PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3020 - Økofin Bilag 1
Offentligt

27. maj 2010

Samlenotat dagsorden vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 8. juni

2010

(evt.) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejsevaluering



Generel orientering

KOM(2010) 173

KOM(2010) 174

(evt.) Ændringsforslag til forordning 479/2009 vedr. indsamling af statistik i forbin-

delse med underskudsproceduren



Generel orientering

KOM(2010) 53

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Cyperns stabilitetsprogram



Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Statusrapport vedr. Grækenland



Generel orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Side 9

Side 13

Skat

(evt.) Administrativt samarbejde på momsområdet



Politisk enighed

KOM(2009)427

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning



Rådskonklusioner/Fremskridtsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Side 16

Side 20

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010

Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer



Rapport til Det Europæiske Råd

KOM(2010)193

EU-2020



Rådskonklusioner

KOM(2010)2020

Status vedr. styrkelsen af finansiel regulering



Rapport til Det Europæiske Råd

KOM-dokument foreligger ikke

Side 25

Side 32

Side 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(evt.) Rapport om finanspolitiske exitstrategier



Rapport til Det Europæiske Råd

KOM-dokument foreligger ikke

Forberedelse af G20-mødet den 26. og 27. juni 2010

(i) Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of references)

KOM-dokument foreligger ikke

(ii) Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfonde

KOM(2010)254

Side 40

Side 45

Følger

snarest

Side 50

Konvergensrapport fra ECB



Vedtagelse af anbefaling vedr. forslag om Estlands optagelse i euroområdet.



Forberedelse af brev til formanden for Det Europæiske Råd.

KOM(2010) 238

Pension



Rådskonklusioner vedr. pensionsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Side 56

Eventuelt

Siden sidst

Styrket økonomisk-politisk samarbejde

Side 60

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejseva-

luering

Resumé

Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) aktiviteter uden for EU styres af det eksterne låne-

mandat. Lånemandatet, der gælder fra 2007-2013, er blevet (midtvejs-)evalueret, og Kommissi-

onen har, bl.a. på baggrund af en ekstern evalueringsrapport, foreslået en række ændringer til det

eksisterende mandat. ECOFIN ventes at behandle Kommissionens ændringsforslag til beslut-

ningen om det eksterne mandat – og formandskabets kompromisforslag hertil –, som især vedrø-

rer en aktivering af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til investeringer i klimaprojekter,

sikring af en større sammenhæng mellem EIB’s udlånsaktiviteter og EU’s eksterne politik,

styrke udviklingsvinklen i EIB’s aktiviteter, samt en aktivering af mandatet for en række nye

lande: Island, Hviderusland, Libyen, Irak og Cambodja.

KOM(2010) 173

KOM(2010) 174

Baggrund

På ECOFIN ventes en drøftelse af midtvejsevalueringen af Den Europæiske In-

vesteringbanks (EIB) eksterne lånemandat, Kommissionens forslag til justering af

mandatet og formandskabets kompromisforslag baseret på forhandlinger med

medlemslandene. Det eksterne lånemandat styrer EIB’s aktiviteter i tredjelande,

herunder i EU’s førtiltrædelseslande, EU’s nabolandene i Øst- og Centraleuropa

inkl. Rusland, Middelhavsområdet, Asien, Latinamerika og Sydafrika, med henblik

på at understøtte EU’s eksterne politik. Det nuværende mandat løber fra 2007-

2013 og stiller garanti for EIB’s låneaktiviteter op til et samlet låneomfang på 27,8

mia. EUR, hvoraf et delmandat på yderligere 2 mia. EUR kan aktiveres på bag-

grund af resultaterne af midtvejsevalueringen i 2010.

Ved udgangen af 2009 var der givet lånetilsagn for knap 12 mia. euro, svarende til

ca. 46 pct. af den samlede mandatsum. Andelen af træk på mandatsummen varie-

rer på tværs af regionerne, hvor f.eks. Asien og førtiltrædelseslandene har modta-

get lånetilsagn svarende til en relativt stor andel af deres respektive mandater,

mens især de østlige nabolande og Rusland har modtaget tilsagn for en lille andel

af deres mandat, jf. tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013

mio. euro

Regionale man-

dater 2007-2013

Førtiltrædelseslande

Middelhavsområdet

Østlige nabolande og Rusland

Asien

Latinamerika

Sydafrika

I alt

pr. 31. december 2009

Tyrkiet, Kroatien, Makedonien, Albanien, Serbien, Montenegro, Kosovo og Bosnien Her-

cegovina

8,700

3,700

1,000

2,800

900

25,800

Lånetilsagn

2007-2013

5,262

3,860

403

616

1,305

483

11,853

Udbetalt andel

af mandatet

60%

44%

11%

62%

47%

54%

46%

Referencegrundlaget for midtvejsevalueringen af det eksterne lånemandat

Af Rådsbeslutningen 13. juli 2009 om en fællesskabsgaranti til EIB mod tab i for-

bindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet fremgår,

at Kommissionen senest den 30. april 2010 skal forelægge en midtvejsevaluering

for Rådet og Europa-Parlamentet, ledsaget af et evt. ændringsforslag til beslutnin-

gen.

Midtvejsevalueringen skal desuden danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt

det supplerende delmandat på 2 mia. EUR aktiveres, hvorvidt der skal foretages

ændringer i mandatet og hvordan det sikres, at EIB’s investeringer giver størst

merværdi.

Indhold

Kommissionens midtvejsevaluering indeholder en række analyser vedr. bl.a.:



virkningen, effektiviteten, kvaliteten og merværdien af EIB’s udlånsaktivite-

ter;



sammenhængen mellem EIB’s udlånsaktiviteter og EU’s eksterne politik;



modtagernes finansielle behov, absorptionskapacitet og adgang til alternati-

ve finansieringskilder (private og offentlige);



samarbejdet og koordineringen mellem EIB og Kommissionen;

Rådsbeslutningen af den 13. juli 2009 reviderede den oprindelige beslutning om EIB’s eksterne lånemandat af den 19.

december 2006 på baggrund af en dom fra EF-domstolen om, at Traktatgrundlaget i den oprindelige beslutning var forkert.

Udfaldet af dommen var, at den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse på beslutninger om EIB’s eksterne låne-

mandat, og at Europa-Parlamentet derfor skal have indflydelse på aktivering af mandatet, fastsættelse af lånerammerne og

evt. suspendering af långivning i et bestemt land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



samarbejdet og synergierne mellem EIB og andre internationale finansielle

institutioner (IFI) og bilaterale donorer;

rationalet bag aktivering af mandatet for en række nye lande, herunder vedr.

demokrati, menneskerettigheder, fundamentale frihedsrettigheder og for-

holdet til EU.

Analyserne behandler projekter på sektor- og region/landeniveau og dækker peri-

oden fra 2000-2009, dvs. også det tidligere eksterne mandat, som løb fra 2000-

2006. Midtvejsevalueringen bygger både på interne og eksterne analyser, herunder

bl.a. fra en såkaldt vismandsgruppe, som blev nedsat af EIB’s bestyrelse.

Kommissionens midtvejsevaluering indeholder en række ændringsforslag til be-

slutningen om det eksterne mandat.

Kommissionens forslag til ændring af beslutningen vedr. EIB’s eksterne lånemandat

Det nye forslag indeholder ændringer, der kan styrke beslutningen på en række

områder:

1. Retningslinjerne i det eksterne mandat



Aktivering af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til investeringer i

klimaprojekter, herunder særligt vedr. energieffektivitet, vedvarende energi,

transport, skovbrug, forskning i low-carbon teknologier og tilpasning til

klimaforandringer. Delmandatet foreslås jævnt udmøntet på regionerne.



Strømlining af det eksisterende system med specifikke regionale målsætnin-

ger, så der i højere grad fokuseres på en række horisontale målsætninger,

herunder klimaområdet, social- og økonomisk infrastruktur (miljø, vand,

energi, transport og informationsteknologi), privatsektorudvikling, herunder

særligt støtte til små- og mellemstore virksomheder, samt regional integrati-

on.



At EIB’s aktiviteter for at støtte infrastruktur i social- og sundhedssektoren

gradvist øges.



Styrke bidraget fra EIB’s aktiviteter til EU’s eksterne politik i dialog mellem

EIB, Kommissionen og EU’s udenrigstjeneste. Arbejdet skal munde ud i

såkaldte regionalspecifikke operationelle retningslinjer, som skal afspejle

EU’s eksterne politik og de horisontale målsætninger ovenfor.



Styrke sammenhængen mellem EIB’s eksterne aktiviteter og EU’s udvik-

lingspolitik, bl.a. igennem bedre fokus på projekternes sociale og udvik-

lingsmæssige aspekter, samt ved at øge EIB’s indsats i sektorer, der vil bi-

drage til udviklingen i tredjelande f.eks. igennem miljømæssig infrastruktur

inkl. vand og sanitet, bæredygtig transport og på klimaområdet. EIB skal

have øget tilsyn med projekternes udviklingsmæssige effekter i løbet af pro-

jektets implementering.

2. Aktivering af det eksterne mandat for Island, Hviderusland, Libyen, Irak og

Cambodja.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Til grund for forslaget ligger bl.a. overvejelser vedr. landenes politiske situa-

tion, de bilaterale forbindelser til EU, demokrati og menneskerettigheder

samt fundamentale frihedsrettigheder. Desuden bedømmes også den

makroøkonomiske situation og landets samlede investeringsbehov. Island

foreslås omfattet som følge af den ventede kommende status som EU kan-

didatland. De øvrige lande foreslås omfattet for at bakke op om EU’s eks-

terne politik i disse lande.

3. Anbefalinger vedr. EIB’s samarbejde med Kommissionen, EU’s udenrigstjene-

ste og andre internationale finansielle institutioner (IFI’er):



Styrke samarbejdet mellem EIB, Kommissionen og EU’s udenrigstjeneste

for at sikre konsistens mellem EIB’s aktiviteter og EU’s eksterne politik,

bl.a. ved systematisk dialog og tidlig informationsudveksling vedr. Kommis-

sionen og Udenrigstjenestens strategiske notater, herunder landespecifikke

og regionale strategipapirer samt EIB’s strategiske notater og projekt pipe-

line.



EIB skal øge samfinansiering med andre IFI’er og europæiske bilaterale

finansieringsinstrumenter for at øge synergieffekter og sikre tilfredstillende

risikodeling og sammenhængende projekt- og sektorkonditionaliteter.

Kommissionen skal præsentere en endelig rapport inden den 31. oktober 2014,

der evaluerer anvendelsen af de ændringer i mandatet der vedtages.

Formandskabets kompromisforslag

Baseret på en række forhandlinger mellem medlemsstaterne har formandskabet

fremlagt et kompromisforslag. Kompromisforslaget introducerer primært en ræk-

ke tekniske ændringer og præciseringer, herunder bl.a.



en klargøring af rollefordelingen mellem Kommissionen, EIB og medlems-

staterne ift. f.eks. udarbejdelsen af strategier,

at EIB fortsat kan støtte EU’s tilstedeværelse i partnerlande igennem direkte

investeringer (FDI) og teknologioverførsler. Investeringerne skal være på

linje med retningslinjerne i mandatet for at være omfattet af EU’s garanti-

stillelse,

at EIB’s kontorer uden for EU i størst muligt omfang skal tilknyttes EU

delegationer for at forbedre det daglige samarbejde samt mindske de opera-

tionelle omkostninger,

at omkostninger til EIB’s medarbejderstab holdes inden for eksisterende

ramme, og at muligheder for synergier og forøget produktivitet undersøges

nærmere,

at det supplerende mandat for aktiviteter inden for klimaområdet generelt

skal finansiere projekter, der giver mest mulig klimaindsats for pengene,

at projekter i Island først overvejes når Island lever op sine internationale

forpligtelser.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På ECOFIN den 8. juni 2010 ventes formandskabet at arbejde for at opnå enig-

hed om ændringsforslaget til beslutningen vedr. EIB’s eksterne lånemandat base-

ret på formandskabets kompromisforslag.

Et evt. ændret mandat vil træde i stedet for beslutningen vedr. EIB’s eksterne

lånemandat nr. 633/2009/EC.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger aktuelt ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser i forhold til gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Det eksterne mandat fungerer som en EU-garantistillelse for visse af EIB’s ekster-

ne aktiviteter. Aktiveringen af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til inve-

steringer i klimaprojekter øger EU’s samlede garantistillelsessum i lånegarantifon-

den. Aktiveringen af delmandatet vil medføre, at EU’s garantifond for aktioner i

forhold til tredjeland skal tilføres yderligere maksimalt 180 mio. euro inden for

perioden 2012-2020 under antagelse af, at der aktiveres lån for den samlede sum

på 2 mia. euro.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har i sig selv ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser, men et vel-

fungerende eksternt mandat for EIB kan understøtte vækst og beskæftigelse for

landene omfattet af mandatet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. midtvejsevalueringen af EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 er ikke

tidligere blevet forelagt Folketinget Europaudvalg. Sagen vedr. godkendelsen af

EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud

for ECOFIN den 28. november 2006.

Holdning

Dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side støttes formandskabets kompromisforslag vedr. ændringen af be-

slutningen vedr. EIB’s eksterne mandat 2007-2013, herunder aktiveringen af det

supplerende delmandat på 2 mia. EUR for aktiviteter på klimaområdet. Fra dansk

side lægges der vægt på, at aktiviteterne inden for klimaområdet fordeles jævnt på

regionerne inkluderet i mandatet, med særligt hensyn til at aktiviteterne skaber

størst mulig merværdi i forhold til klimaindsatsen.

Andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om ændring af EIB’s eksterne mandat på basis af formand-

skabets kompromisforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Ændring af forordning 479/2009 (EF) vedr. indsam-

ling af statistik i forbindelse med proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud (EDP)

Resumé

I forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP) indberetter medlems-

landene jævnligt statistik for de offentlige finanser, herunder den offentlige saldo og offentlig gæld.

De eksisterende rammer for indrapportering af statistik sikrer generelt statistiske data af høj

kvalitet, men imødegår imidlertid ikke i tilstrækkelig grad risikoen for indrapportering af fejlag-

tige data. Dette er blevet klart efter tilbagevendende uregelmæssigheder med indberetningen af

statistik fra Grækenland. Formålet med forslaget er at forbedre Kommissionens muligheder for

at kvalitetssikre medlemsstaternes indberettede data.

Kommissionens forslag er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2010.

På baggrund af forhandlinger på embedsmandsplan har formandskabet udarbejdet et kompro-

misforslag, som ventes behandlet på ECOFIN den 8. juni 2010. Som følge af, at sagen ventes

på dagsordenen for ECOFIN samt udviklingen i forhandlingerne forelægges sagen igen for Fol-

ketingets Europaudvalg.

KOM(2010) 53

Baggrund

På ECOFIN ventes en drøftelse af en ændring af forordning 479/2009 vedr. ind-

samling af statistik i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud (EDP). Forordningen fastlægger de nærmere regler og procedurer for

medlemsstaternes indberetninger af statistik for de offentlige finanser til brug i

EDP’en.

Som følge af tilbagevendende uregelmæssigheder med indberetningerne vedr.

Grækenlands statistik vurderer Kommissionen, at der ikke på nuværende tids-

punkt er tilstrækkeligt gode muligheder for at sikre kvaliteten af de indberettede

data.

Indhold

Kommissionens forslag indeholder generelt en styrkelse af Kommissionens (Eu-

rostats) beføjelser ifm. sikring af tilstrækkelig datakvalitet. Konkret foreslås bl.a.



at Kommissionen foretager hyppigere ordinære statistikbesøg (såkaldte

dialogbesøg) i medlemsstaterne,

at den eksisterende dokumentation udbygges, hvilket indebærer mere de-

taljerede beskrivelser af beregninger bag de indberettede tal, og at det do-

kumenteres, hvordan kilder, som for eksempel stats- og kommuneregn-

skaber, udnyttes,

at Kommissionen får adgang til samtlige offentlige regnskaber, der ligger

til grund for de indberettede statistiske data, i tilfælde, hvor der måtte være

berettiget tvivl om kvaliteten af et lands indberettede data,



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at øvrig relevant dokumentation stilles til rådighed for Kommissionen i

tilfælde, hvor der måtte være berettiget tvivl om kvaliteten af et lands ind-

berettede data.

Derudover skal medlemsstaterne sikre, at de ansvarlige for udarbejdelse samt ind-

beretning af data til Kommissionen handler i overensstemmelse med de ”statisti-

ske principper”, som fastsat i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 223/2009 om Europæiske statistikker og om fremsendelse af fortro-

lige statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat). Medlemsstaterne forplig-

tes også til at stille eksperter til rådighed for metodebesøg i andre medlemsstater.

Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens forslag er blevet behandlet i Rådets Arbejdsgruppe for Statistik,

og er blevet forelagt Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC). På baggrund

af forhandlingerne har formandskabet fremlagt et kompromisforslag, der generelt

afbalancerer de foreslåede beføjelser til Kommissionen. Desuden indeholder for-

slaget både en række tekniske justeringer og ændringer af mere substantiel karak-

ter, herunder bl.a.



at der klart skelnes mellem et ordinært dialogbesøg (som Eurostat jævnligt

aflægger medlemslandene for at drøfte statistiske processer og kilder) og et

metodebesøg (som Eurostat kun aflægger når der er berettiget tvivl om kva-

liteten af et lands indberettede data). Konkret kan ”berettiget tvivl” erklæres,

hvis et af følgende er identificeret, a) Hyppige og anseelige revisioner af den

indberettede statistik, som der ikke er klart og tilstrækkeligt redegjort for, b)

At medlemslandet ikke fremsender den statistiske information, som Euro-

stat har anmodet om og ikke tilstrækkeligt redegør for grunden herfor, c) At

medlemslandet, uden en klar forklaring, ændrer kilder eller opgørelsesmeto-

der ifm. opgørelsen af statistik vedr. de offentlige finanser, d) Hvis Eurostat

i to på hinanden følgende EDP notifikationer har udtrykt reservationer

vedr. et medlemslands indberetninger, og at der er markante metodologiske

udeståender, e) Der er vedvarende og usædvanligt høje stock-flow tilpasnin-

ger, der ikke klart er redegjort for. Kommissionen (Eurostat) kan beslutte at

aflægge et metodebesøg, hvis der, på basis af ovenstående, er berettiget tvivl

om de indberettede datas kvalitet. Kommissionen skal informere Udvalget

for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB) forud for

et metodebesøg, og skal afgive beretning til EFC om grundene for aflæggel-

sen af metodebesøget,

at statistiske eksperter fra medlemslandene deltager i metodebesøg på frivil-

lig basis – i størst muligt omfang baseret på et rotationsprincip - og at om-

kostningerne forbundet hermed deles mellem landene og Kommissionen,

at der ikke eksplicit kræves indberetning til Kommissionen om, hvordan

relevante embedsmænd stilles til ansvar, hvis disse ikke overholder de stati-

stiske principper indeholdt i forordning 223/2009 vedr. Europæiske stati-

stikker og om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til Kommis-

sionen (Eurostat).



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 126, stk. 14 om protokollen tilknyttet

proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud.

Nærhedsprincippet

Forordningsforslaget indebærer, at det fortsat vil være landenes ansvar at beregne og

indberette de tal, der ligger til grund for proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud. Øget kontrol af de tal landene indberetter, vil bidrage til at øge både kvalite-

ten og gennemsigtigheden i beslutningsgrundlaget. Kommissionen anfører, at de

øgede beføjelser i forbindelse med metodebesøg skal respektere hensyn til lovgivning

om databeskyttelse og statistisk fortrolighed. Kommissionen vurderer, at denne kon-

trol mest hensigtsmæssigt gennemføres på fællesskabsniveau.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gældende dansk lovgivning på området er Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af

25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med

uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab. En ændring af forordning 479/2009 vil ikke have konse-

kvenser for anden dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

De øgede krav til dokumentation og gennemsigtighed vil give Danmarks Statistik

meromkostninger på 0,7 mio. kr. årligt. Hertil kommer de meromkostninger, som

andre offentlige myndigheder måtte have som følge af denne retsakt. Udgifterne

afholdes som udgangspunkt indenfor ressortministeriets ramme. Hvis udgiften ikke

kan afholdes indenfor ressortministeriets ramme vil sagen skulle forelægges for rege-

ringens Økonomiudvalg.

Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Sikring

af den højeste kvalitet i europæisk statistik giver dog et bedre grundlag for at føre

økonomisk politik, bl.a. inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten, hvilket

har positive samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Forslaget har været i høring i specialudvalget for Vækst og Konkurrence og Øko-

nomisk Politik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har af Økonomi- og Erhvervsministeren været forelagt FEU til oriente-

ring den 12. maj 2010. Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg

den 16. april 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at mulighederne for at sikre den statistiske kvalitet i EU bør for-

bedres, herunder ifm. landenes indberetninger vedr. de offentlige finanser. Regerin-

gen støtter derfor ændring af forordning 479/2009 på basis af formandskabets kom-

promisforslag.

Andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om ændring af forordning 479/2009 på basis af linjerne i

formandskabets kompromisforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3a-b:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Cyperns stabilitetsprogram

Statusrapport vedr. Grækenland

Resumé

ECOFIN ventes på mødet at vedtage en udtalelse om Cyperns opdaterede stabilitetsprogram

samt muligvis at drøfte en statusrapport fra Kommissionen vedr. Grækenlands gennemførelse af

finanspolitiske tiltag i overensstemmelse med rådsafgørelse om pålæg vedr. budgetforbedringer.

Grækenland

Baggrund og indhold

På mødet ventes ECOFIN muligvis at drøfte status for implementeringen af råds-

afgørelsen, der retter pålæg til Grækenland om budgetforbedringer med henblik

på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest

i 2014. Drøftelsen ventes at forgå på basis af en rapport fra Kommissionen, der

endnu ikke er offentliggjort.

Cypern

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis

stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land frem-

lægger i sit program mål for udviklingen i de offentlige finanser på kort og mel-

lemlang sigt samt mål i relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-

landene uden for euroen redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

Programmerne redegør særligt for landenes planer for overholdelse af reglerne i

Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af henstillinger om at bringe

underskuddet ned under 3 pct. af BNP og fremskridt mod de mellemfristede mål

om budgetter tæt på balance (MTO)

. Landene omfattet af proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud er i år opfordret til at inkludere et separat kapitel

om efterlevelse af deres henstilling.

ECOFIN ventes på mødet den 8. juni 2010 at vedtage en rådsudtalelse om Cy-

perns stabilitetsprogram på baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøf-

telse i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC).

Indhold

Cypern havde indtil 2009 haft høj vækst i mere end et årti, men i lyset af den fi-

nansielle og økonomiske krise faldt BNP i 2009 med 1,7 pct. og forværringen af

den offentlige saldo blev i 2009 større end forventet, fra et overskud på 0,9 pct. af

BNP i 2008 til et underskud på 6,1 pct. af BNP i 2009. Stigningen i underskuddet

Stabilitets- og Vækstpagten har en grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’, der differen-

tieres i lyset af det enkelte lands udfordringer. Det mellemfristede mål for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen

renset for konjunktureffekter og engangstiltag) skal således indebære offentlige finanser, der 1) sikrer en stabilisering af den

offentlige gæld på maksimalt 60 pct. af BNP, 2) sikrer en ekstra gældsreduktion for lande med gæld over 60 pct. af BNP, og

3) tager højde for 1/3 af nutidsværdien af de fremadrettede demografisk betingede udgiftsstigninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal også ses i lyset af Cypern gennemførte finanspolitiske lempelser svarende til

1�½ pct. af BNP i 2009 i overensstemmelse med den europæiske genopretnings-

plan med henblik på at styrke aktivitet og beskæftigelse.

Cypern planlægger i sit program at konsolidere de offentlige finanser og bringe

underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2013, særligt via tiltag på indtægtssiden.

For så vidt angår underskuddet på den strukturelle saldo planlægger Cypern en

forbedring fra 5�½ pct. af BNP i 2009 til 2 ¼ pct. af BNP i 2013, via strukturelle

budget forbedringer på ca. ¾ pct. af BNP per år i gennemsnit fra 2010 til 2013. På

trods af de planlagte strukturelle budgetforbedringer planlægger Cypern ikke in-

den for programperioden at nå sit mellemfristede mål for den strukturelle saldo

(MTO) om balance på den strukturelle saldo.

Rådsudtalelser

Rådet ventes at vedtage en udtalelse om Cyperns stabilitetsprogram, der bl.a. an-

befaler, at Cypern:



sikrer, at underskuddet bringes under 6 pct. af BNP i 2010 ved at styrke

konsolideringstiltagene, særligt hvis den økonomiske udvikling viser sig

mindre gunstig end forudsat i programmet, tager initiativ til at forbedre

konsolideringen på udgiftssiden samt benytter enhver mulighed udover de

annoncerede strukturelle budgetforbedringer til at styrke den finanspolitiske

konsolidering og fremskynde nedbringelsen af gælden mod 60 pct. af BNP,

implementerer en effektiv flerårig budgetramme mhp. at overholde

budgetmålene og begrænse udgifterne på mellemlangt sigt,

forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser ved at vedtage reformer,

der kan kontrollere udgifter til pension og sundhed mhp. at begrænse de al-

dersrelaterede udgifter.



Kommissionen har i lyset af det uforholdsmæssigt store underskud iværksat un-

derskudsproceduren for Cypern i kraft af offentliggørelsen af en rapport under

Traktatens artikel 126.3, og Kommissionen ventes derfor snarest at fremlægge

forslag til en henstilling med henblik på behandling og vedtagelse på et kommen-

de rådsmøde.

Hjemmelsgrundlag

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har hjemmel i Traktatens artikel 121. Rådsafgørelsen, der retter pålæg til Græken-

land om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør

inden for en given frist har hjemmel i Traktatens artikel 126(9).

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen om statusrapport vedr. Grækenland samt proceduren vedrørende Cyperns

stabilitetsprogrammer har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen om statusrapport vedr. Grækenland samt proceduren vedrørende Cyperns

stabilitetsprogrammer har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen om statusrapport vedr. Grækenland samt proceduren vedrørende Cyperns

stabilitetsprogrammer har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om statusrapport vedr. Grækenland blev senest forelagt Europaudvalget

den 5. marts 2010 forud for ECOFIN den 16. marts 2010. Folketingets Europa-

udvalg har ikke tidligere modtaget notater om Cyperns stabilitetsprogram for

2010.

Holdning

Dansk holdning

Danmark har ifølge den nye Traktat ikke stemmeret i sager vedrørende implemen-

tering af Stabilitets- og Vækstpagten, når det gælder pagtens gennemførelse over

for eurolande. Regeringen støtter imidlertid principielt pålægget til Grækenland og

tiltag for at sikre fuld implementering af pålægget. Regeringen kan generelt støtte

Rådets udtalelse vedr. Cyperns stabilitetsprogram i den form, der kan opnås enig-

hed om, idet der lægges vægt på, at udtalelsen understøtter, at Cypern iværksætter

konsolideringsplaner for at vende tilbage til sunde offentlige finanser i strukturel

balance.

Andre landes holdninger

Der ventes bred støtte til tiltag, der sikre fuld implementering af Grækenlands

pålæg. EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelse om Cyperns

stabilitetsprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4a:

Resumé

Administrativt samarbejde på momsområdet

Kommissionen har fremsat forslag om at ændre forordningen om medlemslandenes administrative

samarbejde på momsområdet, særligt med henblik på at forstærke og intensivere samarbejdet til

bekæmpelse af momssvig ved grænseoverskridende transaktioner. På ECOFIN-mødet den 8.

juni 2010 ventes drøftelser med henblik på at opnå en politisk aftale.

KOM(2009)427

Baggrund

ECOFIN vedtog den 28. november 2006 konklusioner om at udvikle en anti-svig-

strategi på EU-plan, navnlig på moms- og afgiftsområdet, som supplement til

nationale tiltag på samme område. På ECOFIN-mødet den 5. juni 2007, forelagde

Kommissionen således en foreløbig rapport om udvikling af en anti-svig-strategi.

ECOFIN vedtog konklusioner, som bl.a. opfordrede Kommissionen til at frem-

sætte forslag til ændringer af forordningen om medlemslandenes administrative

samarbejde på momsområdet med særlig henblik på at indføre og/eller forstærke

regler til bekæmpelse af momssvig ved grænseoverskridende transaktioner. End-

videre vedtog ECOFIN-mødet den 7. oktober 2008 konklusioner om at igangsæt-

te ”Eurofisc” - et netværkssamarbejde mellem medlemslandenes skattemyndighe-

der til bekæmpelse af momssvig ved grænseoverskridende transaktioner samt op-

fordrede Kommissionen til at medtage bestemmelser om Eurofisc i momssamar-

bejdsforordningen.

Indhold

Kommissionen har fremsat forslag om at ændre momssamarbejdsforordningen

med særlig henblik på at effektivisere bekæmpelsen af momssvig ved grænseover-

skridende transaktioner. Ændringsforslaget indebærer, at der stilles skærpede krav

til omfanget, kvaliteten og hastigheden for udvekslingen af informationer mellem

medlemslandenes skattemyndigheder om momspligtige virksomheder og moms-

pligtige transaktioner inden for EU. På baggrund af det spanske formandskabs

seneste kompromisforslag af 12. maj 2010 udestår navnlig den nærmere udform-

ning af regler vedr. medlemslandenes pligter og rettigheder til lagring af og gensi-

dige adgang til informationer om momsregistrerede virksomheder og momspligti-

ge transaktioner, herunder:



Regler, hvorefter skattemyndighederne i et medlemsland skal have adgang til

informationer om momsregistrerede virksomheder og momspligtige transakti-

oner, der er lagret i IT-systemerne hos skattemyndighederne i de andre med-

lemslande, f.eks.:

Videreførelse af gældende forpligtelser for skattemyndighederne i

et medlemsland til at give skattemyndighederne i de andre med-

lemslande umiddelbar data-adgang til visse, typisk rutineprægede,

informationer om virksomhedernes momsregistrerings-numre,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

navne og adresser samt indberetninger om foretagne transaktioner

med varer og ydelser mellem virksomheder inden for EU.

Nye forpligtelser til at udveksle informationer om bl.a. virksomhe-

dernes indenlandsk angivne momspligtige omsætning, der af hen-

syn til forretningshemmeligheder må anses for at have en vis føl-

som karakter. Derfor foreslås en metode til udveksling af dataføl-

somme oplysninger, hvorefter et medlemsland skal give andre

medlemslande adgang til informationerne senest 24 timer fra det

tidspunkt et andet medlemsland anmoder om dataindsigt. Dette

indebærer forudsætningsvis, at udvekslingen af datafølsomme in-

formationer kan foretages under kontrol og ansvar af personale,

der er særligt autoriseret til at håndtere de pågældende informatio-

ner.



Regler, hvorefter medlemslandenes skattemyndigheder skal mærke virk-

somhedernes momsregistreringsnumre som ugyldige i det fælles europæi-

ske momsinformationssystem VIES, såfremt virksomhederne må anses

for økonomisk inaktive og reelt ophørte. Formålet er at rydde ud blandt

reelt virkningsløse og tomme momsregistreringsnumre samt at undgå svig

og misbrug ved identitetstyveri af sådanne tomme momsregistreringsnum-

re.

Ændringsforslaget til momssamarbejdsforordningen indebærer, at ændringerne

træder i kraft og gennemføres i medlemslandene tyve dage efter den vedtagede

forordning er offentliggjort i EU-Tidende.

På ECOFIN den 8. juni 2010 ventes drøftelser med henblik på at opnå en politisk

aftale om ændringsforslaget.

Hjemmelsgrundlag

Det oprindelige forslag er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 93 (nu

EUF-Traktatens artikel 113), hvorefter forslagets vedtagelse kræver høring af Eu-

ropa-Parlamentet og enstemmig tilslutning fra medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at forslaget må anses for at være i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, idet forslagets formål ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af de enkelte EU-medlemslande. Regeringen er enig heri.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har som led i høringsproceduren efter EUF-Traktatens arti-

kel 113 ved samling den 5. maj 2010 vedtaget en udtalelse med forslag til ændrin-

ger af forordningsforslaget. Heri anbefales det, at det under hensyn til EU’s regler

for persondatabeskyttelse tydeligt bør fremgå af forordningen, at udveksling af

informationer om momsregistrerede virksomheder alene må ske, hvis det er nød-

vendigt af hensyn til at bekæmpe momssvig. Endvidere anbefales det, at der med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordningen skal tages mere vidtgående skridt i retning af fælles harmoniserede

regler for et forstærket administrativt samarbejde mellem mellemlandenes skatte-

myndigheder med henblik på at bekæmpe momssvig ved grænseoverskridende

transaktioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

EU-retligt har en forordning umiddelbar virkning i medlemslandene og skal ikke

gennemføres via national lovgivning. Den omhandlede forordning kan dog for-

ventes at få flere afledte konsekvenser for regler i den danske momslov og moms-

bekendtgørelse, herunder navnlig reglerne for afmelding af virksomhederne fra

momsregistrering med henblik på at klargøre de danske systemer for virksom-

hedsregistrering til mærkning for ugyldige momsregistreringsnumre.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

I Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag er de statsfinansielle konse-

kvenser i form af øgede udgifter for SKAT til IT og personale skønnet til ca. 37

mio. kr. Undervejs i de hidtidige forhandlinger om forslaget er der foretaget visse

lempelser med hensyn til kravene til medlemslandenes IT-understøttelse af for-

ordningen. På baggrund af det spanske formandskabs seneste kompromisforslag

af 12. maj 2010 har SKAT herefter opdateret skønnet til ca. 23,5 mio. kr. i etable-

rings- og driftsudgifter. Udgifterne afholdes inden for eksisterende bevillinger.

SKAT har endvidere bemærket, at IT-understøttelsen tidligst kan forventes klar

efterår 2012/forår 2013. Der vil tillige være statsfinansielle konsekvenser af regler,

der på den ene side allerede er vedtaget ved en tidligere ændringsforordning fra

2008, og som er videreført i forslaget, men som først har virkning pr. 1. januar

2015.

Forslaget sigter på en effektivisering af bekæmpelsen af momssvig og forventes at

have positive statsfinansielle konsekvenser i form af øget provenu i momsindtæg-

ter. Det er dog ikke muligt at bedømme det nærmere omfang heraf.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været i ekstern høring hos Dansk Told-

og Skatteforbund og Skatterevisorforeningen. Ingen af organisationerne havde

bemærkninger til forslaget.

Regeringens holdning

Regeringen støtter overordnet forslaget til ændring af forordning 1798/2003, idet

regeringen noterer, at der er tale om et forslag, der overvejende er målrettet en

mere effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig inden for EU.

Efter indhøstede erfaringer med udgifter og tidsperspektiv for gennemførelsen af

IT-understøttelsen af andre EU-retsakter på moms- og afgiftsområdet, vil regerin-

gen arbejde for, at der tages hensyn til den praktiske implementering, herunder

fastlæggelse af hvornår forslaget skal have virkning fra.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere vil regeringen af hensyn til det offentliges ressourceforbrug arbejde for,

at det præciseres i en erklæring til Rådets mødeprotokol, at reglen om mærkning af

ugyldige momsregistreringsnumre ikke indebærer en forpligtelse for medlemslan-

dene til at gennemgå samtlige nationalt registrerede virksomheder for økonomisk

inaktivitet. Endelig vil Regeringen støtte op om ændringsforslag, der kan reducere

omkostninger ved gennemførsel af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4b:

Resumé

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning forventes at aflægge rapport om arbejdet under det

spanske EU-formandskab. Gruppen har undersøgt, om EU-landene overholder aftalen i ad-

færdskodeksen om at afvikle allerede sortlistede ordninger og ikke at indføre nye ordninger, der

kan skade andre lande. Gruppen har desuden begyndt på andre arbejdsopgaver. ECOFIN

ventes at tage rapporten til efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politisk aftale

om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på

selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-

lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:



medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-

beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land, og

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører

fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med

udenlandske virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig

adfærdskodeksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer

afgørelse ved ”bred enighed”.

ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skal

undersøge



anti-misbrug af bl.a. selskabsskatteregler, bl.a. eventuel fælles forståelse af

retspraksis som følge af de seneste afgørelser ved EF-domstolen, og

herunder forståelse af ægte økonomisk virksomhed. EF-domstolen har lagt

vægt på, at skatteregler, som skal hindre placering af indtægt i et selskab i et

land eller område med lav beskatning, er i strid med den fri etableringsret,

hvis det pågældende selskab faktisk udøver økonomisk virksomhed,

gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer pricing

(sager om interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber),

administrativ praksis, herunder medlemsstaternes praksis, også på regionalt

eller lokalt niveau, med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som

skadeligt, og

forholdet til tredjelande.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket ventes igen at ske den 8. juni 2010.

Indhold

Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde

med at overvåge overholdelse af pligten til ”standstill”.

Standstill

Adfærdsgruppen har fortsat undersøgelsen fra 2. halvår 2009 af tre ordninger på

henholdsvis Guernsey, Isle of Man og Jersey samt en nederlandsk ordning med

særlig beskatning af renter.

Nederlandene har oplyst, at regeringen har opgivet den planlagte ordning med

særlig beskatning af renter. Gruppen har derfor afsluttet behandlingen.

Guernsey har oplyst en plan om revision af selskabsbeskatningen med en 10 pct.

generel selskabsbeskatning og om tidsplanen for denne revision. Guernsey har

lovet, at den nye ordning vil være i overensstemmelse med kodeksen. Gruppen

besluttede derfor at afvente lovforslaget om denne revision, som i relation til

kodeksen må forventes at være en forbedring i forhold til nuværende regler.

Isle of Man og Jersey har tidligere oplyst, at de også planlagde revision af deres

selskabsbeskatning, og gruppen havde derfor udsat behandlingen af

skatteordningerne i disse områder. Under hensyn til, at de to områder ikke har

givet nærmere oplysninger om denne revision og tidsplanen herfor, besluttede

gruppen påny at anmode Kommissionen om en beskrivelse af de nuværende

ordninger og at gruppen vil bedømme dem, når den har modtaget beskrivelsen.

Som led i gruppens årlige overvågning over, at EU-landene – og deres tilknyttede

områder – overholder adfærdskodeksen, har alle EU-lande indsendt oplysningeer,

om de har gennemført nye skatteordninger, som kan være i strid med kodeksen.

Fire EU-lande oplyste at have indført nye skatteordninger, som kan være i strid

med kodeksen:



Bulgarien: Nedsættelse af selskabsskat for landbrugsforetagender,



Slovenien: Nedsættelse af beskatning i Pomurje regionen,



Slovenien: Ændring af loven om økonomiske zoner,



Ungarn: Nedsættelse af beskatningen af renter modtaget fra udlandet.

Kommissionen har indledt en undersøgelse af, om den bulgarske ordning er i strid

med forbudet mod statsstøtte. I overensstemmelse med gruppens praksis, vil

gruppen først indlede en vurdering af ordningen i forhold til adfærdskodeksen,

når statsstøtteproceduren er afsluttet.

Gruppen anmodede Kommissionen om at tage bilateral kontakt med Slovenien

for at få ordningerne i dette land bedre beskrevet. Gruppen vil se nærmere på

ordningerne i 2. halvår 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen anmodede Kommissionen om at udarbejde en beskrivelse af den

ungarske ordning. Gruppen vil se nærmere på ordningerne i 2. halvår 2010.

Kommissionen mener desuden, at nye skatteregler i Cypern samt i franske og

nederlandske oversøiske områder kan være i strid med adfærdskodeksen.

Gruppen bad Cypern, Frankrig og Nederlandene om at give oplysninger om disse

regler til Kommissionen med henblik på eventuel videre drøftelse i 2. halvår 2010.

Rollback

De EU-lande, der havde skatteordninger, som blev vurderet i strid med kodeksen

– eller hvis tilknyttede områder havde skatteordninger, som blev vurderet i strid

med kodeksen – har bekræftet, at ordningerne er afviklet eller afvikles i overens-

stemmelse med tidligere aftaler.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte behandlingen af den del af det fremtidige

arbejdsprogram, som ligger udover ”rollback” og ”standstill”, nemlig anti-

misbrug, administrativ praksis og forholdet til tredjelande.

Vedr. anti-misbrug har gruppen undersøgt tre elementer:



Udgående overførsel af overskud fra et EU-land til en modtager uden for

EU. Nogle EU-lande beskatter udbytte, som et selskab i disse lande

betaler til en udbyttemodtager i et land uden for EU. Andre EU-lande

beskatter ikke sådanne udbyttebetalinger. Moder/datterselskabsdirektivet

medfører, at udbyttebetalinger fra et datterselskab i et EU-land til et

moderselskab i et andet EU-land hverken må beskattes i det første eller

andet EU-land. Det medfører risiko for misbrug, hvor udbytte fra et

datterselskab i et EU-land (som beskatter udbyttebetalinger til

udbyttemodtagere uden for EU) ledes gennem et moderselskab i et andet

EU-land (som ikke beskatter udbyttebetalinger til udbyttemodtagere uden

for EU), hvorefter udbyttet betales videre til det endelige moderselskab

uden for EU. Det vil være misbrug, idet udbyttet så ikke beskattes selvom

det stammer et datterselskab i et EU-land, som beskatter udbytter til lande

udenfor EU. Gruppen blev enig om, at det ikke var muligt at finde en

løsning på dette problem inden for rammerne af adfærdskodeksen.

Indgående overførsel af overskud fra et land uden for EU til en modtager

i EU. På samme måde som nævnt ovenfor kan udbyttebetalinger fra et

selskab i et land uden for EU ledes gennem et selskab i et EU-land (som

ikke beskatter sådanne betalinger) hvorefter udbyttet betales videre til et

andet selskab i et andet EU-land med henblik på at undgå den beskatning,

som det andet EU-land ville gennemføre, hvis udbyttet var betalt direkte.

Gruppen besluttede at se nærmere på dette i 2. halvår 2010.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Lån med ret til andel i låntagers overskud. I nogle tilfælde er

grænseoverskridende lån konstrueret på en sådan måde, at vederlaget for

lånet anses som en renteudgift i det land, hvor låntager er

hjemmehørende, men som en udbytteindtægt i det land, hvor långiver er

hjemmehørende. Det kan medføre, at ”renteudgiften” kan fratrækkes ved

beskatningen i det førstnævnte land, mens ”udbytteindtægten” ikke

beskattes i det andet land. Gruppen besluttede at se nærmere på dette i 2.

halvår 2010.

Vedr. administrativ praksis har gruppen drøftet aspekter i forbindelse med

skattemyndighedernes administrative praksis og afgivelse af forhåndsbesked

(”rulings”) vedrørende beskatning. Gruppen drøftede især tre elementer:



Identificering af ”skadelige rulings” som medfører nedsættelse af

beskatning i strid med adfærdskodeksen, i modsætning til rulings, som

giver en skatteyder bedre muligheder for at forudse skattemæssige

konsekvenser af en transaktion. Alle EU-lande – undtagen Nederlandene

og Luxembourg – besluttede, at EU-lande kan informere gruppen om

skadelig administrativ praksis i andre EU-lande. Gruppen besluttede

derfor at behandle dette element i 2. halvår 2010.

Gruppen blev enig om, at hvis forhåndsfortolkning eller administrativ

anvendelse af en lovregel på en særlig situation eller transaktion kan være

af principiel betydning i tilsvarende sager, bør fortolkningen eller

anvendelsen gøres offentligt tilgængelig.

Alle EU-lande – bortset fra Nederlandene og Luxembourg – var enig i, at

hvis skattemyndighederne i et EU-land meddeler en skatteyder, hvorledes

en lovregel skal fortolkes eller anvendes for en grænseoverskridende

situation eller transaktion, som kan være af betydning for

skattemyndighederne i et andet EU-land, vil myndighederne i førstnævnte

land spontant videresende oplysninger om meddelelsen til myndighederne

i det andet land. Gruppen var enig om, at den vil fortsætte behandlingen

af dette element i 2. halvår 2010.



Vedr. forholdet til tredjelande var gruppen enig om, at den især vil give prioritet til

at se på skatteregler i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen opfordrede

Kommissionen til at tage kontakt til de to lande for at undersøge, i hvilket omfang

de kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper og kriterier. Kommissionen skal

rapportere til gruppen ved udløbet af hvert halvår.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af ska-

delige skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil styke de offentlige

finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning

af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt for Europaudvalget

til orientering forud for ECOFIN den 2. december 2009.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterret-

ning.

Andre landes holdninger

Alle medlemslande ventes at være enige i rapporten og støtte, at ECOFIN tager

rapporten til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt5a:

Forberedelse af DER d. 17.-18. juni 2010

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

(BEPG)

KOM(2010)193

Resumé

Kommissionen har den 27. april 2010 offentliggjort et forslag til nye integrerede retningslinjer

sammensat af dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (Broad Economic Policy

Guidelines - BEPG) og dels retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, som

tilsammen udgør en ramme for koordineringen af den økonomiske politik i EU. Retningslinjer-

ne revideres som led i, at Europa 2020-strategien fra i år afløser Lissabon-strategien.

Der var en indledende drøftelse af de integrerede retningslinjer på ECOFIN-mødet i maj. Som

bidrag til Det Europæiske Råd (DER) i juni vil der på det kommende ECOFIN-møde skulle

vedtages en rapport om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer udarbejdet af udvalget

for økonomisk politik (EPC) og det økonomiske og finansielle udvalg (EFC). EPSCO (be-

skæftigelses- og socialministerrådet) ventes dagen før ECOFIN at vedtage en rapport vedr. be-

skæftigelsesretningslinjerne, ligeledes som input til DER, således at DER i juni vil kunne tage

stilling til de samlede integrerede retningslinjer.

Der henvises desuden til Kommissionens forslag KOM (2010)193 og EPC’s og EFC’s rap-

port, som nedenstående giver et prioriteret uddrag af.

Baggrund

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse ventes i 2010 afløst af Europa

2020-strategien, der skal styrke rammen for samarbejdet om økonomiske refor-

mer, der kan øge vækst og beskæftigelse i EU-landene. Det Europæiske Råd

(DER) vedtog på forårstopmødet i marts et sæt konklusioner om den nye strategi,

og forventes at vedtage den nye strategi endeligt på topmødet i juni. Strategien

ventes bl.a. at indeholde fem konkrete mål for hele EU, som skal opfyldes inden

2020:



Mindst 75 pct. af 20-64 årige skal være i beskæftigelse



Mindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og der

vil i tillæg hertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning,

udvikling og innovation.



De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål

skal være opfyldt (inkl. et skift til

30 pct. reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)



Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem reduktion af skole-

frafald og øget gennemførelse af videregående uddannelser



Social inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom.

Den nærmere definition af de to sidstnævnte målsætninger, der kan omfatte fast-

sættelse af kvantitative målsætninger, ventes vedtaget på DER i juni.

Det vil sige målsætningen om, at EU i 2020 skal reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 20 pct. sammenlig-

net med niveauet i 1990 (30 pct. hvis forudsætningerne er opfyldt), øge sin andel af vedvarende energi til 20 pct., og øge sin

energieffektivitet med 20 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien vil skulle opfyldes dels gennem indsats på EU-niveau og dels gennem

årlige nationale reformstrategier. DER’s konklusioner pålægger desuden Kommis-

sionen at udarbejde et udkast til nye integrerede retningslinjer for EU’s og med-

lemslandenes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik, der skal understøtte

den nye reformstrategi og medlemslandenes arbejde med deres nationale reform-

strategier.

Kommissionen offentliggjorde den 27. april 2010 et forslag til sådanne nye inte-

grerede retningslinjer, der som hidtil er sammensat af to separate sæt retningslin-

jer, der vedtages med hver sin hjemmel i traktaten - dels de overordnede økono-

misk-politiske retningslinjer (BEPG), som er hjemlet i traktatens artikel 121, dels

retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, som er hjemlet i

traktatens artikel 148.

ECOFIN ventes på det kommende møde at godkende en rapport fra udvalget for

økonomisk politik (EPC) og det økonomiske og finansielle udvalg (EFC), der

indstiller de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer til godkendelse på

DER i juni. EPSCO (beskæftigelses- og socialministerrådet) skal separat behandle

den del af de integrerede retningslinjer, der vedrører beskæftigelsespolitikken,

hvilket finder sted på EPSCO’s møde dagen før ECOFIN-mødet. Efter DER i

juni vil der følge en formel vedtagelse af retningslinjerne i Rådet.

Indholdet af EPC’s og EFC’s rapport

De nye overordnede økonomisk-politiske retningsliner indeholder bl.a. retnings-

linjer, som modsvarer tre af de fem konkrete EU-målsætninger, som ventes fastsat

i Europa 2020 strategien. Kommissionens oprindelige forslag indeholdt referencer

til målsætningerne, som de oprindeligt blev foreslået af Kommissionen, og ventes

konsekvensjusteret i retningslinjerne, når DER har fastlagt den endelige formule-

ring af de konkrete målsætninger. Derudover omfatter BEPG’erne retningslinjer,

der vedrører håndteringen af makro-økonomiske ubalancer, som på baggrund af

krisen ventes at blive et større fokus for koordineringen og samordningen af den

økonomiske politik i EU.

Tabel 1 giver en oversigt over forslaget til de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer. De enkelte retningslinjer uddybes i det følgende.

Tabel 1: Forslaget til nye integrerede retningslinjer, oversigt

Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser

Adressering af makro-økonomiske ubalancer

Reduktion af ubalancer i euro-området

Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse af

videns-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudlednin-

ger

Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-

ring af det industrielle grundlag for at bidrage til et velfungerende indre

marked

Anm.: Ikke-officiel oversættelse til dansk

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Retningslinje 1: Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser

Medlemslandene bør implementere konsolideringsstrategier i overensstemmelse

med Stabilitets- og Vækstpagten, herunder anbefalingerne til landene underlagt

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, og i overensstemmelse med

landenes mellemfristede finanspolitiske målsætninger. Indtil den offentlige gæld er

bragt ind i en faldende trend bør den årlige konsolidering som minimum være 0,5

pct. af BNP per år strukturelt. Den finanspolitiske konsolidering bør starte senest

i 2011 og i mange lande tidligere. Konsolideringen bør indrettes med fokus på

tilbageholdenhed i udgiftspolitik og prioritering af vækstskabende udgiftsområder,

herunder uddannelse, forskning og udvikling m.m.. Hvor skattestigninger er

uundgåelige, bør vægten være på andre skattebaser end arbejdsindkomst (f.eks.

miljøbelastning) for at understøtte tilskyndelsen til at arbejde. Medlemslandene

bør særligt fokusere på at styrke de nationale budgetmæssige rammer og mindske

den demografisk betingede forringelse af de offentlige finanser gennem en hurtig

reduktion af gælden samt holdbarhedsfokuserede reformer af pensioner, sund-

hedsydelser, sociale velfærdsordninger o.l.

Retningslinje 2: Adressering af makro-økonomiske ubalancer

Medlemslandene bør undgå uholdbare makro-økonomiske ubalancer som følge af

betalingsbalanceudviklingen eller udviklingen på aktivmarkederne og i hushold-

ningernes og virksomhedernes aktiver og passiver. Medlemslande med store uba-

lancer på betalingsbalancen bør adressere de underliggende årsager gennem fi-

nanspolitisk konsolidering, gennem lønudviklingen og strukturreformer på ar-

bejdsmarkedet, de finansielle markeder og andre relevante områder. Passende

lønfastsættelse i den offentlige sektor bør anses som et vigtigt signal til at sikre en

lønudvikling i overensstemmelse med produktiviteten. I denne sammenhæng bør

medlemsstaterne skabe og understøtte rammer, der understøtter en lønudvikling i

overensstemmelse med produktivitets- og prisudviklingen, og som tager højde for

uddannelsesmæssige og regionale forskelle.

Retningslinje 3: Reduktion af ubalancer i euro-området

Euro-landene bør i særdeleshed betragte store og vedvarende ubalancer i makro-

økonomiske variable som en fælles bekymring og derfor arbejde målrettet på at

adressere disse om nødvendigt. Der er behov for en indsats i alle euro-lande, men

der er betydelige forskelle i karakteren og størrelsen af ufordringen på tværs af

landene. Euro-lande med store betalingsbalanceunderskud som følge af negativ

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikling i konkurrenceevnen står overfor særligt presserende udfordringer og bør

arbejde for at skabe betydelige forbedringer i konkurrenceevnen og at reducere

enhedslønomkostningerne. Euro-lande med store betalingsbalanceoverskud bør

arbejde for at gennemføre strukturreformer, der styrker den potentielle vækst og

dermed også vil kunne understøtte det private forbrug. Ligeledes bør euro-lande

modarbejde andre makroøkonomiske ubalancer som overdreven privat gældsæt-

ning eller forskelle i inflationsudviklingen. Barrierer for fleksibel pris- og løndan-

nelse bør fjernes. Makro-økonomiske ubalancer bør overvåges regelmæssigt inden

for euro-området, med henblik på at foreslå konkrete løsningstiltag.

Retningslinje 4: Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styr-

kelse af videns-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale

Medlemslandene bør gennemgå politikkerne for forskning, udvikling og innovati-

on og sikre sig, at de offentlige investeringer er effektive, tilstrækkelige og inden

for rammerne af den finanspolitiske konsolidering under Stabilitets- og Vækstpak-

ken. Medlemslandene bør orientere disse politikker mod højere vækst og samtidig

adressere store udfordringer som klimaforandringer, aldring osv. såfremt det er

passende. Offentlige investeringer i forskning og udvikling bør medvirke til at

mobilisere privat finansiering. Reformer bør understøtte høj kvalitet og specialise-

ring, herunder gennem nationale og internationale netværk, offentlig-private sam-

arbejder, forbedring af universiteters og forskningsinstitutioners styring samt

fremme af forskermobilitet o.l. Politikkerne for forskning, udvikling og innovation

bør tænkes ind i en EU-kontekst for at realisere skalafordele og undgå spild.

Medlemslande bør forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets forskning,

udvikling og innovation, bl.a. gennem målrettede og omkostningseffektive øko-

nomiske incitamenter og gennem at lette adgangen til finansiering (inkl. risikovillig

kapital), og sikre effektiv og omkostningseffektiv beskyttelse af immaterielle ret-

tigheder.

Medlemslandene bør desuden fremme adgangen til højhastighedsinternet for at

understøtte vidensamfundet og etablere passende rammebetingelser for en hurtig

udvikling af et digitalt indre marked, som giver bred adgang til indhold og tjene-

steydelser online.

Retningslinje 5: Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasud-

ledninger

Medlemslandene bør arbejde for, at økonomisk vækst afkobles fra større ressour-

ceforbrug, at vende klimaudfordringerne til et vækstområde samt gøre brug af

deres naturressourcer på en efficient måde, hvilket også kan bidrage til at mindske

miljøbelastning og sikre biodiversitet. Der bør gennemføres strukturreformer, der

understøtter skabelsen af nye virksomheder og beskæftigelsesmuligheder under

strammere krav til ressource- og CO2-forbrug. Medlemslande bør gøre brug af

markedsorienterede værktøjer, der understøtter internaliseringen af eksterne om-

kostninger, herunder beskatning, for bl.a. at reducere drivhusgasudledning, under-

støtte grøn vækst og jobs, tilskynde til brugen af vedvarende energi og fremme af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energibesparelser. Medlemslandene bør både anvende reguleringsmæssige, ikke-

reguleringsmæssige og fiskale værktøjer, herunder energistandarder for produkter

og bygninger, subsidier, præferentielle lån og ”grønne udbud” til at tilskynde til

omkostningseffektive omlægninger af produktions- og forbrugsmønstre, under-

støtte overgangen til en miljø- og klimavenlig økonomi og arbejde i retning af, at

transporterhvervet og energiproduktionen afkobles fossile brændsler. Medlems-

landene bør opgradere og fremme transport- og energiinfrastrukturer, der hænger

sammen på tværs af grænserne, herunder gennem aktivering af EU-midler.

Retningslinje 6: Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og mo-

dernisering af det industrielle grundlag for at bidrage til et velfungerende indre

marked

Medlemslandene bør sikre et velfungerende indre marked for både borgere, for-

brugere og virksomheder ved at sikre et frit og konkurrencedygtigt marked for

varer og serviceydelser, særligt ved at fremme integration i det indre marked og

effektiv implementering og håndhævelse af de fælles regler samt udvikling af den

nødvendige infrastruktur, også for at mindske regionale forskelle. Det indre mar-

keds eksterne dimension bør styrkes med henblik på at styrke handel og investe-

ringer. Medlemslandene bør fortsætte forbedringen af erhvervslivets rammebetin-

gelser bl.a. gennem modernisering af den offentlige administration, forbedring af

corporate governance, fjernelse af tilbageværende barrierer for det indre marked,

reduktion af de administrative byrder, og ved at fjerne skattebarrierer, understøtte

små og mellemstore virksomheder og iværksættere, samt sikre stabile og integre-

rede finansielle markeder.

Medlemslande bør understøtte en moderne, diversificeret, konkurrencedygtig og

ressource- og energieffektiv erhvervsstruktur og industri, bl.a. gennem at under-

støtte den nødvendige omstilling og omstrukturering af virksomheder og brancher

på omkostningseffektiv vis i overensstemmelse med statsstøttereglerne, konkur-

rencereglerne osv. Medlemsstaterne opfordres endvidere til tæt samarbejde med

industri og interessenter med henblik på at styrke konkurrenceevne og bæredygtig

udvikling, særligt ved at fremme virksomhedernes sociale ansvar mv.

Hjemmelsgrundlag

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer er hjemlet i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 121, stk. 2. Rådet træffer beslutning

om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer på baggrund af Det Euro-

pæiske Råds konklusioner herom, jf. proceduren i den nævnte artikel.

Nærhedsprincippet

Medlemslandene har selv ansvaret for deres økonomiske politik, herunder de mi-

kro- og makroøkonomiske aspekter af den økonomiske politik. Ifølge traktaten er

den økonomiske politik dog at betragte som forhold af fælles interesse, som skal

samordnes i Rådet gennem de integrerede retningslinjer. Da retningslinjerne er

eksplicit hjemlet i traktaten, finder regeringen at sagen er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres vedr. de overordnede økonomisk politiske

retningslinjer, men kun vedr. beskæftigelsesretningslinjerne. Europa-Parlamentet

har endnu ikke udtalt sig om sagen, men det ventes at ske efter DER i juni og før

den efterfølgende formelle vedtagelse i Rådet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke i sig selv statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer ventes ikke i sig selv at have

samfundsøkonomiske konsekvenser. En bedre koordinering af den økonomiske

politik i EU på basis af de foreslåede integrerede retningslinjer forventes at have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke været i ekstern hø-

ring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt et grundnotat om Kommissionens forslag til integrerede ret-

ningslinjer den 6. maj 2010, inkl. de overordnede økonomisk-politiske retningslin-

jer. Kommissionens forslag til integrerede retningslinjer blev desuden forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. maj 2010 som led i forelæggel-

sen af dagsorden for ECOFIN-mødet den 18. maj 2010, hvor der var en første

orienterende drøftelse af de integrerede retningslinjer.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt de foreslåede overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer i EPC’s og EFC’s rapport, med forbehold for den endelige formulering

af Europa 2020-strategiens fem konkrete målsætninger, som endnu udestår, og

tilpasningen af de integrerede retningslinjer i lyset heraf.

Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til vækst, be-

skæftigelse og finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissi-

onen i februar 2010 vedr. Europa 2020-strategien, samt understøtter en effektiv

koordinering af den økonomiske politik i EU med dette formål, herunder ved at

bidrage til en effektiv økonomisk reformstrategi. I forlængelse heraf støttes det, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer er færre og mere målrettede

end de forrige sæt integrerede retningslinjer.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til forslaget til nye integrerede retningslinjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5b:

Forberedelse af DER den 17.-18. juni 2010

Europa 2020

KOM(2010)2020

Resumé

Det Europæiske Råd (DER) ventes i juni 2010 at træffe endelig beslutning om udformningen

af Europa 2020-strategien, som skal afløse Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, når

denne formelt udløber i 2010. DER vedtog på sit møde i marts en række konklusioner vedr.

strategien, som primært pegede på behovet for en reformstrategi med styrket koordinering og over-

vågning, der tager makro-strukturelle forhold bedre i betragtning, og som er mere målrettet bl.a.

for at sætte skub i EU’s produktivitet, vækstpotentiale og økonomiske konvergens. DER fast-

satte desuden fem overordnede EU-målsætninger samt numeriske referenceværdier for de tre af

målene, som EU skal opnå inden 2020. Endelig igangsatte DER arbejdet med de integrerede

retningslinjer og udpegningen af flaskehalse og barrierer for økonomisk vækst i de enkelte lande,

som ventes behandlet i et sæt konklusioner på det kommende ECOFIN-møde.

Baggrund

Lissabon-strategien udløber formelt med udgangen af 2010, og DER ventes på sit

møde i juni 2010 at lægge sig endelig fast på en afløser i form af den såkaldte ”Eu-

ropa 2020”-strategi. Sagen har været under forberedelse af ECOFIN og de andre

rådsformationer siden slutningen af 2009, og DER vedtog den 25.-26. marts sit

første sæt konklusioner om den nye strategi og skitserede de videre skridt. DER-

konklusionerne pegede primært på behovet for en reformstrategi med styrket ko-

ordinering og overvågning, der tager makro-strukturelle forhold bedre i betragt-

ning, og som er mere målrettet bl.a. for at sætte skub i EU’s produktivitet, vækst-

potentiale og økonomiske konvergens.

DER fastsatte desuden fem overordnede EU-mål, som EU skal opnå inden 2020:



Mindst 75 pct. af 20-64 årige skal være i beskæftigelse



Mindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og der

vil i tillæg hertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning,

udvikling og innovation.



De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål

skal være opfyldt (inkl. et skift til

30 pct. reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)



Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem reduktion af skole-

frafald og øget gennemførelse af videregående uddannelser



Social inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom.

Den nærmere definition af de to sidstnævnte målsætninger, der ligeledes ventes at

omfatte fastsættelse af kvantitative målsætninger herfor, ventes vedtaget på DER i

juni. Medlemslandene vil efterfølgende hver især skulle fastsætte deres egne natio-

nale målsætninger ud fra EU-målene tids nok til at de vil kunne indgå i udarbej-

Det vil sige målsætningen om, at EU i 2020 skal reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 20 pct. sammenlig-

net med niveauet i 1990 (30 pct. hvis forudsætningerne er opfyldt), øge sin andel af vedvarende energi til 20 pct., og øge sin

energieffektivitet med 20 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delsen af de nationale reformprogrammer, første gang under den nye strategi i

efteråret 2010.

DER igangsatte derudover som støtte hertil arbejdet med nye integrerede ret-

ningslinjer i ECOFIN og EPSCO (se separat dagsordenspunkt) samt en vurdering

af barrierer og flaskehalse for den økonomiske vækst i de enkelte lande og i EU.

En formel vedtagelse af disse bidrag forventes at finde sted på DER i juni på bag-

grunden af indstillingen i konklusionerne fra det kommende ECOFIN-møde.

Indhold

ECOFIN ventes på det kommende møde at drage konklusioner med følgende

hovedindhold:



Overordnet: Europa 2020-strategien for smart, grøn og inkluderende vækst

er en central del af EU’s svar på krisen, som ellers risikerer at medføre lav

potentiel vækst fremadrettet. Ved at indfase strukturreformer, der øger

vækst på mellemlangt og langt sigt, supplerer strategien arbejdet med exit fra

de ekstraordinære krisetiltag vedr. finanspolitik og fra støttetiltagene til real-

økonomien og den finansielle sektor. Et centralt element i strategien er en

styrket koordinering af medlemslandenes økonomiske politik gennem en

bredere overvågning af både makroøkonomiske og strukturpolitiske for-

hold. En styrket ramme vil gøre det muligt at iværksætte exitstrategier og

adressere det akutte behov for kort- og mellemsigtet finanspolitiske konso-

lidering samt vækstvenlig budgetkonsolidering med fokus på udgiftstilbage-

holdenhed.



Mål: ECOFIN noterer sig fremskridtet med arbejdet vedr. Europa 2020-

målsætningerne og referenceværdierne og understreger, at målene skal være

konsistente med vækst, beskæftigelse og behovet for finanspolitisk konsoli-

dering. ECOFIN noterer sig ligeledes fremskridtet med identificeringen af

de nationale mål og fremskridtet i Kommissionens dialog med medlemslan-

dene herom. ECOFIN opfordrer til yderligere dialog med henblik på fast-

læggelsen af ambitiøse og realistiske nationale mål i forbindelse med de na-

tionale reformprogrammer i efteråret, som bør tage højde for de identifice-

rede flaskehalse i medlemsstaterne og landenes finanspolitiske udfordringer

m.v. Indikationerne fra Kommissionens dialog med medlemslandene tyder

på, at der er bred overensstemmelse mellem de foreløbige nationale mål og

målene på EU-niveau. Landene vil have fuldt ejerskab til de nationale mål

og der vil ikke være tale om en byrdefordeling mellem landene. Alle lande

bør sigte efter fremskridt, men generelt bør lande, der ligger længst fra EU-

målsætningerne, bidrage mere, under hensyn til de finanspolitiske udfor-

dringer m.v. i de enkelte lande. I det lys understreges det også, at politikker,

der styrker private aktørers medvirken til opfyldelse af EU-målsætningerne,

bør prioriteres. Fremskridt bør måles regelmæssigt og om nødvendigt bør

der gennemføres en midtvejsevaluering.



Integrerede retningslinjer: Konklusionerne indstiller de overordnede øko-

nomisk-politiske retningslinjer til DER, som skal udgøre en ny og mere

strømlinet basis for gennemførelsen af styrket koordinering og overvågning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



af den økonomiske politik og et nyt grundlag for landespecifikke anbefalin-

ger, jf. traktatens artikel 121.

Flaskehalse for vækst: ECOFIN gentager vigtigheden af at identificere de

væsentligste nationale flaskehalse for den langsigtede vækst, og støtter rap-

port herom fra udvalget for økonomisk politik (EPC) og det økonomiske

og finansielle udvalg (EFC), jf. nedenstående. Medlemslandene opfordres til

at tage disse forslag i betragtning, når sådanne flaskehalse udpeges i de nati-

onale reformprogrammer.

Styrket koordinering og overvågning: ECOFIN noterer sig Kommissionens

meddelelse herom, herunder forslaget om en ændret timing af fremlæggel-

sen af nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogram-

mer. ECOFIN finder bl.a. at overvågningen bør være bredere, dybere og

mere effektiv, og med større fokus på substansen. ECOFIN ser frem til me-

re konkrete forslag fra Kommissionen og fra den taskforce under DER-

formanden, der arbejder med spørgsmålet.

Rapport om flaskehalse og barrierer for vækst i de enkelte medlemslande

Som bilag til konklusionerne ventes vedtaget en rapport fra EPC/EFC, der udpe-

ger de vigtigste nationale flaskehalse for den langsigtede vækst. Dette sker med

udgangspunkt i det enkelte lands udfordringer indenfor temaerne finanspolitik,

makro-finansielle rammer, eksterne balancer, strukturel beskæftigelse, investerin-

ger og produktivitet. Der kan således godt udpeges udfordringer for et land på et

givet område, selvom det pågældende land har bedre resultater på dette område

end gennemsnittet i EU. Der peges som udgangspunkt ikke på konkrete løsnin-

ger. Det vil i sidste ende være op til medlemsstaterne selv at identificere og adres-

sere de nationale flaskehalse for langsigtet vækst i de nationale reformprogram-

mer. EPC/EFC-rapporten skal således ses som et relevant bidrag til formulerin-

gen af de nationale reformprogrammer.

For de allerfleste lande identificeres især udfordringer med at budgetunderskud og

stigende gæld konsistent med de seneste vurderinger i stabilitets- og vækstpro-

grammerne. Dette område udpeges især som flaskehals for den langsigtede vækst i

de lande, der udover de kortsigtede udfordringer ift. budgetkonsolidering også har

betydelige finanspolitiske udfordringer på mellemlangt og lang sigt, herunder de

lande, der fortsat ikke er gået i gang med at mindske de demografisk betingede

finanspolitiske udfordringer på lidt længere sigt. Det gælder også lande, der som

følge af manglende konsolidering og gældsafvikling i gode tider, aktuelt har bety-

delige offentlige gældsbyrder.

Tilsvarende er der for de allerfleste lande et behov for at sikre en velfungerende

finansiel sektor, herunder i lyset af aktivbobler og den relativt høje gældsætning af

husholdningerne i visse lande. De fleste lande kan ligeledes gøre mere for at øge

beskæftigelse og produktivitet, bl.a. gennem passende arbejdsmarkedsreformer og

bedre humankapital. For eurolande peges der ligeledes på udfordringerne med at

adressere store forskelle i konkurrenceevne og betalingsbalancer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Danmarks vedkommende udpeger EPC/EFC-rapporten følgende områder

som flaskehalse for væksten:



Sikring af en velfungerende og stabil finansiel sektor også i lyset af relativt

høj gældsætning i husholdningerne.



Adressering af den gennemgående lavere produktivitetsvækst i Danmark

sammenlignet med de fleste andre OECD-lande.



Sikring af fuld udnyttelse af arbejdskraftpotentialet.



Adressering af svagt konkurrencepres i dele af økonomien.



Forbedring af omkostningseffektiviteten på uddannelsesområdet og øget

niveau for uddannelsesgennemførsel.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

ECOFIN’s konklusioner har ikke direkte konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

ECOFIN’s konklusioner har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s konklusioner har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Vedtagelsen af en fornyet og mere effektiv reformstrategi efter udløbet af Lissa-

bon-strategien vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark

og for EU som helhed, i det omfang dette bidrager til, at EU og medlemsstaterne

gennemfører reformer, der øger den økonomiske vækst.

Høring

ECOFIN’s konklusioner har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ECOFIN’s konklusioner har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europa-

udvalg. ECOFIN’s konklusioner vedr. Europa 2020-strategien, der var på ECO-

FIN-mødet den 16. marts 2010, blev forelagt udvalget til orientering den 5. marts

2010. Derudover er Europa 2020-strategien senest forelagt udvalget ved uden-

rigsministerens samråd den 7. maj 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger vægt på, at Europa 2020-strategien bidrager til vækst, beskæfti-

gelse og finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissionen i

februar 2010 vedr. Europa 2020-strategien, samt understøtter en effektiv koordi-

nering af den økonomiske politik i EU med dette formål.

Regeringen støtter på den baggrund ECOFIN’s forventede konklusioner vedr.

Europa 2020-strategien, som gengivet herover.

Regeringen betragter generelt EPC/EFC’s rapport vedr. flaskehalse for som et

nyttigt bidrag til at udpege de væsentlige flaskehalse for den langsigtede vækst i de

enkelte EU-lande. Regeringen er generelt enig i den foreslåede identifikation af

flaskehalse for den langsigtede vækst for Danmarks vedkommende, idet det dog

bemærkes, at der også er andre relevante økonomisk-politiske udfordringer på

kort og mellemlangt sigte, herunder konsolideringen af de offentlige finanser inde

for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. Det bemærkes desuden, at den rela-

tivt høje gældsætning i de danske husholdninger i nogen grad modsvares af relativt

store private pensionsopsparinger, hvorfor dette forhold ikke i sig selv vurderes at

udgøre en væsentlig flaskehals for den langsigtede vækst sammenlignet med de

øvrige udpegede områder eller sammenlignet med de øvrige lande.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til ECOFIN-konklusionerne som beskrevet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5c:

Forberedelse af DER den 17.-18. juni 2010

Status på styrkelse af finansiel regulering

Resumé

På det kommende ECOFIN ventes drøftet en statusrapport vedr. de væsentligste initiativer på

det finansielle område som input til Det Europæiske Råd d. 17.-18. juni 2010. Rapporten

ventes at vedrøre 1) finansielle exitstrategier, 2) finansielt tilsyn, 3) krisehåndtering, og 4) mar-

kedsinfrastrukturer, herunder initiativer vedr. derivater og kreditratingbureauer. Der ventes ikke

substantielle drøftelser af de konkrete initiativer, idet der alene er tale om en status i forhold til

afrapporteringen til DER.

Baggrund og indhold

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd ventes at indeholde følgende hoved-

punkter:

Finansielle exitstrategier

ECOFIN har senest i maj 2010 draget konklusioner om exitstrategier for de fi-

nansielle støtteordninger i form af garantier, rekapitaliseringer og – i visse lande –

opkøb af dårlige aktiver. Konklusionerne lagde vægt på vigtigheden af en gensidig

informationsudveksling og koordinering af de enkelte landes finansielle exitstrate-

gier for at mindske negative afledte effekter på andre lande. Der er desuden enig-

hed om, at garantiordningerne, som generelt er de mest forvridende, bør tilbage-

rulles før de øvrige ordninger. For gradvist at formindske konkurrenceforvridnin-

gen mellem de banker, der finansierer sig ved hjælp af markedet, og de banker, der

i stort omfang er afhængige af statsgarantier, støttede ECOFIN en ændring af

vilkårene for statslige bankgarantier udstedt efter 30. juni 2010. Herefter vil præ-

mien for statsgarantierne øges, og særlige krav vil blive stillet til de banker, der

fortsat gør relativt stor brug af garantier, idet disse vil skulle udarbejde særlige

redegørelser for den langsigtede levedygtighed af deres virksomhed og forret-

ningsmodel.

Finansielt tilsyn

ECOFIN vedtog i december 2009 et kompromis om en pakke, der etablerer en ny

struktur for det finansielle tilsyn i EU. Pakken etablerer et overordnet råd, der skal

overvåge den systemiske risiko på de finansielle markeder i EU (ESRB), og tre nye

EU-tilsynsmyndigheder (ESFS) for hhv. banker, værdipapirer og forsik-

ring/pension med nye beføjelser, herunder 1) at fastsætte bindende tekniske stan-

darder for de nationale tilsyn, 2), at kunne henstille til at nationale myndigheder

anvender og håndhæver fællesskabsretten korrekt og i ekstraordinære tilfælde,

hvor de nationale myndigheder bl.a. vedholdende undlader at følge henstillinger-

ne, at kunne træffe bindende afgørelser overfor finansielle virksomheder, og 3) i

særlige tilfælde at mægle mellem de nationale tilsyn. Forhandlingerne med Euro-

pa-Parlamentet om pakken er gået i gang, og der sigtes efter et kompromis i mid-

ten af 2010, hvilket vil være vigtigt for at sikre, at de nye myndigheder kan påbe-

gynde deres arbejde fra 1. januar 2011 som planlagt. Der vil herefter skulle arbej-

des videre med at udvikle samarbejdet mellem de nye myndigheder og eksisteren-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de myndigheder og fora , herunder bl.a. ECOFIN og det økonomiske og finan-

sielle udvalg (EFC), for bl.a. at understøtte en bedre krisehåndtering.

Krisehåndtering

ECOFIN-rapporten ventes også at gøre status for arbejdet med at styrke ram-

merne for finansiel stabilitet og krisehåndtering i EU. Den overordnede proble-

matik er, at tilsynspraksis og krisehåndtering altovervejende er nationalt forankret,

hvilket står i modsætningsforhold til, at mange væsentlige banker og markeder er

grænseoverskridende, og at en systemisk krise kan have afsmittende konsekvenser

i flere andre lande. Arbejdet har en politik-koordinerende del, herunder en afkla-

ring og styrkelse af ECOFIN’s og EFC’s rolle, og etableringen af grænseoverskri-

dende samarbejdsaftaler og stabilitetsgrupper. Det forventes bl.a., at EFC vil ori-

entere om status for dannelsen af grænseoverskridende stabilitetsgrupper inden

udgangen af 2011 og i forhold til øvrige initiativer i starten af 2012.

En anden del af arbejdet vedrører lovgivningsmæssige ændringer, herunder arbej-

det med at etablere en fælles ”værktøjskasse” af redskaber til tidlig indgriben og

krisehåndtering for at muliggøre grænseoverskridende koordinerede tiltag m.v.

Kommissionen vil igangsætte en række analyser, og der ventes en ny meddelelse i

efteråret 2010 og lovgivningsforslag i starten af 2011. Kommissionen ventes end-

videre bl.a. at stille forslag til at revidere direktivet for indskydergarantiordninger.

På længere sigt vil Kommissionen desuden overveje forslag, der kan lede til en

harmonisering af forskellige nationale processer for banklikvideringer særligt med

fokus på at lette processerne vedr. likvidering af grænseoverskridende institutter

Markedsinfrastrukturer – derivater og kreditratingbureauer

Rapporten ventes at gøre status på arbejdet med regulering af handel med deriva-

ter, dvs. finansielle instrumenter i form af f.eks. optioner, futures, credit deafult

swaps o.l. Derivater kan bl.a. anvendes til, mod betaling, at fjerne eller mindske en

risiko forbundet med det underliggende aktiv. Den finansielle krise har bl.a. vist,

at uklarhed i markedet om, hvilke eksponeringer de enkelte virksomheder havde

påtaget sig gennem udstedelse af derivater, medvirkede til at forstærke usikkerhe-

den på de finansielle markeder, bl.a. fordi en stor del af derivathandlen sker bilate-

ralt mellem markedsaktørerne, såkaldt ”over the counter”-handel (OTC-handel),

dvs. uden involvering af centrale faciliteter som børser eller clearingscentraler.

Kommissionen ventes i juni 2010 at fremlægge konkrete forslag, der skal øge gen-

nemsigtighed og sikkerhed i derivathandlen, herunder gennem krav om at flest

mulige derivathandler sker via børser o.l. og cleares centralt via såkaldte centrale

modparter (”Central

Counter Parties”

eller CCP’er). For at modvirke en øget sårbar-

hed ved en sådan koncentration af handel og clearing arbejdes der desuden med

den nærmere regulering af de centrale modparter. Derudover forventes Kommis-

sionen at komme med to regelsæt til regulering af henholdsvis short selling (i ok-

tober) og credit default swaps (en udmelding om eventuel yderligere regulering på

dette område ventes i slutningen af maj).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det blev tilsvarende klart under krisen, at der er behov for at regulere kreditra-

tingbureauer, der bl.a. bidrog til krisen gennem en undervurdering af risici for-

bundet med strukturerede og sekuritiserede produkter. Kommissionen fremlagde

udkast til forordning herom i 2008, som blev endeligt vedtaget i efteråret 2009

med henblik på ikrafttræden inden udgangen af 2010. Kommissionen ventes at

fremlægge yderligere forslag, der skal gøre et centralt EU-tilsyn med kreditrating-

bureauerne muligt i den nye EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder

(ESMA) og vil overveje behovet for eventuelle yderligere tiltag, særligt i forhold til

kreditratingbureauernes rolle i relation til markederne for credit default swaps.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ECOFIN-rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt styrket finansiel regulering, der kan bidrage til at un-

derstøtte finansiel stabilitet og bedre fungerende finansielle markeder. Regeringen

ventes at kunne støtte ECOFIN-rapporten.

Andre landes holdning

Der ventes generel støtte til styrket finansiel regulering, der kan bidrage til at un-

derstøtte finansiel stabilitet og mere velfungerende finansielle markeder. Der ven-

tes generel opbakning til den forventede ECOFIN-rapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5d:

Resumé

Rapport om finanspolitiske exitstrategier

ECOFIN forventes at vedtage en rapport, der gør status over EU-landenes implementering af

finanspolitiske exitstrategier. Rapporten forventes at blive forelagt for Det Europæiske Råd den

17. juni 2010.

Baggrund og indhold

ECOFIN vedtog den 20. oktober 2009 nogle overordnede principper for finans-

politisk konsolidering (exitstrategier), herunder at alle lande som hovedregel skal

starte konsolideringen i 2011 og mange lande før, og at den årlige strukturelle

konsolidering skal udgøre mindst �½ pct. af BNP.

I lyset af uroen på de finansielle markeder, som bl.a. blev udløst på baggrund af

gældssituationen i Grækenland, vedtog ECOFIN en mekanisme til sikring af fi-

nansiel stabilitet på mødet den 9. maj 2010, hvor man endvidere blev enige om

bl.a. at accelerere planerne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer,

hvis det viser sig nødvendigt.

På ECOFIN-mødet den 8. juni 2010 forventes finansministrene at vedtage en

rapport, der gør status for implementeringen af finanspolitiske exitstrategier. Rap-

porten forventes forelagt for Det Europæiske Råd den 17. juni 2010.

Rapportens indhold

I henhold til ECOFIN-konklusionerne af 20. oktober 2009 foregår implemente-

ringen af de finanspolitiske exitstrategier inden for rammerne af Stabilitets- og

Vækstpagten. 19 lande har fået henstillinger om at bringe underskuddet ned under

3 pct. af BNP inden for givne frister og gennemføre strukturelle budgetforbedrin-

ger, og Grækenland har fået et pålæg (en skærpet henstilling). De vedtagne henstil-

linger afspejler principperne for exitstrategier, særligt at alle lande som hovedregel

skal starte konsolideringen i 2011 og mange lande før. Flere lande, herunder

Danmark, forventes snart at få henstillinger.

Kommissionens forårsprognose viser, at de makroøkonomiske forudsætninger er

mindst lige så gunstige som de forudsætninger, der lå til grund på tidspunktet for

vedtagelsen af henstillingerne, og dermed er de fremlagte konsolideringsplaner

fortsat relevante.

Den seneste udvikling har vist, at de finansielle markeder er bekymrede for, om

EU-landene er i stand til at bremse og vende udviklingen i den offentlige gæld.

Samtidig har de finansielle markeder inddraget bredere makro-finansielle forhold i

deres vurderinger af holdbarhed. Rapporten understreger på den baggrund vigtig-

heden af, at EU-landene klart og troværdigt demonstrerer deres forpligtelse til at

bremse og vende gældsudviklingen. Det understreges endvidere, at konsoliderin-

gen skal accelereres yderligere og fremskyndes i lande med særligt store risici, idet

der tages højde for de enkelte landes specifikke forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-landene har i starten af året fremlagt stabilitets- og konvergensprogrammer,

som bl.a. indeholder planer for, hvordan EU-landene vil håndtere deres finanspo-

litiske udfordringer. På basis af programmerne skønnes det offentlige underskud i

EU i gennemsnit at udgøre 7,2 pct. af BNP i 2010. Mange lande planlægger at

påbegynde konsolideringen i 2010, mens enkelte lande med moderate underskud

fortsat lemper finanspolitikken i 2010. Underskuddet forventes at blive reduceret

til 5,6 pct. af BNP i 2011 og 4,3 pct. af BNP i 2012 og kan komme under 3 pct. af

BNP i 2013. Det fremgår af programmerne, at EU-landene med henstillinger ge-

nerelt planlægger at efterleve disse og bringe underskuddet ned under 3 pct. af

BNP inden for deres respektive frister.

Kommissionens forårsprognose viser ligeledes et gennemsnitligt offentligt under-

skud for EU på 7,2 pct. af BNP i 2010, men det dækker over højere underskud i

en række lande og lavere underskud i nogle få lande sammenlignet med under-

skuddene angivet i programmerne. Kommissionen skønner, at det offentlige un-

derskud vil udgøre 6�½ pct. af BNP i 2011, hvilket er noget højere end skønnet

baseret på programmerne. Det afspejler ifølge rapporten, at tilpasningerne i en

række lande ikke er understøttet af konkrete tiltag, særligt fra 2011. Desuden er

programmerne i en række tilfælde baseret på vækstantagelser, der er mere favorab-

le end Kommissionens skøn i forårsprognosen.

Det bemærkes, at EU-landene med differentieret hastighed bør fortsætte den fi-

nanspolitiske konsolidering, idet der tages højde for både finanspolitiske risici og

andre risici. For at værne om exitstrategiens troværdighed er det særlig vigtigt, at

henstillingerne implementeres. Særligt bør budgetmålene for 2010 og 2011 opnås,

også selvom den økonomiske udvikling er mindre favorabel end lagt til grund for

de nuværende budgetplaner, undtagen for de lande som er mindst udsatte ift. risi-

ko for en destabiliserende gældsdynamik. For nogle lande kan fremrykning af

konsolideringen blive nødvendig for at skabe troværdighed om efterlevelsen af

henstillingen. Dette vil bidrage til en tilbagevenden til offentlige underskud, som

er forenelige med stabilisering og efterfølgende fald i gældskvoterne i alle EU-

lande, hvilket også er nødvendigt for at sikre, at den offentlige gæld ikke sætter det

økonomiske opsving over styr.

Det fremhæves i rapporten, at konsolideringens succes i høj grad afhænger af gra-

den af politisk forpligtelse, hvilket afspejles i tiltagenes permanente karakter. Lige-

ledes vil sammensætningen af konsolideringen være afgørende. Indtægtsbaserede

tiltag vil formentlig være mindre effektive pga. de negative effekter på væksten og

bør derfor kun blive overvejet i lande med et lavt skatteniveau. I forhold til ud-

giftsbaseret konsolidering bør den negative effekt på det fremtidige vækstpotentia-

le i højere grad end tidligere undgås ved bl.a. at undlade at skære i udgifter til ud-

dannelse, forskning og udvikling.

Den gennemsnitlige gældskvote i EU steg med mere end 10 pct. af BNP mellem

2008 og 2009 og udgjorde 75 pct. af BNP i 2009. På baggrund af stabilitets- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konvergensprogrammerne skønnes den gennemsnitlige gæld i EU at stige til ca.

83�½ pct. af BNP i 2012.

De mellemfristede fremskrivninger foretaget af Kommissionen viser, at budget-

strategierne fremlagt i stabilitets- og konvergensprogrammerne muligvis ikke er

tilstrækkelige til at stabilisere gældskvoterne inden 2020 i et flertal af EU-lande.

Den gennemsnitlige gæld i EU forventes at stige til næsten 90 pct. af BNP efter

2015. Denne udvikling har betydning for holdbarheden af de offentlige finanser,

også i lyset af det yderligere opadgående pres på gældsudviklingen som følge af

økonomiske og budgetmæssige effekter af aldrende befolkninger.

Rapporten bemærker, at det illustrerer behovet for, at EU-landene sikrer opnåelse

af deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) inden for rimelige

tidsfrister, og at EU-landene imødegår det næste økonomiske tilbageslag med

gældsniveauer, der tillader de automatiske stabilisatorer at virke fuldt ud, mens de

strukturelle budgetstillinger nærmer sig MTO’erne.

Rådskonklusionerne af 20. oktober 2009 angiver, at konsolideringsindsatsen i EU-

landene bør understøttes af reformer med en direkte effekt på den finanspolitiske

holdbarhed, fx pensionsreformer og styrkelse af de finanspolitiske rammer. Det

fremgår af rapporten, at indtil nu har kun få lande – særligt de lande som i de se-

neste måneder har været under pres fra de finansielle markeder – annonceret stør-

re reformer inden for dette område. Det bemærkes således, at der er behov for

flere tiltag i en række lande.

Det fremgår endvidere, at der kun har været begrænset fremgang med hensyn til

at understøtte konsolideringen med vækstfremmende strukturreformer. EU-

landene opfordres således til at implementere de annoncerede reformer, og yderli-

gere reformer bør udvikles, særligt i lande med makroøkonomiske ubalancer og

konkurrenceevneproblemer.

Endelig fremhæver rapporten, at udviklingen de seneste måneder har afsløret et

behov for at styrke det økonomisk-politiske samarbejde i EU og euroområdet. I

forhold til finanspolitikken har EU-landene ikke i tilstrækkelig grad udnyttet de

økonomisk gode tider til at konsolidere deres budgetter og reducere den offentlige

gæld, og EU har ikke fuldt ud udnyttet instrumenterne til rådighed. Dette forven-

tes at blive afhjulpet af de forslag til reformer, som taskforcen om styrket økono-

misk-politisk samarbejde skal præsentere for Det Europæiske Råd til oktober.

Kommissionen vil snart vurdere de tiltag EU-landene har gennemført i henhold til

deres henstillinger. For eurolandene vil den årlige midtvejs budgetgennemgang

endvidere udstikke retningslinjer i forhold til finanspolitikken i 2010 og 2011.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rapporten har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

EU-samarbejdet om exitstrategier har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser,

men landenes konkrete udmøntning af samarbejdet i nationale exitstrategier har

statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Exitstrategier, der bidrager til korrektion af de aktuelle store underskud samt øge-

de gæld og renteudgifter, og videre fremskridt mod mellemfristede budgetmål,

som er konsistente med en holdbar udvikling i de offentlige finanser på længere

sigt, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende finanspolitiske exitstrategier har tidligere været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 20. oktober 2009 og

ECOFIN den 11. november 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter rapporten om finanspolitiske exitstrategier.

Regeringen finder det afgørende, at lande, der har fået eller vil få henstillinger, nu

implementerer de nødvendige konsolideringstiltag på linje med stramningskravene

i henstillingerne og bringer underskuddene ned under 3 pct. af BNP inden for

fristerne, gør fremskridt mod strukturel balance og sikrer en kontrolleret gældsud-

vikling. En forsinket exit i et større antal lande med behov for snarlig konsolide-

ring kan medføre massive holdbarhedsproblemer og en alvorlig svækkelse af disse

landes handlefrihed, som kan udelukke stabilisering under fremtidige lavkonjunk-

turer og mere permanent svække vækst og beskæftigelse.

Derudover er der risiko for, at vedvarende høje underskud øger renteniveauet i

EU generelt, hvilket vil svække opsvinget og konsolideringen af de offentlige fi-

nanser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

EU-landene forventes at støtte rapporten om finanspolitiske exitstrategier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5e(i):

Forberedelse af DER den 17.-18. juni 2010:

G20-topmødet i Toronto den 26.-27. juni 2010

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte Det Europæiske Råds (DER) forberedelse af det kommende G20-

topmøde den 26.-27. juni 2010. ECOFIN nåede den 18. maj 2010 til enighed om fælles EU-

holdninger (Terms of Reference) til G20-finansministermødet den 4.-5. juni 2010, og drøftelsen

af DER’s forberedelse af G20-topmødet ventes at tage udgangspunkt heri. Fokus forventes

således at være på den internationale koordinering af finanspolitiske exitstrategier, G20-

landenes fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, reformer af den finansielle regu-

lering og reformer af IMF.

Baggrund og indhold

På ECOFIN den 8. juni ventes en drøftelse af Det Europæiske Råds (DER) for-

beredelse af G20-topmødet (stats- og regeringschefer) den 26.-27. juni 2010 i To-

ronto, Canada. På baggrund af ECOFIN-drøftelsen ventes DER den 17.-18. juni

2010 at nå til enighed om fælles EU-holdning/-mandat til G20-topmødet, hvor

kommissionsformanden og DER-formanden forventes at repræsentere EU.

ECOFIN’s bidrag til G20-foreberedelsen i DER ventes at tage udgangspunkt i det

fælles EU Terms of Reference til det kommende G20 finansministermødet i Ko-

rea den 4.-5. juni, som man nåede til enighed om i ECOFIN den 18. maj 2010.

Drøftelsen på det kommende ECOFIN ventes således især at koncentrere sig om

koordineringen i G20 af landenes finanspolitiske exitstrategier og implementerin-

gen af den fælles G20-ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst. Desuden

ventes en drøftelse af de igangværende internationale drøftelser af reformer af den

finansielle regulering, sikring af tilstrækkelige og effektive globale finansielle sik-

kerhedsnet til lande med betalingsbalanceproblemer, samt reformer af de interna-

tionale finansielle institutioner, herunder især IMF.

Finanspolitiske exitstrategier

På G20-topmødet ventes en drøftelse af den finanspolitiske situation i G20-

landene i lyset af krisen og behovet for international koordinering af landenes

finanspolitiske exitstrategier. International koordinering af G20-landenes finans-

politiske exitstrategier er vigtig med henblik på at sikre finanspolitisk holdbarhed

og med henblik på at undgå negative afsmittende effekter G20-landene imellem.

EU nåede på det ekstraordinære finansministermøde den 9. maj til enighed om en

række omfattende tiltag til sikring af den finansielle stabilitet i EU, og landene

forpligtede sig i den forbindelse til at optrappe de nationale finanspolitiske konso-

lideringstiltag i lyset af de betydelige finanspolitiske udfordringer og den seneste

udvikling på de finansielle markeder. En række EU-lande, herunder de europæiske

G20-lande, er omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, og

er således allerede ved at gennemføre finanspolitiske konsolideringer.

Fra EU's side lægges der i det fælles Terms of Reference til G20-finansminister-

mødet vægt på, at G20-landene koordinerer de finanspolitiske exitstrategier. For-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sinket exit fra de ekstraordinære finanspolitiske krisetiltag vil medføre betydelige

risici for holdbarheden af de offentlige finanser og for den finansielle stabilitet i

G20-landene. På G20-topmødet bør man således nå til enighed om klare princip-

per for finanspolitisk exit, som man allerede har gjort i EU, herunder i forbindelse

med det ekstraordinære EU-finansministermøde den 9. april 2010.

G20’s rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

På DER og på G20-topmødet ventes en drøftelse af implementeringen af G20-

landenes fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst. G20 finansmini-

strene ventes på mødet den 4.-5. juni – med udgangspunkt i analyser og anbefa-

linger fra IMF – at drøfte de økonomisk-politiske udfordringer mhp. forberedelse

af overordnede politikanbefalinger til G20-topmødet. Anbefalingerne, som ventes

forberedt af G20-finansministrene, forventes at være af overordnet karakter og

fokuseret på mulige tiltag, som G20-landene kan gennemføre umiddelbart mhp. at

opnå stærkere og mere balanceret vækst på mellemlang sigt. ECOFIN drøftede

EU’s fælles holdning til G20-rammerne på mødet den 18. maj, og den kommende

ECOFIN-drøftelse ventes at tage udgangspunkt heri.

G20 finansministrenes anbefalinger til G20-topmødet ventes at fokusere på hvor-

dan G20 som helhed, herunder de enkelte grupper af G20-lande med fælles øko-

nomisk-politiske udfordringer, kan bidrage til sikring af det overordnede mål om

stærk, bæredygtig og balanceret global vækst på mellemlangt sigt. Frem mod top-

mødet i november 2010 ventes G20 at evaluere resultaterne af den gennemførte

overvågning og de økonomisk-politiske anbefalinger mhp. eventuelle forbedringer

og konkretiseringer heraf, herunder overvejelser om landespecifikke anbefalinger.

Fra EU's side lægges vægt på, at alle G20-lande bør bidrage til sikringen af stærk,

bæredygtig og balanceret vækst, og fokus for den fælles G20-ramme bør primært

være på mellemlang sigt. Der er behov for troværdige mellemfristede finanspoliti-

ske konsolideringsstrategier mhp. at reducere underskud og gæld i G20-landene,

og der bør fokuseres på fremskyndelse af strukturelle reformer, der kan styrke

arbejdsmarkedet og øge produktiviteten, og derigennem styrke den private efter-

spørgsel. Fra EU's side lægges endvidere stor vægt på, at der i evalueringen inden

for G20-rammen tagen fuldt hensyn til de økonomisk-politiske aftaler og rammer

i EU og i euroområdet.

Finansiel regulering

DER og G20 ventes at drøfte de igangværende internationale initiativer til styrkel-

se af den finansielle regulering. En række regioner og lande, herunder EU, har

iværksat ambitiøse og detaljerede planer for reformer af reguleringen af den finan-

sielle sektor, hvilket også er afspejlet i de initiativer på G20-plan, som ventes drøf-

tet på G20-topmødet. Initiativerne inkluderer bl.a. styrkelse af makro-

overvågningen af risici i det finansielle system, ændringer i kapital- og likviditets-

krav til banker, ændring i internationale regnskabsstandarder, styrket regulering af

bl.a. kapital- og hedgefonde samt styrket indsats overfor skattely og andre ikke-

samarbejdsvillige jurisdiktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G20 ventes endvidere at drøfte mulige fælles initiativer til sikring af et ”fair og

betydeligt bidrag” fra den finansielle sektor til finansieringen af de offentlige om-

kostninger forbundet med finansielle redningspakker og til understøttelsen af den

finansielle stabilitet. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en kommende IMF-

rapport om emnet, som ventes præsenteret på G20-topmødet, og som ventes at

indeholde forslag til G20-landene om oprettelse og finansiering af finansielle sta-

bilitetsfonde i de enkelte lande. Der henvises til særskilt samlenotat herom.

Fra EU's side lægges der i det fælles Terms of Reference til G20-finansminister-

mødet vægt på, at der i forhold til finansiering fra den finansielle sektor til finan-

sielle kriser skal koordineres på globalt niveau, at initiativerne skal ses i sammen-

hæng med andre ændringer i den finansielle regulering og baseres på princippet

om at bidraget fra de finansielle institutioner skal tage højde for de risici, den en-

kelte institution bidrager med. Fra EU’s side lægges endvidere vægt på en konsi-

stent håndtering af de systemisk vigtige finansielle institutioner, på udvikling af

styrkede kapital- og likviditetskrav til banker, på implementering i G20 lande af

FSB’s aflønningsstandarder mv. for den finansielle sektor, på tiltag i forhold til

ikke-kooperative jurisdiktioner og på, at alle G20 lande sikrer implementering af

G20 konklusioner om hedgefonde.

Øvrige emner

DER og G20 ventes at drøfte behovet for yderligere styrkelser af de globale fi-

nansielle sikkerhedsnet, herunder evt. udvidelser af IMF’s låneinstrumenter. Den

aktuelle krise har demonstreret behovet for tilfredsstillende forebyggende foran-

staltninger i de enkelte lande såvel som regionalt og globalt, men også at der bør

sikres effektive og fleksible finansieringsmekanismer mhp. at understøtte lande,

der kommer i alvorlige betalingsbalanceproblemer. G20 har nedsat en arbejds-

gruppe, som skal evaluere behovet herfor, herunder se på erfaringerne under kri-

sen med IMF’s lånefaciliteter, som gennemgik en større ændring i 2009.

Endelig er det muligt, at man på G20-topmødet vil drøfte reformer af IMF mhp.

at sikre fremskridt i de igangværende drøftelser i især IMF’s bestyrelse om en kvo-

te- og stemmereform og en række øvrige styringsreformer. Formålet med refor-

merne er at styrke IMF’s effektivitet, legitimitet og globale repræsentativitet. Re-

formerne ventes afsluttet senest i januar 2011.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel sta-

bilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

EU’s forberedelse af G20 finansministermødet den 4.-5. juni 2010 blev forelagt Eu-

ropaudvalget til orientering den 12. april 2010 forud for rådsmødet (ECOFIN) den

18. maj 2010.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen bakker generelt op om en grundig forberedelse i EU af fælles input og

holdninger til G20-landenes øgede økonomisk-politiske og finansielle samarbejde,

idet der lægges vægt på, at den øgede overvågning og koordinering af de økono-

miske og finansielle politikker i G20 ikke sker på bekostning af de eksisterende

drøftelser af den globale økonomiske og makrofinansielle overvågning, som i vi-

dest muligt omfang bør forankres i IMF, hvor alle lande er repræsenteret.

Regeringen lægger vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-

stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og aftaler, herunder

for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske exitstrategier og

implementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

Andre landes holdninger

Der vurderes at kunne opnås enighed i ECOFIN og DER om fælles EU-

holdninger forud for G20-topmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5e(ii):

Forberedelse af DER den 17.-18. juni 2010:

Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfonde

(Følger snarest)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Konvergensrapporter fra Europa-kommissionen og

Den Europæiske Centralbank (ECB)

– optagelse af Estland i eurosamarbejdet

Resumé

På rådsmødet (ECOFIN) d. 8. juni 2010 ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’s

rapporter vedrørende konvergenssituationen i Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen,

Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige. Det er Kommissionens og ECB’s vurdering, at Estland

som det eneste land opfylder alle konvergenskriterier for deltagelse i euroen. Kommissionen har

således den 12. maj 2010 fremsat forslag om optagelse af Estland i eurosamarbejdet pr. 1. ja-

nuar 2011. 17 af de 27 EU-lande deltager således i eurosamarbejdet efter Estlands optagelse.

KOM(2010) 238

Baggrund og indhold

På rådsmødet (ECOFIN) d. 8. juni 2010 ventes en drøftelse af Kommissionens

og ECB’s rapporter hvori den øjeblikkelige situation for konvergensforløbet i de

EU-lande med dispensation fra ØMU’ens tredje fase – eurosamarbejdet vurderes.

I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst

hvert andet år, eller på anmodning fra et land med dispensation, gennem de så-

kaldte konvergensrapporter, aflægge beretninger til ECOFIN. Disse rapporter

undersøger, i hvilket omfang landene med dispensation opfylder adgangskravene

for deltagelse i ØMU’ens tredje fase.

Indholdet af konvergensrapporterne er underlagt Traktatens artikel 140 stk. 1.

Denne artikel kræver, at det undersøges hvorvidt hver af de pågældende EU-

medlemslandes nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut,

er forenelig med Traktatens artikel 130 og 131 (om ECB og de nationale central-

bankers uafhængighed m.v.), samt med statutten for Det Europæiske System af

Centralbanker (ESCB) og ECB. Dette aspekt vedrører den såkaldte juridiske kon-

vergens.

Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt landet med

dispensation har opnået en høj grad af økonomisk konvergens, der kan betragtes

som vedvarende og ikke blot midlertidig. Disse økonomiske konvergenskriterier

indebærer, at et EU-land forinden deltagelse i euroen er mulig, skal:



udvise en høj grad af prisstabilitet; dette vil fremgå af en gennemsnitlig in-

flationstakt i de foregående 12 måneder, som ligger under en referenceværdi

beregnet på baggrund af inflationstakten i de højst tre lande, der har opnået

de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet. Den 12-måneders referen-

ceperiode løber aktuelt fra april 2009 til marts 2010 og referenceværdien er

beregnet til 1,0 pct. Tallet er fremkommet ved at lægge 1,5 procentpoint til

det ikke-vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige 12-måneders inflations-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

takt i Portugal (-0,8 pct.), Estland (-0,7 pct.) og Belgien (-0,1 pct.). Disse

lande er den repræsentative gruppe som har udvist den største grad af pris-

stabilitet. Mange EU-lande oplevede negative inflationstakter i referencepe-

rioden. Påvirkningerne i EU-landene kan overordnet set tilskrives de samme

udefrakommende faktorer. På den baggrund udgør negative inflationsrater

et økonomisk relevant sammenligningsgrundlag. Den gennemsnitlige 12-

måneders inflation i Irland var -2,3 pct., og kan tilskrives virkningerne af

den økonomiske krise. Dette tal betragtes som en statistisk afviger, og ind-

går derfor ikke i beregningen af referenceværdien. Bag denne udelukkelse

ligger et ønske om, at sikre retfærdighed og ligebehandling i evalueringen af

prisstabilitetskriteriet.



opnå holdbare offentlige finanser; dette vil fremgå af, at medlemslandet har

opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort

underskud som fastslået i Traktatens artikel 126 stk. 6. Ligeledes er det et

krav, at det pågældende land på tidspunktet for undersøgelser ikke er under-

lagt en beslutning fra Kommissionen som fastslår, at et uforholdsmæssigt

stort underskud eksisterer. I henhold til Stabilitets- og Vækstpagten er refe-

renceværdierne 3 pct. og 60 pct. af BNP for henholdsvis den offentlige sal-

do og gæld. Det indebærer, at det offentlige budgetunderskud ikke må over-

stige 3 pct. af BNP, med mindre underskuddet er faldet væsentligt og ved-

varende, og har nået et niveau tæt på 3 pct., eller underskuddet er exceptio-

nelt og midlertidigt, og ligger tæt på 3 pct. Endvidere må den offentlige gæld

ikke overstige 60 pct. af BNP, med mindre gældskvoten mindskes tilstræk-

keligt og nærmer sig 60 pct. af BNP med en tilfredsstillende hastighed.

overholde de normale udsvingsmarginer i det europæiske systems valuta-

kursmekanisme (ERM II) i mindst to år forud for undersøgelsen uden deva-

luering over for euroen og forekomsten af særlige spændinger i øvrigt. Den

betragtede periode hvori ovennævnte skal være opfyldt løb fra 24. april

2008 til 23. april 2010.

dokumentere den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten med

dispensation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen,

som afspejlet i de gennemsnitlige nominelle langfristede rentesatser. I refe-

renceperioden fra april 2009 til marts 2010 er referenceværdien beregnet til

6,0 pct. Tallet er fremkommet ved at lægge 2 procentpoint til det ikke-

vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige lange rente i Portugal (4,2 pct.)

og Belgien (3,8 pct.), som er den repræsentative gruppe af lande som har

udvist den største grad af prisstabilitet. Estland indgår ikke i beregningen af

referenceværdien for den lange rente, da en sådan rente ikke forefindes.



Der tages som beskrevet i Traktatens artikel 140 stk. 1 også andre relevante fakto-

rer i betragtning når EU-landenes bestræbelser på at opfylde konvergenskriterier-

ne vurderes. Dette er forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betalingsbalancens løbende poster samt enhedslønomkostninger og andre prisin-

deks.

På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra deltagelse

i ØMU’ens tredje fase af Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn,

Polen, Rumænien, Sverige, Danmark og Storbritannien. Danmark og Storbritanni-

en har særlig status som følge af forbeholdene overfor ØMU’ens tredje fase, og er

således ikke genstand for en løbende evaluering af Kommissionen og ECB.

Nye

EU-lande er forpligtigede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat at de opfyl-

der adgangskravene som beskrevet i Traktaten.

Den øjeblikkelige situation i forhold til opfyldelsen af konvergenskriterierne for de

9 EU-lande med dispensation, fremgår af tabellen nedenfor.

Status for opfyldelse af konvergenskriterierne i EU-landene med dispensation - maj 2010

Offentlig

saldo (pct.

af BNP,

2009)

Bulgarien

-3,9

Offentlig

gæld (pct.

af BNP,

2009)

14,8

1,7

6,9

Inflation

(pct.)

Lange rente

(pct.)

Opfyldelse af

ERM II-

kriteriet

(Deltager

endnu ikke)

(Deltager

endnu ikke)

Nej

(Deltager

endnu ikke)

(Deltager

endnu ikke)

(Deltager

endnu ikke)

(Deltager

endnu ikke)

Nej

Lovgivnings-

forenelighed

Nej

Tjekkiet

Estland

Letland

Litauen

Ungarn

-5,9

-1,7

-9,0

-8,9

-4,0

35,4

7,2

36,1

29,3

78,3

0,3

-0,7

0,1

2,0

4,8

4,7

12,7

12,1

8,4

Nej

Polen

-7,1

51,0

3,9

6,1

Rumænien

-8,3

23,7

5,0

9,4

Sverige

-0,5

42,3

2,1

3,3

Kilde:

Anm.:

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for 2010

Fed skrift markerer, at kriteriet er opfyldt. Referenceværdierne for henholdsvis inflati-

onstakten og den lange rente er beregnet til 1,0 og 6,0 pct.

12 måneders gennemsnit, april 2009 - marts 2010

Estland har ikke langfristede statsobligationer.

Lovgivningen i Estland er i overensstemmelse med Traktaten og ESCB/ECB-statutten,

givet at udkastet til loven om ændring af Eesti Pank (Estlands nationalbank) vedtages

rettidigt i den form, det blev forelagt ECB til høring d. 18. februar 2010, og ophævelsen

af loven om valuta og loven om sikkerhed for den estiske kroon træder i kraft til tiden.

Estland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Kommissionens vurdering, at kun Estland opfylder samtlige konvergens-

kriterier.



Lovgivningen

i Estland inklusiv nationalbankens statut er i overensstem-

melse med Traktatens artikel 130 og 131 samt ESCB/ECB-statutten.

Den 12-måneders gennemsnitlige

inflation

fra april 2010 til marts 2009 i

Estland har været -0,7 pct. og dermed markant under referenceværdien på

1,0 pct. Inflationen i Estland har tidligere været meget ustabil og omskifte-

lig. Der observeredes en nedafgående trend i inflationen indtil 2003. Deref-

ter steg inflationen markant. Den toppede i 2008 på 10,6 pct., og faldt der-

efter til 0,2 pct. i 2009. Inflationsudviklingen frem til 2008 skal ses på bag-

grund af en meget høj real BNP-vækst med klare tegn på overophedning

kombineret med tiltagende lønstigninger ofte klart højere end produktivi-

tetsvæksten. På trods af at den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i

øjeblikket befinder sig under referenceværdien og forventes at blive der i en

længere periode, er det vigtigt med fortsat stor opmærksomhed rettet mod

prisstabilitet i Estland og den fortsatte inflationskonvergens mod udviklin-

gen i eurozonen.

Estland har aldrig været i proceduren for uforholdsmæssigt store under-

skud. De

offentlige finanser

udviklede sig positivt mellem 2002 og 2007. I

2008 udgjorde budgetunderskuddet 2,7 pct. af BNP og 1,7 pct. af BNP i

2009. Kommissionen forventer et underskud på 2,5 pct. af BNP i både

2010 som 2011. Den offentlige gæld udgjorde i 2009 7,2 pct. af BNP, hvil-

ket er det laveste i hele EU.

Estland har

deltaget i ERM II

siden den 28. juni 2004, og vil således have

deltaget i valutakursstyringsmekanismen i over to år på tidspunktet for Rå-

dets endelige beslutning i juli 2010. Valutakurspolitikken har i 18 år siden

genindførelsen af den estiske kroon været styret gennem et såkaldt

Currency

Board Arrangement

(CBA) med en fast kurs overfor først D-marken og der-

næst euroen. I de to år forud for konvergensvurderingen har den estiske

kroon ligget tæt på centralkursen over for euroen uden alvorlige spændin-

ger.

Som et resultat af Estlands meget lave offentlige gæld og sammensætningen

heraf hvad angår løbetid og valuta, er der ingen

lange renter

til vurdering af

konvergensens holdbarhed. En kvalitativ bedømmelse baseret på relevante

markedsvariable indikerer, at opfattelsen af risici ved investering i kroon-

denominerede aktiver steg under krisen og faldt hen mod slutningen af

2009. Dette støtter den bedømmelse, at Estland opfylder kriteriet for den

lange rente.

Andre faktorer

har også været lagt til grund for den samlede konvergens-

vurdering af Estland. Disse faktorer er betalingsbalancen og markedsinte-

grationen herunder integration af produktmarkederne og de finansielle mar-

keder i EU. På betalingsbalancens løbende poster forventes et overskud i

2010 og 2011. Den estiske økonomi er samtidig meget velintegreret i EU.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen og ECB vurderer, at en fortsat tilfredsstillende økonomisk kon-

vergens i Estland nødvendiggør en økonomisk politik, som sikrer den makroøko-

nomiske stabilitet, herunder fastholder prisstabilitet. Estland bør sigte mod at op-

nå et budgetoverskud, som er i overensstemmelse med deres strategi på mellem-

lang sigt, og om nødvendigt være parate til at træffe kontracykliske foranstaltnin-

ger til at modvirke risikoen for overophedning. Det er endvidere vigtigt, at bud-

getkonsolideringstiltagene på budgettets udgiftsside fastsættes som planlagt i 2010,

og at der planlægges yderligere tiltag i 2011 og årene derefter. Kommission opfor-

drer Estland til fortsat at føre en forsigtig finanspolitik og implementere nødven-

dige strukturelle reformer.

Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) vurderer, at Estland som

det eneste EU-land med dispensation opfylder betingelserne for at kunne deltage i

eurosamarbejdet fra den 1. januar 2011. Landet har opnået juridisk kompatibilitet

og opfylder på tilfredsstillende vis de økonomiske konvergenskriterier og øvrige

relevante faktorer.

På den baggrund har Kommissionen indstillet til Rådet, at Estland bliver optaget

som det 17. medlem af eurosamarbejdet den 1. januar 2011. Den formelle beslut-

ning om Estlands optagelse i eurosamarbejdet ventes taget på rådsmødet for EU's

økonomi- og finansministre d. 13. juli 2010 efter en høring i Europa-Parlamentet

og efter EU's stats- og regeringschefers drøftelse af Estlands optagelse på EU-

topmødet d. 17.-18. juni 2010.

I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 2 træffer ECOFIN på forslag af Kommis-

sionen og efter høring af Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- og

regeringschefer afgørelse på baggrund af Kommissionens og ECB’s konvergens-

rapporter om, hvilke medlemsstater med dispensation der opfylder de nødvendige

betingelser baseret på kriterierne i artikel 140 stk. 1, og ophæver de pågældende

medlemsstaters dispensation.

ECOFIN træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret

flertal af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen

som valuta. Disse medlemmer træffer afgørelse inden for seks måneder efter, at

Rådet har modtaget Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentets holdning

Sagen vedrørende Estlands optagelse i eurosamarbejdet er blevet drøf

tet

blive som følger: ECON d. 2. juni 2010 og på plenarmøde d. 14. juni 2010 og i ECOFIN d. 13. juli 2010.

i Europa-

Parlamentets udvalg for Økonomi og Valuta (ECON) d. 20. maj 2010. Afstemningerne i de forskellige organer ventes at

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konvergensrapporterne fra Kommissionen og ECB er ikke tidligere forelagt Folke-

tingets Europaudvalg.

Forhandlingssituationen

Sagen drøftes i den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) d. 27.-28. maj

2010. Der forventes enighed blandt medlemslandene om at tage konvergensrap-

porterne til efterretning og støtte den vurdering, at Estland opfylder alle konver-

genskriterier for deltagelse i euroen.

Holdning

Dansk holdning



Regeringen støtter Kommissionens og ECB’s vurderinger af konvergenssi-

tuationen i medlemslandene med dispensation, og støtter, at Estland opfyl-

der de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen.

Andre landes holdninger



Alle EU-lande ventes at støtte Kommissionens og ECB’s konvergensrap-

porter omhandlende Estland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Resumé

Pensioner

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner vedrørende holdbarheden af EU-landenes pensi-

onssystemer. Der er gennemført pensionsreformer i mange EU-lande indenfor det seneste årti,

men reformer, der reducerer eller finansierer udgifter relateret til aldring ventes fortsat at være en

væsentlig udfordring for de offentlige finanser på lang sigt. I lyset af den aktuelle krise er det

vigtigt, at de offentlige finanser konsolideres og gælden reduceres for at bidrage til finansieringen af

fremtidige stigninger i aldringsrelaterede udgifter. Der ventes enighed om at understrege vigtighe-

den af at fortsætte indsatsen for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser i lyset af den de-

mografiske udvikling, herunder gennem konsolidering af de offentlige finanser og gældsreduktion,

øget beskæftigelse og produktivitet, samt reformer af pensionssystemer mv.

Baggrund

ECOFIN ventes på det kommende møde at drøfte konklusioner vedr. pensions-

systemernes langsigtede holdbarhed med afsæt i en foreløbig rapport udarbejdet af

udvalget for økonomisk politik (EPC) og udvalget for social beskyttelse (under

beskæftigelses- og socialministerrådet – EPSCO).

Pensionsrapporten beskriver de væsentligste karakteristika for de pensionsrefor-

mer, der er gennemført i EU-landene de seneste 10 år. Derpå vurderes reformer-

nes effekt på pensionssystemernes ydelser og betydning for udviklingen i de ald-

ringsrelaterede omkostninger og den finanspolitiske holdbarhed.

Rapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de aldersrelaterede

ændringer i de offentlige finanser frem til 2060, som fremlagt i en separat rapport

fra april 2009 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report 2009),

samt de seneste vurderinger af landenes finanspolitiske holdbarhed, som er frem-

lagt i september 2009 (Sustainability report 2009), begge udarbejdet af Kommissi-

onen og udvalget for økonomisk politik (EPC). ECOFIN ventes at vedtage

rådskonklusioner om rapporten på baggrund af drøftelsen heraf.

Den endelige rapport ventes forelagt ECOFIN i slutningen af 2010.

Indhold

Konklusionerne ventes at hilse den foreløbige rapport velkommen og gentage

Rådets opbakning til holdbare pensionssystemer samt de tre ben i den såkaldte

Stockholm-strategi for håndtering af aldringen (vedtaget af Rådet i marts 2001),

gennem gældsreduktion, øget beskæftigelse og produktivitet samt reformer af

pensionssystemet samt sundheds- og plejesektoren. Konklusionerne ventes at

understrege vigtigheden af yderligere strukturelle reformer, der kan øge den lang-

sigtede finanspolitiske holdbarhed og dermed fortsat udgøre grundlaget bæredyg-

tige pensioner. Konklusionerne ventes at imødese den endelige rapport i slutnin-

gen af 2010, som skal præsentere de generelle og lande-specifikke hovedudfor-

dringer og dermed danne basis for politikvalg vedr. moderniseringen af Europas

pensionssystemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den forløbige rapport fra EPC/SPC har følgende hovedindhold:

Hovedtræk i pensionsreformer de seneste 10 år

Mange lande har gennemført reformer med fokus på dels højere tilbagetræknings-

alder, herunder ved at begrænse tidlige tilbagetrækningsordninger, samt en udbre-

delse af pensionssystemet for ikke-dækkede grupper. Derudover har der været en

tendens til, at dele af pensionssystemet er blevet opsparingsbaseret, således at det

samlede pensionssystem indeholder både skattefinansierede og opsparingsbasere-

de elementer. Mange reformer har således medført en tættere sammenhæng mel-

lem bidrag til pensionsordninger og pensionsudbetalinger, ligesom en del har ind-

ført ændringer af indekseringsregler. Idet reformerne medfører tættere sammen-

hæng mellem bidrag og udbetalinger, herunder gennem øget anvendelse af opspa-

ringsbaserede pensionssystemer, vil individuelle forhold vedr. beskæftigelse og

tilbagetrækning i højere grad påvirke pensionsudbetalingerne, hvilket styrker til-

skyndelsen til at arbejde. En anden konsekvens af mere opsparingsbaserede pen-

sionssystemer er, at pensionsudbetalingerne generelt bliver mere afhængige af

makroøkonomiske forhold, herunder afkast på aktiver o.l.

Vurdering af pensionssystemernes holdbarhed

Det vurderes, at den teoretiske dækningsgrad

vil falde fra 2006 til 2046 i 14 med-

lemslande, primært som følge af indekseringsregler eller reduktioner i pensions-

udbetalinger. For en række lande ventes dækningsgraden at være uændret, mens

dækningsgraden ventes at stige i lande, hvor dækningsgraden i 2006 var meget lav.

Derudover ventes dækningsgraden i Danmark at stige, hvilket afspejler modnin-

gen af de private pensionsordninger herunder især arbejdsmarkedspensioner.

Der er gennemført fremskrivninger af de aldersrelaterede udgifter frem til 2060 i

Ageing Report 2009. De gennemførte pensionsreformer vil i vidt omfang betyde

en højere gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i 2060, hvorved erhvervsdeltagelsen

og beskæftigelsen vurderes at stige væsentligt. På trods af dette ventes pensions-

udgifternes andel af BNP at stige fra 2007 til 2060 i langt de fleste lande. For

Danmark ventes stort set uændrede pensionsudgifter som andel af BNP. I opgø-

relsen af den samlede finanspolitiske holdbarhed, hvor aldringsrelaterede udgifter

har en væsentlig betydning, vurderes stort set alle lande at have holdbarhedsgab,

dvs. et behov for en permanent styrkelse af de offentlige finanser for at sikre lang-

sigtet holdbarhed. Danmark vurderes i EU’s beregning ikke at have et holdbar-

hedsgab. Det bemærkes at vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed både for

Danmark og for EU-landene generelt vurderes at undervurderer holdbarhedspro-

blemet, blandt andet fordi beregningerne er fra medio 2009 og baserer sig på tal

for de offentlige finanser før krisen og ikke de aktuelle større strukturelle under-

skud.

Pensionsudbetaling i forhold til løn året før for en hypotetisk person, der antages at være mand, arbejder i 40 år og går på

pension som 65-årig. Rapporten baseres på dette punkt på ’Updates of current and prospective theoretical pension repla-

cement rates 2006-2046’. udarbejdet af ISG- SPC.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Krisens betydning

Den aktuelle økonomiske krise har medført store underskud og forøgelse af gæl-

den i EU-landene. Det understreges, at konsolideringen af de offentlige finanser,

med afsæt de aftalte principper for exit-strategien vedtaget af ECOFIN i oktober

2009, er væsentlig for at sikre håndteringen af de demografiske udfordringer. Der-

udover har krisen betydet, at værdien af de private pensionsopsparinger er faldet. I

lyset af, at de omtalte pensionsreformer medfører en større individuel risiko og en

større vægt på opsparingsbaserede pensionssystemer, fremhæves det som væsent-

ligt at sikre en passende beskyttelse af de individuelle opsparinger i pensionssel-

skaberne mv.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-

porten og rådskonklusionerne fører til gennemførelsen af reformer og/eller kon-

soliderig af de offentlige finanser, der forbedrer holdbarheden af de offentlige

finanser i EU-landene, vil dette have positive samfundsøkonomiske konsekvenser

for Danmark og EU-landene som helhed.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rapporten om

de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report 2009), hvis fremskrivnin-

ger refereres i rapporten, blev drøftet på ECOFIN den 5. maj 2009 og blev i den

forbindelse fremlagt i Folketingets Europaudvalg den 30. april 2009 til orientering.

Tilsvarende blev rapporten om finanspolitisk holdbarhed, hvis resultater refereres

i rapporten, drøftet på ECOFIN d. 10. november 2010 og blev i den forbindelse

fremlagt i Folketingets Europaudvalg den 6. november 2009 til orientering.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er generelt enig i pensionsrapporten og støtter udkastet til rådskonklu-

sioner. Pensionsrapporten og rådskonklusionerne understreger at håndteringen af

de demografiske udfordringer for den finanspolitiske holdbarhed fortsat bør have

opmærksomhed også i lyset af den aktuelle krise.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til pensionsrapporten og indholdet af rådskonklu-

sionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9a:

Resumé

Siden sidst - Styrket økonomisk-politisk samarbejde

Den 21. maj 2010 blev første møde afholdt i taskforcen om styrkelse af det økonomisk-politiske

samarbejde i EU. Mødet viste bl.a., at der er meget bred enighed om behovet for en styrket Sta-

bilitets- og Vækstpagt og især en styrket implementering af Pagtens regler.

Baggrund og indhold

I forbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 25.-26. marts 2010 blev der

givet mandat til DER-formanden Van Rompuy om at nedsætte en taskforce, som

skal fremlægge forslag til at styrke budgetdisciplinen i EU (Stabilitets- og Vækst-

pagten) samt udvikle rammer for økonomisk krisestyring i EU. Taskforcen ledes

af DER-formanden, består af finansministrene og vil desuden have deltagere fra

ECB og Kommissionen. Danmarks medlem af taskforcen er finansminister Claus

Hjort Frederiksen. Samtidig anmodede DER Kommissionen om inden juni 2010

at fremsætte forslag til styrkelse af det økonomiske samarbejde blandt eurolandene

i henhold til Traktatens artikel 136

Kommissionen har på den baggrund den 12. maj 2010 præsenteret en meddelelse

med en række overordnede forslag til styrket økonomisk-politisk samarbejde.

Meddelelsen, som er en slags ”idékatalog”, vil blive drøftet blandt EU-landene,

bl.a. i taskforcen, og på baggrund af disse drøftelser vil Kommissionen fremsætte

en række konkrete forslag i de kommende måneder.

Det første møde i taskforcen blev afholdt den 21. maj 2010. Formanden har of-

fentliggjort nogle overordnede konklusioner på basis af mødet

og konkluderer

bl.a., at der var enighed om fire hovedtemaer: 1) Større budgetdisciplin i kraft af

en styrket og mere effektiv Stabilitets- og Vækstpagt, 2) samarbejde om at reduce-

re makroøkonomiske ubalancer og divergerende udviklinger i konkurrenceevne,

især i euroområdet, 3) behovet for en effektiv krisehåndteringsmekanisme, og 4)

styrket økonomisk governance mhp. at kunne handle hurtigere, mere effektivt og

koordineret.

De næste møder i taskforcen forventes afholdt den 7. juni og 12. juli forud for

ECOFIN-møderne den 8. juni og 13. juli. Taskforcens møder vil blive forberedt

af en Sherpa-komité under ledelse af formanden for den Økonomiske og Finan-

sielle Komité (EFC) og med deltagelse af landenes EFC-medlemmer.

Oprindelig havde taskforcen frist for at fremlægge konkrete forslag inden udgan-

gen af 2010, men arbejdet er blevet fremskyndet i lyset af den økonomiske udvik-

Lissabontraktaten indeholder en ny artikel (artikel 136), som giver eurolandene mulighed for at vedtage initiativer til

styrkelse af koordinationen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin samt udstikke økonomisk-politiske retnings-

linjer for eurolandene.

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/114606.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ling den seneste måned. Taskforcen skal således fremlægge en fremskridtsrapport

til DER den 17. juni og en endelig rapport til DER i oktober.

Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-politisk samarbejde

Den økonomiske udvikling i forbindelse med den internationale krise har med-

ført, at alle EU-landene, særligt Grækenland, i varierende omfang fremadrettet står

over for store udfordringer i forhold til at konsolidere de offentlige finanser. Sam-

tidig har krisen vist konsekvenserne forbundet med at have vedvarende makro-

økonomiske og finansielle ubalancer. Derfor foreslår Kommissionen en række

tiltag til at styrke det økonomisk-politiske samarbejde i EU, herunder styrkelse af

Stabilitets- og Vækstpagten.

Det er fortsat uklart, hvori de konkrete forslag vil bestå. Det er endvidere uklart, i

hvilket omfang initiativerne vil gælde for alle EU-landene eller kun eurolandene.

Kommissionen lægger op til, at de fleste af initiativerne skal gælde for alle EU-

lande, men foreslår samtidig ekstra bestemmelser og tættere koordination blandt

eurolandene, blandt andet baseret på Traktatens artikel 136.

Hovedelementerne i Kommissionens meddelelse er:



Øget økonomisk-politisk koordination

Styrket efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten og dybere finanspo-

litisk koordination

Bredere overvågning af udviklingen i makroøkonomi og konkurren-

ceevne i euroområdet

Integreret økonomisk-politisk koordination: Et ”Europæisk Semester”

Udvikling af en mekanisme til krisehåndtering for eurolandene

Ad 1a: Styrket efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten og dybere finanspolitisk

koordination

Initiativerne til styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten har til formål at forbedre

incitamenterne til at efterleve Pagtens regler og vedrører både den forebyggende

del af Pagten og den korrigerende del af Pagten. Initiativer, som indebærer æn-

dring af Stabilitets- og Vækstpagten, vil skulle vedtages blandt alle EU-landene.

Kommissionen foreslår bl.a. følgende:



Styrket anvendelse af sanktioner og styrkede incitamenter til at føre sund

finanspolitik, herunder eventuelt mulighed for sanktioner (fx et rentebæren-

de depositum) i den forebyggende del af Pagten, fx over for manglende

fremskridt mod landenes mellemfristede budgetmål (MTO’er)).

Tiltag der styrker sammenhængen mellem EU’s og landenes finanspolitiske

rammer, fx krav om nationale rammer, der indeholder bestemmelser om de

mellemfristede budgetmål.

Hurtigere og mere automatisk gennemførelse af underskudsproceduren,

særligt for lande der gentagne gange overtræder Pagtens regler.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Øget fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed, herunder bl.a.

mulighed for at underskudsproceduren kan iværksættes på basis af niveauet

og udviklingen i den offentlige gæld.

Bredere anvendelse af EU’s budget som incitament til at efterleve Pagtens

regler.

Ad 1b: Bredere overvågning af udviklingen i makroøkonomi og konkurrenceevne

i euroområdet

Initiativerne til bredere økonomisk overvågning rækker ud over den budgetmæssi-

ge dimension og forventes at indebære bredere fokus på makroøkonomiske uba-

lancer, herunder udviklingen i konkurrenceevne og betalingsbalancer. Kommissi-

onen lægger op til, at reglerne om overvågning af makroøkonomiske ubalancer

bliver udmøntet i en ny forordning baseret på Traktatens artikel 136 og dermed

kun skal gælde for eurolandene. Kommissionen foreslår bl.a. følgende:



Overvågning baseret på makroøkonomiske indikatorer, herunder betalings-

balancen, aktiv/passiv-position ift. udlandet (nettogælden), produktivitet og

enhedslønomkostninger, reale effektive valutakurser, kredit til den private

sektor, aktivpriser mv.

Hvis nogle indikatorer signalerer væsentlige økonomiske problemer, skal

Kommissionen gennemføre en dybdegående analyse af problemerne, som

kan danne basis for opfordringer fra Rådet til medlemslande om at udbedre

problemerne. Hvis de pågældende medlemslande ikke gennemfører passen-

de tiltag inden for en given frist, vil Rådet kunne øge overvågningen af de

pågældende lande og eventuelt – på forslag af Kommissionen – udstede an-

befalinger til den økonomiske politik. Anbefalinger vil evt. også kunne blive

udstedt til euroområdet som helhed.



Ad 2: Integreret økonomisk-politisk koordination: Et ”Europæisk Semester”

Initiativerne til at skabe en integreret europæisk koordination af den økonomiske

politik forventes bl.a. at lægge op til en anden timing af overvågningen, herunder

at EU i højere grad får mulighed for ”ex ante koordination”, dvs. drøftelser af

landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik. Kommissi-

onen lægger op til, at initiativerne som udgangspunkt skal gælde for alle EU-lande,

dog med øget koordination for eurolandene ift. deres finanslove. Kommissionen

foreslår bl.a. følgende:



Styrket synergi mellem de forskellige overvågningsinstrumenter, herunder at

henstillinger i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud også af-

spejler udfaldet af den bredere makroøkonomiske overvågning. Fx kan be-

tydelige makroøkonomiske ubalancer indebære anbefalinger om mere ambi-

tiøse budgetmål. Endvidere kan vurderinger af ubalancer og beslutninger

om politikanbefalinger inddrage bidrag fra den nye fælles europæiske ma-

krotilsynsmyndighed, ’European Systemic Risk Board’ (ESRB).

Horisontal overvågning tidligt i kalenderåret, hvor DER – på basis af analy-

tiske bidrag fra Kommissionen – identificerer udfordringer for EU og euro-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



området og udstikker strategiske retningslinjer, som EU-landene kan tage

højde for i deres stabilitets- og konvergensprogrammer samt Nationale Re-

formprogrammer, der eventuelt kan afleveres og behandles samtidigt for at

bidrage til konsistens mellem finanspolitiske strategier og strukturreformer.

Aflevering af stabilitets- og konvergensprogrammer i 1. halvår (i stedet for

som nu i slutningen af året), således at EU-landene kan tage højde for vur-

deringerne og Rådsudtalelserne om programmerne i forberedelsen af deres

finanslove for det efterfølgende år.

Vurdering af den finanspolitiske situation i euroområdet som helhed på

basis af stabilitetsprogrammerne, herunder mulighed for i særlige tilfælde at

kunne bede et euroland om at revidere sine planer for det kommende års fi-

nanslov, fx hvis et lands finanspolitik vurderes at være i klar strid med reg-

lerne og have særlige negative effekter for andre lande.

Ad 3: Udvikling af en mekanisme til krisehåndtering for eurolandene

På det ekstraordinære ECOFIN-møde den 9. maj 2010 blev der vedtaget en mid-

lertidig (3-årig) europæisk mekanisme til sikring af finansiel stabilitet på i alt 500

mia. euro. Mekanismen består dels af en permanent lånefacilitet på 60 mia. euro,

hvor alle EU-lande stiller garanti, dels en supplerende 3-årig facilitet på 440 mia.

euro, som er en facilitet for eurolande, tegnet af eurolande. Kommissionens før-

steprioritet er at gøre denne mekanisme operationel, og på basis af erfaringerne

forventer Kommissionen på længere sigt at fremsætte forslag om en permanent

krisemekanisme.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Taskforcens arbejde og Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Taskforcens arbejde og Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Taskforcens arbejde og Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfunds-

økonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik sagen om Kommissionens meddelelse forelagt til

orientering forud for ECOFIN den 18. maj 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter overordnet de initiativer, Kommissionen har præsenteret i sin

meddelelse. Resultatet af arbejdet bør generelt styrke Stabilitets- og Vækstpagten

ved bl.a. at udvikle en mere effektiv præventiv del, der sikrer, at landene arbejder

for at opnå strukturel balance, især gennem bedre incitamenter til at konsolidere

de offentlige finanser i gode tider.

Samtidig støtter regeringen en bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer i det

finanspolitiske samarbejde. En bredere økonomisk overvågning er relevant for alle

EU-lande, særligt også landene der fører fastkurspolitik inden for rammerne af

ERMII-samarbejdet, og den bredere overvågning af ubalancer bør derfor som

udgangspunkt også komme til at gælde for landene uden for eurosamarbejdet.

Regeringen støtter ligeledes overordnet konceptet med en bedre ”ex ante koordi-

nation” af finanspolitikken, men i lyset af de nationale finanslovsprocesser vil ko-

ordination i foråret, evt. baseret på en fremrykning af stabilitets- og konvergens-

programmerne, skulle baseres på regeringernes overordnede planer for den øko-

nomiske politik, som efterfølgende udmøntes i finanslovsforslag i henhold til og

fuldt ud respekterer de nationale procedurer.

Andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt en styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i

EU. Der er meget bred enighed om behovet for en styrket Stabilitets- og Vækst-

pagt og især en styrket implementering af Pagtens regler.