UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
REDEGØRELSE
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 22. juni 2010
Rådsmøde (almindelige anliggen-
der og udenrigsanliggender) den
14.-15. juni 2010.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010
Relativt kort og fokuseret bordrunde om udkastet til konklusioner, som viste, at teksten i det
store og hele har bred tilslutning. Væsentligste bemærkninger vedrørte teksten om Van Rom-
puy taskforcens konklusioner – herunder tekstens elementer om budgetkonsolidering og om
eventuelle sanktioners natur. Spørgsmålet om bankskat og en fælles international tilgang blev
desuden drøftet, og Europa 2020-bilagsteksten om social inklusion vil blive bragt i overens-
stemmelse med EPSCO-konklusionerne. Endelig var der enighed om teksten vedrørende for-
handlingssart med Island.
2. Etablering af Den Fælles Udenrigstjeneste
EU's Udenrigsrepræsentant, Ashton briefede kort om forhandlingerne med Europa-
Parlamentet om etableringen af den Fælles Udenrigstjeneste. Der arbejdes på en politisk aftale
med Parlamentet i juni, som forhåbentlig kan vedtages formelt i Parlamentet i juli.
3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af Borgerinitiativet
Der blev på rådsmødet opnået enighed om et kompromisforslag vedr. forordningen om etab-
lering af Borgerinitiativet. Forslaget skal nu drøftes med Europa-Parlamentet før det endeligt
vedtages. Kommissionens oprindelige forslag om to antagelighedstjek fastholdes, men til gen-
gæld sættes tærsklen ned til 100.000 underskrifter for den substantielle kontrol af et initiativ og
ikke 300.000, som foreslået af Kommissionen i det oprindelige forslag. For at sikre den direk-
te dialog med borgerne vil Kommissionen på sigt oprette en help desk-funktion, hvor borgere
kan få rådgivning om formalia i forbindelse med udarbejdelse af initiativer. Forordningen om
etablering af Borgerinitiativet indeholder – udover en revisionsklausul på 3 år, fra forordnin-
gen træder i kraft – en særordning for bl.a. Danmark, hvorved borgere i visse lande ikke for-
pligtes til at oplyse personlige identifikationsnumre i forbindelse med underskrivelsen af et
borgerinitiativ.
4. Kommissionens strategiske rapport om implementering af samhørighedspro-
grammerne 2010
Kommissær for regionalpolitik Johannes Hahn orienterede om Kommissionens strategiske
rapport om implementeringen af samhørighedsprogrammerne 2010. Omkring 230 mia. euro
af de samlede midler gik til programmer, som var prioriteret under Lissabon-strategien og nu
under Europa 2020-strategien. Hahn nævnede, at der desværre var forsinkelser med imple-
menteringen i visse sektorer – særligt jernbane, energi- og miljøinvesteringer. Kommissær for