PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3031+3032 - almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 1. september 2010

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. september 2010 samt

rådsmøde (almindelige anliggender) den 13. september 2010

SAMLENOTAT

1. Frihandelsaftalen EU-Sydkorea ....................................................................................................2

2. En samlet europæisk international investeringspolitik................................................................4

3. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og AVS-landene .8

4. Åbning af forhandling om en frihandelsaftale med Malaysia .................................................... 11

5. EU-Vietnam Partnerskabs- og Samarbejdsaftale....................................................................... 13

6. EU-Filippinerne Partnerskabs- og Samarbejdsaftale ................................................................ 16

7. Forberedelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 16. september 2010.............. 19

8. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010 ................................................. 21

9. Pakistan ...................................................................................................................................... 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Frihandelsaftalen EU-Sydkorea

8505/10, 8525/10 og 8530/10

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at godkende underskrivelsen og foreløbig anvendelse af frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 9. april 2010 forslagene til dels Rådets indgåelse af frihandelsaftalen

mellem EU og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea (Sydkorea) på den anden

side, som daværende handelskommissær Ashton underskrev i oktober 2009 efter afslutningen af

forhandlingerne, dels en rådsbeslutning om at godkende underskrivelsen og foreløbig anvendelse af

aftalen.

3. Hjemmelsgrundlag

Indgåelse af en frihandelsaftale har hjemmel i TEUF artikel 207 og artikel 218.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Aftalen har til hensigt at yderligere reducere eller eliminere handelshindringerne på begge sider og

skal således fortsat sikre et voksende og sikkert marked for varer og tjenesteydelser og et stabilt og

forudsigeligt miljø for investeringer med henblik på at styrke begge parters virksomheders konkur-

renceevne på det globale marked. Aftalen respekterer hensynet til bæredygtig udvikling, inklusiv

økonomisk udvikling, fattigdomsbekæmpelse, fuld og anstændig beskæftigelse for alle såvel som

beskyttelsen af miljøet og naturens ressourcer. Aftalen bygger på WTO-regelkomplekset og aner-

kender på dette grundlag parternes ret til at tage rimelige og ikke-diskriminatoriske forholdsregler

for at opnå legitime offentlige politiske mål, som ikke udgør skjulte handelshindringer.

Sideløbende diskuterer Rådet og Europa-Parlamentet for tiden et af Kommissionen fremsat forslag

vedrørende en bilateral beskyttelsesaftale på import fra Sydkorea. Dette forslag udgør en implemen-

terende forordning i overensstemmelse med artikel 3 i frihandelsaftalen og vil blive vedtaget af Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet i henhold til gældende lovgivningsprocedure.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal efter artikel 218(5) i TEUF ikke godkende beslutningsforslaget om at an-

vende aftalen på foreløbig basis. Europa-Parlamentet skal i henhold til traktatens artikel 218(6) god-

kende forslaget om Rådets beslutning om at indgå aftalen, før denne beslutning kan vedtages ende-

ligt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da aftalen er en blandet aftale, skal den også ratificeres fra dansk side. Dette vil kunne ske uden

Folketingets samtykke, da ingen af kriterierne i Grundlovens § 19 stk. 2 skønnes at finde anvendelse

på aftalens indhold. Der synes især ikke at være behov for at vedtage ny lovgivning for at opfylde

aftalen.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

En frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m.

Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt.

F.s.v.a. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-budgettet. Isoleret

set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil

kunne modvirkes af øget handel.

En frihandelsaftale forventes umiddelbart ikke at have konsekvenser for miljøet eller beskyttel-

sesniveauet. Udmøntningen af aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan

dog på sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i et udvidet handelspolitisk specialudvalg, hvor er-

hvervsorganisationerne også er repræsenteret.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har under Kommissionens forhandlinger med Sydkorea løbende givet sin fulde støtte til

indgåelse af en omfattende frihandelsaftale med Sydkorea og har til hensigt at fortsætte denne støtte.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet enstemmigt vil godkende underskrivelsen og foreløbig anvendelse af fri-

handelsaftalen mellem EU og Sydkorea.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. maj 2008. Punktet

blev igen præsenteret for Folketingets Europaudvalg den 7. maj 2010 sammen med forslaget om

partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Sydkorea.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. En samlet europæisk international investeringspolitik

Nyt notat.

KOM (2010) 0344 og KOM (2010) 0343

1. Resumé

Med Lissabon-traktaten er direkte udenlandske investeringer blevet en del af EU’s eksklusive kompetence. I den

forbindelse har Kommissionen vedtaget de to ovennævnte dokumenter: Dels et udkast til forordning vedrørende den

fremtidige status af bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, dels en medde-

lelse, som fastlægger nogle vejledende principper om EU’s fremtidige eksterne investeringspolitik.

På mødet den 10. september 2010 skal Rådet have en første diskussion af dokumenterne især vedrørende behovet

og fremgangsmåden for Kommissionens accept af en midlertidig videreførelse af medlemslandenes eksisterende bila-

terale investeringsbeskyttelsesaftaler - såkaldt ”grandfathering” - (forordningen) og indholdet af de fremtidige EU

investeringsbeskyttelsesaftaler (meddelelsen). Begge forslag skal også behandles i Europa-Parlamentet, og en endelig

vedtagelse af forordningen og rådskonklusioner vedrørende meddelelsen forudses derfor først vedtaget om tidligst ét

år.

2. Baggrund

Ved Lissabon-traktatens ikrafttræden er direkte udenlandske investeringer (FDI) blevet en del af

EU’s eksklusive kompetence indenfor den fælles handelspolitik. Da traktaten ikke omfatter en

overgangsordning, har de enkelte medlemsstater som udgangspunkt mistet deres kompetence til

at indgå bilaterale investeringsaftaler (BITs) med tredjelande på egen hånd på trods af, at der var

flere forhandlinger i gang. Dette er egnet til at skabe usikkerhed for investorerne med hensyn til,

hvad der er gældende ret for dem på området i en overgangsfase. Siden traktaten trådte i kraft,

har Kommissionen derfor afholdt flere møder med medlemsstaterne omkring nødvendigheden

af at yde retlig sikkerhed for investorerne, samt hvad indholdet af EU’s fremtidige investerings-

politik skal være.

På baggrund af Kommissionens konsultationer med medlemsstaterne vedtog den to dokumenter

den 7. juli 2010: Et udkast til forordning samt en meddelelse med titlen ”Towards a comprehen-

sive European international investment policy”.

Udkastet til forordning, som skal fastlægge en overgangsordning for BITs mellem medlemslan-

dene og tredjelande, er den lovgivning, som skal give investorerne retlig sikkerhed, indtil Unio-

nen gradvis selv indgår nye BITs med strategiske økonomiske partnere.

Forordningen skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lov-

givningsprocedure. Imidlertid er det Handelspolitisk Komité (tjenesteydelser og investeringer)”,

som vil være ansvarlig for den detaljerede gennemgang af forordningens enkelte bestemmelser,

og dens arbejde er lige begyndt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse er derimod ikke lovgivning, og skal derfor ikke vedtages i henhold til

lovgivningsproceduren. Ikke desto mindre vil den formentlig give anledning til bemærkninger fra

både Rådet og Europa-Parlamentet. Det belgiske formandskab lægger således op til, at der skal

vedtages rådskonklusioner med Rådets holdning til meddelelsens indhold.

3. Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget for Kommissionens forslag til forordning har hjemmel i TEUF artikel 207.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet skønnes ikke at være relevant. Ikke desto mindre er selve

kernen i forordningen at trække den delikate grænse mellem en midlertidig medlemsstats-

kompetence og den eksklusive kommunitære kompetence i den periode, hvor Unionen ikke selv

har forhandlet og indgået sine egne BITs.

5. Formål og indhold

Lissabon-traktaten pålægger Unionen at bidrage til en gradvis afskaffelse af restriktioner af de

direkte udenlandske investeringer. I den forbindelse giver traktaten Unionen eksklusiv kompe-

tence på området for direkte udenlandske investeringer.

Kommissionens forslag til forordning vil som nævnt etablere en overgangsordning fsva. eksiste-

rende BITs mellem medlemsstater og tredjelande. Formålet er at skabe retlig sikkerhed både for

EU investorer, såvel som udenlandske investorer, som opererer i henhold til disse aftaler. For-

ordningen er nødvendig, selv om BITs efter folkeretten fortsat vil være gyldige, fordi den eksklu-

sive kompetence betyder, at EU-retten nu har forrang frem for BITs, som derfor risikerer at

bringe medlemslandene i en situation, hvor de ikke opfylder deres fællesskabsretlige forpligtelser

og må opsige eller genforhandle de nationale BITs. Derfor skal medlemslandene bemyndiges til

at videreføre deres nationale BITs.

Forslaget opretholder status quo og lægger i alt væsentligt op til en løsning på overgangspro-

blemstillingen ved at bemyndige den fortsatte eksistens af eksisterende BITs mellem medlemssta-

terne og tredjelande. Bemyndigelsen påvirker hverken formen af EU’s fremtidige investeringspo-

litik eller underminerer EU’s kompetence til selv at indgå investeringsbeskyttelsesaftaler med de

pågældende tredjelande.

Danmark har 35 BITs i kraft med tredjelande, 10 BITs i kraft med andre EU-lande (interne

BITs), samt 12 BITs, som er blevet underskrevet, men mangler at blive ratificeret og træde i

kraft. Derudover har Danmark 19 BITs under forhandling.

Kommissionen har også vedtaget en meddelelse om, hvordan EU bedst kan etablere en interna-

tional investeringspolitik, som forbedrer EU’s konkurrenceevne og dermed bidrager til at nå må-

let om ”kløgtig, bæredygtig og inkluderende vækst”, som tilsigtet i Europa 2020-strategien. Med-

delelsen ser på orienteringen for EU’s fremtidige investeringspolitik, samt parametrene for øje-

blikkelig handling på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslaget og meddelelsen er første skridt i den gradvise, men målrettede, etablering af

en ekstern investeringspolitik i EU

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om en overgangsordning for BITs mellem medlemslandene og tredje-

lande skal vedtages i fællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet. Parlamentet har endnu ikke

formuleret en holdning. Arbejdet i det relevante udvalg (INTA) er netop påbegyndt med udpe-

gelsen af en rapporteur.

Meddelelsen kræver i sig selv ikke en reaktion. Det er imidlertid meget sandsynligt, at Europa-

Parlamentet vil formulere en holdning.

Europa-Parlamentet kan forventes at ville lægge vægt på civilsamfundsaspekter i dokumenterne –

særligt med hensyn til indholdet af en fremtidig europæisk international investeringspolitik.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forlaget til overgangsordning omkring eksisterende BITs vil, når det er vedtaget – bidrage med

retlig sikkerhed for investorerne i forhold til de lande, med hvem Danmark har BITs. Det vil

også være i dansk interesse at kunne afslutte investeringstraktater, som i øjeblikket er under for-

handling. Dette er især vigtigt, så længe Unionen ikke selv har indgået BITs med tredjelande af

økonomisk betydning for Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

På kort sigt vil forslaget bidrage med retlig sikkerhed til eksisterende bilaterale investeringstrakta-

ter, hvor danske virksomheder har investeret. På længere sigt vil nye BITs på EU-niveau udvide

det geografiske område for beskyttelse af investeringer for danske investorer.

Særligt set i lyset af den finansielle krise vil dette styrke investortilliden og opmuntre til at foreta-

ge nye direkte investeringer i en række tredjelande.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet overfor den nye eksklusive EU-kompetence, da udnyt-

telsen af den på sigt forventes at ville give danske virksomheder bedre og bredere beskyttelse af

investeringer på verdensplan i kraft af EU’s samlede større politiske og økonomiske tyngde.

Regeringen har en pragmatisk tilgang til spørgsmålet om overgangsaftaler for eksisterende bilate-

rale investeringstraktater. Regeringen støtter, at eksisterende BITs forbliver i kraft, indtil en ny

samlet EU-BIT kan træde i kraft, og dermed erstatter medlemslandenes BITs. Endvidere ønsker

regeringen beføjelse til at afslutte alle nationale BITs under forhandling og at indgå i forhandling

med andre tredjelande, når der ikke er umiddelbar udsigt til at opnå en sådan BIT på europæisk

niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som forordningsforslaget er fremlagt af Kommissionen, kan bemyndigelsen til at videreføre eksi-

sterende BITs dog trækkes tilbage i henhold til en bestemt procedure. Proceduren tager ud-

gangspunkt i medlemsstaternes forpligtelse til at eliminere enhver uoverensstemmelse med

TEUF, som Kommissionen skønner at være i de eksisterende BITs i henhold til Domstolens

praksis. Regeringen deler andre medlemslandes betænkeligheder ved, at Kommissionen måtte få

en sådan beføjelse, og vil arbejde for en rimelig løsning af dette spørgsmål, der både tilgodeser

den nu eksklusive kompetence og medlemslandenes legitime interesser.

Med hensyn til meddelelsen finder regeringen endelig, at den foreslåede strategi er tilstrækkelig

og omhyggeligt bygger på velkendte principper og procedurer fra medlemsstaternes eksisterende

BITs.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Teksten vil blive drøftet løbende i efteråret i Handelspolitisk Komité (tjenesteydelser og investe-

ring) for at forsøge at nå en aftale mellem medlemslandene og Kommissionen. Det er vigtigt, at

Rådet får tilstrækkeligt tid til at håndtere de ovennævnte betænkeligheder ved dele af forord-

ningsforslaget, inden forordningen vedtages. Da den lovgivningsmæssige procedure inkluderer

fælles beslutningsprocedure med Parlamentet, forventes dette under alle omstændigheder at fin-

de sted om tidligst ét år og muligvis ikke før det danske formandskab i 2012.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og AVS-

landene

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17.

november 2009. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 10. september 2010 forventes en drøftelse af status for og den langsomme

fremdrift i forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og regionale grupper af ud-

viklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).

2. Baggrund

Forhandlingerne mellem regionale sammenslutninger af udviklingslande i Afrika, Vestindien og

Stillehavet (AVS-landene) og EU om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (EPAer) skri-

der kun meget langsomt frem. Siden udgangen af 2009 er der således ikke indgået yderligere afta-

ler, og der er ikke tegn på, at situationen umiddelbart ændrer sig. De manglende fremskridt er en

udfordring for samarbejdet mellem EU og AVS-landene og vil kunne påvirke EU-Afrika topmø-

det sidst på året negativt.

Status er fortsat, at der indtil nu er indgået aftaler med i alt 36 AVS-lande. Ved at indgå aftalerne

har disse AVS-lande opnået told- og kvotefri markedsadgang i EU for alle varer – herunder

landbrugsvarer - dog med undtagelse af våben og ammunition. 13 af disse 36 AVS-lande – det er

AVS-lande i Vestindien - har indgået komplette EPA-aftaler, der foruden varehandel omfatter

investeringer og handel med tjenesteydelser mv. 42 AVS-lande har indtil videre valgt ikke at ind-

gå en aftale. 31 af disse 42 AVS-lande er mindst udviklede lande (LDC’er). De mindst udviklede

AVS-lande er fortsat begunstiget af told- og kvotefri adgang til EU’s marked under den såkaldte

”Alt undtagen våben” del af EU’s generelle toldpræferencesystem, GSP, hvor der ikke stilles krav

om gensidig toldafvikling.

10 AVS-lande, som ikke har indgået aftaler, og som ikke er mindst udviklede, vil skulle basere sig

på EU’s almindelige GSP-ordning. Sydafrika fortsætter med den særlige handels- og udviklingsaf-

tale, som landet allerede har med EU. Der vil imidlertid fortsat kunne forhandles om deltagelse i

en EPA-aftale, hvis Sydafrika skulle ønske det.

Der er underskrevet komplette aftaler med AVS-lande i Vestindien og meddelelse herom er givet

til WTO. Vareaftalerne med Centralafrika (dvs. med Cameroun) og med Elfenbenskysten er ble-

vet underskrevet og notificeret WTO. Der er også underskrevet vareaftaler med Papua New

Guinea og med fire lande i det sydlige Afrika (Botswana, Lesotho, Swaziland og Mozambique).

Også med AVS-lande i det østlige og sydlige Afrika er der underskrevet vareaftaler. Zambia har

ikke skrevet under, men anmodet om drøftelser om visse ændringer.

3. Hjemmelsgrundlag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

På rådsmødet (udenrigsanliggender) forventes Kommissionen at orientere Rådet om status for

den langsomme fremdrift af forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem

EU og regionale grupperinger af AVS-lande. Rådet vil på den baggrund have en drøftelse af,

hvordan forhandlingerne kan komme videre.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Statusorienteringen og drøftelsen har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har støttet indgåelsen af aftalerne med de 36 AVS-lande, da aftalerne blandt andet

sikrer, at der ikke er sket en forringelse af handelsadgangen til EU for AVS-landenes varer den 1.

januar 2008, da WTO-undtagelsen til fordel for AVS-landene ophørte. Regeringen støtter be-

stræbelserne for i de videre forhandlinger at nå frem til resultater, der kan styrke AVS-landenes

udvikling. I de videre forhandlinger vil regeringen fortsat arbejde for udviklingsvenlige resultater

i overensstemmelse med retningslinjerne i folketingsvedtagelserne V 41 af 25. januar 2007 og V

62 af 21. maj 2008 - herunder at eventuelle regler om tjenesteydelser m.m. skal tjene AVS-

landenes udviklingsinteresser og egne ønsker.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen har med basis i folketingsvedtagelserne V 41 og V 62 i samarbejde med andre lige-

sindede EU-medlemslande forsøgt at fremme den udviklingspolitiske profil i forhandlingerne.

Flere medlemslande har løbende anmodet Kommissionen om at udvise fornøden fleksibilitet

over for AVS-landenes ønsker i de videre forhandlinger. Andre lande ønsker, at aftalerne skal

anvendes mere eksplicit til at fremme EU’s handelsmæssige interesser, idet der bl.a. henvises til,

at andre lande uden for EU udnytter den manglende fremdrift til at indgå handelsaftaler med

bl.a. afrikanske lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forhandlinger med AVS-landene om økonomiske partnerskabsaftaler har løbende været forelagt

for Folketingets Europaudvalg, senest til orientering på møderne i Folketingets Europaudvalg

den 6. november og 15. maj 2009 og til forhandlingsoplæg på mødet i Folketingets Europaud-

valg den 7. februar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Åbning af forhandling om en frihandelsaftale med Malaysia

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at tiltræde, at der indledes forhandlinger om en frihandelsaftale med Malaysia.

2. Baggrund

Den 22. december 2009 besluttede Rådet at igangsætte forhandlinger om frihandelsaftaler (FTA)

med udvalgte ASEAN-lande startende med Singapore. Dette uden præjudice for det langsigtede

mål om en regional FTA med ASEAN. Det var planen, at hver bilateral forhand-lingsproces

skulle iværksættes fra sag til sag på basis af en konkret vurdering foretaget af Kommissionen, en

substansdrøftelse i den handelspolitiske komité (TPC) og Rådets efterfølgende godkendelse.

Kommissionen har gennemført sonderende drøftelser med Malaysia, og på basis heraf er det

Kommissionens vurdering, at tiden er inde til at starte frihandelsforhandlinger med Malaysia.

3. Hjemmelsgrundlag

Indgåelse af en frihandelsaftale har hjemmel i TEUF artikel 207 og artikel 218.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet skønnes ikke at være relevante.

5. Formål og indhold

ASEAN-markederne er prioriteret af EU’s eksportører på grund af deres høje vækstpotentiale.

Der er imidlertid tale om markeder med høje toldmure og mange ikke-toldmæssige barrierer. På

denne baggrund bemyndigede Rådet i 2007 Kommissionen til at indlede frihandelsforhand-linger

med ASEAN-landene. I foråret 2009 foreslog Kommissionen, at EU skulle gøre sig klar til at

indlede bilaterale forhandlinger med de enkelte ASEAN-lande. Disse bilaterale frihandels-aftaler

skulle være at betragte som “byggeblokke”, som EU og ASEAN på et passende senere tidspunkt

kunne konsolidere i en egentlig regional frihandelsaftale. Efter drøftelser i TPC opfordrede for-

mandskabet Kommissionen til at foretage sonderinger om interessen for bilaterale handelsaftaler

med de enkelte ASEAN-lande.

Singapore var det første land, hvor denne strategi blev afprøvet. I december 2009 tiltrådte Rådet,

at man indledte forhandlinger med Singapore. Kommissionen har nu foreslået, at man går videre

af den vej og også indleder forhandlinger med Malaysia. Malaysia er EU’s andenstørste handels-

partner i ASEAN med en varehandelsomsætning, der beløb sig til € 23 mia. i 2009. Fra 2005 til

2009 er EU’s eksport til regionen vokset med 1,2 pct. om året i gennemsnit. Handelen med tje-

nesteydelser nåede op på € 4,5 mia. i 2008.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende udkastet til aftale inden indgå-

else.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

En eventuel frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i form

af øget samhandel, med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser

m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da indholdet

af en eventuel endelig aftale ikke kendes.

F.s.v.a. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-budgettet. Isoleret

set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil

kunne modvirkes af øget handel.

En eventuel frihandelsaftale forventes umiddelbart ikke at have konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvik-

ling kan dog på sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag, men har påpeget nødvendighe-

den af at sikre, at udviklingsaspektet får en fremtrædende placering i forhandlingerne. Videre er

det for regeringen vigtigt at sikre etableringen af en klar juridisk og institutionel sammenkædning

mellem frihandelsaftalen og Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen (PCA’en) med henblik på at op-

retholde sammenhængen i EU's politikker. Regeringen har endvidere betonet vigtigheden af, at

hensyn til bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt – indgår i forhandlingerne,

således at en endelig aftale kommer til at udgøre et reelt og kvalitativt bidrag til en fortsat bære-

dygtig udvikling.

Fra dansk side kan man støtte igangsættelse af forhandlingerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen forventer, at et flertal af medlemslandene vil støtte Kommissionens forslag om at

indlede forhandlingerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Igangsættelsen af frihandelsforhandlinger med ASEAN som regional gruppering har tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. april 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. EU-Vietnam Partnerskabs- og Samarbejdsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

EU og Vietnam forhandler pt. om indgåelsen af en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale. Der er endnu enkelte

udeståender i forhandlingerne. Det ventes, at Vietnam bliver det tredje ASEAN-land, der indgår en Partner-

skabs- og Samarbejdsaftale med EU.

2. Baggrund

EU og Vietnam besluttede i november 2007 at styrke de bilaterale relationer med indgåelsen af

en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale. Forhandlingerne blev igangsat i juni 2008. EU har siden

2004 lanceret parallelle forhandlinger om Partnerskabs- og Samarbejdsaftaler med en række an-

dre ASEAN-lande, herunder Indonesien, Singapore, Thailand, Filippinerne, Malaysia og Brunei.

Det ventes, at Vietnam bliver det tredje ASEAN-land, der indgår en Partnerskabs- og Samar-

bejdsaftale med EU, efter underskrivelsen af en aftale med Indonesien i oktober 2009 og initial-

iseringen af en aftale med Filippinerne i juni 2010.

Det eksisterende samarbejdsgrundlag mellem EU og Vietnam er en rammeaftale fra 1995.

3. Hjemmelsgrundlag

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen har hjemmel i TEUF art. 217. Aftalen er en såkaldt blandet

aftale, der vil forpligte både EU og de enkelte medlemsstater.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Vietnam har i flere år været blandt verdens hurtigst voksende økonomier, og den hastige øko-

nomiske og sociale udvikling medfører nye muligheder for kommercielt samarbejde mellem EU

og Vietnam. Der er således også i 2010 opnået enighed mellem EU og Vietnam om at indlede

forhandlinger om en bilateral frihandelsaftale. Samtidig har Vietnam i de senere år påtaget sig en

stadig mere aktiv rolle i det regional og interregionale politiske samarbejde, herunder inden for

ASEAN, som Vietnam er formand for i 2010.

EU's Partnerskabs- og Samarbejdsaftale med Vietnam har til formål at etablere en omfattende og

ambitiøs ramme for den bilaterale dialog mellem EU og Vietnam. Den omfatter samarbejde på

områder af fælles interesse og vil særligt være målrettet:



Samarbejde inden for regionale og internationale organisationer og fora

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fremme af handel og investeringer



Samarbejde inden for sektorer af fælles interesse, herunder finansielle tjenesteydelser,

makroøkonomisk dialog, industriel politik og SMV’er, told og skat, intellektuel ejendoms-

ret, persondatabeskyttelse, informationssamfundet, videnskabelig og teknologisk samar-

bejde, klimaforandringer, miljø og naturressourceforvaltning, energi, transport, turisme,

uddannelse/træning, kultur, landbrug og udvikling af landområder, fiskeri, sundhed, ar-

bejdsmarkedet, beskæftigelse og sociale anliggender og byplanlægning



Samarbejde inden for menneskerettigheder og juridiske anliggender i Vietnam.



Samarbejde inden for migration, herunder lovlig og ulovlig migration, smugling og handel

med mennesker



Samarbejde om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben samt bekæmpelse af illegal

handel med små og lette våben



Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, såsom

hvidvaskning af penge, handel med illegal narkotika og finansiering af terrorisme.

Den seneste forhandlingsrunde mellem EU og Vietnam fandt sted den 5.-6. juli 2010. Der er

fortsat væsentlige udeståender i forhandlingerne, herunder vedrørende menneskerettigheder og

international ret, Den Internationale Straffedomstol (ICC), små og lette håndvåben, handelsfor-

hold, migration samt samarbejde på skatteområdet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende udkastet til aftale inden indgå-

else.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen har ikke umiddelbare konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Et udvidet samarbejde mellem EU og Vietnam kan dog antages at påvirke

samhandlen gunstigt. Herudover kan der opnås et styrket grundlag for samarbejde på bl.a. miljø-,

energi- og klimaområdet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter indgåelsen af en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale mellem EU og Vietnam.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes opnået enighed i Rådet om tilslutning til en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale

med Vietnam.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europavalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. EU-Filippinerne Partnerskabs- og Samarbejdsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

EU og Filippinerne har netop initialiseret en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale. Selve underskrivelsen forventes

at finde sted i margenen af ASEM8 topmødet i oktober 2010. Filippinerne bliver det andet ASEAN-land, der

indgår en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale med EU.

2. Baggrund

I 2004 besluttede EU at styrke de bilaterale forbindelser til ASEAN gennem indgåelsen af Part-

nerskabs- og Samarbejdsaftaler med regionen. Siden 2004 er der lanceret forhandlinger om Part-

nerskabs- og Samarbejdsaftaler med en række ASEAN lande, herunder Indonesien, Malaysia,

Singapore, Thailand, Brunei, Filippinerne og Vietnam.

Forhandlingerne om en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale mellem EU og Filippinerne blev

igangsat i februar 2009, og aftalen blev initialiseret i juni 2010. Filippinerne bliver dermed det

andet ASEAN land (efter Indonesien), der indgår en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale med EU.

Aftalen forventes underskrevet i margenen af ASEM8 topmødet i oktober 2010.

Tidligere var samarbejdsgrundlaget mellem EU og Filippinerne en samarbejdsaftale mellem EF

og ASEAN fra 1980.

3. Hjemmelsgrundlag

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen har hjemmel i TEUF art. 217. Aftalen er en såkaldt blandet

aftale, der vil forpligte både EU og de enkelte medlemsstater.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Filippinerne har gennem de seneste år været blandt de hurtigst voksende økonomier i Asien.

Herudover prioriterer Filippinerne det regionale samarbejde inden for ASEAN og APEC højt og

er en aktiv ASEM-partner. Den økonomiske udvikling medfører nye muligheder for kommercielt

samarbejde mellem EU og Filippinerne. På den baggrund blev forhandlingerne om en Partner-

skabs- og Samarbejdsaftale mellem EU og Filippinerne indledt i 2009, og aftalen blev initialiseret

i juni 2010.

EU's Partnerskabs- og Samarbejdsaftale med Filippinerne har til formål at etablere en omfatten-

de og ambitiøs ramme for den bilaterale dialog mellem EU og Filippinerne. Den omfatter sam-

arbejde på områder af fælles interesse og vil særligt være målrettet:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Politiske anliggender, inklusiv fredsproces, konfliktforebyggelse, samt regionale og globale

sikkerhedsspørgsmål (såsom ikke-spredning).



Fremme af handel og investeringer (herunder told og skat samt intellektuel ejendomsret).



Samarbejde inden for menneskerettigheder og juridiske anliggender, herunder kampen

mod narkotika, hvidvask af penge, organiseret kriminalitet og korruption.



Migration samt kampen mod menneskehandel.



Søfart med fokus på uddannelse og træning.



Herudover en række områder såsom beskæftigelse, udviklingssamarbejde, katastrofehånd-

tering, energi, miljø, landbrug, regional udvikling, transport, videnskab, ICT, turisme,

sundhed og uddannelse.

Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen er ikke en frihandelsesaftale. Frem for specifikke handels-

koncessioner udvider den samarbejdet inden for flere handelsområder. Partnerskabs- og samar-

bejdsaftalen vil dog være et godt udgangspunkt, hvis det på et tidspunkt besluttes at forhandle en

frihandelsaftale mellem EU og Filippinerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende udkastet til aftale inden indgå-

else.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen har ikke umiddelbare konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Et udvidet samarbejde mellem EU og Filippinerne kan dog antages at på-

virke samhandlen gunstigt.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter indgåelsen af en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale mellem EU og Filippiner-

ne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der opnås enighed i Rådet om tilslutning til en Partnerskabs- og Samarbejdsaf-

tale med Filippinerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. november

2004, hvor EU Kommissionen anmodede om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om indi-

viduelle Partnerskabs- og Samarbejdsaftaler med Thailand, Singapore, Indonesien, Filippinerne,

Malaysia og Brunei.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Forberedelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 16. september 2010

12298/10

Nyt notat.

1. Resumé

Der foreligger endnu ikke et udkast til konklusioner for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16.

september 2010.

Et af hovedemnerne for det ekstraordinære topmøde ventes at være EU’s strategiske partnere. Endvidere ventes

den økonomiske og finansielle situation også berørt, herunder med særlig fokus på van Rompuy task forcen. Der

vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Formandskabets udkast til konklusioner vil blive tilsendt udvalget, så snart det foreligger.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 16. september 2010 er et ekstraordinært møde. I henhold til

gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Et af hovedemnerne for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16. september 2010

ventes at være en drøftelse af EU’s strategiske partnere. Stats- og regeringscheferne vil sammen

med udenrigsministrene drøfte, hvordan EU bedre kan tilrettelægge sin udenrigspolitiske dags-

orden, og hvordan EU agerer i forhold til strategiske partnere. Drøftelserne på det ekstraordinæ-

re møde i Det Europæiske Råd ventes blandt andet at fokusere på EU’s relationer til de asiatiske

lande i lys af de bilaterale topmøder, som EU vil afholde i løbet af efteråret samt G20-topmødet i

Seoul og COP16 i Cancun.

Endvidere ventes den økonomiske og finansielle situation også berørt, hvor Det Europæiske

Råds formand vil give en statusorientering for arbejdet i task forcen. Arbejdet i task forcen byg-

ger blandt andet på Kommissionens to meddelelser af hhv. den 12. maj 2010 og 30. juni 2010,

som indeholder en række forslag vedrørende styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i

EU. Forslagene handler overordnet om at øge fokus på den offentlige gæld og den finanspoliti-

ske holdbarhed, bredere overvågning af makroøkonomiske ubalancer, øget anvendelse af sankti-

oner og introduktion af et ”Europæisk Semester”, som bl.a. indebærer, at stabilitets- og konver-

gensprogrammerne skal behandles om foråret og sommeren samt præsentere overordnede planer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for den økonomiske politik, herunder information om de nationale budgetplaner for det kom-

mende år.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Der vil som vanligt blive udarbejdet et udkast til konklusionstekst for Det Europæiske Råd, som

vil blive drøftet inden topmødet på det kommende Råd for almindelige anliggender (GAC) den

13. september 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Det første udkast til konklusioner for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16.

september 2010 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden indebærer ikke

i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt

op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konse-

kvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Med udgangspunkt i formandskabets udkast til kommenteret dagsorden for det ekstraordinære

møde i Det Europæiske Råd den 16. september 2010 forventer regeringen at kunne tage for-

mandskabets orientering om det første udkast til konklusioner til efterretning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været skriftlig forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 22. juli

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010

Udkast til kommenteret dagsorden

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober foreligger

endnu ikke. I lyset af tidligere tilkendegivelser ventes mødets hovedemne at være øget økonomisk-politisk samar-

bejde, hvorom DER ventes at træffe beslutninger på baggrund af arbejdet i van Rompuy task forcen og konkrete

forslag fra Kommissionen. Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 er et ordinært møde. I henhold til

gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Hovedemnet for Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober ventes at være styrket økonomisk-

politisk samarbejde. DER ventes at træffe beslutninger herom på baggrund af arbejdet i van

Rompuy task forcen og konkrete forslag fra Kommissionen. Arbejdet i task forcen bygger blandt

andet på Kommissionens to meddelelser af hhv. den 12. maj 2010 og 30. juni 2010, som inde-

holder en række forslag vedrørende styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i EU. For-

slagene handler overordnet om at øge fokus på den offentlige gæld og den finanspolitiske hold-

barhed, bredere overvågning af makroøkonomiske ubalancer, øget anvendelse af sanktioner og

introduktion af et ”Europæisk Semester”, som bl.a. indebærer, at stabilitets- og konvergenspro-

grammerne skal behandles om foråret og sommeren samt præsentere overordnede planer for den

økonomiske politik, herunder information om de nationale budgetplaner for det kommende år.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Den kommenterede dagsorden ventes præsenteret i Coreper forud for mødet i Rådet for almin-

delige anliggender den 13. september 2010. Der vil som vanligt blive udarbejdet et udkast til

konklusionstekst for DER, der vil blive drøftet inden topmødet på det næstkommende Råd (al-

mindelige anliggender) den 25. oktober 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Det første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober

2010 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Udkast til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke. Regeringen ventes at tage formandens

orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-

ninger ikke på nuværende tidspunkt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Pakistan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

I lyset af den aktuelle situation i Pakistan ventes en drøftelse af muligheden for at forbedre adgang for Pakistan til

EU’s marked ved at justere i kriteriet for tildeling af GSP +, som er EU’s præferentielle handelsordning for

udviklingslande. Dette skal bidrage til en stabilisering af den hårdt trængte pakistanske økonomi. Det kan i

øvrigt ikke udelukkes, at den humanitære situation efter oversvømmelserne også vil blive berørt.

2. Baggrund

Toldpræferencen General System of Preferences (GSP) er EU’s handelsinstrument rettet mod

176 udviklingslande, som giver særlig adgang til EU's indre marked for derved at bidrage til fat-

tigdomsreduktion, samt fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. Under GSP+,

tildeles en lille gruppe udviklingslande blandt de 176 mere omfattende handelspræferencer, be-

tinget af, at modtagerlandet har ratificeret og implementeret en række internationale konventio-

ner vedrørende menneskerettigheder og arbejdsforhold.

EU forhandler for indeværende en forlængelse af den nuværende GSP+ forordning. Der er i den

gældende forordning to overordnede krav til GSP+ ansøgere: 1) ratificering og implementering

af relevante konventioner og 2) følsomhedskriteriet, der både indebære begrænset diversifikation

af eksport til EU, og at GSP dækket import fra det berørte land til EU ikke må udgøre mere end

1 % af EU's totale import under GSP.

Pakistans eksport til EU ligger p.t. over de 1 %, på omkring 1,5 %. Pakistan kan derfor ikke

indenfor den nuværende forordning ansøge om GSP +. Pakistan har længe presset på for en

ændring. Normalt ændrer man kun tekniske forhold i en forlængelsesperiode, men flere

medlemslande er fortalere for at hæve følsomhedskriteriet således, at Pakistan ville kunne blive

omfattet. Der vil i givet fald være tale om en betydelig økonomisk gevinst for Pakistan.

Siden juli har Pakistan oplevet voldsomme oversvømmelser, og katastrofen har udviklet sig til

den værste naturkatastrofe i landets historie. Ødelæggelserne er enorme. En femtedel af Pakistan

er oversvømmet, og selv om vandstanden i floderne er faldende, er der fortsat risiko for yderlige-

re oversvømmelser i de sydlige provinser. Knap 1.600 mennesker vurderes på nuværende tids-

punkt at være omkommet i vandmasserne, men FN skønner, at op mod 20 mio. mennesker er

berørt af oversvømmelserne, hvoraf 10 millioner har brug for akut nødhjælp. Situationen i Paki-

stan forværres stadig, selvom regnen nu mindskes. FN frygter udbrud af kolera, dysenteri og ma-

laria, som vil kunne koste et stort antal menneskeliv. EU Kommissionen har samlet bevilget

knap 522 mio. kr. til nødhjælpsindsatsen i Pakistan. Danmark har bilateralt bevilget 130 mio. kr. i

humanitær bistand.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte muligheden for at hæve følsomhedskriteriet for GSP+ status således, at

Pakistan ville kunne ansøge.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne omgang. Men en endelig ændring af GSP+ forord-

ningen vil skulle godkendes af Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er blandt den gruppe af lande, der har skubbet mest på for, at EU også gennem sin

handelspolitik støtter maksimalt op om tiltag, der kan kommer Pakistans trængte økonomi til

gode, og dermed bidrage til stabilisering af landet. Den aktuelle humanitære krise som følge af

oversvømmelser gør dette endnu mere påtrængende.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke enighed i EU-kredsen om at ændre følsomhedskriteriet i forbindelse med en

forlængelse af GSP+ forordningen. Flere medlemslande ser nødvendigheden af, at EU arbejder

på at finde handelspolitiske værktøjer, der kan støtte Pakistans udvikling, herunder ser på mulig-

heden for en ændring af følsomhedskriteriet i GSP+ forordningen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Pakistan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 22. januar 2010.