Europaudvalget 2009-10
Ekstraordinært økofin 9/5-10 Bilag 2
Offentligt
842658_0001.png
Notat / skriftlig orientering
Forslag vedr. en europæisk stabiliseringsmekanisme
Resumé
10. maj 2010
ECOFIN har på mødet den 9. maj 2010 besluttet en aftale til sikring af finansiel stabilitet i
Europa. Kommissionen har på baggrund af den seneste uro på de finansielle markeder og erklæ-
ringen fra eurolandenes stats- og regeringschefer fremlagt et forslag til en finansieringsmekanisme
til sikring af finansiel stabilitet. Forslaget omfatter en facilitet (hjemmel i Traktatens artikel
122.2), hvor euro-lande i vanskeligheder kan søge om lån inden for et loft på ca. 60 mia. euro,
som optages af Kommissionen på markedet og garanteres af alle EU’s medlemslande i fælles-
skab, som det er tilfældet med den facilitet, som allerede eksisterer for EU-lande uden for euroen.
Derudover vil den samlede aftale omfatte en supplerede lånefacilitet for eurolandene på grundlag
af en mellemstatlig aftale, hvor eurolandene yder bilaterale lån eller stiller bilaterale garantier.
Eurolandenes supplerende lånefacilitet omfatter lån op til 440 mia. euro.
Dermed omfatter beslutningerne på ECOFIN en ramme fra EU på i alt 500 mia. euro. IMF
vil derudover stille finansiering til rådighed svarende til mindst halvdelen af det samlede bidrag
fra EU.
Baggrund
Den internationale økonomiske og finansielle krise har øget udfordringerne med
store offentlige underskud samt høj og stigende offentlig gæld i en række europæi-
ske lande. De store finanspolitiske udfordringer har nu medført uro på de finan-
sielle markeder med stigende og volatile risikopræmier og rentespænd. Græken-
land er i ekstraordinært store problemer og får et lån på 110 mia. euro fra euro-
landene (80 mia. euro) og IMF (30 mia. euro).
Eurolandenes stats- og regeringschefer har på denne baggrund på et møde om
den økonomiske krise den 7. maj 2010 vedtaget en erklæring, der blandt andet
fastslår, at Kommissionen vil fremlægge et konkret forslag om en europæisk stabi-
liseringsmekanisme for at sikre finansiel stabilitet i Europa.
Kommissionen har d. 9. maj 2010 fremlagt et forslag om en sådan stabiliserings-
mekanisme mhp. vedtagelse på det ekstraordinære ECOFIN-møde d. 9. maj 2010.
Indhold
ECOFIN drøftede på mødet den 9. maj 2010 en aftale til sikring af finansiel stabi-
litet i Europa bl.a. på baggrund af et Kommissionsforslag til forordning om en
europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme.
Aftalen omfatter følgende hovedelementer, som fremgår af de konklusioner, som
blev vedtaget på ECOFIN:
1) En låneramme på ca. 60 mia. euro til eurolande
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
2) En ”overbygning” på 440 mia. euro til dækning af lånebehov for eurolan-
de, der ligger ud over lånerammen (punkt 1), og som stilles til rådighed på
basis af bilaterale garantier fra eurolandene.
3) Spanien og Portugal har forpligtet sig til at gennemføre yderligere væsent-
lige tiltag til konsolidering af deres offentlige finanser i 2010 og 2011, som
vil blive præsenteret på ECOFIN d. 18. maj.
Det fremgår ligeledes af konklusionerne, at IMF derudover vil stille finansiering til
rådighed svarende til mindst halvdelen af det samlede bidrag fra EU.
Ad 1: En lånefacilitet til eurolande
Denne del af forslaget har form af en fællesskabsmekanisme, der giver mulighed
for at yde lån eller åbne en kreditfacilitet til en eller flere medlemsstater i euroom-
rådet, som er ramt af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder,
som den pågældende medlemsstat ikke selv er herre over.
Den nye låneramme udgør ca. 60 mia. euro og vil blive garanteret af den disponib-
le margen på EU-budgettet, der udgør forskellen mellem de afsatte betalinger og
loftet for egne indtægter, sammen med den eksisterende lånefacilitet til EU-lande
uden for euroen på 50 mia. euro, hvor allerede udstedte lån udgør ca. 15 mia. eu-
ro. Der er således mulighed for nye lån på ca. 35 mia. euro. Den nye låneramme
på 60 mia. euro vil således indebære nye garantier på ca. 25 mia. euro.
Mekanismen bemyndiger Kommissionen til på unionens vegne at optage lån på
kapitalmarkederne eller i finansielle institutioner. Der vil derfor i praksis være tale
om, at Kommissionen optager lån på markedet og foretager genudlån til den på-
gældende medlemsstat. Medlemslandene påtager sig at garantere de lån, Kommis-
sionen har optaget på markedet, og til at dække lånet i det tilfælde, hvor den på-
gældende medlemsstat ikke servicerer lånet fra fællesskabsmekanismen. Faciliteten
vil ikke have betydning for EU-budgettet, idet referencen til marginen til uforud-
sete udgifter i EU-budgettet, alene anvendes for at fastsætte den maksimale ram-
me for lånet eller kreditfaciliteten under fællesskabsmekanismen.
Ifølge forslaget forudsætter aktiveringen af lån eller kreditfaciliteter under meka-
nismen, at den pågældende medlemsstat i samarbejde med Kommissionen og
ECB udarbejder en nærmere redegørelse for den økonomiske og finansielle situa-
tion i medlemsstaten og den planlagte økonomiske genopretning. Rådet træffer på
denne baggrund og under inddragelse af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
(EFC) beslutning med kvalificeret flertal om ydelsen af lånet eller kreditfaciliteten,
de økonomisk-politisk betingelser for lånet, samt løbetiden og de øvrige betingel-
ser for lånet eller kreditfaciliteten, der som udgangspunkt udbetales successivt
(dvs. i trancher). Kommissionen overvåger løbende og i samarbejde med EFC den
økonomiske politik i den pågældende medlemsstat med henblik på at sikre over-
ensstemmelse med genopretningsplanen og forpligtelserne for lånet, og denne
overvågning lægges til grund for de successive udbetalinger af lånet eller kreditfa-
ciliteten.
Denne foreslående mekanisme hænger sammen med den allerede eksisterende
EU-finansieringsmekanisme (”betalingsbalancefaciliteten”) for
ikke-eurolande,
som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
er vedtaget med hjemmel i Traktatens artikel 143, hvor Kommissionen kan optage
lån på markedet, som medlemslandene hæfter for, op til maksimalt 50 mia. euro
(loftet blev i maj 2009 udvidet fra de hidtidige 25 mia. euro). Denne finansie-
ringsmekanisme omfatter imidlertid netop alene EU-lande uden for euroen, jf.
formuleringen af artikel 143. Betalingsbalancefaciliteten er blevet anvendt til at yde
lån til Letland og Ungarn samt Rumænien, i alt ca. 15 mia. euro.
Ad 2: En overbygning baseret på bilaterale lån fra euro-landene
Derudover vil den samlede aftale omfatte en supplerede lånefacilitet på 440 mia.
euro for eurolandene på grundlag af en mellemstatlig aftale, hvor eurolandene
yder bilaterale lån eller stiller bilaterale garantier. Eurolandenes supplerende låne-
facilitet har i udgangspunktet en varighed på tre år.
Hjemmel
Forslaget (punkt 1) er baseret på Traktatens artikel 122.2. Artiklens stk. 2 giver
Rådet hjemmel til på bestemte betingelser at yde en medlemsstat finansiel støtte
fra unionen i tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder
i medlemsstaten, som følge af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder,
som den ikke selv er herre over.
Rådet træffer beslutning på baggrund af forslag fra Kommissionen, og Rådets
formand underretter efterfølgende Europa-Parlamentet om beslutningen.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentet
Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om afgørelser under artikel
122.2.
Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.
Forslaget vil medføre en potentiel dansk garantiforpligtelse svarende til Danmarks
andel af garantien for den samlede låneramme. Såfremt hele lånerammen på 60
mia. benyttes og ingen af de pågældende lande måtte være i stand til at servicere
deres lån under faciliteten, vil udvidelsen af lånemandatet potentielt kunne få
statsfinansielle konsekvenser på maksimalt omkring DKK 9 mia., svarende til ca.
2 pct. af den samlede låneramme. Det bemærkes, at den del af lånefaciliteten, som
måtte komme fra den eksisterende betalingsbalancefacilitet, vil være omfattet af de
garantier, der allerede tidligere er givet fra EU-landene i forbindelse med beta-
lingsbalancefaciliteten.
Etableringen af en finansieringsmekanisme, der bidrager til finansiel stabilitet i
Europa, vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Kommissionens forslag har ikke været i høring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg d. 8. maj 2010 til forhand-
lingsmandat.
Holdning
Dansk holdning
Danmark støtter en facilitet, hvor euro-lande i vanskeligheder kan søge om lån
inden for et loft på ca. 60 mia. euro, som optages af Kommissionen på markedet
og garanteres af alle EU’s medlemslande i fællesskab, som det er tilfældet med den
facilitet, som allerede eksisterer for EU-lande uden for euroen.
Danmark lægger vægt på, at alle europæiske lande bør gennemføre konsolidering
på linje med deres henstillinger under Stabilitets- og Vækstpagten og om nødven-
digt fremskynde og styrke deres tiltag i lyset af deres respektive udfordringer.
Danmark støtter rådskonklusionerne, som udover faciliteten på 60 mia. euro om-
fatter den bilaterale ramme fra eurolandene på 440 mia. euro, der bringer den
samlede ramme fra EU op på 500 mia. euro.
Andre landes holdninger
Alle EU-lande støtter konklusionerne, herunder faciliteten på 60. mia. euro og den
bilaterale ramme fra eurolandene på 440 mia. euro.