PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3018 - RIA Bilag 2
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale

Kontor

Sanne Jensen

2010-3061/1-0064

SJE43836

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) og mødet i de blandede udvalg den 3.-4. juni 2010

Side:

4-14

Dagsordenspunkt 1a Kommissionens meddelelse om ”Et områ-

de med frihed, sikkerhed og retfærdighed

for EU’s borgere” – Handlingsplan om

gennemførelse af Stockholm-programmet

- vedtagelse

KOM(2010)171

Dagsordenspunkt 2

15-23

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå

d-

ets direktiv om den europæiske beskyttel-

sesordre

*

- generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

24-34

Dagsordenspunkt 3

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om retten til tolke- og oversætter-

bistand i straffesager

- statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

35-49

Dagsordenspunkt 4

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om forebyggelse og bekæmpelse

af menneskehandel og beskyttelse af ofre-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

*

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-

marks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket

indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne herfor og om ophævelse af ramme-

afgørelse 2002/629/RIA

- generel indstilling

KOM(2010)0095

50-73

Dagsordenspunkt 5

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn, seksuel udnyttelse af børn og

børnepornografi og om ophævelse af

rammeafgørelse 2004/68/RIA

- statusorientering

KOM(2010)0095

74-77

Dagsordenspunkt 6

SIS II

Statusopdatering

Samlet overordnet tidsplan og budget-

overslag

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Orientering om intern sikkerhedsstrategi

- status

KOM-dokument foreligger ikke

EU’s indsats mod terrorisme og EU-USA

erklæring om terrorismebekæmpelse

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Den Europæiske Narkotikapagt

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

78-80

Dagsordenspunkt 7

81-85

Dagsordenspunkt 8

86-90

Dagsordenspunkt 9

91-92

Dagsordenspunkt 10 Møde mellem EU og Rusland

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 11 Forslag til Rådets afgørelse om bemyndi-

gelse til et forstærket samarbejde om lov-

valgsreglerne i forbindelse med skilsmisse

og separation

- politisk enighed

KOM(2010)0104

93-99

100-109

Dagsordenspunkt 12 Forslag til Rådets forordning om indførel-

se af et forstærket samarbejde om lov-

2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valgsreglerne i forbindelse med skilsmisse

og separation

- politisk enighed

KOM(2010)0105

110-113

Dagsordenspunkt 13 Mandat til Kommissionen med henblik på

at indlede forhandlinger med Europarådet

om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

114-122

Dagsordenspunkt 14 E-justice – status for gennemførelse af e-

justice handlingsplanen

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

123-142

Dagsordenspunkt 15 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om kompetence, lovvalg, an-

erkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-

ser og officielt bekræftede dokumenter

vedrørende arv og om indførelse af et eu-

ropæisk arvebevis

- generel indstilling

A-punkt

KOM(2009)154 endelig

3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1 a: Kommissionens meddelelse om ”Et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere – Hand-

lingsplan om gennemførelse af Stockholm-programmet”

Nyt notat.

KOM(2010)171

Resumé

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed udlø-

ber den 31. december 2009. Med udgangspunkt i Kommissionens to

meddelelser om henholdsvis evaluering af Haag-programmet og priorite-

ter for det næste arbejdsprogram og på baggrund af bilaterale møder med

de øvrige medlemsstater mv. udarbejdede det svenske formandskab et

nyt flerårigt program (”Stockholm-programmet”), der fastlægger de

overordnede rammer for samarbejdet om retlige og indre anliggender og

udstikker prioriteterne på området for 2010-2014. Det fremgår endvidere

af Stockholm-programmet, at Kommissionen senest i juni 2010 skal føl-

ge op på programmet ved at fremlægge en plan for nærmere gennemfø-

relse af de forskellige prioriteter. Kommissionen har på den baggrund af

fremlagt en meddelelse om sin handlingsplan til implementering pro-

grammet, som blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 23. april 2010. Handlingsplanen vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Handlingsplanen vurderes ikke i sig selv at have

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Rådet forventes

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 at få fore-

lagt rådskonklusioner om handlingsplanen til godkendelse.

1.

Baggrund

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU

blev vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 og var en opfølg-

ning på Tammerfors-programmet fra 1999 (det første flerårige arbejds-

program inden for retlige og indre anliggender).

Haag-programmet udløber den 31. december 2009. Som oplæg til et nyt

flerårigt arbejdsprogram – ”Stockholm-programmet” – fremlagde Kom-

missionen i juni måned 2009 to meddelelser om henholdsvis evaluering

af Haag-programmet og prioriteter for det næste arbejdsprogram.

Formandskabet udarbejdede på den baggrund et forslag til et nyt flerårigt

arbejdsprogram for perioden 2010-2014: ”Stockholm-programmet – Et

åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste”.

Stockholm-programmet bygger videre på de mål, der er blevet opnået

med Tammerfors- og Haag-programmet, og understreger prioriteringen

4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af at fortsætte udvikling af EU som et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed i borgernes tjeneste.

På Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009 blev Stock-

holm-program vedtaget, og Det Europæiske Råd opfordrede samtidig

Kommissionen til at fremsætte en handlingsplan for programmets im-

plementering, der skal vedtages senest i juni 2010.

På rådsmødet den 23. april 2010 præsenterede Kommissionen sin hand-

lingsplan for Rådet.

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni

2010 at vedtage nogle rådskonklusioner om handlingsplanen. Kommissi-

onens handlingsplan forventes efterfølgende behandlet af Det Europæi-

ske Råd den 17.-18. juni 2010.

Lissabon-traktaten

Kommissionens handlingsplan om implementering af Stockholm-

programmet indeholder en række forslag, der som udgangspunkt skal

fremsættes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om

retlige og indre anliggender i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten, vil dermed

finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollens

artikel 4 inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslut-

ning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de

øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande).

Generelt kan det bemærkes, at retsakter, der er vedtaget inden Lissabon-

traktatens ikrafttræden på grundlag af reglerne i TEU afsnit IV om politi-

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde og retligt samarbejde i straffesager (søjle 3), fortsat er bin-

dende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt grundlag).

Særligt for så vidt angår samarbejdet om civilbeskyttelse bemærkes, at

Danmark deltager – også efter at Lissabon-traktaten er trådt i kraft – fuldt

ud i dette samarbejde, der ikke er berørt af de danske forbehold

2.

Indhold

I det følgende redegøres for de væsentligste elementer i Kommissionens

handlingsplan om implementering af Stockholm-programmet.

Det bemærkes, at en række forslag i handlingsplanen hører under Mini-

steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og enkelte forslag hører

under Forsvarsministeriet.

2.1. Kommissionens handlingsplan om implementering af Stock-

holm-programmet

Kommissionens handlingsplan indeholder forslag til retsakter mv. for

perioden 2010-2014 inden for følgende overordnede områder:

2.1.1. Beskyttelse af grundlæggende rettigheder

Øget beskyttelse af borgernes rettigheder vil udgøre en prioritet for

Kommissionen. Kommissionen vil således styrke eksisterende og indføre

nye mekanismer til sikring af, at der ikke sker overtrædelse af borgernes

grundlæggende rettigheder, ligesom Kommissionen bl.a. vil fokusere på

øget persondatabeskyttelse.

I handlingsplanen er bl.a. anført følgende forslag:



EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion.

Ny lovgivning om persondatabeskyttelse.

Ny lovgivning om beskyttelsen af ofre for kriminalitet.

Nye lovgivningsmæssige tiltag vedrørende mistænkte og tiltaltes

straffeprocessuelle rettigheder.







2.1.2. Styrkelse af tilliden til det europæiske retlige område

Det fremgår af handlingsplanen, at de hidtidige resultater for så vidt an-

går gensidig anerkendelse og tillid mellem de retshåndhævende myndig-

6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heder skal videreudvikles, herunder med fokus på at sikre borgerne let

adgang til domstolene i hele Unionen. Samtidig skal der bl.a. arbejdes for

en øget anerkendelse medlemslandene imellem af juridiske afgørelser og

regler mv., ligesom der inden for visse områder foreslås minimumsregler.

I handlingsplanen er bl.a. anført følgende forslag:





Ny lovgivning om bevissikring.

Evaluering af Eurojust, herunder vurdering af nye beføjelser

samt effektivisering af Eurojusts organisering.

Meddelelse om muligheden og behovet for etablering af en euro-

pæisk anklagemyndighed.

Ny lovgivning om rettighedsfrakendelser.

Ny lovgivning om gensidig anerkendelse af bøder.

Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december

2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Ny lovgivning om en fælles referenceramme for europæisk afta-

leret.

Kommissionens henstilling om tinglysning af testamenter

efterfulgt af Rådets og Europa-Parlamentets vedtagelse af

forordningen om kompetence, lovvalg, anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter

vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis.

Åbning af den europæiske e-justice-portal og forberedelse af nye

versioner.

Styrkelse af det Europæiske Retlige Netværk.

















2.1.3. Garantere sikkerheden i Europa

Det fremgår af Kommissionens handlingsplan, at Europa i stigende grad

oplever grænseoverskridende kriminalitet mv. Der vil på den baggrund

blive fokuseret på at øge den indre sikkerhed i EU ved at prioritere ter-

rorbekæmpende foranstaltninger og ved at øge bekæmpelse af menne-

skehandel, børnepornografi, cyberkriminalitet, økonomisk kriminalitet og

narkotikahandel mv.

7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere fremgår det af handlingsplanen, at bl.a. EU-agenturerne og

organerne som f.eks. Europol og Eurojust skal styrkes og spille en afgø-

rende rolle i sikringen af sikkerheden i EU. Samtidig vil beskyttelsen af

borgerne omfatte EU’s rolle inden for krise- og katastrofeforebyggelse,

beredskab og reaktion.

I handlingsplanen er bl.a. anført følgende forslag:



Udarbejdelse af en meddelelse om strategien for den indre sik-

kerhed.

Ny lovgivning om en fælles EU-tilgang til brug af passagerliste-

oplysninger (PNR).

Ny lovgivning om et europæisk register for domfældte tredje-

landsstatsborgere.

Forslag til gennemførelsesforanstaltninger for det europæiske in-

formationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS).

Forslag til informationsudveksling mellem Europol, Eurojust og

Frontex.

Meddelelse om forbedring af told- og politisamarbejdet i EU.

Evaluering af det europæiske kriminalpræventive net (EUCPN)

og ny lovgivning om oprettelse af et observationscenter for kri-

minalitetsforebyggelse (OPC).

Oprettelse af en stilling i Kommissionen som EU-koordinator for

bekæmpelse af menneskehandel.

Ny lovgivning om direktiv om bekæmpelse af menneskehandel.

Ny lovgivning om direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn mv.

Ny lovgivning om angreb på informationssystemer.

Gennemførelse af EU's handlingsplan fra 2009 om kemiske,

biologiske, radiologiske og nukleare trusler (CBRN).























2.1.4. Bidrag til et globalt Europa

Det fremgår endvidere af Kommissionens handlingsplan, at de oven-

nævnte mål og initiativer skal kombineres med en stærk ekstern dimensi-

8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

on, idet de interne og eksterne politikker vedrørende frihed, sikkerhed og

retfærdighed er tæt forbundne.

I handlingsplanen er bl.a. anført følgende tiltag:



Regelmæssig rapportering om gennemførelsen af den eksterne

dimension i Stockholm-programmet.

Meddelelse om en EU-handlingsplan for menneskerettigheder til

fremme af EU’s værdier inden for den eksterne dimension af ret-

lige og indre anliggender.

En række nærmere prioriteringer for så vidt angår bl.a. det vestli-

ge Balkan, Tyrkiet, de østlige partnerskabslande og Middelhavs-

unionen til bl.a. bekæmpelse af organiseret kriminalitet.





2.2. Forslag til rådskonklusioner om Kommissionens handlingsplan

I forlængelse af fremsættelse af Kommissionens handlingsplan forventes

der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 frem-

lagt nogle generelle rådskonklusioner om handlingsplanen til vedtagelse.

Det er forventningen, at Kommissionen i den forbindelse vil blive opfor-

dret til at gennemføre de initiativer, der er i fuld overensstemmelse med

Stockholm-programmet og at foretage en foreløbig evaluering af Stock-

holm-programmet i juni 2012.

Det er også forventningen, at Rådet i rådskonklusionerne vil notere sig,

at handlingsplanen på nogle områder ikke er i fuld overensstemmelse

med det vedtagne Stockholms-program.

Det er endelig forventningen, at Rådet i rådskonklusionerne vil under-

strege, at Stockholm-programmet udgør dagsordenen for Den Europæi-

ske Union inden for retlige og indre anliggender.

3.

Gældende dansk ret

Kommissionens handlingsplan og forslaget til rådskonklusioner herom

giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende dansk lovgiv-

ning om retlige og indre anliggender.

Det bemærkes herved, at Kommissionens handlingsplan fastlægger de

overordnede rammer for samarbejdet om retlige og indre anliggender og

udstikker Kommissionens prioriteter på området for den kommende 5-

årige periode på baggrund af Stockholms-progammet.

9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens handlingsplan vil på et senere tidspunkt i perioden 2010-

2014 blive omsat til konkrete forslag til EU-retsakter mv. Der vil i den

forbindelse blive redegjort nærmere for indholdet af de relevante dele af

dansk ret i forbindelse med fremsættelsen af de konkrete retsakter mv.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens handlingsplan har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

De forskellige nye EU-retsakter, der fremover bliver vedtaget som led i

gennemførelsen af arbejdsprogrammet, vil kunne medføre lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser, som det på nuværende tids-

punkt ikke er muligt at angive nærmere. Det bemærkes i den forbindelse,

at Kommissionen som nævnt løbende vil fremsætte konkrete forslag, der

skal udmønte handlingsplanen.

Mere overordnet kan det om de statsfinansielle konsekvenser anføres, at

det fremgår af selve Stockholm-programmet, at EU-initiativer med hen-

blik på gennemførelse af programmet skal søges finansieret inden for de

nuværende og eksisterende økonomiske rammer. Det anføres endvidere

udtrykkeligt, at Stockholm-programmet ikke foregriber de kommende

forhandlinger om Unionens økonomi.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring over Kommissionens handlingsplan eller

rådskonklusionerne.

Derimod har Kommissionens to meddelelser fra juni 2009 – henholdsvis

”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste”

(KOM(2009) 262) og ”Retfærdighed, frihed og sikkerhed i EU siden

2005: evaluering af Haag-programmet og handlingsplanen” (KOM(2009)

263), der danner grundlag for det endelige Stockholm-program – været i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK Landsklubben,

Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklage-

re, Rigspolitiet, Politiforbundet, Dansk Told og Skatteforbund, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Erstatningsnævnet, Datatilsynet, Advokatrå-

10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere

Landsforeningen af beskikkede advokater), Foreningen Danske Inkasso-

advokater, Dansk InkassoBrancheforening, Det Danske Voldgiftsinstitut,

Dansk Forening for Voldgift, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægs-

virksomhed, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder,

Dansk Røde Kors, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Red

Barnet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for

Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Center mod Menneskehandel, Kompe-

tencecenter Prostitution, Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning), Re-

den International, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisatio-

nen af Kvindekrisecentre, Aktive Kvinder i Danmark, Danmarks Natio-

nalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv,

Danmarks Rederiforening, Dansk IT, IT-Brancheforeningen, Telekom-

munikationsindustrien i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Akademiker-

nes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Fagligt Fæl-

les Forbund, Landsorganisationen i Danmark, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Danmarks Aktive Forbrugere, De

Samvirkende Købmænd, Finans og Leasing, Finansrådet, Pengeinstitut-

ankenævnet, Forsikring & Pension, Foreningen af Registrerede Reviso-

rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Distance-

og Internethandel, HORESTA, Håndværksrådet, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Kø-

benhavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aarhus Universitet (Juri-

disk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universi-

tet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut)

og Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Advokatrådet, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet, Joan-

Søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Voldgiftsnævnet for Bygge-

og Anlægsvirksomhed, Danmarks Rederiforening, Forbrugerombuds-

manden og Realkreditrådet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Joan-Søstrene,

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Forbrugerom-

budsmanden

og

Realkreditrådet

har ikke haft bemærkninger til med-

delelserne.

11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet

anfører, at Kommissionens evaluering af Haag-programmet

omtaler en række initiativer, der i flere tilfælde har medført øget udveks-

ling af personoplysninger. Initiativerne har i flere tilfælde givet Datatil-

synet anledning til at udtrykke betænkeligheder i forhold til de registre-

rede personers privatliv. Datatilsynet finder det derfor positivt, at der sæt-

tes fokus på databeskyttelse, herunder også i forhold til tredjelande.

Advokatrådet

anfører bl.a., at princippet om gensidig anerkendelse på

det strafferetlige område bør udvides til foranstaltninger til beskyttelse af

ofre og vidner og eventuelt frakendelse af rettigheder. Endvidere bør for-

slag om øget uddannelse også omfatte forsvarsadvokater (ikke kun

dommere og anklagere). Advokatrådet tilslutter sig, at tiltaltes procedu-

remæssige rettigheder styrkes. Det anbefales samtidig, at der sker en eva-

luering af EU-lovgivningens konsekvenser for borgernes grundlæggende

rettigheder. Herudover peger Advokatrådet på, at det retlige samarbejde

med tredjelande rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

foreslår ligeledes, at uddannel-

se tillige bør omfatte forsvarsadvokater. Landsforeningen anfører herud-

over, at den udbredte udveksling af personoplysninger ikke modsvares af

tilstrækkelige beskyttelsesanordninger. Det er også Landsforeningens

opfattelse, at den gensidige anerkendelse af retsafgørelser ikke giver sik-

kerhed for, at personer ikke bliver dømt med urette i et andet land.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at omdrejningspunktet for

prioriteringerne bør være beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

EU bør endvidere indtage en ledende rolle i arbejdet for at skabe interna-

tionale standarder for beskyttelse af personoplysninger. Arbejdspro-

grammet bør også lægge op til at styrke et mangfoldigt Europa inden for

den enkelte medlemsstats grænser, ligesom indsatsen mod diskrimination

og chikane bør fremhæves. Instituttet anfører særligt for så vidt angår

bekæmpelse af menneskehandel, herunder handel med børn, at der bør

vælges en offer-orienteret tilgang til problemet med menneskehandel.

Red Barnet

anfører bl.a., at EU-initiativer bør være i overensstemmelse

med FN’s børnekonvention og charteret om grundlæggende rettigheder.

Endvidere bør en EU-strategi for Barnets Rettigheder være et nøglein-

strument til at sikre en balanceret tilgang til børns rettigheder. Samtidig

bør der sikres de nødvendige økonomiske ressourcer mv. til gennemfø-

relse af strategien. Endvidere bør der i forbindelse med bl.a. seksuelt

misbrug fokuseres mindre på gerningsmanden og mere på børn som ofre

for forbrydelser.

12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

anfører bl.a., at der som led i en

styrkelse af ”borgernes Europa” bør indføres fælles regler om advokatbi-

stand til voldsofre og om ensartet erstatning for forbrydelser. Der bør

endvidere fortsat arbejdes for EU-regler, der beskytter udsatte personer

og grupper, f.eks. ved at udvide adgangen til videoafhøring af børn.

Danmarks Rederiforening

anfører, at eventuelle EU-regler om søfarts-

forhold bør være i overensstemmelse med det betydelige antal internatio-

nale konventioner på området, så uoverensstemmelser undgås.

6.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag til handlingsplan til gennemførelse af Stock-

holm-programmet udgør det flerårige arbejdsprogram for retlige og indre

anliggender, og fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet om

retlige og indre anliggender og udstikker prioriteterne på området for den

kommende 5-årige periode. Der er således ikke på nuværende tidspunkt

nærmere at redegøre for de enkelte kommendes initiativer forhold til

nærhedsprincippet. Handlingsplanen vil på et senere tidspunkt i perioden

2010-2014 blive udmøntet ved, at Kommissionen fremsætter forslag til

konkrete EU-retsakter mv. Der vil i den forbindelse blive redegjort nær-

mere for de enkelte initiativers forhold til nærhedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til Kommissionens handlingsplan.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark er generelt positivt indstillet over for Kommissionens hand-

lingsplan.

9.

Europa-Parlamentet

Kommissionens handlingsplan er forelagt for Europa-Parlamentet, der

imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 17. maj 2010.

13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Kommissionens handlingsplan og forslaget til rådskonklusioner har ikke

tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

Justitsministeriets bidrag til det senere Stockholm-program blev den 1.

april 2009 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Kommissionens to meddelelser fra juni 2009 – henholdsvis ”Et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste” (KOM(2009)

262) og ”Retfærdighed, frihed og sikkerhed i EU siden 2005: evaluering

af Haag-programmet og handlingsplanen” (KOM(2009) 263) – blev

sammen med et grundnotat oversendt til Europaudvalget og Retsudvalget

den 27. juli 2009.

Herudover har forslaget til Stockholm-programmet været forelagt Folke-

tingets Retsudvalg og Europaudvalgt henholdsvis den 26. og 27. no-

vember 2009.

14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets di-

rektiv om den europæiske beskyttelsesordre

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed

for, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en

medlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,

anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-

skyttede person befinder sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ik-

ke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Dan-

marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har

derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har endvidere

ikke statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlems-

stater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. På rådsmødet den

25.-26. februar 2010 blev forslaget præsenteret, og der var en kort poli-

tisk drøftelse af forslaget.

På rådsmødet den 22.-23. april 2010 blev en

revideret udgave af forslaget diskuteret. På rådsmødet den 3.-4. juni

2010 forventes Rådet at få forelagt en ny revideret udgave af forslaget

med henblik på fælles holdning. Danmark er overordnet positiv over for

forslaget.

1.

Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-

gender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i decem-

ber 2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfatte

alle former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetlige

som forvaltningsretlige afgørelser.

Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitet

kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning

inden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskytte

kvindelige voldsofre.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Ita-

lien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initi-

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttel-

sesordre.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2.

Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål – med udgangspunkt i princippet om gen-

sidig anerkendelse – at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at

en afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en

medlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes af en anden medlemsstat

(fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder sig i denne

medlemsstat.

Forslaget er fremsat i medfør af TEUF artikel 82 om strafferetligt samar-

bejde. Artikel 82, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

”Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på

princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgø-

relser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-

nes love og administrative bestemmelser på de områder, der

er nævnt i stk. 2 og i artikel 83.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige

lovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:

a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerken-

delse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Uni-

onen

16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne

om retternes kompetence

c) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andet

personale i retsvæsenet

d) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende

myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffor-

følgning og fuldbyrdelse af afgørelser.

2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensi-

dige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det poli-

timæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-

seoverskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rå-

det fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almin-

delige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tager

hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstradi-

tioner og retssystemer.

Reglerne vedrører:

a) gensidig anerkendelse af bevismateriale mellem medlems-

staterne

b) enkeltpersoners rettigheder inden for straffeplejen

c) kriminalitetsofres rettigheder

d) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet

forudgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen af

denne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighed

efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette

stykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opret-

holde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for person-

er.”

Forslaget lægger op til en såkaldt ”tretrinsmodel”. De tre trin i modellen

er: 1) Udstedelse af en beskyttelsesforanstaltning i en stat (udstedelses-

staten), 2) den europæiske beskyttelsesordre udstedes på baggrund af

denne beskyttelsesforanstaltning, og 3) på baggrund af den europæiske

beskyttelsesordre træffes beslutning i en anden medlemsstat (fuldbyrdel-

sesstaten) om en beskyttelsesforanstaltning, der skal gælde i denne stat.

17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre

Der kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligere

er truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i en stat, hvor den

person, foranstaltningen retter sig mod (personen, der forårsager fare), er

pålagt en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:

– en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller

steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person op-

holder sig, eller som vedkommende besøger,

– en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,

eller

– et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end en

nærmere angivet afstand.

En europæisk beskyttelsesordre udstedes af de kompetente myndigheder

i udstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede person, når denne

person agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage til en

anden medlemsstat.

2.2.2. Anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre

Efter modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuldbyrd-

elsesstaten modtagelsen og træffer en afgørelse i henhold til fuldbyrdel-

sesstatens nationale lovgivning på baggrund af den europæiske beskyttel-

sesordre. Hvis den europæiske beskyttelsesordre anerkendes, træffes der

afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger, som ville være til rådighed i et

lignende tilfælde i fuldbyrdelsesstaten,

og som så vidt muligt svarer til de

beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet afgørelse om i udstedelsessta-

ten.

Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskytte-

de person og den person, der forårsager fare, om de foranstaltninger, som

fuldbyrdelsesstaten træffer.

2.2.3. Afslagsgrunde

Fuldbyrdelsesstaten kan afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttel-

sesordre, hvis

-

beskyttelsesordren ikke er fuldstændig,

18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-

kravene til typen af den oprindelige beskyttelsesforanstaltning

ikke er opfyldt,

beskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der ikke

er strafbar efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning,

amnesti i fuldbyrdelsesstaten,

immunitet i fuldbyrdelsesstaten,

der er strafferetlig forældelse i fuldbyrdelsesstaten, der tidlige-

re er sket retsforfølgning for det samme forhold (princippet om

ne bis in idem),

krænkeren (den person, der forårsager fare) er under den kri-

minelle lavalder i fuldbyrdelsesstaten, eller

beskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der er

begået på fuldbyrdelsesstatens territorium.

-

-

-

-

-

-

2.2.3. Kompetencefordeling mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdel-

sesstaten

Efter forslaget lægges der op til, at fuldbyrdelsesstaten har kompetence

til i medfør af sin nationale lovgivning at træffe afgørelse på baggrund af

den europæiske beskyttelsesordre, herunder afgørelser i relation til både

strafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner. Fuldbyrdelsesstaten har

pligt til at informere udstedelsesstaten om overtrædelser af den foran-

staltning, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten.

Det er kun udstedelsesstaten, der i overensstemmelse med denne stats

lovgivning kan forny, ændre og tilbagekalde en europæisk beskyttelses-

ordre. Udstedelsesstaten har pligt til at informere fuldbyrdelsesstaten om

sådanne ændringer mv.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere proceduremæs-

sig karakter, herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav til

indholdet af en europæisk beskyttelsesordre, tilbagekaldelse af en beskyt-

telsesordre, fremsendelses-, underretnings- og vejledningsprocedurer,

tidsfrister, sprog, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler

samt tidspunkt for gennemførelse af forslaget.

19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.

Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265

Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (po-

lititilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølge

vedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde

forulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætter

ikke, at der er begået en strafbar handling.

Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurdering

af sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,

at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkel-

ser af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en beting-

else, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af poli-

tiet.

Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-

hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.

De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlin-

gen af sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.

3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at

meddele tilhold

Efter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-

le tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er be-

grundet mistanke om, at den pågældende person har begået en overtræd-

else af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigende

behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller en

overtrædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der er

omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelig-

heden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den per-

sonlige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde,

der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.

Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde

til at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbryd-

elser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan forbydes den, der bortvises, at trænge sig ind på, forfølge med

skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe et med-

lem af husstanden (tilhold). Den, der bortvises, kan endvidere forbydes at

opholde sig i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen eller et

medlem i husstandens arbejds- eller uddannelsessted.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, at

gennemførelsen af forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssige

konsekvenser, idet en gennemførelse af direktivet bl.a. ville indebære, at

der etableres en ordning, hvorefter danske myndigheder skal anerkende

afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger truffet af kompetente myndig-

heder i andre EU-medlemsstater.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af

offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisati-

onen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-

søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.

21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byret-

ter, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet

og

Institut

for Menneskerettigheder

har ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsforeningen af for-

svarsadvokater, Rigsadvokaten

og

Retspolitisk Forening.

Rigspolitiet

er på det foreliggende grundlag positivt indstillet over for

forslagets sigte, men anfører at der udestår en række spørgsmål, som

nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af en kompe-

tent myndighed.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

og

Joan-Søstrene

er positive over

for forslaget og henstiller til, at forslagets bestemmelser gennemføres i

dansk ret, selvom Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forslaget.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at en forpligtelse, der

består i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatens om-

råde, jf. det oprindelige forslags artikel 4, litra c, er en særdeles vidtgåen-

de indskrænkning i en persons menneskerettigheder i relation til bevæ-

gelsesfrihed og ophold i medlemsstaterne.

Rigsadvokaten

anfører, at et tilhold efter dansk ret ikke nødvendigvis

forudsætter en risiko for fareforvoldelse og bemærker, at ikke alle typer

af foranstaltninger, der opregnes i direktivet, findes i dansk ret. Der peges

endvidere på, at udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre kan føre

til, at personen, der forårsager fare, får underretning om den beskyttede

persons opholdssted. Der peges endvidere på, at det ikke fremgår af for-

slaget, hvor længe den beskyttede person skal opholde sig i fuldbyrdel-

sesstaten, for at det er muligt at få udstedt en europæisk beskyttelsesor-

dre.

Retspolitisk Forening

er positiv over for forslaget og bemærker, at for-

slaget bør kunne udvides til også at omfatte andre persongrupper med

behov for grænseoverskridende beskyttelse, f.eks. vidner.

6.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at målet med forsla-

get, nemlig at beskytte personer, som er i fare, ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af de enkelte medlemsstater som følge af den grænseover-

22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skridende karakter af de nævnte tilfælde. Målet kan derfor bedre nås på

EU-plan.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger Justitsministeriets vurdering, at

forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Finland,

Frankrig, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Un-

garn. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget.

9.

Europa-Parlamentet

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivnings-procedure både vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

den 17. maj 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen blev

senest

forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 22.-23. april 2010.

23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. juni

2010

at få forelagt et forslag til direktiv om retten til tolke- og oversæt-

terbistand i straffesager med henblik på en statusorientering. Forslaget til

direktiv har til formål at opstille mindstestandarder vedrørende retten til

tolke- og oversætterbistand i straffesager. Forslaget indeholder bl.a. reg-

ler om retten til tolkning og til oversættelse af væsentlige dokumenter,

medlemsstaternes afholdelse af omkostninger til tolkning og oversættelse

samt om tolkningens og oversættelsens kvalitet. Forslaget er en genfrem-

sættelse af Rådets rammeafgørelse om retten til tolke- og oversætterbi-

stand i straffesager, som faldt bort med før Lissabon-traktatens ikraft-

træden. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender, og forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige og statsfi-

nansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 13 medlemsstater i fæl-

lesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-

ge medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man gene-

relt positivt indstillet over for forslaget.

1.

Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdet

mellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. I pro-

grammet fra 2000 for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af

princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager fastslås,

at ”gensidig anerkendelse ikke kun skal gøre det muligt at styrke samar-

bejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers ret-

tigheder.” Det anføres i programmet, at den gensidige anerkendelse bl.a.

hænger sammen med definitioner af fælles mindstestandarder for så vidt

angår mistænktes rettigheder.

På den baggrund fremlagde Kommissionen den 8. juli 2009 et forslag til

rammeafgørelse om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager,

der fastsætter fælles mindstestandarder på området. Formandskabet frem-

lagde i tilknytning hertil et forslag til en resolution om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager.

Forslagene blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

23. oktober 2009, og der blev opnået politisk enighed herom.

24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene blev imidlertid ikke vedtaget før Lissabon-traktatens ikraft-

træden den 1. december 2009, hvilket indebar, at forslagene bortfaldt.

Retsakten er blevet genfremsat som et direktiv på initiativ af medlemssta-

terne Belgien, Tyskland, Spanien, Estland, Frankrig, Ungarn, Italien, Lu-

xembourg, Østrig, Portugal, Rumænien, Finland og Sverige.

Rådet

fik

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar

2010 forelagt forslaget til direktiv om retten til tolke- og oversætterbi-

stand i straffesager med henblik på politisk drøftelse. Forslaget er ind-

holdsmæssigt identisk med det forslag til rammeafgørelse, der blev for-

handlet færdigt i efteråret 2009.

Forslaget har efterfølgende været drøftet på møder mellem formandskab-

et og Europa-Parlamentet (Udvalget om borgernes rettigheder og retlige

og indre anliggender) med henblik på opnåelse af enighed om forslagets

indhold.

Forslaget forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-

4. juni 2010 forelagt med henblik på en orientering om de igangværende

drøftelser med Europa-Parlamentet.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2.

Indhold

2.1. Generelt om forslaget til direktiv

Forslaget til direktiv er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk.

2, litra b, der vedrører muligheden for at fastsætte minimumsregler, der

25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f.eks. vedrører enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen med

henblik på bl.a., at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsaf-

gørelser.

Forslaget tager sigte på at opstille mindstestandarder med hensyn til ret-

ten til tolke- og oversætterbistand i straffesager i EU, og bygger på Den

Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK) og Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols retspraksis på området.

Forslaget indeholder bestemmelser om retten til tolkning og til oversæt-

telse af væsentlige dokumenter, medlemsstaternes afholdelse af omkost-

ningerne til tolkning og oversættelse, tolkningens og oversættelsens kva-

litet samt en klausul om at forhindre forringelser af eksisterende (nationa-

le) rettigheder på området.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget til direktiv omfatter personer, som er mistænkt eller tiltalt for at

have begået en strafbar handling fra det tidspunkt, hvor personen bliver

gjort opmærksom på, at vedkommende er mistænkt eller tiltalt og indtil

den strafferetlige proces er endeligt afsluttet. Endvidere omfatter direkti-

vet personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk ar-

restordre (udleveringssager).

Forslaget er endvidere afgrænset således, at det ikke finder anvendelse på

sager, hvor en administrativ myndighed kan idømme en straf.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der tilbydes tolkning til en

mistænkt eller tiltalt person (henholdsvis en person, der er impliceret i en

sag om udlevering på grundlag af en europæisk arrestordre), som ikke

forstår eller taler det sprog, der anvendes. Tolkning skal ske til personens

modersmål eller et andet sprog, som personen forstår. Tolkebistand, som

også omfatter samtale mellem den mistænkte eller tiltalte person og den-

nes advokat, skal ydes i kontakten med sagens efterforsknings- og rets-

myndigheder (politi og domstole mv.), herunder under politiafhøring-er

og under alle retsmøder. Det skal endvidere sikres, at personer med høre-

lidelser modtager passende tolkebistand.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en mistænkt eller tiltalt

person (henholdsvis en person, der er impliceret i en sag om udlevering

på grundlag af en europæisk arrestordre), som ikke forstår det sprog, der

anvendes, får en oversættelse af alle væsentlige dokumenter – eller som

minimum de væsentligste passager heraf – der er nødvendige for at sikre

26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personen en retfærdig rettergang. Efter forslaget afgør myndighederne i

medlemsstaterne som udgangspunkt, hvad der udgør væsentlige doku-

menter, men skal som minimum omfatte kendelser om varetægtsfængs-

ling eller anden frihedsberøvelse, anklageskrifter og domme. Oversættel-

se skal ske til personens modersmål eller til et andet sprog, som personen

forstår. Den mistænkte mv. kan anmode om oversættelse af yderligere

dokumenter, der er af betydning for vedkommendes mulighed for at for-

svare sig selv.

For så vidt angår personer, der er impliceret i en sag om udlevering på

grundlag af en europæisk arrestordre, skal den fuldbyrdende medlemsstat

sørge for, at der sker oversættelse af arrestordren til et sprog, som perso-

nen forstår.

Efter forslaget kan der endvidere i stedet for skriftlig oversættelse af de

nævnte dokumenter efter omstændighederne ske mundtlig oversættelse af

dokumentets indhold eller centrale dele heraf, under forudsætning af at

den mistænkte mv. fortsat sikres en retfærdig rettergang.

Medlemsstaterne skal i forbindelse med behandlingen af straffesagen sik-

re sig, om den mistænkte forstår og taler det sprog, der anvendes i sagen.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der er i forbindelse med en af-

gørelse om afslag på tolkebistand og på oversættelse af væsentlige do-

kumenter er mulighed for at klage over afslaget f.eks. som led i en anke-

sag.

Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne (ikke den mistænkte) afhol-

der alle omkostninger til tolkning og oversættelse, der følger af anven-

delsen af rettighederne i henhold til forslaget. Medlemsstaterne skal end-

videre sikre, at tolkning og oversættelse har en sådan kvalitet, at ved-

kommende fuldt ud er i stand til at udøve sine rettigheder.

Forslaget fastslår, at direktivet ikke kan fortolkes som en begrænsning

eller fravigelse af nogen af de rettigheder eller proceduremæssige garan-

tier, som sikres i henhold til EMRK, andre relevante internationale regler

eller til lovgivningen i medlemsstaterne, og som yder et højere beskyttel-

sesniveau.

Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om gennemførelse og

ikrafttræden mv.

27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.

Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-

de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april

1992 med senere ændringer.

Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-

ligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal underrettes om grund-

ene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

indebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at

oversætte anklageskrift, tilsigelser mv.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af en

tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i

retten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis

fastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under

selve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i forbind-

else med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at ret-

ten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en rets-

sag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en ret-

færdig rettergang.

For så vidt angår tolkningens kvalitet har Menneskerettighedsdomstolen

fastslået, at den myndighed, der antager tolken, har pligt til at sørge for,

at kvaliteten er tilfredsstillende. Tolkningen skal desuden være ”veder-

lagsfri”, hvilket ifølge Domstolens praksis betyder, at den tiltalte ikke må

pålægges at betale vederlag som betingelse for at få stillet tolkebistand til

rådighed. Den tiltalte må heller ikke efterfølgende pålægges at afholde

udgifter til tolkebistand, selv om den tiltalte findes skyldig.

3.2. Retsplejeloven

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-

keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.

2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen

28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5

og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-

tede/den anholdte kan forstå.

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-

sættelse i retssager.

Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget er dansk, og at

afhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt skal ske ved

hjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornødent kendskab

til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog undlades i straffesager

uden for hovedforhandling for landsret.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 149, stk. 5, at forhandling

med og afhøring af døve og svært hørehæmmede så vidt muligt skal fo-

regå ved hjælp af en uddannet tolk. Det samme gælder efter begæring for

så vidt angår forhandling med og afhøring af øvrige hørehæmmede og

døvblevne. For så vidt angår stumme kan afhøring eller forhandling fore-

gå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter begæring så vidt muligt

ved hjælp af en tolk. Den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stumme

har endvidere adgang til at lade sig bistå af en døvekonsulent, tunghøre-

konsulent eller lignende under retsmøder.

Retsplejelovens § 149 indeholder herudover bestemmelser om oversæt-

telse til dansk af dokumenter affattet på et fremmed sprog (stk. 2), be-

stemmelser om oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige

nordiske sprog (stk. 3), bestemmelser om afholdelse af udgifter til tolk-

ning (stk. 4), og bestemmelser om tolkes og tegnsprogkyndiges inhabili-

tet (stk. 6).

For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens

§ 149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori en

statsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter til

oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.

Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne i

overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsom-

kostninger (kapitel 30). Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justits-

ministeriet imidlertid generelt fastlagt, at udgifter til tolkning i straffesag-

er afholdes af statskassen. Dette gælder også udgifter til tolkning for dø-

ve, hørehæmmede, døvblevne og stumme i sager, der behandles af retten,

jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 124 af 26. juni 1990.

29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tilknytning til retsplejelovens § 149, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt

cirkulæreskrivelse nr. 9658 af 14. oktober 2005 om forhandling med og

afhøring af døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme. Cirkulæreskriv-

elsen fastslår under henvisning til bemærkningerne til retsplejelovens

§ 149, stk. 5, at det kun meget sjældent vil kunne forekomme, at en afhø-

ring af en døv, døvbleven eller hørehæmmet må gennemføres uden tol-

kebistand. Endvidere indskærpes den døves, døvblevnes, hørehæmmedes

eller stummes adgang til under forhandlinger og afhøringer at lade sig

bistå af en bisidder, så eventuelle misforståelser undgås. Det forudsættes,

at de berørte myndigheder vejleder den døve, døvblevne, hørehæmmede

eller stumme om denne adgang og – i de tilfælde hvor tolkebistand ikke

er obligatorisk – om adgangen til at begære bistand af en uddannet tolk.

3.3. Udleveringsloven mv.

Det følger af artikel 11, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af

13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for

overgivelse mellem medlemsstaterne, at en eftersøgt, der anholdes med

henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, har ret til at lade sig

bistå af en advokat og af en tolk i overensstemmelse med den nationale

lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.

Udleveringsloven indeholder ikke specifikke regler om tolkebistand, men

det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at der altid vil

blive anvendt tolk, hvis den person, der søges udleveret, ikke forstår eller

taler dansk. Der kan herved henvises til Justitsministeriets vejledning af

19. december 2003 om behandlingen af anmodninger om udlevering af

lovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre og til cirkulære-

skrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 til politi og anklagemyndighed, der

vedrører anholdtes rettigheder, herunder bl.a. anholdtes adgang til at

modtage tolkebistand.

3.4. Rigspolitiets rekrutterings- og administrationsordning for tolke

For så vidt angår kvaliteten af tolkningen i forbindelse med straffesager

fremgår det af Rigspolitiets kundgørelse I, nr. 11, om en samlet rekrutte-

rings- og administrationsordning for tolke, at politiet så vidt muligt skal

anvende uddannede tolke frem for ikke-uddannede. Kundgørelsen inde-

holder i øvrigt bl.a. retningslinjer for politiets tolkefortegnelse, behand-

ling af klager over tolke, politiets samarbejde og omgang med tolke samt

tolkes opgaver.

30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, at

der med forslaget til direktiv sker en tydeliggørelse af den ret til tolkning

og oversættelse, der allerede følger af EMRK og af retspraksis fra Men-

neskerettighedsdomstolen. Konventionen er gjort til en del af dansk ret

ved lov nr. 285 af 24. april 1992 med senere ændringer, og forslaget ville

i givet fald i vidt omfang kunne gennemføres uden (yderligere) lovæn-

dringer.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes forslaget

at nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel tilpasning af admini-

strative regler med henblik på i højere grad at lovfæste retten til tolkning

og oversættelse. Forslaget indeholder således bl.a. regler om tolke- og

oversætterbistand, der efter en foreløbig vurdering ikke kan udelukkes at

gå videre end de forpligtelser, der følger af EMRK. Det gælder bl.a. ret-

ten til tolkning af samtaler mellem en mistænkt og dennes advokat. Det

gælder endvidere kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at en mis-

tænkt, som ikke forstår det sprog, der anvendes, i et vist omfang tilbydes

skriftlig oversættelse af væsentlige dokumenter.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark vurderes det at ha-

ve visse statsfinansielle konsekvenser, der imidlertid forventes at kunne

afholdes inden for den eksisterende bevillingsmæssige ramme på områ-

det.

5.

Høring

Forslaget til direktiv har ikke været sendt i høring.

Derimod har det tidligere fremsatte forslag til rammeafgørelse, som di-

rektivforslaget i høj grad bygger på, været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advoka-

ter, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty International,

Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-

hedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspo-

litiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Institut for

Menneskerettigheder, Advokatsamfundet og Landsforeningen af For-

svarsadvokater.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Rigspolitiet,

Direktoratet for Kriminalforsorgen

og

Politiforbundet

har ikke haft

bemærkninger til rammeafgørelsen.

Domstolsstyrelsen

anfører, at en ændring af lovgivningen, hvorefter

domstolene skal tilbyde oversættelse af bevismateriale, kendelser og

domme, vil medføre, at domstolene i højere grad end efter de nugælden-

de regler skal afholde udgifter til translatørudgifter. Endvidere anføres

det, at kravet om klageadgang over afgørelser om afslag til oversættelse

mv. – afhængigt af udformningen – må forventes at medføre en admini-

strativ merbelastning for domstolene.

Rigsadvokaten

anfører, at forslaget til rammeafgørelse overordnet set vil

være egnet til at sikre, at mistænktes ret til oversættelse og tolkebistand

respekteres, og derfor er positivt indstillet over for forslagets overordne-

de formål.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der er tale om et vigtigt

initiativ på et delområde til definition af fælles minimumsstandarder for

så vidt angår mistænktes processuelle rettigheder i straffesager i EU. Ef-

ter instituttets opfattelse forbedrer rammeafgørelsen generelt mistænktes

rettigheder. Instituttet roser bl.a. det fokus, som rammeafgørelsen har på

oversættelsens og tolkningens kvalitet.

Advokatsamfundet

og

Landsforeningen af Forsvarsadvokaters

er

positivt indstillet over for, at der fastsættes mindstestandarder på områ-

det. Det anføres endvidere, at oversættelse af væsentlige dokumenter in-

debærer en klar styrkelse af tiltaltes rettigheder, samt at detaljerede regler

32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om og fokus på kvaliteten af den tolkning, der tilbydes, vil højne retssik-

kerheden.

6.

Nærhedsprincippet

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med forslaget

til direktiv er at opbygge gensidig tillid medlemsstaterne imellem, og det

er derfor vigtigt at blive enig om fælles mindstestandarder, der finder an-

vendelse i hele EU. Et direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes ma-

terielle proceduremæssige regler vedrørende tolkning og oversættelse i

straffesager er således nødvendig, fordi formålet ikke i tilstrækkelig grad

kan opnås af medlemsstaterne alene.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne

i forslaget.

7.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget til direktiv er fremsat på initiativ af Belgien, Tyskland, Spani-

en, Estland, Frankrig, Ungarn, Italien, Luxembourg, Østrig, Portugal,

Rumænien, Finland og Sverige.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.

9.

Europa-Parlamentets udtalelse

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure,

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg om bor-

gernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE), der foretog en

første drøftelse af forslaget den 11. januar 2010.

Europa-Parlamentet

har e den 8. april 2010 fremsat en række ændrings-

forslag til forslaget. Ændringerne angår navnlig udvidelse af retten til

tolkning mellem mistænkte eller tiltalte og dennes advokat, krav om

skriftlig oversættelse af væsentligt bevismateriale, og begrænsning af

muligheden for mundtlig oversættelse mv. af væsentlige dokumenter.

33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet og Rådet har i april 2010 haft en række drøftelser med

Europa-Parlamentet om ændringsforslagene, men der er endnu ikke op-

nået enighed.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

17. maj

2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til direktiv

blev forelagt for

Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

forud for rådsmødet den 25. og 26. februar 2010.

Det bemærkes, at det tidligere forslag til rammeafgørelse sammen med et

grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

den 30. september 2009.

Endvidere blev rammeafgørelsen forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.

oktober 2009.

34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og be-

skyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse

2002/629/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM(2010)0095.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.

juni 2010 at få forelagt et forslag til direktiv om bekæmpelse af menne-

skehandel med henblik på opnåelse af politisk enighed.

Forslaget har til

formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

i forhold til den gældende rammeafgørelse på området. Forslaget inde-

holder regler om retsforfølgning af personer, der begår menneskehandel,

om beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for menneskehan-

del, og om forebyggelse af menneskehandel. Forslaget vurderes ikke at

være i strid med nærhedsprincippet.

Forslaget er omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har der-

for ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget.

Fra dansk side er man positivt indstillet over for

forslaget.

1.

Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om

bekæmpelse af menneskehandel.

Formålet med

direktivforslaget

er at sik-

re en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til

den gældende rammeafgørelse på området. Forslaget bygger på den gæl-

dende rammeafgørelse, Europarådets konvention om indsatsen mod

menneskehandel samt FN’s protokol om handel med mennesker, herun-

der særligt kvinder og børn. Kommissionen har derudover medtaget en

række nye elementer.

Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-

pelse af menneskehandel, der bortfaldt i forbindelse med Lissabon-

traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsatte direktivfor-

slag svarer i det væsentlige til det tidligere forslag til rammeafgørelse.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2.

Indhold

2.1. Generelt

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-

neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for

menneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-

linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,

ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstalt-

ninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til menneskehandel og

forsøg på menneskehandel er strafbart.

Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-

førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magt

eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved

misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes

eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,

der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.

Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitution

af andre og andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller

36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tvungen tjeneste, herunder tiggeri, slaveri og slaverilignende forhold,

trældom samt udnyttelse af strafbare handlinger og fjernelse af organer”.

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-

ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes med

fængsel indtil 5 år. Hvis

menneskehandlen er begået af en offentligt ansat

under udførelse af offentlig tjeneste,

menneskehandlen har bragt ofret i

livsfare eller er begået ved brug af grov vold, eller ofret var særligt sår-

bart eller er blevet forvoldt særlig alvorlig skade, eller menneskehandlen

er begået inden for en kriminel organisation, skal vedkommende kunne

straffes med fængsel indtil 10 år.

Forsøg og medvirken skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-

ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed, har en af-

skrækkende virkning

og kan medføre udlevering.

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med menneske-

handel, skal tilsvarende kunne straffes med sanktioner, der er effektive,

står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-

skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal i forhold til juridiske per-

soner omfatte bødestraf, men kan også omfatte en række andre sanktio-

ner, såsom udelukkelse fra at modtage offentlige ydelser eller forbud

mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.2. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdik-

tion) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-

stat.

Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkt have straffemyndig-

hed i forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneske-

handlen har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning

foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sæd-

vanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået

for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende med-

lemsstat, vinding.

En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold til

menneskehandel begået i den pågældende medlemsstat, jf. territorialprin-

cippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborgerskab i

den pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.

37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger i en medlems-

stat, er den pågældende medlemsstat forpligtet til at have straffemyndig-

hed, uanset om forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav

om dobbelt strafbarhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles

som betingelse for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget an-

meldelse på gerningsstedet.

2.2.3. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldt

forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage. Medlemsstaterne skal end-

videre sikre, at der kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter,

at ofret har nået myndighedsalderen.

Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofre

for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner

for deres indblanding i ulovlige handlinger, som de har været nødt til at

begå som en direkte følge af, at de har været udsat for menneskehandel.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar for

at efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendige

uddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges i

sager om organiseret kriminalitet.

2.2.4. Ofre

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne yde bistand og beskyttelse til alle

ofre for menneskehandel. Børneofre skal ydes særlig bistand og beskyt-

telse i forhold til voksne ofre. Når der hersker usikkerhed om alderen på

ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn, skal

personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.

Bistanden skal sætte ofrene i stand til dels at udøve deres rettigheder i

henhold til direktivet, dels at unddrage sig gerningsmændenes indflydel-

se. Bistanden skal mindst omfatte sikker indkvartering, nødvendig læge-

hjælp og psykologbistand, rådgivning og information samt oversættelse

og tolkning.

I forhold til børneofre skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltninger, der

træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske og psykosociale re-

habilitering, vedtages efter en konkret vurdering af de særlige forhold,

der gør sig gældende for det enkelte offer, og under hensyntagen til bar-

38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nets ønsker, behov og problemer.

Børneofre eller børn af voksne ofre har

endvidere ret til at modtage skoleundervisning.

Endelig skal medlemssta-

terne sikre passende hjælp til barneofferets familie, når denne befinder

sig inden for medlemsstatens territorium.

En medlemsstat skal efter forslaget behandle en person som et ”menne-

skehandelsoffer”, så snart

der er rimelig grund til at antage,

at personen

har været udsat for menneskehandel. Medlemsstaterne skal oprette egne-

de ordninger til tidligt at identificere ofre og yde dem støtte i samarbejde

med relevante organisationer.

Forslagets bestemmelser om beskyttelse af menneskehandelsofre tager

sigte på dels at beskytte ofrene fra gerningsmændene, dels at forhindre, at

ofrene under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekun-

dær viktimisering”). Medlemsstaterne skal således i videst muligt om-

fang sikre, at offeret ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsman-

den, unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaring

under dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.

Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på et

offer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en passende beskyttel-

se på baggrund af en konkret risikovurdering og skal, hvor det er rele-

vant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Et offer skal derud-

over have adgang til juridisk rådgivning og advokatbistand. I forhold til

børneofre skal medlemsstaterne endvidere sikre, at barnet ikke lider over-

last. Forhør skal således finde sted uden ugrundet ophold efter anmeldel-

sen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af

forhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der er ud-

dannet hertil. Alle forhør skal kunne videooptages, og videooptagelserne

skal kunne benyttes som bevismateriale. Et barneoffer skal under efter-

forskningen kunne være ledsaget af sin advokat eller en anden voksen

person efter eget valg. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at indenretli-

ge afhøringer kan gennemføres, uden at barnet er fysisk til stede i retslo-

kalet.

2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,

der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-

staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-

steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.

39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-

fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, og

indføre nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer, der kan an-

vendes i forbindelse med dataindsamling og analyser inden for området.

Derudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for det

foreslåede direktivs

gennemførelse og ikrafttræden.

Endelig fore-

slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen og hvert 3. år udarbejder

en rapport vedrørende medlemsstaternes indsats mod menneskehandel.

Medlemsstaterne skal i den forbindelse forsyne Kommissionen med de

fornødne oplysninger.

3.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængsel

indtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-

sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-

des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-

stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller

anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-

gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-

lignende forhold eller fjernelse af organer.

På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik på

udnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri

eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,

transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-

der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betaling

eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som

har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling

eller anden fordel.

Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-

steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-

telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-

bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af straffelovens § 81, at det ved straffens fastsættelse i al-

mindelighed bl.a. skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen

er særlig planlagt eller led i omfattende kriminalitet (nr. 3), eller at ger-

ningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under

misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt (nr. 8).

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelse

af straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efter

straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan

pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at

der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-

forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelder

kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-

delse tilbage.

41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes med

fængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelle

tvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse med

efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-

fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).

Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal

rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at

dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af

straffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes som

udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.

§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens

§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligst

fra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-

stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-

tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og

derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-

klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger

særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale

ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-

katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder

menneskehandel. Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advokat for

den, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring om det,

eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i visse til-

fælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-

vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og

skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-

klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede

42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.

nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-

fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-

punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring

skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-

dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte

for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.

Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,

benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.

Ifølge retsplejelovens § 174, stk. 2 og 3, kan retten bestemme, at et vidne

skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation med eller

uden billede.

Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.

Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-

res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-

des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).

Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentlig

gengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-

fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller

andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet

offentliggøres (navneforbud) på anden måde.

Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forlade

retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde

taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kan

endvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl

ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed

taler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-

svar.

Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde sted

på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-

vens § 185.

43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-

dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. i

form af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Der

kan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig på

vidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-

traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.

3.4.3. Bistand til ofre

Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, der

er placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-

center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre for

menneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-

nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik på

identificering af ofre.

I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder

sikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre

for menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-

ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et

krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde

med organisationer i hjemlandet.

3.5. Forebyggelse

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-

2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved

at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-

bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende

arbejde i afsenderlandene.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er det

vurderingen,

at dansk tilslutning til forslaget bl.a. ville nødvendiggøre

ændring af straffelovens § 262 a med henblik på at medtage udnyttelse af

forhold i forbindelse med tiggeri eller af ”strafbare handlinger”. Tilslut-

44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning fra dansk side ville tillige nødvendiggøre, at strafferammen i straffe-

lovens § 262 a på 8 år forhøjedes, så menneskehandel i bestemte tilfælde

kunne straffes med fængsel indtil 10 år.

Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, ville

forslaget

have visse mindre statsfinansielle konsekvenser, der imidler-

tid må forventes i givet fald at kunne holdes inden for den eksisterende

bevillingsmæssige ramme.

5.

Høring

Forslaget har med høringsfrist til den 1. juli 2009 været i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-

nævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-

rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Center mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Kompetencecenter Prostituti-

on, Reden International, Pro Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amne-

sty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening

og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Erstatnings-

nævnet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Center

mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre, Pro Vest, Dansk Røde Kors,

Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-

hedsfonden. Herudover har Københavns Universitet sendt bemærkninger.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen

og

Erstatnings-

nævnet

har ingen bemærkninger til forslaget.

Strafbare handlinger

Rigsadvokaten

finder, at der er behov for en nærmere definition af ud-

trykket udnyttelse af ”ulovlige forhold”.

Retssikkerhedsfonden

finder tilsvarende, at dette udtryk bør afgrænses i

forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen. Retssikkerheds-

fonden finder det endvidere ikke proportionalt at medtage ”tiggeri og

ulovlige forhold”. Udnyttelse af andre personer til f.eks. tiggeri kan straf-

45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fes med 2 års fængsel i medfør af straffelovens § 260 om ulovlig tvang.

Det strider mod proportionalitetsprincippet, at denne form for udnyttelse

fremover skal kunne give lange fængselsstraffe.

Center mod Menneskehandel

støtter den forslåede udvidelse.

Sanktioner

Rigsadvokaten

bemærker, at den nuværende strafferamme i straffelo-

vens § 262 a (fængsel i indtil 8 år) ikke udnyttes fuldt ud i retspraksis.

Straffene for menneskehandel varierer således i domspraksis fra fængsel

i 6 måneder til fængsel i 3 år og 9 måneder.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder ikke behov for en skær-

pelse af den i forvejen høje strafferamme for menneskehandel.

Retssik-

kerhedsfonden

bemærker, at forhøjelsen af strafferammen til 8 år i 2002

i sig selv var udtryk for en markant opkriminalisering. Forslaget om en

yderligere forhøjelse stemmer ikke overens med nærhedsprincippet. Intet

taler således efter fondens opfattelse for, at fælles krav til strafferammer

har nogen virkning på EU-samarbejdet i forhold til menneskehandel.

Straffemyndighed

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

advarer mod at fravige kravet

om dobbelt strafbarhed i forhold til menneskehandel begået i udlandet.

Dansk Røde Kors

støtter derimod forslaget.

Ikke-retsforfølgning af ofre

Advokatrådet, Center mod Menneskehandel

og

Institut for Menne-

skerettigheder

finder det positivt, at det skal være muligt ikke at retsfor-

følge ofre for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at straffe dem for

deres indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de

har været udsat for menneskehandel.

Center mod Menneskehandel

an-

fører endvidere, at der har været eksempler på retsforfølgning af perso-

ner, der først efterfølgende er anset som ofre for menneskehandel. Cen-

tret efterlyser i den forbindelse retningslinjer til sikring af ofrets retsstil-

ling og afbødning af retsvirkningerne af en eventuel dom.

Forældelse

I tilknytning til forslaget om at der skal kunne rejses tiltale i en tilstræk-

kelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen, anbefaler

46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet,

at forældelsesfristen ikke forlænges yderligere, end hvad

der følger af straffelovens § 94, stk. 4 (hvorefter bl.a. forældelse af men-

neskehandel tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 18 år).

Forebyggelse mv.

Retssikkerhedsfonden

anfører – under henvisning til forslaget om at

medlemsstaterne skal overveje at kriminalisere brugen af tjenesteydelser,

der udføres af ofre for menneskehandel – at man bør undlade at regulere

livsforhold, som er så kulturbundne og så forskelligt reguleret i de enkel-

te lande. Der peges i den forbindelse på den svenske kriminalisering af

prostitutionskunder set i forhold til andre landes lovlige bordeller.

Københavns Universitet

henviser til to artikler vedrørende henholdsvis

kriminalisering af prostitutionskunder og menneskehandel. Det anføres

heri bl.a., at en effektiv bekæmpelse af menneskehandel kun kan opnås

ved at kriminalisere køb af prostitutionsydelser.

Identificering af ofre

Dansk Røde Kors

støtter, at en person skal anses som et offer for men-

neskehandel, hvis der foreligger oplysninger, som tyder på, at personen

har været udsat for menneskehandel.

Center mod Menneskehandel

finder, at det bør præciseres, hvornår

formodede ofre får rettigheder som ”ofre for menneskehandel”. Det bør

samtidig udtrykkeligt fastslås, at vurderingen af, om en person er offer,

ikke bør afhænge af, om den pågældende er handlet særligt med henblik

på udnyttelse i netop det land, hvor den pågældende findes.

Beskyttelse af ofre

Advokatrådet

er tilfreds med, at det i forslaget fremhæves, at der ikke

må ske indgreb i forsvarets rettigheder. I den forbindelse kan Advokatrå-

det – ligesom

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

– ikke støtte for-

slaget om hemmeligholdelse af ofres identitet, da forslaget indebærer en

udvidet adgang til at benytte anonyme vidner. Retsplejelovens § 856, stk.

2, nr. 2 (hvorefter retten kan bestemme, at vidnets identitet ikke må oply-

ses til tiltalte, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-

svar), giver således en tilstrækkelig beskyttelse af de forurettede. Rets-

plejelovens regler er udtryk for en omhyggelig afvejning mellem hensy-

net til henholdsvis offer og tiltalte. Det vil være en uheldig udvikling,

hvis der generelt i sager om menneskehandel skulle gælde en regel om, at

47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiltalte ikke skulle være til stede i retssalen, mens forurettede afgiver for-

klaring. Det er endvidere vigtigt, at princippet om bevisumiddelbarhed

ikke udvandes.

Bistand til ofre

Dansk Røde Kors

støtter, at medlemsstaterne pålægges at yde bistand til

ofre for menneskehandel. Det er samtidig bekymrende, at mange ofre

sidder i fængsel, mens deres sag undersøges. Vægtige humanitære hen-

syn taler for, at fængsling holdes på et minimum, og at sagsbehandlingen

sker så hurtigt som praktisk muligt. Dette er i tråd med forslagets intenti-

on om, at der ikke sker nye og yderligere krænkelser af (mulige) ofre.

Den nuværende refleksperiode på indtil 100 dage giver ikke i tilstrække-

lig grad mulighed for at forberede offeret for menneskehandel på en

fremtid i hjemlandet.

Hjælp Voldsofre

finder, at reglerne i erstatningsloven om godtgørelse

for tort (§ 26) er utilstrækkelige. Godtgørelsesniveauet ved særdeles gro-

ve krænkelser, herunder menneskehandel, bør således hæves betydeligt.

Monitorering

Rigspolitiet

forudsætter, at de opgaver, der forventes varetaget af de na-

tionale rapportører, vil kunne varetages inden for de eksisterende organi-

satoriske rammer i dansk politi.

6.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel er

et globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-

staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, og

forskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-

dineret indsats.

Direktivforslaget

vil medføre en yderligere tilnærmelse af

medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og processuelle regler i

forhold til den gældende rammeafgørelse.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens

betragtninger.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

9.

Europa-Parlamentet

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivnings-procedure både vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-

Parlamentet den 29. marts 2010. Der har i Europa-Parlamentet (LIBE-,

og FEMM-udvalgene) indtil nu kun været en indledende drøftelse af for-

slaget. Udvalgene var positivt indstillede over for forslaget. Det er ikke

på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvornår Europa-Parlamentet

vil tage endelig stilling til forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

17. maj 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.

Sagen blev

senest

forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november-1.

december 2009.

49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttel-

se af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse

2004/68/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM(2010)0094.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. juni 2010

at orientere om de igangværende forhandlinger om et for-

slag til

direktiv

om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel ud-

nyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse

2004/68/RIA. Forslaget har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse

af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgø-

relse. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, der be-

går seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofre samt forebyg-

gelse af seksuelt misbrug mv.

Forslaget er omfattet af Danmarks forbe-

hold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor

ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget.

Fra dansk side er man positivt indstillet over for

forslaget og agter at tage orienteringen til efterretning.

1.

Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om

bekæmpelse af seksuelt misbrug mv. af børn.

Formålet med

direktivfor-

slaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af medlemsstater-

nes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse på området om

bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi

(2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgørelse og

Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse

og seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medtaget en række

nye elementer.

Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-

pelse af seksuelt misbrug mv. af børn, der bortfaldt i forbindelse med

Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsatte

direktivforslag svarer i høj grad til det tidligere forslag til rammeafgø-

relse.

50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2.

Indhold

2.1. Generelt

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-

suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelse

af seksuelt misbrug mv.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-

linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-

ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,

forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Seksuelt misbrug

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgang med

børn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgang

med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-

neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere være

strafbart at opnå seksuel omgang ved misbrug af et overordnelsesforhold

eller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. Endelig skal det

være strafbart at tvinge et barn til seksuel omgang med tredjemand eller

51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-

alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivite-

ter mellem

personer, der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk

udvikling eller modenhed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle akti-

viteter ikke involverer nogen form for misbrug.

Seksuel udnyttelse

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-

rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske forestillinger.

Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvinge

et barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk forestilling og at

profitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-

stitution eller pornografiske forestillinger. Endelig skal det være strafbart

som kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere pornografiske forestillinger,

hvor barnet deltager frivilligt, og de tilstedeværende

personer med hen-

syn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller modenhed er tæt på

barnet, og forestillingen ikke involverer nogen form for misbrug.

Børnepornografi

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,

distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde eller

stille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart ved

hjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.

Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksiste-

rende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter

mellem personer,

der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller moden-

hed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle aktiviteter ikke involverer

nogen form for misbrug.

Visse forberedende handlinger

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,

der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.

Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-

son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet

52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes med

henblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,

der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,

der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv.,

og

tilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt

misbrug mv. af børn.

Forsøg og medvirken

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-

søg på

visse af

de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra

kriminalisering er

f.eks.

forsøg på at begå de ovenfor omtalte forbereden-

de handlinger.

2.2.2. Sanktioner

2.2.2.1. Fysiske personer

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-

går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængsel

indtil 1, 2, 5, 8 eller 10 års fængsel – afhængig af forholdets grovhed.

Seksuelt misbrug

Den, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværer

seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes med fæng-

sel indtil 2 år.

Seksuel omgang med børn uden brug af tvangsmidler skal kunne straffes

med fængsel indtil 5 år, når barnet er under den seksuelle lavalder.

Seksuel omgang med børn (over eller under den seksuelle) lavalder, skal

kunne straffes med fængsel indtil 8 år, når barnet befinder sig i en særlig

sårbar situation, eller gerningsmanden misbruger en anerkendt position i

forhold til barnet. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler, skal

straffen kunne stige til fængsel indtil 10 år.

Seksuel udnyttelse

Den, der tvinger et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skal

kunne straffes med fængsel indtil 8 år. Drejer det sig om prostitution,

skal straffen kunne stige til fængsel indtil 10 år.

53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den, der rekrutterer et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger

skal kunne straffes med fængsel indtil 5 år. Drejer det sig om prostituti-

on, skal straffen kunne stige til fængsel indtil 8 år.

Den, der på anden vis forårsager et barns deltagelse i en pornografisk

forestilling eller drager fordel heraf mv., skal kunne straffes med fængsel

indtil 2 år. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne stige til

fængsel indtil 5 år.

Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske forestillinger, skal

kunne straffes med fængsel indtil 2 år. Den, der som kunde har seksuel

omgang med et barn, skal kunne straffes med fængsel indtil 5 år.

Børnepornografi

Fremstilling af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel indtil 5

år.

Udbredelse mv. af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel ind-

til 2 år.

Anskaffelse, besiddelse eller (elektronisk) erhvervelse af adgang til bør-

nepornografi skal kunne straffes med fængsel indtil 1 år.

Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirken

Efter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel indtil 1 år.

Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner,

der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har af-

skrækkende virkning.

Skærpende omstændigheder

Forslaget opregner endvidere en række skærpende omstændigheder.

Hvis mindst én af de skærpende omstændigheder er til stede, skal med-

lemsstaten (for så vidt omstændigheden ikke allerede udgør en del af for-

brydelsens gerningsindhold) sikre, at gerningsmanden kan straffes med

en strengere sanktion. Det skal ifølge forslaget anses som en skærpende

omstændighed:





at barnet er under den seksuelle lavalder;

at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følge

af psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;

54

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files













at forbrydelsen bliver begået af et familiemedlem, en person, der bor

sammen med barnet, eller en person, der misbruger sin myndighed;

at lovovertrædelsen bliver begået af flere personer, der handler i fæl-

lesskab;

at forholdet bliver begået inden for rammerne af en kriminel organi-

sation;

at gerningsmanden tidligere har været dømt for lovovertrædelser af

samme art;

at barnet bliver bragt i livsfare;

at der bliver anvendt grov vold, eller barnet bliver forvoldt alvorlig

skade.

2.2.2.2. Juridiske personer

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-

brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et

rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende

virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-

fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-

fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.3. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-

on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-

de medlemsstat.

Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkt have straffemyndig-

hed i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i udlandet, når

forholdet har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknyt-

ning foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller

sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er

begået for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågælden-

de medlemsstat, vinding.

En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold til

seksuelt misbrug mv. begået i den pågældende medlemsstat, jf. territori-

alprincippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborger-

skab

eller sædvanlig bopæl

i den pågældende medlemsstat, jf. det aktive

personalprincip.

Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborger

eller

–

hvis straffemyndigheden ikke er begrænset i overensstemmelse

55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med ovenstående – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågæl-

dende medlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om

forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt straf-

barhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse

for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på ger-

ningsstedet.

Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-

bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-

lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,

når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,

uanset hvor informationssystemet befinder sig.

2.2.4. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret har

anmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.

Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksuelt

misbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.

sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som i

kraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-

fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.

Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der – for visse overtrædelser –

kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået

myndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsens

grovhed.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskning

og tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børn

mv. Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre at myndigheder med

ansvar for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børn

mv. råder over effektive efterforskningsredskaber. Myndighederne skal

endvidere sættes i stand til – så vidt muligt – at identificere ofrene for

seksuelt misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografisk

materiale.

Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-

brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deres

indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de har

været udsat for misbrug.

56

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.5. Ofre

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at børneofre for seksuelt

misbrug mv. ydes bistand og støtte. Når der hersker usikkerhed om alde-

ren på ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn,

skal personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.

Foranstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysi-

ske og psykosociale rehabilitering, skal iværksættes efter en konkret vur-

dering af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte offer,

og under hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.

Ofrene skal endvidere betragtes som særligt udsatte ofre i henhold til

rammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager

(2001/220/RIA). Et særligt udsat offer har i henhold til rammeafgørelsen

et særligt krav på beskyttelse.

Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et bar-

neoffer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –

udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).

Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et bar-

neoffer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nød-

vendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal be-

grænses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et

barneoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advo-

kat eller en anden voksen person efter eget valg.

Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal der

efter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-

anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtages

efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for

det enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-

tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.

Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages og

anvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-

handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-

ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.

2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-

slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko for

57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlægge

behovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kan

mindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.

Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og i

risiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt eller

varigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssig

kontakt med børn. En sådan rettighedsfrakendelse skal indføres i straffe-

registeret i den dømmende medlemsstat. Forslaget indeholder endvidere

bestemmelser, der skal sikre, at rettighedsfrakendelsen også får virkning i

de øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne skal således efter anmodning

videregive oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrige medlems-

stater. Medlemsstaterne skal endvidere anerkende og håndhæve andre

landes foranstaltninger (gensidig anerkendelse).

Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skal

have adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på at

forebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vil

begå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-

gang til behandlingsprogrammerne.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internet-

adresse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen inde-

holder eller udbreder børnepornografi.

Medlemsstaterne skal herudover træffe de nødvendige foranstaltninger

til at få fjernet internetsider, der indeholder eller udbreder børneporno-

grafi.

2.2.7. Øvrigt

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for det

foreslåede direktivs

gennemførelse og ikrafttræden.

Endelig fore-

slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen og hvert 3. år udarbejder

en rapport vedrørende medlemsstaternes indsats mod menneskehandel.

Medlemsstaterne skal i den forbindelse forsyne Kommissionen med de

fornødne oplysninger.

58

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

3.1.1. Seksuelt misbrug

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger

sig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.

Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt

særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil

12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-

til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260

end ved vold eller trussel om vold.

Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil

8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller har

gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-

ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,

stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgå

som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig

samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-

ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes

med fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælder

den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-

der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-

sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.

Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansat

eller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-

dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, som

har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-

barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-

visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder og

erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-

je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.

De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

anden kønslig omgang end samleje, herunder anden kønslig omgang med

en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.

59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,

der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-

argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, at

forholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en vis

grovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-

for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. visse

befølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-

fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.

3.1.2. Seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til at

søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindings

skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-

holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive

det, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På samme

måde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år

til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.

Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-

re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en

andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år

eller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens

§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller under

formildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hotel

eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.

Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.

straffelovens § 223 a.

Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øv-

rigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i

en forestilling med utugtig optræden med bøde eller fængsel indtil 2 år

eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.

Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-

nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvol-

des barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere

systematisk eller organiseret karakter.

Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse af

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.

straffelovens § 235 a, stk. 2.

60

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.3. Børnepornografi

Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,

film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller

på anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil

2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-

voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere

systematisk eller organiseret karakter.

Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-

tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-

des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller anden

kønslig omgang end samleje med en person under 18 år. Efter forarbej-

derne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person un-

der 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i forbin-

delse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænkende

handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for fotografe-

ring af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige nø-

genbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod efter

forarbejderne uden for bestemmelsen.

Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg eller

anden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-

terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-

se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således også

tilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,

eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder i

foreninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatter

derimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af unge

under 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-

den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbar

efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 om

samleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle

gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. ”Utugtige visuelle gengivelser

eller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder på

61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende

(”fiktiv børnepornografi”).

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-

voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere

systematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhver

form for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.

Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sig

bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-

givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel

indtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,

er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-

delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfatter

tilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, diskette

eller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.

Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller af

billeder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-

taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, er ligeledes omfattet

af bestemmelsen.

3.1.4. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-

lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelle

overgreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-

lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod et

barn – herunder såkaldt ”grooming”.

Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt

misbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som for-

søg på medvirken til seksuelt misbrug af børn.

Det samme gælder tilret-

telæggelsen af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt mis-

brug af børn mv.

3.1.5. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-

ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

62

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan

pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til

at underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-

tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-

elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-

ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social

service.

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at

der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-

forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.

En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-

ke sin anmeldelse tilbage.

Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand til

politikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-

nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørende

børnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i de

63

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssige

foranstaltninger.

NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-

grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-

riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-

nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-

ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder og

gerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning i

billeddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, om

serien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.

Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal

rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at

dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af

bestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,

stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da den

strafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,

stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§

210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede

fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og

225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-

stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-

tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og

derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-

klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger

særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale

ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-

katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder

menneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-

ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-

64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-

vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre

alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og

skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-

klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.

nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-

fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-

punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring

skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-

dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte

for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-

gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-

vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsat

nærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug af

børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.

I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøfte

spørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet med

forældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-

tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov for

at styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-

valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagog

fra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-

nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.

Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-

nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-

ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.

En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes

snarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.

65

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted på

den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens

§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnets

tidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvis

den kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.

Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-

des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-

ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorlige

sædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når

den pågældende anmoder om det.

3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålæg

Efter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,

frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særlig

offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-

der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærer

hyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.

Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-

lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visse

offentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-

melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-

hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-

ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffes

med fængsel indtil 4 måneder.

Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreres

i Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af

27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-

minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-

stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-

myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-

lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-

de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-

medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-

landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov om

66

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

international fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af

18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970

om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionens

artikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-

set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-

ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,

Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).

Behandling

Personer, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug af

børn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-

gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-

delt ud over landet (Århus, Odense og København).

Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-

hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorlig

sædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandling

komme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-

gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømte

efter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-

handlingsstederne (visitationsordningen).

Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informere

alle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøres

bl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetinget

straf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en person

fra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der er

dømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunder

forvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-

neret med kønsdriftsdæmpende behandling.

Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbud

som voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingen

nøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-

re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,

der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksuelt

krænkende adfærd.

Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografi

NITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-

taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-

67

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-

fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-

net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om på

grundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visse

internet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-

kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-

gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del af

internetudbydere i Danmark.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er det

vurderingen, at dansk tilslutning til forslaget bl.a.

ville nødvendiggøre en

kriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straffri. Det ville bl.a.

gælde en ældre persons besiddelse af utugtige billeder af et barn, der er

fyldt 15 år (selv om barnet har samtykket i besiddelsen).

Derudover udvides definitionen af børnepornografi, så det fremover skul-

le være strafbart at fremstille, udbrede og besidde pornografisk materiale

med personer, der ligner børn. Det kunne endvidere blive nødvendigt, at

kriminalisere fremstilling af pornografisk materiale med realistiske gen-

givelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv børnepornografi”).

En vedtagelse ville endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for flere

af sædelighedsforbrydelserne forhøjedes, og at der skulle indføres side-

strafferammer for overtrædelser, der foretages under skærpende omstæn-

digheder.

En vedtagelse ville derudover medføre, at Danmark fremover skulle an-

erkende og håndhæve afgørelser om visse former for rettighedsfrakendel-

se, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater.

Endelig ville en vedtagelse nødvendiggøre en ændring af dansk ret, så det

fremover også ville være muligt at retsforfølge visse af de mindre alvor-

68

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige sædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den forurettede

er fyldt 18 år.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direk-

tivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Dan-

mark, er det vurderingen, at forslaget kunne have visse mindre statsfi-

nansielle konsekvenser bl.a. som en følge af den øgede kriminalisering.

5.

Høring

Det tidligere forslag til rammeafgørelse blev med høringsfrist den 1. juli

2009 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-

vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-

det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-

ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for

Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,

Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) og

Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere Lands-

foreningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

5.1. Generelle betragtninger

Østre Landsret

og

Vestre Landsret

har ingen bemærkninger til forsla-

get, mens

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-

Søstrene

og

Red Barnet

generelt er positive over for forslaget.

Institut

for Menneskerettigheder

bemærker, at der er tale om et væsentligt

skridt i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.

Retssikkerhedsfonden

finder, at der kan anføres væsentlige retssikker-

hedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet.

69

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2. Strafbare handlinger og sanktioner

Strafbare handlinger

Byretterne

finder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføres

en definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.

Rigsadvokaten

og

Advokatrådet

finder tilsvarende, at man ikke bør

kriminalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længe

materialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreåri-

ges samtykke.

Børnerådet, Børns Vilkår

og

Red Barnet

finder, at en

sådan kriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i unges

ret til et frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebet

børnepornografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er blevet

krænket.

Joan-Søstrene

foreslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødes

med et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbruge

barnet seksuelt (”grooming”).

Domstolsstyrelsen

anfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medfø-

re en stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kun-

ne føre til en merbelastning af domstolene.

Sanktioner

Domstolsstyrelsen

anfører, at en skærpelse af strafferammerne kan med-

føre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt er sær-

ligt ressourcekrævende for retterne.

Rigsadvokaten

finder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslå-

ede strafferammer.

Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

og

Retssik-

kerhedsfonden

kan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer, mens

Børnesagens Fællesråd

bemærker, at straf ikke bør stå alene, men bør

ledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.

5.3. Straffemyndighed og juridiske personer

Advokatrådet

kan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan bli-

ve draget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjort

noget galt).

70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skal

kunne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er straf-

bart på gerningsstedet, minder

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

om, at foreningen tidligere har advaret mod på den måde at fravige kra-

vet om dobbelt strafbarhed.

5.4. Efterforskning og retsforfølgning

Rigsadvokaten

og

Rigspolitiet

finder, at der er behov for en præcisering

af forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med efter-

forskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer.

Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for ud-

bredelse af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvende

retsplejelovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.

Advokatrådet

anbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler om

agentvirksomhed.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det

betænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikerer

at tilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses den potentielle ger-

ningsmands mulighed for frivillig tilbagetræden.

I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne an-

vendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en fravi-

gelse af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde sted,

når der er et konkret behov herfor.

5.5. Ofre

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

støtter, at den forurettede ved

forhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog op-

holde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og an-

klagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).

Børns Vilkår

finder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrug

bør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.

Red Barnet

foreslår, at

der oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen i sager

om seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, beskyttelse

og bistand, uanset hvor i landet de bor.

Joan-Søstrene

foreslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes en bi-

standsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikke

modtager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.

71

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.6. Forebyggelse og overvågning mv.

Rigsadvokaten

peger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurde-

re seksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelse

selv kunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne risiko-

vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen skal

foretages.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har afgørende betænkeligheder

ved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere undersø-

gelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.

Joan-Søstrene

støtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt europæisk

register med oplysninger om idømte foranstaltninger til forebyggelse af

seksuelt misbrug af børn mv.

Børns Vilkår

finder, at børn og unge i højere grad bør modtage rådgiv-

ning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.

Red Bar-

net

finder, at der er behov for mere målrettet oplysning om mulighederne

for rådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå sædeligheds-

forbrydelser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere systematisk

og videnskabelig funderet risikovurdering i forhold til tilbagefald til ny

kriminalitet (recidiv).

6.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug af

børn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse med

udveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-

nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere at

søge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksuelt

misbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til rammeafgørelse vil

medføre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straf-

febestemmelser og processuelle regler i forhold til den gældende ramme-

afgørelse.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-

onens betragtninger.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

72

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget.

9.

Europa-Parlamentet

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-

Parlamentet den 29. marts 2010. Der har i Europa-Parlamentet (LIBE-

udvalget) indtil nu kun været en indledende drøftelse af forslaget. Udval-

get var positivt indstillet over for forslaget. Det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt at vurdere, hvornår Europa-Parlamentet vil tage ende-

lig stilling til forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

17. maj 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november-1.

december 2009.

73

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.

juni 2010 at få forelagt en samlet overordnet tidsplan og et samlet bud-

getoverslag for det videre arbejde med SIS II.

Nærhedsprincippet ses ik-

ke at have betydning. Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til statusrapporten.

1.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet

at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-

ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS

1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-

gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-

ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-

udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-

holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme

rådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første

milepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå

det endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den bag-

grund opnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at ud-

viklingen af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-

projekt.

Vedtagelse af rådskonklusionerne blev udskudt, da der ikke var det nød-

vendige antal ministre til stede for, at konklusionerne formelt kunne ved-

74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tages. Konklusionerne blev efterfølgende vedtaget på et rådsmøde (Ud-

dannelse, ungdom og kultur) den 10. og 11. maj 2010.

Det følger af rådskonklusionerne, at Kommissionen opfordres til at fore-

lægge en samlet overordnet tidsplan og et samlet budgetoverslag for Rå-

det den 3.-4. juni 2010. Senest på rådsmødet den 7.-8- oktober 2010 skal

der vedtages en bindende overordnet tidsplan og en solid og samlet bud-

getplan.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-

re

søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige

samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-

lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-

ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel

4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-

75

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom

vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater (og associerede Schengen-lande).

2.

Indhold

Det fremgår som nævnt, at de rådskonklusioner, der blev vedtaget på

rådsmødet (Uddannelse, Ungdom og Kultur) den 10. og 11. maj 2010, at

Kommissionen opfordres til at forelægge en samlet overordnet tidsplan

og et budgetoverslag for Rådet den 3.-4. juni 2010. Senest på rådsmødet

den 7.-8- oktober 2010 skal der vedtages en bindende overordnet tids-

plan og en solid og samlet budgetplan.

Det nærmere indhold af denne tidsplan og budgetoverslaget kendes end-

nu ikke.

3.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status

for SIS II.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

76

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Da det nærmere indhold af Kommissionens tidsplan og budgetoverslaget

endnu ikke kendes, kan den danske holdning ikke på nuværende tidspunkt

fastlægges.

9.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde den

17. maj 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den

23. april 2010.

77

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: En intern sikkerhedsstrategi for Den Europæi-

ske Union

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Der lægges op til en orientering og en drøftelse af det hidtidige arbejde

med en strategi for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union og

eventuelt om de fremtidige initiativer på området. På rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010 vedtog Rådet en strategi

for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union. Strategien blev efter-

følgende godkendt af regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd

den 25.-26. marts 2010. Den interne sikkerhedsstrategi er en opfølgning

på og udmøntning af Stockholm-programmet, og supplerer programmet

for så vidt angår ønsket om at skabe et Europa som område for frihed,

sikkerhed og retfærdighed. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning

for drøftelsen, der heller ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

drøftelsen.

Fra

dansk side er man positivt indstillet over for

strategien og forventer at

kunne tage orienteringen til efterretning.

1.

Baggrund

Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet har der under

det spanske formandskab været afholdt uformelle drøftelser om udarbej-

delse af en intern sikkerhedsstrategi for EU.

På baggrund af disse drøftelser blev en intern sikkerhedsstrategi for Den

Europæiske Union vedtaget af Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 25.-26. februar 2010. Strategien blev efterfølgende god-

kendt af regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26.

marts 2010. Strategien er endvidere blevet behandlet på møder den 11.

marts 2010 og den 30. april 2010 i den nyoprettede Komité for Intern

Sikkerhed (COSI).

Strategien supplerer Stockholm-programmet for så vidt angår ønsket om

at skabe et Europa som område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

78

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.

Indhold

Den interne sikkerhedsstrategi identificerer

de trusler, som EU’s med-

lemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organise-

ret kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og na-

tur- og menneskeskabte katastrofer. Med henblik på en mere sammen-

hængende tilgang til bekæmpelse af disse trusler i EU fastsættes

der i

strategien

en række principper og retningslinjer for fremtidige aktiviteter

inden for dette område.

Kommissionen vil som opfølgning på strategien vedtage en meddelelse,

der vil fastsætte mere konkrete initiativer, som udmønter de forskellige

elementer i strategien.

Den videre udvikling og implementering af den interne sikkerhedsstrate-

gis skal endvidere udgøre en af prioriteterne for Komitéen for Intern Sik-

kerhed (COSI). COSI har til opgave at lette, fremme og styrke koordine-

ringen af operationelle aktioner mellem EU’s medlemsstater på området

for intern sikkerhed. Den koordinerende rolle vedrører bl.a. politi- og

toldsamarbejde, beskyttelse af de ydre grænser og retligt samarbejde i

straffesager med relevans for det operationelle samarbejde om den indre

sikkerhed.

3.

Gældende dansk ret

Orienteringen og drøftelsen om den interne sikkerhedsstrategi

giver ikke

i sig selv anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Orienteringen og drøftelsen om den interne sikkerhedsstrategi

har ikke i

sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for orienteringen og drøf-

telsen.

79

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til

orienteringen og drøftelsen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for

den interne sikkerheds-

strategi og forventer at tage orienteringen og drøftelsen til efterretning.

9.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

den 17. maj 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010.

80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: EU’s indsats mod terrorisme og EU-USA er-

klæring om terrorismebekæmpelse

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende været

drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-

ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffet

beslutning både om overordnede rammer for indsatsen og om konkrete

tiltag på området. Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på råds-

mødet den

3.-4. juni 2010

at få præsenteret

en rapport fra

EU’s anti-

terror-koordinator vedrørende EU’s strategi og handlingsplan for indsat-

sen mod terrorisme

med

koordinatorens henstillinger på området. Sagen

vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprin-

cippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man positiv

over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod terrorisme, og man ag-

ter således at tage præsentationen til efterretning.

1.

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog

stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts

2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.

Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af

25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle

møder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idet

Rådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementer

i erklæringen.

I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-

pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.

Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedre

og mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-

Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).

Som opfølgning på Rådets drøftelser på rådsmødet den 8. juni 2004 ved-

tog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-

18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terro-

risme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere

81

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det

Europæiske Råds møde i december 2004.

I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-

pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-

rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrke

det internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder: fore-

byggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen til

at håndtere et terrorangreb.

Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-

formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet på

rådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om, at de eksisterende strate-

giske henstillinger optages som et addendum til EU’s handlingsplan mod

terrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurderes halvårligt i

forbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af EU’s hand-

lingsplan mod terrorisme.

Som forudsat med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige afrap-

porteringer og evalueringer forventes det, at EU’s anti-terrorkoordinator

– Gilles de Kerchove – på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den

3.-4. juni 2010 vil præsentere en rapport om gennemførelsen af EU’s

strategi- og handlingsplan mod terrorisme med koordinatorens henstil-

linger på området.

På baggrund af konsultationer mellem USA og det spanske EU-

formandskab forventes det desuden, at en EU-USA erklæring om bekæm-

pelse af terrorisme vil blive vedtaget på rådsmødet. EU og USA slår i

erklæringen fast, at man vil samarbejde i kampen mod terrorisme.

Lissabon-traktaten

Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af

de omtalte fokusområder må i givet fald forventes at blive fremsat på

grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre

anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

82

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

2.

Indhold

Hidtil har EU’s anti-terrorkoordinator som følge af

Det Europæiske

Råds beslutning truffet på dets møde den 17.-18. juni 2004

aflagt rapport

om

gennemførelsen af EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange år-

ligt.

Ved sin sidste rapport i november 2009 indstillede koordinatoren

imidlertid, at der alene skulle udarbejdes en årlig

afrapportering vedrø-

rende status for gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod

terrorisme, herunder om indsatsen mod terrorfinansiering og en vurde-

ring af de strategiske henstillinger.

Anti-terrorkoordinatoren har imidler-

tid fundet det nyttigt at udarbejde et dokument til Rådet, hvor de vigtigste

emner inden for den europæiske indsats mod terrorisme fremhæves.

2.1.

Dokument

vedrørende EU’s terrorbekæmpelse

Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator på rådsmødet (retlige og

indre anliggender)

den 3.–4. juni 2010

vil præsentere

et dokument,

der

bl.a. indeholder koordinatorens bidrag til fastlæggelse af de fremtidige

prioriteter på området.

I

dokumentet

anfører anti-terrorkoordinatoren forslag til

nogle

fokusom-

råder, som EU bør prioritere i indsatsen mod terrorisme.

Disse fokusom-

råder følges op med en række anbefalinger til Rådet.

I punktform drejer

det sig om følgende:

1. Udarbejdelsen af et mere fuldstændigt billede af terror-truslen

mod EU.

2. Sikring af den offentlige transport, navnlig i forhold til land-

transport.

3. Øget fokus på overvågning af terroristers rejseaktivitet.

4. Sammenhængen mellem EU’s interne og eksterne sikkerhed.

Anti-terrorkoordinatoren forventes at ville uddybe de enkelte områder i

sin endelige afrapportering til Rådet.

Mere generelt anfører koordinatoren, at

der på nuværende tidspunkt bør

være fokus på gennemførelsen af Lissabon-traktatens prioriteter, herun-

der en praktisk udmøntning af Stockholm-programmet og den interne

sikkerhedsstrategi for Den Europæiske Union, som indeholder konkrete

tiltag i relation til indsatsen mod terrorisme. Anti-terrorkoordinatoren

fremhæver bl.a. Lissabon-traktatens artikel 222, der indebærer, at EU og

83

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne handler i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis en

medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkata-

strofe eller en menneskeskabt katastrofe. Der henviser i den forbindelse

til, at der bør iværksættes en mekanisme med henblik på den praktiske

gennemførelse af den nævnte bestemmelse.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats

mod terrorisme. Danmark støtter en EU-USA erklæring om terrorisme-

bekæmpelse.

9.

Europa-Parlamentet

Den halvårlige statusrapport har ikke været forelagt for Europa-

Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende Parlamentet

om EU’s indsats mod terrorisme.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for poli-

timæssigt og retligt samarbejde

den 17. maj 2010.

84

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et samlenotat om den seneste status for EU’s indsats mod terrorisme blev

oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender)

den 30. november og 1. december

2009.

85

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Europæisk Narkotika Pagt

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 3.-4. juni

2010 at få forelagt et forslag til en europæisk pagt vedrørende bekæmpel-

se af den internationale narkotikahandel. Dokumentet har til formål at

styrke koordinationen mellem medlemsstaterne i samarbejde med kom-

missionen og de berørte EU-agenturer, navnlig Europol, og styrke det

operationelle netværk af særlige tjenester i medlemsstaterne. Sagen rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har på det foreliggende

grundlag hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 25.-26. februar 2010,

og

det var hensigten, at forslaget skulle have været vedtaget på rådsmødet

den 23. april 2010. Formandskabet valgt imidlertid at udskyde vedtagel-

se til et kommende rådsmøde.

På rådsmødet

den 3.-4. juni 2010

forventes

Rådet at få forelagt forslaget med henblik på en fælles holdning. Dan-

mark er overordnet positiv over for forslaget.

1.

Baggrund

I forbindelse med drøftelsen af den interne sikkerhedsstrategi for Den

Europæiske Union på det uformelle rådsmøde i Toledo den 20.-22. janu-

ar 2010 stillede Frankrig forslag om, at der udarbejdes en europæisk pagt

om bekæmpelse af narkotikasmugling. Det er hensigten, at dette instru-

ment skal udgøre en konkret udmøntning af Stockholm-programmet.

Herudover skal forslaget supplere den eksisterende EU narkohandlings-

plan 2009-2012 (2008/C 326/09) og udgøre en del af den interne sikker-

hedsstrategi, hvor narkosmugling er identificeret som en af de særlige

trusler, som EU’s medlemsstater står over for.

Frankrig understregede i forbindelse med det uformelle rådsmøde, at EU

navnlig bør fokusere på kokain- og heroinsmugling samt på konfiskation

af aktiver hidrørende fra narkotikakriminalitet.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 25.-26. februar 2010,

og det

var hensigten, at forslaget skulle have været vedtaget på rådsmødet den

23. april 2010. Da adskillige ministre ikke havde mulighed for at deltage

i rådsmødet den 23. april 2010, valgte formandskabet imidlertid at ud-

skyde vedtagelse til et kommende rådsmøde.

86

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes således, at Rådet (retlige og indre anliggender) på rådsmø-

det

den 3.-4. juni 2010

vil få forelagt udkastet til den europæiske narkoti-

kapagt med henblik på vedtagelse.

2.

Indhold

2.1. Generelt

Udkastet til Den europæiske narkotikapagt sætter fokus på bekæmpelsen

af den internationale narkotikahandel og har til formål at styrke koordina-

tionen mellem medlemsstaterne i samarbejde med kommissionen og de

berørte EU-agenturer, navnlig Europol, og styrke det operationelle net-

værk af særlige tjenester i medlemsstaterne.

Der lægges endvidere op til et tættere samarbejde med EU’s partnere, og

i den forbindelse sættes der fokus på narkotikabekæmpelsen som et væ-

sentligt element i EU’s eksterne forbindelser.

Med forslaget understreges endvidere vigtigheden af, at de såkaldte tran-

sitlande i Vestafrika og Balkan-regionen tilknyttes det operationelle sam-

arbejde, og at EU styrker og udvikler forholdet til disse lande f.eks. ved

at iværksætte projekter i regionerne ledet af Europol.

Forslaget tager højde for, at EU’s medlemsstater er berørt i forskellig

grad af den grænseoverskridende narkotikahandel, og dokumentet retter

sig således særligt mod de medlemsstater, der er berørt af denne handel.

Det gælder bl.a. middelhavslandene, som oplever en stadig større til-

strømning af narkotika fra Vestafrika.

2.2. Forslagets hovedelementer

Forslaget indeholder tre hovedelementer: (a) indsatsen mod kokain, (b)

indsatsen med heroin, og (c) indsatsen vedrørende udbyttet fra strafbare

narkotikarelaterede forhold.

Forslaget koncentrerer sig således om to typer narkotika, kokain og hero-

in, men det understreges, at der kan komme tilsvarende initiativer i for-

hold til andre typer af narkotika, herunder navnlig cannabis og syntetisk

narkotika.

Bekæmpelsen af kokainruter

Denne del af forslaget indebærer, at der sættes fokus på kokainruter, her-

under navnlig kokainstrømme fra Sydamerika til Vestafrika der går vide-

87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re til middelhavsregionen. I den forbindelse lægges der bl.a. op til en

styrkelse af allerede eksisterende regionale platforme for samarbejde og

informationsudveksling i Vestafrika.

Dokumentet lægger særligt vægt på informationsudveksling som en vig-

tig del af bekæmpelsen af kokainhandelen og fremhæver i den forbindel-

se, at Europol i en række sammenhænge bør være det forum, hvor de be-

rørte lande koordinere indsatsen.

Der lægges endvidere op til, at indsatsen mod narkotikasmugling til søs

og i luften skal forbedres og styrkes.

Bekæmpelsen af heroinruter

For det andet fokuserer forslaget på heroinruter, herunder navnlig at de

medlemsstater, der er berørt af heroinhandlen, udvikler en fælles tilgang

til problemet. Det skal særligt ske gennem en styrkelse af netværket af

forbindelsesofficerer i transitregionerne, bl.a. ved indsættelse af yderlige-

re forbindelsesofficerer i de relevante tredjelande.

Denne del af forslaget har særlig fokus på Balkan-regionen. Det under-

streges i den forbindelse, at det operationelle samarbejde i regionen bør

styrkes, at der skal etableres samarbejde med eksterne samarbejdsparter,

og at SECI-samarbejdet (Southeast European Co-operative Initiative)

skal videreudvikles bl.a. gennem tættere samarbejde med Europol.

Det fremhæves endvidere, at indsatsen mod anvendelsen af kemiske

prækusorer til ulovlig fremstilling af narkotika skal være en prioritet.

Udbyttet fra strafbare narkotikarelaterede forhold

Forslagets tredje element drejer sig om identifikation og konfiskation af

aktiver, der stammer fra narkotikakriminalitet, herunder samarbejdet i

henhold til Rådets afgørelse om samarbejde mellem medlemsstaternes

kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af ud-

byttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med krimi-

nalitet (2007/845 RIA).

Der lægges også i denne sammenhæng op til, at Europol i en række

sammenhænge bør være det forum, hvor de berørte lande koordinerer

indsatsen.

88

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

For så vidt angår retsakter som f.eks. direktivforslag og forslag til for-

ordninger, der er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, er sådanne forslag

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Da forslaget ikke er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, har det danske

retsforbehold ingen betydning i forhold til det foreliggende forslag.

3.

Gældende dansk ret

I regeringens handlingsplan "Kampen mod narko" fra 2003 er der fastlagt

en række konkrete initiativer i forhold til forebyggelse, lægelig og social

behandling, retshåndhævelse, behandling af kriminelle stofmisbrugere og

internationalt samarbejde.

Det fremgår af regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020 – Viden,

vækst, velstand, velfærd”, at regeringen i forbindelse med satspuljefor-

handlingerne for 2011 vil udarbejde en ny handlingsplan mod stofmis-

brug (”Kampen mod narko II”), der skal revurdere den nuværende ind-

sats og komme med forslag til nye initiativer.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt ikke at ville have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, ligesom det vurderes ikke at ville have

statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5.

Høring

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget høring i sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

89

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Frankrig og støttet af formandskabet.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget.

9.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

den 17. maj 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen blev

senest

forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 22.-23. april 2010.

90

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Møde mellem EU og Rusland

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-

liggende) den 3.-4. juni 2010 orienteres om et møde mellem EU og Rus-

land. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra

dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

1.

Baggrund

EU afholder løbende møder med samarbejdspartnere fra tredjelande ved-

rørende retlige og indre anliggender. På disse møder drøftes en række

emner, som er af betydning for samarbejdet inden for retlige og indre an-

liggender.

Det spanske formandskab har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 kort orienteres om et møde, som

den 25. og 26. maj 2010 afholdes mellem EU og Rusland.

2.

Indhold

Formandskabet forventes at orientere om møde i det Permanente Partner-

skabsråd mellem EU og Rusland den 25. og 26. maj 2010.

På mødet i det Permanente Partnerskabsråd mellem EU og Rusland for-

ventes det bl.a., at organiseret kriminalitet, terrorisme, narkotika, menne-

skehandel og fremtidig migrationsdialog mellem EU og Rusland vil blive

drøftet. Endvidere forventes det, at det stærke russiske ønske om visum-

liberalisering vil blive drøftet.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

91

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

9.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 17. maj 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalget.

92

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse

til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med

skilsmisse og separation

Nyt notat.

KOM (2010) 104 endelig

Resumé

Kommissionen har den 24. marts 2010 fremsat forslag til Rådets afgørel-

se om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i

forbindelse med skilsmisse og separation (KOM (2010) 104 endelig).

Formålet med forslaget er at give de EU-medlemsstater, der ønsker det,

mulighed for at etablere et indbyrdes samarbejde om lovvalgsregler i sa-

ger om skilsmisse og separation. Med henblik herpå bemyndiger forsla-

get Bulgarien, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig,

Rumænien og Slovenien til at indføre et indbyrdes forstærket samarbejde

om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation. Forsla-

get er alene rettet til de nævnte medlemsstater. Forslaget rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Tyskland, Belgi-

en og Letland har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i det forstærkede

samarbejde om lovvalgsregler. Der foreligger ikke officielle tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side finder man det beklageligt, at medlemsstaterne ikke er nået til enig-

hed om fælles lovvalgsregler i forbindelse med separation og skilsmisse.

Henset til det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender

agter man ikke at deltage i afstemningen om forslaget. Samtidig med for-

slaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse har Kommissionen fremsat

et forslag til Rådets forordning (EU) om indførelse af et forstærket sam-

arbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation

(KOM (2010) 105 endelig). Formandskabet forventes at forelægge for-

slaget på rådsmødet den 3.-4. juni 2010 med henblik på politisk enighed

og på anmodning om Europa-Parlamentets godkendelse af forslaget.

1. Baggrund

1.1. Det oprindelige Rom III-forslag

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompe-

tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabs-

sager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-

ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) indeholder

bl.a. regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuld-

byrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation. Danmark del-

tog på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke

93

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i vedtagelsen af forordningen, som derfor heller ikke er bindende for og

ikke finder anvendelse i Danmark.

Den 17. juli 2006 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår

kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (KOM

(2006) 399 endelig) – den såkaldte Rom III-forordning. Vedtagelse af

forslaget krævede enstemmighed. Forslaget var omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Forslaget indeholdt bl.a. regler om lovvalg i sager om skilsmisse og sepa-

ration (ægteskabssager), der skulle supplere reglerne i den nye Bruxelles

II-forordning om behandlingen af ægteskabssager. Efter de foreslåede

lovvalgsregler skulle en sag om skilsmisse eller separation i en EU-

medlemsstat afgøres efter loven i det land, som ægtefællerne har en tæt

tilknytning til, herunder også loven i et land der ikke er medlem af Den

Europæiske Union. Samtidig skulle ægtefællerne have en vis begrænset

mulighed for at indgå lovvalgsaftaler.

Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau siden oktober

2006. Lovvalgsreglerne i forslaget blev endvidere drøftet på Rådsmøder-

ne (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april og 6.-7. december

2007.

Under forhandlingerne af forslaget tilsluttede et flertal af medlemsstater-

ne sig grundelementerne i de foreslåede lovvalgsregler. Forhandlingerne

viste dog, at enkelte medlemsstater ikke kunne acceptere forslaget. Dette

var navnlig begrundet i, at de foreslåede lovvalgsregler ville kunne med-

føre, at en skilsmissesag skal afgøres efter en lov, der indeholder strenge-

re skilsmissebetingelser end loven i den medlemsstat, hvor sagen bliver

behandlet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 konklu-

derede Rådet, at ”der ikke er enstemmig tilslutning til at gå videre med

Rom III-forordningen, og at der stadig er uoverstigelige vanskeligheder,

som gør det umuligt at nå til fuld enighed nu og i overskuelig fremtid”.

Rådet fastslog, at ”Rom III-forordningens mål ikke kan nås inden for et

rimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktater-

ne”.

På rådsmødet den 24.-25. juli 2008 drøftede Rådet igen forslaget, herun-

der muligheden for at gennemføre forslaget under forstærket samarbejde.

94

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I juli-august 2008 rettede ni medlemsstater (Bulgarien, Grækenland,

Spanien, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien)

anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de ønsker at indføre et

forstærket indbyrdes samarbejde om lovvalg i sager om skilsmisse og

separation, og at Kommissionen bør forelægge Rådet et forslag i den

henseende. I januar 2009 indgav Frankrig en lignende anmodning, mens

Grækenland trak sin anmodning tilbage i marts 2010.

1.2. Hjemmelsgrundlag for bemyndigelsesforslaget

Under henvisning til artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) fremsatte Kommissionen den 24. marts

2010 et forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse til et forstærket samar-

bejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation.

Det er første gang, at Kommissionen fremsætter et forslag om forstærket

samarbejde.

Forstærket samarbejde er reguleret i artikel 20 i traktaten om Den Euro-

pæiske Union (TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i TEUF.

Det følger af TEU artikel 20, at mindst ni medlemsstater kan indføre et

forstærket indbyrdes samarbejde inden for traktaternes rammer som en

sidste udvej, når Rådet fastslår, at de i forslaget tilstræbte mål ikke kan

nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed, og Rådet bemyndi-

ger de pågældende medlemsstater hertil.

Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rådet på

forslag af Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Ifølge TEU artikel 16, stk. 3, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret

flertal, medmindre andet er fastsat i traktaterne. Forslaget til afgørelse om

bemyndigelse skal derfor vedtages med kvalificeret flertal.

Det følger af ovennævnte bestemmelser, at indledning af et forstærket

samarbejde forudsætter at følgende betingelser er opfyldt:



Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af

Unionens ikke-eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).

Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de til-

stræbte mål ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionen

som helhed (TEU artikel 20, stk. 2).

Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde

(TEU artikel 20, stk. 2).

95





PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens

mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen

(TEU artikel 20, stk. 1).

Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende

EU-ret (TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller

den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke

medføre begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen

mellem

medlemsstaterne

eller

fordrejning

af

kon-

kurrencevilkårene (TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende med-

lemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel

327).

Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er

nævnt i traktaterne (TEUF artikel 329, stk. 1).









Det bemærkes, at forslaget til rådsafgørelse ikke er omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Samtidig med nærværende forslag har Kommissionen fremsat et forslag

til Rådets forordning (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde om

lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (KOM

(2010) 105 endelig), som er omfattet af forbeholdet. Forslaget til forord-

ning udmønter den foreslåede afgørelse om bemyndigelse til forstærket

samarbejde, idet der fastsættes regler om lovvalg i forbindelse med

skilsmisse og separation for de medlemsstater, som deltager i det for-

stærkede samarbejde. Forslaget til forordning, der er fremsat under hen-

visning til TEUF artikel 81, stk. 3, bygger på formandskabets kompro-

misforslag forud for Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.

juni 2008.

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde,

er ifølge TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater.

Det er til enhver tid åbent for alle medlemsstater.

Bemyndigelsesforslaget forhandles sammen med forordningsforslaget.

96

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Formålet med forslaget er at give de EU-medlemsstater, der ønsker det,

mulighed for at etablere et indbyrdes samarbejde om lovvalgsregler i sa-

ger om skilsmisse og separation.

Ved forslagets

artikel

1 bemyndiges Bulgarien, Spanien, Frankrig, Itali-

en, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien til at indføre

et indbyrdes forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse

med skilsmisse og separation ved anvendelse af de relevante bestemmel-

ser i traktaterne. Afgørelsen er alene rettet til disse medlemsstater, jf.

ar-

tikel 3.

Efter forslagets

artikel 2

træder afgørelsen i kraft straks ved vedtagelsen.

3. Gældende dansk ret

Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser

5. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet, Børnerå-

det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, Danske

Familieadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører, Foreningen Far til Støtte for Børn og Foræl-

dre, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Landsforeningen

Børn og Samvær, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Retssikkerheds-

fonden, Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet),

Aarhus Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet), Copenhagen

Business School, Handelshøjskolen i Århus, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet) og Syddansk Universitet (Det Samfundsviden-

skabelige Fakultet).

97

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Foreningen af Statsfor-

valtningsdirektører, Præsidenten for Østre Landsret, Børnesagens Fælles-

råd, Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder.

Børnesagens Fællesråd

har oplyst, at Rådet ikke afgiver noget hørings-

svar.

Advokatsamfundet

har oplyst, at det indenfor høringsfristen ikke

har været muligt at forholde sig til det fremsendte forslag.

Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører

og

Præsidenten for Østre Landsret

har

ikke bemærkninger til forslaget, mens

Institut for Menneskerettigheder

–

henset til at forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender – ikke har bemærkninger af menneskeretlig

karakter til det.

6. Nærhedsprincippet

Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, da forsla-

get vdrører en procedurebeslutning om forstærket samarbejde.

7. Andre landes kendte holdninger

Tyskland, Belgien og Letland har efter fremsættelsen af forslaget tilken-

degivet, at de ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde om lov-

valgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation.

Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side finder man det beklageligt, at medlemsstaterne ikke er nå-

et til enighed om fælles lovvalgsregler i forbindelse med separation og

skilsmisse.

Bemyndigelsesforslaget er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrø-

rende retlige og indre anliggender.

Det følger dog af betragtning 4 i præamblen til protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, at Danmark ikke

vil forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres samarbejde yder-

ligere med hensyn til foranstaltninger, der ikke er bindende for Danmark.

Under hensyn til at forslaget til forordning om indførelse af et forstærket

samarbejde om lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse og separation

er omfattet af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender og der-

98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, agter

man fra dansk side ikke at deltage i afstemningen om bemyn-

digelsesforslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har udtalt sig i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 17. maj 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg den 17. maj 2010.

99

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 12: Forslag til Rådets forordning om indførelse af

et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med

skilsmisse og separation

Nyt notat.

KOM (2010) 105 endelig

Resumé

Kommissionen har den 24. marts 2010 fremsat forslag til Rådets forord-

ning (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne

i forbindelse med skilsmisse og separation (KOM (2010) 105 endelig).

Ved forslaget udmøntes den bemyndigelse til at indføre et indbyrdes for-

stærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og

separation, som Kommissionen den 24. marts 2010 har foreslået meddelt

Bulgarien, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Ru-

mænien og Slovenien, jf. forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til

et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmis-

se og separation (KOM (2010) 104 endelig). Formålet med forordnings-

forslaget er at indføre klare retsregler i Den Europæiske Union for lov-

valg i sager om separation og skilsmisse og at give ægtefæller en vis fri-

hed med hensyn til lovvalg med henblik på at styrke retssikkerheden, den

retlige forudsigelighed og fleksibiliteten. Med henblik herpå fastsætter

forordningen bl.a. regler om ægtefællers adgang til ved aftale at vælge,

hvilken lov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation

(artikel 3), og om efter hvilken stats lov skilsmisse- eller separationssager

skal behandles i mangel af aftale om lovvalg (artikel 4). Forordningen

fastsætter endvidere regler om anvendelse af domstolslandets lov i stedet

for den lov, som i henhold til artikel 3-4 skal anvendes (artikel 5), og om

mulighed for at undlade at anvende en bestemmelse i den lov, som skal

anvendes i henhold til forordningen (artikel 7). Forslaget vurderes at væ-

re i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender og vil der-

for ikke have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra

dansk side finder man det dog beklageligt, at medlemsstaterne ikke er

nået til enighed om fælles lovvalgsregler i forbindelse med separation og

skilsmisse. Tyskland, Belgien og Letland har tilkendegivet, at de ønsker

at deltage i det forstærkede samarbejde om lovvalgsregler. Der foreligger

ikke officielle tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til forslaget. Formandskabet forventes at forelægge forslaget på rådsmø-

det den 3.-4. juni 2010 med henblik på politisk enighed om visse essenti-

elle elementer i forslaget.

1. Baggrund

1.1. Det oprindelige Rom III-forslag

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompe-

tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabs-

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-

ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) indeholder

bl.a. regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuld-

byrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation. Danmark del-

tog på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke

i vedtagelsen af forordningen, som derfor heller ikke er bindende for og

ikke finder anvendelse i Danmark.

Den 17. juli 2006 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår

kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (KOM

(2006) 399 endelig) – den såkaldte Rom III-forordning. Vedtagelse af

forslaget krævede enstemmighed. Forslaget var omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Forslaget indeholdt bl.a. regler om lovvalg i sager om skilsmisse og sepa-

ration (ægteskabssager), der skulle supplere reglerne i den nye Bruxelles

II-forordning om behandlingen af ægteskabssager. Efter de foreslåede

lovvalgsregler skulle en sag om skilsmisse eller separation i en EU-

medlemsstat afgøres efter loven i det land, som ægtefællerne har en tæt

tilknytning til, herunder også loven i et land der ikke er medlem af Den

Europæiske Union. Samtidig skulle ægtefællerne have en vis begrænset

mulighed for at indgå lovvalgsaftaler.

Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau siden oktober

2006. Lovvalgsreglerne i forslaget blev endvidere drøftet på rådsmøderne

(retlige og indre anliggender) den 19.-20. april og 6.-7. december 2007.

Under forhandlingerne af forslaget tilsluttede et flertal af medlemsstater-

ne sig grundelementerne i de foreslåede lovvalgsregler. Forhandlingerne

viste dog, at enkelte medlemsstater ikke kunne acceptere forslaget. Dette

var navnlig begrundet i, at de foreslåede lovvalgsregler ville kunne med-

føre, at en skilsmissesag skal afgøres efter en lov, der indeholder strenge-

re skilsmissebetingelser end loven i den medlemsstat, hvor sagen bliver

behandlet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 konklu-

derede Rådet, at ”der ikke er enstemmig tilslutning til at gå videre med

Rom III-forordningen, og at der stadig er uoverstigelige vanskeligheder,

som gør det umuligt at nå til fuld enighed nu og i overskuelig fremtid”.

Rådet fastslog, at ”Rom III-forordningens mål ikke kan nås inden for et

rimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktater-

ne”.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 24.-25. juli 2008 drøftede Rådet igen forslaget, herun-

der muligheden for at gennemføre forslaget under forstærket samarbejde.

I juli-august 2008 rettede ni medlemsstater (Bulgarien, Grækenland,

Spanien, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien)

anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de ønsker at indføre et

forstærket indbyrdes samarbejde om lovvalg i sager om skilsmisse og

separation, og at Kommissionen bør forelægge Rådet et forslag i den

henseende. I januar 2009 indgav Frankrig en lignende anmodning, mens

Grækenland trak sin anmodning tilbage i marts 2010.

1.2. Hjemmelsgrundlaget for forordningsforslaget

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1-

2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med græn-

seoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig aner-

kendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde

kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Med

henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre mar-

keds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre forenelighed

mellem medlemsstaternes regler om lovvalg.

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende fa-

milieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig

lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

høring af Europa-Parlamentet.

Forordningsforslaget udmønter den bemyndigelse til at indføre et indbyr-

des forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skils-

misse og separation, som Kommissionen har fremsat forslag om, jf. for-

slag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde

om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (KOM

(2010) 104 endelig). Dette forslag forhandles sammen med forordnings-

forslaget.

Efter TEUF artikel 330 kan alle Rådets medlemmer deltage i dets for-

handlinger om et forslag til indførelse af et forstærket samarbejde som

det foreliggende forordningsforslag, men kun medlemmer af Rådet, som

repræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, del-

tager i afstemningen.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.3. Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som

bilag til Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der

bl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til forordning

om forstærket samarbejde om lovvalgsregler i sager om skilsmisse og

separation, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark.

Derimod deltager Danmark i vedtagelsen af ovennævnte forslag til afgø-

relse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsregler i

forbindelse med skilsmisse og separation, jf. pkt. 1.2.

2. Indhold

Forordningsforslaget bygger på formandskabets kompromisforslag forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.

2.1. Forordningsforslagets formål

Formålet med forslaget er at indføre klare retsregler i Den Europæiske

Union – dog indtil videre alene for de deltagende medlemsstater – for

lovvalg i sager om skilsmisse og separation og at give ægtefæller en vis

frihed med hensyn til lovvalg (partautonomi) med henblik på at styrke

retssikkerheden, den retlig forudsigelighed og fleksibiliteten.

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser

2.2.1. Anvendelsesområde (kapitel I)

Forordningen finder efter

artikel 1, stk. 1,

anvendelse på skilsmisse og

separation i situationer, hvor der foreligger en lovkonflikt.

Ved ”deltagende medlemsstat” forstås efter artikel 1,

stk. 2,

en medlems-

stat, der deltager i det forstærkede samarbejde om lovvalgsregler i for-

bindelse med skilsmisse og separation i medfør af Rådets afgørelse om

bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsregler i forbindelse

med skilsmisse og separation, jf. Kommissionens forslag til Rådets for-

ordning (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreg-

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lerne i forbindelse med skilsmisse og separation (KOM (2010) 104 ende-

lig).

Formandskabet har foreslået, at ”deltagende medlemsstat” også skal om-

fatte en medlemsstat, der deltager i det forstærkede samarbejde på grund-

lag af en afgørelse truffet af Kommissionen efter TEUF artikel 331, stk.

1.

Formandskabet har endvidere foreslået, at der i artikel 1 som nyt

stk. 3

indsættes en bestemmelse, hvorefter ”ret” i forordningen omfatter alle

myndigheder i medlemsstaterne med kompetence i spørgsmål, der falder

ind under forordningens anvendelsesområde.

Ifølge forordningens

artikel 2

skal den lov, som skal anvendes i henhold

til forordningen, finde anvendelse, selv om det ikke er en deltagende

medlemsstats lov.

2.2.2. Ensartede regler for lovvalg i forbindelse med skilsmisse og

separation (kapitel II)

Ifølge forslagets

artikel 3, stk. 1,

kan ægtefællerne ved aftale vælge, hvil-

ken lov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation un-

der forudsætning af, at den valgte lov er i overensstemmelse med de

grundlæggende rettigheder, der er fastlagt i traktaterne og i Den Europæ-

iske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og den offentlige or-

den. Der skal dog være tale om en af følgende love:



loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholds-

sted ved aftalens indgåelse (litra

a),

loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sædvanlige

opholdssted, hvis en af dem stadig opholder sig der ved aftalens

indgåelse (litra

b),

loven i den stat, hvis nationalitet en af ægtefællerne har ved afta-

lens indgåelse (litra

c),

eller

loven i domstolslandet (litra

d).







Efter forslagets artikel 3,

stk. 2,

kan en aftale om lovvalg, uden at det be-

rører stk. 4, indgås og ændres når som helst, men senest ved sagens an-

læggelse ved en domstol. En sådan aftale skal indgås skriftligt, dateres og

underskrives af begge ægtefæller, jf. artikel 3,

stk. 3, første afsnit.

Hvis

loven i den deltagende medlemsstat, hvor de to ægtefæller har deres sæd-

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vanlige opholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, indeholder

yderligere regler om formkrav, finder disse regler efter artikel 3,

stk. 3,

andet afsnit,

dog anvendelse. Hvis ægtefællerne har deres sædvanlige

opholdssted i forskellige deltagende medlemsstater, og loven i disse med-

lemsstater indeholder forskellige regler om formkrav, er aftalen gyldig

med hensyn til sin form, hvis den opfylder betingelserne i loven i en af

disse stater.

Ifølge forslagets artikel 3,

stk. 4,

kan ægtefællerne også foretage lovval-

get over for domstolen under sagens behandling, hvis loven i domstols-

landet giver mulighed for det.

Formandskabet har foreslået, at der i artikel 3 som

stk. 2a

indsættes en

bestemmelse, hvorefter ægtefællerne også kan indgå en aftale om lovvalg

under behandlingen af en retssag, dog forudsat at national ret tillader det-

te.

I mangel af aftale om lovvalg i henhold til artikel 3 skal sager om skils-

misse eller separation efter

artikel 4

behandles



efter loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige op-

holdssted ved sagsanlægget (litra

a),

eller, hvis dette ikke er rele-

vant,

efter loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sæd-

vanlige opholdssted, forudsat at opholdet ikke er ophørt mere end

et år før sagsanlægget, og at en af dem stadig opholder sig i denne

stat ved sagsanlægget (litra

b),

eller, hvis dette ikke er relevant,

efter loven i den stat, hvis nationalitet begge ægtefæller har ved

sagsanlægget (litra

c),

eller, hvis dette ikke er relevant,

efter loven i domstolslandet (litra

d).







Efter

artikel 5

finder loven i domstolslandet anvendelse, når den lov, der

skal anvendes i henhold til artikel 3 og 4, ikke giver mulighed for skils-

misse eller ikke giver en af ægtefællerne lige adgang til skilsmisse eller

separation på grund af dennes køn.

Ifølge

artikel 7

kan det kun undlades at anvende en bestemmelse i en lov,

som i henhold til forordningen skal anvendes, hvis det er åbenbart ufor-

enelig med grundlæggende retsprincipper i domstolslandet at anvende

den.

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har foreslået, at der som artikel 7a indsættes en bestem-

melse, hvorefter en domstol ikke efter forordningen har pligt til at med-

dele skilsmisse i situationer, hvor loven i den pågældende medlemsstat

ikke indeholder mulighed for skilsmisse, eller hvor det omhandlede æg-

teskab ikke anerkendes i denne medlemsstat.

2.2.3. Øvrige bestemmelser (kapitel III)

Ifølge

artikel 11

berører forordningen som udgangspunkt ikke anvendel-

sen af bilaterale eller multilaterale konventioner, som en eller flere delta-

gende medlemsstater er part i på tidspunktet for forordningens vedtagel-

se, og som omfatter spørgsmål, der er reguleret af forordningen. I forhol-

det mellem de deltagende medlemsstater har forordningen dog forrang

frem for de konventioner vedrørende spørgsmål omfattet af forordningen,

som de deltagende medlemsstater er parter i.

Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om afgivelse af oplysnin-

ger til Kommissionen om nationale regler (artikel

9),

om hvilke retssager

og aftaler forordningens bestemmelser finder anvendelse på (artikel

10),

samt om revision af forordningen (artikel

12).

2.2.4. Afsluttende bestemmelser (kapitel IV)

Forordningens kapitel IV indeholder bestemmelser om tidspunkterne for

forordningens ikrafttræden og anvendelse (artikel

13).

3. Gældende dansk ret

Den danske lovgivning om skilsmisse og separation indeholder ikke lov-

valgsregler, bortset fra artikel 9, jf. artikel 7, i den i Stockholm den 6.

februar 1931 indgåede konvention mellem Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser

om ægteskab, adoption og værgemål som affattet ved overenskomst af 6.

februar 2001 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende in-

ternationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værge-

mål, jf. bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002. Ifølge disse be-

stemmelser anvendes ved afgørelser om skilsmisse og separation i hver

kontraherende stat den dér gældende lov. Konventionen giver ikke ægte-

fæller mulighed for at indgå aftale om lovvalget.

Uden for konventionens anvendelsesområde følger det af retspraksis, at

sager om skilsmisse og separation, der behandles her i landet, afgøres

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter dansk ret. Retspraksis ses ikke at give ægtefællerne mulighed for at

aftale, at deres skilsmisse eller separation skal afgøres efter et andet lands

lov.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt i pkt. 1.3. ovenfor omfattet af det danske forbe-

hold vedrørende retlige og indre anliggender.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet, Børnerå-

det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, Danske

Familieadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører, Foreningen Far til Støtte for Børn og Foræl-

dre, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Landsforeningen

Børn og Samvær, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Retssikkerheds-

fonden, Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet),

Aarhus Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet), Copenhagen

Business School, Handelshøjskolen i Århus, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet) og Syddansk Universitet (Det Samfundsviden-

skabelige Fakultet).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Foreningen af Statsfor-

valtningsdirektører, Præsidenten for Østre Landsret, Børnesagens Fælles-

råd, Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder.

Børnesagens Fællesråd

har oplyst, at Rådet ikke afgiver noget hørings-

svar.

Advokatsamfundet

har oplyst, at det indenfor høringsfristen ikke

har været muligt at forholde sig til det fremsendte forslag.

Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører

og

Præsidenten for Østre Landsret

har

ikke bemærkninger til forslaget, mens

Institut for Menneskerettigheder

–

henset til at forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retlige og indre anliggender – ikke har bemærkninger af menneskeretlig

karakter til det.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at må-

lene for forslaget kun i tilstrækkelig grad kan opfyldes i form af fælles

regler om lovvalg, i dette tilfælde gennem et forstærket samarbejde. Lov-

valgsreglerne skal være identiske for at opfylde forslagets mål, nemlig

større retssikkerhed, retlig forudsigelighed og fleksibilitet for borgerne.

Det vil være i strid med disse mål, hvis medlemsstaterne handler hver for

sig.

Det er regeringens vurdering, at forslaget må anses for at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse til-

slutte sig de betragtninger, som Kommissionen er fremkommet med.

7. Andre landes kendte holdninger

Tyskland, Belgien og Letland har efter fremsættelsen af forslaget tilken-

degivet, at de ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde om lov-

valgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation.

Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig dansk holdning

Som det fremgår af pkt. 1.3. er forslaget omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender.

Fra dansk side finder man det dog beklageligt, at medlemsstaterne ikke er

nået til enighed om fælles lovvalgsregler i forbindelse med separation og

skilsmisse.

Man ser gerne fra dansk side, at forslaget ikke kun omfatter domstolenes

behandling af sager om skilsmisse og separation, men også administrati-

ve myndigheders behandling af sådanne sager.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 17. maj 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg den 17. maj 2010.

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke, men Kommissionen har forelagt en

henstilling fra Kommissionen til Rådet om Rådets afgørelse om be-

myndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om aftalen om

Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til

beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsret-

tigheder, dokument af 17. marts 2010, SEC(2010)305 final (fortro-

ligt)

Resumé

Sagen drejer sig om at give mandat til Kommissionen med henblik på at

indlede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Efter EU-

Traktaten tiltræder Unionen EMRK. Formandskabet har på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 lagt op til vedtagelse af

forhandlingsmandatet. Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen forventes ikke at rejse spørgs-

mål i forhold til nærhedsprincippet. Den generelle forventning er, at alle

medlemsstater vil være positivt indstillede over for at give Kommissio-

nen mandat med henblik på at indlede forhandlinger med Europarådet

om EU’s tiltrædelse af EMRK. Det er dog uklart, om der vil være flertal

for at give Kommissionen forhandlingsmandat på rådsmødet den 3.-4.

juni 2010. Fra dansk side ses positivt på at give Kommissionen forhand-

lingsmandat, forudsat at der forinden er fundet en løsning på de sidste

udeståender.

1.

Baggrund

Med Lissabon-traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-

træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK

er dermed en del af implementeringen af Lissabon-traktaten.

Med tiltræ-

delsen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i

dag kunne behandle klager over EU som sådan.

Tiltrædelsen af EMRK

ændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-

Traktaten.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal aftalen

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare

Unionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser,

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ik-

ke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlems-

staterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan aftale sikre, at tiltrædelsen

hverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.

Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold

til EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truf-

fet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med

dennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som med-

lemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57. Videre

følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse af

EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-

terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde

end fastsat i EUF-Traktaten).

2.

Indhold

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 3, skal Rådet, efter at Kommissio-

nen har forelagt en henstilling, vedtage en afgørelse om bemyndigelse til

at indlede forhandlinger samt om udpegelse af Unionens forhandler.

Det må forventes, at EU skal tiltræde EMRK i form af en tiltrædelses-

traktat mellem EU og Europarådet, hvori der samtidigt foretages de for-

nødne ændringer i EMRK. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder

de medlemsstater, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet,

skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

EU’s tiltrædelse af EMRK rejser en lang række spørgsmål, som der skal

tages højde for i den rådsafgørelse, der bemyndiger Kommissionen til at

indlede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Som eksempler kan nævnes: Hvorledes skal EU være repræsenteret i Eu-

roparådets organer. Hvorledes sikres det, at både EU og den indklagede

medlemsstat kan forsvare sig i en klagesag ved Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, når klagesagen rejser spørgsmål om fortolkningen

og anvendelsen af EU-retten. Skal EU alene tiltræde EMRK, eller skal

EU også tiltræde tillægsprotokollerne, og i givet fald hvilke. I den for-

bindelse skal der tages stilling til, om EU alene skal tiltræde de protokol-

ler, som alle medlemsstater allerede har tiltrådt. I overensstemmelse med

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den førnævnte protokol til Lissabon-Traktaten skal det sikres, at EU’s

tiltrædelse af en protokol ikke indebærer, at en medlemsstats forhold til

EMRK berøres i forhold til protokoller, som medlemsstaten ikke har til-

trådt.

Det skal også sikres, at EU-Domstolens prærogativ med hensyn til

den autoritative fortolkning af EU-retten og monopolet på annullation af

EU-retsakter bevares i klagesager ved Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol, hvori der rejses spørgsmål om konventionsmedholdelig-

heden af EU-retten, og hvor EU-Domstolen ikke tidligere har været in-

volveret.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret,

men

EU’s tiltrædelse vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Sagen vurde-

res ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Et udkast til rammenotat har via Juridisk Specialudvalg været sendt i

høring hos Danske Advokater, Advokatsamfundet, Institut for Menneske-

rettigheder, Amnesty International, Helsinki-komitéen og Københavns

Universitet.

6.

Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Det følger af Lissabon-traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret,

at EU skal tiltræde EMRK, jf. TEU art. 6, stk. 2.

Den generelle forventning er på den baggrund, at alle medlemsstater vil

være positivt indstillede over for at give Kommissionen mandat med hen-

blik på at indlede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af

EMRK.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter, at Kommissionen gives mandat til at indlede forhand-

linger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af EMRK.

9.

Europa-Parlamentet

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om

Unionens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

EU’s tiltrædelse af EMRK blev den 3. maj 2010 drøftet i Europa-

Parlamentet, der godkender en rapport herom den 18. maj 2010.

10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

17. maj 2010.

Sagen har den 7. maj 2010 været drøftet i Juridisk Specialudvalg med

deltagelse af eksterne parter på menneskerettighedsområdet.

Specialudvalget for institutionelle spørgsmål vil blive inddraget i sagen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har

senest

været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 23. april 2010.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: E-justice

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-

sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-

me ”e-justice”, hvorved forstås benyttelse af informations- og kommuni-

kationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, videoafhø-

ring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen arbejder navnlig

med at skabe rammerne for etablering af en fælles europæisk e-justice-

portal på internettet. E-justice-portalen skal have til formål at forbedre

mulighederne for at anvende elektroniske redskaber i sager med aktører

fra flere medlemsstater, f.eks. gennem etablering af nogle fælles søgeme-

kanismer, der vil kunne gøre brugere i stand til at søge oplysninger i flere

medlemsstaters registre, herunder insolvensregistre. E-justice-portalen vil

også kunne danne rammen for bevisoptagelse eller bevisførelse i andre

medlemsstater under anvendelse af videokonferenceudstyr. Arbejdsgrup-

pen arbejder endvidere med mulighederne for at etablere et fælles identi-

fikationssystem og fælles standarder for oplysninger (metadata) om nati-

onal retspraksis. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28.

november 2008 blev vedtaget en handlingsplan for det videre arbejde

med e-justice. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv over for ar-

bejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillighed og

fremme af ”best practice” og standarder.

På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. juni 2010 forventes det, at Rådet vil få forelagt en

plan for, hvordan e-justice-arbejdet strukturelt set bør implementeres.

Formandskabet vil endvidere forelægge en køreplan for e-justice-

arbejdet for Rådet. Køreplanen indeholder oplysninger om mål og tids-

horisonten for de enkelte e-justice-projekter. Rådet vil endelig få forelagt

en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med

fremme af e-justice.

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betyd-

ning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

Fra dansk side agter man at

tage planerne for det fremtidige e-justice-arbejde og rapporten om status

for arbejdet til efterretning.

1.

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-

munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-

afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-

disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationen

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-

hederne for en samlet indsats på området.

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-

16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskab

udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre

brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-

ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor Rådet vedtog en række rådskon-

klusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejds-

gruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der udgør et koordinerende

forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og

kommunikationsteknologien.

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede e-justice-

arbejdsgruppen til at fortsætte arbejdet med e-justice i overensstemmelse

med de prioriteringer, som arbejdsgruppen havde anført i en rapport til

Rådet.

E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-

ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af en

tidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-

portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.

Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-

delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionen

vedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende

og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en

elektronisk betalingspåkravsprocedure.

På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede e-justice-

arbejdsgruppen en flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-

justice, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 27.-28. november 2008.

Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte til

arbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af

2009.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover har e-justice været genstand for drøftelser på det uformelle

rådsmøde den 15.-16. januar 2009, og på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 26.-27. februar 2009 orienterede det tjekkiske formand-

skab om status for gennemførelse af handlingsplanen.

Desuden orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmuligheder

for e-justice-projekter på fællesskabsniveau.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni og på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. december

2009 fik Rådet forelagt rapporter fra e-justice-arbejdsgruppen om status

for arbejdet med at fremme e-justice, og på rådsmødet (miljø) den 22.

december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om et fælles

identifikationssystem for national retspraksis.

Senest orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 22.-23. april 2010 om status vedrørende lanceringen af e-

justice-portalen, som er blevet udsat.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-

arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.

Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-

retsakter henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag i gi-

vet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om det

overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV

(fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Det bemærkes i den forbindelse, at det i e-justice-arbejdsgruppen for ti-

den overvejes at foretage en analyse af, om der er behov for et eventuelt

bindende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.

Indhold

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik

på at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang

til de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på

fællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-

ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:

- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-

rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der har

kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.

- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-

ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemer

på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måtte

være relevant, internationalt plan.

Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områder

tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:

- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).

- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-

feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistre

og tingbøger.

- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for det

europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning

(EF) nr. 1896/2006.

- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videokommu-

nikation i retssager med aktører fra flere medlemsstater, herunder

særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.

E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober

2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-

res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best

practices” – medlemsstaterne imellem.

Som anført ovenfor overvejes det

dog nu i e-justice-arbejdsgruppen at foretage en analyse af, om der er

behov for et eventuelt bindende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.

Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være en

fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at

integrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen give

adgang til retsinformation, retslige og administrative myndigheders

hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver inden

for det europæiske retlige område.

Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,

der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.

Det bemærkes, at e-

justice-arbejdsgruppen i nærmeste fremtid vil blive sammenlagt med e-

law-arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen vil efter sammenlægningen blive

omtalt som ”e-law-arbejdsgruppen”.

E-justice-arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig om

arbejdet med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-

justice-portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører

og muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige regi-

stre i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglys-

nings- og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes således

hen imod, at portalen kommer til at indeholde en række forskellige så-

kaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til

elektronisk at søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre

samtidig via e-justice-portalen.

E-justice-arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giver

brugerne mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insol-

vens- og tolkeregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke

åben for offentligheden. På baggrund af prototypen diskuterer arbejds-

gruppen forskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder

brugeridentifikation, autentifikation og databeskyttelse. Det er arbejds-

gruppens opfattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlems-

staternes insolvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark

– ligesom enkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at der

her i landet ikke eksisterer et insolvensregister.

Vedrørende spørgsmålet om bevisoptagelse og bevisførelse i sager med

aktører fra flere medlemsstater, særligt videokonferencer, nedsatte e-

justice-arbejdsgruppen en underarbejdsgruppe bestående af en række

medlemslande, herunder Danmark, der skulle undersøge mulighederne

for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for afholdelse af

videokonferencer på tværs af landegrænser eventuelt via e-justice-

portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at udveksle erfaringer,

finde tekniske standarder og udarbejde en manual om fremgangsmåden

ved afholdelse af videokonferencer. En informationspjece

og en manual

er blevet distribueret i et antal eksemplarer til de centrale myndigheder i

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne. For nylig er der desuden blevet indhentet oplysninger

om videokonferenceudstyr ved de nationale domstole til brug for e-

justice-portalen, og for tiden er det under overvejelse i e-justice-

arbejdsgruppen, om der er behov for etablering af et online bookingsy-

stem for videokonferencer mellem medlemsstaternes domstole.

E-justice-arbejdsgruppen arbejder endvidere med etablering af et fælles

identifikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarder

for oplysninger (metadata) om national retspraksis. På rådsmødet (miljø)

den 22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om et

fælles identifikationssystem for national retspraksis (European Case-Law

Identifier (ECLI)). I forlængelse heraf er der for nylig udarbejdet udkast

til rådskonklusioner om anbefaling af introduktion af det fælles identifi-

kationssystem (European Case-Law Identifier (ECLI)) og fælles standar-

der for oplysninger (metadata) om national retspraksis.

Rådssekretariatet

har sendt udkastet til rådskonklusioner i skriftlig høring hos medlemssta-

terne med frist for fremsendelse af bemærkninger i slutningen af maj

2010.

I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden med

udvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringer

eller oversættelser) til e-justice-portalen. Der er således blevet nedsat en

uformel arbejdsgruppe, der skal overveje fremgangsmåden i forbindelse

med etablering af glossarerne nærmere.

På baggrund af et ønske fra en

række medlemsstater arbejder den uformelle arbejdsgruppe for tiden på

et udkast til glossar på insolvensrettens område.

E-justice-portalen skal indeholde informationer om advokater og notarer.

E-justice-arbejdsgruppens hensigt er, at der på sigt endvidere vil blive

adgang til en tjeneste ”Find en advokat” eller ”Find en notar”. Det be-

mærkes i den forbindelse, at notarfunktionen i Danmark – ligesom i flere

andre medlemsstater – varetages af domstolene, og at der således ikke er

tale om en særskilt juridisk profession.

Det er under overvejelse i ar-

bejdsgruppen også at lade portalen indeholde oplysninger om fogeder og

mæglere.

Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som Rådet

vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november

2008, skal bl.a. sikre, at e-justice-projektet i højere grad kommer til at

inddrage alle medlemsstater. Handlingsplanen skulle endvidere sikre, at

der inden udgangen af 2009 blev udarbejdet en funktionel version af e-

justice-portalen. Kommissionen er i overensstemmelse med handlings-

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

planen ansvarlig for udviklingen af den første version af portalen. På

grund af tekniske vanskeligheder blev den oprindelig planlagte indvielse

af portalen, som skulle afholdes i Stockholm den 15. december 2009,

imidlertid aflyst. I den rapport om status for arbejdet med at fremme e-

justice, som blev forelagt for Rådet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 30. november – 1. december 2009, blev Kommissionen op-

fordret til at tage alle midler i brug med henblik på at lancere e-justice-

portalen snarest muligt.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22.-23. april 2010 orienterede Kommissionen om status vedrørende lan-

ceringen af e-justice-portalen, og Kommissionen tilkendegav, at indviel-

sen ville kunne finde sted i juli 2010. Kommissionen har imidlertid på det

seneste møde i arbejdsgruppen oplyst, at der fortsat er en række tekniske

problemer. Hertil kommer, at flere medlemsstater har udtrykt ønske om,

at lanceringen af portalen finder sted uden for sommerferieperioden. Det

er dermed fortsat uafklaret, hvornår lanceringen vil finde sted.

Med henblik på udviklingen af e-justice-portalen er der blevet nedsat en

teknisk ekspertgruppe, som Danmark deltager i. Kommissionen har på

arbejdsgruppeniveau opnået enighed med medlemsstaterne om indholdet

af portalens første udgave. Portalen vil i første omgang primært komme

til at indeholde information om bl.a. retshjælp og videokonferencer samt

links til andre hjemmesider.

På et møde i e-justice-arbejdsgruppen i efteråret 2009 præsenterede det

svenske formandskab et dokument om ansvaret for administration af por-

talens indhold. Efter indvielsen af portalen er det tanken, at medlemssta-

terne skal overtage ansvaret for medlemsstaternes egne sider. Medlems-

staterne skal herefter selv stå for at revidere og opdatere indholdet og

uploade det på siderne, og det vil af hver enkelt side på portalen fremgå,

hvem der har ansvaret for siden. Der vil i hver medlemsstat blive udpeget

en kontaktperson for de nationale sider. Det kan i den forbindelse oply-

ses, at der alene er tale om et begrænset antal sider for den enkelte med-

lemsstat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a. fortsat vil have ansvaret

for oversættelse af indholdet på medlemsstaternes sider.

På det seneste møde i e-justice-arbejdsgruppen har man indledt nogle

mere generelle drøftelser om e-justice-portalens rolle i forhold til bl.a.

eksisterende og ny eu-lovgivning og om e-justice-arbejdsgruppens rolle i

forhold til andre arbejdsgrupper nedsat i rådsregi.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 forven-

tes det, at Rådet få forelagt en plan for, hvordan e-justice-arbejdet struk-

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

turelt set bør implementeres. I overensstemmelse med Rådets handlings-

plan for e-justice-arbejdet er Kommissionen i dag bl.a. ansvarlig for

etablering af portalen. Det fremgår af dokumentet, at der i arbejdsgrup-

pen er enighed om at bibeholde den nuværende implementeringsstruktur

foreløbigt frem til 2013, og at der vil blive foretaget en fornyet vurdering

af implementeringsstrukturen i første halvdel af 2012.

Formandskabet vil endvidere forelægge en køreplan for e-justice-

arbejdet for Rådet. Køreplanen indeholder oplysninger om mål og tids-

horisonten for de enkelte e-justice-projekter, f.eks. projektet om sammen-

kobling af insolvensregistre og projektet om adgang til lovgivning.

Rådet vil endelig få forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om

status for arbejdet med fremme af e-justice. Kommissionen vil i rappor-

ten igen blive opfordret til at tage alle midler i brug med henblik på at

lancere e-justice-portalen snarest muligt. Det forventes, at Rådet vil blive

opfordret til at tage rapporten til efterretning og bekræfte, at arbejds-

gruppen skal fortsætte arbejdet med at fremme e-justice.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Som anført under pkt. 2 baseres arbejdet med e-justice på frivillighed og

koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best practices” – medlems-

staterne imellem. Afhængig af det indholdsmæssige omfang af portalen,

og hvordan den skal vedligeholdes, vil det kunne medføre merarbejde for

domstolene.

5.

Høring

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i e-justice-

arbejdsgruppen den 18. september 2007 et forslag til en teknisk arkitek-

tur for e-justice-portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i e-justice-regi.

6.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til

spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet.

7.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i sager med aktører fra flere medlemsstater. Det må dog natur-

ligvis i givet fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overens-

stemmelse med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt

kunne være forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være

decentrale løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte med-

lemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten

kan og ønsker at deltage.

9.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 med

en række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 17. maj 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-

ge

og

indre

anliggender)

den

22.-23.

april

2010.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og

om indførelse af et europæisk arvebevis

Revideret notat.

KOM(2009)154

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 3.-4. juni 2010 at lægge op til vedtagelse af visse overordnede politi-

ske retningslinjer for det videre arbejde med forslaget til forordning om

lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og

officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et

europæisk arvebevis.

Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 16.

oktober 2009. Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesa-

ger med et grænseoverskridende element mindre kompleks. Med henblik

herpå indeholder forslaget bl.a. regler om, hvilken medlemsstats domsto-

le der skal behandle arvesager med et grænseoverskridende element, og

hvilken medlemsstats lovgivning der skal finde anvendelse i sådanne ar-

vesager. Forordningen indeholder endvidere regler om anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser i andre medlemsstater end der, hvor afgørelsen

er truffet, og regler om indførelse af et europæisk arvebevis. Forslaget

vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfat-

tet af Danmarks forbehold og vil allerede derfor ikke have lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser. Storbritannien og Irland har

tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller anvendelsen

af forordningen. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger til forslaget.

1. Baggrund

Den 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og te-

stamente (KOM (2005) 65 endelig) med henblik på iværksættelse af en

høring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskriden-

de element.

Grønbogen består – ud over en generel indledning – af syv overordnede

afsnit. Disse afsnit vedrører lovvalgsregler, kompetenceregler, bestem-

melser om anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis for arvingers status (et

europæisk arvebevis), registrering af testamenter, legalisering og retlig

fremgangsmåde.

Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national hø-

ring over Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilser

den på fællesskabsplan iværksatte drøftelse af de i praksis meget relevan-

te arve- og skifteretlige spørgsmål, som behandles i grønbogen, velkom-

men.

Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kom-

mende forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på områ-

det.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen og ekspertmødet fremsatte

Kommissionen den 16. oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyr-

delse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og

om indførelse af et europæisk arvebevis.

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-

Traktatens afsnit V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor an-

vendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-

Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 25.-26. februar 2010 at lægge op til vedtagelse af visse overordnede

politiske retningslinjer for det videre arbejde med forslaget til forord-

ning.

2. Forordningsforslagets indhold

2.1. Forordningsforslagets formål

Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med et

grænseoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles reg-

ler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-

ser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelse

af et europæisk arvebevis.

Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har de-

res sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige regler

(arvestatut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem.

Endvidere vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer,

andre pårørende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Forordningen finder efter

artikel 1

anvendelse på alle civilretlige

spørgsmål vedrørende arv, herunder navnlig overdragelse, bobestyrelse

og boafvikling.

Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. told- og skatteretlige anlig-

gender (artikel 1,

stk. 1, 2. pkt.).

Forordningen finder endvidere ikke an-

vendelse på rettigheder mv., der overdrages på anden måde, herunder

f.eks. gaver, forsikringspolicer, samt pensionsordninger og lignende ord-

ninger (artikel 1,

stk. 2, litra f).

For så vidt angår tilbageførsel og nedsæt-

telse af gaver samt inddragelsen heraf i beregningen af arvelodder følger

det dog af forordningens artikel 19, stk. 2, litra j, at den lov, som efter

forordningen finder anvendelse på boets behandling, jf. forordningens

artikel 16 og 17, også finder anvendelse på sådanne tilbageførsler og

nedsættelser.

Forordningen indeholder i

artikel 2

en definition af en række af de be-

greber, som anvendes i forordningen.

Ved ”arv” forstås ifølge artikel 2,

litra a,

enhver form for overgang af

ejendele ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemt

overførsel ved testamente eller arvepagt eller om lovbestemt overgang af

ejendele ved død.

Ved ”ret” forstås i henhold til artikel 2,

litra b,

enhver retsmyndighed

eller enhver kompetent myndighed i medlemsstaterne, der udøver en rets-

lig funktion i arveretlige anliggender. Med retter sidestilles andre myn-

digheder, der er bemyndiget til at udøve beføjelser på områder, der i for-

ordningen henhører under retternes kompetence.

Ved ”arvepagt” forstås efter artikel 2,

litra c,

en aftale, hvorved retten til

arv for en eller flere af aftalens parter overdrages, ændres eller tilbage-

kaldes, uanset om det sker med eller uden modydelse.

Forordningen indeholder i artikel 2,

litra d-i,

en række yderligere defini-

tioner, herunder bl.a. af begreberne fælles testamente, officielt bekræfte-

de dokumenter og europæiske arvebeviser.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

Ifølge forordningens

artikel 4

er retterne i den medlemsstat, hvor afdøde

havde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, kompetente til at

træffe afgørelse i arveretlige sager.

Efter anmodning fra en part skal sagen dog i medfør af

artikel 5, stk. 1,

henvises til behandling i en anden medlemsstat, hvis arvelader i medfør

af artikel 17 (om lovvalg) har bestemt, at den anden medlemsstats mate-

rielle lov skal finde anvendelse, og den kompetente ret efter artikel 4 fin-

der, at denne medlemsstats retter er bedre egnet til at træffe afgørelse i

sagen. Den ret, der er kompetent efter artikel 4, fastsætter i givet fald en

frist for at indbringe sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle

ret skal finde anvendelse, jf. artikel 5,

stk. 2.

Er sagen ikke indbragt inden

denne frist, fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4 er kompetent.

Indbringes sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle lov skal

finde anvendelse, skal denne ret herefter inden for 8 uger erklære sig

kompetent. I modsat fald fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4

er kompetent, jf. artikel 5,

stk. 3.

Forordningens

artikel 6

fastsætter regler om kompetence, når afdøde ikke

havde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på dødstidspunktet. I

sådanne tilfælde er en medlemsstats retter kompetente, når boets ejendele

befinder sig i den pågældende medlemsstat, og afdøde senest 5 år før sa-

gens indbringelse for retten havde sit foregående sædvanlige opholdssted

i denne medlemsstat (litra a), subsidiært at afdøde var statsborger i den

pågældende medlemsstat på dødstidspunktet (litra b), mere subsidiært at

en arving eller legatar har sit sædvanlige opholdssted i den pågældende

medlemsstat (litra c), og mest subsidiært at anmodningen alene angår de

ejendele, der befinder sig i den pågældende medlemsstat (litra d).

Efter forordningens

artikel 8

er retterne i den medlemsstat, hvor arvingen

eller legataren har sit sædvanlige opholdssted, dog altid kompetente til at

modtage erklæringer om, hvorvidt arv eller legat vedgås eller frasiges.

Efter forordningens

artikel 9

er endvidere retterne i den medlemsstat,

hvor afdødes ejendele befinder sig, altid kompetente til at træffe tingsret-

lige foranstaltninger, herunder f.eks. tingslysning, der ifølge medlemssta-

tens lov skal træffes i forbindelse med overdragelse af ejendele.

Forordningens kapitel II indeholder endvidere regler om retternes kom-

petence i relation til behandlingen af modkrav (artikel

7),

lis pendens (ar-

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tikel 13)

og konnekse krav (artikel

14)

samt regler om indbringelse og

prøvelse (artikel

10-12)

og regler om foreløbige retsmidler (artikel

15).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Som hovedregel skal den materielle lov i den medlemsstat, hvor afdøde

havde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, anvendes på bobe-

handlingen, jf. forordningens

artikel 16.

Arveladeren kan dog efter

artikel 17, stk. 1,

vælge, at det er loven i den

medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, der skal anvendes ved

behandlingen af hele den pågældendes bo. Arveladers bestemmelse om

lovvalg og tilbagekaldelse af lovvalg skal være udtrykkelig samt være

indeholdt i en erklæring, der opfylder kravene til form og gyldighed for

en dødsdisposition i den valgte lov

(artikel

17,

stk. 2-4).

Forordningens

artikel 18

indeholder særlige regler om arvepagter, dvs.

aftaler om arv. Efter artikel 18, stk. 1, skal en arvepagt som udgangs-

punkt behandles efter den lov, der i medfør af forordningen ville have

fundet anvendelse, hvis arvelader var død på det tidspunkt, hvor arvepag-

ten blev oprettet. Dette gælder dog ikke, hvis arvepagten herved må an-

ses for ugyldig. I sådanne tilfælde skal arvepagten i stedet behandles efter

den lov, der i medfør af forordningen finder anvendelse på arveladers

faktiske dødstidspunkt.

Efter artikel 18,

stk. 2,

er en arvepagt, der angår arven efter flere perso-

ner, kun gyldig med hensyn til sit indhold, hvis den er gyldig efter den

lov, der efter artikel 16 ville have fundet anvendelse ved en af arvelader-

nes død på arvepagtens oprettelsestidspunkt. Hvis arvepagten efter denne

regel kun er gyldig efter én lov, finder denne lov anvendelse på arvepag-

ten. Hvis arvepagten efter den nævnte regel i 1. pkt. er gyldig efter flere

love, finder den lov, som arvepagten har sin nærmeste tilknytning til, an-

vendelse på arvepagten.

Parterne kan dog efter artikel 18,

stk. 3,

vælge, at den lov, som arvelader

eller arveladerne kunne have valgt efter artikel 17, skal finde anvendelse

på deres arvepagt. Anvendelse af en bestemt lov på arvepagten berører

imidlertid ikke rettigheder, som en person, der ikke er part i arvepagten,

efter den lov, der skal anvendes efter artikel 16 og 17, ikke kan fratages

af arveladeren, jf. artikel 18,

stk. 4.

Artikel 20

indeholder en særregel om erklæringer om vedgåelse af eller

afkald på arv, hvorefter sådanne erklæringer også er gyldige, når erklæ-

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringerne opfylder betingelserne i loven i den medlemsstat, hvor arvingen

eller legataren har sit sædvanlige opholdssted, jf. dog artikel 19.

Ifølge

artikel 19, stk. 1,

finder den lov, der fastlægges i medfør af kapitel

3, anvendelse på arv og boskifte fra arvefaldet til endelig udlodning af

arven. Det fremgår af artikel 19,

stk. 2,

at den lov, der er udpeget efter

forordningen, navnlig finder anvendelse på

-

-

udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet

(litra a),

arvingers og legatarers rettigheder, herunder den længstlevende

ægtefælles arveret, fastlæggelse af disse personers respektive

andele, afdødes pålæg til dem samt andre rettigheder i boet som

følge af dødsfaldet

(litra b),

retten til at få arv

(litra c),

særlige grunde til manglende råderet og til bortfald af retten til

arv

(litra d),

arveløsgørelse og afskærelse fra arv på grund af uværdighed

(litra

e),

overdragelse af boets ejendele og rettigheder til arvinger og

legatarer, herunder vilkårene og virkningerne af arvens eller

legatets vedgåelse eller afkald på arv

(litra f),

arvingers, bobestyreres og kuratorers beføjelser, især i forhold til

salg af ejendele, betaling af fordringshavere

(litra g),

ansvar for boets gæld

(litra h),

disponibel andel, tvangsarvebeløb og andre indskrænkninger i

friheden til at træffe dødsdispositioner, herunder retslige

myndigheders eller andre myndigheders udlæg i boet til fordel for

afdødes pårørende

(litra i),

tilbageførsel og nedsættelse af gaver samt deres inddragelse i

beregningen af arvelodderne

(litra j),

gyldighed, fortolkning, ændring eller tilbagekaldelse af en

dødsdisposition, bortset fra den formelle gyldighed

(litra k)

og

bodeling

(litra l).

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

Efter

artikel 25

finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendel-

se, selv om det ikke er en medlemsstats lov.

Efter forordningens

artikel 27

kan anvendelse af en bestemmelse i en lov,

der er udpeget efter forordningen, afvises, hvis anvendelse af bestemmel-

sen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i

domsstaten. Anvendelse af en lov, der er udpeget efter forordningen, kan

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dog ikke afvises alene på grund af forskelle i bestemmelser om tvangs-

arv.

Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om anvendelse af visse

regler i den medlemsstat, hvor en ejendel befinder sig (artikel

21),

særli-

ge arveretlige ordninger (artikel

22),

samtidige dødsfald (artikel

23),

bo-

er uden arvinger (artikel

24),

uanvendelighed af medlemsstaternes regler

om international privatret (”renvoi”) (artikel

26)

samt bestemmelser om

stater med mere end et retssystem (artikel

28).

2.2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)

Det fremgår af forordningens

artikel 29, 1. pkt.,

at retsafgørelser, der

træffes efter forordningen, skal anerkendes i de andre medlemsstater,

uden at der stilles krav om en særlig procedure.

Det fremgår endvidere af artikel 29,

2. pkt.,

at hvis anerkendelsen bestri-

des, kan en part efter proceduren i artikel 38-56 i Rådets forordning (EF)

nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område (Bruxelles I-forordningen) få fastslået, at afgørelsen skal aner-

kendes.

Danmark har tiltrådt Bruxelles I-forordningen på mellemstatsligt grund-

lag, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om ændring af retsplejeloven

(Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og

Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile

og kommercielle sager).

Efter

artikel 30

skal en retsafgørelse dog ikke anerkendes, hvis retsafgø-

relsen er åbenbart i strid med grundlæggende retsprincipper i den med-

lemsstat, som anmodningen rettes til (”ordre public”) (litra

a),

hvis der

ikke er sket rettidig forkyndelse af det indledende processkrift i sagen

eller et tilsvarende dokument (litra

b),

hvis retsafgørelsen er uforenelig

med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat,

som anmodningen rettes til (litra

c),

eller hvis retsafgørelsen er uforene-

lig med en anden retsafgørelse, som også opfylder betingelserne for an-

erkendelse (litra

d).

Efter

artikel 33

skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat og kan

fuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter ar-

tikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder kapitel IV et forbud mod prøvelse af sagens reali-

tet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat

(artikel 31)

samt bestemmelser om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en

anden medlemsstat, når der verserer en appel- eller genoptagelsessag i

denne medlemsstat (artikel

32).

2.2.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Det fremgår af

artikel 34,

at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-

stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-

mindre gyldigheden anfægtes efter de gældende procedurer i den stat, der

har udstedt dokumenterne. Dog skal dokumenter, hvis anerkendelse stri-

der mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodningen

rettes til (”ordre public”), ikke anerkendes.

Efter

artikel 35

skal officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og

eksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres eksigible i en an-

den medlemsstat efter reglerne i artikel

38-57 i Bruxelles I-forordningen.

Det fremgår endvidere af artikel 35, at en ret i en sag efter forordningens

artikel 44 og 45 (om klage over europæiske arvebeviser), kun kan afslå at

erklære et dokument eksigibelt, hvis fuldbyrdelsen af dokumentet vil

stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodnin-

gen rettes til (”ordre public”), eller hvis en sag om anfægtelse af doku-

mentets gyldighed verserer for en ret i den medlemsstat, der har udstedt

det officielt bekræftede dokument.

2.2.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Efter forordningens

artikel 36

indføres der et europæisk arvebevis, som

udgør bevis for arvingers og legatarers status samt for bobestyreres og

kuratorers beføjelser. Beviset udstedes af den kompetente myndighed i

medfør af kapitel VI i overensstemmelse med den lov, der er udpeget for

bobehandlingen efter kapitel III. Beviset udstedes efter anmodning fra

enhver person, der er forpligtet til at dokumentere sin status som arving

eller legatar eller sine beføjelser som bobestyrer eller kurator, jf.

artikel

37.

Artikel 38-40

indeholder regler om ansøgning og sagsbehandlingen i sa-

ger om udstedelse af beviset.

Europæiske arvebeviser skal efter

artikel 41, stk. 1,

udstedes under an-

vendelse af en formular optrykt som bilag 2 til forslaget og skal efter ar-

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tikel 41,

stk. 2,

indeholde oplysninger om den udstedende rets kompeten-

ce (litra

a),

eventuelle ægtepagter (litra

c),

den lov, der er udpeget efter

forordningen (litra

d),

faktiske og retlige forhold, der medfører rettighe-

der for arvinger og legatarer eller beføjelser for bobestyrere og legatarer

(litra

e)

samt oplysninger om de respektive arveandele (litra

h).

Efter

artikel 42

skal det europæiske arvebevis anerkendes umiddelbart i

samtlige medlemsstater for så vidt angår arvingers og legatarers status og

beføjelser som bobestyrer eller kurator.

Forordningens

artikel 43

og

44

indeholder bestemmelser om proceduren

for berigtigelse, suspension og omstødelse af europæiske arvebeviser

samt klageadgang. Det følger af artikel 43,

stk. 1,

at originalbeviset op-

bevares af den udstedende myndighed, som udsteder kopier til enhver

person med retlig interesse heri. Kopiens gyldighed er begrænset til 3

måneder. Herefter må indehaveren anmode om udstedelse en ny kopi, jf.

artikel 43,

stk. 2.

2.2.7. Almindelige og afsluttende bemærkninger (kapitel VII)

Forordningens kapitel VII indeholder bestemmelser om forordningens

forhold til internationale konventioner (artikel

45),

oplysninger om lov-

givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel

46),

pro-

ceduren for ændring af udformningen af europæiske arvebeviser (artikel

47),

udvalgsprocedure (artikel

48),

revisionsklausul (artikel

49),

over-

gangsbestemmelser (artikel

50)

samt bestemmelser om ikrafttræden (ar-

tikel 51).

3. Gældende ret

3.1. Kompetence i dødsboskiftesager

3.1.1. Processuelle indlændinge

En dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde på

dødstidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuel

indlænding”).

Processuelle indlændinge er efter restpraksis personer, som på grund af

deres bopæl- eller opholdsted har en mindst lige så stærk tilknytning til

Danmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende princi-

pielt uden betydning.

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangs-

punkt samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i ud-

landet, skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.

3.1.2. Procesuelle udlændinge

Hvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i hen-

hold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, henvise boet eller en del af

dette til en dansk skifteret, når den afdøde var dansk statsborger eller

havde anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der

ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.

Justitsministeren kan herudover efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr.

2, altid henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skif-

teret, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages

under en bobehandling i udlandet.

3.1.3. Nordiske statsborgere

Den nordiske konvention om arv og skifte

†

fastsætter særlige regler om

skiftekompetence for så vidt angår dødsboer efter danske, finske, island-

ske, norske og svenske statsborgere, der var bosat i et af de nordiske lan-

de på dødsfaldstidspunktet, jf. konventionens artikel 1.

I medfør af artikel 19, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og skifte

henhører skiftebehandlingen som hovedregel under retterne i den med-

lemsstat, hvor afdøde var bosat ved sin død.

Danske skifteretter har således i relation til nordiske statsborgere, der er

bosat i et af de nordiske lande, som hovedregel kun kompetence, når af-

døde havde bopæl i Danmark.

Uskiftede boer skiftes dog i deres helhed i den stat, hvor den længstle-

vende ægtefælle er bosat eller ved sin død var bosat, jf. artikel 19, stk. 2.

Tvistigheder om retten til arv kan anlægges i en anden kontraherende stat

end bopælsstaten, hvis parterne er enige herom. Det forudsætter dog, at

sagen ikke er – eller tidligere har været – under behandling i en kontrahe-

rende stat, jf. artikel 21, stk. 2.

†

Konvention af 19. november 1934, som ændret ved overenskomst af 9. december

1974, jf. bekendtgørelse nr. 348 af 24. juni 1976 om ikrafttræden af konvention mel-

lem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte.

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager

3.2.1. Arvestattutet efter dansk rets almindelige regler om internati-

onal privatret

Når en dansk skifteret har kompetence til at forestå et dødsboskifte, skal

der foretages et valg af arvestatut, dvs. et valg af, hvilket lands lovgiv-

ning der skal finde anvendelse på bobehandlingen.

Arvestatuttet omfatter samtlige arveretlige regler, herunder reglerne om,

hvem der er arvinger, tvangsarvinger og legale arvinger, samt reglerne

om arveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveret

samt arvens fordeling mv. Der gælder dog særlige lovvalgsregler vedrø-

rende arveretlige aftaler og formen for testamenter, jf. pkt. 3.2.3 neden-

for.

Arvestatuttet finder anvendelse på samtlige afdødes aktiver, herunder

løsøre og – som hovedregel – også fast ejendom.

Arvestatuttet er efter retspraksis som udgangspunkt loven i det land, hvor

arvelader sidst havde domicil. Domicil defineres i dansk ret som den stat

eller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i, i

den hensigt

varigt

at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at

opholdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er således ikke sammen-

faldende med det processuelle hjemtingsbegreb, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.

Afdødes domicillov fraviges dog som arvestatut, hvis arvingerne under

skiftet aftaler, at dansk arveret skal finde anvendelse, medmindre arvela-

der i testamentet har udelukket, at dansk ret skal kunne finde anvendelse.

Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angår

fast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der i

denne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden til

en sådan fast ejendom.

3.2.2. Lovvalg efter den nordiske konvention og arv og skifte

I dødsboer efter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborge-

re, der var bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, anven-

des som udgangspunkt loven i det land, hvor afdøde havde bopæl på

dødstidspunktet, jf. artikel 1, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og

skifte. Begrebet ”bopæl” forstås herved som domicil i de danske interna-

tionalprivatretlige regler, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvem

spørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,

hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden for

de sidste 5 år før sin død havde været bosat i domicilstaten.

Det er udgangspunktet i den nordiske konvention om arv og skifte, at det

efter artikel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveret-

lige spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtaget

i konventionen.

Konventionen indeholder særlige bestemmelser om lovvalget for så vidt

angår behandlingen af testamenter (artikel 8-10), arvepagter, arveafkald

og dødsgaver (artikel 12), visse spørgsmål om fast ejendom (artikel 13),

adoptioners arveretlige virkning (artikel 14), forbrydelse af retten til arv

og arveløsgørelse (artikel 15), forældelse af retten til arv (artikel 16) samt

arveladers gæld (artikel 17 og 18).

3.2.3. Særlige lovvalgsregler for testamenter

Der gælder en række særlige regler om lovvalg i sager om habilitet til at

foretage testamentariske dispositioner, formgyldighed for testamentariske

dispositioner og fortolkning af testamenter, jf. herved dansk international

privatrets almindelige regler, Haagertestamentskonventionen

‡

og den

nordiske konvention om arv og skifte.

Spørgsmål om testators

habilitet,

hvorved forstås spørgsmålet om, hvor-

vidt testator har den fornødne alder og evne til at handle fornuftsmæssigt,

bedømmes ifølge retspraksis efter testators domicillov på tidspunktet for

oprettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen af testamentet.

Formkrav

for testamenter bedømmes efter Haagertestamentskonventio-

nens regler, der finder anvendelse, uanset om testator var bosat i en kon-

traherende stat, og uanset om konventionens regler fører til anvendelse af

loven i en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.

Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyl-

dig, blot formkravene i én af følgende love er opfyldt: (1) Oprettelsesste-

dets lov, (2) testators statsborgerskabslov ved oprettelsen eller ved død,

(3) loven i testators domicilstat ved oprettelsen eller ved død, (4) loven

på testators bopæl ved oprettelsen eller ved død, og – for så vidt angår

‡

Jf. Bekendtgørelse nr. 459 af 14. september 1976 om ikrafttræden af Haagerkonventi-

on af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispo-

sitioner.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fast ejendom – 5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Iføl-

ge konventionens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på til-

bagekaldelse af testamentariske dispositioner. Efter Haagertestament-

skonventionens artikel 1, stk. 3, skal spørgsmålet om, hvorvidt testator

havde domicil på et bestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.

Med hensyn til

fortolkning

af et testamente antages det i retspraksis, at et

testamente som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse med

fortolkningsreglerne i arvestatuttet, om end der med henblik på at fastslå

testators hensigt i betydeligt omfang må tages hensyn til fortolknings-

principperne i testators domicillov på tidspunktet for den testamentariske

disposition.

For testamenter omfattet af den nordiske konvention om arv og skifte

gælder lovvalgsregler vedrørende gyldigheden af testamenter, der svarer

til Haagerkonventionens regler, jf. artikel 8-10 i den nordiske konvention

om arv og skifte.

3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger

3.3.1. Dansk rets almindelige regler

Dansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver

justitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgø-

relser fra udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskif-

te skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de

har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerken-

delsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk

retsorden (”ordre public”). Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, i

hvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentlig

også antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds in-

ternationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.

Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin ret

til at råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lov-

givning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendt

her i landet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet,

skal dog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark er

iagttaget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte for

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arvinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver,

der befinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.

3.3.2. Den nordiske konvention om arv og skifte

Den nordiske konvention om arv og skifte indeholder bestemmelser om

anerkendelse og fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet af konventi-

onen.

Ifølge konventionens artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af af-

gørelser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i det

land, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For dansk rets vedkom-

mende betyder det, at afgørelser i henhold til den nordiske konvention

om arv og skifte anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overensstemmel-

se med reglerne i den nordiske domslov

§

, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5.

Fuldbyrdelse i Danmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedretten,

jf. § 9 i den nordiske domslov.

Det bemærkes, at reglerne i den nordiske domslov efter lovens § 7, stk. 2,

ikke finder anvendelse på sager, der er omfattet af en konvention, som er

gennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunder

ved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i det

omfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-

landske afgørelser og forlig på særlige retsområder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-

Traktatens afsnit IV (nu EUF Traktatens afsnit V). Protokollen om Dan-

marks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i

henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil

derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

5. Høring

Forordningsforslaget blev den 12. november 2009 sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer:

§

Lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986 af lov om anerkendelse og fuldbyr-

delse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven

med senere ændringer.

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen

Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland,

Statsforvaltningen Syddanmark, Advokatrådet, Adoption og Samfund,

Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske Familieadvokater, Fi-

nansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuld-

mægtige, Foreningen af autoriserede bobestyrere, Foreningen af Familie-

retsadvokater, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Isobro, Kommu-

nernes Landsforening, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Statsforvaltningsjuristforeningen, Københavns Universitet (Juridisk Fa-

kultet), Syddansk Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut),

Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut), Aarhus Uni-

versitet (Det samfundsvidenskabelige fakultet), Copenhagen Business

School og Handelshøjskolen i Århus.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og

organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,

Statsforvaltningen Nordjylland, Advokatsamfundet, Danske Dødsboad-

vokater, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsik-

ring & Pension, Dansk Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes

Landsforening, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolssty-

relsen, Statsforvaltningen Nordjylland, Foreningen af Statsautorise-

rede Revisorer, Kommunernes Landsforening og Syddansk Univer-

sitet

har ikke bemærkninger til forordningsforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at instituttet ikke har haft

mulighed for at udarbejde bemærkninger inden for høringsfristen, men at

instituttet finder, at spørgsmålet om diskrimination i forbindelse med te-

stamentariske dispositioner og lovvalg bør vurderes nærmere i forbindel-

se med forslagets videre behandling.

5.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboskif-

teadvokater

har anført, at de overordnet støtter forslaget. Advokatrådet

og Copenhagen Business School har bemærket, at de er enige med

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen i, at forslaget vil forbedre den frie bevægelighed for per-

soner inden for EU ved at gøre det lettere for personer med sædvanligt

opholdssted inden for EU at tilrettelægge arvefaldet efter dem.

5.2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Advokatrådet og Copenhagen Business School har anført,

at anven-

delsesområdet er godt defineret og støtter, at anvendelsesområdet – som

også anført af Kommissionen – skal fortolkes autonomt. Advokatrådet og

Copenhagen Business School har i den forbindelse foreslået, at dette

fastsættes i en præambelbetragtning.

Forsikring og Pension

har anført, at Forsikring og Pension antager, at

forslagets undtagelse af forsikrings- og pensionsordninger fra anvendel-

sesområdet medfører, at afgørelsen af, hvem der er begunstiget, når for-

sikringstagerens arvinger er indsat som begunstiget i en police, og forsik-

ringstageren ved sin død er bosat i udlandet, skal ske med udgangspunkt i

den danske arvelov.

5.3. Kompetence (kapitel II)

5.3.1. Hovedregel om kompetence (artikel 4)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at hovedreg-

len i artikel 4, hvorefter der er skiftekompetence i den medlemsstat, hvor

afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er hen-

sigtsmæssig, idet denne hovedregel sikrer en væsentlig tilknytning til den

pågældende domstol. Advokatrådet og Copenhagen Business School har

i den forbindelse foreslået, at det i en præambelbetragtning fastsættes, at

begrebet ”sædvanligt opholdssted” skal fortolkes autonomt.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at udgangspunktet om, at det er

retterne i den medlemsstat, hvor arvelader havde sit sædvanlige opholds-

sted på dødstidspunktet, der er kompetente, stort set svarer til reglen i

dødsboskiftelovens § 2, og at det vil være velkomment, hvis de øvrige

medlemsstater indfører tilsvarende regler.

5.3.2. Henvisning (artikel 5)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at mulighe-

den for efter artikel 5 at foretage henvisning, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, er

fornuftig.

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3.3. Kompetence på andet grundlag (artikel 6)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at forslagets

artikel 6 om kompetence på andet grundlag er hensigtsmæssig, men at

retterne i den medlemsstat, hvori afdøde havde domicil på dødstidspunk-

tet, også bør have (en subsidiær) kompetence til at behandle sagen. Den-

ne kompetenceregel bør indsættes som artikel 6, litra b.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at det er fornuftigt, at artikel 6,

litra c, giver en medlemsstat subsidiær skiftekompetence, når afdøde ikke

havde sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, men

hvor en arving eller legater har sit sædvanlige opholdssted i medlemssta-

ten. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at det synes fornuf-

tigt at knytte denne skiftekompetence til, at der skal skiftes aktiver, der

befinder sig i medlemsstaten. Herved sikres, at en afdød persons bo kan

skiftes i en medlemsstat, selv om afdøde på dødstidspunktet havde sit

sædvanlige opholdssted i et tredjeland. En sådan mulighed findes ikke i

dansk ret.

5.3.4. Konnekse krav (artikel 14)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at udtrykket

”indbyrdes sammenhængende krav” bør anvendes i stedet for udtrykket

”konnekse krav”, idet førstnævnte begreb konsekvent anvendes i anden

civilretlig EU-lovgivning.

5.4. Lovvalg (kapitel III)

5.4.1. Enhedssystem

Danske Dødsboadvokater

har anført, at forordningens enhedssystem,

hvorefter en arvesag som udgangspunkt skal behandles efter én arvelov,

der som udgangspunkt er loven i den medlemsstat, der har skiftekompe-

tence, lægger sig op ad de danske regler. Dette vil forenkle bobehandlin-

gen i en lang række boer med tilknytning til andre EU-lande.

5.4.2. Mulighed for lovvalg (artikel 17)

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboad-

vokater

støtter, at arvelader får mulighed for at vælge, at loven i arvela-

ders statsborgerskabsstat skal finde anvendelse i stedet for loven i den

stat, hvor arvelader havde sædvanligt opholdsted på dødstidspunktet.

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4.2. Ordre public (artikel 27)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at reglen i

artikel 27, stk. 2, er for vidtgående og bør udgå. Alternativt bør bestem-

melsen kun gælde, hvor der er betydelig forskel på de to landes regler om

tvangsarv.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at reglen i artikel 27 tilgodeser

den fleksibilitet et samlet regelsæt bør indeholde, og at bestemmelsen

ifølge bemærkningerne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde.

5.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at artikel 34, hvorefter officielt

bekræftede dokumenter udstedt i en medlemsstat skal anerkendes i de

øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfæg-

tes efter de gældende procedurer i oprindelsesstaten, er en banebrydende

regel, der formentlig vil få stor praktisk betydning. En række andre EU-

lande har en meget tung procedure for anerkendelse af danske myndig-

heders officielt bekræftede dokumenter. Artikel 34 må forventes at mi-

nimere sådanne uforholdsmæssigt lange og komplicerede sagsbehand-

lingsprocedurer, og Danske Dødsboadvokater ser med forventning frem

til en vedtagelse af bestemmelsen.

5.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at et europæisk arvebevis med de

oplysninger, der fremgår af forordningsforslagets bilag 1 og 2, vil være

meget informativt og må forventes at blive et særdeles praktisk instru-

ment ved behandlingen af dødsboer fremover. Såfremt forordningen ved-

tages, bør man fra dansk side overveje at implementere et sådant bevis i

Danmark. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at arvebevisets

gyldighed på 3 måneder, jf. artikel 43, stk. 2, synes for kort, idet behand-

lingen af dødsboer med internationale aspekter ofte er ganske langvarig.

Efter Danske Dødsboadvokater opfattelse bør genparterne derfor have en

gyldighed på 6 måneder.

6. Nærhedsprincippet

6.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at

formålet med forslaget kun kan opfyldes i form af fælles regler, idet så-

danne fælles regler er nødvendige for at sikre retssikkerhed og forudsige-

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lighed for borgerne. Ifølge Kommissionen vil det være i strid med dette

mål, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.

6.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at forslaget som fremsat

må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og re-

geringen kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kom-

missionen er fremkommet med, jf. pkt. 6.1 ovenfor.

7. Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har på et møde i den Civilretlige Komité den 4.

januar 2010 tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller

anvendelsen af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i disse medlemsstater.

Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forord-

ningsforslag, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark, jf. pkt. 2 ovenfor.

Overordnet set må fælles regler for de andre EU-lande om retternes

kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse mv. forventes at

ville gøre behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende ele-

ment mindre kompleks.

Fra dansk side er man derfor overordnet set positivt indstillet over for

forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. februar 2010.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et foreløbigt nærhedsnotat vedrørende forslaget blev fremsendt til Folke-

tingets Europaudvalg og Retsudvalg den 11. november 2009 og et

grundnotat blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

den 8. februar 2010.

142