplan, herunder særligt fokus på god rege-
ringsførelse, menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af EU’s vedtagne handlingsplan om øget indsats i Afghanistan og Pakistan forven-
tes det, at der fortsat vil være opbakning fra medlemslandene til et stærkt EU-engagement i Af-
ghanistan.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Afghanistan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. marts
2010.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
827193_0019.png
7. Sudan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
2010-2011 byder på betydelige udfordringer for Sudan og det internationale samfund. Den aktuelle politiske
situation er domineret af valgene, som i henhold til 2005 fredsaftalen gennemføres i perioden 11.-13. april
2010, samt af overvejelser om den proces, som skal lede frem til folkeafstemningen i 2011 om Sydsudans frem-
tid. Rådsmødet finder sted umiddelbart efter valgene, og resultatet vil muligvis være kendt sammen med en forelø-
big vurdering fra EU’s udsendte valgobservationsmission. Gennemførelsen af valget i Darfur er vanskelig, da en
stor del af de flere millioner internt fordrevne ikke er blevet registreret, og store områder i Darfur er utilgængelige
på grund af sikkerhedssituationen. Valgene forventes at give præsident Bashir legitimitet og befæste hans position
i Nordsudan. Nord-syd fredsaftalen i Sudan kommer til sin afslutning i juli 2011. Væsentlige dele af fredsafta-
len er endnu ikke gennemført. Det er afgørende at fremme forhandlinger mellem partnerne om de udestående
spørgsmål under den gældende fredsaftale, og især om parternes relationer efter 2011, uanset om Sydsudan ved
fredsaftalens udløb vælger at blive inden for en føderal stat eller ønsker selvstændighed.
2. Baggrund
Behandlingen af Sudan på rådsmødet i september 2009 fokuserede på udviklingen i Sudan efter
kendelsen fra Den Permanente Voldgiftdomstol i juli 2009 om grænsedragningen omkring det
olierige Abyei-område og forvisningen af et antal udenlandske nødhjælpsorganisationer i køl-
vandet på Den Internationale Straffedomstols arrestordre på præsident Bashir i marts 2009.
Den aktuelle politiske situation er helt domineret af valgene, som i henhold til 2005 fredsaftalen
gennemføres i perioden 11.-13. april 2010, samt af overvejelserne om håndteringen af de sidste
16-18 måneder af fredsaftalens løbetid, herunder folkeafstemningen i januar 2011 om Sydsu-
dans fremtid. Dertil kommer forhandlingerne mellem parterne om fremtidige rammer og prin-
cipper for de indbyrdes relationer efter fredsaftalens udløb.
Nord-syd fredsaftalen fra 2005 udløber i juli 2011. Fredsaftalens detaljerede bestemmelser re-
præsenterede en forhandlet overgang til demokratiske tilstande, og aftalens helt centrale ele-
menter var selvbestemmelse for Syd, gennemførelse af demokratiske valg og en mere ligelig
fordeling af økonomiske ressourcer og politisk repræsentation, bl.a. etablering af en samlingsre-
gering i Khartoum. Dette skulle bidrage til at gøre et forenet Sudan til et attraktivt land for
Sydsudans marginaliserede befolkning.
Valgene i april 2010, hvortil EU har udsendt en valgobservationsmission, er politisk kontrover-
sielle. Det dominerende politiske parti i Sydsudan SPLM (Sudan People’s Liberation Move-
ment) udviser ikke stor interesse for valgene, men fokuserer udelukkende på folkeafstemningen
i 2011, og ser helst valgene udskudt, idet man frygter, at en afsporing af valgene vil udgøre en
hindring for folkeafstemningens gennemførelse. Modsat ser præsident Bashir valgene som en
mulighed for at opnå legitimitet. Valgene er vigtige, idet de er et centralt element i gennemførel-
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
se af fredsaftalen og et første skridt i en forhåbentlig længerevarende og mere omfattende de-
mokratiseringsproces i Sudan. Hvis valgene ikke bliver gennemført, vil det være et brud på
fredsaftalen, og et sammenbrud betyder, at parterne intet forhandlet grundlag har for regulering
af deres forhold. Forventningerne til valgene bør dog være realistiske. Gennemførelse af valge-
ne løser ikke i sig selv Sudans problemer og ændrer sandsynligvis heller ikke det politiske land-
skab. Der har internationalt været mest fokus på NCP’s (National Congress Party) domineren-
de position i nord, med Præsident Bashir i spidsen, men der har den seneste tid været stigende
bekymring over SPLM’s dominans i syd og dermed det faktum, at der både i Nord og Syd gives
meget lidt plads til oppositionen. SPLM har for ganske nyligt trukket dets præsidentkandidat i
Nord tilbage og erklæret, at ville boykotte valgene i Nord.
Den Internationale Straffedomstol har i 2009 udstedt arrestordre mod præsident Bashir, en tid-
ligere sikkerhedschef i Darfur og en militsleder for deres ansvar for overgrebene i Darfur. Den
Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og lande i regionen har opfordret FN’s Sikkerhedsråd til
at udsætte gyldigheden af arrestordren mod præsidenten med et år med henvisning til, at den
truer freden i Sudan. Regeringen har nægtet at samarbejde med domstolen. Sammen med EU
støtter Danmark Den Internationale Straffedomstols arbejde og værner om domstolens uaf-
hængighed. EU og EU’s medlemslande kan i denne situation ikke mødes med Sudans præsi-
dent, og det påvirker selvsagt EU’s muligheder for at øve indflydelse på fredsprocessen.
Som følge af sin politiske vægt deltager EU i de fleste fora, hvor situationen i Sudan drøftes.
EU’s særlige repræsentant, som p.t. er den primære udøver af EU’s politik over for Sudan, spil-
ler en central rolle i samarbejdet med særlige repræsentanter fra USA, Kina, Rusland og andre
lande.
EU’s udviklingssamarbejde er ligeledes et vigtigt element i EU’s forhold til Sudan. Da Sudan
ikke har ratificeret den reviderede Cotonou-aftale som følge af henvisningen i aftalen til samar-
bejde med Den Internationale Straffedomstol, har landet ikke mulighed for at nyde godt af de
meget betydelige bistandsmidler fra EU, hvilket især har konsekvenser for det sydlige Sudan og
andre marginaliserede områder. Derfor er der i begyndelsen af 2010 taget initiativ til at sikre, at
disse områder i et vist omfang kan nyde godt af indsatser finansieret via EU’s Stabiliseringsin-
strument og andre relevante instrumenter, hvilket Danmark støtter.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der ventes en drøftelse af situationen i Sudan med fokus på valgene den 11.-13. april 2010.
Rådsmødet finder sted umiddelbart efter valgene, og resultatet vil muligvis være kendt sammen
med en foreløbig vurdering fra EU’s udsendte valgobservationsmission. Der vil muligvis skulle
vedtages rådskonklusioner.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil under drøftelserne i Rådet arbejde for, at EU fortsat støtter gennemførelsen af
nord/syd fredsaftalen og en fredelig overgang til tiden efter fredsaftalens afslutning samt for
maksimal involvering i processen af og samarbejde med AU og IGAD samt FN.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat enighed om behovet for at sikre gennemførelsen af nord/syd fredsaftalen
for Sudan, herunder gennemførelse af de nationale valg i april 2010 og folkeafstemningen i
Sydsudan om området fremtidige status i 2011.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. september
2009.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
827193_0022.png
8. Burma/Myanmar
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at forlænge EU’s Fælles Holdning over for Burma/Myanmar, som udløber den 30. april 2010,
med yderligere 12 måneder. EU’s Fælles Holdning over for Burma/Myanmar forlænges årligt.
2. Baggrund
EU’s Fælles Holdning over for Burma/Myanmar blev første gang vedtaget i 1996. Den Fælles
Holdning udgør rammen for Danmarks og EU’s tilgang til Burma/Myanmar. Den nuværende
Fælles Holdning fra den 30. april 2009 udløber den 30. april 2010. Forlængelsen af Den Fælles
Holdning kræver enstemmighed. Processen for forlængelse er igangsat, og det forventes, at Rå-
det på mødet den 26.-27. april formelt vil vedtage en uændret forlængelse (teknisk roll over).
Den Fælles Holdning omfatter målrettede sanktioner over for militærregimet baseret på prin-
cippet om reciprocitet, dvs. sanktionerne kan skærpes eller lempes afhængig af fremskridt eller
tilbageskridt i processen mod demokrati og national forsoning i Burma/Myanmar.
EU’s sanktioner omfatter en våbenembargo, forbud mod militært samarbejde, visumforbud for
navngivne personer, indefrysning af midler i EU, investeringsforbud og finansieringsforbud i
navngivne burmesiske statsejede virksomheder, forbud mod eksport af teknologi, udstyr og
anden assistance relateret til tømmer-, og minedriftsindustrien samt forbud mod import af varer
fra disse industrier og forbud mod nye investeringer i industrierne, suspension af bistand − på
nær humanitær bistand og bistand til sociale sektorer, der ikke kanaliseres igennem regimet –
samt begrænsninger på besøgsniveau.
Burma/Myanmar forventes inden udgangen af 2010 at afholde de første valg i 20 år. Valgdato-
en er endnu ikke offentliggjort. Militærregimet offentliggjorde i marts 2010 fem nye valg- og
partilove, der bl.a. fastlægger rammerne for den nye valgkommission, opstiller reglerne for selve
valgene – der afholdes valg til de to huse i det nationale parlament samt regionalvalg - samt en
række nye, umiddelbart mere restriktive regler for registrering af politiske partier. Det største
oppositionsparti i Burma/Myanmar, National League for Democracy (NLD) besluttede den 29.
marts 2010 at følge partileder Aung San Suu Kyis anbefaling om ikke at lade partiet genregistre-
re. Beslutningen blev taget i protest mod den nye valglovgivning, der bl.a. udelukker aktuelt
fængslede personer fra deltagelse i valget, herunder, efter alt at dømme, også Aung San Suu Kyi.
Valg- og partilovene har afstedkommet international kritik, herunder også fra flere toneangi-
vende asiatiske lande. Situationen i Burma/Myanmar ventes drøftet på ASEAN-topmødet i
april, og der ventes et pres på det burmesiske styre for en mere inklusiv proces.
3. Hjemmelsgrundlag
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Traktaten om den Europæiske Union, særligt artikel 29. Fælles Holdning 2006/318/CFSP af
den 27. april 2006, fornyet med den Fælles Holdning 2009/349/CFSP af den 30. april 2009.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte Burma/Myanmar, herunder udviklingen i forhold til valgprocessen og
det kommende valg, samt tage stilling til en forlængelse af den nuværende Fælles Holdning. I
forbindelse med forlængelsen foretages visse opdateringer vedrørende kredsen af virksomheder
og personer omfattet af Den Fælles Holdning.
Målet med EU’s politik i forhold til Burma/Myanmar er at igangsætte en demokratiproces og
national forsoning med henblik på en fredelig løsning. Sanktioner overfor militærregimet er et
af tre elementer i EU’s politik overfor Burma/Myanmar. De to andre elementer er humanitær
bistand til civilbefolkningen samt tæt dialog med de asiatiske lande om en fredelig løsning. Sam-
tidig har EU’s politik i forhold til Burma/Myanmar til formål at støtte FN-sporet og FN-
generalsekretærens særlige udsending.
6. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark arbejder for, at EU – til støtte for FN-sporet – opretholder et stramt sanktionsregi-
me, rettet mod generalerne og deres økonomi baseret på princippet om reciprocitet. Danmark
støtter derfor en uændret forlængelse af EU’s Fælles Holdning med et år frem til 30. april 2011.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vurderes, at der i EU er enighed om en uændret forlængelse af Den Fælles Holdning.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. juni 2009.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
827193_0024.png
9. EU som Global Aktør/opfølgning på Gymnich-møde
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes en drøftelse af EU som Global Aktør i opfølgning på tidligere drøftelser, herunder om udviklingen af
forholdet til andre globale aktører. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner
2. Baggrund
Med Lissabon-traktatens ikrafttræden og udpegelsen af den Høje Repræsentant, Catherine Ash-
ton, vil EU få mulighed for at styrke sin rolle globalt. Fra årsskiftet har udenrigsrepræsentanten
ageret som fast formand for Rådet for udenrigsanliggender. Der var på det uformelle uden-
rigsministermøde i Cordoba den 5.-6. marts 2010 drøftelser af bl.a. tilrettelæggelsen af Rådets
møder med henblik på at fremme bredere politiske og strategiske drøftelser, samt udviklingen
af EU’s strategiske partnerskaber med andre globale aktører.
På rådsmødet den 22.-23. marts 2010 foreslog udenrigsrepræsentanten, at Rådet snarligt skulle
have en strategisk drøftelse af bl.a. den geografiske sammensætning af EU’s globale indsats,
herunder navnlig fordelingen og anvendelsen af EU’s bistandsmidler, samt en strategisk drøf-
telse af EU’s relationer til andre globale aktører, herunder BRIC-landene samt USA.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der forventes en fortsat drøftelse mellem udenrigsministrene og den Høje Repræsentant om
forventningerne til EU som global aktør i lyset af Lissabon-traktatens ikrafttræden. Drøftelser-
ne forventes særligt at komme ind på udviklingen af forholdet til andre globale aktører, herun-
der BRIC-landene samt USA. Der forventes ikke rådskonklusioner.
6. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støttes, at EU kommer til at spille en større rolle på verdensscenen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om, at EU skal have styrket sin rolle globalt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. marts 2010.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
827193_0026.png
10. Unionen for Middelhavet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at hilse de fremskridt, der er gjort med hensyn til etablering af Unionen for Middelhavet, velkom-
men. Disse fremskridt omfatter bl.a. vedtagelsen af en statut for sekretariatet for Unionen for Middelhavet, på-
begyndelsen af etableringen af sekretariatet, udnævnelsen af en generalsekretær og den igangværende udnævnelse af
vice-generalsekretærer og øvrige medarbejdere. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
På et møde i Paris i juli 2008 for stats- og regeringschefer fra EU-landene og en række lande
omkring Middelhavet, bl.a. en række arabiske lande, Israel og Tyrkiet, blev det besluttet, at etab-
lere Unionen for Middelhavet (UfM). Denne er en videreudvikling af Euro-Med Partnerskabet
(Barcelona Processen), som blev etableret i 1995. Videreudviklingen indebærer bl.a.,
at
stats- og
regeringscheferne skal mødes hvert andet år,
at
medejerskabet til samarbejdet øges gennem
etableringen af et medformandskab fra de sydlige partnerlande og fra EU-landene,
at
der skal
gennemføres additionelle regionale og sub-regionale projekter med relevans for borgerne i regi-
onen, og
at
der etableres et sekretariat med tekniske opgaver i relation til gennemførelse af pro-
jekterne.
Unionen for Middelhavet og sekretariatet for UfM har til formål at bidrage til, at der skabes
bedre levevilkår for befolkningerne i de deltagende lande. Projekterne vil blive gennemført med
midler fra EU-kommissionens eksisterende finansielle rammer, internationale finansieringsinsti-
tutter samt finansiering fra Golf-landene. Sekretariatets drift såvel som projekterne forventes
finansieret med frivillige bidrag.
Landene i Unionen for Middelhavet vedtog i begyndelsen af marts 2010 en statut for sekretaria-
tet. Kort herefter blev sekretariatet, som er placeret i Barcelona, officielt indviet. En jordansk
ambassadør, Ahmed Masaadeh, er udpeget som sekretariatets første generalsekretær. Desuden
vil der blive ansat vice-generalsekretærer fra: Grækenland, Italien, Israel, Malta, PA og Tyrkiet.
Et budget for sekretariatet er under forhandling. Kommissionen vil bidrage med midler fra ek-
sisterende finansielle rammer. Medlemslandene vil bidrage på frivillig basis.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der forventes ingen drøftelse men alene vedtagelse af korte rådskonklusioner, hvor etablerin-
gen af sekretariatet hilses velkommen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have væsentlige konsekvenser for statsfinanserne nationalt eller for
EU's budget, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. I det omfang man fra
dansk side bilateralt ønsker at støtte sekretariatet økonomisk, finansieres dette efter gældende
retningslinjer.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter etableringen af Unionen for Middelhavet og det dertil hørende sekretariat.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU-medlemslande støtter ligeledes Unionen for Middelhavet og det dertil hørende
sekretariat.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget blev skriftligt orienteret den 11. juli 2008 om etablering af Unionen for Mid-
delhavet forud for stats- og regeringschefernes møde i Paris i juli 2008.
27