PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3035 - Konkurrenceevne Bilag 3
Offentligt

Samlenotat

Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning)

den 11.-12. oktober 2010

Forskningsdelen:

Punkt 1:

Punkt 2:

Innovativ union

KOM dokument foreligger endnu ikke

- Udveksling af synspunkter

Udkast til rådskonklusioner om forenkling af rammepro-

grammerne

KOM (2010) 261 endelig

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Udkast til rådskonklusioner om iværksættelse af 3 fælles

programlægningsinitiativer: ” 'Landbrug, fødevaresikker-

hed og klimaændringer', ‘Kulturarv og global forandring:

en ny udfordring for Europa’, og ‘Sund kost giver et sundt

liv’

KOM dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

side 1

side 5

27. september 2010

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Punkt 3:

side 9

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsbehandler

Lise Lotte Toft

Telefon

Telefax

E-post

3392 9713

3544 6201

[email protected]

Sagsnr.

Dok nr.

Side

10-094428

1521593

1/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1: Innovativ union – bidrag fra rådet (konkurrenceevne) til Det Euro-

pæiske Råd i december

Resumé

Det belgiske formandskab ønsker en drøftelse af det europæiske vækstpotentiale

inden for forskning og innovation på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. – 12.

oktober 2010. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommende

meddelelse om en ’Innovativ union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010.

Drøftelsen på denne del af rådsmødet (konkurrenceevne - forskningsdelen) for-

ventes at være på de forskningspolitiske aspekter af den kommende meddelelse.

Baggrund

Det belgiske formandskab har sat en drøftelse af det europæiske potentiale inden

for forskning og innovation i lyset af globaliseringens udfordringer på

dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 11. – 12. oktober 2010.

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse om

’innovativ union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010. Fokus på denne

del af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de forskningspolitiske

aspekter af den kommende meddelelse.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse om en innovativ union vil ikke i

sig selv påvirke nærhedsprincippet

Formål og indhold

Det belgiske formandskab har sat en drøftelse af det europæiske potentiale inden

for forskning og innovation i lyset af globaliseringens udfordringer på

dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 11. – 12. oktober 2010.

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse om

’innovativ union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010. Fokus på denne

del af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de forskningspolitiske

aspekter af den kommende meddelelse.

Kommissionens meddelelse om en innovativ union følger op på et af de syv flag-

skibe i EU’s nye 2020 strategi for vækst og beskæftigelse i Europa (KOM(2010)

2020). Det Europæiske Råd skal ifølge planen drøfte den konkrete udfoldelse af

flagskibsinitiativet om en innovativ union på sit møde i december 2010.

Kommissionens meddelelse om en innovativ union forventes at indeholde en

række initiativer, som vil adressere udfordringer i forhold til at skabe bedre

rammebetingelser for innovation, herunder skabe en tættere kobling mellem

forskning og innovation. Herudover vil meddelelsen indeholde forslag til en

såkaldt innovationsindikator, som måler effekten af inovationsindsatsen i

medlemslandene.

Meddelelsen forventes at indeholde initiativer med henblik på at styrke det

grænseoverskridende forskningssamarbejde og sikre den frie bevægelighed af

viden og kompetencer i EU. Desuden forventes spørgsmål om virksomhedernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

adgang til venturekapital samt andre former for innovationsfremmende

investeringer addresseret i meddelelsen.

Meddelelsen forventes desuden at indeholde initiativer, som kan gøre det lettere

for virksomhederne at beskytte og handle med deres intellektuelle

ejendomsrettigheder i EU. Endeligt kan det forventes, at meddelelsen indeholder

initiativer vedrørende etablering af såkaldte innovationspartnerskaber, hvor

forskning og innovation på specifikke områder kobles med regulering og

standardisering.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets synspunkter foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse om en innovativ union vil ikke i

sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Kommissionens kommende meddelelse om en innovativ union vil blive sendt i hø-

ring i EU-specialudvalget for vækst og konkurrenceevne og EU-specialudvalget for

forskning.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at der fremlægges en europæisk strategi for en stærkere

kobling mellem forskning og innovation med henblik på at styrke væksten i Europa.

Fra regeringens side prioriteres særligt initiativer, som kan give virksomhederne lette-

re adgang til finansiering, samt initiativer, der gør det lettere for virksomhederne at

håndhæve og handle med deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Regeringen ser og-

så positivt på iværksættelsen af innovationspartnerskaber med henblik på at fremme

innovationen inden for specifikke områder.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU’s fremtidige innovationspolitik blev drøftet på et fælles uformelt rådsmøde mel-

lem forsknings- og industriministrene den 15. juli 2010. Det emne, som andre lande

på dette møde fremhævede som særligt vigtigt i forhold til europæisk forskningspoli-

tik, var at sikre en bedre kobling mellem forskning og innovation. Særligt det kom-

mende rammeprogram for forskning blev nævnt som et vigtigt instrument i den hen-

seende. Endvidere lagdes vægt på adgang til finansiering, barrierer for kommercialise-

ring af viden, herunder patenteringsudgifter, reduktion i administrative byrder, til-

trækning af kompetente medarbejdere, fragmentering af markederne og stabiliteten på

de finansielle markeder.

Der var bred enighed blandt medlemslandene om behovet for iværksættelse af speci-

fikke initiativer til at løse udfordringerne inden for disse områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2. Udkast til rådskonklusioner om forenkling af rammeprogrammer-

KOM (2010) 261 endelig

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé

For at kunne opfylde de mål, som er fremsat i Europa 2020-strategien, hvori

forskning og innovation er et vigtigt element, herunder tiltrækning af internatio-

nalt højt kvalificerede forskere, er der fokus på forenkling af deltagelse i EU’s

forskningsprogrammer. I det lys vedtog Kommissionen en meddelelse om forenk-

ling af rammeprogrammerne den 29. april 2010. Et sæt rådskonklusioner blev

vedtaget herpå på Konkurrenceevnerådsmødet den 26. maj 2010.

I det nye udkast til rådskonklusioner lægges der op til en konkretisering af tiltag

for forenkling både under det nuværende og kommende rammeprogrammer.

Baggrund

Forskning og innovation er et centralt tema i Kommissionens initiativ ’Europa

2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst’. Efter Det Euro-

pæiske Råds godkendelse af hovedelementerne af strategien på Det Europæiske

Råds møde den 25.-26. marts 2010, arbejder Kommissionen for at konkretisere

de forskellige flagskibsinitiativer og herunder flagskibsinitiativet ’Innovation

Union’, hvori målsætningen er ”at skabe bedre rammer og finansiering for forsk-

ning og innovation, så det sikres, at innovative idéer kan omdannes til nye varer

og tjenester, som skaber vækst og beskæftigelse”. For at opfylde 2020-strategiens

målsætninger er det vigtigt at kunne tiltrække de internationalt bedste forskere,

hvorfor adgangen til forsknings- og innovationsinitiativer skal være attraktiv og

lettilgængelig.

I sensommeren 2009 foretog Kommissionen en konsultationsproces med henblik

på at indsamle idéer og forslag til forenkling. Kommissionen har som opfølgning

herpå vedtaget meddelelse om forenkling af rammeprogrammerne torsdag den

29. april 2010.

Kommissionens meddelelse præsenterede forslag til forenklinger opdelt i treho-

vedgrupper: 1) forslag til forbedringer og forenklinger af processer og værktøjer,

som kan gennemføres under det nuværende rammeprogram, 2) forenklingsforslag

der indebærer tidskrævende ændringer, men som fortsat er baseret på den nugæl-

dende omkostningsbaserede støttemodel, og 3) langsigtede forslag om at ramme-

programmet for fremtiden kunne sigte mod en resultatbaseret forskningsstøtte

med anvendelse af udbetaling af engangsydelser.

Den 26. maj 2010 vedtog Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) råds-

konklusionerne ’Forenklede og mere effektive programmer til støtte for europæ-

isk forskning og innovation’, hvori der blev opnået enighed om følgende generel-

le mål for forenkling: 1) mindre kompleksitet, 2) mindre behov for intensiv revi-

sion, 3) bedre kvalitet, adgang, gennemsigtighed og procedurer, og 4) sikring af

programmers og instrumenters interoperabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med det nye udkast til rådskonklusioner lægges der op til en konkretisering af til-

tagene for forenklingen af rammeprogrammerne både under det nuværende 7.

rammeprogram og under kommende rammeprogrammer.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Med det nye udkast til rådskonklusioner lægges der op til en konkretisering af til-

tagene for forenkling.

Under det nuværende rammeprogram RP7 skal der ske en række forenklinger ved

at:

- færdiggøre og forbedre portalen for projektdeltagerne

- øge transparens og sporbarhed i projektcyklussen

- udarbejde klare brugervejledninger og retningslinjer samt reducere papir-

arbejdet yderligere; fx. ved at begrænse mængden af dokumenter og ved

at forenkle dem

- sikre offentlig adgang til projektresultater i et centralt register

- sikre adgang til brugervenlige IT-systemer inden lanceringen af FP8

- tage yderligere skridt hen imod at sikre ensartet tolkning og anvendelse

af regler på tværs af Kommissionens tjenestegrene

- udvikle en uafhængig RP-mæglingsmekanisme til at afgøre stridigheder

- introducere og standardisere flere ansøgningsforløb i to trin, hvilket dog

ikke må forlænge tidsrummet frem til bevilling af støtten (time-to-grant)

- introducere mere fleksibilitet i sammensætningen af konsortier

- udvikle synergier med andre programmer og instrumenter

- lancere pilotprojekter

I forbindelse med kommende rammeprogrammer lægges der op til, at:

bevare forskellige medfinansieringsrater til forskellige typer af projekt-

deltagere (f.eks. universiteter, andre offentlige forskningsinstitutioner og

små og mellemstore virksomheder) samt bevare muligheden for at an-

vende forskellige metoder til beregning af de indirekte omkostninger

(overhead) til forskellige typer af projektdeltagere

øge anvendelsen af faste beløb til projektdeltagerne på frivillig basis.

evaluere en række pilotprojekter ex post med bred involvering af interes-

senter for at kunne fastlægge de bedste modeller for medfinansiering.

Med disse rådskonklusioner lægges der endvidere op til, at Rådet tilslutter sig

følgende forslag inden for 7. rammeprogram:

a) bredere accept af almindeligt anvendte regnskabsmetoder, herunder især

accept af gennemsnitlige personaleudgifter, så længe de ikke afviger be-

tydeligt fra de reelle udgifter;

b) at forpligtelsen til at åbne en rentebærende konto og til tilbagebetaling af

renter opnået i forbindelse med udbetaling af præfinansieringsbeløbet

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere vil Rådet positivt overveje at løfte niveauet for den acceptable fejlrate

ved den finansielle gennemførelse af EU’s budget fra de nuværende 2 % til et hø-

jere niveau for dermed at skabe grundlag for et mere omkostningseffektivt kon-

trolsystem på bl.a. forskningsområdet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forholder sig i et udkast til rapporten ”Forenkle implemente-

ringen af rammeprogrammerne” (dok nr. 2010/2079 (INI)) fra juni 2010 positivt

til en forenkling af rammeprogrammerne, herunder bl.a. en ensartet tolkning af

regler, en bredere accept af almindeligt anvendte regnskabsmetoder specielt for

personaleudgifter, tilbagebetaling af renter opnået i forbindelse med udbetaling af

præfinansiering, samt at den acceptable fejlrate hæves. Desuden skal tiden frem

til bevilling af støtte (time-to-grant) og til udbetaling af støtte (time-to-pay) for-

kortes.

Europa-Parlamentet foretrækker et ’science-based’ finansieringssystem med fo-

kus på videnskabelige/tekniske kriterier og peer review baseret på excellence og

relevans med forenklet og effektiv finansiel kontrol frem for en resultatbaseret

tilgang.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Udkastet til rådskonklusioner har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Udkastet til rådskonklusioner har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været behandlet i EU-specialudvalget for forskning, hvor følgende

bemærkninger blev modtaget.

Danske Universiteter støtter overordnet et ønske om at simplificere procedurer og

administration ifm. EU’s forskningsprogrammer og øvrige virkemidler. Fra dansk

side bør der arbejdes for, at Europa-Parlamentet foretrækker et ’science-based’ fi-

nansieringssystem med fokus på videnskabelige/tekniske kriterier og peer review

baseret på excellence og relevans med forenklet og effektiv finansiel kontrol frem

for en resultatbaseret tilgang

DI finder:

- at en forenkling af rammeprogrammerne og især omkring regnskabsprak-

sis og manglende brug af gennemsnitlige personaleomkostninger er vig-

tig, da dette har voldt virksomhederne problemer

- at der bør arbejdes for, at den acceptable fejlrate ved den finansielle gen-

nemførelse af EU’s budget hæves fra de nuværende 2 pct. til en højere

procentsats

- at meddelelsen ikke tilstrækkeligt imødekommer behovet for en mere

åben indgang til midlerne med en større grad af bottom-up, som giver an-

søgerne mulighed for at definere projekter og har kvalitet som eneste sor-

teringsmekanisme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at forslaget om projektspecifikke engangsbeløb er problematisk, da en for

stram målstyring kan betyde at projekternes mulighed for udvikling og

frembringelse af ny viden under forløbet hæmmes.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser udkastet til rådskonklusionerne velkomne. Regeringen er me-

get enig i, at forenkling er nødvendig for at mindske de nuværende administrative

byrder, da disse i dag i mange tilfælde afholder virksomheder og institutioner fra

at søge. Herunder støtter regeringen, at der allerede under det nuværende ramme-

program arbejdes konstruktivt med at styrke brugervenligheden; især hvad angår

klare brugervejledninger, forbedrede IT-systemer, ensartet fortolkning af reglerne

på tværs af Kommissionens tjenestegrene samt forkortelse af tidsrummet fra an-

søgning til bevilling af EU-støtte.

Regeringen stiller sig ligeledes positiv over for en bredere accept af almindeligt

anvendte regnskabsmetoder - især hvad angår anvendelse af gennemsnitlige per-

sonaleudgifter - og regeringen er enig i, at forpligtelsen til at åbne en rentebæren-

de konto samt tilbagebetale renter opnået i forbindelse med udbetalingen af EU’s

præfinansiering ophæves. Regeringen vil indgå positivt i en diskussion om en

eventuel forhøjelse af den acceptable fejlrate ved gennemførelsen af EU’s budget

fra de nuværende 2 pct. til en højere procentsats afventende udfaldet af forhand-

lingerne om finansforordningen og opfølgningen på meddelelsen om ”Mere eller

mindre kontrol? Den rette balance mellem de administrative kontrolomkostninger

og fejlrisikoen”.

Regeringen støtter, at Kommissionen arbejder for en substantiel forenkling af

reglerne i det kommende rammeprogram uden at fjerne muligheden for at tage

hensyn til behovene hos de forskellige typer af projektdeltagere. Herunder støtter

regeringen muligheden for at differentiere medfinansieringsrater og beregning af

indirekte omkostninger (overhead) for de enkelte typer af projektdeltagere (uni-

versiteter, virksomheder osv.).

Regeringen mener, at forslagene til forenklinger som nævnt i udkastet til råds-

konklusioner vil medføre en faktisk forenkling af procedurerne i forbindelse med

deltagelse i rammeprogrammet.

Regeringen forventer på denne baggrund at kunne støtte rådskonklusioner for

forenkling.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemsstater vil kunne støtte formandskabets udkast

til rådskonklusioner.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde

(Konkurrenceevne) den 26.-27. maj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3: Udkast til rådskonklusioner om iværksættelse af fælles program-

lægningsinitiativerne for ’Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændrin-

ger’, ‘Kulturarv og global forandring: en ny udfordring for Europa’ og

‘Sund kost giver et sundt liv’.

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Som led i etableringen af ERA udarbejdede Kommissionen i 2008 en meddelelse

med forslag til en proces, der kan føre til flere og bedre fælles programlægnings-

initiativer i EU. Med meddelelsen lagde Kommissionen op til, at der udarbejdes

en fælles vision for, hvordan større samfundsmæssige udfordringer skal imøde-

kommes. Med udgangspunkt i denne vision skal der udarbejdes en række fælles-

europæiske dagsordenspunkter, som kan danne grundlag for en række fælles

forskningsprogrammer.

Som et led i dette vedtog GPC (high-level gruppe udpeget af medlemsstaterne)

den 10. november 2009 tre forslag til temaer (første bølge af initiativer): 1)

Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaforandringer, 2) Kulturel arv og global

forandring og 3) En sund kost for et sundt liv. Disse temaer blev godkendt på

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. – 4. december 2009. I april 2010 vedtog

Kommissionen henstillinger om at lancere de tre fælles programlægningsinitiati-

ver fra første bølge. Med vedtagelse af rådskonklusioner om iværksættelse af fæl-

les programlægningsinitiativerne for ’Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaæn-

dringer’, ‘Kulturarv og global forandring: en ny udfordring for Europa’ og

‘Sund kost giver et sundt liv’. På Konkurrenceevnerådsmødet den 12. oktober

2010 vil disse forslag blive godkendt til implementering. Denne første bølge af

programlægningsinitiativer forventes igangsat i 2011.

2. Baggrund

Siden 2000 har det været en central målsætning for det europæiske forsknings-

rum at sikre konsekvens inden for nationale og regionale forskningsprogrammer

og forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæisk interesse.

I Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”

fra 2007 lægges der op til betydelige offentlige forskningsinvesteringer, som skal

planlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatter fælles prioriteringer,

koordineret gennemførelse og fælles evaluering.

På baggrund af grønbogen og ”Follow up the ERA Green Paper – Developing the

Partnership” fra 2008 har Kommissionen haft drøftelser med adskillige medlems-

lande og associerede lande om fælles programmer og gensidig åbning af nationa-

le programmer.

Udbyttet af disse drøftelser tjente som indspil til Kommissionens meddelelse

”Towards Joint Programming in research: Working together to tackle common

challenges more effectively”. Formålet med meddelelsen var at igangsætte en

strategisk og struktureret proces, der fører til øget programkoordinering og sam-

arbejde som udgangspunkt for flere og bedre fælles programinitiativer i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 1.-2. december 2008 blev det blandt andet besluttet at nedsætte

en high level gruppe (Group de Programmation Conjointe – GPC), der fik til op-

gave at identificere store europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer,

som kunne gøres til genstand for fælles programlægning inden udgangen af 2010.

Endvidere blev der besluttet, at der skulle oprettes et pilot fælleprogramlægnings-

initiativ vedrørende neurodegenerative sygdomme, specielt Alzheimer’s.

GPC har i løbet af 2009 og 2010 drøftet rammebetingelserne for de kommende

fælles programlægningsinitiativer og medlemslandene har præsenteret forslag til

temaer for fælles programlægning.

Rammebetingelserne for fælles programlægningsinitiativer udarbejdes i et sam-

arbejde mellem medlemsstaterne, EUROHORCS (European Heads of Research

Councils) og ESF (European Science Foundation). Rammebetingelserne omfatter

(1) procedurer for peer review, (2) fremsynsaktiviteter, (3) evaluering, (4) finan-

siering af forskning på tværs af landegrænserne, (5) spredning og brug af forsk-

ningsresultater og (6) immaterielle rettigheder (IPR).

Der forventes opnået enighed om de frivillige rammebetingelser i løbet af efter-

året 2010.

Med hensyn til temaer for fælles programlægning vedtog GPC den 10. november

2009 tre forslag til temaer. Temaerne er som følger: 1) Landbrug, fødevaresik-

kerhed og klimaændringer, 2) Kulturarv og global forandring og 3) Sund kost gi-

ver et sundt liv. Disse temaer blev godkendt på rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 3. – 4. december 2009. I april 2010 vedtog Kommissionen Kommissionshen-

stillinger til at lancere de tre fælles programlægningsinitiativer fra første bølge.

Med vedtagelse af rådskonklusioner på Konkurrenceevnerådsmødet den 12. ok-

tober 2010 vil disse forslag blive godkendt til implementering.

Den 26. maj 2010 vedtog Rådet for Konkurrenceevne endvidere seks nye forslag

til fælles programlægningsinitiativer, som forventes godkendt til implementering

i 2011. Temaerne er: 1) Klimaviden for Europa, 2) Urbane Europa, 3) Flere år,

bedre liv, 4) Antimikrobiel resistens, 5) Vandudfordringer for en forandrende

verden og 6) Sunde og produktive søer og have.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne til at udvikle en fælles

vision for forskning inden for de tre områder 1) Landbrug, fødevaresikkerhed og

klimaændringer, 2) Kulturarv og global forandring: en ny udfordring for Europa

og 3) Sund kost giver et sundt liv ved hjælp af fælles programlægning for forsk-

ning. Selve initiativerne forventes igangsat i 2011.

Fælles programlægning kræver, at de deltagende medlemsstater samarbejder om

at skabe en fælles vision for forskningsbehovene og forskningsmulighederne på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dette område, og at de på grundlag heraf opstiller en strategisk forskningsdagsor-

den med højt prioriterede mål, milepæle og tidsfrister, herunder en gennemførel-

sesplan over de tiltag, instrumenter og ressourcer, der skal til for at gennemføre

dagsordenen og gøre den fælles vision til virkelighed.

Mere specifikt for de tre initiativer fremhæves følgende:

1) Med hensyn til initiativet ’Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer’

(AFSCC) fremhæves, at landbruget og skovbruget er sårbare set i lyset af klima-

forandringerne. Tilpasning, mitigering og fødevareforsyningssikkerhed skal inte-

greres i forbindelse med landbrug og skovbrug i lyset af klimaforandringerne.

Sikker, nærende og prisbillig fødevareproduktion skal sikres, hvilket skal ses i

forhold til et forøget fødevare- og foderbehov produceret under mere variable

klimabetingelser. Desuden skal landbruget søge at reducere udledningen af driv-

husgasser, hvilket er vigtigt i forhold til at mindske klimaforandringerne.

Medlemslandene skal koordinere nationale handlinger inden for disse områder

for at sikre, at der opnås en bedre koordineret og mere effektiv og bæredygtig re-

aktion på europæisk niveau for at adressere udfordringen for fødevaresikkerhed

og de trusler, der er frembragt med klimaforandringerne, befolkningstilvækst og

forøget fødevare- og foderbehov.

2) Med hensyn til initiativet ’Kulturarv og global forandring’ fremhæves, at Eu-

ropas kulturarv er en af verdens mest rige og forskelligartede, som hvert år til-

trækker millioner af besøgende og er af stor økonomisk betydning, men at for-

skellige faktorer såsom klimaforandringerne, andre miljømæssige forandringer,

menneskelig indgriben og sikkerhedsrisici truer Europas kulturarv. For at hindre

uoprettelig skade er fælles handling nødvendig og medlemslandene opfordres

derfor til at koordinere nationale handlinger for at skabe et fuldt operationelt Eu-

ropæisk Forskningsrum for kulturel arv.

3) Med hensyn til intiativet ’Sund kost giver et sundt liv’ fremhæves, at de euro-

pæiske borgeres helbred er vigtigt for fællesskabets vækst og velstand. Derfor

noteres det, at over tre årtier er overvægt, fedme og kostrelaterede sygdomme så-

som diabetes, allergi og kræft steget drastisk blandt de europæiske borgere og

specielt blandt børn, og der ses en tendens til en forværring i kostvanerne og til

lavere fysisk aktivitet blandt den europæiske befolkning.

Store fordele kan opnås ved en fælles indsats mod forebyggelse af kostrelaterede

sygdomme, og medlemslandene opfordres derfor til at koordinere nationale hand-

linger for at skabe et fuldt operationelt Europæisk Forskningsrum for forebyggel-

se af kostrelaterede sygdomme samt til at styrke lederskabet og konkurrencedyg-

tigheden for forskning inden for dette område.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Udkastet til rådskonklusioner har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller sikkerhedsniveauet

Udkastet til rådskonklusioner har i sig selv ingen væsentlige konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

I det omfang Danmark vælger at deltage i de kommende fælles programlægnings-

initiativer vil finansieringen blive afholdt inden for eksisterende midler.

9. Høring

Sagen har tidligere været behandlet i EU-Specialudvalget for Forskning på et

møde mandag den 3. maj 2010. Sagen har på ny været behandlet i EU-

Specialudvalget for Forskning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser udkastet til rådskonklusioner velkomment.

Klimaforandringerne og befolkningstilvæksten viser, at der bliver et markant be-

hov for øget fødevaresikkerhed. Der vil derfor være et stort behov for forskning

inden for sikker, nærende og prisbillig fødevareproduktion.

Med den store økonomiske betydning, den europæiske kulturarv har, og den trus-

sel, kulturarven står over for, er der behov for, at kulturarven sikres.

Den øgede tendens til overvægt, fedme og kostrelaterede sygdomme er af stor

konsekvens for væksten og velstanden i Europa og for de europæiske borgeres

liv. Der er derfor behov for forskning i forebyggelse af kostrelaterede sygdomme.

Den danske regering er enig i, at disse udfordringer kræver koordinering på EU-

plan og støtter op om de fælleseuropæiske initiativer på de identificerede områ-

der, der skal samle de bedste forskere og sikre EU en stærk global position, hvor

det giver europæisk merværdi.

Danmark vil deltage aktivt i den videre proces mod etablering af fælles pro-

grammer inden for de udvalgte forskningsområder, såfremt disse ligger inden for

de danske prioriterede forskningsområder.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vedtager rådskonklusioner på sit møde den 12. oktober

2010.

Medlemslandene har gennem GPC støttet udvælgelsen af temaer, og opbaknin-

gen til de tre programlægningsinitiativer har været stor. Det er dog på nuværende

tidspunkt for tidligt at sige, hvorvidt og med hvilke midler medlemslandene på

sigt vil bakke om de tre forslag, når de igangsættes forventeligt i løbet af 2011.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. september 2008, forud for Råds-

mødet (Konkurrenceevne) den 2. december 2008, forud for Rådsmødet (Konkur-

renceevne) den 3.-4. december 2009 samt forud for Rådsmødet (Konkurrenceev-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne) som en del af rådskonklusionerne ’Fremtidig udvikling af det europæiske

forskningsrum’ den 25.-26. maj 2010.