Europaudvalget 2009-10
3017 - Transport, tele- og energi Bilag 3
Offentligt
Rådsmøde (energi) den 31. maj 2010
Bidrag til samlenotat
Energieffektiviseringsmålet i Europa 2020-strategien
-
orientering ved Kommissionen og udveksling af synspunkter
Der foreligger ikke noget dokument i sagen.
Nyt notat
1. Baggrund
Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2010 gør det til en af de overordnede målsætninger
(”headline targets”) for medlemsstaterne og EU at bevæge sig hen imod en stigning på 20 % i
energieffektivitet, men det defineres ikke, hvordan beregningsgrundlaget for
energieffektiviseringsmålsætningen er fastlagt. Landene skal selv melde deres påtænkte mål ind til
Kommissionen.
Rådets arbejdsgruppe vil i den nærmeste fremtid drøfte EU2020 strategien, herunder
beregningsgrundlaget for medlemslandenes nationale mål, og Det Europæiske Råd den 17.-18. juni
2010 vil skulle drøfte en foreløbig status for landenes påtænkte nationale mål.
Kommissionen forventes under dette dagsordenspunkt at orientere om status for arbejdet med at
konkretisere energieffektivitetsmålsætningen, hvorefter der vil finde en udveksling af synspunkter
sted.
2. Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
3. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4. Formål og indhold
Formandskabets intentioner med dagsordenspunktet er at orientere medlemslandene om status for
arbejdet med at konkretisere energieffektiviseringsmålsætningen og at give medlemslandene
mulighed for at afgive deres synspunkter i sagen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
849995_0002.png
Det forventes, at drøftelserne primært vil dreje sig om opgørelsesmetoden. Kommissionen har
signaleret, at EU som helhed skal bevæge sig henimod en reduktion af bruttoenergiforbruget 20 pct.
i 2020 i forhold til en baseline, baseret på nogle antagelser i Kommissionens energimodel
(PRIMES). Kommissionen har videre præciseret, at landene i deres nationale udmeldinger er
velkomne til at gøre brug af andre metoder, såsom energiintensitet (energi/BNP) og
effektiviseringer af det primære energiforbrug, men i så fald anmodes medlemsstaterne om at
"oversætte" deres nationale mål til Kommissionens metode, så Kommissionen kan udarbejde en
samlet opgørelse for indsatsen i EU som helhed.
5. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
6. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor
Ikke relevant.
7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Det er for tidligt at beskrive konsekvenserne. Det vil først blive gjort når der er sket en større
afklaring i sagen. Gennemførelse af initiativer, der sikrer at Danmark for eksempel kan leve op til
en målsætning om at reducere bruttoenergiforbruget med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006 må
forudsættes at have statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet er sendt i høring i Klima- og energipolitisk specialudvalg den 17. maj med frist den
18. maj. Følgende høringssvar er indkommet:
Forbrugerrådet bemærker, at forbrugerne vil spiller en afgørende rolle for succesen af
energieffektiviseringen. Hvorfor Danmark bør tilkendegive, at forbrugerne skal tænkes ind i
energieffektiviseringsprocessen.
Det Økologiske Råd mener, Danmark skal tilkendegive, at man ønsker et bindende energisparemål,
som Danmark tidligere har givet udtryk for. Desuden bør Danmark sigte mod et målbart mål, f.eks.
udformet som absolut reduktionsmål for de nationale bruttoenergiforbrug omkring 15 – 20 % i
2020, med tilhørende delmål frem mod 2020. Målsætningen behøver ikke at være ens for alle 27
EU lande, men kan udmøntes efter potentiale og teknisk og økonomisk kapacitet. Endvidere bør der
udmøntes en ekstra indsats, på baggrund af anvendelse af en økonomisk investeringsstøtteordning,
som bør indgå i forslaget, og som kan anvendes af de EU lande, som har størst potentiale og lavest
økonomisk investeringskapacitet. Målsætninger for energieffektivisering bør i øvrigt ses i lyset af
det oplagte jobskabelselsespotentiale. Det Økologiske Råd bemærker endeligt, at den danske
målsætning på -4% i 2020 i forhold til 2006 bør skærpes betydeligt, da den dækker over en
betydelig stigning i bruttoenergiforbruget i 2020 set i forhold til 2000, og i øvrigt ikke matcher med
forslaget om en bindende målsætning i EU. Danmark bør tilkendegive, at en indsats for
energieffektivisering vil være den billigste vej til at overholde både reduktioner af udledning af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
klimagasser og opstillingskrav om vedvarende energi – idet en given procentandel VE jo er lettere
at opfylde, jo lavere totalforbruget er.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det grundlæggende positivt, at EU2020-målsætningerne indeholder et
konkret mål for energieffektivisering. Forbedringer i energieffektiviteten er væsentlige for
reduktionerne i EU's CO2-udledninger.
Der er ikke truffet beslutning om et dansk nationalt mål om energieffektivitet, men det vil være
styrende for regeringen, at målet skal være realistisk, ambitiøst, fagligt velfunderet og
dokumenterbart. Derudover skal målene formuleres i overensstemmelse med vilkårene for den
økonomiske politik herunder finanspolitikken. Regeringen overvejer et nationalt mål for
energieffektivitet i overensstemmelse med Energiaftalen fra 2008, herunder det allerede aftalte mål
for reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 på 4 pct. i forhold til 2006. Det er Regeringens
vurdering, at det generelt er vanskeligt at oversætte medlemsstaternes nationale mål til
Kommissionens metode, hvilket er nødvendigt for at sikre metode- og talmæssig konsistens mellem
EU-målsætningerne og de nationale mål.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange andre EU-lande har i lighed med Danmark udtrykt skepsis i forhold til brug af PRIMES, og
en del lande forventes at have vanskeligt ved at "oversætte" deres nationale mål i overensstemmelse
med PRIMES, da det er uklart, hvilke forudsætninger der indgår i fremskrivningen, herunder i
hvilket omfang der indgår effekter af allerede besluttede politikker og virkemidler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.