Europaudvalget 2009-10
3017 - Transport, tele- og energi Bilag 5
Offentligt
868699_0001.png
Redegørelse for rådsmøde (energi) den 31. maj 2010
Første punkt på dagsorden var forordning om gasforsyning. Energirådet støtte-
de formandskabets fremskridtsrapport. Gaskrisen mellem Rusland og Ukraine
sidste vinter bevirkede, at Kommissionen fremsatte sit forslag til forordning om
gasforsyning i juli 2009.
Andet punkt på dagsordenen var forberedelsen af DER den 17. juni ve drørende
de nationale energieffektivitetsmål. Formandskabet meddelte indledningsvis, at
der på baggrund af DER-konklusioner var iværksat en proces, hvor medlems-
staterne skal meddele Kommissionen deres nationale mål for energieffektivitet i
2020.
Energikommissæren understregede, at 20% energieffektivitetsmålet i modsæt-
ning til VE-målet og CO2-reduktionsmålet, er et vejledende mål, som ikke inde-
bærer byrdefordeling. Energikommissæren forklarede, at energieffektivitetsmå-
let ikke er et selvstændigt middel, men et selvstændigt mål, som både bidrager
til forsyningssikkerhed, arbejdspladser, stabile priser og bæredygtighed. Flere
medlemsstater understregede, at det var vigtigt, at væksten ikke blev bremset.
Energikommissæren forklarede, at energieffektiviseringer skal gennemføres ret-
færdigt og enkelt og ikke må forstyrre konkurrenceevne.
Tredje punkt på dagsorden var rådskonklusioner om den kom mende energistra-
tegi 2011-2020, som blev vedtaget. Fokus fra energikommissærens side og fler-
tallet af medlemsstaterne var behovet for øget infr astruktur, herunder spørgs-
målet om, hvorledes infrastrukturen skal finansieres. Energikommissæren orien-
terede om, at Kommissionen var i gang med at forberede ny energistrategi. Der
var udarbejdet et statusdokument, og på den baggrund igangsat offentlig høring
for at få bredt grundlag for strategien. Energistrategien skal vedtages i slutnin-
gen af året, forud for at DER i starten af næste år skal drøfte energipolitik på et
DER med særlig fokus på energi.
Afslutningsvis informerede formandskabet og Kommissionen om en række in-
ternationale relationer på energiområder, herunder EU -US og EU-Rusland (inkl.
den sydlige korridor). Under eventuelt informerede Kommissionen blandt andet
om status og opfølgning på det økonomiske genopretningsprojekt på energiom-
rådet og om Kommissionens indsats efter olieudslippet i Den Mexicanske Golf.
18. juni 2010
1