Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 3
Offentligt
873616_0001.png
8. februar 2015
Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli
2010
1.
Den europæiske finansielle tilsynspakke
a)
(evt.) Et europæisk råd for systemiske risici (ESRB)
-
Politisk enighed
KOM(2009) 500, KOM(2009) 499
(evt.) Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system for finansielt tilsyn
(ESFS)
-
Politisk enighed
KOM(2009) 502
(evt.) Præcisering af beføjelser for EU-tilsynsmyndigheder på det finansielle
område (Omnibus-direktiv I)
-
Politisk enighed
KOM(2009) 576
Side 3
b)
c)
2.
(evt.) Forslag om ændringsdirektiv vedrørende alternative investeringsfonde (AIFM)
-
Politisk enighed
KOM(2009) 207
Det belgiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår 2010
-
Præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010
a)
Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-politisk samarbejde for
stabilitet, vækst og beskæftigelse - redskaber til stærkere økonomisk ledelse i
EU
-
Præsentation
KOM(2010) 367/2
Andre punkter fra Det Europæiske Råd
-
Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 17
3.
4.
b)
5.
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)
-
Vedtagelse
KOM(2010) 193
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
6.
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt
store underskud
a)
Vurdering af effektive tiltag foretaget af Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland,
Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien og
Slovakiet
-
Rådskonklusioner
KOM(2010) 329
Beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud i samt
vedtagelse af henstillinger til Danmark, Finland og Cypern
-
Rådsbeslutninger og rådshenstillinger
b)
7.
(evt.) Vedtagelse af beslutning om optagelse af Estland i eurosamarbejdet den 1.
januar 2011
-
Vedtagelse
KOM(2010) 239, KOM(2010) 240
EU’s budget for 2010
a)
Ændringsbudget 5 om UK-rabatten mv.
-
Vedtagelse
KOM(2010) 320
Ændringsbudget 6 om Den Fælles Udenrigstjeneste
-
Vedtagelse
KOM(2010) 315
8.
b)
9.
Tidsfristen for høring af de nationale parlamenter vedrørende EU's budget for 2011
-
Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Finansiel bistand mht. nedlukning af blok 1-4 på Kozloduy kernekraftværket i
Bulgarien
-
Vedtagelse
KOM(2009) 581
10.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Dagsordenspunkt 1b:
Resumé
Et europæisk system for finansielt tilsyn (ESFS)
Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt forslag vedr. en ny finansiel tilsynsstruktur
mellem de nationale tilsyn i EU (ESFS), som bl.a. omfatter oprettelsen af tre nye EU-
tilsynsmyndigheder (ESA’er). ESA’erne foreslås givet beføjelser til at fastsætte bindende
tekniske tilsynsstandarder, bistå ved sager om overtrædelser af fællesskabslovgivningen, udføre
visse krisehåndteringsopgaver og mægle i tvister mellem nationale tilsyn. Forslagene indgår
sammen med forslaget om oprettelse af et europæisk råd for systemisk risiko (ESRB) i en samlet
pakke for en ny struktur for finansielt tilsyn i EU. Dertil kommer konsekvensændringer i de
underliggende finansielle direktiver, som gennemføres via et såkaldt omnibusdirektiv, jf. separate
dagsordenspunkter herom. Der var enighed om en generel indstilling på ECOFIN den 2.
december 2009 for så vidt angår ESFS. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og
monetære forhold (ECON) stemte om ESFS- forslag d. 10. maj 2010. Der pågår nu
trialogdrøftelser med henblik på enighed i første læsning.
På det kommende ECOFIN den 13. juni 2010 ventes formandskabet at præsentere
fremskridtene i forhandlingerne og søge ECOFINs opbakning til på den baggrund at søge
enighed med Europa-Parlamentet ved første behandling hurtigst muligt således at de nye
myndigheder vil kunne fungere fra starten af 2011.
Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM (2009) 501-503,
ECOFIN’s fælles indstilling (ST16748/1/09) samt ændringsforslagene som følge af
afstemningsresultaterne fra Europa-Parlamentets ECON udvalg (A7-0166/2010, A7-
0169/2010 og A7-0170/2010) og giver et prioriteret uddrag heraf.
Baggrund
Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt en pakke med forslag vedr.
et nyt europæisk system for finansielt tilsyn (ESFS – European System for
Financial Supervision), som omfatter etableringen af tre nye EU-
tilsynsmyndigheder (ESA’er – European Supervisory Authorities).
Forslagene udmønter konklusionerne fra ECOFIN-mødet den 9. juni 2009 og
DER den 18.-19. juni 2009 på baggrund af Kommissionens meddelelse af 27. maj
2009. Forslagene bygger oprindeligt på anbefalingerne fra de Larosière-
arbejdsgruppen fra februar 2009.
I ECOFIN blev der opnået enighed om en fælles indstilling om oprettelsen af
ESFS den 2. december 2009. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og
monetære anliggender (ECON) stemte den 10. maj 2010 om ESFS. Der har siden
været trialogdrøftelser med henblik på enighed i første læsning
På det kommende ECOFIN ventes det belgiske formandskab at præsentere
fremskridtene i forhandlingerne og søge ECOFINs opbakning til på denne
baggrund at søge enighed i forbindelse med Europa-Parlamentets
førstebehandling hurtigst muligt, således at de nye myndigheder vil kunne være
funktionsdygtige fra starten af 2011.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0004.png
4
Indhold
Den følgende beskrivelse er baseret på den generelle indstilling fra ECOFIN,
herefter ECOFIN-kompromiset.
ECOFIN-kompromisets forslag vedr. ESFS etablerer tre separate EU-
tilsynsorganer ift. hhv. banker (EBA - European Banking Authority), værdipapirer
(ESMA - European Securities and Markets Authority) og forsikring/pension
(EIOPA - European Insurance and Occupational Pensions Authority). De tre
EU-tilsynsmyndigheder erstatter og overtager de nuværende opgaver for de
eksisterende tre tilsynssamarbejdsudvalg for hhv. banker (CEBS – Committee of
European Banking Supervisors), værdipapirer (CESR – Committee of European
Securities Regulators) og forsikring/pension (CEIOPS – Committee of European
Insurance and Occupational Pensions Supervisors). I lighed med de eksisterende
tilsynssamarbejdsudvalg er de nye EU-tilsynsmyndigheder sammensat af
repræsentanter fra tilsynsmyndighederne i hvert af de 27 EU-lande.
I tillæg til de eksisterende tilsynssamarbejdsudvalgs nuværende opgaver giver
ECOFIN kompromiset de nye EU-tilsynsmyndigheder beføjelser til at udarbejde
udkast til bindende tekniske standarder, bistå ved sager om overtrædelser af
fællesskabslovgivning, udføre visse krisehåndteringsopgaver og mægle i tvister
mellem nationale tilsyn. Endelig tildeles ESMA direkte tilsynsbeføjelser overfor
kreditratingbureauer, herunder registrering og kontrol. Dette præciseres i den
revision af forordning om kreditratingbureauer, som Kommissionen netop har
fremsat.
1
Hertil kommer en række koordinerende og rådgivende opgaver, som ikke adskiller
sig væsentligt fra de opgaver, der i dag ligger i tilsynssamarbejdsudvalgene. Det
gælder f.eks. at koordinere arbejdet i de grænseoverskridende tilsynskollegier, som
er under oprettelse, at fungere som kontaktpunkt for tilsyn fra tredjelande og at
afgive holdninger i forbindelse med fusionssager. EU-tilsynsmyndighederne vil
også få til opgave at udvikle og fremme bedste praksis for tilsynsvirksomhed
gennem forskellige analyser af finanstilsynenes virksomhed i de forskellige lande.
Udover disse ændringer, som beskrives nærmere herunder, forbliver den
nuværende organisering af regulering og tilsyn i EU uændret, idet de nationale
tilsyn fortsat varetager det konkrete tilsyn med de finansielle virksomheder i
øvrigt, ligesom etableringen af de nye EU-tilsynsmyndigheder ikke berører
rammerne for udarbejdelsen af fællesskabslovgivning på området (Rådet og
Europa-Parlamentet
i
forening)
eller
for
Kommissionens
gennemførelsesbeføjelser indenfor nærmere afgrænsede områder (komitologi-
proceduren).
1
KOM (2010) 289.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0005.png
5
Bindende tekniske standarder
EU-tilsynsmyndighederne skal kunne fastlægge udkast til bindende tekniske
standarder for tilsynet indenfor specifikke tekniske områder, der udpeges i de
konkrete direktiver, som f.eks. kapitalkravsdirektivet. Anvendelsesområdet for
bindende tekniske standarder foreslås udviklet indenfor områder, hvor detaljerede
metodiske eller kvantitative standarder er nødvendige for at sikre konsistent
anvendelse af bestemte regler, og hvor der er mindre behov for tilsynsmæssige
vurderinger. Derudover er det områder, hvor det kan være en fordel med en fælles
tilgang til rapportering eller offentliggørelse, f.eks. i forhold til at udvikle et
ensartet rapporteringsformat på bankområdet inden 2012, samt områder hvor det
vil være en fordel med en ensartet tilgang til samarbejde, herunder i forhold til
risikovurdering og informationsudveksling f.eks. i situationer, hvor et værtslands
tilsyn efterspørger oplysninger fra hjemlandets tilsyn. Dette instrument skal bl.a.
ses i forlængelse af ønsket om en ”single rulebook”, dvs. en lovgivningsmæssig
ramme, der sikrer ens implementering af EU-regler i de nationale lovgivninger,
men det ligger i forslaget, at sådanne standarder alene skal vedrøre tekniske
forhold og ikke berøre beslutninger om tilsynspolitikken, som fortsat vil ligge hos
Rådet/Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Kommissionen vil i praksis skulle vedtage sådanne udkast til bindende tekniske
standarder gennem en efterfølgende beslutning eller forordning, før de kan træde i
kraft. Når en bindende teknisk standard er vedtaget, vil denne indgå som en del af
fællesskabsretten. Ifølge ECOFIN-kompromiset vil Kommissionen i særlige
tilfælde kunne ændre på standarden før vedtagelse eller undlade at vedtage denne
helt eller delvist, hvis dette er nødvendigt af hensyn til fællesskabets interesse. I
sådanne tilfælde skal Kommissionen imidlertid give det pågældende EU-
tilsynsmyndighed mulighed for at ændre på sit udkast til standarder på baggrund
af Kommissionens tilbagemelding, før Kommissionen vedtager standarden.
2
De tre eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg vedtager allerede i dag standarder
inden for lignende tekniske områder, som dog ikke er bindende. EU-
tilsynsmyndighederne vil fortsat have mulighed for at fastlægge sådanne
vejledende (ikke-bindende) tekniske standarder, ligesom de vil have mulighed for
at opløfte eksisterende, ikke-bindende standarder til bindende standarder, hvis der
gives mulighed herfor i de pågældende direktiver.
Sager om eventuelle overtrædelser af fællesskabsretten
EU-tilsynsmyndighederne vil desuden få mulighed for at adressere situationer,
hvor det vurderes, at nationale tilsyn afviger fra gældende fællesskabslovgivning,
herunder de ovenfor omtalte bindende tekniske standarder. Dette instrument
berører ikke de eksisterende muligheder for at indbringe et land for EF-domstolen
for overtrædelse af fællesskabslovgivningen.
For yderligere detaljer om kontrolproceduren vedr. vedtagelse af bindende tekniske standarder,
jf. dagsordenspunkt om ”Præcisering af beføjelser for EU-tilsynsmyndigheder på det finansielle
område (Omnibus-direktiv I)”.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0006.png
6
Hvis en EU-tilsynsmyndighed vurderer, at en national tilsynsmyndighed
overtræder gældende fællesskabslovgivning, kan denne rette en henstilling til den
pågældende nationale myndighed og angive, hvad myndigheden skal tage af skridt
for at efterleve fællesskabslovgivningen. Hvis den nationale tilsynsmyndighed ikke
efterkommer denne henstilling indenfor én måned, kan Kommissionen på denne
baggrund vedtage en formel udtalelse til den pågældende nationale
tilsynsmyndighed og pålægge denne at foretage de nødvendige foranstaltninger for
at efterleve fællesskabslovgivningen.
I ekstraordinære tilfælde, hvor den pågældende tilsynsmyndighed vedholdende
undlader at gennemføre tiltag, har EU tilsynsmyndigheden beføjelser til som
sidste udvej at vedtage afgørelser, der rettes til finansielle virksomheder. Disse
beføjelser er begrænset til ekstraordinære tilfælde, hvor den pågældende
tilsynsmyndighed ikke efterlever en henstilling eller formel holdning, der er rettet
til den, og hvor fællesskabslovgivningen finder direkte anvendelse på finansielle
virksomheder i henhold til gældende eller kommende EU forordninger, og
såfremt en sådan afgørelse er nødvendig inden for en kort tidsramme for at sikre
en opretholdelse eller genopretning af neutrale konkurrencevilkår, eller at sikre en
ordentlig funktion og integritet af det finansielle system. EU-tilsynsmyndighedens
afgørelse tager forrang for tidligere afgørelser truffet af den nationale myndighed
vedrørende samme spørgsmål.
Mægling i tvister mellem nationale tilsyn
EU-tilsynsmyndighederne foreslås tillige i visse situationer at kunne mægle i
tvister mellem nationale tilsyn på tværs af landene. Mægling vil kun kunne finde
sted indenfor områder, der i forvejen ifølge fællesskabsreglerne kræver
fællesbeslutning, samarbejde og koordinering mellem forskellige nationale
tilsynsmyndigheder. Mæglingen vil først ske efter de implicerede tilsyn har haft
mulighed for at løse uoverensstemmelsen bilateralt.
3
Herefter vil mæglingen tage
form af en beslutning rettet til den pågældende tilsynsmyndighed.
Det lå også i Kommissionens oprindelige forslag, at såfremt den pågældende
myndighed herefter ikke retter sig efter EU-tilsynsmyndighedens beslutning, vil
EU-tilsynsmyndighederne kunne træffe afgørelse direkte rettet mod det
pågældende lands finansielle virksomheder for at sikre gennemførelsen af EU-
tilsynsmyndighedens beslutning som led i mæglingen. EU-tilsynsmyndighedens
afgørelse vil i givet fald tage forrang for tidligere afgørelser truffet af den nationale
myndighed vedrørende samme spørgsmål. Dette sidste led af forslaget var der
imidlertid ikke flertal for blandt medlemslandene, og ECOFIN-kompromiset
indeholder derfor i forhold til mægling kun mulighed for, at EU-
tilsynsmyndighederne kan træffe beslutninger, der binder de nationale
tilsynsmyndigheder, men ikke de enkelte finansielle virksomheder.
I de tilfælde, hvor der allerede i dag er foreskrevet konkrete processer i de enkelte direktiver for
at løse uoverensstemmelser mellem nationale tilsyn, vil EU-tilsynsmyndighedernes mægling som
udgangspunkt ligge i forlængelse af, at sådanne foreskrevne processer er udtømt, med mindre de
konkrete direktiver ændres .
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0007.png
7
Håndtering af krisesituationer
De nye EU-tilsynsmyndigheder er også tiltænkt en rolle i håndtering af
krisesituationer med en EU-dimension. Udover at understøtte koordinering og
informationsudveksling mellem de enkelte nationale tilsyn vil EU-
tilsynsmyndighederne også kunne træffe beslutninger, der pålægger de nationale
finanstilsyn konkrete forpligtelser i krisesituationer i overensstemmelse med den
konkrete lovgivning, som falder inden for de pågældende EU-tilsynsmyndigheds
område. Ifølge ECOFIN-kompromiset har EU-tilsynsmyndigheden kun mulighed
for at træffe sådanne beslutninger, såfremt Rådet efter inddragelse af
Kommissionen og ESRB allerede har konstateret og meddelt, at der foreligger en
krisesituation, som berettiger sådanne beslutninger fra EU-tilsynsmyndighedens
side. Rådet skal mindst én gang om måneden vurdere, om der fortsat er en
krisesituation. Kommissionen havde oprindeligt foreslået, at det var
Kommissionen, og ikke Rådet, der skulle have kompetencen til at vurdere og
beslutte, om der foreligger en sådan krisesituation.
Sammensætning og governance
Beslutningskompetencen i hvert af de nye EU-tilsynsmyndigheder vil være
forankret i et ”Board of Supervisors” sammensat af direktørerne for den relevante
tilsynsmyndighed i hvert EU-land.
4
Som observatører deltager én repræsentant fra
hhv. Kommissionen, ECB, ESRB og de øvrige to EU-tilsynsmyndigheder. Board
of Supervisors kan derudover vælge at indbyde øvrige observatører.
5
Board of Supervisors udpeger desuden for 5 år ad gangen en formand og en
direktør, som skal varetage deres embede på fuld tid, og som deltager i møder i
Board of Supervisors uden stemmeret. Ifølge ECOFIN-kompromiset vil
beslutninger i udgangspunktet skulle træffes med simpelt uvægtet flertal. Der er
dog undtagelser fra den hovedregel, bl.a. skal fastsættelsen af tekniske standarder,
retningslinjer og anbefalinger fastlægges med kvalificeret flertal (vægtet som i
Rådet). I forhold til mæglingsbeslutninger gælder, at der skal være et simpelt
uvægtet flertal for en beslutning og samtidig ikke et blokerende mindretal imod
som defineret i Traktaten.
Board of Supervisors udpeger i sin midte desuden et snævrere Management Board
bestående af seks medlemmer plus formanden. Hver af de tre EU-
tilsynsmyndigheder vil desuden i sit arbejde skulle konsultere en fast kreds af
interessenter repræsenteret i en ”Stakeholder Group” med repræsentanter fra
industrien, forbrugere o.l.
I de tilfælde, hvor det finansielle tilsyn ikke ligger i den nationale centralbank, som det f.eks. er
tilfældet i Danmark, kan de nationale tilsynsmyndigheder vælge at medbringe en repræsentant for
det pågældende lands centralbank som observatør.
5
Det er således sandsynligt, at EU-tilsynsmyndighederne vil vælge at indbyde observatører fra de
finansielle tilsyn i EØS-landene uden for EU, herunder Island og Norge, som det er tilfældet i de
nuværende tilsynssamarbejdsudvalg.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Der foreslås desuden oprettet én fælles ankeinstans (Board of Appeal) for de tre
EU-tilsynsmyndigheder, for hvilken visse af disses afgørelser kan indbringes. Det
gælder EU-tilsynsmyndighedernes beslutninger og afgørelser inden for mægling,
krisehåndtering og sager vedr. overtrædelse af fællesskabslovgivningen.
Det Europæiske Råd har i sine konklusioner om den nye tilsynsstruktur opstillet
en generel betingelse om, at de nye EU-tilsynsmyndigheders virke ikke i sig selv
må medføre, at landene pålægges fiskale byrder (som led i finansiering af
bankredninger o.l.). I ECOFIN-kompromiset etableres derfor en klausul, som
medlemslandene kan påkalde sig i forbindelse med konkrete beslutninger fra EU-
tilsynsmyndighederne, som vedrører enten mægling eller krisehåndtering. Hvis et
land påkalder sig klausulen i forbindelse med en mæglingsbeslutning skal EU-
tilsynsmyndigheden genoverveje sin beslutning. Hvis beslutningen fastholdes, da
skal ECOFIN inden for de efterfølgende to måneder tage beslutning med simpelt
flertal om, hvorvidt EU-tilsynsmyndighedens beslutning skal opretholdes ellers
ophæves beslutningen.
Hvis et land påkalder sig klausulen i forbindelse med en beslutning vedr.
krisehåndtering, da sammenkaldes ECOFIN til møde inden 10 dage, og ECOFIN
skal træffe beslutning med simpelt flertal om at ophæve beslutningen. Ellers
opretholdes beslutningen. Medlemslandet har herefter mulighed for at forelægge
sagen for ECOFIN én gang til, ifald beslutningen er opretholdt. Endelig blev det i
forbindelse med ECOFIN-kompromiset deklareret, at DER kan overveje de
situationer, hvor et medlemsland er uenigt med ECOFIN om at opretholde en
EU-tilsynsmyndigheds beslutning relateret til krisehåndtering, som nævnt ovenfor.
EU-tilsynsmyndighederne vil i udgangspunktet basere deres arbejde på
oplysninger, der stilles til rådighed af de nationale tilsynsmyndigheder, men vil i
særlige tilfælde kunne anmode om oplysninger fra andre nationale myndigheder
(centralbanker, statistikbureauer o.l.) og i sidste ende direkte fra de enkelte
finansielle virksomheder. Anmodning om oplysninger fra andre end de nationale
tilsynsmyndigheder forudsætter begrundede forespørgsler, og at EU-
tilsynsmyndighederne holder de pågældende nationale tilsynsmyndigheder
informeret om sådanne forespørgsler.
Der er lagt op til en evaluering af den nye tilsynsstruktur tre år efter start, og
herefter hvert tredje år.
Hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag til forordninger vedr. etablering af de tre nye
tilsynsmyndigheder har hjemmel i Traktatens artikel 114 om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten), som er omfattet af den fælles
beslutningstagning i Traktatens artikel 294.
Nærhedsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Kommissionen vurderer, at forslagene bidrager til at afhjælpe svagheder i det
finansielle tilsyn, som krisen har blotlagt, og at de er i overensstemmelse med
målsætningen om at sikre et stabilt indre marked for finansielle tjenesteydelser ved
at forbinde de nationale tilsynsmyndigheder i et stærkt netværk på
fællesskabsniveau. I lyset af, at det daglige tilsyn med de finansielle virksomheder
forbliver hos de nationale tilsynsmyndigheder er det Kommissionens vurdering, at
der er tale om velafbalancerede forslag, der er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Regeringen vurderer ligeledes, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets ECON-udvalg har den 10. maj 2010 vedtaget en lang række
konkrete ændringsforslag til Kommissionens forslag, som bl.a. ligger til grund for
Europa-Parlamentets indspil i de aktuelle forhandlinger med Rådets formandskab
og Kommissionen (trialogforhandlingerne).
I nedenstående er taget udgangspunkt i forslaget til en europæisk
banktilsynsmyndighed (EBA), da forhandlingerne tager udgangspunkt i dette
forslag, idet forslagene vedrørende etablering af de to øvrige EU-
tilsynsmyndigheder (ESMA og EIOPA), i al væsentlighed følger samme skabelon.
Nedenfor præsenteres et prioriteret uddrag af ECON-udvalgets ændringsforslag
ifølge afstemningsresultatet A7-0166/2010 med fokus på de emner, hvor ECON’s
forslag adskiller sig fra ECOFIN-kompromiset.
ECON foreslår:
- At EU-tilsynsmyndigheden skal føre direkte tilsyn med grænseoverskridende
finansielle virksomheder, der udgør en systemisk risiko, samt at EU-
tilsynsmyndigheden generelt i sektorlovgivningen skal kunne tillægges kompetence
til at føre direkte tilsyn med grænseoverskridende virksomheder, uanset om disse
udgør en systemisk risiko. ECOFIN-kompromiset siger modsat, at tilsynet med
alle virksomheder forbliver hos de nationale tilsynsmyndigheder med undtagelse
af ESMA, der gives tilsynsbeføjelser overfor kreditvurderingsbureauer.
- At styrke EU-tilsynsmyndighedernes mulighed for at træffe afgørelse direkte
rettet til virksomheder i de tilfælde, hvor de nationale tilsynsmyndigheder ikke
efterlever en henstilling fra en EU-tilsynsmyndighed. Konkret foreslår ECON, at
EU-tilsynsmyndigheden
skal
træffe sådanne direkte afgørelser, hvorimod det
oprindelige forslag fastsætter, at EU-tilsynsmyndigheden
kan
gøre dette.
Herudover opstrammes en række tidsfrister. ECOFIN-kompromiset lægger
omvendt op til en begrænsning af denne mulighed til de situationer, hvor der er
tale om overtrædelse af EU-retten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
- At det skal være det nye europæiske råd for systemiske risici (ESRB), der afgør,
hvornår der er tale om en krisesituation, modsat ECOFIN kompromiset, hvor
Rådet har denne kompetence.
- At beskyttelsesklausulen afgrænses, således at den kun finder anvendelse, når en
afgørelse af en EU-tilsynsmyndighed påvirker et medlemslands statsfinanser
direkte
og
betydeligt,
og således at medlemslandet skal præsentere en
konsekvensanalyse, der illustrerer betydningen for statsfinanserne. Herudover
foreslås proceduren forsimplet og stemmereglerne justeret, f.eks. således at
spørgsmålet kun kan indbringes for ECOFIN én gang modsat to gange i
ECOFIN-kompromiset.
- At alle tre EU-tilsynsmyndigheder skal placeres i Frankfurt. I ECOFIN-
kompromiset placeres EBA i London, EIOPA i Frankfurt og ESMA i Paris, som
tilfældet er for de respektive eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg, CEBS,
CEIOPS og CESR.
- At EU-tilsynsmyndighederne skal have mulighed for at forbyde eller begrænse
visse typer af transaktioner, som kan true markedernes stabilitet. Man kan
forestille sig, at det f.eks. kan gælde forbud mod short-selling. ECOFIN-
kompromiset indeholder ikke denne mulighed.
- At EU-tilsynsmyndighederne skal lede tilsynskollegierne, hvor de nationale
myndigheder samarbejder om tilsyn med grænseoverskridende virksomheder. I
ECOFIN-kompromiset deltager EU-tilsynsmyndighederne udelukkende som
observatør i tilsynskollegierne.
- At der skal etableres en afviklingsenhed i EU-tilsynsmyndigheden, der skal have
beføjelser til at rehabilitere stressede virksomheder eller beslutte en afvikling samt
en række mere specifikke kompetencer. Afviklingsenheden sammensættes af
eksperter udpeget af EU-tilsynsmyndighedens bestyrelse. ECOFIN-kompromiset
indeholder ikke et lignende forslag.
- At der etableres en europæisk indskydergarantifond, der omfatter
grænseoverskridende virksomheder, der udgør en systemisk risiko. Sektoren skal
finansiere garantifonden via bidrag baseret på deres indlånsmasse samt risici.
Fonden skal ledes af en bestyrelse udpeget af EU-tilsynsmyndighederne. Fonden
skal kunne optage gæld, såfremt bidragene er utilstrækkelige. ECOFIN-
kompromiset indeholder ikke et lignende forslag.
- At der etableres en europæisk stabilitetsfond for banker, der ligeledes omfatter
grænseoverskridende virksomheder, der udgør en systemisk risiko.
Stabilitetsfonden skal assistere med krisehåndtering af nødlidende
grænseoverskridende virksomheder. Sektoren skal finansiere stabilitetsfonden via
bidrag baseret på risici og virksomhedens systemiske betydning. Fonden skal ledes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
af en bestyrelse valgt af EBA. Fonden kan optage gæld, såfremt bidragene er
utilstrækkelige. ECOFIN-kompromiset indeholder ikke et lignende forslag.
- At bestyrelsen for EU-tilsynsmyndigheden udvides med to personer uden
stemmeret, der repræsenterer interessentudvalget, samt at repræsentanter fra
landenes nationalbanker ikke skal have mulighed for at deltage. I ECOFIN-
kompromiset har nationalbankerne mulighed for at deltage som observatør i EU-
tilsynsmyndigheden for bankområdet (EBA).
- At formanden og direktøren for EU-tilsynsmyndighederne skal udpeges af
Europa-Parlamentet frem for af bestyrelsen, som ECOFIN-kompromiset fastslår.
Herudover skal formanden rapportere kvartalsvist til Europa-Parlamentet samt
aflægge rapport på forespørgsel og fast én gang om året. ECOFIN kompromiset
indeholder ikke denne mulighed.
- At det foreslåede fællesudvalg for de tre EU-tilsynsmyndigheder styrkes i
forhold til ECOFIN-kompromiset, ved at give det eget sekretariat og nye
beføjelser. Fællesudvalget skal således beskæftige sig med forskellige tværgående
aspekter, herunder f.eks. i forhold til finansielle konglomerater og regnskab og
revision. Fællesudvalget skal være ansvarligt for at udpege, hvilken af EU-
tilsynsmyndighederne, som får til opgave at lede tilsyn med grænseoverskridende
finansielle virksomheder af systemisk betydning og træffe bindende afgørelser og
løse uenigheder mellem EU-tilsynsmyndighederne i sådanne tilfælde.
- At EU-tilsynsmyndighederne udelukkende finansieres af fællesskabsbudgettet
eller af gebyrer pålagt sektoren som specificeret i sektorlovgivningen. I ECOFIN-
kompromiset var finansieringen delt mellem EU-budgettet og bidrag fra de
nationale tilsynsmyndigheder.
- At personalet i EU-tilsynsmyndighederne samt personer, der indgår i disses
ledelsesorganer, ikke må ansættes i den europæiske finansielle sektor før 18
måneder efter, at man har forladt et arbejde for eller i EU-tilsynsmyndighederne.
ECOFIN-kompromiset indeholdt ikke et sådant krav.
- At tilsynsstrukturen revideres efter 3 år for så vidt angår tilsynskonvergens,
tilsynskollegiers funktion, EU-tilsynsmyndighedernes tilsyn med de
grænseoverskridende systemiske virksomheder samt beskyttelsesklausulen.
Herunder foreslås iværksat en række analyser om tilsynsstrukturen i EU i forhold
til kompetencer og opgaver. Der vil dermed være tale om mere specifikke
retningslinjer for den treårige revision, end ECOFIN-kompromiset lagde op til.
Endelig har Europa-Parlamentet i løbet af trialogforhandlingerne lagt vægt på at
inkludere forbrugerforhold i EU-tilsynsmyndighedernes opgaveportefølje. For at
imødekomme dette ønske har Kommissionen foreslået, at EU-
tilsynsmyndigheden skal have en ledende rolle i forhold til at fremme
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
gennemsigtighed, enkelhed og retfærdighed på forbrugermarkedet for finansielle
produkter og services. Dette skal inkludere:
- indsamle og analysere data om trends i forbrugeradfærd
- koordinere uddannelsestiltag i forhold til finansielle forhold
- udvikle uddannelsesstandarder for finansielle virksomheder
- bidrage til udvikling af fælles oplysningsregler
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionens forslag har karakter af en række forordninger, der alle finder
direkte anvendelse i medlemslandene.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den nye tilsynsstruktur kan medføre et
behov for konkrete tilpasninger i dansk lovgivning efterfølgende. Bl.a. vil lov om
finansiel virksomhed skulle revideres for at muliggøre videregivelse af oplysninger
til de nye EU-tilsynsmyndigheder.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark
udover indvirkningen på EU’s budget. De tre nye europæiske tilsynsmyndigheder
skal finansieres dels fra EU-budgettet dels fra landenes finansielle
tilsynsmyndigheder, som i Danmark finansieres gennem bidrag fra de finansielle
virksomheder.
Bl.a. på baggrund af nye opgaver og en større stab, er der lagt op til en forøgelse
af budgetterne for de tre nye EU-tilsynsmyndigheder sammenlignet med de
eksisterende budgetrammer for de tre tilsynssamarbejdsudvalg, som EU-
tilsynsmyndighederne erstatter. De totale samlede omkostninger ved at etablere
EU-tilsynsmyndighederne forventes at være EUR 37,3 mio. årligt, voksende til
EUR 68,4 mio. årligt efter 3 år. I perioden 2011-2014 vil der være tale om
totaludgifter på EUR 217,6 mio. (2009-prisniveau). Der er i det seneste forslag
lagt op til, at EU-budgettet finansierer 40 pct. af disse udgifter, svarende til EUR
87 mio. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU's udgifter, hvilket svarer til en
statslig udgift ved tilsynsmyndighederne på ca. 13,1 mio. kr. fra 2011 til 2014.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens forslag forventes at have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser, idet initiativerne forventes at mindske risikoen for finansielle kriser
i fremtiden og bidrager til et stabilt indre marked for finansielle ydelser.
Høring
Der har tidligere været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle
tjenesteydelser vedr. Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009 vedr. en ny
tilsynsstruktur, som ligger til grund for de konkrete lovgivningsforslag, som denne
sag omhandler. Resultatet af daværende høring er gengivet i den kommenterede
dagsorden for ECOFIN-mødet den 20. oktober, som blev forelagt for Folketingets
Europa-udvalg den 16. oktober 2009, og hvortil der henvises.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0013.png
13
Der har derudover været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle
tjenesteydelser vedr. Kommissionens tilsynspakke af 23. september 2009 og de
konkrete lovgivningsforslag. Høringen resulterede i nedenstående holdninger for så
vidt angår ESFS:
Finansrådet (FR) kan i det hele henholde sig til sine tidligere afgivne bemærkninger.
FR finder af retssikkerhedsmæssige grunde, at det er væsentligt, at der forekommer
en klar linje for begrebet "tekniske standarder", da forslaget på dette punkt kun
indeholder generelle formuleringer. FR finder, at vedtagelsen af udkast til
retningslinjer bør finde sted på et ikke-vægtet grundlag, således at hvert medlem i
tilsynsmyndigheden har "én stemme", og FR henviser til, at dette også gælder i
ECB´s Styrende Råd og i de eksisterende EU-agenturer. FR finder, at finansieringen
af den nye tilsynsstruktur skal finde sted på et fuldt harmoniseret grundlag, og
henviser til, at der mellem medlemslandene eksisterer store forskelle i finansieringen
af de nationale finanstilsyn, idet disse kan være finansieret helt eller delvist af
bankerne under tilsyn og/eller være skattefinansieret. Ifølge FR er det afgørende
nødvendigt for at skabe "level playing field" for bankerne i EU at finansieringen
harmoniseres. Hertil kommer, at FR finder, at bankernes finansiering af
omkostningerne til EBA bør begrænses til omkostningerne til udøvelsen af tilsynet
med de pågældende institutter. FR bemærker vedr. administrative byder, at man med
den nye finansielle tilsynsstruktur i vid udstrækning har haft tilsynet med store
internationale bankkoncerner for øje. Dette kan ifølge FR have som utilsigtet
konsekvens, at der lægges store administrative byrder også de mindre
pengeinstitutter, som ikke har en international dimension, hvilket FR ikke finder
rimelig.
Realkreditrådet (RR) tilslutter sig den foreløbige danske holdning fremlagt i
specialudvalgsnotatet. I forhold til mikrotilsynet understreger RR, at den har særlig
fokus på de beføjelser, som tillægges de nye tilsynsmyndigheder. For RR er det
afgørende, at disse myndigheder ikke vedtager regler eller træffer beslutninger, der
ikke harmonerer med unikke nationale egenarter, som det velfungerende danske
realkreditsystem. Disse betragtninger er på tilfredsstillende vis indeholdt i den
foreløbige danske holdning. RR støtter i øvrigt de af Finansrådet tidligere fremførte
betænkeligheder ved, at de nye EU-tilsynsmyndigheder træffer beslutninger
vedrørende tekniske standarder med kvalificeret flertal.
F&P (F&P) er som udgangspunkt positiv over for forslag til ny tilsynsstruktur, men
finder, at forslagene stadig indeholder en række usikkerhedsfaktorer. I forbindelse
med overgang fra CEIOPS til EIOPA støtter F&P, at tilsynet med
grænseoverskridende forsikringskoncerner fortsat bygger på hjemlandstilsyn og den
udbygning af samarbejdet med værtslandenes tilsynsmyndigheder, som allerede
indgår i Solvens II direktivet. F&P finder, at principperne om "bedre regulering"
også skal gælde for de nye myndigheder. F&P lægger stor vægt på, at den interne
organisation i de nye tilsynsmyndigheder i så vid udstrækning som muligt giver
mulighed for, at de ansatte i myndighederne indstationeres fra de nationale
tilsynsmyndigheder for en kortere årrække. F&P finder med hensyn til forslagenes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0014.png
14
gennemførelse, at mange af de foreslåede initiativer allerede er vedtaget for
forsikringssektoren som led i vedtagelsen af det såkaldte Solvens II direktiv. De nye
myndigheders beføjelser bør derfor ifølge F&P først træde i kraft samtidig med
Solvens II-direktivet (november 2012).
Realkreditforeningen finder det vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere de
præcise konsekvenser af de omfattende forslag. Realkreditforeningen kvitterer for
det danske fokus på realkreditmodellen i relation til arbejde med ensartet praksis og
bindende standarder.
Danmarks Rederiforening (DRF) præciserer, at forslaget også vedrører alm.
aktieudstedende virksomheder og ikke blot finansielle virksomheder. DRF finder det
betænkeligt, at ESMA får adgang til, når særlige betingelser er opfyldt, at træffe en
individuel beslutning rettet til en deltager på det finansielle marked. Dermed vil
danske virksomheder i realiteten blive underlagt to myndigheders tilsyn samtidig
indenfor de samme områder. Omgør ESMA en afgørelse/praksis indenfor et
nationalt finanstilsyn, vil dette kunne skabe store problemer for virksomhederne, der
har fæstet lid til, at det nationale tilsyns afgørelse står ved magt. DRF finder at i
tilfælde, hvor et nationalt tilsyn har anlagt en gal praksis/truffet en gal afgørelse bør
reaktionen være fra ESMA overfor den nationale myndighed, ikke overfor
virksomheden. DRF bemærker endvidere, at forslaget om en "interessegruppe" i
praksis langt fra vil være tilstrækkeligt til at virksomhederne og organisationerne kan
følge med i forslag og drøftelser m.v. allerede af den grund, at der kun bliver et
begrænset antal pladser i dette organ. DRF henviser til, at der allerede under CESR-
systemet opstod store problemer for virksomhederne med at følge med i
regelmængden og at kommentere herpå, da Finanstilsynet ikke regelmæssigt
orienterede om CESR's forslag som alene skulle findes på CESR's hjemmeside.
Vigtigheden af at have etableret pålidelige og effektive rapporteringsordninger til
danske virksomheder og organisationer under ESMA bliver endnu mere afgørende,
og det er ifølge DRF vigtigt, at Finanstilsynet sikrer dette.
InvesteringsForeningsRådet (IFR) henviser indledningsvist til det allerede indsendte
bidrag (jf. ovenfor beskrevne høring). IFR støtter den foreløbige danske holdning
dels om at afdække best practices og bevare velfungerende nationale systemer og
dels om at arbejde for en klar arbejdsfordeling mellem nationale tilsyn og de nye EU
tilsynsmyndigheder. IFR støtter initiativer, der kan fremme lige konkurrencevilkår i
EU, men IFR finder det samtidig afgørende, at landene får mulighed for at
identificere anerkendelsesværdige nationale egenarter og tilrettelægge tilsynet i
forhold hertil. I den forbindelse nævner IFR, at Danmark har særligt behov for at
iagttage dette på investeringsforeningsområdet, da danske foreninger er selskaber og
ikke fonde som i udlandet, hvilket blandt andet giver dem et ekstra ledelsesorgan i
form af foreningsbestyrelserne. Og samtidig har investorerne muligheder for
indflydelse på generalforsamlinger. Endvidere har foreningerne tradition for
børsnotering og -handel; løbende opgørelser af indre værdier i løbet af dagen, og de
bruger dobbeltprissystemet. IFR har ofte oplevet EU-forslag, som ikke tager hensyn
til disse særlige forhold, der alle er værdiskabende for investorerne. IFR finder, at der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0015.png
15
er et behov for at præcisere og anslå de forventede administrative og økonomiske
omkostninger for erhvervslivet, bl.a. i lyset af, at de nye europæiske tilsyn skal
finansieres delvist fra medlemsstaternes tilsyn, som i næste led finansieres af
industrien.
Finansforbundet (FF) kan klart støtte de overordnede tanker om tilsynsstrukturen i
EU, som forslagene er udtryk for. FF finder det vigtig vedrørende ansvarsfordelinger
og retssikkerheden for de finansielle virksomheder, at kontakten fortsat er mellem
det nationale tilsyn og virksomhederne, så virksomheder ikke udsættes for modsat
rettede ordrer og anmodninger om oplysninger fra forskellige myndigheder samtidig.
Ifølge FF bør det hele kanaliseres via det pågældende nationale tilsyn, hvilket af
hensyn til retssikkerhed og kontinuitet i virksomhedsførelsen kun bør fraviges i
ganske særlige tilfælde.
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget vil medføre nye administrative byrder, hvor
en nærmere vurdering af byrdernes omfang på nuværende tidspunkt ikke er mulig.
CKR finder det må sikres, at virksomhederne ikke vil opleve at skulle indberette de
samme oplysninger to gange til forskellige myndigheder. CKR indstiller til, at der fra
dansk side arbejdes for, at tilsynet vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at
virksomhederne administrative byrder vil blive så let som muligt, under hensyn til de
ønskede mål med den nye tilsynsstruktur.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
I forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 20.
oktober 2009 blev Kommissionens forslag vedr. ESFS forelagt Folketingets
Europa-udvalg til orientering den 16. oktober 2009. Forslaget blev forelagt udvalget
til forhandlingsoplæg den 27. november 2009 forud for ECOFIN-mødet den 2.
december 2009.
Holdning
Foreløbig dansk holdning
Regeringen kan støtte oprettelsen af ESFS, herunder etableringen af de tre nye EU-
tilsynsmyndigheder. Regeringen bakker op om en styrkelse og harmonisering af
tilsyn med de finansielle markeder og virksomheder, således at der skabes lige vilkår
på tværs af landene.
Regeringen arbejder samtidig for, at ESFS tager hensyn til velfungerende systemer,
selv om disse ikke finder anvendelse i hele EU, og medvirker til at afdække,
understøtte og bevare best-practices, som f.eks. det danske realkreditsystem.
Regeringen arbejder for at sikre et fortsat effektivt nationalt tilsyn med
virksomhederne og en klar afgrænsning af ansvarsområde mellem de nationale tilsyn
og de nye EU-tilsynsmyndigheder, således at virksomhederne kun får én myndighed
at kommunikere med i hver sag. Regeringen støtter i den forbindelse som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
udgangspunkt ikke, at EU-tilsynsmyndighederne får kompetence til at føre direkte
tilsyn med grænseoverskridende virksomheder med undtagelse af ESMA’s mulighed
for at føre direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauer.
Regeringen arbejder endvidere for, at spørgsmål om krisehåndtering,
indskydergarantifonde, afviklingsfonde m.v. håndteres i de selvstændige initiativer,
som Kommissionen forventes at fremlægge i løbet af 2010 og 2011.
Andre landes holdning
Der ventes opbakning på ECOFIN den 13. juli til at arbejde videre med henblik på
at opnå enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet i løbet af juli måned. Der er
en række lande, der klart signalerer, at de ikke kan støtte, at der åbnes op for, at EU-
tilsynsmyndighederne skal kunne tildeles tilsynsansvaret for grænseoverskridende
virksomheder i sektordirektiverne, eller at EU-tilsynsmyndighederne skal kunne
træffe afgørelser over for enkelt virksomheder særligt i krisesituationer.
Det vurderes på den baggrund, at der ikke er støtte til Europa-Parlamentets
forslag vedrørende direkte tilsyn med grænseoverskridende virksomheder samt
etablering af henholdsvis en europæisk indskydergarantifond, en europæisk
stabilitetsfond og en afviklingsenhed for banker.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0017.png
17
Dagsordenspunkt 4a:
Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-
politisk samarbejde for stabilitet, vækst og
beskæftigelse - redskaber til stærkere økonomisk
ledelse i EU
Resumé
På ECOFIN-mødet ventes Kommissionen at præsentere sin nye meddelelse om styrket
økonomisk-politisk samarbejde i EU, som indeholder overordnede forslag til udmøntning af
nogle af Kommissionens ideer i meddelelsen fra 12. maj 2010, herunder bredere
makroøkonomisk overvågning, nationale finanspolitiske rammer, øget fokus på offentlig gæld og
finanspolitisk holdbarhed i Stabilitets- og Vækstpagten, sanktioner og det europæiske semester.
Kommissionen ventes ved udgangen af september 2010 at fremsætte forslag til retsakter til
implementering af en række af forslagene.
KOM(2010) 367/2
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 30. juni 2010 offentliggjort en ny meddelelse om styrket
økonomisk-politisk samarbejde i EU. Meddelelsens forslag til at styrke det
økonomisk-politiske samarbejde bygger på dels Kommissionens meddelelse af 12.
maj 2010 dels retningslinjerne vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 17.
juni 2010.
Forslagene i Kommissionens meddelelse vedrører:
1.
2.
3.
4.
5.
Bredere makroøkonomisk overvågning
1.1
Overvågning af makroøkonomiske ubalancer
1.2
Tematisk overvågning af strukturreformer
Nationale finanspolitiske rammer
Øget fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed i Stabilitets- og
Vækstpagten (SVP)
Effektiv håndhævelse af økonomisk overvågning via passende sanktioner og
incitamenter
Koordination under et ”Europæisk Semester”
Alle forslagene i meddelelsen kan ifølge Kommissionen gennemføres inden for
rammerne af Lissabontraktaten og skal som udgangspunkt gælde for alle EU-
landene, idet Kommissionen dog foreslår, at visse aspekter af forslagene kun skal
gælde for eurolandene.
Ad 1.1: Overvågning af makroøkonomiske ubalancer
Kommissionen foreslår en overvågningsmekanisme med to stadier:
En
forebyggende del
med regelmæssige vurderinger af risici ved
makroøkonomiske ubalancer, inklusiv en advarselsmekanisme
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0018.png
18
En
korrigerende del
til at håndhæve implementeringen af de afhjælpende tiltag
i tilfælde af skadelige makroøkonomiske ubalancer
Den forebyggende del
Den makrostrukturelle overvågning vil foregå inden for rammerne af Europa
2020-strategien. Kommissionen foreslår, at der udvikles en advarselsmekanisme i
form af et ’scoreboard’ bestående af en række indikatorer, som skal afsløre interne
og eksterne ubalancer, fx på betalingsbalancen, nettopositionen for udenlandske
aktiver, den reale effektive valutakurs baseret på enhedslønomkostninger hhv.
BNP-deflatoren, reale ejendomspriser, offentlig gæld og bankernes udlån til den
private sektor som andel af BNP.
Hvis indikatorerne overskrider nærmere bestemte tærskelværdier, som eventuelt
kan variere mellem eurolandene og ikke-eurolandene, skal Kommissionen
gennemføre en dybdegående analyse af problemerne, som kan danne basis for et
forslag fra Kommissionen om, at Rådet udsteder landespecifikke anbefalinger om
at håndtere de skadelige makroøkonomiske ubalancer. Indikatorerne skal dog ikke
anvendes mekanisk, men suppleres med vurderinger. Kommissionen kan også
udstede en advarsel (’early warning’) direkte til det pågældende EU-land på linje
med allerede gældende muligheder i Lissabontraktaten.
Afhængig af ubalancernes karakter kan de landespecifikke anbefalinger adressere
en række makroøkonomiske forhold, som indarbejdes i nye årlige landespecifikke
anbefalinger samt anbefalinger udstedt i henhold til den tematiske overvågning af
strukturreformer, jf. nedenfor.
’Scoreboardet’ med tærskelværdier kan fx tænkes udformet således:
Betalingsbalancen: Alarm hvis betalingsbalancen er hhv. større eller mindre
end en vis kritisk værdi, fx +/- 4 pct. af BNP.
Nettopositionen for udenlandske aktiver: Alarm hvis nettoudlandsgælden
overstiger en vis kritisk værdi, fx 45 pct. af BNP.
Den reale effektive valutakurs baseret på enhedslønomkostninger (et mål
for konkurrenceevne baseret på løn- og produktivitetsudvikling): Alarm hvis
den reale effektive valutakurs ændres væsentligt, fx en ændring på mere end
+/- 5 pct. (ift. ligevægt) ift. 35 handelspartnere, dvs. en stor styrkelse eller
svækkelse af konkurrenceevnen.
Den reale effektive valutakurs baseret på BNP-deflatoren (et mål for
konkurrenceevne baseret på generel prisudvikling): Alarm hvis den reale
effektive valutakurs ændres væsentligt, fx en ændring på mere end +/- 5
pct. (ift. ligevægt) ift. 35 handelspartnere, dvs. en stor styrkelse eller
svækkelse af konkurrenceevnen.
Reale ejendomspriser: Alarm hvis de reale ejendomspriser stiger med mere
end fx 6 pct. pr. år.
Offentlig gæld: Alarm hvis den offentlige gæld overstiger 60 pct. af BNP.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0019.png
19
Bankernes udlån til den private sektor som andel af BNP: Alarm hvis den
private sektors lånoptagelse stiger væsentligt, fx med mere end 5 pct. af
BNP pr. år.
I særligt alvorlige tilfældes foreslår Kommissionen, at et EU-land kan sættes i en
”position med uforholdsmæssigt store ubalancer”, hvilket vil udløse den
korrigerende del af overvågningsmekanismen. I et sådan tilfælde vil
Kommissionen også kunne udstede en advarsel (’early warning’) direkte til det
pågældende land.
Den korrigerende del
Kommissionen foreslår, at Rådet på basis af en henstilling fra Kommissionen i
særligt alvorlige tilfælde kan sætte et EU-land i en ”position med
uforholdsmæssigt store ubalancer”. Det pågældende land vil være underlagt en
strengere overvågning, og Rådet vil udstede henstillinger baseret på Traktatens
artikel 121, stk. 4, og artikel 136 for eurolandene. Det pågældende EU-land vil
skulle rapportere regelmæssigt til ECOFIN og eurogruppen om fremskridtene
mht. implementering af de anbefalede reformer.
Kommissionen foreslår endvidere, at eurolandene kan underlægges en særlig
mekanisme ved manglende efterlevelse af anbefalinger om at adressere skadelige
makroøkonomiske ubalancer, som udgør en trussel mod den Økonomiske og
Monetære Unions (ØMU) funktion. Samtidig skal utilstrækkelig efterlevelse af
anbefalinger under overvågningsmekanismen anses som en forværrende faktor i
den finanspolitiske vurdering under Stabilitets- og Vækstpagten.
Ad 1.2: Tematisk overvågning af strukturreformer
Kommissionen foreslår, at den tematiske overvågning baseres på Traktatens
artikel 121 og artikel 148 samt de integrerede retningslinjer i Europa 2020-
strategien. Kommissionen vil vurdere EU-landenes strukturreformer på baggrund
af de Nationale Reformprogrammer, og hvis et land fx vurderes at gøre
utilstrækkelige fremskridt mod de nationale Europa 2020-mål, vil der blive udstedt
en henstilling til det pågældende land. Hvis et lands økonomiske politik ikke er i
overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer eller
udgør en trussel mod ØMU’ens funktion, vil Kommissionen rette en advarsel
direkte til det pågældende land.
På baggrund af den landespecifikke overvågning vil Kommissionen foretage en
samlet vurdering af fremskridtene mod Europa 2020-målene. Kommissionen vil
afrapportere til DER hvert forår og foreslå specifikke retningslinjer til at fremme
implementeringen af de nødvendige strukturreformer. Disse retningslinjer vil også
indgå i de landespecifikke anbefalinger, som Kommissionen vil fremsætte forslag
om i starten af juli.
Ad 2: Nationale finanspolitiske rammer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0020.png
20
For at sikre et minimumsniveau for kvalitet og sammenhæng med EU-reglerne
foreslår Kommissionen følgende krav til de nationale finanspolitiske rammer, idet
EU-landenes specifikke behov og præferencer dog må respekteres:
En konsistent tilgang mht. regnskabsførelse med de offentlige finanser,
kapaciteten i de nationale statistikbureauer bør være tilstrækkelig til at sikre
overensstemmelse med EU- kravene til data og indberetninger, og
konjunkturvurderingssystemer bør sikre troværdige skøn for vækst og
offentlige finanser.
EU-landenes nationale finanspolitiske rammer bør afspejle kravene i
Traktaten. Nationale finanspolitiske regler bør respektere Traktatens
referenceværdier ift. underskud og gæld og være i overensstemmelse med
de mellemfristede budgetmål (MTO’er). Finanspolitiske regler og
troværdige håndhævelsesmekanismer bør integreres i national lovgivning.
Reformer af de nationale finanspolitiske rammer bør fremme anvendelsen
af flerårig budgetplanlægning, og årlige budgetmål skal understøttes af
skøn for indtægter og udgifter samt indikationer for, hvordan målene
planlægges opnået.
De nationale rammer bør omfatte alle niveauer af den offentlige sektor.
Kommissionen vil specificere minimumskravene til de nationale finanspolitiske
rammer i en ny forordning baseret på Traktatens artikel 126, stk. 14.
Traktatkrænkelsesprocedurer kan eventuelt iværksættes ved manglende
efterlevelse af kravene.
Ad 3: Øget fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed i Stabilitets- og
Vækstpagten (SVP)
For i højere grad at tage højde for samspillet mellem den offentlige gæld og
underskuddet foreslår Kommissionen bl.a., at lande med et højt gældsniveau eller
udtalte risici ift. den fremadrettede gældsudvikling skal sikre hurtigere fremskridt
mod deres MTO’er (den forebyggende del af SVP).
Kommissionen foreslår endvidere, at gældskriteriet i underskudsproceduren
implementeres effektivt via en hovedregel for, hvornår gælden nærmer sig
referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed (fx at faldet i gælden over en
given periode skal udgøre en vis brøkdel af forskellen mellem den aktuelle gæld og
60 pct. af BNP) (den korrigerende del af SVP). EU-lande med en gældskvote over
60 pct. af BNP kan blive omfattet af underskudsproceduren, hvis denne
hovedregel ikke er opfyldt, og ophævelse af underskudsproceduren kan afhænge
af, om gælden er holdbart aftagende.
I vurderingen af, om underskudsproceduren skal iværksættes på basis af
gældskriteriet, er der behov for at anlægge skøn og vurderinger, og en
helhedsvurdering bør tage højde for gældskvotens afstand til referenceværdien,
midlertidige og exceptionelle omstændigheder samt andre relevante faktorer som
fx garantier til finansielle institutioner, opbyggede reserver og andre statslige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0021.png
21
aktiver samt faktorer bag gældsudviklingen (den primære balance, inflation, vækst,
renter og engangsforhold).
Kommissionen vil fremsætte forslag til ændring af både den forebyggende del
(forordning 1466/97) og den korrigerende del (forordning 1467/97) af SVP for at
operationalisere disse forslag.
Ad 4: Effektiv håndhævelse af økonomisk overvågning via passende sanktioner og
incitamenter
For at styrke implementeringen af de fælles finanspolitiske regler foreslår
Kommissionen en tidligere anvendelse af flere typer af sanktioner og incitamenter.
De eksisterende sanktioner i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten omfatter
kun eurolande. I forhold til nye sanktionsmuligheder, der omfatter alle EU-lande,
lægger Kommissionen vægt på, at disse skal indebære ligebehandling af EU-
landene. Ligebehandling kan fx sikres ved, at finansielle sanktioner ift. midler fra
EU’s budget udgør en andel af landenes BNI eller BNP med en ens øvre grænse
for alle lande.
De foreslåede forbedringer af de eksisterende sanktionsmuligheder vil ifølge
Kommissionen kræve ændringer af forordning 1466/97 og forordning 1467/97
samt en mekanisme baseret på de forskellige retsakter, som EU’s
udgiftsprogrammer er baseret på.
Under den forebyggende del af SVP foreslår Kommissionen to nye
sanktioner/incitamenter for eurolande: For det førte en mulighed for at pålægge
eurolandene en rentebærende deponering ved utilstrækkelig budgetkonsolidering.
Der kan fx fastlægges udgiftsanbefalinger, som er i overensstemmelse med
tilpasningen mod det pågældende lands MTO, og hvis landet afviger signifikant
fra den aftalte tilpasning, kan Kommissionen udstede en advarsel baseret på
Traktatens artikel 121, stk. 4. Ved vedvarende afvigelser fra anbefalingerne kan
Rådet pålægge landet en rentebærende deponering, som kan frigives, når
afvigelsen er korrigeret.
For det andet foreslår Kommissionen, at der knyttes konditionaliteter til
udbetaling af midler under samhørighedspolitikken. Konditionaliteterne kan
vedrøre strukturreformer og institutionelle reformer, som er direkte knyttet til
samhørighedspolitikkens aktiviteter mhp. at fremme effektiviteten og efficiensen
af denne.
Under den korrigerende del af SVP foreslår Kommissionen et nyt system af
finansielle sanktioner og incitamenter baseret på EU-budgettet. Sanktionerne skal
ikke påvirke de endelige modtagere af EU-midlerne, men derimod betalingerne til
de enkelte EU-landes budgetter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
Kommissionen opstiller følgende kriterier for, hvilke udgiftskategorier og
udgiftsprogrammer under EU-budgettet, der kan komme i betragtning til at blive
omfattet af sanktionsmulighederne:
Effektiviteten af midlerne skal være afhængig af en sund finanspolitik
Midlerne skal tydeligt være tilegnet det pågældende EU-land, som ikke
overholder SVP eller andre forhold
Midlerne skal være programmeret og implementeret under fælles forvaltning
Midlerne skal være store nok til at udgøre troværdige sanktioner eller
incitamenter
Midlerne skal have en potentiel virkning på kvaliteten af de offentlige
udgifter og strukturelle tilpasninger.
Disse kriterier vurderer Kommissionen er opfyldt for de fleste udgifter relateret til
samhørighedspolitikken, udgifter under den fælles landbrugspolitik
(landbrugsgarantifonden EGFL og landdistriktsfonden ELFUL) og udgifter under
fiskerifonden (EFF). Mht. den fælles landbrugspolitik (CAP) og EFF fastslår
Kommissionen, at en reduktion af EU-midlerne ikke må påvirke den enkelte
landmand eller fiskers indkomst. De enkelte EU-lande skal således fortsat
udbetale støtte, men godtgørelsen af disse udgifter via EU’s budget kan blive
delvist suspenderet.
Incitamenter til at efterleve reglerne kan skabes ved at suspendere eller annullere
en del af nuværende eller fremtidige bevillinger fra EU’s budget ved manglende
efterlevelse. Annullerede ressourcer skal forblive i EU’s budget.
Som supplement til sanktionerne i Traktatens artikel 126, stk. 11, foreslår
Kommissionen
to
nye
typer
finansielle
sanktioner
tidligere
i
underskudsproceduren:
Første skridt er, at en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort
underskud, jf. Traktatens artikel 126, stk. 6, medfører suspension af
forpligtelsesbevillinger relateret til flerårige programmer. Suspenderingen vil ikke
have en øjeblikkelig virkning på betalingerne og giver derfor tid til at iværksætte
effektive tiltag. Tilsvarende vil der for CAP-godtgørelse (EGFL) kunne træffes
beslutning om at annullere betalinger inden en given frist. Genbudgettering vil
finde sted, når det pågældende EU-land efterlever Rådets henstilling.
Andet skridt er, at manglende efterlevelse af den oprindelige henstilling om at
bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden en given frist, jf. Traktatens
artikel 126, stk. 8, vil medføre en annullering af forpligtelsesbevillinger i et givet år.
Tilsvarende vil refusion af udbetalt landbrugsstøtte (EGFL) for et givet år blive
annulleret. Dette vil indebære et endeligt tab af betalinger for det pågældende EU-
land.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0023.png
23
Andre incitamenter kan skabes ved fx at ændre medfinansieringsraterne eller
introducere en pulje, hvis midler kan anvendes til at belønne sund finanspolitik.
En sådan pulje kan fx finansieres af de annullerede forpligtelser under
ovennævnte skridt to.
Indtægtssiden af EU-budgettet styrker også incitamenterne til at efterleve reglerne,
idet bøder fra et sanktioneret EU-land indgår i EU-budgettet og mindsker
bidraget til EU-budgettet for de andre EU-lande. Kommissionen vil overveje, om
indtægtssiden af EU’s budget kan anvendes som incitament til at efterleve
reglerne.
I forhold til de finansielle sanktioner vil Kommissionen indarbejde de nødvendige
ændringer i de kommende forslag vedr. EU’s næste flerårige finansielle rammer.
Indtil da foreslår Kommissionen at basere de nye sanktionsmuligheder på en
forordning med hjemmel i Traktatens artikel 136, og sanktionerne vil således kun
gælde for eurolandene i første omgang. Kommissionen vil dog undersøge,
hvordan de foreslåede sanktioner og incitamenter kan udbredes til alle EU-lande
hurtigst muligt.
Ad 5: Koordination under et ”Europæisk Semester”
Formålet med et ”Europæisk Semester” er et styrke ”ex ante koordination” af den
økonomiske politik, dvs. at have drøftelser af EU-landenes økonomiske politik
forud for vedtagelsen af national politik.
Kommissionen vil foretage en vurdering af den finanspolitiske situation i EU og
euroområdet som helhed på basis af stabilitetsprogrammerne og Kommissionens
prognoser. Kommissionen foreslår, at der i særlige tilfælde er mulighed for at bede
et euroland om at revidere sine planer for det kommende års finanslov, fx hvis et
lands finanspolitik vurderes at være i klar strid med reglerne og have særlige
negative effekter for andre lande.
Det ”Europæiske Semester” vil dække alle elementer af den økonomiske
overvågning, og Stabilitets- og konvergensprogrammerne (SCP) og de Nationale
Reformprogrammer (NRP) vil fx blive afleveret på samme tid og vurderet
samtidig af Kommissionen, mens de dog fastholdes som separate instrumenter.
Indholdet af SCP skal sikre et grundlag for substantielle EU-diskussioner om
finanspolitik, men Kommissionen understreger eksplicit, at der ikke er tale om, at
EU-landene skal aflevere finanslovsforslag til godkendelse i EU inden
fremlæggelsen i de nationale parlamenter. Kommissionen foreslår, at de nye
minimumskrav til SCP bør inkludere et opdateret makroøkonomisk scenario,
konkrete indikationer af budgetplanerne for det kommende år, en beskrivelse af
den planlagte politik, mellemfristede fremskrivninger af hovedtallene for de
offentlige finanser, en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i det senest
afsluttede budgetår samt en opdateret plan for finanspolitikken i det indeværende
år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
Processen under det ”Europæiske Semester” vil være følgende:
Januar
Kommissionen udarbejder en
”Årlig vækstundersøgelse”,
som identificerer de
økonomiske udfordringer for EU og euroområdet som helhed.
DER vedtager ultimo februar økonomiske retningslinjer på basis af
Kommissionens undersøgelse.
EU-landene afleverer SCP samt NRP, som tager højde for retningslinjerne
fra DER.
Rådet udsteder i starten af juli landespecifikke retningslinjer.
EU-landene færdiggør de nationale finanslove.
Februar
April
Juli
2. halvår
Anbefalingerne ift. finanspolitikken vil have et stærkere fokus på det kommende
år, og overvågningen vil give klare indikationer af, hvorvidt de planlagte mål og
den underliggende politik er passende. Anbefalingerne ift. vækstfremme og
adressering af makrofinansielle risici vil fokusere på et begrænset antal vigtige
reformer og indeholde en frist for implementering af disse.
Kommissionen vil sikre stærkere involvering af Europa-Parlamentet ved at
præsentere en
”Årlig vækstundersøgelse”
for parlamentet. Ift. de nationale
parlamenter vurderer Kommissionen, at et tidligt og stærkt engagement i det
”Europæiske Semester” vil gavne det økonomiske samarbejde i EU.
Kommissionen foreslår at introducere det ”Europæiske Semester” fra 2011.
Introduktionen kræver en ændring af adfærdskodeksen for stabilitets- og
konvergensprogrammer, som vil blive forelagt ECOFIN til vedtagelse. Ændringer
af EU-reguleringen synes ikke nødvendigt.
Kommissionen vil i juli udstikke retningslinjer for indholdet af de fremtidige NRP
og foreslår bilateral dialog med EU-landene i efteråret 2010 mhp. at diskutere bl.a.
et mellemfristet nationalt makroøkonomisk scenario for politikprogrammerne
frem til 2015, inkl. vækstskøn og overordnede planer for budgetpolitikken, samt få
bekræftet de nationale mål under Europa 2020-strategien og blive orienteret om,
hvordan de forventes opnået.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
873616_0025.png
25
Proces
Kommissionen vil ved udgangen af september 2010 fremsætte konkrete forslag til
retsakter til udmøntning af forslagene i meddelelsen. Kommissionen lægger dog
op til, at ECOFIN allerede på mødet den 13. juli 2010 vedtager en beslutning om
iværksættelse af det ”Europæiske ”Semester” fra 2011.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionens meddelelse har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens
konsekvenser.
meddelelse
har
ikke
i
sig
selv
samfundsøkonomiske
Initiativer der styrker efterlevelsen af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten,
herunder reglerne om at undgå uforholdsmæssigt store underskud samt reglerne
om at sikre fremskridt mod mellemfristede budgetmål, som er konsistente med en
holdbar udvikling i de offentlige finanser på længere sigt, har positive
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Initiativer til bredere økonomisk overvågning med fokus på makroøkonomiske
ubalancer forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet
overvågningen forventes at kunne identificere skadelige ubalancer på et tidligt
stadie.
Høring
Kommissionens meddelelse har ikke været sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-politisk samarbejde i EU af
12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
ECOFIN den 18. maj 2010, ligesom Folketingets Europaudvalg blev orienteret
om status for forhandlingerne i finansminister-taskforcen i forbindelse med
forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støttes initiativer, der styrker det finanspolitiske samarbejde i EU
med henblik på at sikre sunde og holdbare offentlige finanser. Regeringen støtter
således forslagene om at øge fokus på den offentlige gæld og finanspolitisk
holdbarhed i Stabilitets- og Vækstpagten, og lægger især vægt på at styrke den
forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten, der indebærer, at EU-landene
skal arbejde for at opnå strukturel balance og konsolidere de offentlige finanser i
gode tider. Fra dansk side støttes således særligt initiativer, der inden for
rammerne af det eksisterende traktatgrundlag kan sikre øget efterlevelse af de
mellemfristede mål om strukturelle budgetter tæt på balance.
Regeringen støtter forslagene til styrkelse af de
nationale finanspolitiske rammer,
men
lægger vægt på, at der er en vis fleksibilitet ift. hvordan der sikres
overensstemmelse mellem de nationale finanspolitiske rammer og forpligtelserne i
Traktaten.
Regeringen støtter en
bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer
i det finanspolitiske
samarbejde, herunder forslaget om en advarselsmekanisme i form af relevante
indikatorer. En bredere økonomisk overvågning er relevant for alle EU-lande,
særligt også landene der fører fastkurspolitik inden for rammerne af ERMII-
samarbejdet.
Regeringen kan støtte en øget anvendelse af
sanktioner
for at skærpe tilskyndelsen
til at efterleve de fælles spilleregler om sikring af sunde offentlige finanser.
Regeringen lægger vægt på, at sanktioner skal være regelbaserede og finder det
relevant, at der skal være sanktionsmuligheder både for eurolandene og ikke-
eurolandene, hvor beslutninger om sanktioner også træffes af alle EU-lande.
Regeringen er således åben over for at drøfte sanktionsmodeller, hvor fx man
øger anvendelsen af de eksisterende sanktioner for eurolande, og hvor man
indfører nye sanktionsmuligheder for alle EU-lande, der fx kan være knyttet til
EU-budgettet. Allerede i dag indeholder samhørighedsfondsreguleringen, som alle
27 medlemsstater er omfattet af, mulighed for at stoppe udbetalinger i tilfælde af
uforholdsmæssigt store underskud, men en tilsvarende mulighed er ikke indeholdt
i de øvrige strukturfonde.
Regeringen støtter ligeledes introduktionen af et
”Europæisk Semester”
med en
bedre ”ex ante koordination” af finanspolitikken, men lægger i lyset af de
nationale finanslovsprocesser vægt på, at koordination i foråret, baseret på en
fremrykning af stabilitets- og konvergensprogrammerne, baseres på relativt
overordnede planer for den økonomiske politik, som efterfølgende udmøntes i
finanslovsforslag i henhold til de sædvanlige nationale procedurer, og som sikrer,
at de nationale parlamenter fortsat har fuld suverænitet ift. til at fastlægge
indholdet i finanslovene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Andre landes holdninger
EU-landene støtter generelt en styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i
EU. EU-landene støtter således generelt en styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten,
en styrkelse af de nationale finanspolitiske rammer og en bredere makroøkonomisk
overvågning, en styrket anvendelse af sanktioner samt introduktionen af et
”Europæisk Semester”, men lægger generelt vægt på, at de nationale
finanslovsprocesser respekteres.