7. februar 2015
Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 13. juli 2010 til
Folketingets Europaudvalg
Dagsordenspunkt 1:
Den europæiske finansielle tilsynspakke
ECOFIN nåede på baggrund af et forslag fra formandskabet til enighed om en fælles hold-
ning med henblik på videreførelsen af forhandlingerne med Parlamentet om de forslag, der
har til formål at styrke tilsynet med det europæiske finansielle system. Kommissionen frem-
lagde i efteråret 2009 forslag, som vedrører etableringen af et nyt makro-overvågende or-
gan, European Systemic Risk Board (ESRB) og etableringen af tre nye EU-
tilsynsmyndigheder, European Supervisory Authorities (ESA’er) og et omnibusdirektiv der
præciserer de områder, hvor de nye EU-tilsynsmyndigheder foreslås at få konkrete beføjel-
ser i de enkelte direktiver på det finansielle område. Forhandlingerne med Parlamentet har
til formål at muliggøre vedtagelse i forbindelse med Parlamentets førstebehandling af sagen
således, at ESRB’en og ESA’erne kan være operationelle fra 2011. Der sigtes efter et kom-
promis inden Parlamentets næste samling i september
Dagsordenspunkt 2:
Finansielle tjenesteydelser, alternative investeringsenheder
(AIFM)
Sagen blev taget af dagsordenen.
Dagsordenspunkt 3:
Det belgiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2.
halvår 2010
ECOFIN noterede sig præsentationen af det belgiske formandskabs arbejdsprogram for 2.
halvår 2010 og deres konkrete prioriteringer. Under det belgiske formandskab vil ECOFIN
fortsat have stor fokus på håndteringen af den økonomiske og finansielle krise. Derudover
vil der også være fokus på gennemførelsen af en række vigtige initiativer, herunder bl.a.
Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse. Ministrene udtrykte generel opbakning
til arbejdsprogrammet.
Dagsordenspunkt 4:
Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 -
Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-politisk
samarbejde for stabilitet, vækst og beskæftigelse - redskaber
til stærkere økonomisk ledelse i EU
ECOFIN noterede sig Kommissionens forelæggelse af sin meddelelse af 30. juni om forslag
til styrket koordinering af de økonomiske politikker i EU. Kommissionens meddelelse er et
input til arbejdet i taskforcen under DER-formanden, som arbejder med at styrke koordina-
tionen af medlemslandenes økonomiske politikker. Ministrene drøftede særligt forslaget om
et ”Europæisk Semester”, som der bredt blev udtrykt opbakning til.