PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3019 - Beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

Beskæftigelsesministeriet

Socialministeriet

5. maj 2010

EPSCO rådsmøde den 7. juni 2009 - beskæftigelses-

og socialdelen

J.nr. 2010-0001694

JAIC/SHE

Forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i EF -

forordning 883/2004 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke

allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af

deres nationalitet, KOM(2007)439

Fremskridtsrapport

Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering, KOM(2008)426

Fremskridtsrapport

Bidrag til Det Europæiske Råd (17. juni 2010): Europa 2020 – En ny

strategi for vækst og beskæftigelse. Politisk debat om:

a) EU mål for social inklusion, særligt gennem reduktion af fattigdom

- Enighed om passende indikatorer

b) Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker, KOM(2010)193 final

- Generel indstilling

c) Bidrag fra beskæftigelseskomiteen (EMCO) om Europa 2020

strategien

- Præsentation ved formanden for EMCO

d) Bidrag fra komiteen for social beskyttelse (SPC) om Europa 2020

strategien

- Præsentation ved formanden for SPC

e) Kommissionens dialog med medlemsstaterne om nationale mål

for beskæftigelse og social inklusion / fattigdomsreduktion

- Information ved Kommissionen

p. 3

p. 6

p. 42

p. 45

4.a

Udtalelse fra SPC om ”Solidaritet i sundhed: Reduktion af ulighed i

sundhed i EU”, KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

p. 55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.b

EPC/SPC udtalelse om pensionsrapporten

- Politisk enighed

p.57

Rådskonklusioner om bæredygtige og dækkende sociale sikringssystemer,

pensionssystemer og inklusion, KOM-dokument foreligger ikke

p.60

- Vedtagelse

Rådskonklusioner om nye færdigheder til nye jobs, KOM-dokument

foreligger ikke

- Vedtagelse

Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som Fællesskabet skal

indtage i det associeringsråd, der er oprettet i henhold til

Euro- Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem

De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side

og staten Israel på den anden side, vedrørende vedtagelse af

bestemmelser om koordinering af de sociale sikringsordninger,

KOM(2007)793 endelig

- Vedtagelse

Rådskonklusioner om aktiv aldring, KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Rådskonklusioner om fremme af inklusion af romaer,

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Rådskonklusioner om den europæiske handicapstrategi,

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

p.63

p.66

p.69

p.71

10.

p.73

Punkterne 1, 3b, 3c, 4b, 5, 6 og 7 hører under Beskæftigelsesministeriets ressort.

Punkterne 2, 3a, 3d, 4a, 8, 9 og 10 hører under Socialministeriets ressort. Punkt 3e

er delt mellem de to ministerier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i EF -

forordning 883/2004 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke al-

lerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres

nationalitet, KOM(2007)439

Fremskridtsrapport

Revideret udgave af notat forud for rådsmødet 30. november 2009

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om at udvide rækkevidden af bestemmelserne i

EF – forordning nr. 883/2004 til at omfatte tredjelandsstatsborgere. Forslaget er

omfattet af Danmarks retlige forbehold, og Danmark deltager derfor ikke i vedta-

gelsen heraf.

Forhandlingerne om en moderniseret forordning om social sikring til tredje-

landsstatsborgere blev ikke afsluttet under det tjekkiske og svenske formandskab,

og det spanske formandskab har prioriteret forslaget højt. Det er imidlertid heller

ikke lykkedes det spanske formandskab at opnå enighed, især fordi enkelte lande

ønsker en undtagelse fra deres familierelaterede ydelser. Med de nye afstem-

ningsregler i Lissabon-traktaten er der imidlertid mulighed for, at forslaget kan

vedtages med kvalificeret flertal.

2. Baggrund

Rådet vedtog den 14. maj 2003 forordning 859/2003 om udvidelse af bestemmel-

serne i forordning 1408/71 og forordning 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsbor-

gere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af

deres nationalitet. Forordning 859/2003 trådte i kraft den 1. juni 2003.

Den 29. april 2004 vedtog Rådet forordning 883/2004 om koordinering af de socia-

le sikringsordninger. Forordning 883/04 skal erstatte forordning 1408/71. Forord-

ning 883/2004 er trådt i kraft 1. maj 2010.

Da forordning 859/ 2003 knytter sig til forordning 1408/71, og da forordning

1408/71 er afløst af forordning 883/2004, lægges der i forslaget op til at udvide be-

stemmelserne i forordning 883/2004 til også at omfatte tredjelandsstatsborgere, der

ikke allerede er omfattet af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres na-

tionalitet.

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er oprindeligt baseret på TEF afsnit IV, artikel 63, stk. 4.

Ved Lissabon-traktaten er hjemmelsgrundlaget nu TEUF artikel 79, stk. 2.

Rådet træffer afgørelse i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

Ifølge Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollen er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen henviser oprindeligt i forslaget til, at Det Europæiske Fællesskabs

beføjelser skal udøves i overensstemmelse med artikel 5 i TEF. Det betyder, at i det

tilfælde og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af medlemsstaterne kan det gennemføres på fællesskabsplan. En for-

ordning er samtidig det instrument, der betragtes som det mest egnede til formålet.

Regeringen er enig heri.

5. Formål og indhold

Forslaget tilsigter at lade bestemmelserne i forordning 883/2004 gælde for de tred-

jelandsstatsborgere, som i henhold til denne forordning ikke allerede vil blive dæk-

ket af forordningen på grund af deres nationalitet.

Forslaget omhandler de tredjelandsstatsborgere, der tager lovligt ophold på en

medlemsstats område, og som derefter flytter til eller tager beskæftigelse på en an-

den medlemsstats område.

6. Europaparlamentets udtalelse

Rådet træffer afgørelse i fælles beslutningsprocedure med Europaparlamentet, der

har fået indført mindre ændringsforslag i præamblen, der mest har karakter af poli-

tiske deklarationer, til det samlede forslag.

7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

Der er ikke regler på området.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

og beskyttelsesniveauet. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks stilling, ikke deltager i vedtagelsen af forslaget. Forsla-

gets vedtagelse vil derfor ikke indebære ændringer i dansk lovgivning.

9. Høring

Forslaget har været til drøftelse og skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejds-

markedet og Sociale Forhold.

DA har noteret sig, at Danmark på grund af retlige forbehold ikke er omfattet af

forordningen. DA kan tilslutte sig, at tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold

på en medlemsstats område og har midlertidig eller permanent opholdstilladelse,

dækkes af forordningen. DA kan også støtte forslaget om, at det undersøges, hvilke

konsekvenser forslaget har for ikke erhvervsaktive personer.

KL har noteret sig, at det af forslaget til Rådets forordning fremgår, at kun et ringe

antal personer vil blive berørt i forhold til nuværende situation, men der fremgår

ikke, på hvilke grundlag denne vurdering hviler.

Såfremt det retlige forbehold på et givent tidspunkt afskaffes, vil KL forvente, at

der fremlægges dokumentation for omfanget, samt at der sker fuld kompensation til

kommunerne for eventuelle merudgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL støtter forslaget om, at det under forhandlingerne søges afklaret, hvilke konse-

kvenser de andre medlemslande ser ved forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

På grund af det danske retlige forbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

denne forordning, og forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke an-

vendelse i Danmark.

Principielt har Regeringen en positiv holdning til, at der skabes mulighed for, at

tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig inden for Unionens område, lige-

behandles med EU-statsborgere for så vidt angår koordineringen af de sociale sik-

ringsordninger.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har generelt været tilslutning til forslaget fra medlemslandene. Det er imidler-

tid ikke lykkedes at opnå enighed om forslaget, fordi enkelte lande ønsker deres

familierelaterede ydelser undtaget.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmøderne den 8. juni 2009

samt den 30. november 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebe-

handling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering, KOM(2008)426

Fremskridtsrapport

Revideret udgave af notat vedr. rådsmøde den 30. november 2009

1. Resumé

Kommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om lige-

behandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap,

alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe med

henblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regerin-

gen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination og

bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, som

det er fremlagt, giver dog anledning til en række mere specifikke betænkeligheder,

særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede be-

stemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets anvendelses-

område. Det er derfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende for-

slagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af

flere mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fast-

lægges. Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og fortolk-

ningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til beskyttel-

sen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Forslaget har været behandlet på en række arbejdsgruppemøder under det span-

ske formandskab, hvor hele forslaget har været drøftet. Der er fortsat mange

uafklarede spørgsmål om fx direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse og juridi-

ske fortolkning, og sagen forelægges alene Rådet med henblik på statusrapport.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellem

mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, alder

eller seksuelle orientering. Der fastsættes en ramme for forbud mod

diskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyt-

telse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivnings rammer, under hvilke der er for-

bud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller sek-

suel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddan-

nelse.

Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om at

bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder især

Lissabon strategien for vækst og beskæftigelse og målene for processen vedrørende

social beskyttelse og social inklusion.

Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om bor-

gerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.

I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle lige-

lig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,

hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social

herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel

14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminations-

forbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politi-

ske rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af denne

konvention med tilhørende protokoller.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskrimi-

nationsforbud i artikel 21. Charteret er imidlertid ikke retligt bindende i dag.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 13. stk.1, der er sålydende:

”Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne af

de beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstemmighed

på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet træffe hen-

sigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn,

race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orien-

tering.”

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitets-

princippet således:

”Subsidiaritetsprincippet

finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfat-

tet af Fællesskabets enekompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabs-

plan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling

på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle med-

lemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernes

og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sig

mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevet

vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1, viser, at de har haft en positiv

virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går det foreslåede direktiv ikke

ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, social

beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigel-

sesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg på

områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal re-

spekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse af

uddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand eller

familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og andre lignende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som føl-

ge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til disse

spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andre

religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil således

f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som

tilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære eller

bruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af

samme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og sta-

ten.”

Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

5. Formål og indhold

Formålet med direktivet er ifølge forslagets art.1 at bekæmpe forskelsbehandling

på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gen-

nemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forby-

der ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EF-traktatens artikel

13 og 141 og dertil knyttet afledt ret.

De øvrige artikler:

Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der

fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 13,

stk. 1.

Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende på

grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle oriente-

ring. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis,

som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konsekvens for en

person eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.

Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdig-

gøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse

eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det

hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænke

en anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligt

klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de andre direktiver

vedtaget med traktatens artikel 13 som retsgrundlag.

Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicap

anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelse

med FN-konventionen om handicappedes rettigheder og med direktiv 2000/78/EF.

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legi-

timt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæs-

sige og nødvendige (proportionalitetsprincippet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet mod

direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssige

krav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med for-

skelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og tjenester.

Ifølge nærværende forslag kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling på

grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis det er objektivt og rimeligt be-

grundet i et legitimt formål inden for rammerne af national ret, og hvis midlerne til

at opfylde det pågældende mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Forslaget er så-

ledes ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til so-

ciale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenstående

betingelser opfyldes.

Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handi-

cap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemte

produkter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurde-

ringen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til

den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for at

beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel ori-

entering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn til

social beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddan-

nelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for of-

fentligheden.

Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed omfattet.

De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind under

Fællesskabets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesyste-

met og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herunder

tilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kom-

petence, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med ad-

gang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i undervisningen,

herunder undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kan endvi-

dere give mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutioner

baseret på religion eller tro.

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssig

status, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Dette

indbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de øn-

sker at indføre og anerkende

retligt

registrerede partnerskaber. Hvis imidlertid så-

danne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder prin-

cippet om ligebehandling anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statens

og dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikke

bestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse per-

soners indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behand-

ling, der skyldes de pågældendes retsstilling.

Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap

Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker med

handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt

adgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er tilgængelige for

offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre en

uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer inden for

de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle tilpasninger i rimeligt

omfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang.

Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages i

betragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder or-

ganisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige for-

dele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger

Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med artikel 13 som retsgrundlag.

Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særforanstaltninger med henblik

på at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religion eller tro, handicap, alder el-

ler seksuel orientering.

Artikel 6: Mindstekrav

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel

13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fastlægge et høje-

re beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyder omvendt, at med-

lemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling bør sænkes ved gen-

nemførelsen af direktivet.

Artikel 7: Klageadgang

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-

tikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har været udsat

for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retlige procedurer,

også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligt har fundet

sted, er ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, gives

mulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrative

procedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmel-

se.

Artikel 8: Bevisbyrde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med EF-

traktatens artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. direktiv

97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af

køn.

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at

princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiver

finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbe-

handling forfølges strafferetligt.

Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel

13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyttelse af enkelt-

personer mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettigheder i henhold

til direktivet gældende.

Artikel 10: Formidling af oplysninger

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med EF-

traktatens artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal infor-

mere om direktivet og nationale bestemmelser.

Artikel 11: Dialog med relevante interessenter

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-

tikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem de rele-

vante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legitim inte-

resse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religion eller

tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling

Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold til

artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne have et eller flere orga-

ner ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af ligebehandling af alle

uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørende

adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv

2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen for organer

på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princippet om ligebe-

handling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme som

dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.

En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre for

forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af for-

skelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebe-

handlingsområdet.

Artikel 13: Overholdelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-

tikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle love og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling. Endvi-

dere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne regler og vedtægter

for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet erklæres ugyldige eller

ændres.

Artikel 14: Sanktioner

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-

tikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens praksis fast-

sættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, der skal be-

tales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling. Godtgørelsen skal

være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiv effekt.

Artikel 15: Gennemførelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-

tikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til at inkor-

porere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til de nationale

bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at sikre reel ad-

gang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedtagelsen af di-

rektivet.

Artikel 16: Rapport

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-

tikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel aflægge

rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktivet på

grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages hensyn til

de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevante ngo'er og

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Artikel 17: Ikrafttræden

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-

tikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18: Adressater

Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne,

er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 som rets-

grundlag.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i medfør af Traktatens art.13.stk.1. Europa-

Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Socialministeriets område

Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold Indenrigs- og Social-

ministeriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor

ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Det vil indgå i regeringens

kommende analyse, hvorvidt der måtte blive behov for ændringer som følge af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtagelse af direktivforslaget. Det gælder for eksempel pensionsforhold, kontant-

ydelser og serviceydelser efter serviceloven.

Almene boliger:

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig bo-

lig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Be-

stemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.

Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handi-

cappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om at

stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs. positiv sær-

behandling.

Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direkti-

vets forstand.

Privat udlejningsbyggeri

Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ven-

telister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsret-

ten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.

Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination el-

ler forskelsbehandling i direktivets forstand.

Handicap

Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap,

herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for at

sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurde-

res at skulle undersøges nærmere:

Kompensation for merudgifter

§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dæk-

ning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under 65 år

med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension

har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Ledsageordning

§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timers

ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på

grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 fore-

skriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det

fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Beskyttet beskæftigelse

§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttet

beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde

beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte til-

bud efter anden lovgivning.

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæfti-

gelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Dette

indebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtage

feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det ordinære arbejds-

marked.

Botilbud

For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108, er der ikke fastsat reg-

ler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpas-

set formålet.

For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap,

er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bo-

lig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, at

almene ældreboliger har en højere boligstandard end de længerevarende botilbud

efter servicelovens § 108.

Hjælpemidler og forbrugsgoder

§§ 112 og 113 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at yde

støtte til hjælpemidler og hjælp til køb af forbrugsgoder i en række tilfælde. Foræl-

dre til institutionsanbragte børn, der besøger forældrene i weekenden, har ikke så-

danne støttemuligheder.

Handleplaner

§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om det

er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes

hjælp til personer under 65 år efter lovens afsnit 5.

Udlandsbekendtgørelsen (BEK 1128 af 13. november 2006)

Udlandsbekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser om begrænsninger i

forhold til at medtage ydelser ved ophold i udlandet (fx § 3).

For nogle af disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte

har opnået myndighedsalderen på 18 år, men endnu ikke pensionsalderen på 65 år.

Ældre

Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark i vidt omfang på baggrund af en

behovsvurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden af-

grænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommunalbe-

styrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet til

borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjæl-

pen på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forebyggende hjemmebesøg

Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre forpligter kommunerne til at tilbyde

forebyggende hjemmebesøg mindst 2 gange om året til alle over 75 år.

Beskæftigelsesministeriets område

Kontantydelser

Kontantydelser på Beskæftigelsesministeriets område er:



Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.



Lov om social pension



Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag



Lov om en børnefamilieydelse

For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har op-

nået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år.

Gældende dansk ret

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskels-

behandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religion

eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven base-

rer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.

Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling i

forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, for-

flyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må

ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig videreud-

dannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, der

driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser beskæfti-

gelse.

Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpas-

ninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap ad-

gang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke være

urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang

gennem offentlige foranstaltninger anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig

stor.

Personer, der kræver ligebehandling af sig selv eller af andre, er efter loven beskyt-

tet mod repressalier. Loven indeholder endvidere en godtgørelsesbestemmelse. Der

gælder delt bevisbyrde i sager efter forskelsbehandlingsloven.

Arbejdsløshedsforsikringsområdet

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælpslov-

givningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til erhver-

velse af ret til fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. Fx ophører retten til

arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalderen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungereg-

ler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsord-

ning.

Alder er dermed et vigtigt kriterium og parameter i arbejdsløshedsforsikringslov-

givningen, og aldersbetingelserne er fastsat som led i udmøntningen af beskæfti-

gelsespolitikken.

Arbejdsskadelovgivningen

Bestemmelser der relaterer sig til handicapkriteriet

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grund-

lag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efter

omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale si-

tuation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes således ikke

fuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller erhvervsevne allerede

var nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbestående

sygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige

de samme følger, selvom skaden ikke var sket.

Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstat-

ningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumente-

ret at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes andre forhold

end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kompenseres økono-

misk efter anden social lovgivning.

Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet

I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskade-

komnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med 1 procent, for

hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskade-

komne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dog

ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden for, at det er valgt at lade godt-

gørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længe

med det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse er

baseret på statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en per-

son med en given alder.

I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tab

af erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager

(tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til et

engangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæs-

sige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold til

alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.

Beskæftigelseslovgivningen

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhæng

med fx folkepensionsalderen og retten til førtidspension. Fx bortfalder retten til

fleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retten til fx fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte/sikringsordninger (kan)

opnås. Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgsmålet

om alder/handicap, men til om anden ydelse kan opnås.

Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats) en række målgruppeafgrænsninger som knytter sig til alder eller handicap

(begrænsninger i arbejdsevnen).

Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordnin-

ger, der indeholder bestemmelser – direkte eller indirekte – om alder/handicap:

Ordning

Fleksjob

Løntilskud til førtidspensi-

onister (skånejob)

Revalidering

Afgræsning

Væsentlig og mere end midlertidig begrænsning i

arbejdsevnen. Ophører ved folkepensionsalderen.

Forudsætter førtidspension (som kræver væsent-

lig og varig begrænsning i arbejdsevnen).

Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med mu-

lighed for selvforsørgelse ved fx skift af er-

hvervsområde. Revalideringsydelse er subsidiær

ift. alle andre former for forsørgelse.

Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-

tionsnedsættelse.

Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere

over 55 år med mindst et års ledighed, kan blive

ansat med et særligt højt løntilskud, såfremt de

selv finder arbejde i en privat virksomhed. Ord-

ningen bygger på objektive kriterier, og løntil-

skuddet kan gives i max 6 måneder.

Forsikrede ledige, som efter det fyldte 55. år mi-

ster retten til dagpenge på grund af dagpengepe-

riodens udløb, har ret til ansættelse i et seniorjob i

kommunen. Seniorjobbet ophører, når personen

når alderen, hvor personen kan gå på efterløn.

Personer med omfattende psykiske, fysiske eller

sociale problemer, der kun kan yde en meget be-

grænset arbejdsindsats.

Personlig assistance til

handicappede (kompensati-

onsloven)

Løntilskud til over 55-årige

Seniorjob

Løntilskud til elev-

/lærlingeforløb (LAB § 51,

stk. 3, nr.2)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da rækkevidden af bestemmelsen ikke er afklaret, er det på nuværende tidspunkt

usikkert i hvilket omfang forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser på be-

skæftigelsesområdet mht. anvendelsen af aldersgrænser.

Direktivforslagets artikel 2, stk. 7, giver medlemsstaterne mulighed for at tillade

forholdsmæssigt afpasset forskelsbehandling på grund af alder og handicap ved

ydelse af finansielle tjenester, hvis alder eller handicap i forbindelse med det på-

gældende produkt er en afgørende faktor ved en risikovurdering baseret på relevan-

te og nøjagtige aktuarmæssige eller statistiske data.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret i hvilket omfang forslaget giver ad-

gang til at opretholde aldersgrænserne og hensynet til tidligere handicap i forbin-

delse med arbejdsskadeforsikringslovgivningens regler om fratræk for erstatning

og nedsættelse af méngodtgørelse efter det 40. år.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimi-

nation af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering.

Ophavsretsloven

Der er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavsrets-

loven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer

af udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve mv.:

Syns- og hørehandicappede

§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengi-

velsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseen-

de, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af

stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gen-

givelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litterære

værker eller på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikvær-

ker.

Stk. 3. Lydoptagelser af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brug

for syns- og læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden

har krav på vederlag. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlaget, kan

hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.

Stk. 4. Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige

institutioner kan til brug for syns- og hørehandicappede ved lyd- eller billedopta-

gelse fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt

betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun ud-

nyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgiv-

ningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang til

at samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at op-

rette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdøde

personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe og

praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), og en række alderskrav i forbin-

delse med vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med HPV-

vaccine og screening for brystkræft og livmoderhalskræft).

Aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen vurderes fortsat at være objektivt

og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på nuværende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer heri som følge af

en vedtagelse af direktivforslaget.

I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel orien-

tering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli

2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tapning af hu-

mant blod undersøge om donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2

til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan indebære

udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor ri-

siko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blo-

det".

Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst mu-

ligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved an-

vendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå det-

te udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infektion

med blodet.

Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

Fødevareministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets om-

råde.

Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler,

som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et gode

eller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-

ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne opnå de særligt

gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvor der er

fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets område,

er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundet

og proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6

Økonomi- og Erhvervsministeriets område

Af art. 4.1.a fremgår det, at "Det forudsættes, at der indføres de nødvendige foran-

staltninger, herunder ved rimelige ændringer og tilpasninger, så handicappede gi-

ves reel og lige adgang til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og ud-

dannelse samt adgang til og levering af varer og tjenester, herunder bolig og trans-

port, som er tilgængelige for offentligheden. Sådanne foranstaltninger bør ikke

medføre en uforholdsmæssig stor byrde..."

Det vurderes, at forslaget gælder både nye og eksisterende bygninger.

I art. 4.2. er listet en række forhold, der skal tages i betragtning, når "en uforholds-

mæssig stor byrde" skal vurderes. Økonomi-og erhvervsministeriet vil foretage en

nærmere analyse af direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde.

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministeriets

område:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få adgang til

et spillekasino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes et sådant krav i an-

dre landes lovgivning om spillekasinoer. Det er Justitsministeriets umiddelbare op-

fattelse, at bestemmelsen, hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil

kunne opretholdes med henvisning til direktivets artikel 2, stk. 6.

Ifølge notarialbekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal den, der anmoder om foretagelse af

en notarialforretning, om nødvendigt sørge for medvirken af en tolk eller døvetolk,

som notaren kan godkende. Det er umiddelbart Justitsministeriets opfattelse, at det

må anses for tvivlsomt, om kravet kan opretholdes, hvis direktivforslaget vedtages

i sin nuværende form.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelse

nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, inde-

holder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervs-

mæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund af

en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-

entering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller at gi-

ve en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,

sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne

lov straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller alder,

og loven omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) inde-

holdte bestemmelser med aldersgrænser mv., omfattes ikke af direktivforslagets

anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1. Regulering af disse områder er

i øvrigt ikke omfattet af de beføjelser, som EF-traktaten tillægger Fællesskabet.

Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret vedrørende

civilstand eller familiemæssig status, herunder adoption og reproduktive rettighe-

der, jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det skal i den forbindelse understreges, at regi-

strerede partnerskaber ikke i medfør af lov om registreret partnerskab fuldt ud lige-

stilles med ægteskaber.

Undervisningsministeriets område

Forbud mod diskrimination for alder

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal Un-

dervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser findes

alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes bestemmelser,

der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne på skoler:

§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og hånd-

arbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008, inde-

holder krav til minimums- og maximumsalder for elever på folkehøjskoler, ung-

domshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.

§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler

og private grundskoler m.v. indeholder minimums- og maximumsalder for at elever

kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud. Det skal be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mærkes, at alderskriterierne svarer til folkeskolens, jf. folkeskolelovens § 20, stk.

1, om aldersgrænser for kommunernes pligt til at sørge for undervisning.

§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli

2006, indeholder krav til maximumsalder for deltagere på produktionsskole.

På bestyrelsesområdet er der et krav om, at medlemmer i de selvejende uddannel-

sesinstitutioners bestyrelser er myndige.

Da aldersbestemmelserne i disse love er objektivt og sagligt begrundede i legitime

hensyn til undervisningssystemets indretning og sammenhæng i Danmark, forven-

tes det ikke, at disse krav vil være i modstrid med direktivet.

Forbud mod diskrimination for religion eller tro

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion eller

tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grundskoler som

udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det fremgår dog af

bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De frie

grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om inkorporering af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må således ikke for-

skelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i forbindelse med

beslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til bemærkninger-

ne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som

følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udø-

ver diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil

derimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra

kun at have elever med den samme religiøse overbevisning, som skolen eller kun

have elever, hvis forældre har den samme overbevisning som skolen."

Direktivforslaget forventes ikke at få konsekvenser for lov om frie grundskoler.

Tilsvarende principper gælder for de frie kostskoler.

Forbud mod diskrimination af mennesker med handikap

For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker med

handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialun-

dervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitutioner.

Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, her-

under med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud til

mennesker med handikap.

På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:

I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter en fastsat

takst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med

særlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud. End-

videre afsættes der på de frie kostskolers område på de årlige finanslove særlige til-

skud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til

lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap, jf. §

25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På de frie grundskolers område afsættes på de årlige finanslove særlige tilskud til

specialundervisning og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk med-

hjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap. Styrelsen for Sta-

tens Uddannelsesstøtte fordeler tilskuddet mellem skolerne efter ansøgning, jf. §

11, stk. 1 nr. 1, og § 11, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

I henhold til § 13, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kur-

ser til højere forberedelseseksamen yder staten tilskud efter en fastsat takst til de

private gymnasieskoler m.v. til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk

medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever og kursister med svære handicap.

Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Vedr. produktionsskoler:

Ifølge § 2, stk. 6, nr. 3, i lov om produktionsskoler kan specialundervisning og an-

den specialpædagogisk bistand indgå i et produktionsskoletilbud. Produktionssko-

lerne er dermed ikke ifølge produktionsskoleloven forpligtet til at tilbyde denne ty-

pe undervisning og bistand. Der ydes endvidere ikke ekstra statstilskud til skoler,

der lader specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand indgå i et pro-

duktionsskoletilbud. En sådan produktionsskole må derfor ansøge den unges bo-

pæls kommune om at få dækket de meromkostninger, der er ved specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand til den pågældende unge.

I forhold til forslagets forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, kan

det oplyses, at der i det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområ-

det findes hjemler til specialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben Uddannelse,

hvor der ikke er nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nær-

mere vurdering af problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse for

direktivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-

konvention om rettigheder for personer med handicap og en nærmere udredning af

Åben Uddannelseslovens sammenhæng med handicapkompenserende foranstalt-

ninger i anden lovgivning.

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

(lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr. 557 af 6.

juni 2007) indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikke

mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om specialpæ-

dagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210 af 1.

marts 2007).

Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kunne medføre

krav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregående uddannelser.

Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende voksenundervisning. For ord-

blindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støtte kun blive aktuelt i

helt særlige tilfælde, fx blinde ordblinde.

Det fremgår af forslagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet kan

bestå af betaling af kompensation. Afdelingen for Grundskole og Folkeoplysning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

går ud fra, at sanktionerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk rets alminde-

lige erstatningsregler.

Bemærkninger, der vedrører aldersgrænserne i SU- og SVU-lovgivningen

SU-Styrelsen har gennemgået aldersgrænserne i lovgivningen inden for Styrelsens

område og er nået til det resultat, at de alle er objektivt begrundet i et legitimt for-

mål inden for rammerne af dansk ret:

SU-loven

Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september

2003, indeholder 2 aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års grænse

og en 20 års grænse.

18 års aldersgrænsen: Det er efter § 2, stk. 1, nr.3, i SU-loven en betingelse for at få

SU til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, at den uddannelsessø-

gende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af

forældrenes forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det

kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Det

hænger sammen med, at ydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og børnetil-

skud bortfalder med udgangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år. Denne

aldersgrænse er således fastsat under hensyntagen til disse forhold.

20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessø-

gende under 20 år i videregående uddannelse: Uddannelsessøgende over 20 år og

uddannelsessøgende under 20 år i videregående uddannelse får tildelt SU uaf-

hængigt af forældrenes indkomst, og de får tildelt SU med satsen for hjemmeboen-

de, hvis de er hjemmeboende, eller satsen for udeboende, hvis de er udeboende. Se

§ 8 i SU-loven.

20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannel-

se: Uddannelsessøgende, der er under 20 år og i gang med en ungdomsuddannelse,

får tildelt SU på grundlag af forældrenes indkomstforhold, idet det ved tildeling af

SU har været nødvendigt at foretage en vurdering af, hvordan de økonomiske mid-

ler, der er til rådighed på området, skal fordeles på de uddannelsessøgende. Se § 8,

stk. 2, i SU-loven. I den prioritering er der truffet politisk beslutning om, at der skal

tages hensyn til forældrenes indkomstforhold ved tildeling af SU til denne gruppe

uddannelsessøgende. Det er dog kun tillægget til grundstipendiet, der reguleres i

forhold til forældrenes indkomst. Der er mulighed for forhøjet studielån, når sti-

pendiet er nedsat på grund af forældrenes indkomst. Endvidere får alle i denne

gruppe som udgangspunkt tildelt SU med satsen for hjemmeboende. Se § 8, stk. 3,

i SU-loven. Langt de fleste i denne gruppe bor faktisk hjemme. Hensigten med reg-

len om at tildele SU med hjemmeboendesatsen til disse unge har været at modvir-

ke, at de helt unge støttemodtagere, der typisk er under gymnasial uddannelse eller

i en skoleperiode under erhvervsuddannelse, flytter hjemmefra reelt eller proforma,

for at opnå højere SU som udeboende. SU-reglerne giver mulighed for dispensati-

on, så den uddannelsessøgende får SU med satsen for udeboende i tilfælde, hvor

det er forståeligt, at den pågældende flytter hjemmefra, fx i tilfælde, hvor den ud-

dannelsessøgendes forældre bor langt fra uddannelsesstedet, eller hvor transport-

forholdene mellem hjemmet og uddannelsesstedet er dårlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20 års aldersgrænse - SU til udenlandske statsborgere, der rejser ind i landet, før de

fylder 20 år Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469

af 3. juni 2003, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har

taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på

samme betingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man har

ikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i landet

sammen med deres forældre, fra at få SU.

I SU-reglerne indenfor tildelingsområdet findes aldersgrænser vedrørende den ud-

dannelsessøgendes familie, herunder søskende og børn, jf. § 25, stk. 4, i SU-loven

om fradrag for søskende i forældreindkomsten, og § 62, stk. 2, nr. 1, i SU-

bekendtgørelsen om pasning af egne børn under 12 år, samt § 19 c, stk. 1, nr. 1, i

SU-bekendtgørelsen om forsørgertillæg.

II. Aldersgrænser i SVU

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af

20. marts 2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.

Med voksen- og efteruddannelsesreformen, som blev vedtaget i Folketinget i maj

2000, skete der en målretning og forenkling af den offentlige involvering i støtte til

dækning af mistet arbejdsfortjeneste i forbindelse med voksnes deltagelse i voksen-

og efteruddannelse. Målretningen er bl.a. sket ved, at der til uddannelser i det ordi-

nære uddannelsessystem kun gives SU, mens den højere støtte til voksne - SVU el-

ler godtgørelse til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og erhvervsuddannelse (VEU-

godtgørelse) - gives til uddannelser i voksenuddannelsessystemet.

Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser på

voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære

og udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomisk

grundlag for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse

og i videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives til voksnes deltagelse i er-

hvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessø-

gende, der er i alderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannel-

sessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksen-

undervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjem-

mel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelse

med jobrotation.

Generelle regler

Mindst 25 år

Som ovenfor nævnt skal man være fyldt 25 år for at få SVU. Baggrunden herfor er,

at de unge uddannelsessøgende skal uddanne sig i det ordinære uddannelsessystem,

hvor forsørgelses-grundlaget er statens uddannelsesstøtte (SU). SVU dækker pri-

mært tabt arbejdsfortjeneste eller arbejdsmulighed ved deltagelse i uddannelse for

voksne personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. SVU er således for voks-

ne, der parallelt med deres beskæftigelse vil videreuddanne sig.

Op til 65 år

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den tidligere øvre grænse på 60 år blev med virkning fra 1. januar 2005 ændret til

65 år. Formålet med ændringen var at forbedre medarbejdernes mulighed for at be-

vare tilknytningen til arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Loven er efterfølgen-

de ændret, således at den øvre aldersgrænse for SVU fra 1. juli 2009 følger pensi-

onsalderen. Der er således sikret en sammenhæng mellem den øvre aldersgrænse

for SVU og overgangen til pensionsalderen.

Fravigelser af alderskrav

20 – 24 år

Med SVU-loven er der givet adgang til, at unge uddannelsessøgende kan få SVU

til deltagelse i FVU og specialundervisning for voksne. Alderskravet om at være

fyldt 25 år er fraveget for at skabe overensstemmelse med mulighederne for at få

VEU-godtgørelse ved deltagelse i bl.a. kompetenceafklarende forløb under grund-

læggende voksenuddannelse, som kan bevirke, at den uddannelsessøgende skal

gennemføre et FVU-forløb.

Under 25 år

For undervisning, der sker som led i jobrotation, er kravet om at være fyldt 25 år

fraveget, fordi man har ønsket at videreføre disse regler fra den tidligere uddannel-

sesorlov.

Integrationsministeriets område

Lov om etnisk ligebehandling

Ved lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er de af direktiv nr.

2000/43/EF omfattede samfundsområder med undtagelse af arbejdsmarkedet gen-

nemført i dansk ret.

Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens for-

bud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så

vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale go-

der, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder

bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling

gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlem-

mer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver med-

lemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Loven giver endvidere Institut for Menneskerettigheder kompetence til at behandle

individuelle klager vedrørende racediskrimination uden for arbejdsmarkedet. Indfø-

relsen af den individuelle klageadgang ligger ud over det af direktivet krævede.

Udlændingeloven

Særligt for så vidt angår udlændingeområdet lægger Integrationsministeriet til

grund, at det fremgår af direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet,

jf. artikel 3, stk. 5 i den danske udgave. I sin nuværende form kan bestemmelsen

dog forstås således, at det kun er reglerne om

muligheden

for at indrejse og ophol-

de sig i staten på, der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor præcise-

res, så det klart fremgår, at også de betingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløse

personers

opholder sig på i medlemsstaten

falder uden for direktivet. Det bør lige-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledes sikres, at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning,

udrejse.

Alderskriteriet

Integrationsloven

Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om introdukti-

onsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes med henblik på

at skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsal-

deren, men introduktionsprogrammet kan også efter en konkret vurdering tilbydes

til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgrænser findes objektivt og

rimeligt begrundet.

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud og

tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper. Disse

bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til disse alders-

grupper med henblik på at hjælpe de pågældende i uddannelse eller beskæftigelse.

Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.

Repatrieringsloven

Repatrieringsloven indeholder en aldersgrænse for så vidt angår udbetaling af

hjælp til repatriering. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen. Denne al-

dersgrænse findes objektivt og rimeligt begrundet.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mulighe-

den for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglende

muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alder

og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk for positiv særbe-

handling.

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Integrationsmini-

steriets område.

Det er endvidere Integrationsministeriets opfattelse, at der i visse tilfælde kan være

saglige grunde til forskelsbehandling, f.eks. mellem forskellige trosretninger mv.,

og at det derfor er vigtigt, at der er den fornødne fleksibilitet i direktivforslagets

bestemmelser.

Skatteministeriets område

Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at dis-

kriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan med-

føre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen indeholder

en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht. forholdet

børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf. børne-

familieydelsens 3 satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførte

lovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnte

omfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt

64 år.

Transportministeriets område

Udgangspunktet for tiltag til at fremme ligebehandling uden for arbejdsmarkedet

vil fortsat være ”rimelig tilpasning”. Sådanne tilpasninger kan forventes gennem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ført, hvis de ikke medfører en ”uforholdsmæssig stor byrde” for den part, der har

ansvaret for/konfronteres med kravet om relevant tilpasning.

Transportministeriet vil foretage en nærmere analyse af direktivets konsekvenser

for ministeriets ressortområde.

Videnskabsministeriets område

Videnskabsministeriet vil foretage en nærmere analyse af direktivets konsekvenser

for ministeriets ressortområde.

Kirkeministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Kirkeministeriets område,

idet folkekirkens virksomhed og dens forhold til staten er undtaget fra direktivets

anvendelsesområde.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Indenrigs- og Socialministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave

at foretage en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentlige

bygninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.

9. Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold

og blev drøftet på et møde i udvalget den 17. september 2008. Forslaget, jf. dets

anvendelsesområde, vil også blive sendt til andre relevante organisationer i høring.

KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettighe-

der. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om at

alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbindelse med hø-

ringen vedrørende direktiv 2000/78.

Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling på

grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligt

begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye di-

rektivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerne

C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, at

der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som diskriminationskrite-

rium i direktivforslaget.

Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i

forhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeaf-

givning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lovmæssige og

administrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentiel

EF-stridige og ulovlige.

Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder an-

vendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) der-

for bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør li-

geledes udgå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationalt

anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen bør

udgå.

Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at dette

selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til rets-

sikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om de

meget store betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter gennemfø-

relsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.

Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedets

parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.

Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende og

KL skal anmode om, at det udgår.

Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nati-

onalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på en

balanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor ud-

gå.

KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sa-

gen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klart

mandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandlere.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skal

regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at det

skal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne,

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærvæ-

rende direktivforslag vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannel-

se og adgang til varer og tjenesteydelser.

DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række princi-

pielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsom-

rådet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssig-

te, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt europæiske politiske

proces vedrørende direktivforslaget.

Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærker

en udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den ramme

for regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.

DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at

alle

mennesker har ret til en

retfærdig, fair og saglig behandling, og at

ingen

skal diskrimineres – det vil sige

uden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskrimination

af mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati,

at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sam-

menhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politisk

side fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets generelle implikationer

på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s opfattelse også

få implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i arbejds-og an-

sættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolknings-

metode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politi-

ske proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminations-

området skaber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet

må betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medfø-

re, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de

(undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hos

myndigheder, retsinstanser m.v.

Ophøjes til absolut beskyttelse

Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationale

instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

on, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskri-

terier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, at

disse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerne

skal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også gi-

ver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regule-

re diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst end

direktivforslaget selv.

DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskellig

karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at man

f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk ab-

solut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DA

kan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererer

med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et ”retstomt

rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et ek-

sempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretlige

regler – herunder lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret,

som jo vil være dækkende uanset nærværende direktivforslag!

Trædestensprincippet

Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i den

retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen,

men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrund

for direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortol-

kes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget.

Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i det

ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andet

instrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes således

som trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyt-

telsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier

Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivne

baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagen

og virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukket

liste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag.

Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de ik-

ke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale instru-

menter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier.

Der må således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveau

for at indsætte andre diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolen

på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterier

ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de internationale in-

strumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolen måtte finde

frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret – herunder

i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.

Yderligere diskriminationsbeskyttelse

Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale om

en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på rela-

tivt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nye

og strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for og på arbejds-

markedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EF

Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammer beskyttelsesni-

veauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet i

andre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nye

krav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.

Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu

DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direkti-

vets område,

flyttes

fra direktivets såkaldte betragtninger og

indsættes

i selve direk-

tivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen el-

ler fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øvrigt

i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets egentlige

normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende af-

hængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-

Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Co-

leman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og

uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.

I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –

som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om for-

skelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbehandling

på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direktivet, men

normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, at

da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehand-

ling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den på-

rørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagn

som sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, og

hvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.

Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bag-

vedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a.

dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternes

side direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og EU-ret uanset for-

skellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-

Domstolen.

Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, at

beskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede ek-

sisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til de princip-

per i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selv henvi-

ser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke, der

ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samt præci-

seringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte Co-

leman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.

I dette direktiv

betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indi-

rekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindst

skal for-

tolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver med nogen

som helst tilknytning af nogen art til de pågældende diskriminationskriterier. I

samme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældende bestemmelse fortol-

kes.

På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegner

sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandling

som værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarende

nævnes betragtning 16) hvorefter:

”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunder

frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikke

finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem disse

transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”

Dette er en

klart stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litra

d) fin-

der kun anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller er-

hvervsmæssig virksomhed.”

Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor den

private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accesso-

risk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og

”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levner

stort rum for fortolkninger.

Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende for-

tolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælder

f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligt

vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stort

fortolkningsrum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledning

godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formu-

leringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undlade

at bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således også i almindelige

privatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undta-

gelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme

med bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktiv

om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at en

uges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er meget

uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores medlemsor-

ganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er ikke befordrende for den

demokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivet

specifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.

Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt,

at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi for-

venter, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, men

samtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke visse

bestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminationsbeskyt-

telse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslaget

dækker.

Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-

gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskrimina-

tion. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har vores særli-

ge ekspertise.

DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelse

imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens arti-

kel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem de

forskellige diskriminationsgrunde.

Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer af

diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper,

dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskels-

behandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpas-

ning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som for-

skelsbehandling.

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligt

omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fra

DH’s synspunkt er et konstruktivt element.

Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved dis-

se bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.

DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med

den øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er blevet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning til

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvur-

dering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikke

pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen.

Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i dansk

ret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre en

fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgang

til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturli-

vet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og kom-

munikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog,

er ikke dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige be-

stemmelser om disse forhold.

Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt at

fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt i

konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstil-

lende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overligger end kon-

ventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af perso-

ner med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter, der

supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan være

med til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af perso-

ner med handicap. Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mel-

lem konventionens principper og direktivteksten.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivfor-

slaget.

Artikel 1

Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af

EU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktiv-

forslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om sam-

menhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at hele

spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendel-

sesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennemskuelig og ef-

fektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.

Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicap

tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’s

konvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammenhæng ville det

være naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til FN-konventionen,

ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvor

langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer med han-

dicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 ne-

denfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 2, stk. 2, litra b)

DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykke-

ligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som be-

stemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination kun kan knyt-

te sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil fx forældre, der

diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap ikke være ekspli-

cit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlyst urime-

ligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skal tek-

sten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.

Artikel 2, stk. 5

Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimelig

tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehand-

ling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgængelighed for

personer med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræbelser og andre for-

anstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelighed

til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for i ar-

tikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædelser

af disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskels-

behandling, eller er det noget andet?

Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med han-

dicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj grad

som andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse i

samfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af de barrierer, der

er skabt inden for fx. byggeri, transport og kommunikation gennem de seneste

mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager del-

vist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse i

lige så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bin-

dende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efter-

levelse.

Artikel 2, stk. 6

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af al-

der kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen af

personer med handicap blandt ældre borgere er højere end frekvensen blandt yngre

borgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter at de er blevet ”gam-

le”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskrimination af denne gruppe

på grund af handicap være væsentlig.

Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskri-

mination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Det

skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på baggrund af

sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overensstemmelse med

den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.

Artikel 2, stk. 7

Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statisti-

ske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at blive benyttet i forbindelse med fx pensionsordninger, sundhedsforsikringer og

kriterier for långivning.

Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om ret-

tigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den

lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt sam-

me konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.

Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forhold

til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseende

til at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget forundret over

valget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimum

specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor i

aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, er

det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.

Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige ad-

gang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidarisk

enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er ek-

sempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det gælder gruppe-

livsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.

Artikel 2, stk. 8

Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle di-

rektiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er den

praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personer

med handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens optræden i

forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer med

handicap.

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tæn-

kes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordninger

og sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig.

Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der skal være fuld og lige

adgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordninger.

Artikel 3, stk. 1, litra d)

En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver

vedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forhold

til, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger og andre

typer af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendelsesområde. I

Danmark kunne dette fx være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaring af

dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningen skulle

være særligt relevant i dette direktivforslag.

Artikel 3, stk. 2

Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 3, stk. 3

En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle di-

rektiv vedr. race.

Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til or-

ganisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksem-

pelvis hensynet til en elev med et handicap, fx i forhold til at sikre inklusion i

mainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt. Som mini-

mum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Det

må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen må-

de eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kan

i sig selv være diskriminerende.

Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konven-

tion om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sig

konventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DH

er opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til uddannelses-

området. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjag-

tig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne.

Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrær

disposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og på

den måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-

konventionens principper om et inkluderende skole system – disse principper har

været den internationalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.

I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige for-

tolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor direk-

tivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lovgiv-

ning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer ik-

ke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse mod dis-

krimination af personer med handicap i Danmark.

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse af

Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det,

at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel forudsætning om,

at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille begreb er yderst cen-

tralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af per-

soner med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske oversættel-

se!

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller

grundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes

tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende for-

andringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil i

mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentlig

eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse ind-

skrænkninger indebærer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigt

store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at rele-

vante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.

Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturel

forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderst

centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er

gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovet

for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af universelt

design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigt

skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende og

kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart define-

ret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktø-

rer på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af europæiske stan-

darder vedr. tilgængelighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 som

en form for diskrimination.

DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig om

fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilve-

jebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand, herunder tegn-

sprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelse

ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres med

henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med handi-

cap.

Artikel 4 stk. 2

Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde und-

tagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalance-

ring af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går på de mulige

fordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger til fordel for per-

soner med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blot

nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentlige

transportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab med

småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydeli-

ge effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.

Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i

nærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en række

undtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyser

derfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidt

man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.

Artikel 5 og 6

Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reelt

lige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivt

og opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge dette spor i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-

cap.

Artikel 7, stk. 1

Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skal

præciseres i direktivet.

Artikel 7, stk. 2

Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktiv-

forslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende ba-

seres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade fx or-

ganisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Også

selve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et fak-

tum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om handicapområdet, der kan

sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vurde-

ring i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.

Artikel 10

Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at få

fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme til

at stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal mod-

tage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet.

Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelse

til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og tjenesteudby-

dere i at leve op til direktivets bestemmelser.

Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhed

skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap

af alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegn-

sprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.

Artikel 11

DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd og med baggrund i

denne indleder en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, af

personer med handicap og andre relevante grupper, både på europæisk og nationalt

plan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets udformning og imple-

mentering.

Artikel 13

DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsen

indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gen-

nemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for perso-

ner med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsulta-

tion af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.

Artikel 15, stk. 2

DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen for

implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke været

muligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrun-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så meget

desto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som mu-

ligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende ef-

terlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærke

begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regule-

rer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således sup-

plerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, reli-

gion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direk-

tivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse og

adgang til service- og tjenesteydelser.

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk,

at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendt

som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til administra-

tion f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske

valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, som ef-

ter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.

Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder via

EF domstolen, der ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbart

kan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbe-

stemmelse om, at ulige behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt

der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i direktivfor-

slaget), er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et klart

forbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af de

områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationalt

anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.

Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse her-

om. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EF

domstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforsla-

get.

Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten her

indføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uan-

set at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbin-

delse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevis-

byrde udgår.

I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om,

at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage ar-

bejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonerer

også med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter i

forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi ser

derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, at

der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.

Om Artikel 14, der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt

anliggende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis

varetager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som der anføres i

forslaget, bør anføres typer af sanktioner.

Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6

samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneske-

rettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævn-

te beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt,

at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som et

element, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget bidrager til at

regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intens

end selve direktivforslaget

FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, end

det fremgår af selve direktivforslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimi-

nation og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne.

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandling

på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samt

seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke i dag forbud

mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap og religi-

on eller tro.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række mere

specifikke betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder

en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser

for direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfang

reelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Der bør derfor arbejdes på en afkla-

ring af rettighederne under de videre forhandlinger.

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets

nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af flere

mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.

Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgs-

mål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod for-

skelsbehandling på grund af alder og handicap.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En enkelt medlemsstat har i første omgang givet udtryk for stor skepsis over for-

slaget, mens de øvrige i varierende grad må forventes at støtte forslagets princip-

per. Alle forventes dog i lighed med Danmark at have behov for afklaring af en

række elementer i forslaget. Hertil kommer, at det er vurderingen, at der i forbin-

delse med forslagets behandling har vist sig en større skepsis end oprindeligt.

For-

slaget har været behandlet på en række arbejdsgruppemøder under det spanske

formandskab, hvor hele forslaget har været drøftet. Medlemsstaterne har fortsat

mange uafklarede spørgsmål om fx direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse og

juridiske fortolkning.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmøderne (EPSCO) den 8. juni 2008

og den 30. november 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bidrag til DER: Europa 2020 – En ny strategi for vækst og beskæfti-

gelse

a) EU mål for social inklusion, særligt gennem reduktion af fattigdom

c) Bidrag fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) vedrørende EU2020

strategien

- Præsentation ved formanden for EMCO

d) Bidrag fra Komiteen for social beskyttelse (SPC) vedrørende

EU2020 strategien

- Præsentation ved formanden for SPC

e) Kommissionens dialog med medlemslandene om de nationale mål

for beskæftigelsen og social inklusion/reduktion af fattigdom

Information ved Kommissionen

Nyt notat

1. Resumé

Under dette punkt vil formændene for beskæftigelseskomiteen (EMCO)og komiteen

for social beskyttelse (SPC) præsentere bidrag fra de to komiteer. Formandskabet

forventer debat på rådsmødet om målene for social inklusion.

2. Baggrund

Europa 2020-strategien forventes i 2010 at afløse Lissabon-strategien for vækst og

beskæftigelse og bidrage til at styrke rammen for samarbejdet om reformer, der kan

øge vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på forårstopmødet i marts et første sæt konklu-

sioner om den nye strategi, herunder om mål på EU-niveau og forventes at vedtage

den samlede strategi på topmødet i juni.

Strategien forventes bl.a. at indeholde fem konkrete målsætninger for EU, som skal

opfyldes inden 2020, herunder at social inklusion skal fremmes, navnlig gennem

reduktion af fattigdom. DER ville på sit møde i juni 2010 vende tilbage til den

nærmere udformning heraf.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

a) Formandskabet har med udgangspunkt i det under e) nævnte papir fra Komitéen

for Social Beskyttelse fremsendt en note til Rådet med spørgsmål om Rådets hold-

ning til formuleringen af et EU- mål og de hertil relaterede indikatorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Beskæftigelseskomitéen forventes at fremlægge synspunkter på flere af strategi-

ens elementer, herunder bl.a. nationale beskæftigelsesmål, flaskehalse på arbejds-

markedet og styringsmæssige aspekter vedrørende strategien. Komiteen forventes

således at rådgive Rådet i spørgsmålet om at sikre et passende ambitionsniveau på

nationalt niveau i arbejdet med fastlæggelsen af nationale mål med henblik på at nå

det overordnede mål for beskæftigelsen på 75 pct. i 2020.

d) Komitéen for Social Beskyttelse har foreslået, at målingen af risiko for fattig-

dom i EU tager udgangspunkt i følgende indikatorer:

I. antallet af personer, som er i risiko for relativ fattigdom og/eller

II. antallet af personer, der lider af materielle afsavn og/eller

III. antallet af personer boende i husstande, hvor ingen er i beskæftigelse.

Medlemsstaterne og Kommissionen anmodes i øvrigt om:

at opdatere deres plan for udvikling af indikatorer med henblik på, at disse

fuldt ud reflekterer, at fattigdom og social udstødelse er multidimensionelle

fænomener;

at fremskynde arbejde med at forbedre målemetoder for materielle afsavn,

konstant fattigdom, absolut fattigdom, risiko for fattigdom målt over tid,

nye målemetoder for eksklusion fra arbejdsmarkedet samt metoder til at

måle de sociale systemers omfordelingseffekt, herunder også for så vidt

angår naturalydelser;

over tid at forbedre kvaliteten af de underliggende data samt forbedre ka-

paciteten til at måle livsvilkårene for de mest udsatte grupper.

Medlemsstaterne har frihed til selv at fastsætte nationale mål på basis af de mest

hensigtsmæssige indikatorer i en national sammenhæng. Medlemsstaterne skal

rapportere, hvorledes de nationale indikatorer bidrager til opnåelsen af det mål, der

er fastsat på EU- niveau.

e) Kommissionen forventes under dette punkt at orientere om de drøftelser, der har

fundet sted mellem Kommissionen, formandskabet og medlemsstaterne om de na-

tionale mål.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

og beskyttelsesniveauet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fastsættelsen af et EU-mål giver ikke i sig selv anledning til finansielle konsekven-

ser. Den efterfølgende fastsættelse af et dansk mål kan føre til konsekvenser af-

hængig af udformningen og opfølgningen heraf.

9. Høring

Sagen forventes drøftet på møde i Specialudvalget den 31. maj.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt tilslutte sig, at der gøres en indsats for at fremme beskæf-

tigelse, social inklusion og bekæmpe fattigdom i EU. Regeringen er ikke tilhænger

af, at der fastlægges et mål for fattigdom baseret på et relativt indkomstbegreb.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er principiel enighed om, at der skal gøres en indsats for at fremme beskæfti-

gelse, social inklusion og bekæmpe fattigdom i EU.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bidrag til DER: Europa 2020 – En ny strategi for vækst og beskæftigelse

b) Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker, KOM(2010)193 final

- Generel tilgang

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 27. april 2010 fremlagt forslag til retningslinjer for med-

lemslandenes beskæftigelsespolitikker. Forslaget til beskæftigelsesretningslinjer

forventes godkendt på EPSCO’s møde den 7. juni 2010.

Retningslinjerne revideres i forbindelse med, at Europa 2020 strategien afløser

Lissabon-strategien fra 2000. Sammen med de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer udgør beskæftigelsesretningslinjerne en ramme for koordineringen

af medlemslandenes strategier for vækst og beskæftigelse. Beskæftigelseskomiteen

(EMCO) forventes i henhold til traktaten art. 148 at fremlægge en udtalelse om

Kommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinjer.

2. Baggrund

Europa 2020 strategien forventes i 2010 at afløse Lissabon-strategien for vækst og

beskæftigelse og bidrage til at styrke rammen for samarbejdet om reformer, der kan

øge vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på forårstopmødet i marts et første sæt konklu-

sioner om den nye strategi, herunder om målsætninger på EU-niveau, og forventes

at vedtage den samlede strategi på topmødet i juni.

Strategien forventes bl.a. at indeholde fem konkrete målsætninger for EU, som skal

opfyldes inden 2020:



Mindst 75 pct. af de 20-64 årige skal være i beskæftigelse

Mindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og der

vil i tillæg hertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning,

udvikling og innovation.

De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål

skal være opfyldt (inkl. et skift

til 30 pct. reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)

Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem reduktion af skole-

frafald og øget gennemførelse af videregående uddannelser

Social inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom.

De to sidstnævnte målsætninger arbejdes der fortsat på med henblik på fastlæggel-

se af den nærmere definition, der kan omfatte fastsættelse af kvantitative målsæt-

ninger.

Det vil sige målsætningen om, at EU i 2020 skal reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 20 pct. sam-

menlignet med niveauet i 1990 (30 pct. hvis forudsætningerne er opfyldt), øge sin andel af vedvarende energi til 20 pct.,

og øge sin energieffektivitet med 20 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU2020 strategiens målsætninger vil skulle opfyldes dels gennem en indsats på

EU-niveau og dels gennem medlemslandenes udarbejdelse af nationale reformpro-

grammer. DER’s konklusioner fra mødet i marts 2010 pålægger i den forbindelse

Kommissionen at udarbejde et udkast til mere fokuserede integrerede retningslin-

jer, herunder beskæftigelsesretningslinjer, der skal understøtte EU2020 strategien,

herunder medlemslandenes udarbejdelse af nationale reformprogrammer.

Kommissionen offentliggjorde den 27. april 2010 et forslag integrerede retningslin-

jer, der som hidtil er sammensat af to separate sæt retningslinjer, der vedtages med

hver sin hjemmel i traktaten - dels de overordnede økonomisk-politiske retningslin-

jer (BEPG), som er hjemlet i traktatens artikel 121, dels retningslinjerne for med-

lemslandenes beskæftigelsespolitikker (EES), som er hjemlet i traktatens artikel

148.

ECOFIN forventes i juni at indstille de nye integrerede retningslinjer til godkendel-

se på DER sammen med EPSCO (beskæftigelses- og socialministrene), der separat

behandler den del af de integrerede retningslinjer, der vedrører beskæftigelsespoli-

tikken. Efter DER i juni vil der følge en formel vedtagelse af retningslinjerne i

ECOFIN og EPSCO.

3. Hjemmelsgrundlag

De integrerede retningslinjer er sammensat af to sæt retningslinjer: Dels de over-

ordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der er hjemlet i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmådes artikel 121, stk. 2, dels retningslinjerne for med-

lemslandenes beskæftigelsespolitikker, der er hjemlet i traktatens artikel 148, stk.

Det er i traktaten angivet eksplicit, at beskæftigelsesretningslinjerne skal være i

overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

(BEPG). Rådet træffer beslutning om de integrerede retningslinjer på baggrund af

DER’s konklusioner herom, jf. proceduren i de nævnte artikler. For så vidt angår

retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken, skal Rådet forinden høre Europa-

Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Medlemslandene har ansvaret for deres økonomiske politik, herunder beskæftigel-

sespolitikken, der henhører under den åbne koordinations metode, og de mikro- og

makroøkonomiske aspekter af den økonomiske politik. Ifølge traktaten er den øko-

nomiske politik dog at betragte som forhold af fælles interesse, som skal samord-

nes i Rådet gennem de overordnede økonomisk politiske retningslinjer. Da ret-

ningslinjerne er eksplicit hjemlet i traktaten, finder regeringen, at sagen er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Forslaget til integrerede retningslinjer indeholder bl.a. retningslinjer, som modsva-

rer de fem konkrete EU-målsætninger, som forventes fastsat i EU 2020 strategien.

Kommissionens forslag indeholder også referencer til de fem konkrete målsætnin-

ger i EU2020 strategien, som de oprindeligt blev foreslået af Kommissionen. De

integrerede retningslinjer ventes konsekvensjusteret, når DER har fastlagt den en-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delige formulering af de konkrete målsætninger. Derudover indeholder forslaget

retningslinjer, der vedrører håndteringen af makro-økonomiske ubalancer, som på

baggrund af krisen ventes at blive et større fokus for koordineringen og samordnin-

gen af den økonomiske politik i EU. Beskæftigelseskomiteen (EMCO) forventes i

henhold til traktaten art. 148 at fremlægge en udtalelse om Kommissionens forslag

til beskæftigelsesretningslinjer

Tabel 1: Forslaget til nye integrerede retningslinjer, oversigt

Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser

Adressering af makro-økonomiske ubalancer

Reduktion af ubalancer i euro-området

Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse af vi-

dens-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale

Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudledninger

Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-

ring af det industrielle grundlag

Beskæftigelsesretningslinjer (EES)

Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse af strukturel

arbejdsløshed

Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejdsmarkedets

behov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læring

Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauer og større

deltagelse i tertiær uddannelse

Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelse

Anm.: Ikke-officiel oversættelse til dansk

Retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker

Retningslinje 7: Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse af

strukturel arbejdsløshed

Medlemslandene skal integrere og anvende de fælles principper for flexicurity,

som godkendt af Det Europæiske Råd, i deres arbejdsmarkedspolitik for at øge er-

hvervsdeltagelsen, reducere strukturledigheden og bekæmpe segmentering og inak-

tivitet.

Medlemslandene bør øge dialogen med arbejdsmarkedets parter og bekæmpe seg-

mentering på arbejdsmarkedet ved at adressere midlertidig beskæftigelse, underbe-

skæftigelse og sort arbejde. Kvaliteten af job og arbejdsforhold bør adresseres ved

at bekæmpe lave lønninger, sikre tilstrækkelig dækning af det sociale sikkerheds-

system og sikre at arbejdsmarkedssystemet er målrettet og åbent for alle.

For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsen, særligt for de lavest uddannede,

bør medlemslandene gennemgå skatte- og overførselssystemerne m.v. for at frem-

me højere tilbagetrækningsalder, ligestilling og integration af unge, handikappede,

legale immigranter og andre udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Der bør arbejdes

med ordninger, der skaber balance mellem arbejde og fritid, og som derfor kan hæ-

ve beskæftigelsen særligt blandt yngre, ældre og kvinder, herunder tiltag der kan få

højtuddannede kvinder til at blive på arbejdsmarkedet. Medlemslandene bør også

fjerne barrierer for jobskabelse inden for f.eks. plejesektoren og grønne industrier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retningslinje 8: Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejds-

markedets behov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læring

Medlemslandene skal fremme arbejdskraftens produktivitet og beskæftigelsesdue-

lighed gennem gode grunduddannelser samt efteruddannelsesmuligheder tilpasset

arbejdsmarkedets behov samt øget erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. I sam-

arbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet bør adgangen til efteruddan-

nelse og karrierevejledning forbedres kombineret med bedre information om ledige

stillinger og promovering af opstart af egen virksomhed. Oprustningen af uddan-

nelser bør finansieres i samarbejde mellem EU, medlemsstater, individer og ar-

bejdsgivere. Der bør særligt arbejdes for at hjælpe unge uden for arbejde eller ud-

dannelse gennem ordninger, der hjælper nyuddannede i job eller videre uddannelse,

og gribe hurtigt ind, når unge bliver arbejdsløse. Uddannelsessystemets evne til at

reagere på arbejdsmarkedet behov bør understøttes gennem regelmæssig opfølg-

ning.

Retningslinje 9: Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauer og

større deltagelse i tertiær uddannelse

For at sikre adgang til uddannelser af høj kvalitet bør medlemslandene investere ef-

fektivt i uddannelsessystemerne for at højne det generelle niveau af arbejdsstyrkens

kvalitet. Tiltag bør dække alle uddannelsesniveauer, herunder grundskole, universi-

teter og videreuddannelse. Reformer bør tage udgangspunkt i de kvalifikationer,

der er nødvendige i et vidensamfund. Medlemslande bør udvikle fleksible indlæ-

ringsmetoder og fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og ar-

bejdsmarkedet. Medlemslande bør ydermere arbejde for at styrke undervisningser-

hvervet, øge mobiliteten af undervisere og unge under uddannelse og sætte ind for

at mindske andelen af unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse.

Retningslinje 10: Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelse

Medlemslandenes tiltag for at reducere fattigdom bør sigte efter fuld deltagelse i

samfundet og økonomien og udvidelse af jobmuligheder. Fokus bør også være at

skabe lige muligheder og adgang til f.eks. sundhedsydelser, og bekæmpe diskrimi-

nering. Ligeledes for at bekæmpe social udstødelse, bemyndige borgere og fremme

deltagelse på arbejdsmarkedet bør medlemslandene styrke social beskyttelse, livs-

lang læring og aktive inklusionspolitikker for at sikre muligheder og skærme folk

mod eksklusion. Velfærdsydelser og pensionsordninger bør moderniseres for at

sikre, at de kan dække alle og sikre tilstrækkelig høj indkomst og adgang til sund-

hedsydelser, og på samme tid være holdbart finansieret. Støtte fra det offentlige bør

sikre indkomstsikkerhed i overgangsperioder og at reducere fattigdom særligt for

grupper med størst risiko for social udstødelse. Medlemslandene bør også aktivt

fremme en social økonomi og social innovation til støtte for de svageste.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres vedrørende beskæftigelsesretningslinjerne men ikke

vedrørende de overordnede økonomisk politiske retningslinjer. Europa-Parla-

mentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget til beskæftigelsesretningslinjerne.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesretningslinjerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

og beskyttelsesniveauet

Beskæftigelsesretningslinjerne har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En bedre koordine-

ring af den økonomiske politik i EU på basis af de foreslåede integrerede retnings-

linjer forventes imidlertid at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høring

Kommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinjer har været i høring i Speci-

aludvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

KL kan tilslutte sig indholdet. Det er holdt på det generelle plan, og rigtig mange af

disse ting er allerede en del af den danske beskæftigelsespolitik.

FA bemærker, at EU-kommissionens sigt med en ny strategi for at skabe arbejds-

pladser og vækst, Europa 2020, er at styrke Europas potentiale for vækst og kon-

kurrenceevne. Det er vigtigt, at Guideline 7 slår fast, at medlemsstaterne skal inte-

grere flexicurity principper i deres arbejdsmarkedspolitik. Det er også vigtigt, at

Guideline 7 opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå deres skattesystemer og de-

res offentlige sociale ydelser. En lempelse af de byrder, arbejdsgivere er pålagt i

skattesystemerne, vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne og dermed medvir-

ke til at opnå sigtet med den nye strategi. FA har ikke yderligere bemærkninger til

forslaget.

Danske Handicaporganisationer henviser til tidligere afgivet høringssvar til

EU2020 strategiplanen, og vil igen understrege vigtigheden af at inddrage perspek-

tiver for mennesker med handicap i forhold til hver enkelt af indsatserne i planen.

DH vil også henlede opmærksomheden på, at det Europæiske sociale og økonomi-

ske udvalg (ØSU) har offentliggjort dets holdning til handicap og beskæftigelse i

forhold til en post 2010 Lissabon strategi, og at udvalgets overordnede konklusio-

ner ligger i tråd med det behov for mainstreaming, som også DH identificerer.

”The European Economic and Social Committee (EESC) calls for a specific sec-

tion on disability to be included when the EU 2020 strategy, the Employment

Guidelines and the Social Agenda are adopted, to ensure that this aspect is main-

streamed and better coordinated across all Community policies.”

DH har med udgangspunkt i disse generelle bemærkninger følgende specifikke

bemærkninger til retningslinjerne, der omhandler beskæftigelse:

Retningslinje 7:

DH er tilfreds med, at der er fokus på at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. DH kan

kun beklage, at mennesker med handicap, i det foreliggende udkast af Europa

2020-strategiens overordnede, ikke er decideret nævnt. Mennesker med handicap

udgør desværre en meget stor gruppe af de ledige, og massivt fokus på denne ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fordring er derfor nødvendig for, i en europæisk sammenhæng, at opnå målsætnin-

gen om en beskæftigelsesprocent på 75 %.

I Danmark har SFI målt en forskel i beskæftigelsesgraden, for mennesker med

handicap og mennesker uden handicap, på ca. 31 procentpoint (SFI, 2009), svaren-

de til henholdsvis 52 % og 83 %. DH er enig med regeringen i, at det er muligt at

fremme beskæftigelsesfrekvensen for mennesker med handicap.

DH vil derfor opfordre regeringen til at få medtaget handicappede i den overord-

nede målsætning såvel som i beskrivelse af retningslinje 7.

I beskrivelsen af retningslinje 7 er nævnt, at medlemsstaterne skal revurdere skatte-

og overførselssystemerne. I den sammenhæng er det vigtigt at holde for øje, hvilke

instrumenter der er fornuftige at tage i brug, når det drejer sig om personer med va-

rig nedsat arbejdsevne. Her kan DH bakke op om, at medlemslandene skal sikre

arbejdsformidling, der tilbyder ”individualiserede tjenester”. Derimod vil DH gerne

understrege, at drejer det sig om personer med varig nedsat arbejdsevne, går indsat-

sen ikke hånd i hånd med en traditionel tækning med udgangspunkt i almindelige

økonomiske incitamentsstrukturer – man får ikke en forbedret arbejdsevne af at

modtage en lavere ydelse.

Retningslinje 8 & 9:

Inkluderende uddannelse bør behandles under denne retningslinje. Segregeret un-

dervisning giver i alt for mange tilfælde ikke de kompetencer, der er nødvendige

for at komme fra grundskole til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse,

og kan dermed heller ikke give de fornødne kompetencer i forhold til et vidensba-

seret arbejdsmarked.

DH er enig i, at retningslinjer, der fokuserer på uddannelse og viden, herunder livs-

lang læring, er nødvendige. DH mener, at den danske regering bør sikre, at der er

fokus på handicappedes behov for handicaptilgængelig undervisning på alle ni-

veauer i uddannelsessystemet, og at det skrives ind i disse to retningslinjer. I Dan-

mark viser nye undersøgelser, at der er et aktuelt behov for at sætte ind i forhold til

at sikre, at mennesker med handicap opnår samme kompetenceniveau som andre,

der deltager i tilsvarende undervisning – herunder iværksætte tiltag, der betyder, at

vejledningssystemets ressourcer rettes mod de mest udsatte og ledighedstruede

grupper.

Retningslinje 10:

DH er tilfreds med, at bekæmpelsen af fattigdom kædes sammen med beskæftigel-

sesindsatsen, og dermed bliver en decideret retningsline. Rigtig mange mennesker

med handicap og nedsat arbejdsevne vil som udgangspunkt være truet af ledighed,

og deraf medfølgende økonomisk og forsørgelsesmæssig sårbarhed. Beskæftigelse

på ordinære eller særlige vilkår vil give muligheder for at forsørge sig selv helt el-

ler delvist samt være et effektivt værn mod social eksklusion.

DH vil samtidig pege på vigtigheden af at fastholde fokus på den brede tilgang til

et inkluderende EU for de mest sårbare grupper og for mennesker med handicap,

som den adresseres i ”De

nationale rapporter om strategier for social beskyttelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og inklusion”(NAPincl).

Det betyder, at det er nødvendigt at emner som udsatte

børn og unge, pensioner, sundhed og langvarig pleje fastholdes.

Der skal særligt fokus på sammenhængen mellem handicap og fattigdom. Der må

skelnes mellem forsørgelse og kompenserende ydelser som følge af den nedsatte

funktionsevne. Kompensationsprincippet skal fastholdes, så mennesker med funk-

tionsnedsættelser kan modtage den nødvendige kompensation uafhængig af indtægt

og formue. Det er forudsætningen for ligestilling af mennesker med handicap.

Der skal endvidere fokus på inkludering af mennesker med handicap i almindelige

boligområder frem for segregerende og store botilbud, der er i stigende udvikling

med henvisning til stordriftsfordele.

Endelig understreger DH, at organisationer, der repræsenterer personer med handi-

cap samt andre dele af det civile samfund bør være involveret i de nationale rappor-

teringsmekanismer, der er planlagt til at finde sted som en del af Europa 2020 - ik-

ke mindst i processen knyttet til den relancerede koordinationsmetode ang. Social

inklusion.

LO bemærker, at da Kommissionen i deres forslag anbefaler, at disse retningslinjer

skal gælde frem til 2014, er det centralt, at Rådet vedtager nogle gennemarbejdede

retningslinjer. LO mener derfor, at det er af afgørende betydning, at Rådet vedtager

retningslinjer, der stiller ambitiøse krav til medlemsstaterne. Desuden bør retnings-

linjerne opfordre medlemsstaterne til at gøre en aktiv indsats for at få ledige løn-

modtagere tilbage i varig beskæftigelse. Samtidig er det vigtigt, at Rådet signalerer

over for Kommissionen, at en række af de foreslåede områder er ansvarsområder,

som medlemsstaterne selv har ansvaret for.

Guideline 7

LO finder, at guideline 7 er den mest centrale af de foreslåede nye beskæftigelses-

retningslinjer. Denne har nemlig til formål direkte at understøtte målsætningen om

at øge beskæftigelsesfrekvensen til 75 pct. i hele EU. Derfor mener LO, at der er

brug for at styrke de foreslåede retningslinjer, så de kan understøtte medlemsstater-

ne beskæftigelsesindsats mere målrettet.

Det er for det første vigtigt, at enkelte medlemsstater opsætter selvstændige og am-

bitiøse mål for beskæftigelsesfrekvensen. LO har sammen med DA henvendt sig til

statsministeren den 3. maj, hvor arbejdsmarkedets parter har påpeget behovet for,

at medlemsstater som Danmark, der allerede ligger højere end den samlede EU-

målsætning, også skal øge deres beskæftigelsesfrekvens betragteligt.

For det andet bør medlemsstaternes indsats for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshe-

den tydeligere frem i guideline 7. De enkelte medlemsstater skal opfordres til at

stille en ungdomsgaranti, der skal sikre, at medlemsstaterne aktivt arbejder for job

og praktikpladser til de unge. Da et centralt formål for udarbejdelsen af beskæfti-

gelses-retningslinjer netop er at bekæmpe den strukturelle arbejdsløshed, bør be-

kæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden stå mere centralt. I disse år er der nemlig en

overhængende risiko for, at nogle medlemsstater taber en hel generation af unge på

gulvet. Derved bliver det endnu vanskeligere senere at få de tabte unge tilbage på

arbejdsmarkederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at det skal være en del af beskæftigelsesretningslinjerne, at

medlemsstaterne skal se på deres skatte- og understøttelsessystem. LO mener, at

dette helt bør undlades i beskæftigelsesretningslinjerne, da det er et område, der hø-

rer under medlemsstaternes suveræne kompetence. Det samme gælder for løn-

udviklingen, herunder omkostninger pr. arbejdsenhed for Euro-landene.

LO mener, at det er vigtigt at koordinere og udveksle erfaringer om beskæftigelses-

politik. Skattesystemer, arbejdsmarkedets regulering og aftalesystemer er dog så

forskellige i medlemsstaterne, at det altid skal være op til medlemsstaten selv at re-

gulere den del af arbejdsmarkedet.

Guideline 8

Overordnet er forslagene til guideline 8 gode, og LO er især enige i, at der sættes

fokus på nødvendigheden af praktikpladser. Desuden er det meget positivt, at

Kommissionen foreslår, at EU’s strukturfondsmidler kan bruges til at understøtte

dette arbejde.

LO finder, at guideline 8 kan styrkes, hvor medlemsstater mere aktivt opfordres til

at analysere behovene på fremtidens arbejdsmarked. Dette skal eksempelvis sikre,

at medlemsstaternes iværksætter en bred uddannelsesindsats, der aktivt kan under-

støtte udviklingen af fremtidens grønne arbejdspladser.

Yderligere mener LO, at det kunne styrke guideline 8, hvis medarbejderdreven in-

novation blev tænkt ind i udviklingen af bedre job af en høj kvalitet. Der findes

nemlig et stort og uopdyrket potentiale i dette. Kommissionen beskriver selv nød-

vendigheden af at styrke virksomhedernes innovationsindsats på side 6 i forslaget,

og LO vil anbefale at gøre det til en del af guideline 8.

Guideline 9

LO finder generelt forslagene til guideline 9 relevante og fornuftige til at styrke

uddannelsesindsatsen. LO mener dog at der mangler et mål for hele erhvervs-

uddannelsesområdet, og at det er et gennemgående problem i forslaget til Europa-

2020-strategien. Dette kan bl.a. forbedres ved, at erhvervsuddannelserne får en ty-

deligere plads i guideline 9, der skal medvirke til at styrke medlemsstaternes ud-

dannelsesindsats.

Guideline 10

LO finder som udgangspunkt, at de foreslåede initiativer under guideline 10 er an-

vendelige til at reducere fattigdommen. For at give medlemsstaterne et bedre værk-

tøj til at iværksætte indsatsen, bør medlemsstaterne opfordres til at sætte en egent-

lig fattigdomsgrænse. Dette vil gøre medlemsstaterne i stand til aktivt at forholde

sig til, hvornår borgere er ramt af fattigdom, og der derfor skal gøres en særlig ind-

sats for denne gruppe.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt de foreslåede integrerede retningslinjer med forbehold

for den endelige formulering af EU2020 strategiens fem konkrete målsætninger,

som endnu udestår, og tilpasningen af de integrerede retningslinjer i lyset heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til vækst, be-

skæftigelse og finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissi-

onen i februar 2010 vedrørende EU2020 strategien, samt at den understøtter en ef-

fektiv koordinering af den økonomiske politik i EU med dette formål, herunder ved

at bidrage til en effektiv økonomisk reformstrategi. I forlængelse heraf støttes, at de

integrerede retningslinjer er færre og mere målrettede end de integrerede retnings-

linjer var under Lissabon-strategien.

Regeringen lægger navnlig vægt på, at retningslinje 10 vedr. social inklusion ud-

formes således, at den ikke vanskeliggør udsatte gruppers adgang til arbejdsmarke-

det, og at den er forenelig med det i Danmark planlagte arbejde med at bekæmpe

social eksklusion baseret på en bred definition af social eksklusion og fattigdom og

ikke alene ved relative indkomstmål, jf. regeringens ”Danmark 2020”.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til forslaget til de nye integrerede retningslinjer.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde

(ECOFIN) den 18. maj 2010 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.a

Udtalelse fra SPC om ”Solidaritet i sundhed: Reduktion af ulighed i sundhed i

EU”, KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

1. Baggrund

Det er besluttet, at der som led i den åbne koordinationsmetode i den kommende

tid skal lægges særlig vægt på temaet ulighed i sundhed.

2. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Formål og indhold

SPC hilser Kommissionens meddelelse ”Solidaritet på sundhedsområdet: Be-

grænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU” (KOM(2009)567) velkommen

som et værdifuldt og konstruktivt bidrag i forhold til reduktion af social ulighed i

sundhed og fremme af social inklusion i EU samt til identifikation af de socioøko-

nomiske forhold, der spiller en væsentlig rolle i forhold til sundheden. SPC hilser

tillige hovedforslagene i Kommissionens meddelelse velkommen, idet man derud-

over fremhæver behovet for at sikre adgangen til sundhedsydelser, herunder sund-

hedsfremme og forebyggelse, og for at iværksætte særlige indsatser i forhold til

sårbare og udsatte grupper.

Der peges også på, at anvendelse af den åbne koordinationsmetode vil kunne bi-

drage væsentligt til at fremme lige adgang til sundhedsydelser, og det fastslås, at

social ulighed i sundhed vil blive et prioriteret område i 2011. I den forbindelse

udpeges bl.a. forbedring af indsamling af data og kvaliteten heraf, synliggørelse af

betydningen af andre politikker end sundhedspolitik for fremme af lighed i sund-

hed, udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem medlemslandene som prio-

riteter for det kommende arbejde i SPC med problemstillingen.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

8. Høring

Forslaget vil blive drøftet i Specialudvalget for Beskæftigelse og Sociale forhold

den 31. maj 2010.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regering har en generel positiv holdning til udspillet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande har tilkendegivet, at de har en positiv holdning til Kommissio-

nens udspil.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 b)

Fællesrapport fra EPC/SPC om pensioner

- Politisk enighed

Nyt notat

1. Resume

EU’s Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) og Udvalget for Social Beskyttelse

(SPC) har igangsat et fælles udregningsarbejde vedrørende pensioner.

Rapporten og et udkast til konklusioner skal præsenteres for EPSCO og ECOFIN i

november og evt. forelægges det europæiske råd i december 2010. På EPSCO den

7. juni behandles en interim rapport.

2. Baggrund

På Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001 blev der vedtaget 11 kva-

litative mål på pensionsområdet (der falder ind under 3 overordnede mål: sikre til-

strækkelige pensioner, sikre finansielt holdbare pensioner, sikre gennemskuelige og

fleksible pensionsordninger). Disse udmøntes i nationale strategirapporter, der

sammenskrives i en fælles rapport.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

EU’s Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) og Udvalget for Social Beskyttelse

(SPC) har igangsat et fælles udregningsarbejde vedrørende pensioner med fokus på

1) foretage en statusopgørelse over resultaterne af gennemførte pensionsre-

former i de sidste 10-15 år,

2) vurdere effekten af disse reformer i lyset af de øge udfordringer som følge

af den finansielle/økonomiske krise og befolkningens aldring m.v.,

3) a) redegøre på denne baggrund for de vigtigste politiske udfordringer på

lang sigt og b) og de politiske muligheder for forsat at sikre tilstrækkelige

og holdbare pensioner.

Det er planen, at rapporten og et udkast til konklusioner skal præsenteres for

EPSCO og ECOFIN i november og evt. forelægges det europæiske råd i december

2010. Der er udarbejdet en interim rapport, som omfatter pkt. 1-3a ovenfor, som

behandles på ESPCO mødet 7.-8. juni 2010. Formålet med drøftelsen er at godken-

de denne, og dermed at arbejdet med den fulde rapport fortsætter af dettes spor.

EU-landenes samarbejde vedrørende pensioner finder sted inden for Den Åbne

Koordinationsmetode og sker med udgangspunkt i 3 vedtagne overordnede fælles

mål for de enkelte landes pensionssystemer: 1) sikre tilstrækkelige pensioner; 2)

sikre finansielt holdbare pensioner; 3) sikre gennemskuelige og fleksible pensions-

ordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Interim-Rapporten

1. Rapporten viser, at de seneste års pensionsreformer i en række lande (fx i Dan-

mark en gradvis forhøjelse af pensionsalderen med 2 år til 67 år og indeksering af

pensionsalderen med udviklingen i levetiden) har begrænset den forventede vækst i

de offentlige udgifter til pensioner, hvilket har styrket holdbarheden af pensions-

ordningerne og dermed deres muligheder for at kunne levere tilstrækkelige pensio-

ner på længere sigt.

Den øgede holdbarhed er i mange lande især opnået ved at sikre en større sammen-

hæng mellem indbetalte bidrag og resulterende pensioner, aktuarmæssige regule-

ringsmekanismer (udviklingen i forventet levealder), indekseringsregler m.v. Den

hidtidige betydelige fokus på pensionssystemernes finansielle holdbarhed medfører

ifølge rapporten en øget udfordring med hensyn til fortsat at sikre tilstrækkelige

pensioner, fx via længere tid på arbejdsmarkedet m.v.

2. Rapporten påpeger, at den større vægt i EU-lande af bidragsbaserede og opspa-

ringsbaserede pensionsordninger (jf. arbejdsmarkedspensionerne i Danmark) gør

den enkelte pension mere afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet og finans-

markederne. Rapporten mener derfor, at krisen har understreget behovet for at se

nærmere på den risiko m.v., som koblingen til de finansielle markeder udgør.

Rapporten mener, at den tredelte strategi, som blev besluttet af det Europæiske Råd

i Stockholm i marts 2001 med henblik på at imødegå udfordringerne som følge en

aldrende befolkning, forsat er gyldig: 1) reducere offentlig gæld, 2) øge beskæfti-

gelse og produktivitet, 3) reformere pensionsordninger, sundhed og langvarig pleje.

Rapporten fastslår, at med mindre den enkelte arbejder længere, vil det blive van-

skeligt at opnå pensioner, som både er finansielt holdbare og tilstrækkelige. Rap-

porten påpeger derfor behovet for at se på incitamenter og barrierer for øget be-

skæftigelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

9. Høring

Rapporten har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Interimrapporten giver et bredt og dækkende overblik over de udfordringer, som

pensionssystemerne står over for i lyset af den økonomiske krise etc. Rapportens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

påpegning af bl.a. vigtigheden af at øge beskæftigelsen som et middel til både at

sikre finansielt holdbare og tilstrækkelige pensioner samt påpegning af de øgede ri-

sici som følge af pensionernes stigende afhængig af udviklingen på kapitalmarke-

derne, er centrale problemstillinger.

Danmark finder, at rapporten er et godt grundlag for den endelige rapport og de po-

litiske konklusioner, som skal træffes på dette grundlag. Vi kan derfor tilslutte os,

at der arbejdes videre med den endelige rapport på dette grundlag.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at kunne støtte rapporten.

12. Tidligere forelæggelse fra Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen behand-

les ligeledes på ECOFIN den 8. juni 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusioner om bæredygtige og dækkende sociale sikringssy-

stemer, pensionssystemer og inklusion, KOM-dokument foreligger ik-

- Vedtagelse

Nyt notat

1. Resumé

Forslaget til rådskonklusioner opfordrer til øget fokus på pensionssystemernes ev-

ne til at levere tilstrækkelige pensioner, herunder på minimumspensionernes rolle.

I forslaget opfordres også til at undersøge de private pensionsordninger set i lyset

af behovet for sikkerhed for sin pension. Baggrunden er, at den økonomiske krise

og de senere års pensionsreformer i en række lande kan medføre reducerede pen-

sioner.

Den rejste problemstilling har mindre betydning for lande som Danmark, hvor den

offentlige pension, folkepensionen, er uafhængig af tilknytningen til arbejdsmarke-

det. Midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet indebærer derfor ikke et hul i optje-

ningen. Det samme gælder for ATP. Hertil kommer, at de i Danmark gennemførte

reformtiltag (forhøjelse og indeksering af pensionsalderen) ikke påvirker folkepen-

sionens størrelse. Forslaget om at se nærmere på de private pensionsordninger i

lyset af behovet for sikkerhed er relevant for Danmark som følge af de opsparings-

baserede arbejdsmarkedspensioners stigende rolle.

2. Baggrund

Forslaget tager udgangspunkt i, at de senere års pensionsreformer i mange lande og

den nuværende økonomiske krise kan få betydning for størrelsen af pensionerne og

dermed deres tilstrækkelighed.

Mange pensionsreformer i landene har været kendetegnet ved, at man har tilstræbt

en større sammenhæng mellem indbetalte bidrag og de optjente pensionsrettighe-

der, hvilket kan føre til lavere pensioner end ellers. Det samme kan øget arbejds-

løshed og midlertidigt ophør af bidragsbetaling som følge af den økonomiske krise.

Den økonomiske krise har endvidere medført et fald i værdien af pensionsopspa-

ringen, og mange kan som følge heraf have udsigt til lavere pensioner end forven-

tet. Disse forhold har bevirket større usikkerhed om pensionerne.

Den grundlæggende indkomstsikring af pensionister i form af minimumspensioner,

som er et vigtigt redskab til sikring af social inklusion og fattigdomsbekæmpelse,

anses derfor i forslaget for at have fået større rolle i nogle medlemsstater.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget opfordrer medlemslandene til at overvåge virkningerne af reformerne og

krisen på målsætningen om tilstrækkelige pensioner. Medlemslandene opfordres

endvidere til at undersøge de private pensionsordninger i lyset af behovet for sik-

kerhed med hensyn til optjening af pensionsrettigheder og i lyset af målet om til-

strækkelige og holdbare pensioner.

Medlemslandende opfordres også til at udvikle en sammenhængende politik, der

forbedrer mulighederne for, at mænd og kvinder kan arbejde længere og på den

måde bidrage til tilstrækkelige og finansielt holdbare pensioner. Medlemslandene

opfordres endvidere til at styrke borgernes opmærksomhed på de forskellige mu-

ligheder for at sikre sig tilstrækkelige pensioner.

Kommissionen opfordres til at udvikle forslag til, hvordan man støtter medlemssta-

terne i deres bestræbelser på at opnå målene om tilstrækkelige og holdbare pensio-

ner. Kommissionen opfordres også til fortsat at overvåge krisens virkninger på

pensionsområdet samt overveje, hvordan man kan opnå et mere koordineret arbej-

de vedrørende begreber, mål og data på pensionsområdet. EU’s Udvalg for Social

beskyttelse opfordres til at følge udviklingen i minimumspensioner og deres virk-

ning på risikoen for fattigdom blandt pensionister samt sammenhængen mellem de

gennemførte pensionsreformer og minimumspensioner for de ældres indkomst.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

9. Høring

Forslaget har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan hilse det velkomment, at forslaget til Rådskonklusioner klart re-

spekterer de enkelte landes ret til selv at bestemme indretningen af deres pensions-

system. Forslaget går ikke ud over rammerne for den erfaringsudveksling, der sker

inden for den åbne koordinationsmetode vedr. pensioner. Dette samarbejde sker i

lyset af de i 2001 vedtagne fælles mål for de enkelte landes pensionssystemer. De

tre hovedmål er: 1) sikre tilstrækkelige pensioner; 2) sikre finansielt holdbare pen-

sioner; 3) sikre gennemskuelige og fleksible pensionsordninger.

Forslaget fokuserer på tilstrækkeligheden af pensionerne, herunder på minimums-

pensioner, set i lyset af den aktuelle økonomiske krise og de gennemførte reformer

af pensionssystemerne i en række lande, som typisk har haft fokus på at sikre den

finansielle holdbarhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det må anses for positivt og naturligt, at der i denne situation også sættes øget fo-

kus på pensionernes tilstrækkelighed, ikke mindst for de dårligst stillede pensioni-

ster. Pensionernes tiltrækkelighed og pensionssystemernes finansielle holdbarhed

er to sider af samme mønt. Det er nødvendig at fastholde begge tilgange i en rime-

lig balance. Forslaget skønnes at kunne bidrage positivt til at få bedre indsigt i

medlemsstaternes pensionssystemer og dermed forbedre mulighederne for at lære

af hinanden.

Danmarks situation adskiller sig fra de fleste andre medlemslande. Den offentlige

pension i Danmark, folkepensionen, er skattefinansieret og optjeningen er alene ba-

seret på bopæl. Folkepensionen berøres derfor ikke af fravær fra arbejdsmarkedet

og er ikke afhængig af opsparede pensionsmidler. Velfærdsreformen ændrede end-

videre ikke ved pensionernes størrelse men alene ved pensionsalderen (forhøjelse

med 2 år og indeksering af denne). Baggrunden for det foreliggende forslag til

rådskonklusioner er derfor ikke så relevant for Danmark. Det må dog alligevel an-

ses for at være en væsentlig og relevant problemstilling at tage op for EU-landene.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande ventes at kunne støtte forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusioner om nye færdigheder til nye jobs: Vejen fremad,

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat

1. Resumé

Det spanske formandskab har fremlagt forslag til rådskonklusioner om nye færdig-

heder til nye jobs. I konklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at investere i

færdigheder og modernisere uddannelsessystemerne samt fremme livslang læring.

Danmark ventes ligesom de øvrige medlemslande at kunne støtte en vedtagelse af

rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd inviterede i marts 2008 Kommissionen til at ”præsentere en

omfattende vurdering af de fremtidige kompetencebehov i Europa frem mod 2020

under hensyntagen til den teknologiske udvikling og den aldrende befolkning samt

at foreslå skridt til at foregribe fremtidige behov”. Kommissionen fremlagde den

19. december 2008 som svar herpå - og som del af Kommissionens forslag til Den

Europæiske Genopretningsplan – meddelelsen "Nye kompetencer til nye job: at

forudse og imødekomme arbejdsmarkedets kompetencebehov" KOM(2008)868.

”En dagsorden for nye færdigheder til nye jobs” er et af de syv foreslåede flag-

skibsinitiativer i Europa 2020 strategien.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I konklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at investere i færdigheder og mo-

dernisere uddannelsessystemerne samt fremme livslang læring, således at arbejds-

markedernes fremtidige kompetencebehov sikres.

Som led heri opfordres medlemslandene til at forbedre overgange fra uddannelse til

arbejde for at reducere antallet af unge uden arbejdsmarkedstilknytning eller ud-

dannelse samt at fremme deltagelsen af yngre og ældre generationer samt lavt ud-

dannede og andre svage grupper på arbejdsmarkedet med henblik på at forbedre

deres kvalifikationer.

Endelig opfordres landene til at anerkende uformel læring, således at adgangen til

beskæftigelse og mobilitet øges, at styrke arbejdsformidlingerne samt at involvere

parterne i tilpasningen af uddannelsessystemerne.

Kommissionen opfordres blandt andet til i løbet af efteråret 2010 at tage skridt til at

udvikle initiativet vedrørende nye kompetencer til nye jobs, herunder at sikre dets

sammenhæng til Europa 2020 strategien og særligt flagsskibsinitiativet ”En dags-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

orden for nye færdigheder til nye jobs”. Endvidere opfordres Kommissionen til at

forbedre de eksisterende analyser af tendenser på arbejdsmarkederne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Forslaget har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan overordnet støtte udkastet til rådskonklusioner. Udkastet fokuserer

i høj grad på uddannelse og opkvalificering af fx unge og særligt udsatte, som er

grupper, man også fra dansk side har fokus på.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes ligeledes at kunne støtte en vedtagelse af rådskonklusioner-

ne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som Fællesskabet skal

indtage i det associeringsråd, der er oprettet i henhold til Euro- Mid-

delhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske

Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og henholdsvis

staten Israel, Tunesien, Marokko, Algeriet, Kroatien og Den tidligere

Jugoslaviske Republik Makedonien som separate stater på den anden

side, vedrørende vedtagelse af bestemmelser om koordinering af de so-

ciale sikringsordninger, KOM(2007)793 endelig

- Vedtagelse

Nyt notat

1. Resumé

Ved Rådets og Kommissionens afgørelse af 19. april 2000 (Euro - Middelhavsafta-

len) om indgåelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres

medlemsstater på den ene side og staten Israel på den anden side er der truffet af-

gørelse om, at Associeringsrådet vedtager passende bestemmelser til implemente-

ringen af målene på området for samordning af de sociale sikringsordninger. For-

slaget består af en afgørelse om den holdning, som Fællesskabet skal indtage i As-

socieringsrådet. Forslaget lægger op til, at bestemmelserne om overførsel af socia-

le sikringsydelser som følge af gensidighedsprincippet finder anvendelse både på

israelske arbejdstagere, der lovligt er beskæftiget på en medlemsstats område samt

deres familiemedlemmer, der er lovligt bosat i en medlemsstat, og på EU-

arbejdstagere, der lovligt er beskæftiget i Israel og medlemmer af deres familie,

som lovligt er bosiddende i Israel. Forslaget omhandler både optjening af ret-

tigheder og overførsel heraf til udbetaling i forbindelse med bopæl i Israel.

En række associeringsaftaler med andre tredjelande indeholder lignende bestem-

melser om koordinering af sociale sikringsordninger. Forslaget behandles derfor

som en samlet pakke med tilsvarende forslag for så vidt angår aftalerne med Ma-

rokko, Algeriet, Tunesien, Kroatien og Den tidligere Jugoslaviske Republik Make-

donien.

2. Baggrund

KOM(2007)793 endelig

De Europæiske Fællesskaber har over en årrække indgået Euro – Middelhavsaftaler

med en række tredjelande. Det fremgår af disse aftaler, at Associeringsrådet skal

vedtage passende bestemmelser til implementering af aftalerne med de enkelte

tredjelande. Med udgangspunkt i aftalen med Israel lægges der op til en samlet

pakke for så vist angår aftalerne med Marokko, Algeriet, Tunesien, Kroatien og

Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Forslaget består af en afgørelse om den holdning, som Fællesskabet skal indtage i

Associeringsrådet. Forslaget lægger op til, at bestemmelserne om overførsel af so-

ciale sikringsydelser som følge af gensidighedsprincippet finder anvendelse både

på israelske arbejdstagere, der lovligt er beskæftiget på en medlemsstats område,

samt deres familiemedlemmer, der er lovligt bosat i en medlemsstat, og på EU-

arbejdstagere, der lovligt er beskæftiget i Israel og medlemmer af deres familie,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som lovligt er bosiddende i Israel. Forslaget omhandler både optjening af rettighe-

der og overførsel heraf til udbetaling i forbindelse med bopæl i Israel.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er oprindelig baseret på TEF artikel 310 sammenholdt med artikel 300,

stk 2. Ved Lissabontraktaten er hjemmelsgrundlagt nu TEUF artiklerne 217 og

218, stk. 9. En henvisning til TEUF artikel 79, stk. 2 forventes også at indgå som

retsgrundlag.

Rådet træffer afgørelse i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

Ifølge Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollen er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

4. Nærhedsprincippet

Målet med forslaget er en implementering af Euro-Middelhavsaftaler, som De Eu-

ropæiske Fællesskaber har indgået med Israel. Forslaget falder ind under EU’s

enekompetence, en implementering vurderes derfor kun at kunne ske på Fælles-

skabsplan. Regeringen er enig heri.

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at implementere de Euro-Middelhavsaftaler, som Rådet

og Kommissionen har indgået med tredjelande. Det fremgår af de enkelte associe-

ringsaftaler, at associeringsrådet skal vedtage passende bestemmelser til implemen-

teringen af målene på området for samordning af de sociale sikringsordninger. For-

slaget lægger op til, at bestemmelserne om overførsel af sociale sikringsydelser

som følge af gensidighedsprincippet finder anvendelse både på israelske arbejdsta-

gere, der lovligt er beskæftiget på en medlemsstats område samt deres familiemed-

lemmer, der er lovligt bosat i en medlemsstat, og på EU-arbejdstagere, der lovligt

er beskæftiget i Israel, og medlemmer af deres familie, som lovligt er bosiddende i

Israel. Forslaget omhandler både optjening af rettigheder og overførsel heraf til ud-

betaling under bopæl i Israel.

En række associeringsaftaler med andre tredjelande indeholder lignende bestem-

melser om koordinering af sociale sikringsordninger. Forslaget behandles derfor

som en samlet pakke med tilsvarende forslag for så vist angår aftalerne med Ma-

rokko, Algeriet, Tunesien, Kroatien og Den tidligere Jugoslaviske Republik Make-

donien.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådet træffer afgørelse i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet. Eu-

ropa-Parlamentets holdning foreligger ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er ikke danske regler på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks stilling, ikke deltager i vedtagelsen af forslaget. Forsla-

gets vedtagelse vil derfor ikke indebære ændringer i dansk lovgivning.

Såfremt tilsvarende regler skulle gennemføres i dansk lovgivning, er det for så vidt

angår de statsfinansielle konsekvenser vigtigt at være opmærksom på, at Danmark

allerede har indgået bilaterale socialsikringsaftaler med en række tredjelande, der

er med i Euro-Middelhavsaftalerne, som idémæssigt svarer til forslaget. Der er så-

ledes indgået aftaler med Israel, Marokko, Kroatien og Den tidligere Jugoslaviske

Republik Makedonien, der indeholder bestemmelser om eksport af sociale pensio-

ner. Dog er ikke alle de sociale ydelser, som er indeholdt i forslaget, dækket af de

bilaterale socialsikringsaftaler.

9. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold, hvor der ikke har været bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

På grund af det danske retlige forbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

disse afgørelser, og afgørelserne er derfor ikke bindende for og finder ikke anven-

delse i Danmark.

Principielt har Regeringen en positiv holdning til, at der fastlægges afgørelser om

implementering af Euro-Middelhavsaftalerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forventes at kunne tilslutte sig forslaget. Det er endnu ik-

ke afgjort, om Det Forenede Kongerige og Irland deltager i vedtagelsen af afgørel-

serne.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktiv aldring, KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat

1. Baggrund

Det spanske formandskab ønsker med udkastet til rådskonklusioner at fremhæve

begrebet ”aktiv aldring” som et vigtigt element i at mindske de demografiske ud-

fordringer, som EU vil stå over for indenfor de næste årtier.

2. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Formål og indhold

I udkastet foreslås det, at initiativer, der kan sikre aktiv aldring, prioriteres af med-

lemslandene de næste år.

Aktiv aldring bør først og fremmest sikres gennem fastholdelse af ældre på ar-

bejdsmarkedet samt gennem tilbud om deltagelse i frivilligt arbejde. Endvidere op-

fordres medlemslandene til at forbedre ældres adgang til uddannelse samt kommu-

nikationsteknologier med henblik på at sikre ældres inklusion i samfundet.

Kommissionen opfordres til at udarbejde en ny handlingsplan for 2011, der skal

have til formål at fremme værdighed, sundhed og livskvalitet for ældre mennesker.

Det foreslås endvidere, at 2012 udpeges til det europæiske år for aktiv aldring.

Både Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at styrke samarbejdet på

området blandt andet gennem den åbne koordinationsmetode.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

8. Høring

Forslaget har været sendt til Specialudvalget for Beskæftigelse og Sociale forhold

til orientering.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regering har en generelt positiv holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande har tilkendegivet, at de har en positiv tilgang til udkastet til

rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusioner om fremme af inklusion af romaer, KOM-

dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat

1. Resumé

Rådskonklusionerne indeholder en opfordring til Kommissionen og medlemsstater-

ne til at indtænke romaer i henholdsvis EU-politikken og national politik, herunder

i 2020-strategien. Herudover nævnes blandt andet beskyttelse mod forskelsbehand-

ling, fattigdom og social udelukkelse samt at sikre romaers adgang til uddannelse,

boliger, sundhedsvæsenet, beskæftigelse, sociale ydelser, retsvæsenet samt sport og

kultur.

2. Baggrund

Der er tale om en opfølgning af Det Europæiske Råds konklusioner fra december

2007 og juni 2008 samt konklusioner fra Det Generelle Råd fra december 2008.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Indhold

Udkastet til rådskonklusioner indeholder en opfordring til Kommissionen og med-

lemsstaterne til at indtænke romaer i henholdsvis EU-politikken og national politik,

herunder i 2020-strategien. Herudover nævnes blandt andet beskyttelse mod for-

skelsbehandling, fattigdom og social udelukkelse samt at sikre romaers adgang til

uddannelse, boliger, sundhedsvæsenet, beskæftigelse, sociale ydelser, retsvæsenet

samt sport og kultur.

Desuden henvises til de såkaldte 10 fundamentale principper, som tidligere er ved-

taget af Rådet:



Konstruktive, pragmatiske og ikke-diskriminatoriske politikker

Målrettethed over for romaer uden at udelukke andre

Interkulturel tilgang

Alle inklusionspolitikker rettes også imod romaer

Bevidstgørelse om kønsaspekter

Spredning af evidensbaseret viden

Anvendelse af fællesskabsinstrumenter

Involvering af regionale og lokale myndigheder

Involvering af det civile samfund

Romaers aktive deltagelse

Der opfordres til, at medlemsstaterne samarbejder med civilsamfundet inden for

rammerne af den åbne koordinationsmetode, herunder i form af indsamling af vi-

den.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig opfordres til, at der i strukturfondene, hvor det er hensigtsmæssigt, medta-

ges hensynet til nødvendigheden af inklusion af romaer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Forslaget har været sendt til EU Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold til orientering.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte ønsket om at få vedtaget et sæt rådskonklusioner om inklusi-

on af romaer.

11. Forventninger til de andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at kunne støtte vedtagelsen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Dette forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Rådsresolution om en ny europæisk handicapstrategi, KOM-

dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

1. Baggrund

Det spanske formandskab ønsker med udkastet til rådsresolution at anerkende

Kommissionens udspil til en 2020 strategi, hvor det understreges, at handicap-

spørgsmål bør være en national prioritet i bekæmpelsen af fattigdom. Medlemssta-

terne bør sikre inklusion og deltagelse i samfundet for mennesker med handicap.

2. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Formål og indhold

Kommissionen og medlemslandene foreslås at sikre en effektiv gennemførelse af

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Kommissionen opfor-

dres til i samarbejde med medlemslandene at påbegynde udarbejdelsen af en ny eu-

ropæisk handicapstrategi, som tager afsæt i værdierne indeholdt i de europæiske

traktater, Europa 2020 strategien samt FN’s konvention om rettigheder for personer

med handicap.

Kommissionen inviteres til at fremme tilgængelighed blandt andet gennem udde-

ling af en årlig pris til den mest tilgængelige europæiske by for mennesker med

handicap. Kommissionen og medlemslandene tilskyndes til at forbedre infrastruk-

turen, for så vidt angår adgang til søtransport, busser og IT-teknologi. Medlems-

landene opfordres desuden til at fremme principperne bag universelt design.

Kommissionen og medlemslandene opfordres til at forbedre adgangen til uddan-

nelsessystemet og arbejdsmarkedet for mennesker med handicap.

Fremtidige formandskaber tilskyndes til at styrke samarbejdet på området blandt

andet gennem Højniveau gruppen for handicap.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været sendt til Specialudvalget for Beskæftigelse og Sociale forhold

til orientering.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en generelt positiv holdning til forslaget.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande har tilkendegivet, at de har en positiv tilgang til udkastet til

rådsresolution.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.