PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3034 - RIA Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

22. september 2010

Internationalt

Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. – 8. oktober

2010 – Integrationsministeriets punkter

Dagsordenspunkt 10): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS). ........................................................2

Dagsordenspunkt 11): Forslag til direktiv om indrejse- og opholdbetingelser for

virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere (KOM(2010)378) .......................................9

Dagsordenspunkt 12): Forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres

indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde(KOM(2010)379) .....................................................17

Dagsordenspunkt 13): Grønbog om familiesammenføring ....................................................................24

Dagsordenspunkt 14): Forslag om ændring af visumforordningen vedrørende Taiwan og

Nordmarianerne (KOM(2010)358). ........................................................................................................27

Dagsordenspunkt 15): Forslag om undertegnelse og indgåelse af aftaler mellem Den

Europæiske Union og Brasilien om fritagelse for visum til kortvarigt ophold (Kom (2010)

409, Kom (2010) 410, Kom (2010) 419 og (Kom (2010) 420) ...............................................................30

Dagsordenspunkt 16): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ......................34

Dagsordenspunkt 17): Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet .........................................37

Dagsordenspunkt 18): Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale mellem Den

Europæiske Union og Pakistan vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt

ophold (KOM(2009)106) .........................................................................................................................40

Dagsordenspunkt 19) (Tidlig forelæggelse) Forslag til ændring af Frontex-forordningen

(KOM (2010) 61) .....................................................................................................................................43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS).

Revideret notat – ændringer i forhold til notat forud for 30. november 2009 er markeret med

kursiv.

Resumé:

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 forventes formandskabet at give en status over for-

handlingerne vedrørende de af Kommissionen foreslåede retsakter til gennemførelse af an-

den fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) samt at konkludere på diskussionerne

på en ministerkonference om asyl den 13.-14. september 2010 i Bruxelles. Redegørelser har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet

er overholdt. Forslagene er alle omfattet af forbeholdet. Regeringen vil tage formandskabets

redegørelse for status til efterretning.

1. Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-

gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,

at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles

asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-

se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andre

relevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-

ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af rets-

instrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -

foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.

Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Råd

den 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiske

asylsystem udskudt til senest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-

forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet og

asylproceduredirektivet.

Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der



Forslagene blev oprindeligt fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Efter Lissabontrak-

tatens ikrafttræden har forslagene nu hjemmel i TEUF afsnit V. Protokollen om Danmarks Stilling finder

fortsat anvendelse.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-

forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en

effektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) og

forslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere (modtagelsesdirek-

tivet) (KOM2008) 815).

Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om oprettelse af et euro-

pæisk asylstøttekontorforslag (Asylstøttekontoret) (KOM(2009) 66).

Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslutning om ændring af

beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden

2008-2013 for så vidt angår inddragelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltnin-

ger og ændring af finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM

2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret.

Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med forslag til et fælles EU-

program for genbosætning: KOM(2009) 447 om oprettelse af et fælles EU-

genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med forslag til beslutning om ændring af be-

slutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden

2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-

strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles EU-program for

genbosætning).

Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det tilhørende for-

slag om ændring af den europæiske flygtningefond og Kommissionens forslag til et fælles

EU-program for genbosætning betragtes generelt som delelementer af anden fase af det

fælles europæiske asylsystem.

Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de sidste to forslag på

asylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem: 1) forslag

til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsbor-

gere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af

en sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2)

forslag til direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og

fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009)

554).

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010 blev formand-

skabets foreslåede prioritering af fire retsakter på området drøftet af de øvrige medlemssta-

ter. De fire retsakter er Dublin- og EURODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet og

forslaget om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til at

omfatte personer med international beskyttelse.

Forhandlingerne om asylproceduredirektivet og direktivet om modtageforhold, der forventes

at få en længere varighed, blev dermed udskudt til kommende formandskaber.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det belgiske EU-formandskab afholdt den 13.-14. september 2010 en ministerkonference

om asyl i Bruxelles med deltagelse af EU-medlemsstater, Kommissionen, Europa-

Parlamentet UNHCR, ECRE, DIIS fra Danmark og andre NGO’er.

På rådsmødet den 7. -8. oktober 2010 ventes formandskabet at give en status på forhand-

lingerne om asylretsakterne samt give en redegørelse for udbyttet af ministerkonferencen

om asyl den 13.-14. september 2010. Det kan ikke udelukkes, at formandskabet forinden vil

fremlægge rådskonklusioner herom.

2. Formål og indhold

Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis KOM(2008) 825.

Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning 343/2003 om fast-

sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-

terne (Dublin-forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”Eurodac” til sammen-

ligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (Euro-

dac-forordningen).

Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815)

Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2003/9/EF om fastsættelse af minimumsstandar-

der for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet).

Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet indeholder blandt andet forslag om at øge den

økonomiske bistand til asylansøgere, således at der ydes bistand på niveau med medlems-

statens egne statsborgere, samt en udvidet adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere i

den medlemsstat, hvori den pågældende opholder sig, således at der gives adgang på ar-

bejdsmarkedet efter en periode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen om

international beskyttelse.

Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Som følge af drøftelserne

på det uformelle rådsmøde den 15.-16. juli 2010 har formandskabet besluttet at udskyde for-

handlingerne om modtagelsesdirektivet.

Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551)

Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstan-

darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som

personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan

beskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet).

Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisterende direktiv. Der er

dog en række tekniske ændringer i forslaget, og forslaget indfører i det væsentligste samme

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rettigheder for personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning henholdsvis har ret

til subsidiær beskyttelse.

Grundnotat er oversendt til Folketinget.

Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554)

Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for proce-

durer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirekti-

vet).

Forslaget indeholder en lang række ændringer, som for de flestes vedkommende dels giver

flere rettigheder for asylansøgeren, dels vil kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.

Grundnotat er oversendt til Folketinget.

Som følge af drøftelserne på det uformelle rådsmøde den 15.-16. juli 2010 har formandska-

bet besluttet at udskyde forhandlingerne om asylproceduredirektivet.

Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456)

Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissionens meddelelser

KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et ændringsforslag til Den Europæiske

Flygtningefond (ændringsforslag til beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblik

på fra år til år at kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer der

udløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk samarbejde mellem med-

lemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordineres af det europæiske asylstøttekon-

tor.

Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)

Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samar-

bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blev opnået politisk enighed om forsla-

get på rådsmødet den 30. november 2009.

Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 439/2010 af

19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.

Ændring af den Europæiske Flygtningefond (KOM (2009) 67)

Forslaget vedrører en omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret og

skal ses i sammenhæng med forslaget om at etablere dette.

Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Ministerkonference

Formålet med ministerkonferencen den 13.- 14. september 2010 var at få en større klarhed

om, hvorledes der på bedste vis opnås kvalitet og effektivitet i asylsagsbehandlingen på eu-

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ropæisk niveau, herunder med hensyntagen til den aktuelle situation i nogle af EU’s med-

lemsstater, hvor der er et stort pres på asylsystemerne, og med hensyntagen til de forslag,

der allerede er fremlagt fra Kommissionens side.

På konferencen drøftede ministrene følgende tre spørgsmål:

1) I Stockholm-programmet genkalder Det Europæiske Råd sig vigtigheden af fælles

regler, så vel som en bedre og mere sammenhængende anvendelse af dem for at

undgå eller reducere sekundære bevægelser inden for EU og øge den gensidige til-

lid imellem medlemsstaterne. Det Europæiske Råd anerkender endvidere asylstøt-

tekontoret (EASO) som et instrument til at udvikle og implementere det fælleseuro-

pæiske asylsystem. Hvad skal være de retningsgivende principper for de igangvæ-

rende forhandlinger om retsakter? Hvilke elementer kan bedst behandles gennem

forøget praktisk samarbejde for at komplementere de fælles regler?

2) Hvordan kan intra-europæisk solidaritet og ansvarsfordeling blive forstærket ved

hjælp af en omfattende tilgang til finansiel, fysisk (forstået som relokati-

on/omfordeling) og materiel solidaritet? Hvilke aktiviteter skal det Europæiske Asyl-

støttekontor deltage i med henblik på at bidrage til en fair og effektiv ansvarsforde-

ling mellem EU’s medlemsstater.

3) Når asylstøttekontorets formål tages i betragtning, hvilke aktiviteter skal så være det

primære fokus for kontoret? Hvilke former for god praksis, der identificeres i løbet af

konferencen, skal videreudvikles af asylstøttekontoret?

På konferencen havde mange lande fokus på styrket praktisk samarbejde i relation til udfor-

dringer som forbedrede og effektive asylprocedurer, indsamling af baggrundsinformationer,

teknisk og kapacitetsmæssig bistand til EU-lande under pres, udsendelse, håndtering af

uledsagede mindreårige, samarbejde med tredjelande om kapacitetsopbygning og frivillig

intra-EU omfordeling. Formanden for Europa-Parlamentets LIBE-udvalg var ligesom UNHCR

og flere ikke-statslige aktører tilhængere af både en suspensionsmekanisme i Dublin-

forordningen og et omfordelingssystem. Det kan ikke udelukkes, at formandskabet vil frem-

lægge et udkast til rådskonklusioner om resultaterne af konferencen. Et sådant udkast er

dog endnu ikke fremlagt.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Dan-

mark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag, der alle er fremsat med

hjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efter Lissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hver-

ken bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende Dublin- og Euro-

dac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet disse retsakter

med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommis-

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-

dringerne i sin lovgivning.

Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori der er redegjort

nærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende dansk ret og forslagenes konse-

kvenser herfor.

Vedrørende Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, modtagelsesdirektivet og forsla-

get til ændring af den Europæisk Flygtningefond henvises til notater forud for rådsmødet den

4.-5. juni 2009.

Vedrørende Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbosætningsprogram

henvises til

notater forud for rådsmødet den 30. november 2009.

Vedrørende flygtningedefinitionsdirektivet henvises til grundnotat oversendt til Folketinget

den 24. marts 2010.

Vedrørende asylproceduredirektivet henvises til grundnotat oversendt til Folketinget den 18.

maj 2010.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tage formandskabets statusredegørelse til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der henvises til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere behandlet, jf. ovenfor under

punkt 3.

6. Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 16. september 2010.

7. Europa-Parlamentet

Da der er tale om en status fra formandskabet, skal Europa-Parlamentet ikke høres.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en status fra formandskabet, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke

relevant.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om statsfinansielle eller sam-

funds økonomiske konsekvenser ikke relevant.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om status på arbejdet med det fælles europæiske asylsystem i notat forud

for rådsmødet den 30. november 2009.

Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modta-

gelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Europæiske Flygtningefond

kan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmødet den 4.-5. juni 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

senest blevet orienteret om forslagene om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor og et

fælles europæisk genbosætningsprogram forud for rådsmødet den 30. november 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

senest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirektivet ved grundnotat oversendt til Folke-

tinget den 24. marts 2010, og om asylproceduredirektivet ved grundnotat oversendt til Folke-

tinget den 18. maj 2010.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11): Forslag til direktiv om indrejse- og opholdbetingelser for virk-

somhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere (KOM(2010)378)



Nyt notat

Resumé:

Kommissionen har den 13. juli 2010 fremsat et forslag om indrejse- og opholdsbetingelser

for virksomhedsinternt udstationerede. Kommissionen ventes at præsentere forslaget på

rådsmødet. Formålet med direktivet er specifikt rettet mod at reagere effektivt og hurtigt på

efterspørgslen efter ledere og kvalificerede medarbejdere til filialer og datterselskaber af

multinationale selskaber ved at etablere gennemsigtige og harmoniserede procedurer og ret-

tigheder for virksomhedsinternt udstationerede. Derved ønskes der skabt mere attraktive vil-

kår for denne gruppe og deres familie med henblik på at styrke konkurrenceevnen i EU. For-

slaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Danmark deltager som

følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget og er ikke bundet heraf, hvorfor det hver-

ken får lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regeringen er

umiddelbart positiv over for forslag, der fremmer tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft til

EU, men de enkelte elementer i forslaget vil dog skulle vurderes nærmere.

1. Baggrund

I Kommissionens meddelelse fra december 2005, "Politikplan for lovlig migration"

(KOM(2005)669), blev det fastsat, at der mellem 2007 og 2009 skulle vedtages forslag til

fem retsakter om arbejdskraftindvandring, herunder forslag til et direktiv om virksomheds-

internt udstationerede. I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog den 10.-

11. december 2009, blev Kommissionen og Rådet opfordret til at fortsætte gennemførelsen

af politikplanen for lovlig migration, som anerkender, at en øget arbejdskraftindvandring kan

bidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk vitalitet og samtidigt afhjælpe de store de-

mografiske udfordringer, som EU står overfor i fremtiden.

På den baggrund har Kommissionen den 13. juli 2010 fremsat forslag om indrejse- og op-

holdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a og b, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstem-

melse med den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet jf. artikel 294 i

TEUF.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF, afsnit V. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,

der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8. oktober 2010 ventes Kommissionen

at præsentere sit forslag, og der vil formentlig være en overordnet drøftelse af sagen.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører i forslaget, at det som følge af globaliseringen af erhvervslivet, den

øgede internationale handel og væksten i og spredningen af multinationale selskaber samt

den løbende omstrukturering og konsolidering af mange sektorer i de senere år er blevet

stadig vigtigere for erhvervslivet hurtigt at kunne reagere på nye udfordringer, overføre

knowhow til deres fremtidige ledere og harmonisere kvalifikationerne i hvert af de lande, hvor

virksomheden er aktiv.

Formålet med direktivet er specifikt rettet mod at reagere effektivt og hurtigt på efterspørgs-

len efter ledere og kvalificerede medarbejdere til filialer og datterselskaber af multinationale

selskaber ved at etablere gennemsigtige og harmoniserede procedurer og rettigheder for

virksomhedsinternt udstationerede. Derved skabes mere attraktive vilkår for denne gruppe

og deres familie med henblik på at styrke konkurrenceevnen i EU.

I Kommissionens forslag fastsættes en forenklet procedure for virksomhedsinternt udsta-

tionerede medarbejderes indrejse. Ifølge forslaget skal den udstationerede have en stilling

som leder, specialist eller kandidattrainee. Definitionerne af disse tre kategorier er allerede

kendt af medelemstaterne, idet de svarer til 25 EU-landes specifikke forpligtigelser indgået

inden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser

(GATS). GATS giver blandt andet mulighed for, at virksomhedsintern udstationerede fra

tredjelande kan opholde sig midlertidigt og arbejde i EU som led i udveksling af

tjenesteydelser i servicesektorerne i op til højst tre år for ledere og specialister og ét år for

kandidattrainees.

Retten er baseret på:



at der er tale om en international virksomhed med en eller flere enheder etableret

uden for en medlemsstats område og en eller flere enheder etableret i

medlemsstaterne ("værtsenheder").

at tredjelandsstatsborgere udstationeres fra en virksomhed, der er etableret i et

tredjeland, og hvortil tredjelandsstatsborgeren er bundet af en arbejdsaftale, til en

enhed i EU, der tilhører sammen koncern.



Udstationering i medfør af Kommissions forslag finder - i modsætning til GATS - ikke kun

anvendelse inden for servicesektoren eller i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser

og kan ske fra et tredjeland, der ikke er part i en handelsaftale. Dette forslags anvendelses-

område er derfor bredere end det, der følger af handelsforpligtelserne i GATS.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af forslagets artikel 2, stk. 2 (c), at forslaget ikke finder anvendelse for tredje-

landsstatsborgere, der som led i udveksling af tjenesteydelser i medfør af TEUF artikel 56

udfører aktiviteter på vegne af virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat,

herunder personer, der er udstationeret af virksomheder, der er etableret i en medlemsstat,

som led i udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet

(96/71/EF). Forslaget finder desuden ikke anvendelse for tredjelandsstatsborgere, der

ansøger om ophold i en medlemsstat som forskere i medfør af forskerdirektiv (2005/71/EF)

jf. artikel 2, stk. 2 (a).

Der kræves ingen arbejdsmarkedstest for de tre kategorier, som er omfattet af forslaget, da

dette kriterium ifølge Kommission ville være i strid med formålet med at etablere en

gennemsigtig og forenklet ordning samt med EU's forpligtelser i medfør af GATS og

bilaterale aftaler. Arbejdsmarkedstest er en vurdering af, om der allerede er tilgængelig

dansk, herboende udenlandsk eller i EU boende arbejdskraft der på kvalificeret hvis kan

varetage et konkret arbejde, eller om det pågældende arbejde er af en sådan særlig

karakter, at opholds- og arbejdstilladelse kan anbefales

Ifølge forlagets artikel 3 defineres ledere (c), specialister (f) og kandidattrainees (g) som:



Leder: Personer i en overordnet stilling som hovedsageligt forestår ledelsen af

værtsenheden, og som i generel tilsyns- og ledelsesmæssig henseende først og

fremmest hører under virksomhedens bestyrelse eller aktionærer eller tilsvarende;

denne funktion omfatter: ledelse af værtsenheden eller en afdeling eller

underafdeling af værtsenheden, tilsyn og kontrol med det arbejde, der udføres af

andre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejdere, med bemyndigelse til personligt at

ansætte og afskedige eller anbefale ansættelse.

Specialist: Personer der besidder en for værtsenheden vigtig og særlig

branchespecifik viden, idet der ikke alene tages hensyn til viden, der er specifik for

værtsenheden, men også til, om personen har et højt kvalifikationsniveau inden for

en type arbejde eller handel, som kræver særlig faglig viden.

Kandidattrainee: Personer med en videregående uddannelse, der udstationeres

med henblik på at øge den pågældendes viden og erfaringer i virksomheden med

henblik på en ledelsesstilling i virksomheden.



Ligeledes kan medlemsstaterne fastsætte, at de omfattede personer nyder gunstigere ret-

tigheder, fx mht. ansættelsesvilkår, end dem, der følger af direktivet, jf. omtalen nedenfor.

Artikel 5, stk. 1, i forslaget lister en lang række krav, som ansøgeren skal opfylde for at få en

opholds- og arbejdstilladelse som virksomhedsinternt udstationeret. Der skal blandt andet

fremlægges dokumentation for, at udstationeringen reelt finder sted mellem to enheder i

samme koncern.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover skal der være en gyldig ansættelseskontrakt, der beskriver de opgaver, den

pågældende har fået pålagt, samt vedkommendes løn, som skal være i overensstemmelse

med de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i udstationeringdirektivet

(96/71/EF). I kontrakten skal det eller de steder, hvor udstationeringen sker og dens

varighed være anført, og den skal indeholde bevis for, at den udstationerede skal varetage

en stilling i værtsenheden som leder, specialist eller kandidattrainee.

Tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse som kandidattrainees, skal desuden

fremlægge dokumentation for, at de reelt vil følge et uddannelsesforløb og ikke vil blive

anvendt som normal arbejdskraft. Der kræves derfor en uddannelsesaftale med en

beskrivelse af uddannelsesprogrammet, dets varighed og betingelserne for at kontrollere, at

traineen følger programmet.

Artikel 5, stk. 2, understreger endvidere, at medlemsstaten har ret til at stille de samme krav

til den udstationerede, som gælder for en tilsvarende dansk arbejdstager i medfør af national

ret.

I forslagets artikel 6, 7 og 8 fastsættes de obligatoriske og de mulige årsager til afslag samt

til inddragelse og manglende forlængelse, herunder manglende opfyldelse af kriterierne og

sanktioner mod arbejdsgivere for sort arbejde eller ulovlig ansættelse, jf. sanktionsdirektivet

(2009/52/EF). Også det forhold, at der eksisterer kvoter kan resultere i afslag. Hvis betingel-

serne i artikel 5 ikke er opfyldt, bør medlemsstaterne holde værtsenheden ansvarlig herfor

og pålægge passende sanktioner, såsom økonomiske sanktioner.

Ifølge artikel 11 vil en ansøger, der opfylder indrejsekriterierne, modtage en særlig

opholdstilladelse, der giver indehaveren ret til at arbejde som virksomhedsinternt

udstationeret på betingelserne i artikel 14. Der kræves ingen yderligere arbejdstilladelse, og

opholdstilladelsen kan gives med varighed op til tre år for ledere og specialister og ét år for

kandidattrainees. Der gives en kort frist (30 dage) til at behandle ansøgningerne, som

ledsages af forskellige proceduremæssige garantier, herunder mulighed for at anfægte

afgørelser om afslag på ansøgningen ad rettens vej og krav om, at myndighederne skal

begrunde sådanne afgørelser, jf. artikel 12.

I henhold til direktivets artikel 13 og 14 opnår en virksomhedsinternt udstationeret en række

rettigheder, herunder ret til ophold på hele medlemslandets område og ligebehandling med

egne statsborgere i forhold til blandt andet foreningsfrihed, anerkendelse af kvalifikationer

samt udbetaling af aldersbestemt pension og sygesikring i henhold til de grene af

socialsikringsordninger, der er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/04, uden at dette

påvirker eksisterende bilaterale aftaler. I tilfælde af mobilitet mellem medlemsstater, og

medmindre andet gælder i henhold til eksisterende bilaterale aftaler, finder forordning (EF)

nr. 859/2003 anvendelse. Der er tale om en minimumsregulering, der ikke afholder med-

lemslandene fra at anvende mere favorable ordninger jf. artikel 4.

Det fremgår af artikel 15, at familiesammenføringsdirektivet (2003/86/EF) finder anvendelse

– dog med en række undtagelser som skal skabe en mere attraktiv ordning for virksom-

hedsinternt udstationerede, i overensstemmelse med lignende ordninger, der allerede

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksisterer i medlemsstaterne og i andre lande. Der fastsættes således bestemmelser om

umiddelbar familiesammenføring i den første opholdsstat. For at nå det mål fjernes blandt

andet kravet i familiesammenføringsdirektivet om, at referencen skal have opnået tilladelse

med henblik på permanet ophold. Der er endvidere fastsat bestemmelse om, at der først bør

træffes eventuelle nationale integrationsforanstaltninger, når familiemedlemmerne er på

EU's område.

Endeligt indeholder forslagets artikel 16 en regulering af mobilitet mellem medlemsstaterne.

En tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse som virksomhedsinternt ud-

stationeret, og som opfylder betingelserne i artikel 5, kan udføre en del af sine opgaver i en

enhed inden for samme koncern, der er etableret i en anden medlemsstat, på grundlag af

den første opholdstilladelse og et supplerende dokument, hvori er nævnt de enheder i

koncernen, hvor vedkommende må arbejde. Den anden medlemsstat skal informeres om de

vigtigste betingelser for denne mobilitet. Den kan kræve, at der er udstedt en opholdstil-

ladelse, hvis arbejdet varer mere end tolv måneder, men den kan ikke kræve, at den

virksomhedsinternt udstationerede skal forlade dens område for at indgive ansøgninger.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vedtages med hjemmel i TEUF afsnit V, art. 79, stk. 2, litra a) og b). Forslaget får

derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark i medfør af Protokollen om

Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet derfor ikke vil blive bindende for

eller finde anvendelse i Danmark.

Om de danske regler kan oplyses, at der efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, kan gi-

ves en koncernopholdstilladelse til en udenlandsk medarbejder, der er ansat i en internatio-

nal koncern, der er etableret i Danmark og i mindst et andet land, der skal arbejde for den

danske del af virksomheden i forbindelse med et innovativt, udviklingsmæssigt eller uddan-

nelsesmæssigt formål.

Der er følgende betingelser:



Ansøgeren skal dokumentere, at han/hun på ansøgningstidspunktet er fastansat i

den udenlandske del af koncernen eller virksomheden. Ordningen omfatter således

ikke vikarer.

Ansøgeren skal ved ansættelsen hos den danske virksomhed dokumentere fortsat

at have tilknytning til den udenlandske enhed. Der må ikke være tale om et egentligt

skift af ansættelsesforhold.

Arbejdet i Danmark skal have et innovativt, projektmæssigt eller uddannelsesmæs-

sigt formål. Der må ikke være tale om almindelige driftsopgaver. Der skal foreligge

en erklæring fra virksomheden herom.

Ansættelsen skal i de perioder, hvor den pågældende opholder sig og arbejder i

Danmark, foregå efter sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.



Der stilles ikke specifikke krav til ansøgerens uddannelse.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansøger må ikke påbegynde arbejdet hos den danske virksomhed, før der er meddelt kon-

cernopholdstilladelse. Virksomheden kan på forhånd søge om en koncerngodkendelse. Det

er ikke et krav, at virksomheden på forhånd har en koncerngodkendelse, men hvis det er til-

fældet, kan efterfølgende ansøgninger om koncernopholdstilladelse i forbindelse med kon-

krete ansættelser behandles betydeligt hurtigere.

En koncerngodkendelse kan gives til en dansk virksomhed, som er del af en international

koncern med udenlandske moder-, søster- eller datterselskaber, eller som har divisioner, fili-

aler eller kontorer i udlandet. Virksomheden skal opfylde følgende betingelser:



Virksomheden skal kunne dokumentere at være en del af en international koncern,

der er omfattet af moder-, søster- eller datterselskab eller at have afdelinger, divisio-

ner, filialer eller kontorer i mindst ét andet land end Danmark.

Der skal være minimum 10 ansatte i den danske virksomhed.

Løn og ansættelsesvilkår skal generelt på den danske virksomhed være sædvanlige

efter danske forhold. Er virksomheden ikke omfattet af overenskomst, skal den er-

klære, at den lever op til dette krav.

Den danske virksomhed skal være registreret hos SKAT som indeholdelsespligtig

efter kildeskatteloven.

Den danske virksomhed må ikke være ramt af lovlig konflikt.

Antallet af udenlandske ansatte med koncernopholdstilladelse skal stå i rimeligt for-

hold til det samlede antal ansatte.

De relevante udenlandske enheder skal udføre reel virksomhedsdrift.



Koncerngodkendelsen gives for tre år med mulighed for forlængelse. Ved forlængelse af

godkendelsen er det et krav, at virksomhedens forhold fortsat lever op til betingelserne.

Efter praksis gives der endvidere opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, som skal

være trainee i en dansk virksomhed, såfremt der er særlige erhvervs- og uddannelsesmæs-

sige grunde til, at traineearbejdet skal udføres af den pågældende. Der stilles endvidere krav

om, at der foreligger et dokumenteret strategisk samarbejde/partnerskab mellem virksomhe-

den i Danmark og en virksomhed/organisation i udlændingens hjemland og en beskrivelse af

uddannelses- og/eller kursusforløbet, samt at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter

danske forhold.

Artikel 14, stk. 2, litra c i forslaget kan desuden have konsekvenser for tredjelandsstatsbor-

geres muligheder for at opnå ret til pension i Danmark og ret til eksport af pension, idet der i

pensionsloven er visse karensperioder i forhold til muligheden for at opnå ret til dansk pensi-

on.

Direktivet berører ikke muligheden for at kræve, at det arbejde, for hvilket der udstedes ar-

bejdstilladelse, skal være på sædvanlige vilkår hvad angår løn osv.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positiv over for forslag, der fremmer tiltrækningen af kvalificeret

arbejdskraft til EU, men de enkelte elementer i forslaget vil dog skulle vurderes nærmere.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre landes holdninger.

6. Høring

Forslaget har været drøftet i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringsarbejdet (SPAIS) den

16. september 2010.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) oplyser i hø-

ringssvar af henholdsvis 19. og 20. august 2010, at de er positive overfor forslaget, som

skaber gennemsigtige og forenklede procedurer, der kan afhjælpe den mangel på kvalifice-

ret arbejdskraft, som i lyset af den demografiske udvikling vil opstå i fremtiden.

DA nævner desuden, at det er uklart om henvisningen til kollektive overenskomster i artikel

3, litra n, også omfatter kollektive aftaler, der ikke er gjort alment gældende. DA foreslår, at

man i stedet formulerer bestemmelse, således, at ”løn- og ansættelsesvilkår skal være sæd-

vanlige efter nationale vilkår”.

DA mener, at målgruppen i forslaget, som omfatter ledere, specialister og trainees er for

snæver og bør udvides. DA mener endvidere at opholdsperioden på 12 måneder er for kort

og bør udvides til tre år. Både DA og FA mener, at det er hensigtsmæssigt, at den tremåne-

ders sagsbehandlingstid, som er fastsat, skal være en maksimal frist, men at det også skal-

være muligt at behandle en sag i en hurtigere hasteprocedure.

Landsorganisationen i Danmark (LO) kan i sit høringssvar af 30. august 2010 ikke se nogen

overbevisende argumentation for behovet for forslaget og påpeger, at den beskyttelse af ar-

bejdstagere, som fremgår af artikel 14 i forhold til blandt andet ligeløn og arbejdsvilkår ikke

er tilstrækkelig. LO foreslår derfor en udtrykkelig henvisning til ligebehandlingsprincippet i

artikel 45 i Den Europæiske Unions Funktionsmåde både i forslagets art. 2, stk. 2, litra c,

samt i artikel 14. LO påpeger endvidere, at artikel 14, stk. 1, henviser til kollektive overens-

komster, som anvendes på ”hele” nationale områder, hvilket kan give problemer i forhold til

de overenskomster, som kun dækker dele af landet.

7. Europa-Parlamentet

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure jf. artikel 294 i TEUF. Der foreligger endnu ikke et udkast til betænkning fra Europa-

Parlamentet.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet målene i

forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Ifølge Kommissionen

finder, at nærhedsprincippet er opfyldt ud fra følgende betragtninger:



Behandlingen af virksomhedsinternt udstationerede på EU-plan kombineret med

betingelserne og procedurerne for denne mobilitet har indvirkning på, hvor attraktiv

EU er som helhed, og på, i hvor høj grad multinationale selskaber beslutter sig for at

gøre forretninger eller investere i et bestemt område.

Manglende fleksibilitet for overførsel af virksomhedsinternt udstationerede fra et

europæisk koncernhovedkvarter til et andet er et meget stort problem for

multinationale selskaber. En indsats på EU-plan er den eneste måde at fjerne den

manglende fleksibilitet på.

Fælles retlige rammer, hvori der fastsættes fælles betingelser for virksomhedsinternt

udstationeredes indrejse, herunder deres sociale og økonomiske rettigheder, vil

forebygge risikoen for unfair konkurrence.



Den store forskel mellem medlemsstaterne, hvad angår procedurer og ret til midlertidigt

ophold, kan være til skade for den ensartede opfyldelse af de internationale forpligtelser,

som EU og dets medlemsstater har indgået i forbindelse med WTO-forhandlingerne.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens synspunkt om, at nærhedsprincippet er opfyldt.

Direktivet vurderes at give en merværdi til EU ud fra en konkurrencemæssigt synspunkt,

idet mere ensatrede regler vurderes at gøre det lettere for EU at tiltrække kvalificeret

arbejdskraft, og idet dette vil være af betydning for alle medlemsstater, som alle formodes at

have internationale virksomheder.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af forslaget vil ikke få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser,

da Danmark efter Protokollen om Danmarks særlige stilling ikke deltager i vedtagelsen, og

direktivet vil derfor ikke være bindende eller finde anvendelse i Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Forslaget er ikke tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12): Forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborge-

res indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde(KOM(2010)379)



Nyt notat

Resumé:

Kommissionen har den 13. juli 2010 fremsat et forslag til direktiv til fastsættelse af betingel-

ser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde. Kommis-

sionen ventes at præsentere forslaget på rådsmødet. Med forslaget ønsker Kommissionen

at imødekomme EU’s strukturelle behov for sæsonarbejdere, da arbejdskraften inden for

dette område internt i EU forventes at blive mindre og mindre i de kommende år. Kommissi-

onen ønsker desuden at imødegå problemer med udnyttelse af visse sæsonarbejdere og

med ulovligt ophold og ulovlig beskæftigelse samt sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for

denne persongruppe. Forslaget skønnes umiddelbart at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, men dette vil blive vurderet nærmere. Danmark deltager som følge af

forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget og er ikke bundet af det, hvorfor det hverken får

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regeringen er umid-

delbart enig i Kommissionens formål om, at der bør sættes ind over for ulovlig indvandring

og beskæftigelse i EU, men er umiddelbart skeptisk over for forslaget. De enkelte elementer

findes dog at burde vurderes nærmere, inden den endelige holdning fastlægges.

1. Baggrund

I Kommissionens meddelelse fra december 2005, "Politikplan for lovlig migration"

(KOM(2005)669), blev det fastsat, at der mellem 2007 og 2009 skulle vedtages forslag til

fem retsakter om arbejdskraftindvandring, herunder et forslag til et direktiv om indrejse- og

opholdsbetingelser for sæsonarbejdere. I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd

vedtog den 10.-11. december 2009, blev Kommissionen og Rådet opfordret til at fortsætte

gennemførelsen af politikplanen for lovlig migration, som anerkender, at en øget arbejds-

kraftindvandring kan bidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk vitalitet og samtidigt

afhjælpe de store demografiske udfordringer, som EU står overfor i fremtiden.

På den baggrund har Kommissionen den 13. juli 2010 fremsat forslag til fastsættelse af be-

tingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a og b, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstem-



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF, afsnit V. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

melse med den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet jf. artikel 294

TEUF.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,

der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8. oktober 2010 ventes Kommissionen

at præsentere forslaget, og der vil muligvis være en helt overordnet drøftelse heraf.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at imødekomme EU’s strukturelle behov for

sæsonarbejdere, da arbejdskraften indenfor dette område internt i EU forventes at blive min-

dre og mindre i de kommende år. Kommissionen vil desuden forsøge at imødegå problemet

omkring visse sæsonarbejdere og ulovligt arbejde, som ofte også resulterer i udnyttelse

samt dårlige løn- og arbejdsvilkår. Det er ifølge Kommissionen gang på gang blevet påvist,

at de økonomiske sektorer, hvor der anvendes et stort antal sæsonarbejdere – hovedsagelig

landbrug, havebrug og turisme - også er de sektorer, hvor der beskæftiges flest

arbejdstagere fra tredjelande uden lovlig opholdstilladelse. Ved at forbedre muligheder-ne for

cirkulær migration – altså muligheden for lovligt at komme og arbejde og vende tilbage til sit

hjemland flere gange, vil man således forsøge at afhjælpe problemet med ulovlig arbejdkraft.

Endeligt vil bekæmpelse af ulovlig arbejdskraft og lige løn- og arbejdsvilkår beskytte egne

EU-borgere mod illoyal konkurrence.

Det anføres i de indledende betragninger til direktivet, at anvendelsen af direktivet ikke

berører medlemslandenes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan

indrejse fra tredjelande på deres område med henblik på beskæftigelse som

sæsonarbejdere, jf. TEUF artikel 79, stk. 5. Det fremgår endevidere, at anvendelsen af

direktivet ikke bør berøre princippet om EU-præference, hvad angår medlemslandenes

arbejdsmarked, som udtrykt i de relevante bestemmelser i tiltrædelsestraktaterne.

Ifølge forslagets artikel 2 finder det alene anvendelse for tredjelandsstatsborgere, som er

bosiddende uden for medlemsstaternes område. Tredjelandsstatsborgere, der er etableret i

en medlemsstat, som led i udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 56 i TEUF

er ikke omfattet af direktivet. Forslaget giver endvidere ikke nogen selvstændig ret til familie-

sammenføring.

Definitionen af en sæsonarbejder er ifølge artikel 3 en tredjelandsstatsborger, som tager lov-

ligt midlertidigt ophold i en medlemsstats for at udføre sæsonarbejde – dvs. arbejde som

alene udføres på et bestemt tidspunkt på året, og som kræver en større arbejdsstyrke end

normalt.

Ifølge artikel 4 forhindrer forslaget ikke gunstigere bestemmelser i bi- eller multilaterale afta-

ler, som medlemsstaterne eller EU har indgået med tredjelande. Ligeledes kan medlemssta-

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne fastsætte, at de omfattede personer nyder gunstigere rettigheder, fx mht. ansættelses-

vilkår, end dem, der følger af direktivet, jf. omtalen nedenfor.

Forslagets artikel 5, stk. 1, indeholder en række kriterier, som en sæsonarbejder fra et tred-

jeland og dennes arbejdsgiver skal opfylde, herunder en gyldig ansættelseskontrakt, gyldige

rejsepapirer, sygeforsikring og bevis for indkvartering.

Arbejdskontrakten skal angive antallet af ugentlige eller månedlige arbejdstimer, løn og

relevante arbejdsvilkår, som skal sikre:



at arbejdsgiverne kun ansætter sæsonarbejdere fra tredjelande, hvis der foreligger

et reelt økonomisk behov (tilstrækkelig ansættelseskapacitet).

et vist, fast lønniveau for sæsonarbejdere og eventuelt for andre relevante

arbejdsvilkår som f. eks. forsikring.

at de ansvarlige myndigheder kan udføre en effektiv kontrol forud for indrejse.

Artikel 5, stk. 2 og 3, angiver desuden, at medlemsstaten skal sikre, at ansøgeren har til-

strækkelige midler til at understøtte sit ophold, samt at ansøger kan afvises, såfremt han er

til fare for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der er endvidere i artikel 14 krav

om, at arbejdsgiver skal sørge for, at ansøger har adgang til passende indkvartering.

Artikel 6 indeholder regulering af afslag på en opholdstilladelse. Der kan gives afslag så-

fremt:



betingelserne i artikel 5 ikke er opfyldt, eller hvis de fremlagte dokumenter er

erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret.

det pågældende ledige job kan besættes med deres egne statsborgere eller EU

statsborgere eller med statsborgere fra tredjelande, der opholder sig lovligt i den

pågældende medlemsstat.

arbejdsgiveren er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde og/eller

ulovlig beskæftigelse.

der kan gives afslag under henvisning til antallet af tredjelandsstatsborgere, der

bevilges indrejse i den enkelte medlemsstat.



Ifølge artikel 7 skal en tilladelse indrages eller afslåes forlænget, hvis den er erhvervet på

uretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret, eller hvis indehaveren opholder sig i

medlemsstaten med andre formål end det, opholdstilladelsen hviler på. En tilladelse kan

desuden indrages eller afslåes forlænget såfremt betingelserne i artikel 5 ikke længere er

opfyldt eller af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af artikel 9, at medlemsstaterne selv skal afgøre, om ansøgningen skal indgives

af ansøger eller arbejdsgiver, og når tilladelse er opnået skal en tilladelse med påtegningen

”sæsonarbejder” udstedes, som giver ret til både arbejde og ophold, jf. artikel 10.

Opholds- og arbejdstilladelsens længde er 6 måneder i ét kalenderår, hvorefter sæsonarbej-

deren skal vende tilbage, jf. artikel 11, stk. 1. Inden for denne 6 måneders periode kan sæ-

sonarbejderen forlænge kontrakten eller søge beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver, jf.

artikel 11, stk. 2. Det fremgår ikke direkte af forslaget, om en sæsonarbejder også ifølge

denne bestemmelse kan skifte arbejdsgiver i en anden medlemsstat inden for 6 måneders

perioden.

Det fremgår af artikel 12, at medlemsstaterne, ved ansøgning herom, enten skal give tilla-

delsen i op til tre sæsoner af gangen - en såkaldt ”multi-seasonal work permit” (a) eller lave

en forenklet procedure for de sæsonarbejdere, som ønsker at vende tilbage flere år i træk

(b). Tilladelsen for flere sæsoner kan dække op til tre sæsoner ad gangen.

Det følger dog af art. 12, stk. 2, at en sæsonarbejder der ikke har opfyldt kravene til at bibe-

holde tilladelsen i det foregående år, kan udelukkes fra at få forlænget sin tilladelse i et eller

flere år efterfølgende. Der kan endvidere fastsættes proportionelle sanktioner i forhold til ar-

bejdsgivere, som ikke lever op til betingelserne i direktivet.

Ifølge artikel 13 fastsættes en hurtig sagsbehandlingsprocedure på 30 dage.

En sæsonarbejder opnår i henhold til direktivets artikel 15 og 16 en række rettigheder, her-

under ret til ophold på hele territoriet samt ligebehandling med statsborgere med hensyn til

blandt andet løn, afskedigelse og sundhed på arbejdspladsen samt ret til at være medlem af

en fagforening og ret til udbetaling af allerede optjente pensioner og til sygesikring i henhold

til Rådets forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger artikel 3.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vedtages med hjemmel i TEUF afsnit V, art. 79, stk. 2, litra a) og b). Forslaget får

derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark i medfør af Protokollen om

Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet derfor ikke vil blive bindende for

eller finde anvendelse i Danmark.

Om dansk ret kan det oplyses, at der ikke er særlige regler for sæsonarbejdere. Ifølge Ud-

lændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væ-

sentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme

ansøgningen.

Dette indebærer, at udlændinge som udgangspunkt ikke får opholds- og arbejdstilladelse til

ufaglært arbejde eller sædvanligt faglært arbejde – undtagen i særlige tilfælde.

Efter Udlændingeservice praksis vil en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på bag-

grund af sæsonarbejde fra en tredjelandsstatsborger som altovervejende hovedregel ikke

blive imødekommet. Udlændingeservice vil som udgangspunkt meddele afslag under hen-

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

visning til, at der er tale om ufaglært arbejde. Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om op-

holdstilladelse på grundlag af ufaglært arbejde er 60 dage.

Artikel 16, stk. 2, litra b i forslaget kan desuden have konsekvenser for tredjelandsstatsbor-

geres muligheder for at opnå ret til pension i Danmark og ret til eksport af pension, idet der i

pensionsloven er visse karensperioder i forhold til muligheden for at opnå ret til dansk pensi-

on.

Direktivet berører ikke muligheden for at kræve, at det arbejde, for hvilket der udstedes ar-

bejdstilladelse, skal være på sædvanlige vilkår hvad angår løn osv

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er umiddelbart enig i Kommissionens formål om, at der bør sættes ind over for

ulovlig indvandring og beskæftigelse i EU, men er umiddelbart skeptisk overfor forslaget. De

enkelte elementer findes dog at burde vurderes nærmere, inden den endelige holdning fast-

lægges.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre landes holdninger.

6. Høring

Forslaget har været drøftet i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringsarbejdet (SPAIS) den

16. september 2010.

Bygge-, Anlægs- og Træ-kartellet (BAT) har i sit høringssvar af 13. august 2010 blandt andet

anført, at sæsonarbejderdirektivet er et skridt i den helt forkerte retning. Der er ikke brug for

ufaglært arbejdskraft fra tredjelande i den nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæs-

sige krise i EU-landene. Hvis det alligevel ender med et direktiv, må det sikres, at definitio-

nen på en sæson ikke overstiger 3 mdr., hvilket svarer til en årstid. Det må sikres, at sæson-

arbejdere får den løn og de arbejdsvilkår, som er almindeligt gældende for arbejdet på den

egn, hvor det udføres. Der må sikres dokumentation fra arbejdsgiveren for, at dette overhol-

des, og det skal medføre skrappe sanktioner, hvis denne regel brydes. Der skal være fuld

konfliktret over for de arbejdsgivere, der ansætter sæsonarbejdere under dette direktiv. Byg-

ge- og anlægsbranchen skal undtages fra direktivet. Heller ikke selvom andre lande skulle

beslutte at lade bygge- og anlægsbranchen være dækket af direktivets bestemmelser, skal

tredjelandes sæsonarbejdere kunne udstationeres fra andre EU-lande til at udføre arbejde i

Danmark.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) har i sit høringssvar af

16. august 2010 blandt andet anført, at det under den økonomiske krise i EU generelt har

vist sig, at behovet for sæsonarbejdskraft til de grønne erhverv så rigeligt har kunnet opfyl-

des med arbejdskraft fra EU-landene, men at den situation ikke nødvendigvis varer ved. SA-

LA finder det væsentligt, at direktivforslaget opretholder fortrinsstillingen for arbejdskraft fra

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU. Det er i danske virksomheders interesse, at der er fælles standarder vedrørende ar-

bejdskraft fra tredjelandes adgang, og at reglerne følges i alle EU-lande med henblik på at

sikre ordnede opholds- og ansættelsesforhold for disse arbejdstagere. Det må også erken-

des, at anvendelsen af arbejdskraft fra tredjelande især til sæsonarbejde hidtil har haft svæ-

re vilkår i Danmark pga. danske regler og ansøgningsprocedurer. Almindeligt sæsonarbejde

kvalificerer normalt slet ikke til at få arbejds- og opholdstilladelse, og der er ofte så stor usik-

kerhed omkring sagsbehandlingstid m.v., at arbejdsgiverne ikke tør løbe an på at få tilladel-

serne på plads, inden begyndelsen af det pågældende sæsonarbejde. Hvis retningslinjerne i

direktivet følges op i dansk praksis, vil det kunne medføre en øget sikkerhed og mindre ad-

ministration på dette område. SALA oplyste desuden på et møde i SPAIS-kredsen, afholdt

den 16. september 2010, at man ikke anså det for hensigtsmæssigt at nedsætte varigheden

af opholdstilladelsen fra de forslåede 6 måneder til f.eks. 3 måneder på trods af, at en dansk

sæson typisk er af en kortere varighed end 6 måneder. Opholdets varighed reguleres i forve-

jen af ansættelseskontraktens varighed, og den øgede fleksibilitet vil være en fordel.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sit høringssvar af 19. august 2010 blandt andet an-

ført, at det er positivt, at EU satser på generelle og offensive regler for øget indvandring fra

tredjelande med henblik på arbejde i EU, og at der søges skabt et stort europæisk arbejds-

marked med gennemsigtige og forenklede procedurer, som i forhold til tredjelande fremstår

samlet. Det er positivt, at der skabes en fælles EU-ramme for sæsonarbejderes adgang til

det europæiske arbejdsmarked, selv om medlemsstaterne fortsat fremover vil få betydelig

indflydelse på området, Det er endvidere vigtigt, at der skabes lige konkurrence mellem EU-

landene om sæsonarbejdskraften.

LO har i sit høringssvar af 30. august 2010 blandt andet påpeget, at forslaget vil få vidtgåen-

de indflydelse på det danske arbejdsmarked i tilfælde af de alligevel nu eller endog senere

gennemføres i Danmark. LO kan ikke støtte forslaget i dets nuværende udformning, men det

anerkendes, at der kan være et stort behov for en fællesskabsretlig regulering af betingel-

serne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde. LO ud-

trykker bekymring for social dumping gennem ringere løn og ansættelsesvilkår, og sætter

tvivl ved Kommissionens antagelse om, at der er sandsynlighed for en stadig forøgelse af

det strukturelle behov for lavt uddannet og lavt kvalificeret arbejdskraft og henviser blandt

andet til, at Europa for tiden er ramt af massiv ledighed, der har ramt de ufaglærte grupper

hårdest. LO ønsker blandt andet, at a) ligebehandlingsprincippet gennemført som gennem-

gående og bærende for hele direktivet, b) at modvirkning af social dumping gøres til direkti-

vets hovedmålsætning, c) at sæsonbestemte aktiviteter gives en mere bestemt definition, d)

at det skal fastsættes, at arbejdskontraktens vilkår skal være af en sådan art, at de udgør

ligebehandling, e) at betaling for indkvartering skal ske med udgangspunkt i det lejedes vær-

di.

Både BAT, DA og LO opfordrer til, at Danmark uanset det retlige forbehold går aktivt ind i at

påvirke reguleringen på området.

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Europa-Parlamentet

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure jf. artikel 294 TEUF. Der foreligger endnu ikke et udkast til betænkning fra Europa-

Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan

indføres et ensartet niveau for behandlingen af sæsonarbejdere. Forskellige niveauer for ret-

tigheder kan føre til en forvridning af konkurrencen inden for fællesmarkedet og til, at der op-

står sekundære bevægelser af arbejdskraftindvandring til medlemsstater, der giver flere ret-

tigheder til tredjelandsstatsborgere.

Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række arbejdsmarkedsre-

laterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere imod billig arbejdskraft fra tredjelande

og indvandrere mod at blive udnyttet.

Forslaget skønnes umiddelbart at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.

Kommissionens ovennævnte begrundelse, og fordi TEUF artikel 79, stk. 1 og 2, indeholder

direkte hjemmel til indførelse af en fælles indvandringspolitik og indførelse af regler, der fast-

sætter betingelser for indrejse og ophold. Da der er stillet spørgsmålstegn ved nærheds-

princippets overholdelse fra en række medlemsstater, findes dette forhold ud fra en principiel

betragtning imidlertid at burde vurderes nærmere, uanset at Danmark som følge af forbehol-

det ikke bliver bundet af direktivet. Disse medlemsstater er således ikke fuldstændigt over-

bevist om, at de forskelligartede behov for sæsonarbejde i medlemsstaterne kan tilgodeses

enten med forlaget som sådan eller med den nuværende formulering af dele af forslaget.

Dette skyldes blandt andet, at langt fra alle medlemslande i dag anvender sæsonarbejdere

fra tredjelande, og de af Kommissionen nævnte udfordringer ikke nødvendigvis bedre kan

gennemføres i EU-regi end på national plan i de medlemslande, der har særlige udfordrin-

ger.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke EU budgetmæssige konsekvenser.

Vedtagelsen af forslaget vil ikke få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser,

da Danmark efter Protokollen om Danmarks særlige stilling ikke deltager i vedtagelsen, og

direktivet vil derfor ikke være bindende eller finde anvendelse i Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Forslaget er ikke tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13): Grønbog om familiesammenføring

Nyt notat

Resumé:

Kommissionen forventes den 27. september 2010 at vedtage en grønbog om retten til fami-

liesammenføring i lyset af en rapport om Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesam-

menføring (KOM (2008) 61). Grønbogen forventes i den forbindelse at blive præsenteret af

Kommissionen på RIA-rådsmødet den 7-8. oktober 2010. I Stockholmprogrammet, som blev

vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2009, blev Kommissionen opfordret til at evalu-

ere og om nødvendigt at foretage en fornyet gennemgang af familiesammenføringsdirektivet

under hensyn til integrationsforanstaltningernes betydning. Grønbogen forventes at indehol-

de et oplæg til drøftelse af anvendelsen og eventuelle problemer med de eksisterende reg-

ler om familiesammenføring. Familiesammenføringsdirektivet finder som følge af forbeholdet

ikke anvendelse i Danmark. Regeringen vil tage Kommissionens orientering af grønbogen til

efterretning og deltage aktivt i den kommende debat i EU om regler for familiesammenføring.

1. Baggrund

I december 2009 vedtog Det Europæiske Råd (DER) et nyt politikprogram (Stockholmpro-

grammet) for området for retlige og indre anliggende, som vil gælde for perioden 2010-2014.

I Stockholmprogrammet opfordredes Kommissionen til at evaluere og om nødvendigt at fore-

tage en fornyet gennemgang af familiesammenføringsdirektivet under hensyn til integrations-

foranstaltningernes betydning.

Kommissionen har allerede i 2008 udarbejdet en rapport om Rådets direktiv 2003/86/EF om

ret til familiesammenføring (KOM (2008) 61), som sammenfatter medlemsstaternes imple-

mentering og anvendelse af direktivet, identificerer mulige problemer og giver anbefalinger

vedrørende korrekt anvendelse. Rapporten konkluderer blandt andet, at direktivets relativt

lille virkning hovedsageligt skyldes dens lave bindende karakter og løse formulering af cen-

trale bestemmelser, herunder af, hvem der kan være reference, hvilke integrationskrav der

skal gælde samt varigheden af opholdstilladelsen, når denne er blevet tildelt. Kommissio-

nens rapport fra 2008 giver ikke nogle konkrete forslag til ændringer af direktivet. I rapporten

gør Kommissionen dog sine intentioner klare om at gennemføre yderligere høringer og ana-

lyser i forhold til implementeringen og anvendelsen af direktivet i medlemslandene med hen-

blik på at klarlægge, hvordan familiesammenføringen skal takles i EU i fremtiden.

Kommissionens grønbog om familiesammenføring ventes vedtaget i Kommissionen den 27.

september 2010.

Familiesammenføringsdirektivet finder som følge af forbeholdet ikke anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8. oktober 2010 ventes Kommissionen

at præsentere sin grønbog om familiesammenføring.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Grønbogen forventes at indeholde et oplæg til drøftelse fra Kommissionen om, hvordan di-

rektivet kan forbedres blandt andet med udgangspunkt i rapporten fra 2008, og grønbogen

ventes i lyset af Stockholmprogrammet at berøre spørgsmålet om integrationsforanstaltnin-

gers sammenhæng med familiesammenføring.

Det forventes, at Kommissionens kommende grønbog vil danne grundlaget for en bred debat

i EU i løbet af efteråret 2010.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant på nuværende tidspunkt i processen, da der alene er tale om

en grønbog.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens orientering af grønbogen til efterretning og deltage aktivt

i den kommende debat i EU om regler for familiesammenføring.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre landes holdninger.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 16. september 2010.

7. Europa-Parlamentet

Det forventes, at grønbogen umiddelbart efter at være blevet vedtaget i Kommissionen vil

blive fremsendt til Rådet og Europa-Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, da der alene er tale om en grønbog.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens grønbog har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et debat-

oplæg.

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14): Forslag om ændring af visumforordningen vedrørende Taiwan

og Nordmarianerne (KOM(2010)358).

Revideret notat. Grundnotat oversendt 16. september 2010. Ændringer i forhold til grundno-

tat er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besid-

delse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsbor-

gere er fritaget for dette krav (visumforordningen). Formålet med forslaget er at fritage bor-

gere fra Taiwan og Nordmarianerne fra krav om visum. Nærhedsprincippet ses overholdt.

Forslaget medfører ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen

kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget, forudsat at der inden vedtagelsen opnås gensidig-

hed på visumområdet i forhold til samtlige Schengen-lande.

1. Baggrund

Kommissionen har den 5. juli 2010 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om

ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis

statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over

de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.

Forslaget om visumfrihed for borgere af Taiwan er fremsat på baggrund af drøftelser i de re-

levante politiske grupper i Rådet i marts 2009, der mundede ud i et klart politisk signal om, at

EU støtter Taiwans anmodning om at føje landet til positivlisten. Årsagen til den ønskede

ændring er, at overførselen af Taiwan til positivlisten vil have en positiv økonomisk virkning

for forbindelserne mellem EU og Taiwan, da Taiwan er en vigtig samhandelspartner for EU.

At overføre Taiwan til positivlisten vil også styrke den regionale sammenhæng, da EU har en

visumfri ordning med andre lande og enheder i regionen, hvis økonomiske udviklingsniveau

ligner Taiwans, herunder bl.a. Hong Kong og Singapore.

Forslaget om, at Nordmarianerne bliver gjort visumfri fremsættes med henvisning til, at

Nordmarianerne indgår i en politisk union med USA, statslederen er den siddende ameri-

kanske præsident, og at borgerne har et amerikansk pas.

Kommissionens forslag om Rådets forordning om ændring af visumforordningen er fremsat

med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk.

2, litra a.

Forslag forventes herefter vedtaget med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den al-

mindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 6 i Protokollen om Danmarks Stilling finder forbeholdet for retlige og indre an-

liggender ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelandsstatsborgere, der

skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser.

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7-8. oktober 2010 vil

være en drøftelse af sagen med henblik på en snarlig efterfølgende vedtagelse.

2. Formål og indhold

Formålet med fremsættelsen af forslaget om visumfrihed for borgere af Taiwan er at tilpasse

de to landelister tilknyttet visumforordningen. Visumkravet for taiwanske borgere vurderes

ikke længere berettiget, idet Taiwan ikke længere udgør nogen risiko for ulovlig indvandring

eller for den offentlige orden i EU. Endvidere har Kommissionen henvist til, at overførselen af

Taiwan til positivlisten vil have en positiv økonomisk effekt. I forslaget er der også henvist til,

at Det Forenede Kongerige og Irland, der ikke er Schengen-lande, fritog Taiwan fra visum-

pligt i henholdsvis marts og juli 2009.

For så vidt angår dokumentsikkerhed har Taiwan iværksat flere tiltag, herunder foranstalt-

ninger til at indføre et meget sikkert Id-kort og et nyt og mere sikkert pas. Endvidere har Tai-

wan i slutningen af 2008 indført udstedelse af biometriske pas.

Af Kommissionens forslag fremgår det, at Taiwan fortsat kræver visum fra følgende EU-

lande, Cypern, Bulgarien og Rumænien. Visumfrihed for taiwanske borgere bør være mod-

svaret af visumfrihed for alle EU-borgere, der ønsker at rejse til Taiwan. Taiwan har udtrykt

politisk vilje til at indføre visumfrihed for alle EU borgere, og landet har til hensigt at fritage de

ovennævnte tre EU-lande for kravet om visum i løbet af 2010.

Forslaget om, at Nordmarianerne bør omfattes af visumforordningens liste over lande, hvis

statsborgere er fritaget for visum, er begrundet med, at Nordmarianerne er en stat, der ind-

går i politisk union med USA, statslederen for Nordmarianerne er USA’s præsident, og

Nordmarianerne har samme status som Guam og Puerto Rico, der begge er fritaget for kra-

vet om visum. Endvidere er det lagt vægt på, at borgere i Nordmarianerne har amerikansk

pas.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagets vedtagelse har ingen konsekvenser for dansk ret.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget, forudsat at der inden vedtagelsen op-

nås gensidighed i forhold til samtlige Schengen-lande.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemsstater ventes at kunne tilslutte sig Kommissionens forslag.

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) den 16. september 2010.

7. Europa-Parlamentet

Forslag forventes herefter vedtaget med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den al-

mindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.

8. Nærhedsprincippet

Ændring af den gældende visumforordning kan alene ske ved fremsættelse af forslag fra

Kommissionen, og falder inden for Fællesskabets enekompetence og nærhedsprincippet

vurderes således opfyldt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af forordningen vil ikke få statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Forordningsforslaget har hverken samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Grund- og nærhedsnotatet er fremsendt til udvalgene den 16. september 2010.

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15): Forslag om undertegnelse og indgåelse af aftaler mellem Den

Europæiske Union og Brasilien om fritagelse for visum til kortvarigt ophold (Kom

(2010) 409, Kom (2010) 410, Kom (2010) 419 og (Kom (2010) 420)

Nyt notat

Resumé:

Kommissionen har den 6. august 2010 stillet forslag om undertegnelse og indgåelse af to

aftaler med Brasilien om en visumfrihedsaftale, der sikrer ensartet visumfrihed for alle EU-

landene i forhold til Brasilien og omvendt for Brasilien i forhold til alle EU-landene, ved at in-

dehavere af diplomatpas, tjenestepas, officielle pas og almindelige pas bliver gjort visumfri i

forbindelse med kortvarige ophold. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses overholdt. Regeringen kan tilslutte sig vedtagel-

sen af forslagene.

1. Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 med senere ændringer (Visumforord-

ningen) fastlægger listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af vi-

sum ved passage af de ydre grænser (den såkaldte negativliste), og listen over de tredjelan-

de, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (den såkaldte positivliste). Brasilien er på nu-

værende tidspunkt på positivlisten. Brasilianske statsborgere er derfor fritaget fra krav om

visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser.

De nyeste EU-medlemsstater har skullet anvende Visumforordningen fra tiltrædelsen i over-

ensstemmelse med tiltrædelsesakterne fra 2003 og 2005. De har indrettet deres visumpolitik

i overensstemmelse hermed, således at alle nye medlemsstater har ophævet visumpligten

for brasilianske borgere. Brasilien har derimod ikke ophævet visumpligten i forhold til fire af

de nye medlemslande, Cypern, Malta, Estland og Letland, fordi Brasilien af forfatningsmæs-

sige grunde ikke ensidigt kan fritage de pågældende medlemsstater fra visumpligten. Det er

derfor nødvendigt for EU at indgå en aftale om at fritage Brasilien for visumpligt for at skabe

den nødvendige gensidighed i forhold til de pågældende lande.

Kommissionen har den 18. april 2008 fået mandat til at indgå i forhandlinger om en sådan

aftale med Brasilien.

Kommissionen har på baggrund af forhandlingerne fremsat forslag om undertegnelse og se-

nere indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Brasilien om fritagelse for

visum til kortvarigt ophold for diplomat-tjeneste og officielle pas og almindelige pas – fire for-

slag i alt.

De kontraherende parter har besluttet at indgå to separate aftaler: En om diplomat-, tjeneste-

og officielle pas og en om indehavere af almindeligt pas, som rejser i turisme-, familie eller

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forretningsøjemed, idet den brasilianske kongres ikke behøver at blive inddraget i ratificerin-

gen af aftalen om diplomat-, tjeneste- og officielle pas, som således kan ratificeres hurtigere.

Kommissionens forslag til undertegnelse og efterfølgende indgåelse af aftalerne er fremsat

med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk.

2, litra a, sammenholdt med artikel 218 i TEUF.

Forslag om undertegnelse og efterfølgende indgåelse skal vedtages med kvalificeret flertal i

Rådet efter godkendelse af Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 218, stk. 6, litra a, nr. v.

Forslagene er ikke omfattet af det danske forbehold, da protokollen om Danmarks stilling ik-

ke finder anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal

være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7-8. oktober 2010 eller på et rådsmøde sna-

rest herefter forventes forslagene til rådsafgørelse om undertegnelse af aftalerne vedtaget.

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af visumlempelsesaftalen forventes vedtaget på et

efterfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har godkendt dem.

2. Formål og indhold

Et af formålene med Visumforordningen er at skabe gensidighed i visumpolitikken med de

tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse i EU/Schengen-området, således

at alle EU/Schengen-landenes borgere på samme måde fritages fra krav om visum ved ind-

rejse i det pågældende tredjeland.

Der er i dag ikke fuld gensidighed i visumpolitikken mellem EU og Brasilien på grund af vi-

sumpligt for borgere fra Cypern, Malta, Estland og Letland ved indrejse i Brasilien, fordi lan-

det af forfatningsmæssige grunde er nødt at indgå en aftale om visumfritagelse for at skabe

gensidighed i forhold til alle EU-borgere.

Formålet med forslaget er således at indgå en visumfrihedsaftale mellem EU og Brasilien,

som på gensidigt grundlag giver visumfritagelse for kortvarige ophold for alle brasilianske

statsborgere og statsborgere fra EU der er indehavere af diplomat-, tjeneste- og officielle pas

samt almindelige pas. Der er i aftalen indføjet en bestemmelse om, at Brasilien kun kan su-

spendere eller opsige aftalen for alle EU’s medlemsstater, og EU ligeledes kun kan opsige

eller suspendere aftalen med virkning for alle EU’s medlemsstater med henblik på at sikre

ligebehandling mellem statsborgerne i EU.

Det er en del af aftalen om visumfrihed for indehavere af almindelige pas, at de eksisterende

bilaterale aftaler, som er indgået mellem medlemsstaterne og Brasilien, opretholdes for så

vidt angår yderligere personkategorier, som ikke er omfattet af denne aftale mellem EU og

Brasilien. EU har på denne baggrund sendt en erklæring til Brasilien om, at EU forbeholder

sig retten til at suspendere aftalen, hvis Brasilien opsiger eksisterende bilaterale aftaler om

visumfrihed med medlemsstaterne.

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De kontraherende parters statsborgere kan opholde sig på hinandens område i højst tre må-

neder i løbet af en 6-måneders periode. Aftalen giver dog brasilianske statsborgere ret til at

opholde sig i 3 måneder, uafhængigt at den periode, der beregnes for hele Schengen-

området, i de tre medlemsstater, som endnu ikke i fuldt omfang indgår i Schengen-området

uden indre grænser, Cypern, Bulgarien og Rumænien – det vil sige i alt 6 måneder.

Danmark er allerede er fritaget fra kravet om visum ved indrejse i Brasilien via bilaterale afta-

ler indgået mellem Danmark og Brasilien.

Aftalerne med Brasilien omfatter visumfrit ophold for brasilianere og omvendt visumfrit op-

hold for EU-borgere, der er indehavere af diplomat-, tjeneste- og officielle pas og indehavere

af almindeligt pas, som rejser med henblik på turisme, forretning og familiebesøg. Visumfri-

tagelsen vil ikke gælde for personer, der indrejser med henblik på beskæftigelse i en periode

på højst tre måneder.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslagene.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 16. september 2010.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, litra a, nr. v) godkende afta-

lerne, hvilket vil ske efter undertegnelsen.

8. Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet visumpolitik mellem EU og Brasilien via de

fremlagte aftaler. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbru-

gerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik. Sagen om mandatet til Kommissionen om at indlede

forhandlinger med Brasilien blev forelagt forud for rådsmødet 18. april 2008.

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat udarbejdet forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 22.-23. april 2010 er markeret med kursiv.

Resumé:

For at opretholde fokus på fremdriften af VIS-projektet vil formandskabet under rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 7. til 8. oktober 2010 orientere om status for gennemførel-

sen af VIS og oplyse om en udsættelse til slutningen af juni 2011 af den tidsplan for idriftsæt-

telse af VIS, som Rådet (retlige og indre anliggender) tilsluttede sig i forbindelse med råds-

mødet den 30. november til 1. december 2009. Da der alene er tale om et orienteringspunkt,

har sagen ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom nærheds-

princippet ikke er relevant. Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.

1. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-

met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold

(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.

VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-

lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database og

kommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldt

klar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de

nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-

ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor blev i december 2008 fastlagt

til december 2009, men blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november

til 1. december 2009 udsat til december 2010

som følge af forsinkelse i udviklingen af den

centrale VIS-database og i visse medlemsstaters gennemførelse af VIS.

På rådsmødet den

7. til 8. oktober 2010

forventes formandskabet og Kommissionen at orien-

tere om status for gennemførelsen af VIS

og oplyse om en udsættelse af den tidsplan for

idriftsættelse af VIS, som Rådet (retlige og indre anliggender) tilsluttede sig i forbindelse med

rådsmødet den 30. november til 1. december 2009.

Formål og indhold

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem

(VIS) vil der under rådsmødet (retlige og indre anliggender) blive orienteret om status for

gennemførelsen af VIS

og oplyst om en ny tidsplan for VIS, som medlemsstaterne vil blive

bedt om at tage til efterretning.

Efter den nye tidsplan vil den centrale VIS-database først være klar til idriftsættelse ultimo

juni 2011, hvor medlemsstaternes konsulære afdelinger i den første region, hvori VIS udrul-

les, også forventes at være klar. Kommissionen har således den 30. november 2009 i med-

Side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

før af VIS-forordningens artikel 48, stk. 4, truffet beslutning (Kommissions beslutning

2010/49/EC) om de første regioner, hvor VIS idriftsættes. Den første region bliver Nordafri-

ka, den anden omfatter Israel, Jordan, Libanon og Syrien, mens den tredje omfatter landene

på den Arabiske halvø, omkring den Persiske golf samt Afghanistan. Formandskabet og

Kommissionen vurderer på baggrund af oplysninger indsendt af medlemsstaterne, at med-

lemsstaterne også vil være klar til anvendelse af VIS til kontrol på grænserne 20 dage efter

en VIS-idriftsættelse pr. ultimo juni 2011, idet dette også vil være en forudsætning for idrift-

sættelsen af VIS.

Kommissæren for indre anliggender har i et brev, der udsendtes inden rådsmødet til med-

lemsstaterne, Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE), Rådet og formandskabet, orienteret om den nye tidsplan og henvist til,

at hun er overbevist om, at VIS vil gå i drift i overensstemmelse med den nye tidsplan.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling (efter ikrafttræden af Lis-

sabon-tratkaten artikel 4 i Protokol om Danmarks stilling) givet meddelelse om, at Danmark

vil gennemføre VIS i Danmark, hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431 af 1. juni

2008, lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visuminformati-

onssystemet m.v.).

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De andre lande forventes at tage orienteringen til efterretning.

6. Høring

Sagen har senest været

drøftet

i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den

16. september

2010.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

Kommissæren for indre anliggender har dog i det ovennævnte brev, der udsendtes inden

rådsmødet til Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE), medlemsstaterne, Rådet og formandskabet, orienteret om den nye tids-

plan og i den forbindelse henvist til, at hun er overbevist om, at VIS vil gå i drift i overens-

stemmelse med den nye tidsplan.

Side 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at have

statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige

konsekvenser.

Gennemførelsen af VIS vurderes efter den på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7. - 8. oktober 2010

fastlagte nye tidsplan for VIS at kunne holdes inden for de hidtil afsatte

rammer.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som der

blev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-

ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-

bruar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. ok-

tober 2009, den 30. november til den 1. december 2009 og

den 22. - 23. april 2010.

Side 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17): Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet

Revideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 23. oktober 2009 er markeret med

kursiv.

Resumé:

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet informerer om sin sjette rapport om status på

gensidighed i visumfritagelsen mellem visse tredjelande og EU-landene. Rapporten forelig-

ger endnu ikke. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen er enig i, at der bør søges opnået

gensidighed i fritagelsen fra krav om visum for alle EU-landene i forhold til de lande, der iføl-

ge visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.

1. Baggrund

Kommissionen fremlagde henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006, den 14.

september 2007, den 23. juli 2008 og den 20. oktober 2009 sin første, anden, tredje, fjerde

og femte rapport om visumreciprocitet i forhold til visse konkrete tredjelande, der i medfør af

visumforordningen er fritaget for krav om visum ved indrejse i Schengen-området.

Kommissionens rapporter fremlægges i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5, i Rådets

forordning nr. 539/2001 som ændret ved forordning 851/2005 af 2. juni 2005 vedrørende

gennemførelse af visumreciprocitet i visumforordningen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7-8. oktober 2010

forventes Kommissionen

at orientere om sin

sjette

rapport om status på opnåelse af gensidighed i fritagelsen fra krav

om visum mellem visse tredjelande og EU-landene,

og der forventes en fokus på spørgsmå-

let om Canadas genindførelse af visum for tjekkiske statsborgere.

2. Formål og indhold

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne at

ændre procedurerne i visumforordningen for Fællesskabets reaktionsmuligheder over for

tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men som

opretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De ændrede

procedurer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegne

at forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.

I den forbindelse har Kommissionen henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006,

den 14. september 2007, den 23. juli 2008 og den 20. oktober 2009 fremlagt rapporter om

resultaterne af forhandlingerne med blandt andre USA, Canada og Australien. Drøftelserne

har specielt vedrørt de EU-lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004.

Siden påbegyndelsen af Kommissionens forhandlinger med de pågældende tredjelande er

der sket fremskridt i forhold til alle tredjelandene, herunder i forhold til USA, der i november

2008 på baggrund af den amerikanske lovgivning om nye betingelser for deltagelse i Visa

Side 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Waiver Programmet valgte at fritage borgere fra Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen

og Slovakiet for krav om visum ved indrejse i USA.

Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet foreligger endnu ikke.

Kommissionens sjette rapport forventes blandt andet at indeholde en omtale af Canadas en-

sidige genindførelse af visumpligt over for tjekkiske statsborgere i juli 2009 på baggrund af et

stort antal tjekkiske asylansøgere i Canada inden for det seneste år

og resultatet af de drøf-

telser dette har medført.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at der bør søges opnået gensidighed i fritagelsen fra krav om visum for

alle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved

indrejse til Schengen-området.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes at tage Kommissionens status i den kommende sjette rapport til

efterretning.

6. Høring

Sagen har senest været sendt i skriftlig procedure i Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

forud for rådsmødet den 7-8. oktober 2010.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om oplysninger om status vedrørende gensidighed i forhold til krav om visum

mellem EU-landene og visse tredjelande, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Sagen skønnes

endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser

for Danmark.

Side 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har i forbindelse med Kommissionens tidligere rapporter været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar og den 24. juli 2006, den 5.-6. ok-

tober 2006, den 12.-13. juni 2007, den 18. september 2007, den 24.-25. juli 2008.

Sagen

vedrørende den femte rapport har været forelagt udvalgene forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 21. september 2009 og 23. oktober 2009.

Side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 18): Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale mellem Den Euro-

pæiske Union og Pakistan vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt op-

hold (KOM(2009)106)

Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat udarbejdet forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 4. – 5. juni 2009 er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen med Paki-

stan ventes vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8. oktober 2010

uden drøftelse. Det forventes, at Europa-Parlamentet den 21. september 2010 endeligt god-

kender Kommissionens forslag. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af

forslaget. Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning og agter at indgå

en tilsvarende tilbagetagelsesaftale med Pakistan.

1. Baggrund

Kommissionen

har den 6. marts 2009 fremsat

forslag til rådsafgørelser om henholdsvis un-

dertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske

Union

og Pakistan om tilbag-

etagelse af personer med ulovligt ophold.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009

blev

forslaget til rådsafgørel-

se om undertegnelse vedtaget,

og aftalen blev undertegnet af parterne i Bruxelles den 26.

oktober 2009.

Efter Lissabon-traktatens ikrafttræden er retsgrundlaget for Kommissionens forslag Trakta-

ten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 79, stk. 3, sammenholdt med

artikel 218, stk. 6, litra a, nummer v,(jf. KOM(2009)665).

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF

artikel 218, stk. 6, litra a, nr. v, godkende

indgå-

elsen af aftalen.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde,

og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,

der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.



Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder derfor anvendelse.

Side 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget på råds-

mødet

(retlige og indre anliggender) den 7. – 8. oktober 2010 uden drøftelse efter

Europa-

Parlamentets

godkendelse af aftalen.

2. Formål og indhold

Forhandlingerne mellem Kommissionen og Pakistan om en tilbagetagelsesaftale er nu af-

sluttet,

og aftalen blev undertegnet den 26. oktober 2009.

Tilbagetagelsesaftalen fastslår blandt andet parternes forpligtelse til at tilbagetage egne

statsborgere med ulovligt ophold på

Unionens

eller Pakistans område, samt – under visse

omstændigheder – statsløse personer og tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på

Unionens

eller Pakistans område.

Aftalen indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for til-

bagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationalitet og

udstedelse af rejsedokumenter.

Aftalen indeholder tillige bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindel-

se med behandling af sager om tilbagetagelse.

Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og Pakistan

snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da den er om-

fattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender.

Tilbagetagelsesaf-

talen mellem Den Europæiske Union og Pakistan

har derfor heller ingen lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser for Danmark.

En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Pakistan

forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning

og agter at indgå en tilsva-

rende tilbagetagelsesaftale med Pakistan.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen. Medlemsstater-

ne forventes således at tilslutte sig indholdet af tilbagetagelsesaftalen.

Side 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

den 16. september 2010.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF

artikel 218, stk. 6, litra a, nr. v, godkende

indgå-

elsen af aftalen, hvilket forventes at ske på

Europa-Parlamentets plenarsamling den 21. sep-

tember 2010. Et flertal i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg har den 15. juli 2010 henstillet, at

aftalen godkendes. Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg havde forinden til LIBE-udvalget

opfordret til at foreslå godkendelse, men opfordrede samtidig til en evaluering af eksisteren-

de tilbagetagelsesaftaler.

8. Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Pakistan om tilbagetagelse via en

aftale indgået af Den Europæiske Union.

Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæs-

sige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet

af forbeholdet på området for retlige og indre anliggende.

En indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Pakistan forventes ikke at have hver-

ken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-

ge konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. – 5. juni 2009.

Side 42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19) (Tidlig forelæggelse) Forslag til ændring af Frontex-

forordningen (KOM (2010) 61)



Revideret notat. Grundnotat oversendt hhv. den 31. maj 2010 og 1. juni 2010. Ændringer i

forhold til grundnotat er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionen har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af Frontex-forordningen.

Forslaget er fortsat under forhandling, men det kan ikke udelukkes, at forslaget i løbet af ef-

teråret vil blive vedtaget på et rådsmøde uden drøftelse. Formålet med ændringsforslaget er

at tilpasse forordningen i lyset af foretagne vurderinger og indvundne erfaringer med henblik

på en præcisering af agenturets mandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er

fundet, herunder særligt reglerne om fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås, at

grænseagenturet danner en pulje af grænsevagter fra medlemsstaterne i et fælles støttehold

(Frontex Joint Support Team) til brug for fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås

endvidere muligt for agenturet selv at anskaffe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med

fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås præciseret, at det fortsat er medlemsstater-

ne, der har ansvaret for kontrollen og overvågningen af deres egne ydre grænser. Et samar-

bejde med det kommende Europæiske Asylstøttekontor (EASO) er skrevet ind, og bestem-

melserne vedrørende samarbejde med tredjelande er foreslået udbygget, herunder at Fron-

tex skal have mulighed for at anvende forbindelsesofficerer i tredjelande. Også reglerne om

Frontex’ rolle i forbindelse med fælles tilbagesendelsesaktioner er foreslået justeret. Forsla-

get er omfattet af det danske forbehold, men udgør en videreudvikling af Schengen-

samarbejdet. Danmark har tilsluttet sig den nuværende forordning på mellemstatsligt grund-

lag. En dansk tilknytning til ændringen af Frontex-forordningen skønnes ikke at have statsfi-

nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de ek-

sisterende rammer. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Danmark støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivite-

ten af Frontex’ arbejde.

1. Baggrund

Frontex-agenturet blev oprettet i 2004 med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004. Agenturet

indledte sin virksomhed den 1. maj 2005.

Danmark deltager i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling i Frontex på mellemstatligt

grundlag, og Rigspolitiet repræsenterer Danmark i Frontex’ bestyrelse.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-

marks Stilling

der er knyttet til EU-traktaten og TEUF, finder derfor anvendelse.

Side 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frontex-agenturet har hidtil haft til opgave at koordinere det operative samarbejde mellem

medlemsstaterne, hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Frontex har i den forbindelse

blandt andet bistået medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, udført

risikoanalyser og fælles operationer.

Frontex-agenturet er et EU-agentur, men medlemsstaterne er sammenfaldende med med-

lemsstaterne af Schengen-samarbejdet og inkluderer derfor også lande uden for EU, som for

eksempel Island, Norge og Schweiz.

Det Europæiske Råd anmodede i Stockholm-programmet, som blev vedtaget af Det Euro-

pæiske Råd i december 2009, Kommissionen om senest i begyndelsen af 2010 at fremsætte

forslag til en præcisering af Frontex' mandat og styrkelse af dets rolle under hensyn til resul-

taterne af foretaget evaluering af agenturet og medlemsstaternes rolle og ansvar inden for

grænsekontrol.

Den 24. februar 2010 fremsatte Kommissionen efter evaluering og konsekvensanalyse af en

fremtidig udbygning af Frontex-agenturet forslag til ændring af Frontex-forordningen.

Forslaget blev præsenteret ved Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. febru-

ar 2010.

Af andre forordninger, som vedrører Frontex-agenturet og dets virke, kan nævnes Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en

ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 2007/2004 med hensyn til denne forordning og om regulering af gæstemedarbejderes

opgaver og beføjelser.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige

lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c).

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-

lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-

de for eller finder anvendelse i Danmark.

Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, at

Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglerne

træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, men det kan ikke ude-

lukkes, at forslaget i løbet af efteråret vil blive vedtaget på et rådsmøde uden drøftelse, hvor-

for sagen forelægges tidligt i den nationale EU-procedure.

Side 44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Formålet med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af de vurderinger, der er

foretaget, og de indvundne praktiske erfaringer med henblik på en præcisering af agenturets

mandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerne

om fælles operationer og pilotprojekter.

Forordningen indeholder:



En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med udstyr,

kombineret med, at Frontex gradvist vil indkøbe eller lease sit eget tekniske udstyr.

En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med personel,

kombineret med en pulje af grænsevagter, der af medlemsstaterne udstationeres i

Frontex på halvpermanent basis med status som nationale eksperter.

Der tillægges agenturet en delvis ledende rolle i forbindelse med udførelsen af fæl-

les operationer, herunder udarbejdelse af operativ plan, evaluering og rapportering

af hændelser.

Frontex får mulighed for at finansiere og gennemføre projekter vedrørende teknisk

bistand i tredjelande og til at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande.

Frontex tillægges en koordinerende rolle i forbindelse med gennemførelsen af fælles

tilbagesendelsesaktioner.

Frontex får beføjelse til at analysere operationelle risici og behov i de enkelte med-

lemsstater.



2.1 Oprettelse af agenturet

Afsnittet om oprettelse af agenturet indeholder som noget nyt i artikel 1 en henvisning til

Schengengrænse-kodeksen, EU-ret, folkeret, forpligtelser vedrørende adgang til internatio-

nal beskyttelse og de grundlæggende rettigheder.

2.2 Definitioner

Under afsnittet om definitioner er der i artikel 1a foreslået indsat en præcisering af definitio-

nen af værtsmedlemsland for at tage højde for operationer til søs. Kommissionen har herud-

over foreslået, at begrebet ”medlemmer af holdene” defineres i forhold til Frontex-

operationer, og at man reviderer definitionen på teknisk udstyr.

2.3 Væsentligste opgaver

Under afsnittet om væsentligste opgaver, har Kommissionen i artikel 2 foreslået at udvide

agenturets opgaver under risikoanalyser, således at agenturet nu også skal foretage evalue-

Side 45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringer af medlemsstaternes kapacitet til at imødegå trusler og pres på de ydre grænser. Der

lægges endvidere op til, at agenturet ikke længere kun skal følge udviklingen inden for

forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, men også deltage i

udviklingen af denne forskning. Agenturet får endvidere mulighed for at koordinere tilrette-

læggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner. Hertil får agenturet nye beføjelser i forhold til

at udvikle og drive informationssystemer samt at yde den nødvendige bistand til udvikling og

drift af et europæisk grænseovervågningssystem.

Under forhandlingerne er der opnået enighed om at bløde op på formuleringen af artikel 2,

således at det ikke er medlemsstaternes kapacitet, der skal evalueres, men at Frontex skal

foretage studier af udvalgte sektorer ved de ydre grænser for bedre at kunne planlægge sine

operationer.

Der er i artikel 2, stk. 1a, indsat et nyt afsnit om, at alle grænsevagter og andet af medlems-

staternes personale samt agenturets eget personale forud for deltagelse i operationer skal

have modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder i de grundlæggende ret-

tigheder og adgang til international beskyttelse.

I artikel 2, stk. 2, indføres som noget nyt en rapporteringspligt for Frontex’ administrerende

direktør i forhold til bestyrelsen i forbindelse med medlemsstaternes rapporter til agenturet

om operative spørgsmål ved de ydre grænser uden for agenturets rammer.

2.4 Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser

I artikel 3, stk. 1, foreslås det skrevet ind, at agenturet forud for fælles operationer og pilot-

projekter udfærdiger en grundig risikoanalyse. Herudover foreslås det skrevet ind, at fælles

operationer og pilotprojekter kan bringes til ophør af agenturet selv, hvis betingelserne for

gennemførslen ikke længere er til stede.

I artikel 3, stk. 2, foreslås det indført, at agenturet opretter en pulje af grænsevagter til et fæl-

les støttehold til eventuel indsættelse under fælles operationer og pilotprojekter.

I artikel 3, stk. 4, indføres som noget nyt en forpligtelse for agenturet til at fremsende evalue-

ringsrapporterne fra fælles operationer og pilotprojekter til Frontex’ bestyrelse senest 60 da-

ge efter aktivitetens afslutning.

2.5 Operative aspekter af fælles operationer og pilotprojekter

Som noget nyt foreslås indsat artikel 3a, som fastsætter regler for de operative aspekter ved

fælles operationer og pilotprojekter. Det fremgår, at Frontex’ administrerende direktør i for-

bindelse med fælles operationer og pilotprojekter udarbejder en operativ plan for aktiviteter-

ne. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår aftale om den operative

plan med en deltaljeret angivelse af de organisatoriske forhold med videre.

2.6 Sammensætning og indsættelse af Frontex’ fælles støttehold

Side 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 3b, der fastsætter regler for sammensætning

og indsættelse af fælles støttehold. Der vil være en national pulje, som medlemsstaterne ud-

peger, efter at Frontex’ bestyrelse har truffet afgørelse om det samlede antal grænsevagter

til denne pulje. Disse grænsevagter stilles til rådighed med henblik på indsættelse efter, at

agenturet anmoder medlemsstaterne herom. Medlemsstaterne har, medmindre der er op-

stået en usædvanlig situation, pligt til at bidrage med grænsevagter, uden at antallet er angi-

vet nærmere. Agenturet har en frist på 30 dage til at indgive anmodning til medlemsstaterne

om indsættelse af grænsevagter fra den fælles pulje. Agenturet betaler omkostningerne i

forbindelse med medlemsstaternes nationale puljes grænsevagters deltagelse i de fælles

støttehold. Herudover bidrager medlemsstaterne med nationale eksperter, som udstatione-

res til agenturet i op til seks måneder, og som agenturet kan indsætte i forbindelse med fæl-

les operationer og pilotprojekter uden forinden at have anmodet medlemsstaterne herom.

Medlemmerne af støtteholdene skal i forbindelse med udførelsen af deres opgaver fuldt ud

overholde de grundlæggende rettigheder og respektere den menneskelige værdighed.

2.7 Instruktion af Frontex’ fælles støttehold

Som noget nyt foreslås indsat artikel 3c om instruktion af Frontex’ fælles støttehold. Det

fremgår, at det under indsættelsen af de fælles støttehold er værtsmedlemsstaten, som ud-

steder instrukser til holdene i overensstemmelse med den operative plan. Agenturet kan

gennem sin koordinationsansvarlige overbringe sine synspunkter til værtsmedlemsstaten,

som skal tage hensyn til disse synspunkter. Værtsmedlemsstaten giver den koordinations-

ansvarlige den nødvendige bistand og fuld adgang til støtteholdene under indsættelsen.

2.8 Risikoanalyse

Som noget nyt er der i artikel 4 om risikoanalyse indført en forpligtelse for medlemsstaterne

til at videregive alle de nødvendige oplysninger om situationen og om eventuelle trusler ved

de ydre grænser til agenturet. Herudover foretager agenturet regelmæssigt en vurdering af

medlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer ved de ydre grænser.

Agenturet evaluerer på den baggrund medlemsstaternes strukturer, udstyr og ressourcer

med hensyn til grænsekontrol. Resultaterne heraf forelægges mindst en gang årligt for Fron-

tex’ bestyrelse.

2.9 Uddannelse og forskning

Under afsnittet om uddannelse i artikel 5 er der som noget nyt indført en forpligtelse for med-

lemsstaterne til at indarbejde agenturets fælles grundlæggende uddannelsesprogram i med-

lemsstaternes uddannelse af nationale grænsevagter. Herudover der indsat en henvisning

til, at de nationale grænsevagter blandt andet skal undervises i de grundlæggende rettighe-

der og adgang til international beskyttelse.

Som noget nyt foreslås det i artikel 6, at agenturet ikke alene følger relevant forskning for

agenturets mandat, men også yder bidrag til denne forskning.

2.10 Teknisk udstyr

Side 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under afsnittet om teknisk udstyr i artikel 7, stk. 1, foreslås som noget nyt, at agenturet nu

får mulighed for selv at indkøbe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operatio-

ner, pilotprojekter, indsættelse af hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner eller

projekter vedrørende teknisk bistand. Inden erhvervelse af udstyr, der medfører væsentlige

udgifter for agenturet, skal der foretages en grundig behovs- og costbenefit-analyse. Ved

større indkøb eller leasing skal agenturet indgå aftale med en medlemsstat, som sørger for

indregistrering af udstyret. Indregistreringsstaten eller leverandøren af udstyret tilvejebringer

nødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr.

I artikel 7, stk. 2 til 4 foreslås indsat bestemmelser, hvoraf det fremgår, at en central forteg-

nelse over teknisk udstyr til rådighed udarbejdes af agenturet, og at denne fortegnelse skal

indeholde et minimumsantal af hver type teknisk udstyr. For så vist angår minimumspuljen,

som medlemsstaterne er forpligtet til at bidrage til, skal medlemsstaterne kunne stille udsty-

ret til rådighed efter anmodning fra agenturet med en frist på 30 dage, medmindre at med-

lemsstaten står over for en helt usædvanlig situation. Medlemsstaternes bidrag til puljen af

teknisk udstyr revideres en gang årligt.

Under forhandlingerne er der vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at bidrage med

teknisk udstyr opnået enighed om at indsætte en bestemmelse om, at denne forpligtelse

fastlægges nærmere i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger mellem den enkelte

medlemsstat og Frontex.

Som noget nyt foreslås indsat artikel 7, stk. 5, om medlemsstaternes refusion af udgifter. Det

foreslås, at agenturet finansierer det tekniske udstyr, som er en del af minimumspuljen,

mens teknisk udstyr herudover samfinansieres af agenturet med op til 60 % af udgifterne.

Bestemmelsen er indsat som et incitament til medlemsstaterne til at bidrage mest muligt til

minimumspuljen, som agenturet finansierer fuldt ud.

Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 7, stk. 6, hvor bestyrelsen pålægges pligt til

at aflægge rapport en gang om måneden til Frontex’ bestyrelse om sammensætning og ind-

sættelse af det tekniske udstyr.

2.11 Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand

ved de ydre grænser

Den nuværende artikel 8 foreslås ophævet, da reglerne dækkes af bestemmelserne om fæl-

les operationer, teknisk bistand og Frontex’ fælles støttehold.

2.12 Operativ plan og omkostninger (ved de hurtige grænseindsatshold)

Af mere teknisk art foreslås artikel 8e, stk. 1, litra f) til i), hvoraf litra h) og i) er nye, affattet

således, at de stemmer overens med artikel 3a, litra f) og g) om operative aspekter af fælles

operationer og pilotprojekter.

Side 48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af samme årsag foreslås artikel 8h affattet således, at der indsættes en bestemmelse om

refusion af omkostninger i forbindelse med Frontex’ fælles støttehold.

2.13 Samarbejde om tilbagesendelse

Under afsnittet om samarbejde om tilbagesendelse i artikel 9 foreslås det som noget nyt, at

medlemsstaterne kan anmode agenturet om at yde den nødvendige bistand og sikre koordi-

neringen af tilrettelæggelsen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner inden for

rammerne af EU’s tilbagesendelsespolitik. Det foreslås endvidere, at agenturet forpligtes til

at opstille en adfærdskodeks for tilbagesendelse med fly af tredjelandsstatsborgere. Ad-

færdskodeksen skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det fo-

reslås endvidere, at adfærdskodeksen udfærdiges, så der effektivt kan udøves tilsyn under

hele tilbagesendelsesaktionen. Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne endvidere til at

afgive en meddelelse en gang om måneden til agenturet om tilbagesendelsessituationen i de

enkelte medlemsstater. I forbindelse med samarbejdet om tilbagesendelse samarbejder

agenturet ligeledes med relevante tredjelande herom.

Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at medlemsstaterne alene skal afgive

meddelelse til Frontex om tilbagesendelsessituationen, hvis der er behov herfor.

2.14 Systemer til udveksling af oplysninger og databeskyttelse

Under afsnittet om systemer til udveksling af oplysninger foreslås det indsat i artikel 11, at

agenturet udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede oplysnin-

ger, som ikke er personoplysninger, med Kommissionen og medlemsstaterne.

Som noget nyt foreslås endvidere indsat bestemmelser i artikel 11a og 11b om databeskyt-

telse og behandling af klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger, hvor det

fremgår, at behandlingen af disse oplysninger foretages i henhold til gældende EU-ret og

Kommissionens regler og principper herom.

2.14 Samarbejde med EU-agenturer og internationale organisationer

Under afsnittet om samarbejde med andre EU-agenturer og -organer og internationale orga-

nisationer i artikel 13 foreslås indsat en henvisning til, at agenturet endvidere kan samarbej-

de med Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.

2.15 Fremme af det operative samarbejde med tredjelande

Som noget nyt foreslås der under afsnittet om samarbejde med tredjelande i artikel 14, stk.

1, indsat en direkte henvisning til menneskerettighederne.

Det foreslås endvidere i artikel 14, stk. 2-3, at agenturet skal have mulighed for i tredjelande

at indsætte forbindelsesofficerer, som skal indgå i et samarbejde med medlemsstaternes

forbindelsesofficerer. Der kan kun indsættes forbindelsesofficerer i tredjelande med en

Side 49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænseforvaltning, som er i overensstemmelse med minimumsstandarder for menneskeret-

tigheder.

I artikel 14, stk. 4 foreslås, at der skabes mulighed for, at agenturet kan opnå EU-finansiering

til at iværksætte projekter til at yde tredjelande teknisk bistand.

I artikel 14, stk. 5, præciseres, at medlemsstaterne i deres aftaler med tredjelande efter om-

stændighederne indsætter bestemmelser om agenturets rolle og kompetence.

Endelig foreslås det indsat som noget nyt i artikel 14, stk. 7, at forinden indsættelse af for-

bindelsesofficerer i medfør af artikel 14, stk. 2, eller agenturets samarbejde med tredjelande i

medfør af artikel 14, stk. 6, skal Kommissionen have udtalt sig til fordel herfor.

2.16 Hjemstedsaftale og personale

Der foreslås som noget nyt indsat artikel 15a, hvor det præciseres, at der skal indgås en

hjemstedsaftale om mere praktiske forhold mellem agenturet og den medlemsstat, som hu-

ser agenturet.

Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 17, stk. 3, hvor det præciseres, at det alene

er agenturets personale, der under nærmere betingelser kan udnævnes til koordinationsan-

svarlige for fælles operationer og pilotprojekter, og det alene er nationale eksperter udsendt

af medlemslandene, som kan tilknyttes Frontex’ fælles støttehold.

Som noget nyt indsættes de mere tekniske bestemmelser artikel 17, stk. 4-5, hvor det frem-

går, at bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser i forhold til vedtægten for EU-

tjenestemænd, og at bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, så de nationale eksperter kan

udstationeres ved agenturet.

2.17 Bestyrelsens beføjelser og sammensætning og den administrerendes direktør

opgaver og beføjelser

Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 20, stk. 2, litra h), at Kommissionen skal forhånds-

godkende agenturets organisationsplan og personalepolitik. Bestemmelsen er indsat for, at

Kommissionen overordnet kan sikre, at budgettet overholdes.

Som noget nyt indsættes endvidere i artikel 20, stk. 2, litra i), en bestemmelse om, at Fron-

tex’ bestyrelse godkender agenturets flerårige plan med henblik på at sikre den langsigtede

strategi.

Det foreslås som en mindre justering i artikel 20, stk. 4, at bestyrelsen kan rådgive den ad-

ministrerende direktør om blandt andet aktiviteter vedrørende forskning.

Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 31, stk. 1, at bestyrelsesmedlemmernes mandat-

periode kan forlænges. I den nuværende forordning er det alene muligt at forlænge mandat-

perioden en enkelt gang.

Side 50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at artikel 21, stk. 3, om de Schengen-associerede lande (Norge, Is-

land og Schweiz) deltagelse i agenturets arbejde justeres.

Det foreslås indsat som noget nyt under den administrerende direktørs opgaver og beføjel-

ser i artikel 25. stk. 3, litra g), at den administrerende direktør har til opgave at iværksætte

den operative plan ved fælles operationer og pilotprojekter.

2.18 Evaluering

Som noget nyt foreslås det indsat under artikel 33, stk. 2a, at den eksterne evaluering af for-

ordningens gennemførelse, som foretages hvert femte år, skal indeholde en analyse af

agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter til at virke med instruks fra agen-

turet og en beskrivelse af de retlige rammer, der ville være nødvendige til dette formål.

Under forhandlingerne er der opnået enighed om at ændre teksten med hensyn til evaluerin-

gerne af agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter, så ordvalget er i over-

ensstemmelse med Stockholm-programmet, hvor man opererer med begrebet ”et europæisk

system af grænsevagter”.

Det foreslås endvidere indsat under artikel 33, stk. 2b, at evalueringen skal indeholde en

analyse af, hvordan charteret om de grundlæggende rettigheder er blevet overholdt i hen-

hold til nærværende forordning.

2.19 Ikrafttræden

Det fremgår af artikel 2 i forslaget til ændring af forordningen, at forordningen træder i kraft

på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-

lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-

de for eller finder anvendelse i Danmark.

Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, at

Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-

reglerne træffe foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen i den nationa-

le lovgivning.

Forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne.

Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke del-

tager i vedtagelsen, og ændringsforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

Side 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser i Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivi-

teten af Frontex’ arbejde.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt forventes landene at være tilfredse med forslaget, men flere lande har allerede un-

derstreget vigtigheden af, at Frontex’ koordinerende rolle bliver fremhævet tydeligere, og at

der i forbindelse med evalueringer af medlemsstaternes grænsesystemer ikke kommer til at

ske en overlapning med de allerede eksisterende Schengen-evalueringer.

6. Høring

Forslaget til forordningen er senest blevet drøftet på møde den 16. september 2010 i Speci-

aludvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

7. Europa-Parlamentet

Kommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversen-

delsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-

stemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.

Det forventes, at

Europa-Parlamentet vil behandle forslaget på plenarmøde den 13. december 2010.

8. Nærhedsprincippet

Ændringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

spørgsmålet om effektivisering af Frontex ikke løses gennem national regulering i de enkelte

medlemsstater.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af ændringen af forordningen vil ikke få direkte statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen. Forordningen er

ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

Det vurderes ikke, at gennemførelsen af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil få

statsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer eller

EU-budgetmæssige konsekvenser, idet Kommissionen ikke har stillet forslag om en ændring

af Frontex’ samlede budget.

Side 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Henholdsvis den 31. maj 2010 og 1. juni 2010 blev grundnotatet oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 53