PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3035 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Side 1 af 22

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 11.-12. oktober

2010

Indholdsfortegnelse:

1. Funktionen af det indre marked .........................................................2

2. Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-

patentet, KOM(2010) 350 ........................................................................8

3. En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål .......15

4. Innovativ union – bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det

Europæiske Råd i december 2010.........................................................20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/22

1. Funktionen af det indre marked

Resumé

Dagsordenspunktet om det indre markeds funktionsmåde omhandler

Kommissionens kommende meddelelse om relanceringen af det indre

marked og Kommissionens detailhandelsanalyse.

Relanceringen af det indre marked

er iværksat af Kommissionens formand

Barroso, der har annonceret, at det kommende 20-års jubilæum for det

indre marked i 2012 er en passende anledning til at få vedtaget en række

nye initiativer, der skal få det indre marked til at fungere endnu bedre for

borgere, forbrugere og virksomheder. Den nye indre markedspakke ventes

offentliggjort i form af en meddelelse fra Kommissionen den 6. oktober

2010.

Kommissionen har desuden offentliggjort en

detailhandelsanalyse,

som

identificerer en række problemstillinger indenfor detailhandlen.

Detailhandelsanalysen er sendt i høring hos medlemslandene med svarfrist

den 10. september 2010. På baggrund af konklusionerne i

detailhandelsanalysen vil Kommissionen gå videre med arbejdet for at

styrke det indre marked indenfor detailhandlen, som forventes integreret i

den kommende indre markedspakke.

1. Baggrund og indhold

For så vidt angår

relanceringen af det indre marked

ventes

Kommissionen den 6. oktober 2010 at offentliggøre en meddelelse med nye

initiativer til at få det indre marked til at fungere bedre. Indholdet af

meddelelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Det ventes imidlertid, at Kommissionen vil tage udgangspunkt i den

såkaldte Monti-rapport om en ”Ny strategi for det indre marked til gavn for

Europas økonomi og samfund” fra maj 2010 udarbejdet af tidligere EU-

kommissær for konkurrence Mario Monti. Monti-rapporten indeholder i alt

72 initiativer, der tilsammen skal medvirke til at identificere nye kilder til

vækst og beskæftigelse, samtidig med at der skabes fornyet politisk

konsensus om det indre marked. Af relevante fokusområder kan peges på

det digitale indre marked, et indre marked for grøn vækst samt bedre

håndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre marked til gavn for

borgere, forbrugere samt små- og mellemstore virksomheder.

Punktet vedr.

relancering af det indre marked

er på dagsordnen for

rådsmødet (konkurrenceevne) med henblik på præsentation fra

Kommissionen og udveksling af synspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/22

Kommissionen har foretaget en

detailhandelsanalyse

i rapporten ”Mod et

mere effektivt og fair indre marked for handel og distribution frem til 2020”.

Kommissionen offentliggjorde detailhandelsanalysen den 5. juli 2010.

Detailhandelsanalysen identificerer problemstillinger for detailhandelen i

relation til forbrugere, detailsektorens operatører, leverandører til

detailsektoren og medarbejdere i detailsektoren. I rapporten identificeres en

række problemer, som har eller kan få direkte indvirkning på handels- og

distributionssektorens resultater både ud fra et økonomisk, socialt eller

miljømæssigt perspektiv. Løsningen af disse problemer kan få positiv

indflydelse på sektorens evne til at gennemføre en overgang til et mere

effektivt og fair handels- og distributionsmarked.

Konkret peger analysen bl.a. på udfordringer inden for følgende områder;

forbrugernes adgang til indkøb, virksomhedernes adgang til nye markeder,

varierende planlovgivning i EU, begrænset e-handel og utilstrækkelige

oplysningsportaler om pris og kvalitet samt tilfælde af urimelig handelspraksis

virksomhederne imellem. Herudover peges der på manglende eller

utilstrækkelig regulering samt håndhævelse af eksisterende lovgivning på

tværs af landegrænser. Detailhandelsanalysen identificerer desuden en

miljømæssig udfordring, idet sektoren er kendetegnet ved et højt

energiforbrug.

Medlemslandene er blevet opfordret til at afgive høringssvar til rapporten

senest den 10. september 2010. Regeringen har svaret på høringen, og en kopi

af høringssvaret er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Kommissionen vil

præsentere eventuelle nye initiativer inden for detailhandelsområdet i

forbindelse med den kommende meddelelse om relancering af det indre

marked.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet vedtog den 20. maj 2010 en ”betænkning om relancering

af det indre marked for forbrugere og virksomheder” som input til

Kommissionens kommende meddelelse om

relancering af det indre

marked.

Europa-Parlamentets betænkning fokuserer på initiativer, der kan

medvirke til at forbedre det indre marked for navnlig borgere og forbrugere. I

betænkningen opfordrer Europa-Parlamentet bl.a. Kommissionen til at

identificere de 20 vigtigste kilder til utilfredshed og frustration i forhold til det

indre marked, som borgere møder dagligt, navnlig i forbindelse med

eksempelvis arbejdsmarkedet, e-handel samt gensidig anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/22

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Kommissionens kommende meddelelse om

relancering af det indre

marked

vil blive sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og

Vækst, når den er modtaget.

Detailhandelsanalysen

er den 12. juli 2010 sendt i høring i Specialudvalget

for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 13. august 2010. Der er

modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, HK Handel, De Samvirkende

Købmand og Håndværksrådet.

Dansk Erhverv (DE)

påpeger, at rapporten afspejler de store og nogle

gange modsatrettede forventninger, der er til detailhandlen. Detailhandlen

forventes at bidrage til at løse fedme-, miljø- og sociale problemer samtidig

med, at den skal give forbrugerne et bredt udvalg af billige varer fra et

fintmasket butiksnet.

Ifølge DE er der tale om en mangelfuld og usammenhængende analyse, som

konkluderer på et for overordnet niveau til, at der kan drages meningsfulde

konklusioner.

DE redegør bl.a. for, at problemstillinger, som rejses i rapporten, omkring

manglende adgang til indkøb og bedre prisinformation til forbrugerne ikke

har relevans for Danmark, idet de i rapporten påpegede problemstillinger

ikke forekommer i Danmark.

For så vidt angår planlovgivning nævner DE, at den danske planlov bidrager

til en tættere butiksstruktur, som Kommissionen netop efterlyser i rapporten.

DE påpeger i deres høringssvar endvidere, at Kommissionens betragtninger

om arbejdsvilkårene i detailsektoren ligger langt fra de danske forhold, idet

de danske detaillønninger er blandt de højeste i EU og idet

arbejdsforholdene i den danske detailhandel er yderst velregulerede, hvad

angår arbejdstid, arbejdsmiljø m.m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/22

HK Handel (HK)

nævner, at detailhandlens struktur afgør forbrugernes

adgang til varer, herunder de livsnødvendige produkter, og har stor

indflydelse på forbrugernes livskvalitet, hvorfor man såvel nationalt som på

EU-plan skal være meget opmærksom på detailsektorens særlige struktur.

Desuden er det HKs opfattelse, at medlemslandene og EU er nødt til at

erkende behovet for at regulere rammerne for detailhandlen, fx i form af den

danske planlov, der bl.a. sikrer en territorial sammenhængskraft. HK skriver

i forlængelse heraf, at det med de store aktører på markedet kan være

nødvendigt at beskytte de mindre butikkers overlevelsesmuligheder og

dermed også holde liv i de tyndt befolkede egne.

Rapporten nævner medlemslandenes forskellige åbningstider som et

problem, og hertil bemærker HK, at det bør understreges, at virksomhederne

dog opererer under samme vilkår i de enkelte lande og dermed under ens

betingelser. HK mener, det er tvivlsomt, om øget åbningstid giver vækst i

detailhandlen, og at det mere sandsynligt flytter handlen fra små butikker i

yderområderne til store butikker.

For så vidt angår etiske og miljømæssigt bæredygtige produkter, mener HK,

at det er vigtigt med gennemsigtighed for såvel forbrugere som

grossistleddet. Ifølge HK skal der satses mere på kvalitetskontrol og social,

etisk og miljømæssig afrapportering. I relation hertil skal der udvikles

ordninger, som kan fungere for såvel de meget store virksomheder som de

mange små virksomheder og mikrovirksomheder inden for detailhandlen.

HK peger på, at der inden for detailhandlen i langt højere grad skal satses på

uddannelse, herunder ikke mindst i forbindelse med forsøget på at sænke

energiforbruget, effektivisere logistikken, øge affaldsindsamlingen og

forøge genbrugsraten.

Rapporten

peger

på,

medlemslandene

forskellige

arbejdsmarkedslovgivninger og overenskomstforhold udgør barrierer. HK

nævner i denne forbindelse, at en koordinering af medlemslandenes

arbejdsmarkedslovgivning skal tage højde for landenes suverænitet og ofte

langvarige traditioner for fx social dialog. De enkelte lande har udviklet

modeller, som tager hensyn til nationale, regionale og lokale forhold, og HK

ser ikke muligheder for større europæisk koordinering eller regulering af

arbejdsmarkedslovgivningen eller de overenskomstmæssige forhold de

første mange år.

HK foreslår i relation til e-handel, at der etableres et fælles europæisk e-

mærke, idet det er HKs opfattelse, at et sådan kan være med til at bygge bro

på et marked præget af forskellige nationale lovgivninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/22

De Samvirkende Købmænd (DSK)

er enig i rapportens betragtninger om,

at tilgængeligheden til især dagligvarebutikker er af overordentlig stor

betydning for bl.a. ældre, handicappede og tyndt befolkede områder. Hertil

kommer, at DSK finder, at det af miljø- og klimamæssige årsager er

væsentligt – og af stigende betydning – at der eksisterer et finmasket

butiksnet, der reducerer behovet for biler. DSK fastslår, at Danmark gennem

planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning har søgt at fastholde

et finmasket butiksnet.

DSK nævner i forlængelse af ovenstående, at den danske lovgivning direkte

adresserer de samme overvejelser, som fremgår af Kommissionens analyse.

DSK mener derfor, at det i forbindelse med det videre arbejde med

detailhandelsplanlægningen vil være indlysende at inddrage nogle af de

positive danske resultater.

DSK fremhæver, at planloven hindrer, at der etableres store varehuse i

butikscentre uden for byerne, og at dette sikrer, at det finmaskede butiksnet

ikke udtyndes, og at detailhandelsudviklingen i byerne fastholdes.

Endelig finder DSK det opløftende, at Kommissionen har fokus på

problemerne omkring manglende butikstæthed.

Håndværksrådet

anfører, at de er enige med Kommissionen i, at det er

afgørende at tage højde for adgangen til og udvalget af forretninger. Efter

Håndværksrådets opfattelse er det vigtigt at bevare de lokale butikker, idet

en stor del af befolkningen er afhængig af dem – enten fordi de ikke har bil,

fordi de lever i tyndt befolkede udkantsområder eller pga. handicap. Ifølge

Håndværksrådet vil en stigende koncentration af detailhandelen føre til

negative konsekvenser på lokalt niveau, som vil være voldsomme for disse

befolkningsgrupper.

Håndværksrådet nævner desuden i deres høringssvar, at den seneste

liberalisering af lukkeloven i Danmark bør følges op af en grundig

evaluering af, hvilke konsekvenser liberaliseringen har for forbrugerne, de

mindre butikker og arbejdstagerne i detailhandlen.

6. Andre landes holdninger

Andres landes holdninger er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med

henblik på vækst og konkurrenceevne i EU. For så vidt angår den kommende

meddelelse om

relanceringen af det indre marked,

vil den danske holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/22

afhænge af selve indholdet i meddelelsen. Regeringen lægger imidlertid vægt

på initiativer, der styrker et digitalt og grønt indre marked med fri udveksling

af forskning og innovation, ligesom tiltag til forbedring af forbrugernes

forhold i det indre marked kan støttes. Regeringen kan herudover støtte

forslag, der får det indre marked til at fungere bedre ved at fremme korrekt

håndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre marked.

For så vidt angår

detailhandelsanalysen,

støtter regeringen således også

initiativer, som vil forbedre vækst og konkurrenceevne for den europæiske

detailhandel. For så vidt angår rapportens fokus på e-handel, kan regeringen

særligt støtte en styrket indsats på dette område. Hvad angår de aspekter i

rapporten, der relaterer sig til planlovgivning, er det regeringens opfattelse, at

den danske planlovgivning i høj grad adresserer og sikrer flere af de hensyn,

som Kommissionens detailhandelsanalyse peger på. Det er regeringens

opfattelse, at planlovgivning bør primært være et nationalt anliggende.

Regeringen finder, at rapportens fokus på miljømæssige perspektiver,

virksomhedernes ansvarlighed og bæredygtighed er områder, der også fra

dansk side kan bakkes op om.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens kommende meddelelse om

relancering af det indre marked

eller

detailhandelsanalysen

vil ikke i sig selv få lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens kommende meddelelse om

relancering af det indre marked

eller

detailhandelsanalysen

vil ikke i sig selv få samfundsøkonomiske

konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens kommende meddelelse om

relancering af det indre marked

eller

detailhandelsanalysen

vil ikke i sig selv få konsekvenser for

erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om

relanceringen

af det indre marked

i forbindelse med referatet fra rådsmødet

(konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010.

Detailhandelsanalysen

har ikke

tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/22

2. Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-

patentet, KOM(2010) 350

Resumé

Kommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag til

oversættelsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med

enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Det belgiske

formandskab har givet sagen høj prioritet og går efter vedtagelse inden

udgangen af 2010.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag til

oversættelsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med

enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i 2000 forslag til forordning om et EU-patent

(dengang ’fællesskabspatent’), KOM(2000) 412. Forslaget indeholdt bl.a.

bestemmelser om, på hvilke sprog patentansøgninger kan indleveres og

behandles, samt til hvilke sprog og i hvilket omfang der skal ske

oversættelse af udstedte patenter.

EU-patentet skal være et enhedspatent, der fra udstedelsen skal gælde i hele

EU. Det skal dermed udgøre et alternativ til eksisterende patentmuligheder,

der omfatter rent nationale patenter (som kun er gyldige i fx Danmark) og

europæiske patenter (herefter: EP-patenter), der efter udstedelse kan gøres

gyldige i et eller flere af medlemslandene i den Europæiske

Patentorganisation, EPO, der tæller alle EU-lande og yderligere ti

europæiske lande.

For at et EP-patent kan blive gyldigt i de enkelte lande, skal patenthaver

opfylde de krav og administrative processer, der gælder i de pågældende

lande samt sørge for indlevering af oversættelse af patentet til de respektive

sprog. I modsætning hertil vil EU-patentet i én proces blive gyldigt i hele

EU ved udstedelsen. EU-patenter skal i lighed med EP-patenter udstedes af

den europæiske patentmyndighed, som hører under EPO.

Endvidere vil enhedskarakteren af EU-patentet gøre det lettere at beskytte

og håndhæve rettighederne. Det vil bl.a. være administrativt enklere og - i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/22

modsætning til situationen i dag - praktisk muligt at hindre import af varer,

som krænker et patent, ved EU’s ydre grænser. Ligeledes vil al uautoriseret

kopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent, inden for EU udgøre en

krænkelse.

EP-patenter udstedes i sin helhed (patentkrav, beskrivelse og eventuelle

illustrationer) på et af EPOs tre officielle sagsbehandlingssprog (engelsk,

tysk og fransk), mens kun patentkravene oversættes til de to øvrige officielle

EPO-sprog. Det er patentkravene, der fastlægger rettighedsbeskyttelsens

omfang.

For at EP-patentet kan blive gyldigt i de enkelte EPO medlemslande, skal

deres respektive krav hertil opfyldes. I de fleste tilfælde indebærer det bl.a.

fuld oversættelse af patentet til det pågældende lands sprog. En række EPO-

lande, herunder ti EU-medlemslande (inklusiv Danmark), har imidlertid

tilsluttet sig den såkaldte London-aftale, som begrænser kravene til

omfanget af oversættelsen. For Danmarks vedkommende betyder det, at et

EP-patent kan blive gyldigt på dansk territorium, såfremt der indleveres

dansk oversættelse af patentkravene, mens den øvrige del af patentet

foreligger på engelsk.

Rådet nåede i marts 2003 frem til en fælles holdning, der for så vidt angår

oversættelsesspørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionens

forslag, idet patentansøger blev pålagt at sørge for oversættelse af

patentkravene til samtlige EU’s officielle sprog inden for to måneder fra

meddelelse af et EU-patent. De efterfølgende drøftelser viste, at der ikke var

grundlag for enighed, og forhandlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil

2007, hvor de blev genoptaget.

Under det svenske formandskab i efteråret 2009 blev der i Rådet opnået

generel indstilling til et kompromisforslag, hvor bl.a. spørgsmålet om EU-

patentets oversættelsesordning var udeholdt. Det følger imidlertid af

kompromistekstens artikel 61, at EU-patentets ikrafttræden sker samtidig

med, at en særlig forordning om EU-patentets oversættelsesregime træder i

kraft. Dermed er realiseringen af EU-patentet såvel politisk som i praksis

gjort afhængig af, at der vedtages en forordning om oversættelsesregimet.

Indhold

Indholdsmæssigt

Kommissionens

forordningsforslag til

oversættelsesordning for EU-patentet stort set identisk med det, der blev

fremsat i 2000 og baseret på det system, der gælder for EPOs udstedelse af

EP-patenter. Den væsentligste nyskabelse i forhold til 2000-forslaget

vedrører maskinoversættelse, jf. nærmere nedenfor. Hovedtrækkene i

forslaget er:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/22



Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvor der

ansøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog,

skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog mhp.

sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter godtgjort op

til et nærmere fastsat loft. Udgifterne til godtgørelse dækkes ind via de

EU-patentrelaterede gebyrer, der indbetales til EPO.

Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt

eventuelle illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover

oversættes patentkravene til de to øvrige officielle EPO-sprog.

Omkostninger hertil oppebæres ligeledes af patentsystemet og

finansieres via EU-patentgebyrer indbetalt til EPO.

Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal

tilsikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter bliver

tilgængelige på alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostninger

for ansøger. Maskinoversættelserne vil være tilgængelige on-line og

vederlagsfrit på anmodning. Maskinoversættelser vil alene være til

information og har ingen juridisk virkning.

I tilfælde af en retssag skal en formodet krænker af et patent kunne

kræve, at patenthaver forestår fuld oversættelse af patentet til det

officielle EU-sprog, der anvendes, hvor den formodede krænkelse har

fundet sted, eller hvor den formodede krænker har sit hjemsted.

Ligeledes skal patenthaver forestå oversættelse til det processprog, der

anvendes, hvor sagen bliver ført.

2. Europa-Parlamentets holdning



Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.

Det forventes, at Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil finde sted i

retsudvalget (JURI).

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at et fragmenteret europæisk patentsystem,

som især skyldes det eksisterende oversættelsesregime, medfører høje

omkostninger og stor kompleksitet. Dette kan på EU-plan kun adresseres i

form af et enhedspatent, der fra udstedelsen er gældende i hele EU.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, at

en enhedspatentløsning, i form af et EU-patent med en tilhørende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/22

oversættelsesordning, vil tilbyde ansøgere et fælleseuropæisk alternativ, der

komplementerer eksisterende patenteringsmuligheder.

4. Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning om patenter findes i patentloven, LBK nr. 91 af

28. januar 2009, som er ændret ved lov nr. 579 af 1. juni 2010. Herudover

findes bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009 om patenter og supplerende

beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske

Patentkonvention og London-aftalen.

5. Høring

Forslaget er den 12. juli sendt i skriftlig høring i specialudvalget for vækst

og konkurrenceevne samt hos Advokatsamfundet, Danske Advokater, Sø-

og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Patentagentforeningen, Foreningen

Industriel Retsbeskyttelse (FiR) og Dansk Forening for Industriens Patent-

og Varemærkespecialister (DIP). Høringen omfatter dermed de generelle

erhvervsinteressenter og de, som konkret har indikeret interesse i sagen. Der

modtaget

høringssvar

fra

Dansk

Industri

(DI),

Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Håndværksrådet (HVR), DIP, Dansk

Metal, Novo Nordisk, Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, Danske

Advokater, Patentagentforeningen og FiR

Dansk Industri (DI), Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Håndværksrådet

(HVR), DIP, Dansk Metal, Novo Nordisk, samt Sø- og Handelsretten støtter

alle op om Kommissionens forslag.

DI anfører, at selvom man ville foretrække en ét-sprogsløsning, forekommer

den politisk urealistisk. Man kan derfor acceptere Kommissionens forslag,

da det dels indebærer betydeligt reducerede oversættelsesomkostninger, dels

i kraft af maskinoversættelser yder grundlæggende retssikkerhed over for

andre brugere af patentsystemet.

Lif anfører, at man støtter forslaget og et begrænset oversættelsesregime,

uanset om der findes maskinoversættelse eller ej.

HVR bemærker, at det i tilfælde af en eventuel krænkelsessag ved

retsinstanserne burde være tilstrækkeligt, at der sker fuld oversættelse af

patentet til processproget.

Novo Nordisk støtter en hurtig indførelse af en EU-patentordning, blot den

ikke bliver mere bekostelig for ansøgerne end den nuværende ordning for

EP-patenter er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/22

Sø- og Handelsretten bemærker i sit svar, at de omtalte oversættelseskrav i

tilstrækkeligt omfang tilgodeser hensynene til en formodet krænkers

retssikkerhed og hensynet til en effektiv retspleje.

Advokatrådet anfører i sit høringssvar, at det, til beskyttelse af tredjemands

retssikkerhed, er den principielle holdning, at hele patentdokumentet fra

patentets udstedelse skal være tilgængeligt i en autoritativ dansk

oversættelse. Som minimum bør det sikres, at patentkravene oversættes til

dansk, og at hele patentdokumentet er tilgængeligt på engelsk. Endvidere

bør det præciseres, at det er den formodede patentkrænker, der i tilfælde af

en retssag bør vælge hvilket sprog patentet skal oversættes til.

Advokatrådet anfører videre, at såfremt der vedtages en ordning i strid med

dets anbefalinger, bør der indføres bestemmelser om, 1) at et EU-patent ikke

får virkning i Danmark, før der som minimum foreligger en autoritativ

engelsk oversættelse af hele patentet, og 2) en forbenyttelsesret for

trediemænd som før denne oversættelse måtte have disponeret i relation til

udnyttelse af den patenterede opfindelse.

Danske Advokater, Patentagentforeningen og FiR tilslutter sig i deres

høringssvar Advokatrådet.

6. Andre landes holdninger

Langt den overvejende del af landene ønsker enten et meget begrænset eller

et relativt begrænset oversættelsesregime. Alle disse lande ventes at kunne

bakke op om Kommissionens forslag. Ganske få lande har endnu ikke

indikeret deres holdning. Modsat det overvejende flertal står et par lande

meget stejlt på, at patentkravene skal være oversat med juridisk virkning til i

hvert fald deres sprog før EU-patentet kan blive gyldigt i de pågældende lande.

Disse lande finder Kommissionens forslag uacceptabelt. Der tegner sig

dermed en situation, hvor det ikke kan udelukkes, at et par lande vil blokere

for en vedtagelse af forslaget. Skulle det ske har formandskabet og

Kommissionen indikeret, at man i så tilfælde vil overveje muligheden for at gå

videre efter proceduren om forstærket samarbejde.

7. Foreløbig dansk holdning

Det er foreløbig dansk holdning at forholde sig åbent til de

kompromismuligheder, der vil kunne føre til en realisering af EU-patentet, så

længe det sker inden for rammerne af et begrænset oversættelsesregime. På det

grundlag kan Danmark støtte op om Kommissionens forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/22

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser, men EU-patents

samlede eventuelle statsfinansielle konsekvenser skal vurderes i

sammenhæng de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig især om EU-

patentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til de nationale

patentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO og de

nationale patentmyndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser, men EU-

patents samlede eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser skal

vurderes i sammenhæng med de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig

især om om EU-patentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til

de nationale patentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO

og de nationale patentmyndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen.

Så længe der ikke er fremsat forslag for så vidt angår de tre sidstnævnte

elementer, er det vanskeligt at foretage en nærmere vurdering af de samlede

konsekvenser.

Det forventes, at forslagene samlet set vil gøre det enklere for myndighederne

at varetage deres opgaver i relation til håndhævelse af patentrettigheder og

bekæmpelse af piratkopiering. Det hænger bl.a. sammen med, at EU-patentet

vil være gyldigt inden for hele EU, og derfor kan man ved alle EU’s ydre

grænser hindre import af piratkopierede varer, der krænker et EU-patent.

Ligeledes vil al uautoriseret kopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent,

inden for EU udgøre en krænkelse.

Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for i

én proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i hele EU. Med EU-

patentet får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende

patenteringsmuligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de

brugere, som ønsker at opnå geografisk beskyttelse i flere EU-lande. Med

forslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostninger samt

de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for, at et EP-patent

kan blive gyldigt i de enkelte lande. Alt afhængig af hvorledes gebyrstrukturen

fastlægges, vurderes det, at EU-patentet vil være fordelagtigt for

virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i mere end 5-6 lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/22

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der kan her henvises til de oven for nævnte administrative forenklinger og

besparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker

patentbeskyttelse i flere EU-lande.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Spørgsmålet om EU-patentets oversættelsesordning har været nævnt til

forhandlingsoplæg den 21. september 2001 i forbindelse med rådsmødet

(indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001. Notat blev

fremsendt den 13. september 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/22

3. En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål

Resumé

Europa-Kommissionen fremlagde den 30. juni 2010 en meddelelse om ”En

ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemå”l. Med meddelelsen

ønsker Kommissionen at fremme en samordnet tilgang til turismeinitiativer

og fastlægge en ny handlingsplan, der skal styrke turismens

konkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst. Der forventes vedtaget

rådskonklusioner om emnet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11.-12.

oktober 2010.

1. Baggrund og indhold

Den 30. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse ”En ny

turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål”, som har det

overordnede formål at fremme en samordnet tilgang til turismeinitiativer og

fastlægge en ny handlingsplan, der skal styrke turismens konkurrenceevne og

evne til bæredygtig vækst i EU.

Baggrunden for, at Kommissionen på nuværende tidspunkt kommer med

denne meddelelse, er for det første, at der med Lissabon-traktaten er nye og

klarere beføjelser på området. Kommissionen har således fremover beføjelser

til at støtte, samordne og supplere medlemsstaternes indsats, hvilket er årsagen

til, at det nu er muligt at fremlægge en egentlig handlingsplan for turisme i EU.

For det andet er der, med den globale krise i både den samlede økonomi og i

turismebranchen, opstået en række nye udfordringer, som skal håndteres på et

europæisk niveau. Desuden står turismeerhvervet overfor en række

udfordringer forbundet med det voksende antal personer over 65 år samt de

globale klimaændringer.

Meddelelsen indeholder fire delmål for turismeerhvervet i EU.

1) EU skal bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske

turistsektor.

Kommissionen ønsker herunder, at:



Et mere diversificeret turismeudbud fremmes.



Turismeindustrien skal gøres mere innovationsorienteret.



De faglige kvalifikationer skal forbedres.



Der skabes tilskyndelse til at forlænge turistsæsonen.



Den samfundsøkonomiske viden om turisme styrkes.

2) EU skal bidrage til at fremme bæredygtig, ansvarlig og kvalitetspræget

turisme.

Kommissionen ønsker herunder at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/22



Udvikle indikatorer for bæredygtig forvaltning af rejsemål.

Tilrettelægge oplysningskampagner om rejsemål.

Udvikle et mærke for kvalitetsturisme.

Gøre det nemmere at identificere risici forbundet med klimaændringer.

Fremsætte forslag om et charter for bæredygtig og ansvarlig turisme.

Foreslå en strategi for bæredygtig kyst- og søturisme.

Etablere et samarbejde mellem de nye vækstøkonomier og

middelhavslandene.

3) EU skal bidrage til at styrke bevidstheden om Europa som en række

bæredygtige og kvalitetsprægede rejsemål.

Kommissionen ønsker herunder

at:



Skabe et egentligt ”varemærke” for Europa.



Reklamere for portalen ”visiteurope.com”.



Støtte fælles markedsføringstiltag.



Styrke EU’s deltagelse i internationale fora.

4) EU skal bidrage til at udnytte potentialet for turismeudvikling i EU’s

politikker og finansielle instrumenter, idet turisme er kendetegnet ved sin

tværgående karakter.

Kommissionen ønsker herunder at



Intensivere sin koordineringsindsats og i højere grad tage hensyn til

turismeindustriens interesser heri.



Fortsætte udviklingen inden for sø- og kystturisme og landdistrikter.



Fortsætte udviklingen inden for fly- og jernbanepassagerernes

rettigheder samt på det visumpolitiske område.



Fremme og mobilisere instrumenter og programmer for EU-støtte til

turisme.

Der forventes vedtaget rådskonklusioner om emnet på rådsmødet

(konkurrenceevne) den 11.-12. oktober 2010.

1. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

2. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

3. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/22

4. Høring

Kommissionens meddelelse om en ny turismepolitik er den 3. september

2010 sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med

frist den 10. september 2010. Der er modtaget høringssvar fra LO,

VisitDenmark, KL og Turisterhvervets Samarbejdsforum.

finder, at det skal sikres, at godt arbejdsmiljø og skabelse af arbejdspladser

indgår i meddelelsens hovedformål om bæredygtig turisme. LO mener, at

trivsel på arbejdspladsen og et godt arbejdsmiljø er en væsentlig forudsætning

for, at medarbejderne i turismeerhvervet kan levere produkter og ydelser af høj

kvalitet.

VisitDenmark

finder Kommissions meddelelse interessant og finder det

positivt, hvis EU bevilger penge til markedsføringen af et Europa-brand og

Visiteurope.com. VisitDenmark mener desuden, at deres ’God-adgang-

initiativ’ kan promoveres internationalt som led i en styrkelse af området for

social turisme.

finder Lissabon-traktatens øgede beføjelser til EU positive, herunder målet

om at forbedre konkurrenceevnen og den bæredygtige turisme. KL anbefaler

konkret, at EU ved udarbejdelsen af et evt. fælles varemærke og en fælles

portal for Europa er opmærksom på, at der gælder forskellige regler for

borgeres indrejse i Danmark. I forhold til den foreslåede foranstaltning om en

frivillig ordning for turistudveksling mellem medlemsstaterne for

nøglepersoner har KL svært ved at se, hvordan dette tænkes organiseret i

praksis. KL finder at det er vigtigt, at meddelelsen ikke medfører, at

skoleferier skal koordineres internt i EU.

Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS)

finder ikke, at meddelelsen er

særlig konkret og ser derfor frem til, at Kommissionen kommer med en mere

konkret handlingsplan. TS bemærker, at det under meddelelsens tredje

hovedformål vedr. branding af Europa bør sikres, at hele Europa og ikke blot

de store turistdestinationer indgår i evt. fremtidige brandingaktiviteter. Sidst

bemærker TS, at spørgsmålet om turisterhvervets rammevilkår ikke behandles

i meddelelsen. TS bemærker i den forbindelse, at de mener, at Danmark hører

til blandt de lande, der har de dårligste rammevilkår for turismevirksomheder.

5. Andre landes holdninger

Enkelte lande har været skeptiske i forhold til dele af meddelelsen, da de stiller

spørgsmålstegn ved den reelle merværdi af en europæisk turismepolitik

sammenholdt med ressourceforbruget hertil og den eksisterende nationale og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/22

regionale indsats. Især disse lande mener, at Kommissionens forslag til

initiativerne skal begrundes i analyser, der viser en reel tvær-europæisk

merværdi, inden de sættes i værk.

6. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter overordnet EU’s indsats inden for turisme og de nye

beføjelser, som følger af Lissabontraktaten, og finder det positivt, såfremt

EU’s turismepolitik i højere grad forsøges sammentænkt med EU’s indre

markedspolitikker for at sikre, at unødvendige barrierer for sektoren ikke

hæmmer turismeerhvervenes konkurrenceevne.

Regeringen ser frem til, at Kommissionen kommer med en mere konkret

handlingsplan på området. Det er fra dansk side vigtigt, at de initiativer, der

igangsættes og investeres i, er initiativer, der reelt har en effekt for væksten i

turismesektoren.

Derfor er det foreløbigt den overordnede danske holdning, at igangsatte

initiativer hovedsageligt skal have en forbedrende effekt på turismeerhvervets

rammevilkår. I den forbindelse kan Danmark støtte, at den

samfundsøkonomiske viden om turisme styrkes. Der skal fokuseres på at finde

løsninger, der balancerer igangsættelse af midlertidige initiativer på fx

efterspørgselssiden, der giver positive økonomiske effekter på kort sigt med

strukturelle initiativer, der giver mere langvarige positive effekter ved fx at

påvirke produktionen og beskæftigelsessammensætningen.

I forhold til meddelelsens første delmål om at forbedre konkurrenceevnen i

den europæiske turistsektor kan Danmark konkret støtte, at indsatsen for at øge

faglige kvalifikationer styrkes i EU.

I forhold til det tredje delmål om investering i branding af Europa er det dansk

holdning, at sådanne investeringer skal have en gavnlig effekt på hele EU og

derfor skal være horisontale initiativer, til fordel for turisme-erhvervets

rammevilkår som helhed.

En øget reklame for den allerede etablerede visiteurope-portal kan støttes

sammen med idéen om udveksling af best practices, hvor Danmark fx kan

bidrage med ”God-adgang-initiativet”. I forbindelse med fælles branding-

initiativer er det fra dansk side vigtigt at gøre opmærksom på, at der gælder

forskellige regler for borgeres indrejse i de enkelte medlemsstater, og at

initiativerne skal være af frivillig karakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/22

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser for Danmark.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/22

4. Innovativ union – bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det

Europæiske Råd i december 2010

Resumé

Det belgiske formandskab ønsker en drøftelse af det europæiske

vækstpotentiale inden for forskning og innovation på rådsmødet

(konkurrenceevne) den 11. – 12. oktober 2010. Drøftelsen vil tage

udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse om en ’Innovativ

union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010. Drøftelsen på denne del

af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de industripolitiske

aspekter af den kommende meddelelse.

1. Baggrund og indhold

Det belgiske formandskab har sat en drøftelse af det europæiske potentiale

inden for forskning og innovation i lyset af globaliseringens udfordringer på

dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. – 12. oktober 2010.

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse

om ’Innovativ Union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010. Fokus

på denne del af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de

industripolitiske aspekter af den kommende meddelelse.

Kommissionens meddelelse om en innovativ union følger op på et af de syv

flagskibe i EU’s nye 2020-strategi for vækst og beskæftigelse i Europa

(KOM(2010) 2020). Det Europæiske Råd skal ifølge planen drøfte den

konkrete udfoldelse af flagskibsinitiativet om en innovativ union på sit

møde i december 2010.

Kommissionens meddelelse om en innovativ union forventes at indeholde

en række initiativer, som vil adressere udfordringer i forhold til at skabe

bedre rammebetingelser for innovation, herunder skabe en tættere kobling

mellem forskning og innovation. Herudover vil meddelelsen indeholde

forslag til en såkaldt inovationsindikator, som måler effekten af

inovationsindsatsen i medlemslandene.

Meddelelsen forventes at indeholde initiativer med henblik på at styrke det

grænseoverskridende forskningssamarbejde og sikre den frie bevægelighed

af viden og kompetencer i EU. Desuden forventes spørgsmål om

virksomhedernes adgang til venturekapital samt andre former for

innovationsfremmende investeringer addresseret i meddelelsen.

Meddelelsen forventes desuden at indeholde initiativer, som kan gøre det

lettere for virksomhederne at beskytte og handle med deres intellektuelle

ejendomsrettigheder i EU. Endeligt kan det forventes, at meddelelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/22

indeholder

initiativer

vedrørende

etablering

såkaldte

innovationspartnerskaber, hvor forskning og innovation på specifikke

områder kobles med regulering og standardisering.

2. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Kommissionens kommende meddelelse om en innovativ union vil blive

sendt i høring i EU-specialudvalget for vækst og konkurrenceevne og EU-

specialudvalget for forskning.

6. Andre landes holdning

EU’s fremtidige innovationspolitik blev drøftet på et uformelt rådsmøde

mellem forsknings- og industriministrene den 15. juli 2010. De emner, som

andre lande på dette møde fremhævede som særligt vigtige for øget

innovation, var bl.a. adgang til finansiering, barrierer for kommercialisering af

viden, herunder patenteringsudgifter, reduktion i administrative byrder,

tiltrækning af kompetente medarbejdere, fragmentering af markederne og

stabiliteten på de finansielle markeder.

Der var bred enighed blandt medlemslandene om behovet for iværksættelse af

specifikke initiativer til at løse udfordringerne inden for disse områder.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt, at der fremlægges en europæisk strategi for en

stærkere kobling mellem forskning og innovation med henblik på at styrke

væksten i Europa. Fra regeringens side prioriteres særligt initiativer, som kan

give virksomhederne lettere adgang til finansiering, samt initiativer, der gør

det lettere for virksomhederne at håndhæve og handle med deres intellektuelle

ejendomsrettigheder. Regeringen ser også positivt på iværksættelsen af

innovationspartnerskaber med henblik på at fremme innovationen inden for

specifikke områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/22

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv have

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv have

samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv have

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.