PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
3022+3023 - Almindelige Anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 2. juni 2010

Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

den 14.-15. juni 2010

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 ............................................................ 3

2. Etablering af Den Fælles Udenrigstjeneste .............................................................................. 6

3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af Borgerinitiativet ............................ 11

4. Kommissionens strategiske rapport om implementering af samhørighedsprogrammerne

2010 ............................................................................................................................................... 14

5. Regionerne i den yderste periferi ............................................................................................. 17

6. Regeringskonference om overgangsforanstaltninger vedr. sammensætningen af Europa-

Parlamentet................................................................................................................................... 19

7. Europa 2020 ............................................................................................................................. 22

8. Iran ........................................................................................................................................... 30

9. Det vestlige Balkan .................................................................................................................. 33

10. EU’s kriserespons i relation til Haiti ..................................................................................... 36

11. Cuba ........................................................................................................................................ 38

12. Korfu-processen ..................................................................................................................... 40

13. Somalia, Østafrika og pirateri ................................................................................................ 42

14. Georgien ................................................................................................................................. 44

15. Sudan ...................................................................................................................................... 46

16. Børnearbejde .......................................................................................................................... 49

17. MDG’erne (2015-målene) ........................................................................................................ 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18. Skat og udvikling .................................................................................................................... 53

19. Arbejdsdeling mellem lande (Cross-Country Division of Labour)........................................ 55

20. Orienteringsdebat om kønsaspektet og udvikling med udgangspunkt i udkast til EU

handlingsplan for ligestilling og kvinders muligheder i udviklingssamarbejdet 2010-2015 ....... 57

21. EU’s integrerede maritime politik ......................................................................................... 59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010

9282/10

Nyt notat

1. Resumé

Der foreligger endnu ikke et udkast til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010.

Et af hovedemnerne for Det Europæiske Råd den 17. juni ventes igen at være Europa 2020-strategien, som

forventes endelig vedtaget på Det Europæiske Råd. Et andet hovedemne ventes at være den økonomiske og fi-

nansielle situation med fokus på status for exit-strategier samt diskussion om styrket økonomisk koordination.

Det Europæiske Råd vil også fastsætte EU’s position i forhold til G20-topmødet i Toronto den 26.-27. juni

2010. Endvidere ventes man på Det Europæiske Råd at påbegynde forberedelserne af møde i FN i New York

vedrørende status for 2015-målene. Kommissionen vil på Det Europæiske Råd præsentere dens rapport om

klimaforandringer. Derudover vil formanden for EU’s refleksionsgruppe præsentere gruppens for nylig fremlagte

rapport. Endelig vil Det Europæiske Råd skulle tage stilling til Rådets konklusioner på evalueringen af imple-

menteringen af den europæiske pagt om indvandring og asyl.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at Det Europæiske Råd vil skulle tage stilling til Kommis-

sionens udtalelse om Island med henblik på at åbne optagelsesforhandlingerne. Endelig kan det heller ikke ude-

lukkes, at der på mødet vil være en drøftelse af en række udenrigspolitiske emner, som endnu ikke er præciseret.

Formandskabets udkast til konklusioner vil blive tilsendt udvalget, så snart det foreligger.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 er et ordinært møde. I henhold til gældende

praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Et af hovedemnerne for Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 ventes at være Europa 2020-

strategien, som forventes endelig vedtaget på Det Europæiske Råd. Der henvises til separat

samlenotat vedr. Europa 2020-strategien.

Et andet hovedemne ventes at være den økonomiske og finansielle situation. Fokus ventes at

være status for arbejdet med exit-strategier og finanspolitiks konsolidering i medlemslandene.

Endvidere ventes DER at gøre status over diskussionerne vedrørende styrket økonomisk koor-

dination; på baggrund af blandt andet Kommissionens meddelelse af 12. maj 2010 samt status-

rapport for arbejdet i Van Rompuy task forcen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 vil i øvrigt fastsætte EU’s position i forhold til G20-

topmødet i Toronto den 26.-27. juni 2010, herunder drøftelse af arbejdet med styrket finansielt

tilsyn samt finansiel regulering. Fokus ventes blandt andet på spørgsmålet om den finansielle

sektors bidrag til finansiel krisestyring i forlængelse af Kommissionens meddelelse herom af 26.

maj 2010.

Endvidere ventes man på Det Europæiske Råd at påbegynde forberedelserne af højniveau mø-

de i New York vedrørende status for 2015-målene i forbindelse med FN’s 65. generalforsam-

ling i september 2010.

Kommissionen vil på Det Europæiske Råd præsentere dens meddelelse om klimaforandringer.

Herunder ventes en indledende drøftelse af meddelelsen med særligt fokus på EU’s ambition

for reduktion i udledning af drivhusgasser.

Derudover vil formanden for EU’s refleksionsgruppe præsentere gruppens rapport. Endelig vil

Det Europæiske Råd skulle tage stilling til Rådets konklusioner på evalueringen af implemente-

ringen af den europæiske pagt om indvandring og asyl.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen. Det kan på

nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 vil skulle tage

stilling til Kommissionens udtalelse om Island med henblik på at åbne optagelsesforhandlinger-

ne med Island. Endelig kan det ikke udelukkes, at der på mødet vil være en drøftelse af en ræk-

ke udenrigspolitiske emner, som endnu ikke er præciseret.

Der vil som vanligt blive udarbejdet et udkast til konklusionstekst for Det Europæiske Råd,

som vil blive drøftet inden topmødet på det kommende Råd for almindelige anliggender den

14. juni 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Det første udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 foreligger endnu

ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konse-

kvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter,

målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En evt. beslutning om åbning af optagelsesforhandlinger med Island vil ikke på nuværende

tidspunkt have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Med udgangspunkt i formandskabets udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske

Råd den 17. juni 2010 forventer regeringen at kunne tage formandskabets orientering om det

første udkast til konklusioner til efterretning, idet regeringen lægger op til at støtte, at der indle-

des optagelsesforhandlinger med Island.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Etablering af Den Fælles Udenrigstjeneste

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 10.-11.

maj 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Udenrigsrepræsentant Catherine Ashton har fremlagt forslag til etablering af den Fælles Udenrigstjeneste som en

separat tjeneste mellem Rådssekretariatet og Kommissionen. Tjenesten vil blive sat sammen af eksisterende tjene-

stegrene i Rådssekretariatet og Kommissionen, mens der også vil være mulighed for udsendelse af personale fra

medlemsstaternes diplomatiske tjenester.

Rådet nåede i kredsen af udenrigsministre til enighed om forslaget på mødet den 26. april 2010. Forhandlinger-

ne med Europa-Parlamentet, som formelt skal høres om forslaget, og hvis medvirken kræves til fastlæggelsen af

en række nødvendige følgeretsakter, er igangsat. På Rådsmødet den 14.-15. juni 2010 ventes formandskabet at

give en status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Fra dansk side søges det aktivt at bidrage til en konstruktiv etableringsproces for den Fælles Udenrigstjeneste,

ligesom der arbejdes for, at de nye instrumenter og muligheder i Lissabon-traktaten bringes til aktiv anvendelse

med henblik på at styrke Europas gennemslagskraft. På den baggrund støttes en snarlig vedtagelse af forslaget

om etablering af den fælles udenrigstjeneste.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens art. 27, stk. 3 (TEU), skal udenrigsrepræsentanten fremsætte forslag

til etablering af den Fælles Udenrigstjeneste. Forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet

efter høring af Europa-Parlamentet og med samtykke fra Kommissionen. Der vil derudover

være behov for at tilpasse en række øvrige retsakter, særligt vedr. budget og personale. På disse

områder kræves fuld medvirken fra Europa-Parlamentet.

Det fremgår af en erklæring til Lissabon-traktaten, at det forberedende arbejde med etablerin-

gen af den Fælles Udenrigstjeneste skal igangsættes umiddelbart efter underskrivelsen af Trakta-

ten. På den baggrund godkendte Det Europæiske Råd den 29. oktober 2009 en rapport fra det

svenske formandskab med en række anbefalinger til etableringen af tjenesten. Samtidig vedtog

Europa-Parlamentet en betænkning om den Fælles Udenrigstjeneste med anbefaling om en tæt-

tere tilknytning til Kommissionen.

Catherine Ashton blev den 19. november 2009 af Det Europæiske Råd designeret som uden-

rigsrepræsentant, men kunne først optage hendes fulde ansvar som også viceformand i Kom-

missionen med tiltrædelsen af den samlede Kommission den 10. februar 2010.

På opfordring fra Ashton stillede den danske regering ultimo februar sin hidtidige EU-

ambassadør Poul Skytte Christoffersen til rådighed som hendes særlige rådgiver for etablerin-

gen af den Fælles Udenrigstjeneste.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsrepræsentanten fremsatte derefter den 25. marts 2010 forslag om etableringen af tjene-

sten. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag om konsekvensændringer i hhv. finansfor-

ordningen og personalestatutten.

Rådet, Kommissionen og udenrigsrepræsentanten nåede på rådsmødet (almindelige anliggen-

der) 26. april 2010 til politisk enighed om forslaget til etablering af den Fælles Udenrigstjeneste.

Forhandlingsforløbet er igangsat med Europa-Parlamentet, som formelt skal høres om forsla-

get, og hvis medvirken kræves til fastlæggelsen af en række nødvendige følgeretsakter.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Lissabon-traktatens art. 27, stk. 3 (TEU), hvoraf det fremgår, at uden-

rigsrepræsentanten skal fremsætte forslag til etablering af den Fælles Udenrigstjeneste. Forslaget

skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og med samtykke

fra Kommissionen.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet ventes på rådsmødet den 14.-15. juni 2010 at give en status på forhandlingerne

med Europa-Parlamentet.

Det fremgår af forslaget, at den Fælles Udenrigstjeneste skal have sit hovedkontor i Bruxelles

og være et funktionelt selvstændigt organ separat fra såvel Kommissionen som Rådssekretaria-

tet.

Den Fælles Udenrigstjeneste skal fungere under ledelse af udenrigsrepræsentanten og støtte

denne i alle dens funktioner, dvs. i gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

i varetagelsen af formandskabet for Udenrigsrådet, samt i varetagelsen af udenrigsrepræsentan-

tens rolle som viceformand i Kommissionen med særligt ansvar for Unionens eksterne relatio-

ner og for koordinering af andre aspekter af EU’s eksterne politikker. Den Fælles Udenrigstje-

neste skal tillige bistå Kommissionsformanden, Kommissionen og formanden for Det Europæ-

iske Råd.

Den Fælles Udenrigstjeneste skal arbejde sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester

samt Rådssekretariatet og Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem de forskellige om-

råder af Unionens eksterne politikker.

Det fremgår også af forslaget, at den Fælles Udenrigstjeneste skal ledes af en generalsekretær og

to vice-generalsekretærer. Tjenesten skal bestå af et antal geografiske og horisontale generaldi-

rektorater samt et antal stabsfunktioner for blandt andet juridiske og inter-institutionelle anlig-

gender. De eksisterende enheder i Rådssekretariatet for krisestyring – dvs. den samlede plan-

lægningsenhed, den civile kapacitetsenhed, militærstaben og situationscentret – skal indgå i den

Fælles Udenrigstjeneste med direkte reference til udenrigsrepræsentanten. Den Fælles Udenrigs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjeneste vil i øvrigt blive sammensat af en række eksisterende udenrigspolitiske enheder i Bru-

xelles, herunder primært de respektive generaldirektorater for udenrigsanliggender i hhv.

Kommissionen og Rådssekretariatet. Der forudses tilknyttet en liste over disse enheder til den

endelige rådsafgørelse.

Udenrigsrepræsentanten skal udpege den faste formand for komitéen for politiske og sikker-

hedspolitiske spørgsmål (PSC) blandt medarbejderne i den Fælles Udenrigstjeneste, samt for de

øvrige arbejdsgrupper under Rådet, der forventes at overgå til fast formandskab, herunder de

geografiske arbejdsgrupper og en række horisontale arbejdsgrupper.

Udover de centrale enheder i Bruxelles vil den Fælles Udenrigstjeneste bestå af Unionens eksi-

sterende delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer. EU-delegationerne vil

skulle ledes af en delegationschef under udenrigsrepræsentantens autoritet. Delegationschefen

skal sikre sammenhæng i alle dele af EU-delegationens arbejde og skal modtage instruktioner

fra udenrigsrepræsentanten. Inden for områder hvor Kommissionen er tildelt særlige beføjelser

ifølge traktaten – og det vil primært sige inden for forvaltning af de operationelle budgetter – vil

Kommissionen også kunne sende instruktioner til delegationerne. EU-delegationerne vil skulle

arbejde sammen med medlemsstaternes repræsentationer, og delegationerne forudses at kunne

støtte medlemsstaterne i deres konsulære bistand til borgerne efter anmodning fra medlemssta-

terne.

Den Fælles Udenrigstjeneste skal bestå af personale fra institutionerne og fra medlemsstaternes

diplomatiske tjenester. Sidstnævnte vil få status af midlertidige agenter, men alle medarbejdere

vil blive behandlet på lige fod. Udenrigsrepræsentanten vil have ansættelsesmyndigheden, mens

der skal sammensættes en ansættelseskomité med deltagere fra de to institutioner og medlems-

staterne. Alle ansættelser skal baseres på kvalifikationer ud fra den bredest mulige geografiske

base. Der vil være lige adgang for alle typer medarbejdere til alle stillinger i tjenesten. Personalet

i tjenesten skal omfatte en meningsfuld tilstedeværelse af statsborgere fra alle medlemslande.

Når tjenesten er fuldt etableret skal mindst en tredjedel af personalet komme fra medlemssta-

terne. Der skal fastlægges regler for mobilitet internt i tjenesten og i forhold til tilbagevending

til de afsendende tjenester.

Udenrigsrepræsentanten skal være ansvarlig for FUSP-budgettet, dele af stabilitetsinstrumentet,

instrumentet for samarbejde med de industrialiserede lande, public diplomacy og valgobservati-

onsmissioner. Kommissionen vil dog være ansvarlig for deres tekniske implementering. Den

enhed, som vil skulle udføre implementeringen vil blive placeret fysisk indenfor den Fælles

Udenrigstjeneste.

Den Fælles Udenrigstjeneste skal desuden bidrage til programmeringen for alle de eksterne in-

strumenter, dvs. udviklingsinstrumentet, den europæiske udviklingsfond, menneskerettigheds-

instrumentet, naboskabsinstrumentet og instrumentet for nukleart samarbejde. Den Fælles

Udenrigstjeneste skal her have særligt ansvar for at forberede Kommissionens beslutninger

vedr. den strategiske og flerårige programmering, inkl. den regionale landeallokering, lande- og

regionalstrategier samt nationale og regionale indikative programmer, der skal fremlægges for

Kommissionens kollegium i fællesskab af udenrigsrepræsentanten og den relevante kommissær.

Inden for alle disse skridt skal arbejdet foregå i tæt samarbejde med Kommissionens tjeneste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grene og under direkte opsyn af den relevante kommissær, dvs. udviklingskommissæren fsva.

udviklingsinstrumentet og udviklingsfonden, samt naboskabskommissæren fsva. naboskabsin-

strumentet.

Den Fælles Udenrigstjeneste skal underlægges reglerne for aktindsigt i forordning 1049/2001.

Udenrigsrepræsentanten skal fremlægge en rapport om etableringen af den Fælles Udenrigstje-

neste i 2012, mens Rådet på forslag fra udenrigsrepræsentanten skal gennemgå rådsafgørelsen

senest i 2014. Udenrigsrepræsentanten skal desuden fremlægge årlige rapporter om sammen-

sætningen af personalet i den Fælles Udenrigstjeneste.

Afgørelsen træder i kraft samme dag som dens vedtagelse; dog således at de elementer, som

kræver vedtagelse af følgeretsakterne vedr. ændringer af hhv. personalestatutten, finansforord-

ningen og budgettet først træder i kraft samtidig med disse ændringers ikrafttræden.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til etablering af den Fælles Udenrigstjeneste. Der

forventes at foreligge en udtalelse i løbet af første halvår 2010.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelses-

niveauet.

Det fremgår af forslaget, at udenrigsrepræsentanten senest en måned efter afgørelsens vedtagel-

se skal fremlægge et skøn over indtægter og udgifter for den Fælles Udenrigstjeneste, inkl. en

etableringsplan med henblik på, at Kommissionen kan opstille et budget for tjenesten.

Etableringen af den Fælles Udenrigstjeneste skal basere sig på omkostningseffektivitet med

budgetneutralitet som mål. Med henblik herpå ventes der at blive tale om en gradvis opbygning,

ligesom at alle muligheder for rationaliseringer bør udnyttes. For at sikre passende tilstedeværel-

se af personale fra medlemsstaterne – udover de eksisterende stillinger, der ventes overflyttet til

den Fælles Udenrigstjeneste fra Kommissionen og Rådssekretariatet – skal der sikres stillinger

via omformning af eksisterende midlertidige stillinger i Kommissionen og Rådssekretariatet

samt via naturlig afgang og på anden vis. Derudover vil der blive behov for et begrænset antal

yderligere stillinger til midlertidigt ansatte fra medlemsstaterne, som vil skulle finansieres inden

for rammerne af de nuværende finansielle perspektiver.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støttes, at EU kommer til at spille en større rolle på verdensscenen. Som del her-

af søges det fra dansk side aktivt at bidrage til en konstruktiv etableringsproces for den Fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigstjeneste, ligesom der arbejdes for, at de nye instrumenter og muligheder i Lissabon-

traktaten bringes til aktiv anvendelse med henblik på at styrke Europas gennemslagskraft.

På den baggrund ser man fra dansk side frem til at modtage en status fra formandskabet om

fremdrift i forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Fra dansk side er der tilfredshed med, at

der i Rådet er opnået enighed om et forslag, som sikrer, at der fortsat vil være tale om en stærk

udviklingskommissær samtidig med at den Fælles Udenrigstjeneste kan sikre bedre mulighed

for at opnå større sammenhæng mellem EU’s forskellige politikområder.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om, at etableringen af den Fælles Udenrigstjeneste bør vedtages snarest

muligt med henblik på en styrkelse af EU’s globale rolle.

Der ventes endvidere bred støtte til formandskabets håndtering af forhandlingerne med Euro-

pa-Parlamentet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til etablering af den Fælles Udenrigstjeneste har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg den 23. april 2010 samt til orientering den 7. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af Borgerinitiativet

KOM (2010) 0119

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 10.-11.

maj 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens forslag til forordning om Borgerinitiativet blev fremlagt den 31. marts 2010. Kommissionen

foreslår, at en tredjedel af medlemsstaterne er tilstrækkeligt til at udgøre et betydeligt antal medlemslande. Vedr.

antallet af underskrifter pr. medlemsstat foreslås en proportionel tilgang ud fra fordelingen af pladser i Europa-

Parlamentet. Kommissionen vil etablere et system til registrering af borgerinitiativer, hvor Kommissionen samtidig

forpligtes til at give sit syn på, om et forslag falder inden for Kommissionens beføjelser, når en tredjedel af kravene

er opfyldt (300.000 underskrifter i min. tre lande). Ved registreringen af initiativer skal initiativtageren samti-

dig fremlægge oplysninger om evt. finansiering. Medlemsstaterne forpligtes til inden for tre måneder at verificere

underskrifterne i henhold til det enkelte lands praksis. Der indskrives en revisionsklausul i forordningen på fem

år, hvorefter Kommissionen vil rapportere om implementeringen.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2010) 119 endelig af 31. marts 2010 fremlagt sit forslag til for-

ordning, der skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, om etablering af Borgerinitiativet.

Med Lissabon-traktatens artikel 11 indføres et borgerinitiativ, hvorefter ”et

antal unionsborgere på

mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-

Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-

retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.”

Kommissionens forslag ba-

serer sig på grønbogen om borgerinitiativet af 11. november 2009 samt den efterfølgende hø-

ring, der udløb 31. januar 2010. Høringen indbragte 329 høringssvar fra interesseorganisationer,

private borgere m.v. Derudover baserer forslaget sig på det offentlige møde, der blev afholdt i

Bruxelles for alle interessenter den 22. februar 2010.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslagets behandling af emner kan overordnet deles op i to: På den ene side tager forslaget

stilling til underskriftsindsamlingernes repræsentativitet, herunder f.eks. antal repræsenterede

medlemsstater etc., og på den anden side spørgsmål af mere teknisk karakter som f.eks. verifi-

cering af underskrifternes ægthed, tidsfrister for behandlingen af anmodninger etc. De styrende

principper bag Kommissionens forslag er dels at sikre, at Borgerinitiativet er repræsentativt for

Unionens interesser, dels at instrumentet skal være nemt at bruge. Procedurerne skal være sim-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ple og brugervenlige, mens svindel og misbrug skal forhindres. Derudover sigter initiativet mod

ikke at lægge unødvendige administrative byrder over på medlemslandene.

Forslaget sætter minimumsantallet af medlemsstater til en tredjedel, altså ni medlemsstater.

Dermed vil reglerne for Borgerinitiativet være i overensstemmelse med de tærskelværdier, som

fremgår af andre dele af traktaten f.eks. bestemmelserne om forstærket samarbejde og subsidia-

ritetsprocedurerne. Som følge af de argumenter, der blev fremsat under høringsprocessen, læg-

ger forslaget op til en fast grænse for hvor mange underskrifter, der skal indsamles i den enkelte

medlemsstat, som er degressivt proportionalt med befolkningen i hver stat. For at sikre, at vær-

dierne er baseret på objektive kriterier, foreslår Kommissionen at basere dem på landenes antal

af medlemmer af Europa-Parlamentet multipliceret med 750. Systemet betyder, at tærskelgræn-

sen for Danmark vil være på 9.750 underskrifter jf. anneks 1 i udkastet til forordningen. Forsla-

get lægger derudover op til, at aldersgrænsen for deltagelse i et borgerinitiativ skal være valg-

retsalderen til Europa-Parlamentsvalg. For at underskrive et borgerinitiativ kræver det derud-

over, at personen er EU-borger.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen etablerer et system til registrering af borgerinitiativer.

Ved registreringen oplyses initiativets titel med en kort beskrivelse af indholdet samt alle kilder

til finansiering ved tidspunktet for registreringens tidspunkt. Det er op til initiativtageren at be-

slutte, hvordan underskrifterne til et borgerinitiativ indsamles. Det er altså også muligt at bruge

internettet. Det skal dog være muligt for medlemsstaterne at verificere online-underskrifterne.

Det foreslås, at Kommissionen udarbejder detaljerede tekniske specifikationer til brug for im-

plementeringen af dette, og at disse fastlægges ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger.

Tidsgrænsen for indsamling af underskrifter sættes til 12 måneder fra initiativets registrering

ved Kommissionen. Forslaget lægger op til, at initiativtageren af et borgerinitiativ efter indsam-

ling af 300.000 underskrifter fra minimum 3 medlemsstater indsender en anmodning om god-

kendelse af Borgerinitiativet til Kommissionen. Kommissionen har derefter to måneder til at

tage stilling til, om Borgerinitiativet ligger inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og

ellers overholder traktatens bestemmelser. Dermed spares medlemsstaterne for at tjekke under-

skrifter, før det ligger fast, om Borgerinitiativet falder inden for Kommissionens beføjelser. Det

er i den forbindelse op til det enkelte medlemsland, hvordan de vil verificere underskrifterne.

Der sættes en tidsfrist på tre måneder for medlemslandene til at verificere underskrifterne efter

indsamlingen er afsluttet. Kommissionen har derefter en tidsfrist på fire måneder til at tage stil-

ling til, om Borgerinitiativet er noget, man vil gå videre med. Beslutningen vil blive givet til ini-

tiativtageren, Europa-Parlamentet og Rådet samt offentliggøres.

Kommissionens forslag fastslår derudover, at initiativtageren til et borgerinitiativ bliver ansvar-

lig for de indsamlede persondata i overensstemmelse med de nationale databeskyttelsesregler,

som direktiv 95/46/EC (vedr. beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger) sætter rammerne for.

Kommissionens forslag lægger derudover op til, at der indskrives en revisionsklausul, hvorefter

Kommissionen fem år efter ikrafttrædelsen skal reportere om implementeringen af Borgerinitia-

tivets bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringer til forordningens anneks kan ske ved delegerede retsakter i henhold til forordningen

om Borgerinitiativets artikel 16, 17 og 18.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Borgerinitiativet forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne overvejelser i forbindel-

se med de forslag, som Kommissionen måtte fremkomme med som følge af Borgerinitiativet.

Eventuelle statsfinansielle konsekvenser forbundet med Borgerinitiativet afholdes inden for de

respektive myndigheders rammer, herunder hvad angår valideringen af underskrifter og certifi-

ceringen af online-indsamlingssystemer. For så vidt angår sidstnævnte ventes løsningen at blive

af en sådan karakter, at der ikke forudses væsentlige udgifter forbundet hermed.

9. Høring

Kommissionens grønbog har været i høring blandt danske organisationer, der er inddraget i den

danske EU-beslutningsprocedure. De indkomne svar lægger sig i stor stil op af Kommissionens

forslag, som det er præsenteret i KOM(2010) 119 endelig. De modtagne høringssvar er over-

sendt til Folketingets Europaudvalg.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen. Sammenfattende ses for-

slaget umiddelbart at afspejle danske interesser ved at gøre initiativet så let tilgængeligt for bor-

gerne som muligt samtidig med, at der sikres en bred repræsentation blandt medlemsstaterne.

Derudover er de administrative byrder for medlemsstaterne holdt på et minimum, hvilket ligger

godt i forlængelse af regeringens holdning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag er generelt blevet positivt modtaget af andre medlemslande. Det er

forventningen, at der kan opnås enighed om en revisionsklausul i forordningen på 3 år. Derud-

over ser det ud til, at der er fundet en løsning fsva. underskrivelsesblanketten i forordningens

anneks III, hvorved fx danske borgere ikke behøver at opgive personlige identifikationsnumre i

forbindelse med underskrivelsen af et borgerinitiativ.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forordning om Borgerinitiativet af 31. marts 2010 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Kommissionens strategiske rapport om implementering af samhørighedsprogram-

merne 2010

KOM (2010) 0110

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 31. marts 2010 sin første strategiske rapport om implementeringen af pro-

grammerne under samhørighedspolitikken for perioden 2007 til 2013. Kommissionen vil præsentere rapporten

for Rådet, og medlemslandene vil have mulighed for at drøfte rapportens indhold og konklusioner.

2. Baggrund

Kommissionen har den 31. marts 2010 offentliggjort sin første strategiske rapport om imple-

menteringen af programmerne under samhørighedspolitikken for perioden 2007 til 2013. Rap-

porten konkluderer, at der allerede er opnået gode fremskridt i implementeringen af samhørig-

hedspolitikken – på trods af den internationale finanskrise i 2008 og 2009, der har haft en bety-

delig virkning på medlemslandenes økonomiske situation. EU-medlemslandene har allerede

udvalgt projekter i et omfang på over 93 mia. euro, svarende til 27 % af den samlede struktur-

fondsstøtte for perioden 2007 til 2013. Rapporten understreger, at det endnu er for tidligt til, at

man kan foretage en egentlig vurdering af effekterne af samhørighedspolitikken. Rapporten

nævner samtidigt, at man generelt har set vanskeligheder i implementeringen af samhørigheds-

politikken indenfor jernbanesektoren, energi- og miljøinvesteringer, digital økonomi, social in-

klusion samt kapacitetsopbygning, hvilket har medført forsinkelser i omsætningen af projekter

på disse områder. Endvidere påpeger rapporten behovet for bedre rapportering af evaluering af

samhørighedspolitikkens effekter.

3. Hjemmelsgrundlag

Udarbejdelsen af Kommissionens rapport sker på grundlag af artikel 30 i ”Rådets forordning

(EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af for-

ordning (EF) nr. 1260/1999”.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet for almindelige anliggender ventes at drøfte opfølgningen på Kommissionens strategiske

rapport om implementeringen af programmerne under samhørighedspolitikken for perioden

2007 til 2013. Drøftelsen ventes at fokusere på de generelle vanskeligheder, der er konstateret i

implementeringen af samhørighedspolitikken, samt hvorledes programmeringen af fremtidige

projekter kan forbedres, herunder hvorledes medlemsstaternes administrative byrder kan lettes.

Rapportering og evaluering af samhørighedsprogrammernes effekter ventes at blive et andet

væsentligt emne for drøftelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endeligt ventes sammenhængen mellem samhørighedspolitikken og implementeringen af Eu-

ropa 2020-strategien at blive genstand for drøftelsen.

Formandskabet ventes at lægge op til vedtagelse af rådskonklusioner, der dels anerkender de

opnåede fremskidt i implementeringen af samhørighedspolitikken, dels skal danne grundlag for

at forbedre rapportering og evaluering af strukturfondsindsatsen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europarlamentet skal ikke høres om sagen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Drøftelsen har ingen direkte konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Drøftelsen vil ikke i sig selv medføre konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at midlerne under samhørighedspolitikken anvendes så effektivt som muligt,

og at der skabes størst mulig gennemsigtighed om anvendelsen af midlerne. Kommissionens

rapport udgør et væsentligt skridt for at opnå disse målsætninger. En samlet fremstilling af

medlemslandenes succeser og vanskeligheder udgør et godt grundlag for at øge effekten af

strukturfondsmidlerne. Samtidigt er det hensigtsmæssigt, at man fortsat søger at forbedre rap-

porteringen og evalueringen af strukturfondsindsatserne.

Regeringen anerkender, at det endnu er for tidligt til, at der kan foreligge en vurdering af effek-

terne af samhørighedspolitikken siden 2007. Regeringen ser derfor frem til, at man høster erfa-

ringerne med resultaterne af samhørighedsindsatsen.

Regeringen har noteret sig rapportens omtale af de generelle vanskeligheder i at implementere

samhørighedspolitikken indenfor bestemte områder og ser frem til en yderligere drøftelse af,

hvorledes disse problemer bedst løses.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De første drøftelser af Kommissionens rapport på arbejdsgruppeniveau viste en generel op-

bakning til hovedkonklusionerne i Kommissionens rapport. Nogle medlemslande så gerne, at

man allerede nu fastlagde elementer i den fremtidige samhørighedspolitik, bl. a. vedrørende

geografisk spredning og overgangsordninger for regioner, der har opnået så store fremskridt, at

de ikke længere opfylder forudsætningerne for at modtage strukturfondsstøtte. Andre medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lande imødegik dog dette synspunkt, da man fandt det præmaturt allerede på indeværende tids-

punkt at drøfte disse spørgsmål.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Regionerne i den yderste periferi

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det Europæiske Råd godkendte den 11. december 2009, at der hvert andet år skulle afholdes et forum for regi-

onerne i den yderste periferi af den Europæiske Union, samt, at det første forum skulle afholdes den 27. og 28.

maj 2010. Rådsmødet vil give medlemsstaterne lejlighed til at drøfte opfølgningen på forummet.

2. Baggrund

Artikel 349 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde giver Rådet mulighed for at

fastsætte betingelserne for anvendelsen af traktaterne i regionerne i den yderste periferi af den

Europæiske Union. Med henblik på at øge transparensen på området og i højere grad end hidtil

at inddrage de medlemslande, der ikke har regioner i den yderste periferi, godkendte Det Euro-

pæiske Råd derfor den 11. december 2009, at der hvert andet år skulle afholdes et forum for

regionerne i den yderste periferi, samt at det første forum skulle afholdes den 27. og 28. maj

2010.

Udover myndighedsrepræsentanter havde Kommissionen inviteret repræsentanter for erhvervs-

livet og civilsamfundet i regionerne i den yderste periferi til at deltage i forummet. Diskussionen

fokuserede på regionernes naturlige og kulturelle ressourcer, partnerskab med andre områder i

EU, landbrug og fiskeri samt sektorer med udviklingspotentiale. Kommissionens umiddelbare

vurdering af forummet var positiv. Forummet havde øget forståelsen for behovet for at udvikle

nye sektorer i regionerne i den yderste periferi.

Formandskabet vil give Kommissionen lejlighed til at afrapportere fra forummet samtidigt med,

at medlemslandene får mulighed for at drøfte opfølgning på forummet og udviklingen i regio-

nerne i den yderste periferi. Der ventes vedtaget rådskonklusioner om afholdelse af forummet.

3. Hjemmelsgrundlag

Drøftelsen er baseret på artikel 349 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet for udenrigsanliggender ventes at drøfte opfølgningen på forummet for regionerne i den

yderste periferi af den Europæiske Union den 27. og 28. maj 2010. Drøftelsen ventes at fokuse-

re på sammenhængen mellem udviklingen i regionerne i den yderste periferi og det øvrige EU-

område indenfor blandt andet forskning og udvikling, vedvarende energi, biodiversitet, land-

brug, fiskeri, sundhed, informationsteknologi, kultur samt søfart. Implementeringen af Europa

2020-strategien i regionerne i den yderste periferi ventes at udgøre det andet hovedpunkt for

drøftelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Operationelt skal drøftelsen i Rådet danne grundlag for Kommissionens udarbejdelse af en ny

strategi for regionerne i den yderste periferi.

6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Drøftelsen vil ikke have direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

7. Europa-Parlamentets udtalelser

Europarlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Drøftelsen har ingen direkte konsekvenser for gældende dansk ret.

9. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at samtlige medlemslande inddrages i udviklingen i regionerne i den yderste

periferi. For Danmark er det væsentligt, at der sikres en sammenhæng mellem udviklingen i

regionerne i den yderste periferi og det øvrige EU-område. På denne baggrund finder regerin-

gen det positivt, at det første møde i forummet for regionerne i den yderste periferi blev gen-

nemført den 27. og 28. maj 2010, og at emnet er sat på dagsordenen til mødet i Rådet for uden-

rigsanliggender.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Spørgsmålet vil være genstand for yderligere drøftelser i COREPER op til rådsmødet. Detalje-

ret viden om andre landes holdning til spørgsmålet foreligger endnu ikke.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Regeringskonference om overgangsforanstaltninger vedr. sammensætningen af Eu-

ropa-Parlamentet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Indførelse i Traktaten af overgangsordning for den resterende del af Europa-Parlamentets valgperiode 2009-

2014, som indebærer, at antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet forøges til 754 og dermed overstiger det i

Lissabon-traktaten fastsatte loft på 750 medlemmer plus formanden.

2. Baggrund

Europa-Parlamentet består i henhold til Lissabon-traktaten af 750 medlemmer plus parlaments-

formanden, medens tallet i henhold til Nice-traktaten er 736. Valget til Europa-Parlamentet i

juni 2009 blev gennemført på grundlag af Nice-traktaten. Spanien og en række andre medlems-

lande fik dermed ikke den forøgelse af medlemmer i Europa-Parlamentet, som de ville have

fået, hvis valget havde fundet sted på grundlag af Lissabon-traktatens bestemmelser.

For at tage højde for den situation var der på Det Europæiske Råd i december 2008 enighed

om en erklæring om overgangsforanstaltninger vedrørende sammensætningen af Europa-

Parlamentet, hvilket indebærer en midlertidig forøgelse af antallet af medlemmer til 754. Tallet

skyldes en særordning for Tyskland, der ved valget i 2009 fik 3 pladser mere end landet har krav

på i henhold til Lissabon-traktaten. De 12 lande, hvis antal af parlamentarikere forøges, fremgår

af nedenstående skema:

Lande

PL, UK, NL, Italien, Bulgarien, Slovenien, Malta og Let-

land

Østrig, Frankrig og Sverige

Spanien

Antal

Der blev forud for DER i december 2009 taget initiativ til at søge den nye fordeling af pladser i

Europa-Parlamentet sat i kraft ved at iværksætte proceduren for indkaldelse af en regeringskon-

ference i henhold til TEU artikel 48. Konkret skal regeringskonferencen tage stilling til en æn-

dring af traktatens protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser.

3. Hjemmelsgrundlag

TEU art. 48. Spanien har stillet forslag om en regeringskonference efter TEU art. 48 om proce-

durer for revision af traktaten, hvorefter enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet

eller Kommissionen kan fremlægge Rådet forslag til revision af traktaterne. Det fremgår af arti-

kel 48, at traktatændringer enten kan forberedes af et Konvent eller, hvis ændringernes omfang

vurderes ikke at berette hertil, af en regeringskonference, idet Europa-Parlamentet i sidstnævnte

tilfælde skal godkende en sådan indkaldelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jf. TEU art. 48 stk. 2 vil Folketinget på linje med de andre nationale parlamenter modtage

meddelelse fra Rådet om forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med den foreslåede regeringskonference er hurtigst muligt at gennemføre de ændrin-

ger af Lissabon-traktaten, der er nødvendige for at indføre den midlertidige forøgelse af antallet

af parlamentsmedlemmer til 754 og dermed overstige det i Lissabon-traktaten fastsatte loft på

750 medlemmer plus formanden. Konkret vil det ske ved en ændring til Traktatens protokol nr.

36 om overgangsbestemmelser.

Af forslaget til ændring af protokol nr. 36, som Spanien har fremlagt for Rådet, fremgår følgen-

de:

I de indledende bemærkninger minder man om erklæringen fra Det Europæiske Råds møde

den 11.-12. december 2008 og formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde

den 18.-19. juni 2009 vedr. perspektivet om gennemførelse af overgangsbestemmelser for

sammensætningen af Europa-Parlamentet. Det anføres, at hensigten hermed er at sikre, at de

medlemslande, som ville kunne have valgt et højere antal MEP'ere, såfremt Europa-

Parlamentsvalget var fundet sted på grundlag af Lissabon-traktaten, reelt også kommer til at

vælge disse. Der er derfor for den resterende del af valgperioden 2009-2014 brug for at indvæl-

ge yderligere 18 parlamentsmedlemmer. Dette indebærer en midlertidig overskridelse af Trakta-

tens loft på 751 parlamentsmedlemmer og en overskridelse af Traktatens bestemmelse om, at

ingen medlemsstat tildeles mere end 96 parlamentsmedlemmer (TEU art. 14 stk. 2).

Artikel 1, stk. 1 i ændringsprotokollen angiver fordelingen pr. land af de 18 yderligere parla-

mentsmedlemmer.

I artikel 1 stk. 2 angives metoden til udnævnelse af de pågældende 18 parlamentsmedlemmer,

herunder 1) ved gennemførelsen af et ad hoc suppleringsvalg i det berørte medlemsland, 2) ved

udnævnelse på baggrund af valgresultatet ved Europa-Parlamentsvalget den 4.-7. juni 2009 eller

3) ved udpegelse af det nationale parlament i det pågældende medlemsland, eller ved udpegelse

blandt selve det nationale parlaments medlemmer.

I artikel 2 angives, at ændringerne for at kunne træde i kraft skal ratificeres af alle medlemssta-

terne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ændringerne vil træde i

kraft på det tidspunkt, hvor alle ratifikationsinstrumenter er deponeret – om muligt 1. decem-

ber 2010.

Proceduren for indkaldelse af en regeringskonference kræver høring af Kommissionen og Eu-

ropa-Parlamentet inden stillingtagen i DER. Der blev i december 2009 lagt op til, at der er tale

om en regeringskonference med et begrænset emne, hvorfor det ikke er nødvendigt at indkalde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et konvent, jf. TEU art. 48, stk. 3, 2. afsnit. Kommissionen og Europa-Parlamentet godkendte

hhv. den 28. april og den 6. maj 2010 de foreslåede ændringer til Traktaten. Europa-

Parlamentet tiltrådte endvidere den 6. maj 2010, at spørgsmålet ikke kræver indkaldelse af et

Konvent. På den baggrund forventes det, at regeringskonferencen vil blive afholdt inden af-

slutningen af det spanske formandskab.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet godkendte den 6. maj 2010 de foreslåede ændringer til Traktaten. Europa-

Parlamentet tiltrådte endvidere ved samme lejlighed, at spørgsmålet ikke kræver indkaldelse af

et Konvent givet det begrænsede emne.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret. Udkastet til traktatændringen vil skulle

ratificeres af alle medlemslande.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige holdning

Det spanske forslag følger af erklæringen fra Det Europæiske Råds møde den 11.-12. december

2008 og formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 18.-19. juni 2009 og

skal ses som en rent teknisk tilpasning af Traktaten. Regeringen agter at støtte forslaget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget ventes på baggrund af erklæringen fra Det Europæiske Råds møde den 11.-12. de-

cember 2008 og formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 18.-19. juni

2009 at modtage bred støtte blandt medlemslandene.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog underretning om sagen ifm. statsministerens afrapportering

den 17. december 2008 fra mødet i Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008 og stats-

ministerens afrapportering den 24. juni 2009 fra mødet i Det Europæiske Råd 18.-19. juni 2009.

Derudover blev sagen forelagt Udvalget ved skriftlig orientering den 8. december 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Europa 2020

KOM (2010) 2020

Nyt notat.

1. Resumé

Det Europæiske Råd ventes i juni 2010 at træffe endelig beslutning om udformningen af Europa 2020-

strategien til afløsning af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, der udløber i 2010. Der blev på Det

Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 opnået enighed om strategiens hovedelementer med udgangspunkt i

behovet for en reformstrategi, der fører til styrket koordinering og overvågning og mere målrettet sætter skub i

EU’s produktivitet, vækstpotentiale og økonomiske konvergens. Der blev ligeledes opnået enighed om fem over-

ordnede målsætninger, der skal være styrende for strategien. Der blev sat numeriske talværdier for tre af målene,

og Det Europæiske Råd vil i juni skulle træffe beslutning om de resterende to målsætninger om uddannelse og

social inklusion. De overordnede målsætninger skal omsættes til nationale mål, og Det europæiske Råd vil i juni

skulle gøre status for dette arbejde. Endvidere vil Det Europæiske Råd skulle vedtage de nye integrerede ret-

ningslinjer for beskæftigelse og økonomi samt drøfte flaskehalse og barrierer for økonomisk vækst i EU og på

nationalt plan.

2. Baggrund

Lissabon-strategien – EU´s strategi for vækst og beskæftigelse – udløber i 2010. En ny EU-

strategi for vækst og beskæftigelse til afløsning af Lissabon-strategien er en af de vigtigste sager

på EU’s dagsorden under spansk formandskab. Kommissionen har i en meddelelse ”Europa

2020 – en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” af 3. marts 2010 foreslået en

strategi med fem overordnede, kvantitative EU-målsætninger for 2020. Der henvises til grund-

notat, der tidligere er oversendt til Europaudvalget. Kommissionens forslag har gennem foråret

været genstand for drøftelse i en lang række rådsformationer.

Det er ambitionen, at strategien i langt højere grad end forgængeren skal levere resultater, der

bidrager til, at EU kommer styrket ud af den aktuelle økonomiske og finansielle krise, samt til

en styrkelse af EU’s langsigtede produktivitet, vækstpotentiale og økonomiske konvergens. Ud-

gangspunktet for Europa 2020-strategien er behovet for at skabe makroøkonomisk og finansiel

stabilitet, sikre en succesfuld tilbagetrækning fra de ekstraordinære krisetiltag på det økonomi-

ske område samt tackle de udfordringer, EU stod overfor allerede før den økonomiske krise i

form af bl.a. den demografiske udvikling, klimaændringer og konkurrencen fra nye vækstøko-

nomier.

På mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26. marts blev der opnået enighed om fem EU-mål,

der skal være styrende for strategien. De fem mål er:



Beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige skal stige fra 69 pct. til 75 pct. Flere kvinder,

unge, ældre, lavt uddannede og indvandrere skal integreres bedre på arbejdsmarkedet.



Målet for investeringer i forskning og udvikling fastholdes på 3 pct. af BNP. Der skal udvik-

les en mere output-orienteret indikator, der reflekterer intensiteten af forskning og udvikling

såvel som innovation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



EU´s eksisterende mål på klima- og energiområdet blev bekræftet. Drivhusgasudledninger

skal reduceres med 20 pct. sammenlignet med 1990-niveau, eller 30 pct. under de rette om-

stændigheder

, andelen af vedvarende energi ift. det samlede energiforbrug skal stige til 20

pct., og energieffektiviteten skal bevæge sig mod en stigning på 20 pct.



Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig ved at reducere skolefrafaldet og ved at øge

den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående uddannelse; under hensyntagen

til Kommissionens forslag agter Det europæiske Råd at fastsætte de numeriske værdier for

disse mål i juni 2010.



Fremme social inklusion, navnlig gennem reduktion af fattigdom. Der skal arbejdes videre

med at finde de rette indikatorer. Det Europæiske Råd vender tilbage til dette spørgsmål på

mødet i juni 2010.

På tre områder (beskæftigelse, forskning samt klima/energi) blev der således truffet beslutning

om konkrete kvantitative EU-mål, hvorimod der på de resterende to områder (uddannelse og

social inklusion) blev truffet beslutning om at analysere mulige kvantitative mål med henblik på,

at Det Europæiske Råd til juni træffer beslutning herom. På rådsmødet uddannelse den 11. maj

blev der opnået enighed om at anbefale Det Europæiske Råd at fastsætte de numeriske værdier

på uddannelsesområdet i overensstemmelse med de eksisterende europæiske målsætninger om

henholdsvis minimum 40 pct. med videregående uddannelse for de 30-34-årige og maksimalt

10 pct. skolefrafald/kort skolegang for de 18-24-årige. Dette er i overensstemmelse med

Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010. På Det Europæiske Råds møde i marts var der

ikke opbakning til Kommissionens forslag til en fattigdomsindikator udelukkende baseret på et

relativt indkomstmål (60 pct. af median-indkomsten). Det blev derfor besluttet, at der skulle

iværksættes et arbejde med at finde de rette indikatorer, således at Det Europæiske Råd kan

vende tilbage til spørgsmålet i juni. Det er stadig usikkert, hvad drøftelserne vil resultere i, men

det er forventningen, at Kommissionen vil spille ud med en overordnet målsætning om fattig-

dom ud fra et sæt af indikatorer (formentlig i-risiko-for-fattigdom målt ved 60 pct. medianin-

komst, materielt afsavn, samt personer i jobløse husstande). Medlemslandene vil få frihed til

selv at vælge den eller de indikatorer for social inklusion, de ønsker at anvende på nationalt

plan. Endelig blev det på Det Europæiske Råd i marts besluttet, at der skal udarbejdes en ny

indikator for innovation. Kommissionens forslag til en ny indikator ventes først til efteråret.

Der var på Det Europæiske Råd enighed om, at de fem EU-mål i en efterfølgende proces skal

omsættes til differentierede nationale mål, som afspejler landenes respektive nationale udgangs-

punkter. DER-konklusionerne fastslår, at det er medlemslandene, der fastlægger nationale mål

under hensyn til deres relative udgangspunkter og nationale forhold i dialog med Kommissio-

nen. Der vil ikke blive tale om en ”byrdefordeling” undtagen den del, hvor der allerede er gen-

nemført byrdefordeling, dvs. reduktionen af drivhusgasudledninger og andelen af vedvarende

energi.

Det vil være styrende for regeringen, at der er tale om realistiske, ambitiøse, fagligt velfunderede

og dokumenterbare danske mål. Der skal endvidere sikres metode- og talmæssig klarhed vedr.

EU-målsætningerne og de nationale mål forud for en endelig beslutning. Endelig skal målene

Som fastlagt i DER-rådskonklusionerne fra den 10.-11. december 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formuleres i overensstemmelse med rammerne for den økonomiske politik herunder finanspo-

litikken. Regeringen overvejer vedrørende beskæftigelsesfrekvens et mål for 2020, der ligger

over EU-målsætningen på 75 pct. for de 20-64 årige og formentlig i størrelsesorden 78 pct. Re-

geringen overvejer vedrørende forskning et nationalt mål i overensstemmelse med regeringens

arbejdsprogram om, at det offentlige i 2010-12 vil investere 1 pct. af BNP i forsk-

ning/udvikling, og at man herefter vil videreføre det høje ambitionsniveau. Offentlige investe-

ringer i forskning/udvikling bidrager til at nå et samlet niveau for investeringer i forsk-

ning/udvikling i Danmark på 3 pct. af BNP. Vedrørende energieffektivitet overvejer Regerin-

gen et nationalt mål i overensstemmelse med energiaftalen, herunder det allerede aftalte mål for

reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 på 4 pct. i forhold til 2006. På uddannelsesområdet,

hvor der endnu ikke er truffet beslutning om kvantitative EU-målsætninger overvejer regerin-

gen nationale mål, der er konsistente med målene i globaliseringsaftalen og regeringens arbejds-

program om, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående

uddannelse i 2015, og at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført mindst en

ungdomsuddannelse i 2015. På området for social inklusion, herunder fattigdom er der heller

ikke truffet beslutning om kvantitative EU-målsætninger. Der henvises i øvrigt til Finansmini-

sterens besvarelse af FEU-spørgsmål nr. 1.

Kommissionen har som instrument til opfyldelse af de overordnede målsætninger formuleret

syv ”flagskibsinitiativer”, der udpeger tiltag på nationalt og EU-plan. Det fremgår af DER-

konklusionerne, at Kommissionen løbende gennem året vil videreudvikle og forelægge Rådet

de foranstaltninger, som den foreslår truffet på EU-plan med udgangspunkt i disse flagskibsini-

tiativer. Det første flagskibsinitiativ vedrørende den digitale agenda er fremlagt i maj måned.

Der var på mødet i Det Europæiske Råd tillige enighed om en øget koordinering af de økono-

miske politikker gennem en stærkere styring (governance), herunder effektive overvågningsme-

kanismer. Det gælder bl.a. en bedre timing af rapporteringen om de nationale reformprogram-

mer og stabilitets- og konvergensprogrammer. Sigtet er at skabe en større grad af sammenhæng

mellem de to instrumenter, der dog stadig holdes adskilte. Kommissionen vil skulle fremlægge

et konkret forslag, og den af DER-formanden nedsatte task-force arbejder med spørgsmålet.

Det er dog uvist, om det vil kunne vedtages allerede på Det Europæiske råd. Der blev endvide-

re på topmødet i marts opnået enighed om at gøre bedre brug af instrumenterne i Lissabon-

traktaten, der åbner mulighed for, at Kommissionen kan udstede en advarsel til medlemslande,

der ikke handler i overensstemmelse med Kommissionens anbefalinger. Der vil også blive tale

om en stærkere forankring af strategien blandt stats- og regeringscheferne i Det Europæiske

Råd. Bl.a. vil der regelmæssigt skulle afholdes drøftelser om den økonomiske udvikling og ho-

vedprioriteterne i strategien. I oktober 2010 skal Det Europæiske Råd drøfte forskning og ud-

vikling med fokus på, hvordan der kan sættes skub i Europas innovationspotentiale. I begyndel-

sen af 2011 vil energipolitikken være på dagsordenen.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevante.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Det Europæiske Råd vil på sit møde i juni foretage en første vurdering af medlemslandenes

foreløbige overvejelser om nationale mål. Landene forventes først at skulle træffes endelig be-

slutning om de nationale mål i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale reformprogram-

mer.

Det Europæiske Råd i juni vil endvidere skulle godkende de nye integrerede retningslinjer

(økonomiske og beskæftigelsesmæssige), der skal afløse de eksisterende 24 ”Lissabon” retnings-

linjer. De integrerede retningslinjer er instrumenter til at udvikle og gennemføre strategiens

målsætninger. Der er oversendt et grundnotat til Europa udvalget om de integrerede retnings-

linjer. De integrerede retningslinjer drøftes i ECOFIN-rådet og EPSCO-rådet.

Det Europæiske Råd i juni vil i en rapport bilagt konklusionerne ligeledes skulle gøre status

over arbejdet med identifikation af de vigtigste nationale flaskehalse for den langsigtede vækst.

Dette sker med udgangspunkt i det enkelte lands udfordringer indenfor temaerne finanspolitik,

makro-finansielle rammer, eksterne balancer, strukturel beskæftigelse, investeringer og produk-

tivitet. Der kan således udpeges udfordringer for et land på et givet område, selvom det pågæl-

dende land har bedre resultater på dette område end gennemsnittet i EU. Der peges som ud-

gangspunkt ikke på konkrete løsninger. Det vil i sidste ende være op til medlemsstaterne selv at

identificere og adressere de nationale flaskehalse for langsigtet vækst i de nationale reformpro-

grammer. Rapporten skal således ses som et relevant bidrag til formuleringen af de nationale

reformprogrammer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets betænkning foreligger endnu ikke.

7. Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse Europa 2020 har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk

ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Udformningen og

implementeringen af de konkrete målsætninger vil potentielt kunne have afledte statsfinansielle

konsekvenser.

Sigtet med Europa 2020-strategien er at skabe øget vækst og beskæftigelse i Danmark og for

EU som helhed. I det omfang strategien bidrager til, at EU og medlemsstaterne gennemfører

reformer, der øger den økonomiske vækst. Det må forventes, at strategien vil få positive effek-

ter på samfundsøkonomien.

9. Høring

Europa 2020-strategien har ved flere lejligheder været drøftet i Europa 2020 Kontaktudvalget,

hvori indgår interesseorganisationer samt repræsentanter for regionale og lokale myndigheder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsmarkedets parter m.fl. Kommissionens meddelelse er generelt blevet godt modtaget,

både på indholdssiden og vedrørende behovet for en forstærket styring (governance).

På drøftelse i Europa 2020 Kontaktudvalget den 27. maj 2010 blev der fra DA og LO’s side ud-

trykt ønske om høje nationale ambitioner fsva. beskæftigelsesmålsætningen. Der sås endvidere

gerne en særskilt målsætning for ungdomsarbejdsløshed. LO lagde vægt på, at erhvervsuddannelse

blev tænkt mere ind, herunder gennem øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner snarere

end individuel mobilitet blandt de studerende, samt på behovet for et mere socialt Europa og bed-

re beskyttelse af arbejdstagerne. DI ønskede en endnu stærkere governancestruktur med klar sam-

tænkning af Europa 2020-strategien og Stabilitets- og Vækstpagten bl.a. gennem positive sanktio-

ner/incitamenter. Danske regioner og KL ønskede at få skabt ejerskab til strategien på regionalt

og kommunalt niveau. AC understregede, at der burde afsættes mere end 3 pct. til forskning og

udvikling, og efterlyste mere fokus på dimittendledighed. HK påpegede den lave produktivitets-

vækst som en dansk national flaskehals. DI fandt, at der burde være mulighed for løbende at eva-

luere strategien.

DA og LO har endvidere indgivet skriftlige bemærkninger:

”DA er enig i, at EU 2020-strategien skal bidrage til såvel vækst, beskæftigelse som finanspoli-

tisk holdbarhed, og at der fra dansk side bør bakke op om såvel målene, som at der skal fast-

lægges ambitiøse nationale mål. Uden vækst i Europa bliver det svært at få større vækst og be-

skæftigelse i Danmark, og derfor er det om noget en dansk interesse at bakke kraftig op om

EU2020.

Selv om der ikke på EU-topmødet skal drøftes nationale målsætninger, finder DA det væsent-

ligt, at Danmark sender et signal om, at succes for EU2020 er helt afgørende for Europas frem-

tid, og at første skridt efter EU-topmødet er fastlæggelse af ambitiøse nationale målsætninger,

som skal have fokus på, hvad der afspejler en høj vækst og dermed beskæftigelse i Europa.

Fra dansk side bør det følges op med, at vi fastsætter et mål for beskæftigelsesfrekvensen, som

også går videre end, hvad der skal til for at bidrage til en holdbar finanspolitik, og her indregner

de vækstinitiativer, som bliver resultatet af arbejdet i bl.a. regeringens vækstforum, samt forud-

sætter, at EU 2020 bliver en vækstsucces, som dermed vil øje beskæftigelsen i Danmark.

Dermed er EU2020 såvel en del af at sikre holdbarhed i finanspolitikken, men går videre ved at

sigte på, hvad der skal til for, at virksomheder finder det interessant at placere, fastholde eller

udvide produktion af varer, services og viden i Europa som grundlag for vækst og beskæftigelse

og dermed større velstand. Finland har allerede vist vejen ved at sætte et mål om at hæve deres

beskæftigelsesfrekvens fra godt 73 til 78.

Fra dansk side bør der også sættes fokus på den høje ungeledighed og behovet for at skabe æn-

dringer såvel i uddannelsessystemer, som i arbejdsmarkeder for Europa har ikke – og slet ikke

med den demografiske udvikling - råd til at tabe en hel generation på gulvet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den uholdbare situation for de unge kan efter DA’s vurdering være en murbrækker for at skabe

et Europa med mere velfungerende arbejdsmarkeder og dermed et opgør med ”insider-

outsider” arbejdsmarkeder ved at give de unge nye fremtidsrettede og mellem virksomheder og

på tværs af grænser flytbare rettigheder og muligheder.”

”Det er meget afgørende for Europa 2020-strategiens mulighed for at skabe varig forandring og

bæredygtige resultater, at EU’s stats- og regeringsledere sætter ambitiøse mål. Det betyder, at

den danske regering bør arbejde for, at alle Kommissionens oprindeligt foreslåede målsætninger

fastholdes, og samtidigt arbejde for at få tilføjet mål og indikatorer for to områder, som vil have

afgørende betydning for vækstbetingelserne i fremtiden.

For det første bør der i målsætningen om at øge beskæftigelsesfrekvensen indarbejdes en indi-

kator for medlemsstaternes arbejde med at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden. Dette skal sik-

re, at medlemsstaterne har en særlig forpligtelse til at gøre en indsats for at bremse den voksen-

de arbejdsløshed blandt unge. For det andet bør den danske regering arbejde for, at medlems-

starterne forpligtes til at øge andelen af unge, der gennemfører en kompetencegivende er-

hvervsuddannelse. Kommissionen har foreslået en målsætning om at mindske skolefrafaldet og

øge andelen af unge, der gennemfører en videregående uddannelse, men det er også væsentligt,

at erhvervsuddannelsessystemet bliver en integreret del af fremtidens vækststrategier.

Når Danmark efter vedtagelsen af Europa 2020-strategien skal opsætte nationale målsætninger

under de enkelte europæiske mål, er det meget vigtigt, at Danmark fastholder en ambitiøs til-

gang. Som LO tidligere har påpeget, er det blandt andet nødvendigt, at Danmark sætter et mål

om en beskæftigelsesfrekvens, der er højere end den nuværende. I forbindelse med udarbejdel-

sen af nationale mål bør regeringen inddrage parterne, ligesom det er oplagt at inddrage rege-

ringens vækstforum. Derved kan der etableres en tydelig sammenhæng til regeringens eget ar-

bejde med at skabe vækst og udvikling i Danmark.

I modsætningen til regeringens linje, som præsenteres i dokumentet, mener LO, at det er abso-

lut nødvendigt, at der indføres et mål for økonomisk fattigdom. LO er dog enig med regerin-

gen i, at det er en god idé sideløbende at udvikle holistiske indikatorer, der handler om andet

end økonomisk fattigdom. Det er dog to forskellige indikatorer, som man bør arbejde med pa-

rallelt.

Vi mener ikke, at der er behov for det store udredningsarbejde for at lave disse holistiske indi-

katorer. Indicator Sub Group under the Social Protection Committee har allerede lavet indika-

torer, som kan bruges under Europa 2020 strategien. Når regeringen igangsætter arbejdet med

holistiske indikatorer, regner vi med, at parterne bliver indbudt til at deltage i dette arbejde.”

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at Europa 2020-strategien bidrager til vækst, beskæftigelse og fi-

nanspolitisk holdbarhed, samt understøtter en effektiv koordinering af den økonomiske politik

i EU med dette formål. Kommissionens meddelelse om en fælles strategi for vækst og beskæf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tigelse flugter på mange felter fint med danske prioriteter og det danske Europa 2020-

høringssvar fra februar 2010 samt non-paper om post Lissabon-strategien fra marts 2009.

I overensstemmelse med tidligere indspil til strategien bakker regeringen op om en ny strategi

for vækst og beskæftigelse i EU gennem omstilling til en grøn, videnbaseret og konkurrence-

dygtig økonomi. Regeringen vil fortsat arbejde for en ambitiøs, fokuseret og forpligtende EU-

strategi og støtter op om de fem målområder, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i marts

(beskæftigelse, forskning/udvikling/innovation, uddannelse, klima/energi og fattigdom/social

inklusion).

For så vidt angår de numeriske værdier og indikatorer, der udestår efter Det Europæiske Råd i

marts, støtter Regeringen de eksisterende europæiske målsætninger for uddannelse om hen-

holdsvis mindst 40 pct. af de 30-34-årige skal have en videregående uddannelse og maksimalt

10 pct. skolefrafald/kort skolegang. Regeringen støtter fattigdomsbekæmpelse og har i sit nye

arbejdsprogram påbegyndt et arbejde med henblik på at udvikle retvisende fattigdomsindikato-

rer. Regeringen er ikke tilhænger af, at der fastlægges et mål for fattigdom baseret på et relativt

indkomstbegreb. Regeringen arbejder for et bredt sæt af indikatorer, der bedre kan indfange

den kompleksitet, social inklusion indbefatter end indkomstulighed.

Regeringen støtter, at der på baggrund af de overordnede EU-mål fastsættes individuelle, natio-

nale målsætninger. Der lægges vægt på, at de nationale mål fastsættes af medlemsstaterne i en

frivillig proces med respekt for medlemslandenes nationale kompetencer. Eftersom der først

forventes at skulle træffes endelig beslutning om de nationale mål i forbindelse med udarbejdel-

sen af de nationale reformprogrammer, har regeringen endnu ikke truffet beslutning om ind-

melding af danske nationale mål, men alene gjort sig foreløbige overvejelser herom.

Regeringen bakker op om Kommissionens forslag til en styrket styring med stærkere forankring

af strategien i Det Europæiske Råd samt et snævert fokus på et lille antal overordnede målsæt-

ninger. Det er nødvendigt for, at medlemslandene lever op til de mål, de påtager sig, og dermed

sikrer en mere succesfuld strategi end Lissabon-strategien. Manglende styring og ejerskab var en

af Lissabon-strategiens svagheder.

Regeringen er i udgangspunktet positiv indstillet over for de syv flagskibsinitiativer, der dog vil

blive vurderet selvstændigt i takt med, at Kommissionen fremlægger initiativerne.

Regeringen er tillige positiv indstillet over for Kommissionens forslag til nye integrerede ret-

ningslinjer, henholdsvis økonomisk-politiske retningslinjer og beskæftigelsesmæssige retnings-

linjer. Forslaget vil dog skulle justeres i lyset af den endelige formulering af de fem EU-

målsætninger. Det er også positivt, at retningslinjerne indeholder færre og mere målrettede ret-

ningslinjer end Lissabon-strategien.

Regeringen betragter generelt rapporten vedrørende flaskehalse, som et nyttigt bidrag til at ud-

pege de væsentlige flaskehalse for den langsigtede vækst i de enkelte EU-lande, herunder Dan-

mark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der på Det Europæiske Råd i juni vil være opbakning blandt medlems-

landene til at træffe endelig beslutning om Europa 2020-strategien. Flere medlemslande er dog

skeptiske over for den stramme tidsplan.

I forhold til uddannelse ventes der opbakning til de europæiske målsætninger om 40 pct. vide-

regående uddannelse for 30-34 årige og maksimalt 10 pct. skolefrafald/kort skolegang. I for-

hold til fattigdom og fremme af social inklusion forventes der tilslutning til et overordnet mål

for social inklusion sammen med et sæt af indikatorer og med metodefrihed for medlemslande-

ne.

Mange lande ønsker fortsat større klarhed over, hvorledes EU-målene skal omsættes til nationa-

le mål, og det er usikkert, hvor langt Det Europæiske Råd i juni vil kunne komme på dette

punkt. Der er således fortsat nogen usikkerhed om opgørelsesmetoder og sammenhængen mel-

lem EU-målsætninger og de nationale mål.

Der ventes generelt opbakning til Kommissionens forslag til integrerede retningslinjer, der dog

vil skulle justeres i forhold til de endelige målsætninger.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Europa 2020 har været forelagt til orientering forud for mødet i Det Europæiske Råd den 25.-

26. marts 2010 samt i forbindelse med udenrigsministerens samråd den 7. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Iran

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 26.-27.

april 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte situationen i Iran, herunder status og perspektiver i sagen om det iranske atomprogram.

2. Baggrund

Styret har i forbindelse med urolighederne efter præsidentvalget den 12. juni 2009 strammet

grebet om oppositionsbevægelsen, bl.a. har mobil og internet været nede i lange perioder, og

man har forsøgt at jamme satellitkanaler. Styret har desuden anholdt mange kritiske journalister,

menneskerettighedsforkæmpere og repræsentanter for oppositionsbevægelsen, samt forsøgt at

lægge yderligere pres på Mir-Hussein Mousavi og Mehdi Karroubi og kredsen omkring dem.

Den 4. januar 2010 offentliggjorde det iranske Efterretningsministerium en liste over 60 ameri-

kanske og europæiske universiteter og tænketanke, som det nu er ulovligt for iranere at samar-

bejde eller indgå kontrakter med. Derved gøres det i stigende grad mere risikofyldt for personer

fra oppositionsbevægelsen og for den almindelige iraner at have kontakter eller relationer med

omverdenen.

Menneskerettighedssituationen er fortsat meget bekymrende. Der sker en uforholdsmæssig og

hyppig brug af magt overfor demonstranter, udbredt brug af henrettelser (bl.a. af mindreårige),

uretmæssige anholdelser, mishandling af arrestanter, krænkelser af mediefolk samt generel inti-

midering af kritiske røster fra civilsamfundet. EU har ved flere lejligheder fordømt den udbred-

te brug af vold fra myndighedernes side.

I spørgsmålet om Irans atomprogram lever landet fortsat ikke op til sine internationale forplig-

telser i forhold til flere FN og IAEA resolutioner.

Præsident Ahmadinejad annoncerede i forbindelse med revolutionsdagen den 11. februar 2010,

at Iran nu var atommagt med henvisning til, at man havde foretaget forøget berigning af uran til

ca. 20%. IAEA udsendte den 18. februar 2010 en ny rapport om Iran. Heri bekræfter IAEA

præsident Ahmadinejads udmelding. Rapporten er stærk i sin kritik af manglende samarbejde,

herunder om levering af information og overholdelse af sine forpligtelser overfor IAEA. Ende-

lig udtrykker rapporten bekymring over militærets involvering i forskning og i projekter med en

mulig relation til atomprogrammet.

Efter flere ugers forhandlinger fremlagde USA på vegne af EU3+3-kredsen den 18. maj 2010 et

udkast til ny FN- sikkerhedsrådsresolution med sanktioner rettet mod Iran. Dermed er EU3+3-

landene enige om, at det internationale pres på det iranske styre må forøges på grund af Irans

overtrædelser af flere FN-resolutioner. Nu vil resolutionsudkastet skulle forhandles med de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke-permanente medlemmer af sikkerhedsrådet. Det er forventningen, at disse forhandlinger

vil kunne afsluttes snarligt. Formålet med en resolution er at engagere Iran i forhandlinger om

landets atomprogram ved at gøre det klart for det iranske styre, at der er betydelige omkostnin-

ger forbundet med fortsat at afvise reelle forhandlinger om atomprogrammet.

Parallelt hermed har Iran, Brasilien og Tyrkiet den 17. maj 2010 udarbejdet en fælles erklæring

om forslag til en aftale om udveksling af lavt beriget iransk uran med højt beriget uran til brug i

Teherans Universitets forsøgsreaktor. Aftalen er et mæglingsforsøg på at bringe de tidligere

forhandlinger fra oktober videre. I opfølgning heraf har Iran den 27. maj 2010 sendt brev til

IAEA-generaldirektør Amano, hvor man præsenterer forslaget. Forslaget vil skulle godkendes

af aftalens øvrige parter Rusland, USA og Frankrig for at træde i kraft. Det er imidlertid usik-

kert om forslaget vil kunne godkendes, idet grundlaget for at indgå en aftale på samme præmis-

ser som i 2009 er væk. Iran har i det sidste halve år skærpet sin overtrædelse af internationale

forpligtelser ved at forøge graden af uranberigning, samt har udbygget sin beholdning af lavt

beriget uran. Forslaget har dermed ikke den tillidsskabende effekt, som oprindeligt var hensig-

ten med forslaget. Desuden vedrører forslaget ikke direkte sagen om Irans atomprogram og

løser dermed ikke Irans manglende overholdelse af sine internationale forpligtelser.

EU har løbende understreget ønsket om at engagere Iran, herunder i spørgsmålet om Irans

atomprogram. Der er enighed om, at man for at bringe Iran tilbage til forhandlings-bordet må

være parat til at vedtage EU-sanktioner, som kan understøtte og udbygge sanktioner vedtaget i

FN.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte situationen i Iran, herunder status og perspektiver i sagen om det iranske

atomprogram, herunder muligheden for sanktioner i FN-regi.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

I atomsagen er regeringens målsætning en fuldstændig og verificerbar iransk efterlevelse af IA-

EA’s og Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder garanti for det iranske atomprograms udeluk-

kende civile karakter. Der bakkes fra dansk side fuldt op om Obama-administrationens tilgang

og EU3+3-kredsens arbejde for at afprøve alle muligheder i forhandlingssporet. Samtidig støt-

tes, at det multilaterale pres over for Iran fastholdes; tiltag vedtaget i FN er førsteprioritet, men

man er rede til at støtte EU-sanktioner i et forsøg på at fremme mulighederne i forhandlings-

sporet.

Fra dansk side lægges der vægt på, at EU fortsætter en fælles konsekvent og fast linje i forhold

til Iran, herunder på menneskerettighedsområdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes samme holdninger i de øvrige EU-lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Det vestlige Balkan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes vedtaget rådskonklusioner for Det vestlige Balkan. Fokus ventes at være på EU-

tilnærmelsesprocessen for landene på Det vestlige Balkan, herunder især Serbien.

2. Baggrund

Det spanske EU-formandskab afholder et EU-Vestbalkan-møde i Sarajevo den 2. juni 2010 for

at markere 10-året for Zagreb-erklæringen, som blev vedtaget efter afslutningen af 90’ernes kri-

ge på Balkan. Et vanskeligt element i de spanske forberedelser af konferencen har været at sikre

deltagelse af både Serbien og Kosovo i lyset af, at Serbien ikke anerkender Kosovo. Det er lyk-

kedes Spanien at finde en uformel model for konferencen, som skulle muliggøre begge landes

deltagelse. Udover EU-landene og Vestbalkan-landene er også centrale deltagere i Fredsimple-

menteringsrådet (PIC) for Bosnien-Hercegovina som USA, Tyrkiet og Rusland inviteret til kon-

ferencen. En erklæring fra EU’s formandskab forventes udsendt fra konferencen, hvor også

udenrigsrepræsentanten, Ashton og udvidelseskommissær Füle ventes at deltage. Mødet ventes

at gøre status over stabiliserings- og associeringsprocessen for Det vestlige Balkan. Et væsent-

ligt element i erklæringen ventes at blive en bekræftelse af ”det europæiske perspektiv” for Det

vestlige Balkan, altså løftet om EU-medlemskab for Balkan-landene, når de nødvendige betin-

gelser er opfyldt.

I forbindelse med undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Serbien og

EU i april 2008 blev det besluttet, at såvel iværksættelse af interimsaftalen med de handelsmæs-

sige bestemmelser som indledning af nationale ratifikationsprocedurer for selve aftalen skulle

afvente en beslutning i Rådet om, at Serbien samarbejder fuldt ud med Krigsforbrydertribunalet

for det tidligere Jugoslavien (ICTY). Den krigsforbryderanklagede Radovan Karadzic blev i juli

2008 taget til fange af de serbiske myndigheder og efterfølgende overført til Krigsforbrydertri-

bunalet i Haag. Der er herefter kun to ICTY-tiltalte på fri fod, herunder Ratko Mladic. På

rådsmødet i december 2009 blev det besluttet at iværksætte interimsaftalen på baggrund af den

positive udvikling i Serbiens samarbejde med ICTY. Endvidere besluttede Rådet at vende tilba-

ge til spørgsmålet om EU-landenes nationale ratifikation af SA-aftalen under spansk formand-

skab. ICTY’s chefanklager, Brammertz, forventes at deltage i rådsmødet. Serbien ansøgte om

medlemskab af EU den 22. december 2009. Rådet har endnu ikke besluttet at oversende med-

lemsansøgningen til Kommissionen med henblik på en udtalelse. Den internationale Domstol i

Haags (ICJ) udtalelse vedrørende Kosovos selvstændighed forventes senere på året.

Kommissionen anbefalede i sin fremskridtsrapport i efteråret 2009 for Den tidligere jugoslavi-

ske republik Makedonien, at der blev åbnet optagelsesforhandlinger med landet. Spørgsmålet

kompliceres af den såkaldte navnestrid mellem nabolandet Grækenland og Den tidligere jugo-

slaviske republik Makedonien om landets navn. På rådsmødet i december 2009 noterede Rådet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sig Kommissionens anbefaling og fremhævede desuden behovet for en løsning af navnestriden.

Det blev besluttet at vende tilbage til Kommissionens anbefaling under spansk formandskab.

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Serbien opnåede i december

2009 visumfrihed til EU efter at de havde opfyldt de tekniske betingelser herfor. Kommissio-

nen ventes i nær fremtid at fremsætte et forslag til visumfrihed for Bosnien-Hercegovina og

Albanien, men samtidig betinge sig, at forslaget ikke endeligt vedtages, før de to lande opfylder

alle de opstillede betingelser.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en generel drøftelse af Det vestlige Balkans EU-tilnærmelse på baggrund af Saraje-

vo-mødet den 2. juni 2010. Der ventes vedtaget rådskonklusioner, som bekræfter EU-

medlemsperspektivet for landene på Det vestlige Balkan under forudsætning af, at de opfylder

de nødvendige betingelser.

Rådet kan endvidere forventes at drøfte Serbiens samarbejde med ICTY på baggrund af en re-

degørelse fra chefanklager Brammertz, og i denne forbindelse eventuelt beslutte at igangsætte

EU-landenes nationale ratifikation af SA-aftalen med Serbien. Det forventes ikke, at Rådet på

mødet vil beslutte at oversende Serbiens medlemskabsansøgning til Kommissionen med hen-

blik på en udtalelse.

Endelig forventes Rådet at gøre status for Kommissionens anbefaling af at indlede optagelses-

forhandlinger med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side venter man at kunne støtte rådskonklusioner med det forudsete indhold, herun-

der også indledning af de nationale ratifikationsprocedurer for SA-aftalen med Serbien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om synspunkter, som svarer til de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet

den 7.-8. december 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. EU’s kriserespons i relation til Haiti

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

EU’s udenrigsrepræsentant, Ashton ventes at orientere om udviklingen i EU’s krisestyring i lyset af de erfarin-

ger, der er gjort i forbindelse med jordskælvet i Haiti.

2. Baggrund

Haiti blev tirsdag den 12. januar 2010 ramt af et voldsomt jordskælv, som lagde store dele af

hovedstaden Port-au-Prince i ruiner. En international donorkonference blev afholdt i New

York den 31. marts 2010 med det formål at sikre midler til den langsigtede genopbygning af

Haiti, samt drøfte planerne for genopbygningen og koordinationen af indsatsen. Der var gene-

relt stor tilfredshed i FN og blandt medarrangørerne med resultaterne af donorkonferencen,

hvor der blev givet tilsagn på ca. 5,3 mia. USD over de efterfølgende 18 måneder (konferencens

mål var 3,9 mia. USD over de første 18 måneder). På længere sigt blev opnået tilsagn på i alt ca.

9,9 mia. USD, hvilket var meget tæt på Haitis egen behovsanalyse på 11,5 mia. USD til genop-

bygningen. På donorkonferencen annoncerede EU's udenrigsrepræsentant, Ashton, et samlet

EU-bidrag på 1,6 mia. USD, inklusiv Danmarks seneste bevilling på 20 millioner kr. til UNI-

CEF’s indsats til genopbygning. Danmark har ydet godt 135 millioner kr. i direkte nødhjælp,

herunder ca. halvdelen via FN. Danmark har endvidere fremrykket bidrag på 150 millioner kr.

til FN’s nødhjælpsfond og Verdensfødevareprogrammet. Desuden er knap 40 danskere udsendt

via det Internationale Humanitære Beredskab, Beredskabsstyrelsen og danske NGO’er.

Dagen efter katastrofen- blev EU’s monitorerings- og informationscenter (MIC) aktiveret med

henblik på at overvåge situationen og vurdere behovet for assistance. På anmodning fra FN

indgik Beredskabsstyrelsen med teknisk ekspertise og mandskab til etableringen af FN’s feltho-

vedkvarter i Haiti. Denne indsats blev finansieret af Danmark med 6 mio. kr. Rådet drøftede

18. januar 2010 situationen i Haiti, og der var enighed om at yde massiv EU-støtte til landet og

om at koordinere indsatsen tæt under ledelse af FN. På Rådets møde 25. januar 2010 var der

enighed om at bidrage til at forbedre sikkerhedssituationen i Haiti og i den forbindelse oprette

en koordinerende enhed i Bruxelles, EUCO Haiti, med henblik på koordination af medlemssta-

ternes bidrag til MINUSTAH. Efterfølgende er EUCO Haiti overgået til en ”hvilende” status

med henblik på hurtigt at kunne reaktiveres efter behov. Samtidig er der blevet iværksat en eva-

luering af EU’s kriserespons i forhold til jordskælvet i Haiti.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Det ventes, at udenrigsrepræsentanten, Ashton orienterer Rådet om evalueringen af EUs krise-

respons i relation til jordskælvet i Haiti, herunder hvorledes erfaringerne herfra fremadrettet

inkorporeres i EU’s krisehåndtering. Kommissæren for internationalt samarbejde, humanitær

bistand og kriseberedskab ventes at deltage i drøftelsen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vurderes ikke at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på FN’s koordinerende rolle for så vidt angår den internationale

støtte til Haiti, og at EU’s støtte til rehabilitering og genopbygning i Haiti bakker op om denne

rolle samt tager udgangspunkt i en samlet EU-strategi, der sikrer, at EU’s støtte ikke overlapper

støtte fra andre bidragsydere.

For så vidt angår EUCO Haiti støtter Regeringen, at eventuelle beslutninger om oprettelse og

nedlukning af lignende koordinationsmekanismer fremover kan overlades til udenrigsrepræsen-

tanten, Ashton.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdning ventes at ligge på linje med de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. februar

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Cuba

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

EU’s Fælles Holdning i relation til Cuba vil i lighed med tidligere år blive revurderet, og dens fortsatte relevans

forventes at blive bekræftet. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

EU vedtog i 1996 en Fælles Holdning vedrørende forholdet til Cuba. Den har som målsætning

at tilskynde til overgang til pluralistisk demokrati med respekt for menneskerettighederne og de

fundamentale frihedsrettigheder samt til en bæredygtig genopretning og forbedring af den cu-

banske befolknings levefod. Den Fælles Holdning foreskriver dialog med både det cubanske

styre og med oppositionen som et af de vigtigste værktøjer for at opnå en sådan overgang.

EU har siden den årlige revurdering af den Fælles Holdning i 2008 arbejdet for en tættere dia-

log med Cuba. Der har siden været afholdt en række møder mellem EU og Cuba, herunder tre

møder på ministerniveau og møder på embedsmandsniveau, hvor blandt andet menneskeret-

tighedsspørgsmål er blevet drøftet. Cuba har i februar 2008 tiltrådt to FN menneskerettigheds-

konventioner og ratificeret konventionen om beskyttelse mod tvungne forsvindinger i februar

2009. Der har i øvrigt ikke været konkrete forbedringer af betydning på menneskerettigheds-

området i Cuba i det forløbne år, og en politisk fange døde 23. februar 2010 efter 85 dages sul-

testrejke i protest mod forholdene for de politiske fanger i cubanske fængsler. Endnu en fange

sultestrejker fortsat. Den katolske kirke i Cuba arbejder for at få forbedret forholdene for fan-

gerne, herunder at sikre en gruppe af dem mulighed for at sidde i fængsler tættere på deres fa-

milier.

Det spanske, roterende EU-formandskab har sat spørgsmålstegn ved, om den Fælles Holdning

fortsat er en velegnet som den eneste ramme for EU’s relationer til Cuba, og har i den forbin-

delse givet udtryk for, at det bør overvejes at indgå en aftale om tættere samarbejde mellem EU

og Cuba. En sådan aftale kunne omfatte emner som politisk dialog, udviklingssamarbejde og

handel.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet vil tage stilling til en forlængelse af den Fælles Holdning fra 1996.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Der er ikke sket fremskridt indenfor menneskerettigheder og demokrati i Cuba, som berettiger,

at der på indeværende tidspunkt foretages ændringer i forhold til den Fælles Holdning til Cuba

af 1996.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om den fortsatte relevans af den Fælles Holdning i relation til Cuba og

om at fortsætte den tættere dialog med landet. Det vil næppe være muligt at nå til enighed om

på nuværende tidspunkt at tage skridt mod indgåelse af en aftale med Cuba om tættere samar-

bejde.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. juni 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Korfu-processen

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for den såkaldte Korfu-proces om europæisk sikkerhed og EU’s prioriteter i for-

bindelse med drøftelser af Korfu-processen på det kommende uformelle OSCE-ministerrådsmøde i Kasakhstan

den 16.-17. juli 2010.

2. Baggrund

Korfu-processen om europæisk sikkerhed blev igangsat efter beslutning på det uformelle

OSCE-ministerrådsmøde på Korfu i juni 2009 som opfølgning på det russiske forslag om en ny

europæisk sikkerhedstraktat. Konkret har processen formet sig som en række drøftelser på am-

bassadørniveau i Wien af emner relateret til europæisk sikkerhed. Korfu-processens brede til-

gang med fokus på forpligtigelser indenfor alle OSCE’s tre dimensioner (den politisk-militære,

den økonomisk-miljømæssige og den menneskelige) har bidraget til, at der i dialogen er kom-

met nye forslag til styrkelse af OSCE’s rolle i forhold til løsning og forebyggelse af konflikter,

ligesom der er sat fokus på en mulig rolle i forhold til såkaldte nye trusler som terrorisme, men-

neskehandel, narkotikasmugling, energisikkerhed og sikkerhedsmæssige følger af klimaforan-

dringer. Processen har også ført til fornyet fokus på de såkaldt frosne konflikter i Nagorno-

Karabakh, Transdnistrien og Georgien og problemerne i forhold til Ruslands suspension af sin

deltagelse i CFE-traktaten. Det kasakhiske formandskab vil til brug for det kommende uformel-

le OSCE-ministerrådsmøde i Kasakhstan den 16.-17. juli 2010 udarbejde en rapport med status

for Korfu-processen og forslag til hvilke emner, der skal arbejdes videre med, herunder i for-

hold til et evt. kommende OSCE-topmøde.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en general drøftelse af Korfu-processen. Drøftelsen ventes særligt at fokusere på,

hvordan de af EU prioriterede emner under Korfu-processen får en central placering i status-

rapporten for Korfu-processen, som det kasakhiske OSCE-formandskab udarbejder til brug for

det uformelle OSCE-ministerrådsmøde i Kasakhstan den 16.-17. juli 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side finder man det særligt vigtigt, at Korfu-processen bidrager til at styrke de eksi-

sterende OSCE-mekanismer (bl.a. formandskabet og sekretariatets mulighed for at bidrage til

løsning og forebyggelse af konflikter), fremme løsning af de såkaldt frosne konflikter i Na-

gorno-Karabakh, Transdnistrien og Georgien og styrke implementering af forpligtigelser under

OSCE’s menneskelige dimension.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om synspunkter, som svarer til de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. Somalia, Østafrika og pirateri

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet ventes en drøftelse af EU’s pirateribekæmpelsesoperation Atalanta, herunder mulighederne for

forlængelse af operationens mandat og eventuelt udvidelse af operationsområdet. Desuden forventes udenrigsrepræ-

sentanten, Ashton at orientere EU’s udviklingsministre om sin seneste rundrejse i Østafrika.

2. Baggrund

Operation Atalanta er EU’s første flådeoperation og har til formål, dels at beskytte nødhjælps-

skibe, som sejler for FN’s World Food Programme (WFP), og dels at beskytte og forebygge

piratangreb mod den kommercielle skibsfart i området. Danmark kan ikke på grund af forsvars-

forbeholdet deltage i operation Atalanta.

Udenrigsrepræsentantens, Ashton rundrejse i Østafrika fokuserede bl.a. på overdragelsesaftaler

og mulighederne for et bredere EU-engagement i relation til bekæmpelsen af pirateri ud for

Somalias kyst.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Drøftelsen forventes indledt med en orientering fra Operationschefen for operation Atalanta,

viceadmiral Peter Hudson. Det forventes, at drøftelsen bl.a. vil fokusere på behovet for at juste-

re Atalantas operationsområde i relation til udviklingen i piraternes aktiviteter og angrebsmøn-

stre.

Der forventes endvidere en drøftelse af en mulig forlængelse af operation Atalantas mandat.

Operationen har pt. mandat til og med den 12. december 2010.

Endelig forventes en bredere drøftelse af mulige, langsigtede løsninger på pirateriet, herunder

behovet for analyser af pirateriets økonomi og derved på mulighederne for at sætte ind mod

pirateriets bagmænd.

I forhold til retsforfølgelsesproblematikken ventes udenrigsrepræsentanten, Ashton at orientere

om sine konsultationer i regionen vedrørende overdragelsesaftaler, herunder opfølgning på Ke-

nyas opsigelse af aftalerne om overtagelse af pirater til retsforfølgelse. Desuden forventes en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drøftelse med udviklingsministrene om mulighederne for et bredere, udviklingsmæssigt enga-

gement i relation til forebyggelse og bekæmpelse af pirateri.

Danmark er grundet forsvarsforbeholdet afskåret fra at deltage i EU’s militære operationer.

Danmark er ikke del af EU’s overdragelsesaftale med Kenya, da den er tilknyttet operation Ata-

lanta, men har indgået en tilsvarende aftale. Kenya har meddelt, at landet vil opsige samtlige

aftaler om overdragelse af pirater til retsforfølgning, herunder med Danmark og EU, pr. sep-

tember 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Overordnet støtter regeringen udviklingen af CSDP-samarbejdet. Som følge af forsvarsforbe-

holdet deltager Danmark ikke i foranstaltninger, der har indvirkning på forsvarsområdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning blandt medlemslandene til en forlængelse af operation Atalantas

mandat samt til en justering af Atalantas operationsområde.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. Georgien

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at have en drøftelse af situationen i Georgien i lyset af udviklingen i forholdet mellem EU og Geor-

gien. Der ventes vedtaget rådskonklusioner om Sydkaukasus.

2. Baggrund

Georgien har under den nuværende præsident Saakashvili gennemført en lang række politiske

og økonomiske reformer, og landet har knyttet tættere bånd til Vesten, herunder EU.

I kølvandet på krigen i august 2008 blev samarbejdet mellem EU og Georgien intensiveret, og

EU oprettede en observatørmission (EUMM) i Georgien. EUMM udgør for nuværende den

eneste internationale observatør-tilstedeværelse i landet. Derudover er Georgien en del af EU’s

Østlige Partnerskab, som blev lanceret i maj 2009, og EU og Georgien har endvidere færdig-

forhandlet en visumlempelses- og tilbagetagelsesaftale, som ventes underskrevet i den nærmeste

fremtid. Endeligt vedtog Rådet den 10. maj 2010 forhandlingsmandaterne for associeringsafta-

ler med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien. Forhandlingerne ventes indledt i den nærmeste

fremtid, og Georgien er meget interesseret i at begynde forhandlingerne så snart som muligt.

Både politisk og økonomisk har Georgien et stærkt ønske om at intensivere samarbejdet med

EU.

På den indenrigspolitiske bane afholder Georgien lokalvalg den 30. maj 2010, og resultatet af

dette valg bliver en vigtig indikator for den demokratiske konsolidering i landet. I 2008 afhold-

tes både præsidentvalg og parlamentsvalg, hvor Saakashvili og regeringspartiet vandt. Oppositi-

onen klagede over valgsvindel og protesterede voldsomt. Store dele af oppositionen boykottede

efterfølgende det parlamentariske arbejde.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en generel drøftelse af EU’s forhold til Georgien og situationen i landet, herunder

forholdet til udbryderregionerne Abkhasien og Sydossetien. I forhold til konflikten med Rus-

land og de to udbryderregioner planlægger den georgiske regering snart at offentliggøre en

handlingsplan for, hvordan man kan implementere den strategi over for udbryderregionerne,

som den georgiske regering vedtog i begyndelsen af året. I udarbejdelsen af handlingsplanen har

Georgien inddraget en række eksperter, herunder også fra internationale kredse. Hensigten med

planen er at forbedre forholdet og intensivere dialogen mellem Georgien og dets udbryderregi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oner. Handlingsplanen forventes at have en meget pragmatisk tilgang til den nuværende noget

fastlåste situation. Mere konkret lægger Georgien op til, at der i første omgang skabes bedre

forudsætninger på befolkningsniveau for at kunne mødes og bevæge sig frit ind og ud af udbry-

derregionerne. EU har støttet op om strategien og har opfordret Georgien til hurtigt at få udar-

bejdet en handlingsplan, der kan være med til at skabe dialog samt fremme tillid og samarbejde

mellem de stridende parter. Det har tillige været på tale at afholde en international konference,

hvor bl.a. handlingsplanen og dens tiltag kan drøftes.

EU’s tilstedeværelse i Georgien værdsættes i meget høj grad af Georgien, og særligt EUMM

høster stor ros. EUMM’s mandat udløber i september 2010, men ventes forlænget med yderli-

gere et år, hvilket er et udtryk for EU’s klare støtte til Georgien.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter et fortsat positivt og meritbaseret samarbejde mellem EU og Georgien og

håber, at en visumlempelses- og tilbagetagelsesaftale snart vil blive underskrevet, samt at for-

handlingerne om en associeringsaftale kan påbegyndes snarest muligt. Regeringen bakker sam-

tidigt op om udarbejdelsen af en handlingsplan, som skal lette kontakten til Abkhasien og

Sydossetien mhp. at skabe en tillidsbaseret platform for en fremadrettet og konstruktiv dialog

imellem de stridende parter.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed blandt EU-landene om at styrke det positive samarbejde med

Georgien.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det Østlige Partnerskab og Sydkaukasus, herunder Georgien, har senest været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg den 11. september 2009. Folketingets Europaudvalg er senest blevet ori-

enteret om forhandlingsmandaterne for associeringsaftaler med Armenien, Aserbajdsjan og

Georgien den 19. marts 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. Sudan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resume

Der ventes en drøftelse af situationen i Sudan med fokus på forberedelsen af folkeafstemningen i januar 2011

om Sydsudans fremtidige status og den proces, der skal lede frem til folkeafstemningen. Nord-syd fredsaftalen i

Sudan kommer til sin afslutning i juli 2011, og væsentlige dele af fredsaftalen er endnu ikke gennemført.

2. Baggrund

Drøftelsen af Sudan på rådsmødet den 26. april 2010 fokuserede på forløbet af valgene i perio-

den 11.-15. april 2010, som bl.a. har været fulgt af EU’s valgobservatørmission med 134 obser-

vatører, heraf seks danske. Missionen er fremkommet med en foreløbig vurdering af valgene,

der fremhæver, at gennemførelsen af valgene udgør et vigtigt led i gennemførelsen af 2005

fredsaftalen, og at valgdagene er forløbet fredeligt – trods store logistiske udfordringer - men

også, at valgene bl.a. blev påvirket af oppositionens tilbagetrækning af kandidater i Nordsudan

og af forskelsbehandling fra myndighedernes side. Valgkommissionen har offentliggjort valgre-

sultaterne. Præsident Bashir blev valgt med 68 pct. af de afgivne stemmer. I Sydsudan blev den

siddende præsident valgt med 93 pct. af de afgivne stemmer. De to dominerende partier i hhv.

Nord- og Sydsudan befæstede som forventet deres stilling.

Den aktuelle politiske situation er nu domineret af overvejelserne om håndteringen af de sidste

ca. 14 måneder af fredsaftalens løbetid, herunder folkeafstemningen i januar 2011 om Sydsu-

dans fremtid. Dertil kommer forhandlingerne mellem parterne om fremtidige rammer og prin-

cipper for de indbyrdes relationer efter fredsaftalens udløb.

Kun den største af oprørsgrupperne i Sydsudan, Sydsudans befrielsesbevægelse (SPLM), under-

skrev fredsaftalen i 2005. De øvrige oprørsgrupper enten deltog ikke i forhandlingerne i Kenya

eller var utilfredse med resultatet, og har siden forsøgt at underminere aftalen. Det stigende

antal væbnede interne konfrontationer, dette har medført mellem parterne i Sydsudan, giver

anledning til bekymring.

Den Internationale Straffedomstol har i 2009 udstedt arrestordre mod præsident Bashir, en tid-

ligere sikkerhedschef i Darfur og en militsleder for deres ansvar for overgrebene i Darfur. Den

Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og lande i regionen har opfordret FN’s Sikkerhedsråd til

at udsætte gyldigheden af arrestordren mod præsidenten med et år med henvisning til, at den

truer freden i Sudan. Regeringen har nægtet at samarbejde med domstolen. Sammen med EU

støtter Danmark Den Internationale Straffedomstols arbejde og værner om domstolens uaf-

hængighed. EU og EU’s medlemslande kan i denne situation ikke mødes med Sudans præsident

med mindre, det er helt essentielt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af sin politiske vægt deltager EU i de fleste fora, hvor situationen i Sudan drøftes.

EU’s særlige repræsentant, som p.t. er den primære udøver af EU’s politik over for Sudan, spil-

ler en central rolle i samarbejdet med særlige repræsentanter fra USA, Kina, Rusland og andre

lande.

EU’s udviklingssamarbejde er ligeledes et vigtigt element i EU’s forhold til Sudan. Da Sudan

ikke har ratificeret den reviderede Cotonou-aftale som følge af henvisningen i aftalen til samar-

bejde med Den Internationale Straffedomstol, har landet ikke mulighed for at nyde godt af de

meget betydelige bistandsmidler fra EU, hvilket især har konsekvenser for det sydlige Sudan og

andre marginaliserede områder. Derfor er der i begyndelsen af 2010 taget initiativ til at sikre, at

disse områder kan modtage andele af de resterende midler fra den gamle Cotonou-aftale, samt i

et vist omfang kan nyde godt af indsatser finansieret via EU’s Stabiliseringsinstrument og andre

relevante instrumenter, hvilket Danmark støtter.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse af situationen i Sudan med fokus på forberedelsen af folkeafstemningen

i januar 2011. Rådsmødet finder sted umiddelbart efter indsættelsen af præsident Bashir som

præsident for samlingsregeringen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-økonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil under drøftelserne i Rådet arbejde for, at EU fortsat støtter gennemførelsen af

nord/syd fredsaftalen og en fredelig overgang til tiden efter fredsaftalens afslutning samt for

maksimal involvering i processen af og samarbejde med den Afrikanske Union, Samarbejdsor-

ganisation på Afrikas Horn (IGAD) samt FN.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fortsat enighed om behovet for at sikre gennemførelsen af nord/syd fredsaftalen

for Sudan, herunder gennemførelse af folkeafstemningen i Sydsudan om områdets fremtidige

status i 2011.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23. april 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. Børnearbejde

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner vedrørende børnearbejde med henblik på at understrege den betydning,

som EU tillægger emnet som en del af EU’s menneskerettighedspolitik. Der forventes som udgangspunkt ingen

substansdrøftelse.

2. Baggrund

Der er international enighed om at eliminere de værste former for børnearbejde inden 2016.

Rådskonklusionerne ventes at udtrykke, at EU’s og medlemslandenes instrumenter – politisk

dialog, udviklingssamarbejde, og handelsincitamenter – kan blive bragt mere effektivt i anven-

delse med henblik på at bidrage til indsatsen for at nå 2016-målet.

I maj 2008 blev der vedtaget rådskonklusioner om børns rettigheder i EU’s eksterne forbindel-

ser. Heri understregede Rådet sit engagement i indsatsen mod børnearbejde.

Rådskonklusionerne ventes at lægge sig på linje med konklusionerne i den nyligt offentliggjorte

ILO-rapport

Accelerating action against Child Labour.

Det fastslås heri, at der ses bekymrende

mangler i den globale respons på netop børnearbejde, og at det momentum, der før finanskri-

sen prægede den globale indsats for at afskaffe de værste former for børnearbejde før 2016, er

løjet af. Den fremgang, der trods alt ses på området, går for langsomt, og hvis de nuværende

tendenser fortsætter, vil 2016-målet næppe kunne nås.

I mere end ti år er børnearbejde blevet anerkendt som et centralt menneskerettighedsområde

indenfor arbejdsmarkedsspørgsmål, sammen med foreningsfrihed, kollektiv forhandling, afskaf-

felse af tvunget arbejde, og retten til ikke-diskriminering på arbejdspladsen. Dette skyldes ikke

mindst, at børnearbejde har meget høje menneskelige omkostninger og betragtelige konsekven-

ser, hvad angår bredere nationale udviklingsmålsætninger. Til trods for den megen fokus på

børnearbejde er mere end 200 millioner stadig beskæftiget i børnearbejde - heraf 115 millioner

indenfor de værste former for børnearbejde. På verdensbasis anslås det, at 215 millioner børn

er beskæftiget indenfor børnearbejde.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Med henblik på at understrege vigtigheden af at eliminere de værste former for børnearbejde

ventes Rådet at vedtage rådskonklusioner om EU’s overordnede holdning til emnet. Formålet

vil desuden være at fastholde fokus på emnet, såvel som at minde om det internationalt vedtag-

ne mål om elimineringen af de værste former for børnearbejde i 2016. Der forventes som ud-

gangspunkt ingen substansdrøftelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen sendes ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter vedtagelse af rådskonklusioner om børnearbejde. Fra dansk side ses sagen

som en positiv måde at understrege vigtigheden af børns rettigheder, herunder vigtigheden af at

fastholde fokus på elimineringen af de værste former for børnearbejde inden 2016.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om at udtrykke støtte til konklusionerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17. MDG’erne (2015-målene)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

I opfølgning på orienteringsdebatten om MDG’erne afholdt på rådsmødet den 10. maj 2010 ventes Rådet at

vedtage rådskonklusioner vedr. EU’s position ved højniveaumødet om status for 2015-målene i september

2010.

Rådskonklusionerne er i et vist omfang baseret på Kommissionens forårspakke, som dannede grundlag for orien-

teringsdebatten ved rådsmødet den 10. maj 2010. Rådskonklusionerne vil udgøre grundlaget for EU’s endelige

forhandlingsposition i New York i forbindelse med forhandlingerne blandt FN’s medlemslande om indholdet af

sluterklæringen til FN’s højniveaumøde.

2. Baggrund

Den 20.-22. september 2010 afholdes et højniveaumøde i New York om status for 2015-målene

i forbindelse med FN’s 65. generalforsamling.

På rådsmødet den 10. maj 2010 afholdtes en orienteringsdebat om 2015-målene baseret på

Kommissionens forårspakke, som indeholdte en 12-punkts EU-handlingsplan. Rådskonklusio-

nerne, der ventes vedtaget, er i et vist omfang baseret på Kommissionens forårspakke.

I New York er forhandlingerne om slutdokumentet for højniveaumødet i september i gang,

og rådskonklusionerne vil udgøre grundlaget for EU’s endelige forhandlingsposition i New

York i forbindelse med forhandlingerne blandt FN’s medlemslande om indholdet af sluterklæ-

ringen til FN’s højniveaumøde.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner vedr. EU’s MDG-position ved højniveaumødet i

New York i september. Vedtagelsen af EU’s ligestillingshandlingsplan for udviklingsarbejdet,

hvorom der var forudset separate rådskonklusioner, er desuden blevet integreret i konklusio-

nerne. Det kan samtidig ikke udelukkes, at der vil være en drøftelse af forslag til et MDG-

inititativ under EU’s udviklingsfond (EUF) i størrelsesorden ca. 700 mio. EURO. Der er tale

om en omprioritering af eksisterende midler. Der er endnu ikke modtaget dokumentation vedr.

initiativet fra Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusionerne vil udgøre grundlaget for EU’s endelige forhandlingsposition i New York i

forbindelse med forhandlingerne blandt FN’s medlemslande om indholdet af sluterklæringen til

FN’s højniveaumøde.

I rådskonklusionerne forventes EU at ville fremhæve behovet for et konkret og handlingsorien-

teret slutdokument og fremkomme med anbefalinger bl.a. i forhold til øget ejerskab, forbedret

effekt, mobilisering af udviklingsfinansiering, herunder bistand, og bistandseffektivitet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Forslaget til et MDG-initiativ under EU’s

udviklingsfond (EUF) på i størrelsesorden 700 mio. euro skønne ikke at have konsekvenser for

statsfinanserne, i det der er tale om en omprioritering af eksisterende midler.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på 2015-målenes samlende og disciplinerende rolle for det interna-

tionale udviklingsarbejde og vigtigheden af fortsat at arbejde for opnåelsen af målene inden

2015. Regeringen bakker om og behovet for et handlingsorienteret slutdokument.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdning ventes at ligge på linje med de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18. Skat og udvikling

KOM (2010) 0163

Nyt notat.

1. Resumé

Udviklingsministrene forventes på rådsmødet den 14. juni (udenrigsanliggender) at drøfte skat og udvikling på

baggrund af Kommissionens meddelelse af 21. april 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg om skat og udvikling og samarbejde med udviklingslande om fremme af god politik og for-

valtning i forbindelse med regeringsførelse på skatteområdet. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Kommissionen har den 21. april 2010 fremsendt meddelelse om skat og udvikling vedrørende

samarbejde med udviklingslande om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet til

Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Baggrunden herfor er Rå-

dets invitation til Kommissionen den 18. maj 2009 om at foreslå konkret EU handling vedrø-

rende dialog med og bistand til udviklingslande på området med henblik på at bidrage til reali-

sering af udviklingspolitiske mål. Denne invitation fandt sted på baggrund af Kommissionens

tidligere meddelelse om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet af 28. april 2009

(KOM(2009)201), som blev udarbejdet under indtryk af den økonomiske og finansielle krise og

bekymringerne omkring skattesystemernes soliditet samt vurderingen af, at tiltag rettet mod at

fremme god politik og forvaltning på skatteområdet vedrørende direkte beskatning på så bredt

et geografisk grundlag som muligt er den mest hensigtsmæssige måde, hvorpå disse problemer

kan løses. Daværende meddelelse indeholdt overvejelser om en række skridt, der kan fremme

god politik og forvaltning på skatteområdet vedrørende direkte beskatning, og foreslog bl.a.

tiltag på EU-niveau og på medlemsstatsplan om gennemsigtighed, informationsudveksling og

retfærdig skattekonkurrence. Den seneste meddelelse fra 21. april 2010 koncentrerer sig om

samarbejdet med udviklingslande om fremme af god skattepolitik og -forvaltning.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse sigter mod at fremme synergier mellem skattepolitik og udviklings-

politik ved at foreslå måder, hvorpå EU vil kunne bistå udviklingslande med at opbygge effek-

tive, retfærdige og bæredygtige skattesystemer og skatteadministrationer med henblik på at styr-

ke udviklingslandenes mulighed for at mobilisere egne ressourcer. Sammenfattende foreslår

Kommissionen at forøge støtten til at mobilisere skatteindtægter i udviklingslandene samt at

fremme principperne for god politik og forvaltning på skatteområder og støtte udviklingslande

med at bekæmpe skatteunddragelse og anden skadelig skattepraksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Drøftelsen vil ikke have direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen vendtes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter Kommissionens indstilling om at styrke bistanden til kapacitetsopbygning og

fremme af god politik og forvaltning i forbindelse med regeringsførelse på skatteområdet med

henblik på at styrke udviklingslandenes mulighed for at mobilisere egne ressourcer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil kunne opnås enighed om rådskonklusioner, som støtter Kommissio-

nens forslag. Enkelte lande forventes at ville afvise konkrete formuleringer, som måtte henvise

til eksisterende EU-erfaring med automatisk udveksling af skatteoplysninger, idet man afviser,

at en sådan erfaring reelt eksisterer i dag. Enkelte andre lande finder ikke, at drøftelser af regn-

skabsstandarder bør finde sted i EU’s udviklingsregi, men at disse bør finde sted andetsteds,

primært i OECD (og IASB International Accounting Standards Board).

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19. Arbejdsdeling mellem lande (Cross-Country Division of Labour)

KOM (2010) 0159

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes, at drøfte arbejdsdeling mellem lande med henblik på at styrke komplementariteten og koordinerin-

gen af EU's udviklingsindsatser.

2. Baggrund

Som led i opfølgningen på handlingsplanen for bistandseffektivitet, der blev vedtaget af det

internationale samfund i 2008 i Accra, vedtog Rådet i 2009 konklusioner om en operationel

ramme for EU's arbejde med bistandseffektivitet. Rådskonklusionerne opfordrer blandt andet

medlemsstaterne til at påbegynde en dialog om øget arbejdsdeling og informationsudveksling

mellem landene.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet er at påbegynde en dialog om arbejdsdeling, der tilstræber komplementaritet og koor-

dination af udviklingsindsatser i og mellem lande byggende på informationsudveksling og dia-

log.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Drøftelsen vil ikke have direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at EU tilstræber øget komplementaritet og koordination af udviklingsindsat-

ser i og mellem lande byggende på bedre informationsudveksling og dialog i samarbejde med

alle relevante donorer og med afsæt i forholdene i partnerlandene.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes, at være tilslutning til at styrke komplementariteten og koordineringen af udvik-

lingsindsatser i og mellem lande byggende på informationsudveksling og dialog.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20. Orienteringsdebat om kønsaspektet og udvikling med udgangspunkt i udkast til

EU handlingsplan for ligestilling og kvinders muligheder i udviklingssamarbejdet 2010-

2015

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 10.-11.

maj 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet forventes at fortsætte drøftelsen af ligestilling og udvikling med udgangspunkt i udkastet til ligestillings-

handlingsplan for udviklingssamarbejdet. Vedtagelsen af handlingsplanen forventes at blive integreret i rådskon-

klusionerne om EU's position ved højniveaumødet om status for 2015-målene i september.

2. Baggrund

Ligestilling mellem mænd og kvinder og fremme af kvinders rettigheder er en fundamental

værdi og et grundlæggende princip for EU. Trods globale fremskridt på ligestillingsområdet er

der fortsat behov for en betydelig indsats for at sikre lige rettigheder, muligheder og lige indfly-

delse for mænd og kvinder, især i udviklingslandene. Ligestilling er et mål i sig selv, men også et

middel til at nå de øvrige 2015-mål. I EU's konsensus om udvikling fra 2005 er ligestilling et af

fem essentielle principper for udviklingssamarbejdet.

Det foreliggende udkast til EU-handlingsplan for ligestilling og kvinders muligheder i udvik-

lingssamarbejdet 2010-2015 tager udgangspunkt i rådskonklusioner om ligestilling og kvinders

muligheder i udviklingssamarbejdet fra maj 2007, hvor kommissionen og medlemslandene op-

fordres til at styrke koordinationen af deres indsatser, bl.a. ved at opstille klare målsætninger og

indikatorer samt sikre en effektiv arbejdsfordeling.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Handlingsplanens overordnede formål er at accelerere opnåelse af 2015-målene og især mål 3

om ligestilling og mål 5 om mødredødelighed, samt at bidrage til opnåelse af målene i Konven-

tionen om udryddelse af alle former for diskrimination mod kvinder (FN 1979), Handlingspro-

grammerne fra Beijing og Kairo.

Handlingsplanen skal styrke EU's koordinering og samarbejde i ligestillingsindsatserne med

partnere i udviklingslande for at sikre en større effekt af indsatser på landeniveau. Med ud-

gangspunkt i eksisterende ressourcer, instrumenter og mekanismer skal planen bl.a. styrke EU's

ledende rolle i at fremme ligestilling, EU's interne kapacitet, den politiske dialog med partner-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landene, integrationen af ligestilling i alle programmer, inddragelse af civilsamfundet i partner-

landene og styrke EU's monitorerings- og rapporteringsindsats. Handlingsplanen indeholder et

operationelt rammeværk med forslag til konkrete aktiviteter med indikatorer og en tidstabel.

Der var oprindeligt forudset separate rådskonklusioner om ligestillingshandlingsplanen. Vedta-

gelsen af handlingsplanen forventes nu at blive integreret i rådskonklusionerne om EU's positi-

on om 2015-målene. Som følge heraf og grundet de meget kortfattede drøftelser på det seneste

rådsmøde har et medlemsland ønsket at fortsætte debatten om ligestilling og udvikling.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Forslagets vurderes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige eller

administrative konsekvenser for virksomhederne.

9. Høring

Sagen har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side har man overordnet været positiv overfor handlingsplanen. Planen ses som et

supplement, der kan styrke og effektivisere EU's udviklingssamarbejde på ligestillingsområdet.

Man har under planens tilblivelse arbejdet for at sikre balance i de foreslåede indsatsområder,

herunder øget fokus på kvinders økonomiske muligheder, politiske indflydelse og seksuelle og

reproduktive sundhed og rettigheder samt fokus på kvinders potentiale som forandringsagenter

i udviklingsprocessen. Man har endvidere arbejdet for, at den styrkede koordinering ikke kun

sker internt i EU men også i forhold til andre, centrale aktører i udviklingssamarbejdet, herun-

der FN og Verdensbanken, at der ikke opbygges nye, parallelle koordineringsmekanismer, samt

at planens arbejdsfordeling er klar.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at være overordnet positive overfor handlingsplanen. Flere lande

har i lighed med Danmark ønsket at balancere elementer i planen, ligesom flere lande har øn-

sket rådskonklusioner, der understreger EU’s høje prioritering af ligestilling.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21. EU’s integrerede maritime politik

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om status for udviklingen af EU’s integrerede maritime politik.

Rådskonklusionerne indeholder primært en række opfordringer til Kommissionen om at fortsætte arbejdet med

de initiativer, der allerede er igangsat og forventes igangsat på området. Der forventes ingen substansdrøftelse af

konklusionerne på rådsmødet. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner henviser til flere meddelelser fra Kommissionen, herunder medde-

lelsen om EU’s integrerede maritime politik, også kaldet Blåbogen (KOM (2007) 0575), Kommis-

sionens 2020-strategi (KOM (2010) 2020) og flere meddelelser fra efteråret 2009 om udvikling af

EU’s integrerede maritime politik. Det drejer sig om udvikling af den integrerede maritime poli-

tik i Middelhavet, om maritim overvågning og terrorsikring og om den internationale dimension

af EU’s integrerede maritime politik. Udkastet til rådskonklusioner henviser endvidere til en

række tidligere vedtagne rådskonklusioner om samme emner.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i, at udviklingen af en integreret maritim politik i EU skal

fortsætte. Kun ved at forbedre samordningen mellem de forskellige sektorpolitikker og udvikle

tværgående værktøjer sikres bæredygtig vækst i de maritime sektorer. Endvidere fremhæves vigtig-

heden af en regional og international dialog om en integreret tilgang til den maritime politik.

I udkastet anerkendes en række allerede igangsatte initiativer. Det gælder i forhold til vigtigheden

af at indtænke den integrerede maritime politik i global sammenhæng, gennemførelsen af havstra-

tegidirektivet, gennemførelsen af EU’s strategi for maritim forskning og de internationale bestræ-

belser på at bekæmpe pirateri mv.

Endvidere opfordres Kommissionen til at iværksætte eller overveje iværksættelsen af forskellige

initiativer. Det drejer sig bl.a. om fremtidig finansiering til støtte for udviklingen af den integrerede

maritime politik, fremme af nye innovative teknologier, fortsat fokus på at integrere de maritime

politikker i Middelhavsområdet og fremlæggelsen af en Atlanterhavsstrategi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der peges også på vigtigheden af havstrategidirektivet som den miljømæssige søjle i den integrere-

de maritime politik og vigtigheden af pirateribekæmpelse. Der opfordres til passende samarbejde

om maritim overvågning, og der henvises til Rådets tidligere beslutning om, at en maritim sikker-

hedsstrategi skal overvejes. Endelig skal det overvejes, hvilke muligheder og synergier der kan op-

nås internationalt ved at have en integreret tilgang i den maritime sektor.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan overordnet støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner.

Der er hovedsageligt tale om opfordringer til Kommissionen om at fortsætte arbejdet med allerede

igangsatte initiativer ligesom der henvises til tidligere vedtagne rådskonklusioner, som Danmark

tidligere har støttet.

I relation til maritim overvågning er det velkendt, at militære kapaciteter i nogen udstrækning kan

anvendes til løsning af civile maritime overvågningsopgaver. En fleksibel og koordineret udnyttel-

se af kapaciteterne skaber merværdi på tværs af sektorer og kan samtidig være ressourcebesparen-

de. Danske militære kapaciteter bør således i princippet kunne anvendes til løsning af civile mari-

time overvågningsopgaver i EU-regi. Det står samtidig klart, at forsvarsforbeholdet fortsat vil ude-

lukke dansk deltagelse i militære CSDP-operationer, uanset om disse evt. måtte indeholde et acces-

sorisk element af civil maritim overvågning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om at støtte udkastet til rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.